Samarbejdsaftale:
Samarbejdsaftale:
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern
Kommune
Et pilotprojekt
■ Opdateret version - oktober 2023
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
Indholdsfortegnelse
Målgruppen for Helhedsorienterede planer 6
Principper for det tværfaglige samarbejde 6
Rekruttering og opstart af en helhedsorienteret indsats til familier 8
Principper for samarbejdet med familien 9
Oversigt over opgaver for familieteam og tovholder 10
// marts 2022 2
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
Samarbejdsaftale: Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
Den 1. juli 2018 trådte ny lovgivning i kraft, som giver kommunerne beføjelser til at lave helhedsorien- terede planer for borgere og familier med komplekse problemer. Den helhedsorienterede plan kan er- statte en række handleplaner på social-, undervisnings-, beskæftigelses- og integrationsområdet.
I december 2018 indgik regeringen en politisk aftale om rammerne for en helhedsorienteret indsats for borgere med komplekse problemer. Aftalen ligger i forlængelse af reformsporet ”Sammen med borge- ren – En helhedsorienteret indsats” i regeringens sammenhængsreform. Et centralt element i aftalen er en ny hovedlov, der samler indsatser fra syv forskellige lovgivninger og fire forskellige sektorområder om helhedsorienterede indsatser til familier med komplekse og sammensatte problemer.
Med hovedloven bliver det et lovgivningsmæssigt krav, at kommunerne tilbyder at udarbejde en hel- hedsorienteret plan, så borgere kan få én udredning, én visitation og én samlet afgørelse og klageadgang. Den nye hovedlov er blevet udskudt af flere omgange og ventes aktuelt at træde i kraft ultimo 2023. Derefter får kommunerne to år til at implementere loven.
På baggrund af dette igangsatte Ringkøbing-Skjern Kommune et pilotprojekt, der har fokus på at udvikle og implementere rammerne for, at Ringkøbing-Skjern Kommune fremadrettet kan tilbyde en helheds- orienteret plan til borgere og familier med komplekse problemstillinger. Projektet tager udgangspunkt i temaet helhed fra Direktionens strategi- og handlingsplan 2019-2022.
Nærværende samarbejdsaftale skal understøtte et formaliseret, tværgående samarbejde mellem de en- kelte fagområder. Samarbejdsaftalen er udarbejdet af projektets styregruppe samt arbejdsgruppe med repræsentanter fra fagområderne Børn og Familie, Dagtilbud og Undervisning, Handicap og Psykiatri, Beskæftigelse samt Sundhed og Omsorg.
Formålet med samarbejdsaftalen er at skabe rammerne for, at Ringkøbing-Skjern Kommune kan tilbyde én helhedsorienteret plan til familier med komplekse problemer. Dette på en måde, så familien og de enkelte familiemedlemmer oplever, at de bliver inddraget i planlægningen af indsatser og oplever en tværgående sammenhæng i de indsatser, der modtages.
Derudover er projektets økonomiske målsætning at yde bedre eller samme kvalitet i ydelsen til den enkelte borger/familie for samme eller færre økonomiske udgifter. Der ønskes altså en stabilisering el- ler et fald i udgifter pr. borger/familie ved en indsats af samme eller bedre kvalitet.
Kvalitative
1. At borger/familie oplever en større sammenhæng i indsatsen
// marts 2022 3
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
2. At borger/familie i højere grad føler sig inddraget og hørt
3. At borger/familie oplever at have én indsatsplan/familieplan
4. At borger/familie oplever at have én kontakt ind i kommunen
5. At fagprofessionelle oplever bedre og mere smidigt samarbejde på tværs
6. At fagprofessionelle oplever større forståelse for hinandens faglighed Kvantitative
7. At der ses en progression i borgerens aktivitetsniveau/deltagelse på den enkelte borgers om- råde, fx
a) øget fremmøde på job/positiv udvikling i jobsituationen
b) øget fremmøde på skole/mindsket skolefravær
c) opstart på uddannelse eller øget fremmøde på uddannelsesinstitution
d) deltagelse i misbrugsbehandling
e) afslutning af sag fordi familien bliver selvhjulpen
f) ændring i indsats i Familierådgivningen til en mindre indgribende indsats (jf. indsats- trappen)
8. At der er stabilitet eller et fald i udgifter pr. borger/familie.
Samarbejdsaftalen tager blandt andet udgangspunkt i de samarbejdsformer, der allerede er kendt fra andre projekter i kommunen, herunder Kommunal ungeindsats (KUI) samt Ressourceforløbsydelser. Der trækkes desuden på erfaring fra Familierådslagning vedrørende en samordner-funktion, der har den koordinerende rolle i forhold til møder mellem familien og de enkelte fagområder.
Andre kommuner har igennem længere tid været i gang med at afprøve helhedsorienterede planer i familier med komplekse problemstillinger. I projektfasen er der hentet inspiration i de erfaringer, andre kommuner har gjort sig – herunder Assens, Syddjurs, Silkeborg, Mariagerfjord og Ballerup Kommune.
Samarbejdet omkring den helhedsorienterede indsats er organiseret som illustreret i Figur 1.
Projektgruppen består af medarbejdere, der er tilknyttet de igangværende projektfamilier samt et par øvrige medarbejderrepræsentanter. Projektgruppen vil derfor tilpasses alt efter hvilke familier, der er en del af pilotprojektet.
// marts 2022 4
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
Figur 1. Samarbejdsparternes organisering illustreret.
Styregruppe
• Formand: Xxxx Xxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxx og Familie
• Xxxx Xxxxx, Leder af Socialrådgivningen, Børn og Familie
• Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Konstitueret myndig- hedsleder, Handicap og Psykiatri
• Xxxx Xxxxxxxxxx, Afdelingsleder, Kontanthjælp - Særlig indsats, Beskæftigelse
• Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Afdelingsleder, Social og Integra- tion, Beskæftigelse
• Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxxx, Leder af Misbrug, Sundheds- center Vest, Sundhed og Omsorg
• Xxx Xxxxx, Leder af UU
• Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx/Xxxx Xxxxxxxx Udviklingsmed- arbejdere, Xxxx og Familie (administrativ)
Projektgruppe
• Xxxxxxx Xxxxx, BES
• Xxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, BES
• Xxxxxxx Xxx, BES
• Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx, SO
• Xxxxx Xxxxxxxxxx, HP
• Xxxxxxxx Xxxxx Xxxxxxx, BF
• Xxxxx Xxxxxxxx, BF
• Xxxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx, BF
• Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx/Xxxx Xxxxxxxx, BF
OBS: Der kan ske løbende ændringer i pro- jektgruppen, da gruppen består af de medar- bejdere, der har mest erfaring med projektet.
Samarbejdsaftale om helhedsorienterede planer (HOP) i RKSK
Dagtilbud og Undervisning
Børn og Familie
Forankring af Familieplanen: Familierådgivningen, Børn og Familie
Handicap og Psykiatri
Familien
Etablering af et Familieteam omkring den enkelte familie:
• Én kontaktperson til familien
• Én helhedsorienteret plan
Sundhed og omsorg
Beskæftigel se
// marts 2022 5
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
Målgruppen for Helhedsorienterede planer
Målgruppen for pilotprojektet er familier med komplekse problemstillinger, der har indsatser på tværs af fagområderne Børn og Familie, Dagtilbud og Undervisning, Handicap og Psykiatri, Beskæftigelse og Sundhed og Omsorg. Det er ikke et krav, at familierne har aktive sager i samtlige fagområder, men det er et krav, at familien modtager en indsats i hhv. Børn og Familie og én af de andre fagområder.
Følgende tre kriterier er opstillet for projektfamilierne:
1. Sårbare familier med komplekse og sammensatte problemstillinger af social, helbreds- og be- skæftigelsesmæssig karakter.
Eksempelvis:
- Langvarig offentlig forsørgelse
- Misbrugsproblematikker
- Psykiske udfordringer
- Børn i middel og svær mistrivsel
- Lange indsatsanamneser uden mærkbar effekt
2. En eller begge forældre har en aktiv indsats i kommunen
3. Familien har en aktiv sag i Børn og Familie og i én af følgende fagområder; Beskæftigelse, Han- dicap og Psykiatri, Sundhed og Omsorg og Dagtilbud og Undervisning. Familien skal således have minimum to aktive sager i kommunen, hvoraf den ene er i Børn og Familie.
De første projektfamilier opstartede indsatsen i sensommeren 2022. Derefter har der været løbende optag af familier. Rekruttering af familierne foregår gennem de enkelte afdelinger, der er opmærk- somme på, om en helhedsorienteret indsats kunne være gavnligt for familien.
Principper for det tværfaglige samarbejde
Samarbejdet omkring de helhedsorienterede planer skal sikre, at familier med komplekse problemstil- linger oplever, at de modtager en sammenhængende indsats fra kommunen. Det skal bl.a. sikres, ved at der udvælges en tovholder blandt familiens myndighedsrådgivere. Tovholderen har det overordnede ansvar for at koordinere borgerens/familiens sagsforløb på tværs af kommunale fagområder. Familien skal således have en overskuelig kontaktflade med kommunen, der gør det muligt at opbygge gode re- lationer til få sagsbehandlere.
Nyere forskning fra Beskæftigelsesindikatorprojektet viser samtidig, at kontinuitet i borgerens kontakt- flade med sagsbehandlere er centralt for at bringe udsatte borgere tættere på arbejdsmarkedet. Det skaber de bedste rammer for, at borgeren opbygger tillid til kommunen og kan fokusere på at mestre eget liv.
Erfaringer fra et frikommuneforsøg beskriver, at det ikke isoleret set er det at have én samlet tværgå- ende plan, der afgør, om borgerne oplever, at de modtager en helhedsorienteret plan1. Det er positivt
1 VIVE. ”Én plan for en sammenhængende indsats sammen med borgeren”, 2019, København K.
// marts 2022 6
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
set i lyset af de begrænsninger, lovgivningen giver jf. regler om særlig støtte til udsatte børn og unge, hvor der er behov for særskilte planer i forhold til mor og far.
De enkelte fagområder bidrager til samarbejdet med hver deres faglighed og kan derfor også have for- skellige faglige syn på og tilgange til opgaven omkring familien. Det er værdifuldt at få forskellige per- spektiver i spil som udgangspunkt for en tværfaglig vurdering af, hvilke indsatser der skal sættes fokus på i familien. Samtidig er det også nødvendigt, for at sikre helhed i indsatsen, at de involverede enheder og medarbejdere arbejder ud fra nogle få, fælles, grundlæggende principper:
Tillidsfulde relationer til familien med fokus på involvering og empowerment
• Familien skal inddrages som aktiv aktør i processen. Børn og unge er vigtige at indtænke i sam- arbejdet, og de skal derfor inddrages som aktivt deltagende i hele processen. Der arbejdes ud fra Ringkøbing-Skjern Kommunes fælles Børn og Ungesyn, der indebærer, at alle børn og unge føler sig set, hørt, forstået og taget alvorligt.
• Familien inviteres med til alle møder, bortset fra det faglige formøde. Det er drøftet, hvorvidt det kan virke kontraproduktivt at afholde møder uden familiens deltagelse (jf. erfaringer fra andre kommuner). Det blev besluttet af styregruppen af prøve modellen med faglige formøder af og løbende evaluere på, hvordan formøderne fungere.
• Når der holdes møder med familien, er fokus på familien og ikke på fagfaglige drøftelser. Det er vigtigt, at udgangspunktet for drøftelsen er familiens oplevelser og behov.
• Det er vigtigt, at det er tydeligt for familien, hvem af de involverede medarbejdere, der er deres tovholder. Familierne udvælger, så vidt muligt, selv deres tovholder ved første møde (Familie- planmødet), og rollen som tovholder skifter altså fra én medarbejder til en anden, hvis familien peger på en anden end den medarbejder, der til en start er udvalgt som tovholder.
• Kontinuitet i kontakten med øvrige fagprofessionelle bør prioriteres højt.
Stærke samarbejder på tværs af fagområder
• Alle involverede fagområder prioriterer projektet og bliver bekendt med ny lovgivning på om- rådet jf. ny hovedlov, der forventes at træde i kraft ultimo 2023.
• At sikre en koordineret indsats er et fælles ansvar. Det betyder, at alle sørger for at byde aktivt ind i samarbejdet – også gerne proaktivt, hvilket vil sige, at man melder sig på banen allerede, når man ser et behov. Ikke kun når man bliver kaldt på.
• Tæt samarbejde og løbende vidensdeling mellem involverede medarbejdere. Det sikres bl.a. ved løbende at afholde stop-op-dage for involverede medarbejdere (ca. hvert halve år).
• Familieplansmøderne er helt essentielle i den helhedsorienterede familieindsats. Derfor er det vigtigt at have fokus på, og løbende drøfte, hvad der udgør det gode møde og det gode referat eller den gode plan. Vær særligt opmærksom på, at indholdet skal være forståeligt også for fa- milien.
• De involverede sagsbehandlere afholder et fagligt formøde forud for mødet med familien. Her er der fokus på de udfordringer, der for sagsbehandlerne er synlige. Der skabes på formødet et overblik over igangværende indsatser.
• De involverede medarbejdere afklarer på det faglige formøde fagfaglige spørgsmål forud for før- ste møde med familien for at sikre fælles faglig forståelse for familiens kompleksitet.
// marts 2022 7
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
• Tværfaglige møder i samarbejde med familien struktureres med udgangspunkt i projektets ska- beloner herunder familiefaglig undersøgelse samt familieplan. Det skal bidrage til at skabe over- blik og en samlet forståelse for processens udgangspunkt og videre forløb for såvel medarbej- dere som familien.
Styregruppen varetager den overordnede planlægning og rammesætning af pilotprojektet Helhedsori- enterede planer for familier.
Styregruppen ledes af chefen for Børn og Familie og bemandes med afdelingsledere fra relevante afde- linger (se figur 1). Der er desuden tilknyttet en udviklingsmedarbejder, der står for afholdelse af møder i arbejdsgruppen og er tovholder på udvikling af materiale til projektet.
Regeringen beskrev i det oprindelige oplæg til det nye lovforslag, at der var afsat puljemidler til udvik- ling af tilbud om helhedsorienterede familieplaner. Ringkøbing-Skjern Kommune havde derfor i sinde at ansøge om disse puljemidler til finansiering af en koordinator for de helhedsorienterede familiepla- ner, da pilotprojektet blev søsat. KL har dog senere meldt ud, at de ikke forventer, at der kommer en decideret ansøgningsrunde i forbindelse med puljemidlerne, men at de i stedet udmøntes i et større implementeringsprogram.
Hvis der på sigt kan ansættes en koordinator i projektet, vil det være muligt at placere koordinerings- og udviklingsopgaverne hos én medarbejder, der vil få ansvaret for at sikre løbende udvikling i projek- tets løbetid. I projektets opstartsfase vil koordinerings- og udviklingsopgaven ligge i styregruppen, ar- bejdsgruppen og de enkelte familieteams.
Rekruttering og opstart af en helhedsorienteret indsats til familier
Familier, der går under målgruppen for en helhedsorienteret indsats, opspores af fagpersoner på tværs af afdelinger. Fagpersoner uanset afdeling skal derfor være opmærksom på, om en aktuel familie kunne have krav af en helhedsorienteret familieplan. Familien kan også selv være opsøgende på ind- satsen, hvis de har hørt om den i sit netværk.
Når en fagperson ser muligheder i at tilbyde en familie en helhedsorienteret indsats, tager fagperso- nen kontakt til projektkoordinatoren fra Børn og Familie via xxxx.xxxxxxx@xxxx.xx (att. Helhedsorien- teret indsats til familier). Projektkoordinatoren fra Xxxx og Familie går i dialog med fagpersonen mhp. at afklare processen for opstart af en helhedsorienteret indsats. Første step er at indhente samtykke hos borger samt afklare hvilke fagpersoner, der er tilkoblet familien.
Når familien har givet samtykke til at modtage en helhedsorienteret indsats, giver projektkoordinato- ren besked til styregruppen om, at en ny familie tilbydes en helhedsorienteret indsats. Styregruppen orienteres om hvilke fagpersoner, der er tilkoblet den pågældende familie. Projektkoordinatoren ind- kalder derefter fagpersonerne omkring familien (familieteamet) til et introduktionsmøde, hvorfra den videre proces afklares.
For hver projektfamilie nedsættes et familieteam. Teamet består af de medarbejdere/sagsbehandlere, der har med familien at gøre. En af medarbejderne i familieteamet bliver udpeget til tovholder for fami- lien. Tovholderen har ansvaret for at informere familien om tilbuddet samt fremsende invitation og
// marts 2022 8
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
samtykkeerklæring, hvis familien er interesseret i at deltage (bilag 3 og 4). Desuden skal tovholderen tage kontakt til de relevante fagprofessionelle – myndighedsrådgivere såvel som udførere, som er til- knyttet familien og invitere til fagligt formøde og familieplansmøde.
På familieplansmødet får familien mulighed for at udpege den medarbejder, de fremadrettet ønsker som tovholder blandt de involverede myndighedsrådgivere. Det vil være denne person, der har ansvaret for den videre koordinering af den helhedsorienterede plan for familien, og vedkommende får rollen som tovholder. Der ligger en køreplan for tovholderen i samarbejdsrummet på Forum.
Det er af styregruppen besluttet, at myndighed og beslutningskompetence forbliver i de enkelte fagom- råder. Familieteamet skal på møderne drøfte og koordinere indsatserne i fællesskab – både med hinan- den og familien – men beslutningskompetencen ligger hos de enkelte fagområder. Der er således ikke en særskilt visitationsprocedure ved den helhedsorienterede indsats.
Hvis der undervejs opstår problemstillinger ift. ventetid på bevillig af indsatser, der påvirker den hel- hedsorienterede indsats negativt, ønsker styregruppen at blive orienteret. Derved kan de løbende re- vurdere, om der er grundlag for en særskilt visitationsprocedure. Som det er nu, vurderes det ikke at være relevant, da beslutningerne i høj grad ligger i yderste instans i de forskellige fagområder.
Principper for samarbejdet med familien
Det fremgår af figuren, at den helhedsorienterede plan udarbejdes i et samarbejde mellem familien og de enkelte fagområder. Dette samarbejde sker med familien i centrum og med familien som aktiv delta- gende i udarbejdelsen af den helhedsorienterede plan. Derfor er det helt centralt, at familien selv takker ja til at modtage en helhedsorienteret indsats og deltager ved familieplansmøder.
Familiens helhedsorienterede plan udarbejdes gennem løbende koordinering og sparring mellem de fagprofessionelle, der har aktive sager i familien. Ved indsatsens start skal der afholdes to møder: et fagligt formøde (med deltagelse af de fagprofessionelle) og et familieplansmøde (med deltagelse af fa- milien og de fagprofessionelle).
1. Fagligt formøde
Formålet med de fagfaglige formøder er at sikre en fælles forståelse for familiens kompleksitet. Formødet afholdes for de fagprofessionelle i familieteamet. Mødet tager udgangspunkt i mono- faglige beskrivelser af familiens problematikker, der beskrives i dokumentet ”Familiefaglig un- dersøgelse” (se bilag 1). Den familiefaglige undersøgelse danner grundlag for mødet med fami- lien.
2. Familieplansmøde
Formålet med familieplansmøder er, at der i samarbejde med familien udfyldes en fysisk plan for familiens helhedsorienterede indsatser (se bilag 2). Planen skal indeholde familiens fælles
// marts 2022 9
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
mål, behov, indsatser samt opfølgningsstatus. Den helhedsorienterede plan journaliseres på en fælles sag på eDoc, som hele familieteamet har adgang til.
Familiens plan udleveres fysisk efter mødet eller fremsendes til familien i e-Boks.
3. Opfølgende møder
Mødeintervallet afhænger af problemstillingens karakter. Der er lovgivningsmæssigt sat en ramme, der kræver minimum et opfølgende møde årligt. Styregruppen har besluttet, at der er behov for jævnlige opfølgninger – og der opfordres derfor til opfølgningsmøder hver 2. måned
– alt efter familiens behov. For dagsordensskabelon til opfølgningsmøderne se bilag 6. Opfølgningsmøderne skal følge op på familieplanen, rette familieplanen til hvis nødvendigt samt koordinere, hvad der skal ske fremadrettet.
Børnene deltager i møderne, når det er relevant og hensigtsmæssigt ud fra dagsorden og formål med mødet. De fagprofessionelle laver en faglig vurdering af dette, men forældrene har også en stemme. De fagprofessionelle skal kunne begrunde, hvorfor barnet/børnene skal eller ikke skal deltage i mødet.
Oversigt over opgaver for familieteam og tovholder
Opgaver for alle fagprofessionelle i familie- teamet: | Derudover har tovholderen også følgende opgaver: |
• Deltagelse i et tæt og tværfagligt sam- arbejde med resten af familieteamet omkring familien (bestående af alle fag- professionelle i familien). • Alle fagprofessionelle skal prioritere at deltage i de møder, der indkaldes til. | • Introduktion og udlevering af informati- onsfolder til familien. • Udfylde netværkskort sammen med fa- milien 🡪 overblik over netværk og pro- fessionelle kontaktpersoner • Udlevere/udfylde samtykkeerklæring med familien |
• Besvarelse af kort survey ved projektets start (og afslutning). Link modtages til survey i SurveyXact. | • Lave ”nulpunktsmåling” – interviewe fa- milien forud for opstarten (og ved afslut- ning). Link modtages til spørgeramme i SurveyXact. |
• Deltagelse i fagligt formøde med alle fagprofessionelle – samt bidrage til ud- fyldelsen af familiefaglig undersøgelse sammen med de øvrige fagprofessionelle (fælles sag på eDoc). | • Indkalde familieteamet til det faglige formøde – og minde alle fagprofessio- nelle om at udfylde deres del af den fa- miliefaglige undersøgelse i det fælles dokument (fælles sag på eDoc). |
• Deltagelse i et familieplansmøde med familien og resten af familieteamet. På | • Indkalde familien og familieteamet til fa- milieplansmødet. |
// marts 2022 10
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
dette møde udarbejdes den helhedsori- enterede plan for familien. | • Aflevere invitation til familien. |
• Deltagelse i løbende opfølgningsmøder sammen med familien og familieteamet – ca. hver 8. uge, alt efter familiens behov. | • Indkalde familien og familieteamet til lø- bende opfølgningsmøder – ca. hver 8. uge. Dagsorden laves sammen med fami- lien. |
• Myndighed og beslutningskompe- tence forbliver i fagområderne – men der drøftes og koordineres i fællesskab – med hinanden og ikke mindst familien – hvilke indsatser m.m., der er behov for. | • Være tilgængelig for familien og de øv- rige fagprofessionelle i og omkring fami- lien. Være familiens primære (myndig- heds-)indgang til kommunen. • Spørge om hjælp i familieteamet ved be- hov. Man står ikke alene. |
Ifølge lovgivningen – der endnu ikke er vedtaget – er formålet med den helhedsorienterede indsats, at borgere og familier med komplekse problemer får tilbuddet om en helhedsorienteret plan.
I henhold til reformsporet vil regeringen følge udviklingen og måle sig ved følgende indikatorer:
• Beskæftigelsen blandt borgere med komplekse og sammensatte udfordringer skal stige år for år frem mod 2022.
• Andelen af borgere med komplekse og sammensatte problemer, der oplever sammenhængende for- løb, skal stige frem mod 2022.
Det fælles tværgående effektmål for Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune er, at:
• medarbejdere på tværs af organisatoriske og faglige grænser udvikler et tværfagligt samarbejde, der sikrer, at familier med komplekse problemstillinger oplever, at de bliver involveret i plan- lægningen og modtager en helhedsorienteret familieindsats. Dette effektmål vurderes på bag- grund af to særskilte effektmålinger ud fra et borger- samt et medarbejderperspektiv.
Effektmålene fra et borgerperspektiv er, at:
• familier med komplekse problemstillinger oplever en højere grad af involvering og sammen- hæng i de indsatser, der modtages fra Ringkøbing-Skjern Kommune.
• familier oplever, at der modtages en helhedsorienteret familieindsats frem for fragmenterede, individuelle indsatser til det enkelte familiemedlem.
Effekten/den oplevede værdi for borgeren evalueres gennem en indledende samt afsluttende interview med de involverede familier (spørgeramme er udarbejdet – og ligger i SurveyXact).
Effektmålene fra et medarbejderperspektiv er, at:
// marts 2022 11
Helhedsorienterede planer for familier i Ringkøbing-Skjern Kommune – et pilotprojekt
• involverede medarbejdere forbedrer brugen af hinandens ressourcer og kompetencer på tværs af fagområderne.
• kerneopgaven løses på tværs af organisatoriske og faglige grænser.
• indsatser i højere grad tænkes sammen, så kommunens ressourcer udnyttes optimalt.
Effektmålene fra et medarbejderperspektiv evalueres gennem survey (spørgeskema er lavet og ligger i SurveyXact).
Udvikling af antal ydelser samt udgifter over tid
Udover effektmålene fra borger- og medarbejderperspektiv måles der på udvikling af antal ydelser over tid samt udgifter over tid for projektfamilierne.
• Data på antal ydelser trækkes ved projektfamiliens opstart, 6 mdr. efter opstart, 12 mdr. efter opstart, 18. mdr. efter opstart og ved afslutning af forløb. Disse data trækkes af projektkoordi- natoren ved hjælp af dataansvarlige fra de enkelte fagområder.
• Data på udgifter trækkes når projektfamilien afsluttes. Disse data kan trækkes bagudrettet af økonomiafdelingen og opgøres pr. måned for de aktuelle måneder, familien har modtaget en helhedsorienteret indsats (fra start til slut).
Der er ikke afsat budget til projektet. Projektet finansieres af fagområderne og eventuelle udfordringer med fordeling af udgifter drøftes løbende i Chefforum.
Regeringen meldte til en start ud, at der ville blive afsat 120 mio. kr. i 2019-2022 til etableringen af et partnerskab med landets kommuner, med henblik på at arbejde struktureret og målrettet med imple- mentering af helhedsorienterede indsatser. Der blev dog ikke udmøntet puljemidler, som ellers var for- ventet, hvorfor Ringkøbing Skjern Kommune ikke har søgt midler til projektet. Den sidste udmelding fra KL er, at midlerne vil blive udmøntet i et større implementeringsprogram frem for i en decideret ansøg- ningsrunde.
Pilotprojektet startede op i september 2019 og skulle følge tidsrammen for Direktionens Strategi- og handlingsplan 2020-2021. Projektopstart er dog blevet udskudt ad flere omgange pga. udskydelse af hovedloven samt mødebegrænsninger under coronapandemien. I foråret 2022 er projektet dog blevet igangsat, hvor de første prøvehandlinger løber fra sommeren 2022 til sommeren 2024. I sommeren 2024 evalueres pilotprojektet.
Det er endnu uvist, hvornår den nye hovedlov træder i kraft.
// marts 2022 12