BERLINGSKE BUSINESS
08
BERLINGSKE BUSINESS
LØRDAG 13- 08-2016 2. SEKTION XXXXXXXX.XX
ØKONOMI
PRIVAT
Kvinder går glip af pensionsformue ved skilsmisse
Ægtepagt. Nye tal viser, at mænd stadig sidder tungt på pensionsguldet. Mange kvinder ender derfor som de økonomiske tabere ved skilsmisse, da pensioner ikke indgår i formuefællesskabet – medmindre man har oprettet en ægtepagt. Men det har kun otte procent af de gifte par. Advokater efterlyser lovændring.
Af Xxxxxx Xxxxxxxx
og Xxxx Xxxxxxx
Næsten halvdelen af alle ægteskaber ender med skilsmisse. Alene sidste år kastede 16.343 par håndklædet i ringen. Ofte står kvinden tilbage med udsigt til en markant fattigere alderdom end manden, selv om parret har haft fælleseje.
En lovændring fra 2007 har nemlig medført, at pensioner som hovedregel følger personen ved skilsmisse i stedet for at blive delt. Det er proble- matisk, at reglerne især rammer kvinderne, da de typisk har en mindre pensionsformue end deres mænd, mener Xxxx Xxxxxx, formand for Danske Familieadvokater.
»Det er stadig kvinderne, der går mest på deltid, barsel og forældreorlov. Desuden er pensionen for de fleste procentuel i forhold til indtægten, og da de tjener mindre, sparer de også mindre op. Ulem- pen er, at når de skal skilles, ender regningen for de mange timer væk fra arbejdsmarkedet hos dem selv,« siger formanden, som til daglig er advokat i Ret&Råd.
Samme erfaring har advokat Xxxxx Xxxxxxxx fra Forum Advokater i Roskilde.
»Problemet er, at man som gift har formuefæl- lesskab og i princippet skal dele alt, man har. Men i de nye regler skal »rimelige pensionsopsparinger« ikke deles. Pensionsordninger via sin arbejdsplads er per definition rimelige, så selv hvis en af ægte- fællerne har en meget dårligere pensionsordning, så er princippet, at man beholder hver sin ved skilsmisse,« forklarer han.
Meget få tager stilling
Ifølge en undersøgelse fra Epinion foretaget for Danske Familieadvokater er næsten fire ud af ti gifte danskere slet ikke klar over, at man beholder sin egen pensionsopsparing ved skilsmisse.
Selv blandt dem, der kender reglerne, har meget få taget aktivt stilling til, at de gerne vil dele pen- sionerne, hvis de går hver til sit. Det kræver nemlig, at man opretter en ægtepagt, hvor man aftaler, at pensionerne skal deles. Og det har kun otte pro- cent gjort.
»Mange kvinder interesserer sig ikke for pen- sion og bryder sig ikke om at tale om det. Hvis en kvinde går hjem og siger »skat, jeg har hørt, at man skal oprette en ægtepagt, så jeg kan få halvdelen af din pensionsordning, hvis vi bliver skilt«, så vil manden typisk opfatte det som, at hun siger, at hun vil skilles – og så siger hun, »nej skat, jeg vil ikke skilles. Bare glem det. Det er lige meget«. Det er bare usexet at tale om,« siger Xxxx Xxxxxx.
Xxxxx Xxxxxxxx vurderer, at de fleste ægtepar bare lader tiden gå, mens kærligheden er intakt, og hellere vil bruge pengene på en ny opvaskema- skine.
I undersøgelsen svarer halvdelen, at de ikke har oprettet en ægtepagt, fordi de aldrig har talt om
OG PRIVATØKONOMIEN
Der er stor forskel på, hvem der har ansvaret for privatøkonomien.
I to ud af tre tilfælde sidder mændene på de private finanser.
Berlingske Business sætter fokus på kønsrollerne i økonomien derhjemme.
TIDLIGERE ARTIKLER
Mandag 1. august 2016
Xxxxxxx interesserer kvinder sig ikke for privatøkonomi?
Tirsdag 2. august 2016
Xxxxxxx, tag nu ansvar for jeres økonomi
Torsdag 4. august 2016
Manglende investeringslyst koster kvin- der milliarder
Fredag 5. august 2016
Sådan kommer du i gang med at investere
emnet. Men så bør de komme i gang, lyder opfor- dringen fra både Xxxx Xxxxxx, Xxxxx Xxxxxxxx og privatøkonomisk rådgiver Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx.
»Det nytter ikke noget, at man først tager snak- ken, når man skal skilles. Spil med åbne kort og sæt jer ned og tal om det, mens I stadig er glade for hinanden. Få eventuelt hjælp fra en økonomisk rådgiver, revisor eller advokat, der kan se på det med åbne øjne. Det vil være fint at have hver sin rådgiver med ind over, som ikke har følelser med i det,« siger Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx, der er direktør i rådgivningsfirmaet Xxxxxxxx.xx.
Færre opretter ægtepagt
Han ser det dog ikke nødvendigvis som et pro- blem, at pensionen følger personen ved skilsmisse.
»Ser man isoleret på pensioner, kan man sag- tens finde tilfælde, hvor den ene står tilbage med den største opsparing. Men der er også mange eksempler på, at den, der har tjent mindst, kom- mer ud af ægteskabet med flere værdier, end man ellers kunne opnå. Det kan være, at man på grund af den enes høje indkomst har været i stand til at købe et hus, som er steget meget i værdi. Det får man jo halvdelen af ved skilsmisse,« siger Xxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx.
Selv om det snart er ti år siden, at reglerne blev ændret, har det ikke haft den store indflydelse på antallet af ægtepagter, der bliver oprettet. Tal fra Tinglysningsretten viser, at der i 2015 blev indgået 8.806 ægtepagter.
Det er nogenlunde samme antal, som man så i årene frem til 2006, hvor udsigten til de nye regler gav et midlertidigt boom med 18.839 ægtepagter i 2006 og 17.219 i 2007. Siden er antallet støt og roligt faldet til det oprindelige niveau med 8.000-9.000 nye om året.
Ser man på andelen af par, der har en ægtepagt, er den faktisk faldet. I 2012 fik Danske Familie- advokater foretaget en tilsvarende undersøgelse, og dengang var det 13 procent, der havde en ægte- pagt, mod de otte procent i 2015.
Kan ende helt galt
En del af forklaringen er ifølge Xxxx Xxxxxx, at det ikke altid kan svare sig. Ifølge loven er det nemlig ikke muligt at dele pensioner med livsvarig liv- rente, hvilket betyder, at en ægtepagt i praksis kun vil omfatte ratepensioner, kapitalpensioner og aldersopsparinger.
Hvis manden f.eks. har sparet op i livrenter, mens kvinden har en stor ratepension, kan det derfor ende helt galt med en ægtepagt. Det vil nem- lig betyde, at hendes pension skal deles, mens han beholder sin, fortæller Xxxx Xxxxxx.
»Da vi i stigende grad sparer op i livrenter, er der også flere tilfælde, hvor vi fraråder folk at lave en ægtepagt. Statistisk set bør der derfor komme færre ægtepagter med rene deleordninger,« siger hun.
Årsagen til, at en stadig større del af danskernes pensioner placeres i livrenter, er, at der i 2010 blev indført et loft for, hvor meget pensionskunder kan indbetale med skattefradrag til deres ratepension. Siden er loftet blevet sænket fra 100.000 kr. om året til 52.400 kroner i 2016, forklarer Xxxxx Xxxxxxxx.
Overstiger pensionsindbetalingen loftet, kan man indbetale det overskydende beløb på en liv- rentepension, hvor der ikke er noget loft over ind- betalinger, som alle giver fuldt skattefradrag.
»Alene på grund af skattereglerne er ændringen af skilsmissereglerne blevet mere bøvlet. Med liv- renter har den rigeste jo ikke incitament til at indgå en aftale. Jeg har så været med til at lave ægtepagter om, at skatteværdien af en livrente skal deles. Men over en længere årrække bliver beløbet skrækkeligt højt. Hvis du så siger, at han skal betale en million, så er likviditeten der jo ikke,« siger han.
Både Xxxxx Xxxxxxxx og Danske Familie- advokater går ind for en lovændring, så man får fuld aftalefrihed til også at dele livrenter ved skilsmisse.
»Man skal selvfølgelig have en ægtepagt. Men jeg ville gerne have, at man kiggede på det politisk, så man fik en beskyttelse via selve lovgivningen.
Der er så mange uafklarede ting i denne lov- givning, at den burde revideres. Eksempelvis er mange mennesker selvstændige og dermed slet ikke inde i en arbejdsmarkedspension,« siger Xxxxx Xxxxxxxx.
BERLINGSKE BUSINESS
09
XXXXXXXX.XX 2. SEKTION LØRDAG 13- 08-2016
»Mange kvinder interesserer sig ikke for
pension og bryder sig ikke om at tale om det,« siger advokat Xxxx Xxxxxx.
Foto: Xxxxx Xxxx
GUIDE
Sådan sikrer ægtepar lige pensioner
Af Xxxxxx Xxxxxxxx og Xxxx Xxxxxxx
xxxx@xxxxxxxxxx.xx // xxxx@xxxxxxxxxx.xx
1
Selv om du lever i et lykkeligt ægteskab, er det en god idé at undersøge, hvor- dan du er stillet økonomisk i tilfælde af skilsmisse, da virkeligheden er, at næsten halvdelen af alle par bliver skilt.
2
Som udgangspunkt har man fælleseje, når man bliver gift, men i 2007 blev reglerne lavet om, så pensioner ikke indgår i formuefællesskabet. Hvis I bli- ver skilt, beholder I derfor hver især jeres pensionsopsparinger.
3
Hvis den ene ægtefælle holder barsel og går på nedsat tid for at få familie- livet til at hænge sammen, skal man være opmærksom på, at det kommer til at koste i alderdommen. Derfor bør man som par tage stilling til, om hun/han skal kompenseres for de mange timer væk fra arbejdsmarkedet – hvor der ikke spares op – ved f.eks. at sætte nogle fælles penge ind på hans/ hendes pensionsopsparing.
4
Hvis I begge mener, at det er mest rimeligt, at jeres pensioner bliver delt ligeligt ved skilsmisse, kan I oprette en ægtepagt. Det koster typisk omkring 4.000-6.000 kr. i honorar til advokaten samt 1.660 kr. i tinglysningsafgift.
5
En anden løsning er at indbetale mere på den mindste pensionsopsparing. Det gøres lettest ved at bede arbejdsgiveren om at øge indbetalingen og der- efter orientere pensionsforvalteren om det. Hvis kun den ene part betaler topskat, er det ganske vist en fordel at indbetale mest med fradrag i topskat- ten. Men en stor opsparing risikerer også at udløse topskat ved udbetaling.
6
I skal være opmærksomme på, at opsparinger i livrente ikke kan deles, da det er en livsvarig pension, som giver personen en løbende udbetaling resten af livet. Der skal derfor tages højde for fordelingen af jeres pensions- midler i ægtepagten, hvis der indgår livrenter.
7
Har kvinden f.eks. sparet 500.000 kr. op på en livrente, mens manden har en ratepension på to millioner kroner, kan man holde 500.000 kroner af mandens ratepension uden for delingen. De resterende 1,5 millioner kro- ner deles ligeligt, så begge parter i tilfælde af skilsmisse vil have en opspa- ring på 1.250.000 kroner.
KILDER: XXXX XXXXXX, DANSKE FAMILIEADVOKATER, XXXX XXXXX XXXXXXXXXXX, XXXXXXXX.XX, XXXXX XXXXXXXX,
FORUM ADVOKATER, XXXXXXX XXXXXX, PFA OG XXXXXXXXXX.XX
G R A
ang a prette gtepagt
Hvis man vil dele pensionerne ligeligt mellem sig ved skilsmisse, kræver det, at man opretter en xxxxxxxx.Xxx antallet af nye ægtepagter er tilbage på samme niveau, som før reglerne om deling af pensioner blev ændret i 2007.
Tinglyste ægtepagter:
20.000
15.000
10.000
5.000
0
1995 1997 1999 2001 2003 2005 2007 2009 2011 2013 2015
BERLINGSKE BUSINESS
INFOGRAFIK /
KILDE /