OVERENSKOMST

REGIONERNES LØNNINGS- OG TAKSTNÆVN PRAKTISERENDE LÆGERS ORGANISATION

OVERENSKOMST

om almen praksis

Af 03-06-1991,

senest ændret ved aftale af 01-03-2014

INDHOLDSFORTEGNELSE

KAPITEL I. FORORD OG UDVIKLINGSKONTRAKT 11

KAPITEL II. GENERELT OM OVERENSKOMSTEN 21

§ 1 Overenskomstens parter og overenskomstområdet 21

KAPITEL III. PLANLÆGNING OG LÆGEDÆKNING 22

§ 2 Praksisplanlægning 22

§ 3 Årlig lægedækningsberegning 22

§ 4 Regionens orienteringsforpligtelse 23

§ 5 Flytning 23

§ 6 Praksisudvikling 24

KAPITEL IV. VILKÅR FOR PRAKSISDRIFT 25

TILMELDING AF PATIENTER 25

§ 7 Praksisstørrelse 25

§ 8 Øvre lukkegrænse 26

FRASIGELSE AF PATIENTER 26

§ 9 Frasigelse af patient 26

§ 10 Voldelige eller truende patienter 27

ORGANISERING OG KRAV TIL LÆGEN 28

§ 11 Autorisationskrav for alment praktiserende læger 28

§ 12 Nedsættelse i almen praksis 29

§ 13 Meddelelse ved dødsfald, opløsning af praksis og andre ændringer 31

§ 14 Praksisophør, når praksis ikke overtages af en anden læge 31

§ 15 Praksisophør, i kompagniskab og delepraksis, når praksisdelen ikke overtages af en anden læge 32

§ 16 Praksisformer 33

§ 17 Almen praksis i selskabsform 35

§ 18 Udgifter til udskiftning af sundhedskort 36

ANDRE TILKNYTNINGSFORMER M.V. 38

§ 19 Generationsskifte 38

§ 20 Ansatte læger 38

§ 21 Tilladelse til ekstra ansat læge 39

§ 22 Delepraksis 39

§ 23 Satellitpraksis 41

§ 24 Kobling af ydernummer til en bestemt fysisk lokalitet 42

§ 25 Ydernumre på licens 42

HENVISNINGSMULIGHEDER OG SAMSPIL 43

§ 26 Indlæggelse på sygehuse 43

§ 27 Henvisning til speciallægeundersøgelse og –behandling 43

§ 28 Diagnostiske undersøgelser på Statens Seruminstitut 44

§ 29 Henvisning til behandling ved fysioterapeut 44

§ 30 Henvisning til behandling ved psykolog 46

§ 31 Henvisning til behandling ved fodterapeut 47

§ 32 Ordination af lægemidler 48

§ 33 Ordination/rekvisition af iltbehandling 48

REKVISITIONER 48

§ 34 Rekvisition af immunglobuliner og vacciner 48

§ 35 Rekvisition af lægemidler i øvrigt 49

§ 36 Rekvisition af forbindsstoffer m.v 49

LÆGEVAGT 50

§ 37 Vagttidens omfang og opdeling 50

§ 38 Tilrettelæggelse af lægebetjeningen i vagttiden 50

§ 39 Lægebetjeningen i vagttiden 51

§ 40 Visitation i vagttiden 53

KAPITEL V. TILGÆNGELIGHED OG SERVICE 55

§ 41 Praksisdeklarationer 55

§ 42 Legitimation 56

§ 43 Vilkår for lægehjælp 57

§ 44 Dagtiden 57

§ 45 Tilrettelæggelse af lægebetjeningen i dagtiden 57

§ 46 Lægers fravær fra praksis 59

§ 47 Adgangs- og indretningsforhold vedrørende lægens konsultation 60

KAPITEL VI. HONORARER OG REGULERING 61

§ 48 Basishonorar 61

§ 49 Praksisomkostningshonorar 61

§ 50 Grundydelser i dagtiden 61

§ 51 Tillægsydelser 61

§ 52 Institutionstillæg, dag- og vagttid 64

§ 53 Samtaleterapi 65

§ 54 Tillæg for patientledsagelse i ambulance og rejsetillæg til øer, hvor der ikke er bosat læger 65

§ 55 Tillæg ved behandling af personer, der ikke er tilmeldt en læge 66

§ 56 Grundydelser i vagttiden 67

§ 57 Vagtberedskabshonorar 67

§ 58 Attesttakst 67

§ 59 Ansøgning om tilskud til lægemidler til kronikere og terminalpatienter 68

§ 60 Laboratorieundersøgelser 69

§ 61 Kørselsgodtgørelse 72

§ 62 Regulering af honorarer 72

§ 63 Takstanvendelse ved ændring i reguleringsprocenten 73

KAPITEL VII. AFGRÆNSNING AF YDELSER OG BESTEMMELSER

OM HONORERING 74

§ 64 Afgrænsning, telefonkonsultation/konsultation, receptfornyelse 74

§ 65 Afgrænsning, sygebesøg/besøg på ruten 74

§ 66 Afgrænsning, behandling af flere patienter i samme hjem 74

§ 67 Almindelige bestemmelser om honorering 75

§ 68 Vejledning om anvendelse af overenskomstens ydelser 76

§ 69 Basishonorering 76

§ 70 Honorering af grundydelser i dagtiden og den sene konsultation 76

§ 71 Honorering af ydelser i vagttiden 76

§ 72 Tillægsydelseshonorering 77

§ 73 Honorering af lægehjælp til patienter på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis 77

§ 74 Vagtberedskabshonorering 78

§ 75 Honorering af laboratorieundersøgelser 78

§ 76 Honorering og afholdelse af udgifterne til kørsel 78

§ 77 Basishonorering ved en læges død 79

KAPITEL IIX. AFREGNING 80

§ 78 Basishonorarafregning 80

§ 79 Afregning af praksisomkostningshonorar 80

§ 80 Afregning af ydelseshonorarer 80

§ 81 Ydelseshonorarafregning vedrørende socialmedicinsk samarbejde 82

§ 82 Afregning af vagtberedskabshonorar 82

§ 83 Afregning af kørselsgodtgørelse 83

§ 84 Blanketter, herunder elektroniske blanketter 83

§ 85 Indbetaling af pensionsbidrag 83

§ 86 Indbetaling til Administrationsudvalget 84

KAPITEL IX. KONTROLBESTEMMELSER 85

§ 87 Årsopgørelser og fastsættelse af højestegrænser 85

§ 88 Økonomisk lægemiddelordination 86

KAPITEL X. KVALITETSSIKRING OG IT 88

§ 89 Anvendelse af IT i almen praksis 88

§ 90 Datafangst 91

§ 91 Det Fælles Medicin Kort (FMK) 91

§ 92 Kvalitetsmodel i almen praksis 92

§ 93 Patientoplevet kvalitet i almen praksis 93

KAPITEL XI. ALMEN PRAKSIS OG KOMMUNERNE 94

§ 94 Socialmedicinsk samarbejde mellem den enkelte læge og kommunen i individuelle sager 94

§ 95 Elektronisk kommunikation mellem lægen og kommunens plejepersonale. 95

§ 96 Kommunalt-lægelige udvalg mellem kommunerne og de praktiserende læger 96

KAPITAL XII UDVALG OG FONDE 98

§ 97 Fonden for Almen Praksis 98

§ 98 Opgaver og beføjelser for Fonden for Almen Praksis 98

§ 99 Indbetaling af midler til Fonden for Xxxxx Xxxxxxx 99

§ 100 Sekretariatskoordinationsgruppe 100

§ 101 Fagligt Råd 100

§ 102 Anvendelse af midler vedrørende Fagligt Råd 102

§ 103 Almen praksis ved universiteterne (APU) 102

REGIONALE UDVALG 103

§ 104 De regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg 103

§ 105 Opgaver for de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg 103

§ 106 Midler til de regionale kvalitets- og efteruddannelsesudvalg 105

KAPITEL XIII. SAMARBEJDSBESTEMMELSER OG

VEDLIGEHOLDELSE AF AFTALEN 106

§ 107 Samarbejdsudvalg 106

§ 108 Samarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 107

§ 109 Landssamarbejdsudvalget 108

§ 110 Landssamarbejdsudvalgets opgaver og beføjelser 109

§ 111 Landssamarbejdsudvalgets sanktionsmuligheder 110

§ 112 Fortolkningsbidrag 111

OPMAND 111

§ 113 Opmand 111

§ 114 Opmandens opgaver 112

KAPITEL XIV. KLAGEREGLER 113

§ 115 Klagereglernes omfang 113

§ 116 Fremsættelse af klager 113

§ 117 Behandling af klager fra patienter 113

§ 118 Behandling af klager fra læger 114

§ 119 Behandling af klager fra kommuner 114

§ 120 Fælles regler for behandling af klager 114

§ 121 Afgørelse af klagesager og anke 115

§ 122 Faglige klager (Patientombuddet) 115

KAPITEL XV. IKRAFTTRÆDEN M.V. 117

§ 123 Adgang til ændringer i overenskomsten 117

§ 124 Ikrafttræden 117

§ 125 Opsigelse 117

BILAG TIL OVERENSKOMST OM ALMEN PRAKSIS 119

BILAG 1: PROTOKOLLAT OM ROLLER OG OPGAVER I ALMEN PRAKSIS AF 21-12-2010 119

BILAG 2: PROTOKOLLAT OM SAMARBEJDE MELLEM ALMEN PRAKSIS, SYGEHUSVÆSEN, KOMMUNER OG REGIONER AF 21-

12-2010.................................................................................................................. 122

BILAG 3: PROTOKOLLAT OM LÆGEVAGTEN AF 21-12-2010 123

BILAG 4: ØKONOMIPROTOKOLLAT AF 01-09-2014 123

BILAG 5: PROTOKOLLAT VEDRØRENDE DEN SAMLEDE

HONORERING AF 13-10-2002 125

BILAG 6: PROTOKOLLAT OM ANVENDELSE AF YDELSERNE I OVERENSKOMSTEN OG SAMMENHÆNGEN TIL DET ALMENMEDICINSKE ARBEJDSOMRÅDE AF 16-04-1999 126

BILAG 7: PROTOKOLLAT OM KOMMISSORIUM OG SAMMENSÆTNING AF EN ARBEJDSGRUPPE TIL KONKRETISERING AF EN KVALITETSMODEL FOR ALMEN

PRAKSIS 127

BILAG 8: PROTOKOLLAT OM EFTERUDDANNELSE 128

BILAG 9: PROTOKOLLAT OM ORGANISERING AF DEN DECENTRALE GRUPPEBASEREDE EFTERUDDANNELSE (DGE)

AF 16-06-2008 138

BILAG 10: PROTOKOLLAT VEDRØRENDE TILBUD TIL LÆGER, DER ØNSKER AT ETABLERE STØRRE PRAKSIS OG/ELLER

UDVIKLE DERES PRAKSIS AF 21-12-2010 141

BILAG 11: PROTOKOLLAT OM IT I ALMEN PRAKSIS AF 21-12-2010 142

BILAG 12: PROTOKOLLAT OM LÆGEHÅNDBOGEN AF 21-12-2010 142

BILAG 13: PROTOKOLLAT OM ANVENDELSE AF SUNDHEDSKORT VED ELEKTRONISK REGISTRERING AF PATIENTHENVENDELSE

TIL ALMEN LÆGEPRAKSIS 142

BILAG 14: PROTOKOLLAT OM OPMANDSFUNKTIONEN OG ORGANISATIONSANSVAR AF 27-04-1995 143

BILAG 15: PROTOKOLLAT OM KOMMUNALE

PRAKSISKONSULENTER AF 21-12-2010 144

BILAG 16: PROTOKOLLAT OM SANKTIONER FOR

OVERTRÆDELSE AF VAGTINSTRUKS AF 11-05-2007 144

BILAG 17: VEJLEDENDE FORRETNINGSORDEN FOR SAMARBEJDSUDVALG AF 24-01-2006 145

BILAG 18: UNDERSØGELSE AF NY KONSTRUKTION MED ANSVAR FOR DE AFSATTE OVERENSKOMSTMIDLER TIL KVALITETSUDVIKLING, FORSKNING, EFTERUDDANNELSE OG

FAGLIG UDVIKLING 147

ØVRIGE AFTALER 149

RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF TILLÆGSYDELSER

EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 149

RAMMEAFTALE OM IVÆRKSÆTTELSE AF LABORATORIEUNDERSØGELSER M.M. EFTER BESLUTNING I REGIONERNE 150

RAMMEAFTALE OM E-KOMMUNIKATION MELLEM KOMMUNE OG KOMMUNENS PRAKTISERENDE LÆGER 151

NETTOAFREGNING - TILLÆGSOVERENSKOMST TIL OVERENSKOMSTEN OM ALMEN PRAKSIS MELLEM PLO OG RLTN 155

AFTALE OM HONORERING FOR VEJLEDNING AF IKKE- TILMELDTE PATIENTER OM ANVENDELSE AF

SVANGERSKABSFOREBYGGENDE METODER 156

PROFYLAKSEAFTALEN 159

TUTORLÆGEAFTALEN - VEDRØRENDE ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER, DER VIRKER SOM TUTORLÆGER – AF

1. SEPTEMBER 2014 171

AFTALE VEDR. OMKOSTNINGSDÆKNING AF JOURNALER VED PRAKSISLUKNING AF 29-11 2007 175

STIKORDSREGISTER 177

VEJLEDNING I ANVENDELSE AF OVERENSKOMSTENS YDELSER 189

KAPITEL I. FORORD OG UDVIKLINGSKONTRAKT

Kontrakten for almen praksis

Overenskomsten for almen praksis kan betragtes som en kontrakt, som indgås mellem de to parter, og som beskriver indhold, vilkår, rammebetin- gelser og kvalitetsmål mv. for opgaveløsningen med udgangspunkt i de overordnede mål og visioner.

Denne kontrakt for almen praksis er opdelt i henholdsvis en langsigtet udviklingsdel og en reguleringsdel, der omfatter overenskomstperioden.

Udviklingsdelen beskriver de overordnede mål og visioner for almen praksis som en del af det sammenhængende sundhedsvæsen. Formålet med udviklingsdelen er at lægge et spor ud for almen praksis, som par- terne er enige om at understøtte via en fælles indsats. Udviklingsdelen sætter dagsordenen og forpligter parterne på den fælles ambition om at forny og udvikle almen praksis på længere sigt i takt med udviklingen i det øvrige sundhedsvæsen.

Reguleringsdelen indeholder de konkrete bestemmelser, der gælder for driften i almen praksis. Reguleringsdelen har til formål at implementere de overordnede mål og visioner for almen praksis, som er aftalt i udviklings- delen, ved at fastsætte i detaljen opgaver, pligter og ansvar. Regulerings- delen revideres løbende og genforhandles med aftalt tidsinterval.

Den udviklingsorienterede del af kontrakten for almen praksis Indledning

Almen praksis er hovedhjørnesten i det danske sundhedsvæsen og fun-

gerer som et attraktivt og tilgængeligt sundhedstilbud i lokalmiljøet.

I fremtidens sundhedsvæsen er almen praksis fortsat borgernes hyppig- ste kontakt og primære indgang til sundhedsvæsenet og udfylder roller som generalist, gatekeeper og tovholder. Almen praksis har dermed stor betydning for borgernes sundhed og for det samlede forløb på tværs af sektorgrænser.

Den generelt større efterspørgsel i befolkningen efter sundhedsydelser og sygehusenes stigende specialisering og centralisering vil ændre opgave- løsningen i almen praksis. Det er nødvendigt at sikre de tilstrækkelige ressourcer og den tilstrækkelige kapacitet, så almen praksis fortsat kan være en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen.

Almen praksis skal understøttes i den gode udvikling, der allerede er i gang, gennem en fortsat udvikling af faget almen medicin.

Det skal bl.a. ske gennem fokuseret kvalitetsudvikling, efteruddannelses- tilbud, forskning, og organisationsudvikling. Det skal ligeledes ske gen- nem de nye praksisplanudvalg, som skal udarbejde praksisplan for almen praksis. I den forbindelse vil et vigtigt fokusområde være at sikre større sammenhæng for patienter, som har samtidige forløb i flere sektorer, her- under patienter med psykiske lidelse, de ældre medicinske patienter samt patienter med kronisk sygdom.

En sådan udvikling og understøttelse af almen praksis vil samlet set bi- drage til at opbygge en endnu stærkere faglig platform i almen praksis og gøre det attraktivt at arbejde i sektoren. Samtidig kan styrkelsen af kvali- teten, kapaciteten og rammerne om almen praksis medføre en ændring af balancen i forhold til det specialiserede sundhedsvæsen.

Visioner og målsætninger for udviklingen af almen praksis

Der er tre overordnede visioner for fremtidens almene praksis:

- En bæredygtig almen praksis, der fungerer effektivt som indgang til sundhedsvæsenet for alle borgere i alle dele af landet.

- En almen praksis, der varetager afsluttet behandling af de fleste almin- deligt forekommende lidelser

- En almen praksis, der er en integreret del af sundhedsvæsenet og ind- går i gensidigt forpligtende samarbejde med resten af sundhedsvæsenet.

Nedenfor beskrives de målsætninger, der skal bidrage til realisering af vi- sionen.

1. Roller og opgaver i almen praksis

Almen praksis er oftest patienternes første møde med sundhedsvæsenet. Derfor er en af almen praksis’ store styrker et kontinuert kendskab til den enkelte patient. Almen praksis’ grundlæggende funktion er også i fremti- den selvstændig varetagelse af undersøgelse, vurdering og behandling af langt størstedelen af de symptomer, sygdomme og helbredsproblemer, som borgerne henvender sig til sundhedsvæsenet med.

Almen praksis er en del af et integreret sundhedsvæsen, og almen prak- sis skal fortsat udvikles og tilpasses i takt med det øvrige sundhedsvæ- sen.

Almen praksis har fortsat en central placering som patienternes primære indgang og kontakt til sundhedsvæsenet og varetager effektivt rollerne som generalist, gatekeeper og tovholder.

Der er nogle centrale udfordringer i forhold til de opgaver, som almen praksis forventes at varetage i de kommende år, som kan give behov for en ændret tilrettelæggelse af indsatsen hos de praktiserende læger. Dette vedrører blandt andet indsatsen over for patienter med kronisk sygdom, forebyggelsesindsatsen, akutberedskab samt behovet for at målrette al- men praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov, jf. neden- for.

Patienter med kronisk sygdom

Der er behov for en styrket indsats for patienter med kronisk sygdom.

Almen praksis varetager allerede i dag i vid udstrækning behandling og kontrol af patienter med kronisk sygdom. Der er faglig konsensus om, at almen praksis fortsat skal behandle denne patientgruppe i proaktive og planlagte forløb. Det indebærer bl.a., at almen praksis tager initiativ til at sikre en effektiv behandlingsindsats samt fremme af sine tilmeldte patien- ters sundhed. Redskaberne er bl.a. identifikation og registrering af kroni- kere samt brug af indkaldelser af patienterne.

Et væsentligt mål med udviklingen af kronikerindsatsen er at forebygge og dermed reducere patienternes behov for behandling i det specialisere- de sundhedsvæsen samt i øvrigt at styrke patienternes evne til egenom- sorg. Almen praksis fokuserer derfor endvidere på egenomsorg og pati- entrettet forebyggelse.

Centrale og regionale forløbsprogrammer vil udgøre rammerne for kroni- keromsorgen, og efterhånden som der udvikles forløbsprogrammer vil en større del af behandlingsindsatsen overfor patienter med kronisk sygdom blive placeret i almen praksis.

Den styrkede indsats muliggøres bl.a. ved øget og målrettet inddragelse af praksispersonale, fokus på effektiv arbejdstilrettelæggelse samt fokus på aktiv dialog om patienten med relevante aktører.

Almen praksis har mulighed for at understøtte proaktive og planlagte for- løb på grundlag af systematisk dokumentation af de kliniske aktiviteter, kvaliteten og henvisningsadfærden i regi af den enkelte praksis og i for- hold til den enkelte patient.

Rammerne for samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundheds- væsen har også betydning. Målet er, at alle parter følger fælles, faglige retningslinjer og aftaler for samarbejde og arbejdsdeling på tværs i sund- hedsvæsenet.

Forebyggelse

Forebyggelsesindsatsen i almen praksis målrettes.

Det er en grundlæggende udfordring at styrke forebyggelsesindsatsen i det samlede sundhedsvæsen som en væsentlig del af både forebyggel- sen af livsstilssygdomme og af behandlingen af patienter med kronisk sygdom, herunder forebygge for uhensigtsmæssige indlæggelser.

Kommunerne varetager den forebyggende indsats i form af fx rygestoptil- bud, træningstilbud og generel patientuddannelse, mens almen praksis’ ressourcer målrettes mod den medicinsk forebyggende indsats, identifika- tion af forebyggelsesbehov, indledende motiverende samtale og henvis- ning til kommunale sundheds- og akuttilbud.

Akutberedskab

De praktiserende læger varetager en stor del af de akutte opgaver i dag- tiden og i vagttiden.

Udviklingen i sundhedsvæsenet med en stigende specialisering og cen- tralisering af sygehusvæsenet samt geografiske forskelle i og mellem re- gionerne medfører behov for nyvurdering af opgavefordeling og struktur i sundhedsvæsenets akutfunktion.

Der arbejdes for at implementere anbefalinger fra Udvalg om det Præhospitale Akutberedskab. PLO har tilkendegivet, at dette dog ikke gælder anbefalingen vedr. fælles regional ledelse af lægevagten.

Herunder kan der blive tale om en ændret inddragelse af almen praksis.

En ændret inddragelse af almen praksis i akutberedskabet vil ske under hensyntagen til almen praksis’ kapacitet. Det skal endvidere sikres, at de praktiserende læger har de nødvendige faglige kompetencer.

Almen praksis’ opgavevaretagelse i forhold til decentrale behov

Med praksisplanudvalgene og praksisplanerne er det sigtet, at samarbej- det om en række opgaver vedr. almen praksis, herunder gensidig tilgæn- gelighed fastlægges lokalt. Dette vil sikre, at opgaverne tilrettelægges og løses så de flugter med de lokale behov, så der skabes bedre sammen- hæng og koordination i sundhedsindsatsen i feltet mellem de praktiseren- de læger og regioner og kommuner.

Der vil dog fortsat ske en central fastlæggelse af de overordnede rammer for almen praksis. Dels kan der være hensyn til at sikre ensartethed i ser- viceniveau og i forhold til de ydelser, som en borger kan forvente at mod- tage, uanset hvilken region borgeren er bosat i. Dels vil der være kerne- opgaver i forhold til visitation og behandling mv. af patienter, som almen praksis hensigtsmæssigt varetager, uanset region; og dermed kerneydel- ser, der med fordel omfattes af en landsdækkende overenskomst. Almen praksis følger centralt fastsatte faglige retningslinier/principper og for- løbsprogrammer, fx fra Sundhedsstyrelsen.

2. Samspil

Mange patientforløb går på tværs af almen praksis og det øvrige sund- hedsvæsen. Det er en grundlæggende udfordring for almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen at sikre effektive og sammenhængende pati- entforløb. Det er også en grundlæggende udfordring at sikre, at behand- lingen sker på laveste, effektive omsorgsniveau. Det er til gavn for patien- terne, og det sikrer den bedst mulige ressourceanvendelse i det samlede sundhedsvæsen.

Regioner og kommuner skal samarbejde med almen praksis om at un- derstøtte udviklingen af almen praksis i tæt sammenhæng med det øvrige sundhedsvæsen. Dette kan blandt andet ske i regi af praksisplanerne.

Det skal sikres, at der er et godt samspil mellem almen praksis, det spe- cialiserede regionale sygehusvæsen, det kommunale sundhedsvæsen og den øvrige praksissektor.

Da de fleste behandlingsforløb starter i almen praksis, er det væsentligt, at alle aktører tager gensidige hensyn, når der foretages planlægning i forhold til sammenhængende patientforløb, herunder forløbsprogrammer. Formålet er, at de praktiserende læger kan bidrage til fastlæggelsen af deres egen rolle i samarbejdet og arbejdsdelingen og sikre, at der fast- lægges procedurer, som er afstemte med arbejdsgangen i almen praksis og med de myndigheder der agerer på vegne af borgere, der ikke selv kan henvende sig eller komme i kontakt med lægen.

Som en basal del af sektorens funktion indgår almen praksis i et forplig- tende samarbejde og arbejdsdeling i forhold til sygehusvæsenet, den øv- rige praksissektor og det kommunale sundhedsvæsen. Dette gælder bå- de samarbejdet med myndighederne om planlægning, administration mv. og samarbejdet om patientforløb. Det er en gensidig forpligtelse, der også stiller krav til det øvrige sundhedsvæsen.

Almen praksis følger retningslinjer og aftaler mv. om arbejdsdeling og samarbejde med det øvrige sundhedsvæsen, som forudsættes varetaget af almen praksis i medfør af det centrale aftalekompleks, praksisplanerne og underliggende aftaler i medfør af praksisplanerne, når almen praksis samarbejder med det omgivende sundhedsvæsen om enkeltpatienter og patientgrupper. Fx i forhold til pakkeforløb for kræft- eller hjertepatienter, retningslinjer for ambulant udredning i sygehusvæsenet, forløbspro- grammer for kronisk sygdom og sundhedsaftaler mellem regionen og kommunerne i regionen

Samspillet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen er styr- ket, bl.a. ved at der er nedsat kommunalt–lægelige udvalg i alle kommu- ner. Udvalgene sætter rammen for dialog og initiativer om de lokale sundhedsmæssige problemstillinger, som vedrører kommunerne og læ- gerne.

Samtidig sker der en målrettet brug af dialogbaserede redskaber, bl.a. i forhold til praksiskonsulentordningerne, med henblik på at understøtte samarbejdet mellem almen praksis og det øvrige sundhedsvæsen og styrke implementering af de centralt og decentralt aftalte tiltag. Det er af- gørende, at praksiskonsulentens opgaver, ansvar og rolle er konkret be- skrevet.

Dialogen om hvilke rammer og redskaber regioner og kommuner kan stil- le til rådighed for at understøtte almen praksis i samarbejdet med det øv- rige sundhedsvæsen finder blandt andet sted i praksisplanudvalgene.

Redskaberne er bl.a. lettilgængelige og overskuelig information om place- ring af de enkelte specialer på sygehusene, adgangen til patientvejledere, oversigter over henvisningsmuligheder i sygehusvæsenet samt kommu- nale sundhedstilbud.

Det er hensigtsmæssigt, at almen praksis er i stand til at færdigudrede og færdigbehandle så mange patienter som muligt. I nogle tilfælde har almen praksis behov for sundhedsfaglig specialistrådgivning, før der kan foreta-

ges en endelig udredning. For at optimere patientbehandlingen i almen praksis frem for at viderehenvise til sygehusbehandling, kan der derfor være behov for sparring og supervision med sygehuslæger. Det kan f.eks. være i form af telefonisk kontakt, mailsparring og telekonference.

Et andet redskab kan være, at almen praksis får mulighed for rekvisition af diagnostiske undersøgelser. Det giver almen praksis mulighed for at færdigudrede patienten i stedet for at henvise patienten til udredning på sygehuset. For de enkelte diagnostiske undersøgelser skal der aftales regionale kriterier for, hvilke og hvornår de kan rekvireres af almen prak- sis.

Der er samtidig en gensidig forpligtelse til i relevante tilfælde at sørge for hurtig og fyldestgørende kommunikation mellem de relevante parter i sundhedsvæsenet.

Regioner og kommuner sørger fx for hurtig, kort og relevant orientering af den praktiserende læge, når patienterne har været i kontakt med syge- husvæsenet eller kommunale sundhedstilbud, og de praktiserende læger sørger for hurtig og fyldestgørende orientering i relevante tilfælde, når borgerne har været tilset af en læge.

Også på andre områder er det vigtigt, at aktørerne i sundhedsvæsenet (sygehusene, almen praksis og kommunerne) udfylder deres rolle, fx i forhold til dosisdispensering.

3. Lægedækning, organisering og kapacitet

Med almen praksis som en nøglefigur i det danske sundhedsvæsen, er det nødvendigt at sikre tilstrækkelig kapacitet og en effektiv ressourcean- vendelse i sektoren, så almen praksis kan løfte fremtidens opgaver.

Som grundlæggende forudsætning er alment praktiserende læger selv- stændigt erhvervsdrivende under en fælles kontrakt.

Det er nødvendigt at sikre lægedækning i alle dele af landet, så alle bor- gere har mulighed for at blive tilmeldt en alment praktiserende læge eller praksis. Borgerne skal samtidig have reelle valgmuligheder, når de væl- ger læge eller praksis.

Det er efter sundhedsloven regionernes forpligtelse at tilvejebringe og sik- re tilbud om behandling hos praktiserende sundhedspersoner, herunder almen praksis.

Sikring af lægedækning er et fælles problem for parterne. Dette indebæ- rer blandt andet, at de regionale parter bør informere hinanden i god tid, før mulige lægedækningsproblemer opstår.

Rekruttering og fastholdelse af læger og praksispersonale i sektoren skal fremmes. Rekruttering handler om at fremme den faglige udvikling og ar- bejdsmiljøet, så det fortsat er fagligt udfordrende at arbejde i almen prak- sis. Fastholdelse handler om at gøre det attraktivt at blive længere i sek- toren og dermed udsætte tidspunktet for erhvervsophør.

Flerlægepraksis skal udbredes, idet behovet for at bevare muligheden for at drive solopraksis i fremtiden samtidig anerkendes.

Det er desuden nødvendigt at øge kapacitet og effektiv ressourceanven- delse i almen praksis ved øget og målrettet anvendelse af praksisperso- nale samt målrettet ledelse og arbejdstilrettelæggelse i den enkelte prak- sis. Målet er at sikre øget kapacitet og lægedækning samt imødekomme øget efterspørgsel efter sundhedsydelser bl.a. som følge af ændringer i befolkningens alderssammensætning.

4. Kvalitet, kompetenceudvikling, forskning, service og IT

Almen praksis har fokus på faglige og organisatoriske aspekter af kvalite- ten i det daglige arbejde i praksis og patienternes oplevelse af almen praksis.

Almen praksis arbejder systematisk med at fastholde og udvikle en høj kvalitet i ydelserne i almen praksis, og det sker i samspil med det øvrige sundhedsvæsen. Alle praksis er involveret i kvalitetsudvikling som en in- tegreret del af det daglige arbejde i praksis. Fremadrettet skal data fra pa- tienttilfredshedsundersøgelser anvendes i den enkelte praksis’ arbejde med løbende at udvikle kvaliteten. Kvalitetsdata fra datafangst i almen praksis skal ligeledes medvirke til at styrke kvaliteten af det sundhedstil- bud, der tilbydes patienterne og samtidig give forskningen mulighed for at analysere data fra hele sundhedsvæsenet. Det er vigtig viden i forhold til at kunne planlægge sammenhængende patientforløb. Kvalitetsdata fra almen praksis kan samtidig være med til at sikre en større grad af gen- nemsigtighed i sundhedsvæsenet. Offentliggørelse af kvalitetsdata skal ikke kunne identificere den enkelte patient, læge eller praksis.

Den Danske Kvalitetsmodel introduceres i almen praksis som et redskab for den enkelte praksis til at arbejde systematisk med kvalitetsudvikling.

Kompetenceudvikling i almen praksis i form af efteruddannelse er ligele- des et vigtigt element i kvalitetsudviklingen i den enkelte praksis. Dygtige og veluddannede praktiserende læger er en forudsætning for en høj fagli- ge kvalitet i patientbehandlingen i almen praksis, og efteruddannelse skal bidrage til, at lægerne har opdaterede kompetencer indenfor den nyeste viden og evidens.

Almen praksis holder sig fagligt ajour og anvender accepterede og tids- svarende metoder og tekniske løsninger ved udredning, behandling og opfølgning.

Service

Det skal være let for patienter, pårørende og samarbejdspartnere at komme i kontakt med almen praksis. Det gælder også i de situationer, hvor en pårørende eller kommune henvender sig på vegne af en borger, der ikke selv er i stand til at henvende sig til lægen. Der er flere veje til at sikre en god tilgængelighed. Det bliver en opgave for praksisplanudval- gene at medvirke til en fortsat god tilgængelighed. En god service og til- gængelighed vises blandt andet ved, at der gennem praksisdeklaratio- nerne skabes gennemsigtighed overfor omverdenen omkring, hvilken service den enkelte praksis tilbyder.

IT

At drive en effektiv praksis i tæt samarbejde med det omgivende sund- hedsvæsen og patienterne kræver, at informationsteknologi bruges aktivt. IT er også en forudsætning for, at praksis kan arbejde med databaseret kvalitetsudvikling og have adgang til opdateret faglig viden og beslut- ningsstøtte. IT skal bruges stadigt mere aktivt i almen praksis og i kom- munikation med patienter og det øvrige sundhedsvæsen, og nye teknolo- giske muligheder tages løbende i brug.

På medicinområdet udgør implementeringen af Fælles Medicinkort (FMK) en udvikling, der har til formål at minimere fejl og utilsigtede hændelser. Anvendelsen af FMK forventes at styrke sikkerheden omkring medicin- håndtering, især hos patienter der modtager mange præparater. En effek- tiv implementering af FMK betyder, at almen praksis orienterer sig via det overblik, som medicinkortet giver. Tilrettelæggelsen af dele af opfølgnin- gen laves lokalt som del af praksisplanerne.

Forskning

Det er vigtigt, at der forskes i og om almen praksis. Forskningsresultater skal bringes ud til og forny praksis gennem kompetence- og kvalitetsud-

vikling. Det er derfor væsentligt at sikre sammenhæng mellem forskning, kvalitetsudvikling og kompetenceudvikling.

KAPITEL II. GENERELT OM OVERENSKOMSTEN

§ 1 OVERENSKOMSTENS PARTER OG OVERENSKOMSTOM- RÅDET

Stk. 1.

Denne overenskomst vedrørende almen praksis er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn (RLTN) og Praktiserende Læ- gers Organisation (PLO).

Stk. 2.

Overenskomsten vedrører gruppe 1-sikrede og omfatter vederlagsfri syg- domsbehandling og forebyggende arbejde i henhold til Sundhedsloven. Gruppe 1-sikrede betegnes i det følgende ”patienter”.

Stk. 3.

Overenskomsten omfatter, i det omfang det er fastsat i de enkelte be- stemmelser, behandling af andre personer end de i stk. 2 nævnte.

KAPITEL III. PLANLÆGNING OG LÆGEDÆKNING

§ 2 PRAKSISPLANLÆGNING

Praksisplaner for almen praksis udarbejdes af praksisplanudvalget i henhold til Sundhedslovens § 206 a og tilhørende bekendtgørel- ser/vejledninger.

§ 3 ÅRLIG LÆGEDÆKNINGSBEREGNING

Stk. 1.

Der foretages en årlig fastsættelse af lægedækningen. Formålet hermed er at sikre, at antallet af læger i regionen er tilstrækkeligt til, at alle regionens gruppe 1- sikrede borgere kan tilmeldes en alment praktiserende læge. Resultatet af lægedækningsberegningen sen- des til samarbejdsudvalget til orientering og til praksisplansudvalget med henblik på, at resultatet kan indgå i udvalgets arbejde.

Stk. 2.

Lægedækningen fastsættes med udgangspunkt i en af regionen foreta- get høring af alle eksisterende praksis i regionen. Den nærmere frem- gangsmåde for høringen fremgår af stk. 3-5.

Stk. 3.

Alle praksis spørges én gang årligt inden 1. oktober om, hvor mange pa- tienter de højst ønsker tilmeldt. Praksis, som allerede har lukket for pati- enttilgang, er også omfattet af høringen, idet disse praksis spørges, om der er sket ændringer i deres forhold som medfører, at de har mulighed for at påtage sig yderligere patienter. Også delepraksis er omfattet af hø- ringen, idet disse praksis spørges om, hvorvidt de ville kunne påtage sig patienter ud over det antal, der er fastsat som mindstegrænse ved tilde- lingen af delepraksistilladelse. Høringen har til formål at synliggøre en uudnyttet behandlingskapacitet, som kan inddrages i planlægningen.

Stk. 4.

I forbindelse med den årlige høring skal eksisterende praksis gives mu- lighed for at oplyse, hvorvidt de har ønsker om at udvide med ekstra læ- gekapacitet, og om de har ønsker om at flytte eller lægge deres praksis sammen med andre praksis samt eventuelle andre relevante oplysninger, som kan give et nuanceret grundlag for tilrettelæggelsen af det samlede almen lægeudbud i regionen.

Stk. 5.

Praksis kan ikke melde ind med et lavere antal end 1.600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttil- gang ved et lavere antal, jf. § 7, stk. 2 og 3. Delepraksis kan ikke melde ind med et lavere antal patienter end det antal, der er fastsat som mind- stegrænse ved tildelingen af delepraksistilladelse. Herudover er besvarel- serne af høringen ikke at anse for bindende tilsagn, idet der kan opstå si- tuationer, hvor en praksis får behov for at lukke for patienttilgang ved et lavere patientantal end det indmeldte.

Stk. 6.

Resultatet af den i stk. 2-5 anførte høring sammenholdes med det samlede antal patienter i regionen pr. 1. oktober, den geografiske spredning af læger og patienter og andre relevante forhold, herun- der en vurdering af udviklingen i arbejdsmængden i almen praksis. Kapacitet tilvejebragt ved etablering af regionsdrevne klinikker og evt. private aktører jf. Sundhedsloven § 227, stk. 3, 5 og 6, indgår ved vurderingen.

§ 4 REGIONENS ORIENTERINGSFORPLIGTELSE

Stk. 1.

Regionen orienterer samarbejdsudvalget, såfremt regionen plan- lægger at:

a) udløse nye ydernumre

b) opføre offentligt ejede lægehuse

c) udbyde drift af praksis

d) etablere en regionsklinik.

Stk. 2.

Såfremt regionen beslutter, at der skal opføres et offentligt ejet læ- gehus, søger regionen inden opførelsen, dialog med almen praksis i lokalområdet. Dialogen kan bl.a. omhandle eventuelle ønsker til ind- retning mv.

§ 5 FLYTNING

Stk. 1.

Læger, der ønsker at flytte praksis, skal indhente regionens god- kendelse. Regionen skal godkende flytninger, som ikke ændrer for- udsætningerne for praksisplanen eller er i strid med denne.

Stk. 2.

Regionen kan godkende andre flytninger, hvis der foreligger særlige omstændigheder. F.eks. flytning af en ifølge praksisplanen matrikel- bunden lægekapacitet som følge af en opsplitning af kompagniskab eller ophør i samarbejdspraksis.

§ 6 PRAKSISUDVIKLING

Regionerne etablerer tilbud til læger, der ønsker at etablere større praksis og /eller udvikle deres praksisdrift – der henvises til det som bilag 12 op- trykte protokollat.

KAPITEL IV. VILKÅR FOR PRAKSISDRIFT TILMELDING AF PATIENTER‌

§ 7 PRAKSISSTØRRELSE

Stk. 1.

En praksis, der har mere end 1600 gruppe 1-sikrede tilmeldt pr. lægeka- pacitet, har ret til efter skriftlig meddelelse til regionen straks at få lukket for tilgangen af gruppe 1-sikrede.

Såfremt patienters mulighed for et frit lægevalg må antages at ville blive urimeligt forringet ved lukningen, kan regionen gøre spørgsmålet om tilla- delse til lukning for tilgang af gruppe 1-sikrede til genstand for forhandling i samarbejdsudvalget.

Stk. 2.

Praksis, som har færre end 1600 tilmeldte gruppe 1-sikrede pr. lægeka- pacitet, men hvis praksisarbejde som følge af mængden af gruppe 2- sikrede, beskæftigelse som bedriftslæge, kommunallæge eller tilsvarende af samarbejdsudvalget bedømmes til at svare til en normal praksis med mere end 1600 tilmeldte gruppe 1-sikrede pr. lægekapacitet, ligestilles med de i stk. 1 nævnte praksis.

Stk. 3.

Praksis, der af særlige grunde ønsker et lavere antal tilmeldte gruppe 1- sikrede pr. lægekapacitet end 1600, kan søge samarbejdsudvalget om lukning ved et lavere antal gruppe 1-sikrede, dog ikke under 538. Ansøg- ning fra læger, der er fyldt 60 år, yngre ny-rekrutterede læger eller læ- ger, som i min. 6 timer om ugen har bibeskæftigelse med undervis- ning/konsulentjob/fagpolitisk arbejde bør så vidt muligt imødekommes. Hvis lukning må anses for at forringe patienternes valgmulighed urimeligt, kan samarbejdsudvalget give tilladelse til selektiv lukning.

Ved urimelig forringelse forstås bl.a., at patienter ikke har adgang til at vælge mellem mindst 2 praksis inden for en afstand på 15 km fra deres bopæl. Ved selektiv lukning forstås, at der fortsat kan tilmeldes patienter fra et nærmere defineret geografisk område, eller patienter der flytter til området, men at praksis i øvrigt er lukket for patienttilgang.

Stk. 4.

Regionen og PLO-regionalt kan, hvor der foreligger særlige grunde, tage spørgsmålet om lukning for tilgang til praksis op til afgørelse i samar- bejdsudvalget.

Stk. 5.

Praksis, der har lukket for tilgang af gruppe 1-sikrede, får automatisk på ny åbnet for tilgang, når antal tilmeldte gruppe 1-sikrede falder til under 1475 pr. lægekapacitet eller det andet antal, der i de i stk. 1-3 nævnte til- fælde måtte være fastsat.

Stk. 6.

En praksis, der har lukket for tilgang efter stk. 1-3, kan på ny få åbnet for tilgang senest med virkning fra den 1. i den efterfølgende måned. I for- bindelse med åbning for tilgang kan lægen vælge at tilkendegive, hvor mange patienter praksis højst ønsker tilmeldt i alt, før praksis igen lukkes for tilgang. Der kan dog ikke tilkendegives lukning ved et lavere antal end 1600 patienter pr. lægekapacitet, medmindre praksis har tilladelse til at lukke for patienttilgang ved et lavere antal, jf. stk. 1 eller 3. Der skal sæd- vanligvis som minimum åbnes for tilmelding af 100 patienter.

§ 8 ØVRE LUKKEGRÆNSE

Hvis en praksis har mere end 2700 patienter tilmeldt pr. lægekapacitet, skal der søges om samarbejdsudvalgets godkendelse af fortsat at have åbent for patienttilgang. Samarbejdsudvalget giver tilladelse, med mindre væsentlige forhold taler imod. Reglen gælder ikke for delepraksis. I dele- praksis gælder reglen i § 22, stk. 2.

FRASIGELSE AF PATIENTER

§ 9 FRASIGELSE AF PATIENT

Stk. 1.

Mener en læge, at en patient misbruger almen praksis’ ydelser, skal læ- gen underrette den region, hvor konsultationsstedet er beliggende.

Stk. 2.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som ikke følger lægens anvisninger eller som har udvist en sådan uacceptabel ad- færd, at tillidsforholdet mellem læge og patient må anses for brudt eller hvor det af anden grund er urimeligt at lægen skal fortsætte samarbejdet.

For så vidt angår frasigelse af voldelige eller truende patienter henvises til

§ 10.

NOTE TIL § 9 stk. 2:

Frasigelse sker umiddelbart, men ved akut behov for lægehjælp kan den frasigende læge kontaktes indtil ny læge er valgt eller tildelt.

§ 10 VOLDELIGE ELLER TRUENDE PATIENTER

Stk. 1.

En læge kan ved henvendelse til regionen frasige sig en patient, som har optrådt truende eller voldeligt over for lægen eller praksispersonalet.

Stk. 2.

Regionen skal underrette samarbejdsudvalget, såfremt en læge fraskriver sig en patient i medfør af stk. 1.

Stk. 3.

Regionen skal underrette patienten om, at lægen på grund af patientens truende eller voldelige adfærd har frasagt sig patienten samt meddele, at patienten ved henvendelse til kommunen skal vælge ny læge inden en nærmere angiven frist. Regionen skal samtidig meddele patienten, at pa- tienten fremover kun kan opsøge den ny læge og kun efter forudgående telefonisk aftale om konsultation, og at lægen efter eget skøn vil kunne anmode om politiets tilstedeværelse ved konsultation. Regionen skal vej- lede patienten om patientens muligheder for at påklage afgørelsen, jf. ka- pitel XIV.

Stk. 4.

Såfremt patienten ikke inden en nærmere angiven frist, jf. stk. 3, har valgt ny læge, vil patienten blive tildelt en ny læge, jf. ”Bekendtgørelse om be- handling hos læge i praksissektoren”.

Stk. 5.

Såfremt alle læger, som patienten har mulighed for at vælge, har frasagt sig patienten efter stk. 1, aftaler samarbejdsudvalget, hvordan der forhol- des med hensyn til lægeskift. Samarbejdsudvalget kan beslutte at iværk- sætte en turnusordning, som kan omfatte både åbne og lukkede praksis inden for 15 km fra patientens bopæl. Hvis omstændighederne taler for det, kan en turnusordning iværksættes på et tidligere tidspunkt end anført i 1. punktum. Samarbejdsudvalget kan i særlige tilfælde friholde en prak- sis fra at deltage i turnusordningen.

Stk. 6.

Når patienten har valgt/er blevet tildelt en ny læge, skal den pågældende læge underrettes om baggrunden for patientens lægeskift.

Stk. 7.

Samarbejdsudvalget skal, hvis patienten anmoder herom, vurdere, om den i stk. 3, 2. pkt. anførte fremgangsmåde stadig er påkrævet. En vurde- ring kan tidligst foretages efter 2 år. Vurderingen skal ske på baggrund af oplysninger indhentet fra patienten og lægen.

Stk. 8.

Samarbejdsudvalget kan efter konkret vurdering og hvor der er tungtve- jende grunde beslutte, at fremgangsmåden i stk. 3 også kan benyttes i andre tilfælde. Det kan eksempelvis gælde, hvor en patient har været voldelig over for andre læger end egen læge

NOTE TIL § 10:

Parterne er enige om, at regionen og PLO-regionalt skal søge at træffe aftale med de lokale politimyndigheder om politiets assistance i de i § 10 omhandlede tilfælde. Justitsministeriet har overfor parterne udtrykt imø- dekommenhed over for politiets deltagelse i løsning af problemerne med voldelige patienter.

ORGANISERING OG KRAV TIL LÆGEN

§ 11 AUTORISATIONSKRAV FOR ALMENT PRAKTISERENDE LÆGER

Stk. 1.

Ret til at påtage sig praksis i henhold til denne overenskomst har læger, der har Sundhedsstyrelsens tilladelse til at betegne sig som speciallæge i almen medicin.

Stk. 2.

Læger, der på baggrund af tidligere regler praktiserer efter overenskom- sten, uden at være speciallæger i almen medicin, er berettiget til at fort- sætte hermed.

Stk. 3.

Lægen skal så vidt muligt sørge for, at en antaget vikar er speciallæge i almen medicin. Xxxxxxx ansat udover 2 måneders varighed skal altid op- fylde dette krav, medmindre vedkommende har været fase 2 amanuensis i pågældende praksis. For vikarer ansat i indtil 2 måneder gælder, at vika-

ren som minimum skal have ret til selvstændigt virke. I tilfælde, hvor der benyttes en vikar uden speciallægeanerkendelse, skal lægen sørge for, at vikaren har adgang til supervision. 2 måneders fristen gælder, uanset om vikaren kun arbejder i praksis få dage om ugen.

NOTE § 11 stk. 3

Vikaren fungerer som stedfortræder for lægen, og parterne må derfor ikke være til stede i praksis samtidig.

§ 12 NEDSÆTTELSE I ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

En læge, som opfylder de i § 11, stk. 1 nævnte krav, kan gennem PLO over for regionen på en af overenskomstparterne udarbejdet blanket meddele, at vedkommende ønsker at påtage sig almen praksis på de i nærværende overenskomst fastsatte vilkår. Lægen skal overfor PLO do- kumentere, at pågældende enten har overtaget en eksisterende prak- sis/praksisdel eller af regionen/samarbejdsudvalget har fået tildelt ret til nedsættelse. Sammen med blanketten skal der indsendes dokumentation for, at lægen opfylder betingelserne i § 11, stk. 1.

Stk. 2.

Læger, der ønsker at tilmelde sig overenskomsten, kan forinden søge vej- ledning hos PLO-regionalt om nedsættelsesmulighederne i regionen.

Stk. 3.

Læger, der tilmelder sig overenskomsten, har pligt til at holde sig oriente- ret om overenskomstens bestemmelser og administrationen heraf. Der tilbydes efter behov kurser og lignende vedrørende overenskomstens be- stemmelser og administrationen heraf. Nye læger har pligt til at deltage i et kursus. Samarbejdsudvalget aftaler, hvorledes tilbuddet skal sikres. Kurserne er omfattet af godkendelseskriterier bestemt af Fonden for Al- men Praksis om a priori godkendelse.

Stk. 4.

Læger, der har ansættelse ved sygehus, klinikker, laboratorier eller lig- nende, kan ikke drive almen praksis efter denne overenskomst, medmin- dre der foreligger dispensation fra samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

En læge, der ønsker at overdrage sin praksis/praksisdel har ret til at overdrage praksis/praksisdelen til en af ham valgt læge, der opfylder de i

§ 11, stk. 1 eller stk. 2 anførte autorisationskrav. Det samme gælder, hvis lægen har fået tilladelse til udvidelse eller delepraksis.

Stk. 6.

Regionen skal afvise nedsættelser, der er i strid med praksis- planlægningen.

Stk. 7.

Regionen skal umiddelbart bekræfte nedsættelser, der opfylder betingel- serne i stk. 1-5. Nedsættelsen får virkning i forhold til regionen, når denne skriftligt over for lægen og PLO har godkendt den. Nedsættelsen skal så vidt muligt ske med virkning fra den 1. i en måned.

Stk. 8.

Læger, der indgår kompagniskab, skal gennem PLO meddele dette til den region, hvor konsultationsstedet er beliggende. Lægerne skal endvi- dere gennem PLO give meddelelse om ændringer i kompagniskabets sammensætning samt, når en ansat speciallæge tiltræder eller fratræder. Ændringerne meddeles i god tid.

Stk. 9.

Når en læge dør, kan dennes praksis/praksisdel/anparter ejes af boet i maksimalt et år fra dødsfaldet under forudsætning af, at boet sørger for en stedfortræder for afdøde. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning til- lade, at boets ejerperiode forlænges, hvis der foreligger en rimelig be- grundelse for, at et-årsfristen for afståelse af den ledige praksis/praksis- del/anparter ikke kan overholdes.

Stk. 10.

Hvis en læge har fraskrevet sig sin autorisation eller er blevet frataget sin autorisation ved en endelig domstolsafgørelse eller ved dom for strafbart forhold er blevet frakendt retten til at udøve virksomhed som læge, kan denne eje sin praksis/praksisdel/anparter i maksimalt et år under forud- sætning af, at den pågældende sørger for en stedfortræder. Et-års-fristen gælder fra tidspunktet for autorisationsfraskrivelsen, henholdsvis tids- punktet for domsafsigelsen. Samarbejdsudvalget kan efter ansøgning til- lade, at ejerperioden forlænges, hvis der foreligger en rimelig begrundel- se for, at et-års-fristen for afståelse af den ledige praksis/praksisdel/an- parter ikke kan overholdes.

Stk. 11.

Læger, der udfører lægearbejde efter denne overenskomst, har pligt til at tegne en lægeansvarsforsikring. Læger, der deltager i en vagtordning med et vagtydernummer, jf. § 39, stk. 7, skal tilsvarende have tegnet en lægeansvarsforsikring.

§ 13 MEDDELELSE VED DØDSFALD, OPLØSNING AF PRAKSIS OG ANDRE ÆNDRINGER

Stk. 1.

Når en læge dør, meddeler boet snarest muligt regionen, om boet sørger for en stedfortræder for den afdøde, samt om praksis søges videreført ved salg eller bringes til ophør.

Stk. 2.

Ved opløsning af et kompagniskab eller ændringer i sammensætningen heraf, ved nedlæggelse eller overdragelse af en praksis, og ved andre ændringer giver praksis gennem PLO regionen besked herom i rimelig tid, inden ændringen træder i kraft, således at regionen kan gennemføre de fornødne administrative procedurer

Stk. 3.

Regionen skal orientere patienter i de situationer, hvor de skal tilbydes lægeskifte.

NOTE TIL § 13, stk. 3:

Regionerne aftaler med kommunerne i regionen, at kommunerne bistår regionen med administrative opgaver, herunder information af patienter i forbindelse med ændringer i praksis.

§ 14 PRAKSISOPHØR, NÅR PRAKSIS IKKE OVERTAGES AF EN ANDEN LÆGE

Stk. 1.

Såfremt en læge agter at ophøre med praksis, uden at der er udsigt til at praksis overtages af en anden læge, har lægen pligt til at varsle dette over for regionen 6 måneder før ophørsdatoen. 3 måneder inden den varslede ophørsdato skal lægen endeligt meddele regionen, om han/hun ophører. Lægen fremsender kopi til PLO.

Stk. 2.

Når en læge har afgivet varsel (6 måneder før) om ophør, skal samar- bejdsudvalget drøfte, om den ophørende læges patienter vil kunne forde- les blandt andre læger med ledig patientkapacitet eller om der er praksis, som ønsker at udvide med den lægekapacitet, der vil blive ledig.

Stk. 3.

Hvis patienterne kan sikres lægebetjening på sædvanlige overenskomst- mæssige vilkår træffer samarbejdsudvalget beslutning herom, når lægen har givet endelig meddelelse om ophør (3 måneder før).

Stk. 4.

Hvis en læges ophør skyldes, at lægen dør eller bliver alvorligt syg, gæl- der fristerne i stk. 1 ikke. I sådanne tilfælde har lægen eller dennes bo pligt til at give meddelelse om ophør til regionen med en måneds varsel.

Stk. 5.

En læges ophør kan kun ske ved udløbet af en måned.

§ 15 PRAKSISOPHØR, I KOMPAGNISKAB OG DELEPRAKSIS, NÅR PRAKSISDELEN IKKE OVERTAGES AF EN ANDEN LÆGE

Stk. 1.

Hvis en læge i et kompagniskab ophører uden at overdrage sin praksisdel til en ny læge, er hovedreglen at den ledige lægekapacitet overgår til den/de tilbageværende læge(r) som søger at få den ledige praksisdel be- sat med en ny læge inden for en frist på et år. Senest efter et år skal den ledige praksisdel overdrages til en læge, der tilmeldes denne overens- komst i overensstemmelse med reglerne i § 12 eller der skal være ansat en speciallæge i almen medicin i fast stilling i medfør af reglen i § 20, stk.

1. Fristen på et år regnes fra den dato, pr. hvilken en læge har meddelt praksisophør til regionen

Stk. 2.

Nedenstående varslingsregler og frister samt procedure for håndtering af patienter gælder også, hvis en læge stopper i delepraksis med mange pa- tienter, hvor den ophørende læges kolleger ikke har mulighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt.

Stk. 3.

Hvis den/de tilbageværende læger ikke har udsigt til, at den ledige læge- kapacitet kan besættes med en ny læge, har lægerne pligt til at varsle dette over for regionen med 6 måneders varsel. Varslet over for regionen afgives så snart en kompagnon over for sine kollegaer i praksis har med- delt, at han/hun agter at ophøre. Varslet kan også afgives på et senere tidspunkt, hvor den/de tilbageværende læger har afsøgt mulighederne for at få den ledige praksisdel besat. Samtidig med 6 måneders varslet gives der besked om, hvor mange patienter praksis har mulighed for at fortsæt- te med at have tilmeldt. Hvis den ophørende læges kolleger ikke har mu- lighed for fortsat at have alle patienter tilmeldt, skal de med 3 måneders

varsel give endelig meddelelse til regionen om dette. Samtidig gives af- kald på den ledige lægekapacitet.

Stk. 4.

Når regionen har modtaget varsel (6 måneder før) iværksættes samme fremgangsmåde, som er beskrevet i § 14, stk. 2.

Stk. 5.

Når den/de tilbageværende læger har givet endelig meddelelse til regio- nen om, at der gives afkald på den ledige lægekapacitet (3 måneder før), skal samarbejdsudvalget træffe beslutning om, hvordan de patienter, som praksis afstår, kan tilmeldes en anden læge. Beslutningen træffes som anført i § 14, stk. 3-4.

§ 16 PRAKSISFORMER

Stk. 1.

Almen praksis kan i henhold til denne overenskomst drives som enkelt- mandspraksis eller kompagniskabspraksis. Begge praksisformer kan fun- gere i samarbejdspraksis eller netværkspraksis.

a) Ved enkeltmandspraksis forstås:

Praksis, der drives af én læge eller ét alment lægeselskab uden fælles- skab med andre læger om patienter og økonomi.

b) Ved kompagniskabspraksis forstås:

Praksis, der drives af 2 eller flere læger og/eller almene lægeselskaber, der har fælles patientkreds, økonomi, lokaler og personale.

Stk. 2.

Den enkelte læge/praksis vælger selv, om praksis drives som personligt ejet virksomhed eller som alment lægeselskab.

Stk. 3.

Ved alment lægeselskab forstås praksis, der drives af en eller flere læger, der har tiltrådt overenskomsten, jf. § 12, og som er ansat i et anpartssel- skab, aktieselskab eller andet selskab. Selskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 17.

Stk. 4.

Anparterne/aktierne i et alment lægeselskab kan ejes af et holdingsel- skab. Holdingselskabets vedtægter skal være godkendt af PLO, jf. § 17.

Stk. 5.

I alle former for praksis kan medvirke lægelig medhjælp i form af læger i uddannelsesstillinger og derudover ansatte speciallæger i almen medicin i henhold til §§ 20 og 21.

Stk. 6.

Almen praksis kan kun udøves i forbindelse med ét konsul- tationssted, medmindre regionen har givet en praksis tilladelse til satellitpraksis, jf. § 23 eller en læge har erhvervet flere kapaciteter, jf. stk. 8.

Stk. 7.

En enkeltmandspraksis råder over én lægekapacitet. Hvis praksis har til- ladelse til delepraksis, jf. § 22, kan en enkeltmandspraksis drives af 2 læ- ger eller 2 almene lægeselskaber eller en læge og et alment lægesel- skab.

En kompagniskabspraksis råder over 2 eller flere lægekapaciteter.

Stk. 8.

Læger kan erhverve ledige kapaciteter af regionen og dermed eje op til 6 kapaciteter på 6 praksisadresser. For disse kapaciteter gælder det, at en kapacitet er lig med et ydernummer. Lægen, som selv virker efter overenskomsten i et ydernummer, kan uden at indhente godkendelse i samarbejdsudvalget ansætte speciallæger i almen medicin i de øvrige erhvervede ydernumre.

NOTE til § 16, stk. 1:

Ved samarbejdspraksis forstås:

Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kom- pagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres pati- entkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde og med fællesskab om lokaler og helt eller delvist om personale.

Ved netværkspraksis forstås:

Praksis, der drives i samarbejde mellem flere enkeltmands- og/eller kom- pagniskabspraksis og/eller almene lægeselskaber med hver deres pati- entkreds, hvorom der dog findes et vist samarbejde. Der er ikke lokale- fællesskab. Der er helt eller delvist fællesskab om klinikpersonale og/eller fællesskab om klinikudstyr/instrumenter. De læger, der indgår i en net- værkspraksis, fungerer som stedfortræder for hinanden i tilfælde af syg- dom, ferie og andet fravær. Læger i en netværkspraksis er ikke afskåret fra tillige at indgå aftaler med læger uden for netværket om at være sted-

fortræder, eksempelvis hvis der i et konkret tilfælde ikke er en læge inden for netværket, som har mulighed for at passe den fraværende læges pati- enter.

§ 17 ALMEN PRAKSIS I SELSKABSFORM

Stk. 1.

Læger, der udøver almen praksis i selskabsform, er personligt forpligtede efter overenskomstens almindelige bestemmelser, ligesom det er den en- kelte praktiserende læge, der personligt skal til- eller fratræde overens- komsten.

Stk. 2.

Ved et alment lægeselskab forstås i det følgende et selskab, der har til formål at drive almen praksis. Ved et holdingselskab forstås i det følgen- de et selskab, der har til formål at eje anparterne/aktierne i et alment læ- geselskab.

Stk. 3.

PLO kan kun godkende vedtægter for almene lægeselskaber og holding- selskaber, der opfylder de nedenfor under pkt. 1-8 anførte krav. Såfremt andet ikke fremgår, gælder kravene både for almene lægeselskaber og holdingselskaber.

1. Et alment lægeselskab skal indeholde betegnelsen ”alment prak- tiserende læge(r)”.

2. Et alment lægeselskabs formål skal beskrives som drift af almen læ- gepraksis. Et holdingselskabs formål skal beskrives som at eje anpar- ter/aktier i et alment lægeselskab.

3. Hele indskudskapitalen i et alment lægeselskab skal tilhøre:

a) læger, der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomst om al- men praksis i overensstemmelse med reglerne i § 12, stk. 1

eller

b) et eller flere holdingselskaber.

4. I et holdingselskab skal indskudskapitalen ejes 100 % af en eller flere læger, der er tilmeldt overenskomsten i overensstemmelse med reg- lerne i § 12, stk. 1 og som er ansat i det almene lægeselskab, som holdingselskabet ejer anparter/aktier i.

5. I tilfælde af en læges død kan dennes andel af indskudskapitalen dog ejes af boet i den periode, der er nævnt i § 12, stk. 9.

6. Den stemmeret, der er knyttet til indskudskapitalen, kan kun udøves af ejeren personligt eller ved fuldmægtig. En pant- eller udlægshaver kan ikke udøve stemmeret.

7. Kun læger, der er ansat i selskabet og tilmeldt overenskomsten i overensstemmelse med reglerne i § 12, stk. 1, kan være medlemmer af selskabets bestyrelse eller direktion.

8. Et alment lægeselskab skal respektere de ansatte lægers personlige ansvar for at overholde overenskomstens almindelige bestemmelser, jf. stk. 1. Der gøres herved ingen indskrænkninger i de forpligtelser, der måtte påhvile selskabet.

Stk. 4.

Selskabets vedtægter skal være tilgængelige for PLO og RLTN samt vedkommende region, og der skal til enhver tid kunne forlanges attestati- on fra selskabet om dets ejerforhold.

Stk. 5.

Et alment lægeselskab skal være uberettiget til at afkræve eller modtage honorar, der baseres på overenskomsten, medmindre selskabets vedtægter samt vedtægterne for et eventuelt holdingselskab er godkendt af PLO. Regionen har krav på tilbagebetaling af honorarer, der modtages i strid hermed.

Stk. 6.

PLO meddeler vedkommende region, for hvilke praksis man har godkendt vedtægter vedrørende alment lægeselskab og eventuelt holdingselskab.

NOTE TIL § 17, stk. 3, pkt. 7:

I enkeltmandspraksis kan generalforsamlingen dog i en periode på mak- simalt 12 måneder, efter en direktør er fratrådt på grund af alvorlig syg- dom, ansætte en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. I tilfælde af at direktøren i et enkeltmandsselskab afgår ved døden, kan der i den perio- de, hvor boet i henhold til § 12, stk. 9 kan eje indskudskapitalen, ansæt- tes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav. Den samlede periode, hvor der på grund af sygdom og dødsfald ansættes en direktør, der ikke opfylder de anførte krav, kan ikke overstige 18 måneder.

§ 18 UDGIFTER TIL UDSKIFTNING AF SUNDHEDSKORT

Stk. 1.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige udgifter til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om læ- gens/praksis navn eller adresse flere gange inden for et kort tidsrum, kan lægen af samarbejdsudvalget tilpligtes at betale et beløb, der står i rime- ligt forhold til den unødvendige udgift.

Stk. 2.

Med henblik på at reducere udgifterne til udskiftning af sundhedskort i forbindelse med ændring af oplysninger om lægens/praksis navn eller adresse kan regionen for så vidt angår kompagniskabspraksis beslutte, at oplysning om læge/praksis på sundhedskortet så vidt muligt gøres neu- tral. Ved neutral forstås, at de enkelte læger ikke anføres på sundhed- skortet, men at praksis i stedet f.eks. betegnes som et lægehus.

ANDRE TILKNYTNINGSFORMER M.V.

§ 19 GENERATIONSSKIFTE

Stk. 1.

Med henblik på at lette praksisoverdragelse har en praktiserende læge ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin. Efter 6 må- neder skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis i en varighed op til 5 år, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende praktiserende læge ophører i praksis.

Stk. 2.

Generationsskiftemodellen i henhold til stk. 1 kan anvendes i områ- der som praksisplanen udpeger som aktuelt lægedækningstruede.

Stk. 3.

Ligeledes med henblik på at lette praksisoverdragelse kan en prakti- serende læge, som ikke har praksis i lægedækningstruede områder jf. stk. 2, ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at ansætte en speciallæge i almen medicin, uden at have en ledig kapacitet. Efter 6 måneder skal lægerne indgå i kompagniskabspraksis i en varighed op til 5 år, hvorefter der sker fuldstændig overdragelse, samtidig med at den overdragende praktiserende læge ophører i praksis.

§ 20 ANSATTE LÆGER

Stk. 1.

En praksis kan ansøge samarbejdsudvalget om tilladelse til at besætte en ledig lægekapacitet med en ansat speciallæge i almen medicin i stedet for med en kompagnon. Ligeledes kan der ansøges om, at en deleprak- sistilladelse effektueres ved ansættelse af en speciallæge i almen medi- cin. Samarbejdsudvalget imødekommer ansøgningen, med mindre væ- sentlige hensyn taler imod. Antallet af ansatte læger kan dog maksimalt udgøre halvdelen af antallet af lægekapaciteter tilknyttet en praksis, jf. dog § 16 stk. 8. Når en ansat speciallæge udtræder, skal der ansøges om en ny tilladelse fra samarbejdsudvalget, hvis praksis fortsat ønsker at lægekapaciteten besættes med en ansat speciallæge. Samarbejdsudval- get kan vælge at gøre tilladelser tidsbegrænsede.

Stk. 2.

Praksis, der har fået tilladelse efter stk. 1 kan vælge at overgå til sædvan- lig ejerskabsmodel, når det ønskes. Regionen orienteres om dette via PLO.

Stk. 3.

Uafhængigt af reglen i stk. 1, har en praksis uden ansøgning til samar- bejdsudvalget ret til at ansætte en speciallæge i almen medicin, f.eks. med henblik på kompagniskab, i en periode på ét år, hvis der på grund af en læges praksisophør eller på grund af en tilladelse til udvidelse af prak- sis er en ledig lægekapacitet i praksis, eller hvis praksis er blevet tildelt en ny tilladelse til delepraksis. Senest efter et år skal den ledige praksisdel eller delepraksisdel overdrages til en læge, der tilmeldes denne overens- komst i overensstemmelse med reglerne i § 12 eller der skal være ansat en speciallæge i almen medicin i fast stilling i medfør af reglen i stk. 1. Fristen på et år regnes fra den dato, pr. hvilken en læge har meddelt praksisophør til regionen eller den dato, pr. hvilken samarbejdsudvalget har givet tilladelse til udvidelse af praksis eller tilladelse til delepraksis

Stk. 4.

Praksisejeren/ejerne er i forhold til regionen ansvarlig for ansatte lægers overholdelse af denne overenskomst.

§ 21 TILLADELSE TIL EKSTRA ANSAT LÆGE

Samarbejdsudvalget kan give en praksis tilladelse til – ud over det antal kapaciteter praksis råder over i henhold til lægedækningsberegningen - at ansætte en ekstra speciallæge i almen medicin, hvis den pågældende praksis ved siden af arbejdet i almen praksis stiller arbejdskraft til rådig- hed for de almenmedicinske institutter ved universiteterne, for funktionen som bedriftslæge, kommunallæge, praksiskoordinator, praksiskonsulent, kvalitetssikringskoordinator, efteruddannelsesvejleder eller tilsvarende, el- ler for fagpolitisk arbejde. Samarbejdsudvalget kan knytte eventuelle vil- kår til tilladelsen.

§ 22 DELEPRAKSIS

Stk. 1.

Hensynet til læger med behov for nedsat arbejdsmængde i almen praksis kan tilgodeses via delepraksis.

Ved delepraksis forstås, at der optages en ekstra læge i praksis i forhold til den eller de tildelte lægekapaciteter.

Stk. 2.

Tilladelse til delepraksis meddeles af samarbejdsudvalget. Dele- praksistilladelse kan gives til eksisterende praksis eller til læger,

som ønsker at erhverve en praksis med henblik på at drive denne som delepraksis.

Samarbejdsudvalget drøfter patientkapaciteten i ansøgerens/an- søgernes praksis før og efter evt. tilladelse til delepraksis. Samar- bejdsudvalget kan på baggrund af de konkrete forhold gøre dele- praksistilladelsen betinget af en mindste patientkapacitet, som den pågældende delepraksis forpligter sig til at tilbyde i forbindelse med den årlige fastsættelse af lægedækningen i området. Delepraksis kan ikke anmode om at få lukket for patienttilgangen ved et lavere patientantal end denne mindste patientkapacitet.

Samarbejdsudvalget kan pålægge praksis en lukkegrænse i form af et loft over det det maksimale patientantal, den pågældende dele- praksis kan få tilmeldt. Pålagt lukkegrænse skal kunne begrundes i hensynet til de øvrige praksis i områder, hvor der ikke mangler læ- gekapacitet.

Stk. 3.

Tilladelse til delepraksis meddeles, hvor den praktiserende læge på grund af kronisk sygdom eller alvorlig sygdom i nær familie har brug for aflastning. Tilladelse til delepraksis kan endvidere medde- les, såfremt den praktiserende læge stiller sin arbejdskraft til rådig- hed for andre faglige funktioner så som undervisning, konsulentar- bejde eller fagpolitisk arbejde i minimum 6 timer pr. uge.

Stk. 4.

Tilladelse til etablering af delepraksis er en personlig ordning. Når den, hvis forhold har begrundet tilladelse til delepraksis, udtræder af praksis, bortfalder delepraksistilladelsen. Tilladelsen bortfalder end- videre senest 2 år efter at forholdet, som begrundede tilladelsen ikke længere er til stede. Ovenstående er gældende for nye tilladelser gi- vet fra den 1. september 2014.

Generelt gælder for kompagniskabspraksis, der drives som dele- praksis, at de i tilfælde af opløsning maksimalt kan opdeles i et antal selvstændige praksis, svarende til det antal lægekapaciteter, som kompagniskabet rådede over før opløsningen. Lægerne skal således aftale, hvordan praksis videreføres, hvis lægerne i en delepraksis ikke længere ønsker at fortsætte samarbejdet.

Stk. 5.

Praksis, der har fået tildelt delepraksistilladelse før 1. september 2014, kan fortsætte på de vilkår, der er fastsat for deres konkrete til- ladelse, eller de kan søge om at få fastsat en nedre og øvre lukke- grænse efter reglerne i stk. 2.

NOTE til § 22 stk. 3 og 4

De læger, der etablerer delepraksis, skal aftale, hvordan der skal forholdes ved tilladelsens ophør. Denne aftale tilsendes PLO til ori- entering senest ved etablering af delepraksis. Baggrunden herfor er, at en enkeltmandspraksis, der drives som delepraksis af to læger, ikke kan opdeles i to selvstændige praksis. En tomandspraksis, der drives som delepraksis af tre læger, kan tilsvarende ikke opdeles i tre selvstændige praksis – her er der mulighed for opdeling i to praksis, hvoraf den ene drives som delepraksis af to læger.

NOTE til § 22, stk. 5:

Såfremt en læge udtræder af sådan delepraksis, og delepraksis fort- sat ønskes, skal praksis søge samarbejdsudvalgets tilladelse hertil. Vilkårene for tilladelsen afhænger da af antallet af tilmeldte patienter set i forhold til antal lægekapaciteter, som praksis råder over:

a) hvis praksis har færre end 1.600 patienter tilmeldt pr. lægekapaci- tet, som praksis råder over, vurderes ansøgningen på samme måde som en ansøgning fra en praksis, der ikke tidligere har haft tilladelse til delepraksis,

b) hvis praksis har flere end 1.600 patienter tilmeldt pr. lægekapaci- tet, som praksis råder over, skal praksis enten have tilladelse til at fortsætte delepraksis – dvs. praksis kan tage en ny delelæge ind i stedet for den udtrædende – eller samarbejdsudvalget skal tildele praksis en ny lægekapacitet. Hvis der meddeles tilladelse til fortsat delepraksis, kan samarbejdsudvalget foretage en ny vurdering af og eventuelt ændre den mindste patientkapacitet eller lukkegrænse, der tidligere er fastsat for den pågældende delepraksis, jf. stk. 2. Hvis en praksis er tildelt mere end én delepraksistilladelse behand- les ansøgninger om fortsat delepraksis ved en læges udtræden dog altid efter reglen i litra a).

§ 23 SATELLITPRAKSIS

Stk. 1.

Regionen kan give en praksis tilladelse til etablering af en satellitpraksis som supplement til det primære konsultationssted.

Stk. 2.

Satellitpraksis udgør alene et ekstra konsultationssted, og ikke en selv- stændig praksis i forhold til overenskomsten. Dog gælder de almindelige regler om flytning og nedlæggelse af praksis også for flytning og nedlæg- gelse af satellitpraksis, med mindre andet aftales.

Stk. 3.

Der kan aftales indskrænket åbningstid i satellitpraksis afhængig af behov og tildelt lægekapacitet. Hvis satellitpraksis har lukket i dagtiden, har de tilmeldte patienter ret til almen lægehjælp fra det primære konsultations- sted. Lægen er forpligtet efter overenskomstens bestemmelser, uanset hvor praksis udøves.

Stk. 4.

Muligheden for at sikre lægedækning i et lokalområde via etablering af satellitpraksis kan indgå i praksisplanen.

§ 24 KOBLING AF YDERNUMMER TIL EN BESTEMT FYSISK LOKALITET

Regionen kan i særlige tilfælde begrundet i praksisplanen og/eller hen- synet til lægedækningen i et lokalområde gøre tildeling af et ydernummer betinget af, at praksis ikke kan flyttes i en periode på op til 10 år. Det in- debærer, at lægekapaciteten bliver koblet til en bestemt fysisk lokalitet (matrikelnummer).

Betingelsen kan alene stilles i tilfælde, hvor den pågældende praksis dri- ves fra lokaler, som region eller kommune har indrettet og står som udle- jer af.

§ 25 YDERNUMRE PÅ LICENS

Stk. 1.

Et ydernummer kan tildeles en læge personligt uden mulighed for videre- salg. Muligheden betegnes ”ydernummer på licens”. Regionen kan gøre brug af muligheden, når en kommune og/eller region stiller klinik til rådig- hed for lægen. Lægen driver praksis efter overenskomstens regler og ho- norering, men betaler til regionen et nærmere aftalt omkostningsbidrag ef- ter de konkrete omstændigheder.

Stk. 2.

Lægen kan meddele ophør i praksis med et varsel på 6 måneder, hvoref- ter ydernummeret tilfalder regionen til nybesættelse.

Stk. 3.

Lægen kan overtage praksis på sædvanlige ejervilkår efter nærmere afta- le med regionen om værdiansættelse, overtagelse m.v.

HENVISNINGSMULIGHEDER OG SAMSPIL

§ 26 INDLÆGGELSE PÅ SYGEHUSE

Stk. 1.

Lægen kan indlægge patienter på sygehusene efter de i sundhedslovgiv- ningen gældende regler.

Stk. 2.

Indlæggelse sker uden særskilt honorar, hvor ingen særlig lægeerklæring er en forudsætning, jf. § 58.

§ 27 HENVISNING TIL SPECIALLÆGEUNDERSØGELSE OG – BEHANDLING

Stk. 1.

Lægen kan henvise patienter til speciallægeundersøgelse og –be- handling, jf. dog stk. 3 og 4. Lægen har pligt til på Xxxxxxx.xx at gøre sig bekendt med fortegnelsen over speciallæger, der er tilmeldt overenskom- sten om speciallægehjælp.

Stk. 2.

Såfremt lægen henviser til speciallæge, som han ved ikke er tilmeldt overenskomsten om speciallægehjælp, skal patienten gøres opmærksom på de betalingsmæssige konsekvenser heraf.

Stk. 3.

I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 4, kan lægen henvise til privatpraktiserende patologer, og for så vidt angår laboratorie- undersøgelser henvise til private laboratorier.

Stk. 4.

Regionen kan beslutte, at laboratorieundersøgelser og/eller patologiske undersøgelser skal finde sted i regionens sygehusvæsen, og at lægen ik- ke kan henvise til private laboratorier eller privatpraktiserende patologer på regionens regning. Såfremt lægen i den situation henviser til private laboratorier eller privatpraktiserende patolog, skal patienten gøres op- mærksom på de betalingsmæssige konsekvenser heraf. Regionen kan

fastsætte regler om henvisning til laboratorier, hvormed regionen har sær- lig overenskomst.

Stk. 5.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af overenskomstens parter og Foreningen af Speciallæger aftalt henvisningsblanket, der angi- ver det i stk. 2 nævnte forhold. Med henvisningen skal følge relevante anamnestiske oplysninger og meddelelser om resultatet af allerede fore- tagne undersøgelser.

§ 28 DIAGNOSTISKE UNDERSØGELSER PÅ STATENS SERUM- INSTITUT

Stk. 1.

I det omfang, der ikke er fastsat begrænsning herfor, jf. stk. 2, kan lægen rekvirere undersøgelser på Statens Seruminstitut.

Stk. 2.

Regionen kan træffe bestemmelse om, at kapaciteten for så vidt angår laboratorieundersøgelser skal udnyttes, således at alment praktiserende læger i regionen foretager henvisning til sygehusvæsenet i regionen og ikke henviser til Statens Seruminstitut på regionens regning.

Stk. 3.

Rekvisitionen sker efter retningslinier aftalt mellem RLTN og Statens Se- ruminstitut.

Stk. 4.

Bestemmelser truffet efter stk. 2 og retningslinier efter stk. 3 skal medde- les de praktiserende læger.

§ 29 HENVISNING TIL BEHANDLING VED FYSIOTERAPEUT

Stk. 1.

Lægen kan henvise til fysioterapi. Almen fysioterapeutisk behandling (speciale 51) foregår ved en fysioterapeut i praksissektoren.

Ved henvisning til vederlagsfri fysioterapi, skal lægen oplyse patienten om patientens frie valg til at benytte henvisningen til:

1. fysioterapeutisk behandling i praksissektoren, eller

2. et evt. kommunalt tilbud.

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af overenskomstens parter og Danske Fysioterapeuter aftalt henvisningsblanket.

NOTE TIL § 29:

Praktiserende læger kan henvise til fysioterapi med tilskud ved en fysiote- rapeut i praksissektoren i henhold til aftalen af 07-06-2011 om almindelig fysioterapi mellem RLTN og Danske Fysioterapeuter. Praktiserende læ- ger kan endvidere henvise 1) personer med varigt svært fysisk handicap og 2) personer med funktionsnedsættelse som følge af progressiv syg- dom til vederlagsfri fysioterapi. Ordningen om vederlagsfri fysioterapi om- fatter personer med:

• Medfødte eller arvelige sygdomme

• Erhvervede neurologiske sygdomme

• Fysiske handicap som følge af ulykke

• Nedsættelse af led og/eller muskelfunktion som følge af inflammatori- ske gigtsygdomme.

Sundhedsstyrelsens vejledning om adgang til vederlagsfri fysioterapi (juli 2008) beskriver de nærmere retningslinjer for adgang til vederlagsfri fy- sioterapi, herunder en afgrænset diagnoseliste.

Vederlagsfri fysioterapi skal have til formål at forbedre funktioner, vedli- geholde funktioner eller forhale forringelse af funktioner.

En person, som kan klare sig selv indendørs i døgnets 24 timer uden hjælp eller hjælpemidler til den daglige personlige livsførelse, har ikke et svært fysisk handicap.

Personer uden svært handicap, men med funktionsnedsættelse som føl- ge af progressiv sygdom, skal som udgangspunkt henvises til holdtræ- ning.

Lægen kan også henvise til ridefysioterapi med tilskud. Berettiget til ridefysioterapi med egenbetaling er blinde og svagtseende m.fl. samt efter regionens særskilte beslutning personer med Downs syndrom, autisme, muskelsvind m.fl.

Derudover kan den patientgruppe, der kan henvises til vederlagsfri fysioterapi som følge af varigt, svært fysisk handicap, også henvises til vederlagsfri ridefysioterapi.

§ 30 HENVISNING TIL BEHANDLING VED PSYKOLOG

Stk. 1.

Lægen kan ordinere behandling ved psykolog.

Stk. 2.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af overenskomstens parter og Dansk Psykolog Forening aftalt henvisningsblanket.

NOTE TIL § 30:

Praktiserende læger kan henvise til psykologhjælp efter overenskomst om psykologhjælp mellem RLTN og Dansk Psykolog Forening. Berettiget til psykologhjælp efter overenskomsten er:

1. røveri-, volds- eller voldtægtsofre,

2. trafik og ulykkesofre,

3. pårørende til alvorligt psykisk syge personer,

4. personer ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,

5. pårørende til personer, der er ramt af en alvorligt invaliderende sygdom,

6. pårørende ved dødsfald,

7. personer, der har forsøgt selvmord,

8. kvinder, der får foretaget provokeret abort efter 12. graviditetsuge

9. personer, der inden de fyldte 18 år har været ofre for incest eller andre seksuelle overgreb

10. personer med en let til moderat depression, og på henvis- ningstidspunktet er fyldt 18 år,

11. personer med let til moderat angst, herunder let til moderat OCD, og på henvisningstidspunktet er i aldersgruppen 18 til og med 38 år.

Henvisning til de ovenfor nævnte personkategorier mellem 1-8 kan ikke udstedes senere end 12 måneder efter begivenheden, der er årsag til opståede krise.

Henvisning til personer, der er omfattet af kategori 9, 10 og 11 kan ske uden tidsbegrænsning.

Der ydes tilskud til indtil 12 konsultationer pr. behandlingsforløb. Til per- soner omfattet af henvisningskategori 10 og 11 er der mulighed for gen- henvisning til yderligere 12 behandlinger.

Som grundlag for henvisning og genhenvisning af personer, der er omfat- tet af kategori 10 og 11, skal henvisningen ske i henhold til bekendtgørel- se om tilskud til psykologbehandling i praksissektoren for særligt udsatte

persongrupper bilag 1. Det er patientens alder på henvisningstidspunktet, der er bestemmende for, om vedkommende er berettiget til tilskud til psy- kologbehandling.

Når psykologbehandlingen afsluttes eller i forbindelse med at en patient skal have en genhenvisning til depressions- og angstbehandling, sender psykologen en elektronisk epikrise til patientens læge med relevant in- formation.

Henvisningen er kun gyldig, hvis psykologen modtager den senest 1 må- ned efter udstedelsen.

§ 31 HENVISNING TIL BEHANDLING VED FODTERAPEUT

Stk. 1.

Praktiserende læger kan ordinere behandling ved praktiserende fodtera- peut, hvis patienten har fået konstateret:

a) diabetes, og et heraf afledt behov for fodbehandling. Patienten henvises som udgangspunkt til årlig fodstatus. Fodterapeuten vur- derer på grundlag af undersøgelse og risikovurdering behovet for regelmæssig fodbehandling og evt. aflastningsterapi (speciale 54)

b) symptomgivende unguis incarnatus (nedgroede tånegle) (speciale 55)

c) arvæv efter strålebehandling (speciale 59)

d) svær leddegigt, hvormed forstås leddegigt, der medfører begræn- set eller tabt funktion i ben eller arme, hvor få eller ingen sædvanli- ge arbejdsopgaver kan klares, og hvor personen har nedsat evne til selvhjælp og som følge heraf ikke kan varetage egen fodpleje (speciale 60).

Stk. 2.

Henvisningen skal være ledsaget af relevante oplysninger og data, her- under særligt om følgesygdomme som for eksempel iskæmi. Lægen modtager relevante oplysninger og data om patientens fodstatus fra fod- terapeuten.

Stk. 3.

For så vidt angår de kroniske lidelser (stk. 1, litra a, c, d) er henvisningen normalt tidsubegrænset. Henvisning til behandling for nedgroede tånegle

(stk. 1, litra b) er gældende, indtil sygdommen er færdigbehandlet, dog maksimalt i 12 måneder.

Stk. 4.

Lægen kan henvise til hjemmebehandling, hvis patientens tilstand midler- tidigt eller varigt udelukker transport til klinikken. Hvis tilstanden midlerti- digt udelukker transport til klinikken, udløber henvisningen efter 12 måne- der.

Stk. 5.

Henvisningen udstedes uden særligt vederlag på en af Regionernes Løn- nings- og Takstnævn, Landsforeningen af statsautoriserede Fodterapeu- ter, Praktiserende Lægers Organisation og Foreningen af Speciallæger aftalt henvisningsblanket.

§ 32 ORDINATION AF LÆGEMIDLER

Ved ordination af lægemidler, hvortil der ydes tilskud, anvendes recepter, som regionerne stiller til rådighed, jf. § 84, stk. 2. Recepten udfyldes med patientens personnummer, navn og adresse og lægens ydernummer. Recepternes fremstilling aftales mellem parterne.

§ 33 ORDINATION/REKVISITION AF ILTBEHANDLING

Praktiserende lægers ordination/rekvisition af iltbehandling på sygehus- væsenets regning finder sted i overensstemmelse med de retningslinier, der er fastsat herom i den region, hvor patienten har bopæl.

REKVISITIONER

§ 34 REKVISITION AF IMMUNGLOBULINER OG VACCINER

Stk. 1.

Lægen kan fra Statens Serum Institut eller fra apotek vederlagsfrit rekvi- rere følgende til anvendelse i forbindelse med konkret udsættelse for smitte:

1. Immunglobulin mod mæslinger, stivkrampe, hepatitis A og rabies.

2. Vaccine mod difteri, stivkrampe, polio, mæslinger, røde hunde, fåresy- ge, rabies og meningokoksygdom.

Endvidere kan lægen rekvirere immunglobulin til forebyggelse af rhesus- immunisering samt ved antimangelstofsyndrom.

Stk. 2.

Ajourføring af de under stk. 1 nævnte immunglobuliner og vacciner kan ske efter forhandling mellem RLTN og Statens Seruminstitut.

Stk. 3.

Rekvisition sker efter særlige retningslinier aftalt mellem RLTN og Statens Seruminstitut. Retningslinierne meddeles de praktiserende læger.

§ 35 REKVISITION AF LÆGEMIDLER I ØVRIGT

Stk. 1.

Lægen kan til brug i praksis og under vagttjeneste vederlagsfrit rekvirere de i henhold til stk. 2 fastsatte tilskudsberettigede lægemidler, der anven- des i umiddelbar tilknytning til behandlingen.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over tilskudsberettigede læ- gemiddelgrupper, som kan rekvireres i umiddelbar tilknytning til behand- lingen.

Stk. 3.

Til patienternes egen anvendelse kan lægen vederlagsfrit rekvirere og ud- levere lægemidler i en mængde, der svarer til patientens behov, indtil læ- gemidlet kan fremskaffes eller forsendes fra apotek. Udleveringen sker i henhold til de af Sundhedsstyrelsen angivne regler herfor, jf. Sundheds- styrelsens seneste cirkulære om ikke-distribuerende lægers udlevering af lægemidler.

Stk. 4.

Rekvisitionen af lægemidler sker på en aftalt blanket, der stilles til rådig- hed for lægen.

Stk. 5.

Regionen fastsætter, efter drøftelse i samarbejdsudvalget, regler for re- kvisitionens praktiske gennemførelse.

§ 36 REKVISITION AF FORBINDSSTOFFER M.V.

Stk. 1.

Til brug i første behandling kan vederlagsfrit rekvireres de i henhold til stk. 2 nævnte artikler.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget udarbejder en oversigt over grupper af forbindsstof- fer m.v., der kan rekvireres til brug i første behandling. Samarbejdsudval- get fastsætter, hvilke artikler der kan rekvireres inden for de enkelte grup- per. Det pålægges samarbejdsudvalgene i forbindelse med fastsættelsen af, hvilke artikler der kan rekvireres, at tage økonomiske hensyn.

Stk. 3.

Rekvisitionen af forbindsstoffer m.v. sker på en blanket, der stilles til rå- dighed for lægen. Regionen fastsætter, efter drøftelse i samarbejdsudval- get, regler for rekvisitionens praktiske gennemførelse.

LÆGEVAGT

§ 37 VAGTTIDENS OMFANG OG OPDELING

Stk. 1.

Ved vagttid forstås tidsrummet kl. 16.00–8.00 på hverdage (mandag til fredag) samt kl. 0.00–24.00 på grundlovsdag, juleaftensdag, nytårsaf- tensdag, lørdage og søn- og helligdage.

Stk. 2.

Ved A-vagten forstås tidsrummet kl. 16.00–22.00 på hverdage (mandag til fredag), kl. 8.00–20.00 på lørdage, samt kl. 8.00–20.00 på grundlovs- dag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, der ikke falder på søn- og hellig- dage.

Stk. 3.

Ved B-vagten forstås alle tidsrum, der ikke er omfattet af A-vagten, jf. stk. 2, eller af dagtiden, jf. § 44; det vil sige alle dage kl. 0.00–8.00, hverdage (mandag til fredag) kl. 22.00–24.00, grundlovsdag, juleaftensdag, nytårs- aftensdag og lørdage kl. 20.00–24.00, samt søn- og helligdage kl. 8.00– 24.00.

§ 38 TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I VAGTTI- DEN

Stk. 1.

Regionen er ansvarlig for tilrettelæggelsen af lægebetjeningen uden for de alment praktiserende lægers dagarbejdstid.

Stk. 2.

Lægebetjeningen tilrettelægges således, at det sikres at patienter, der har behov for (almen) lægehjælp i vagttiden, på rimelig måde kan få adgang til denne lægehjælp.

Stk. 3.

Tilrettelæggelsen sker samordnet med øvrigt sundhedsmæssigt bered- skab uden for dagtiden og i fornødent omfang samordnet med andre re- gioner.

Stk. 4.

Regionen kan efter drøftelse i samarbejdsudvalget beslutte, at tilrette- læggelsen af lægebetjeningen uden for dagtiden for hele eller dele af re- gionen finder sted på anden måde end efter §§ 39 og 40. Alment prakti- serende lægers deltagelse i sådanne vagtordninger kan ske ved indgåel- se af lokalaftaler herom. Drøftelse og beslutning i henhold til 1. punktum foretages på grundlag af præcis beskrivelse af forslag til tilrettelæggelse af lægebetjeningen uden for dagtiden, herunder med præcis beskrivelse af virkningerne for den overenskomstmæssige lægebetjening uden for dagtiden, og der skal ved tilrettelæggelsen efter 1. punktum sikres en hensigtsmæssig gennemførelse, herunder med fastsættelse af rimelige frister for, hvornår en nyordning kan iværksættes. Såfremt regionen be- slutter at tilrettelægge lægebetjeningen på anden måde, kan de alment praktiserende læger inden for samme frist frasige sig ansvaret for læge- betjeningen i vagttiden, jf. i øvrigt §§ 37 til 40.

Beslutningen om en ændret tilrettelæggelse i henhold til 1. punktum kan iværksættes med et varsel på mindst 12 måneder til den 1. i en måned.

Stk. 5.

De alment praktiserende læger har ansvaret for lægebetjeningen i vagtti- den efter §§ 39 og 40. Klinikker drevet med hjemmel i sundhedslo- vens § 227 indgår ikke i lægevagtsbetjeningen. Klinikkerne bidrager dog til driften af regionens lægevagtsordning via lægevagtskontin- gent, på samme vilkår som regionens øvrige alment praktiserende læger.

§ 39 LÆGEBETJENINGEN I VAGTTIDEN

Stk. 1.

Til varetagelse af lægebetjeningen uden for dagtiden etablerer de alment praktiserende læger vagtordninger. Regionen træffer efter drøftelse i samarbejdsudvalget beslutning om, på hvilke vilkår vagtordninger kan til-

rettelægges af de alment praktiserende læger. Den endelige tilrettelæg- gelse sker ved aftale mellem regionen og de omfattede læger. Medmin- dre der ikke er grundlag herfor, etableres vagtordningerne som visitation- svagtordninger, jf. § 40. Samarbejdsudvalget beslutter, hvorvidt der i en eller flere vagtordninger ikke er grundlag for etablering af visitation. Visita- tionsvagtordninger forudsætter, at vagtordningen i den tid, der er visitati- on, har en sådan størrelse, at der er en effektiv anvendelse af visitator.

Stk. 2.

Vagtordninger skal tilrettelægges, så det sikres, at vagtbelastningen for lægerne i området ikke bliver urimelig. Det skal derfor tilstræbes, at vagt- ordningerne omfatter et så stort antal læger, at vagtbelastningen i almin- delighed ikke bliver under 15-skiftet i A-vagten og under 35-skiftet i B- vagten. Det skal tilstræbes, at alle læger får mulighed for, at deres praksis er med i en vagtordning.

Stk. 3.

På øer, hvor antallet af læger gør det umuligt at tilrettelægge en vagtord- ning som nævnt i stk. 2, honoreres lægerne med et vagtberedskabshono- rar på kr. 126,68 pr. time udover ydelseshonorarer i henhold til § 56. In- gen enkeltlæge kan dog få mere end kr. 337.798,34 i vagtberedskabsho- norar på et år, medmindre der i samarbejdsudvalget er enighed herom.

Stk. 4.

Såfremt en region ønsker etableret en eller flere vagtordninger, der er mindre end 10-skiftet i A-vagten og 25-skiftet i B-vagten, kan sådanne vagtordninger etableres under forudsætning af betaling af et vagtbered- skabshonorar, hvis størrelse aftales i samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

Enhver vagtordning skal tilrettelægges, så den er velfungerende samt ar- bejdsmæssigt og økonomisk effektiv. Ved tilrettelæggelsen af vagtordnin- ger skal der ved aftale mellem regionen og de omfattede læger træffes bestemmelse om løsning af de praktiske problemer, som vagtlægeord- ningen giver anledning til.

Stk. 6.

I enhver vagtordning skal en af områdets alment praktiserende læger ha- ve tilsyn med, at ordningen fungerer, og drage omsorg for, at der gives patienten den fornødne oplysning om vagtordningens tilrettelæggelse og benyttelse.

Stk. 7.

Følgende læger kan søge og få vagtydernumre og dermed deltage selvstændigt i en vagtordning uden at være tilmeldt overenskom- sten om almen praksis:

1) Vagtydernummer med ret til at fungere som visitator:

a) Speciallæger i almen medicin

b) Uddannelsesamanuenser i fase III (hvis det er besluttet i samarbejdsudvalget)

2) Vagtydernummer uden ret til at fungere som visitator:

a) Uddannelseslæger

b) Læger uden speciallægeanerkendelse, hvis der foreligger en dispensation fra samarbejdsudvalget.

c) Læger, der hidtil har arbejdet i vagtordninger med selvstæn- digt vagtydernummer.

På alle vagter, hvor vagthavende læge ikke opfylder betingelserne for at betegne sig som alment praktiserende læge, skal der være en bagvagt, der opfylder disse betingelser. De i vagtordningen delta- gende læger kan aftale, at deres lægelige medhjælp deltager i vagt- ordningen, og at der deltager vikarer. Regionen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i omfanget af en læges an- vendelse af vikar i vagten til genstand for drøftelse i samarbejdsud- valget.

Stk. 8.

En læge, der er fyldt 60 år, skal fritages for at deltage i vagtordningen, hvis han kan anvise en anden læge, der er indstillet på at overtage hans vagtforpligtelse. Det er en forudsætning, at den læge, der overtager vagt- forpligtelsen, enten er praktiserende læge i den pågældende region eller opfylder betingelserne for at få udstedt et vagtydernummer, jf. stk. 7.

NOTE TIL § 39, stk. 8:

Bestemmelsen ændrer ikke ved forholdene i de regioner, hvor deltagelsen i vagtordningen er frivillig.

§ 40 VISITATION I VAGTTIDEN

Stk. 1.

Vagtordninger tilrettelægges for hele eller dele af vagttiden som visitati- onsvagtordninger, jf. dog § 39, stk. 1, hvor der er mindst 2 læger på vagt, således at en eller flere læger er til rådighed for telefonisk visitation af henvendelser om lægehjælp i det tidsrum, vagtordningen fungerer som

visitationsvagtordning. Vagtområdet for telefonvisiterende læger kan om- fatte en eller flere vagtordninger.

Stk. 2.

Honorering sker som nævnt i § 56 og afregning finder sted som nævnt i § 80.

Stk. 3.

Regionen kan beslutte at stille de nødvendige faciliteter i form af lokaler, telefon m.v. til rådighed for de telefonvisiterende læger.

Stk. 4.

Sygehusansatte læger eller sygeplejersker kan, når en patient henvender sig på en skadestue eller –klinik, på patientens vegne kontakte lægevag- tens visitator med henblik på, at patienten visiteres af lægevagten. De nærmere procedurer herfor aftales lokalt.

KAPITEL V. TILGÆNGELIGHED OG SERVICE

§ 41 PRAKSISDEKLARATIONER

Stk. 1.

Med henblik på at tilvejebringe uddybende information til brug for patien- ten blandt andet ved lægevalg, udarbejdes for hver praksis en praksis- deklaration som offentliggøres på Den fælles offentlige sundhedsportal, xxxxxxx.xx.

Stk. 2.

Af praksisdeklarationen skal fremgå følgende:

a) praksisnavn, konsultationsadresse, telefonnummer, hjemmeside- adresse,

b) antallet af samt navn, køn og alder på læger, herunder ansatte speciallæger i almen medicin jf. § 16, stk. 8, § 20 og § 21,

c) hvorvidt der er ansat klinikpersonale og i så fald, hvilke funktioner klinikpersonalet varetager. De oplysninger der meddeles om per- sonalets funktioner skal være relevante.

d) om praksis varetager uddannelse af læger, om der er tale om en- keltmands- eller kompagniskabspraksis,

e) at praksis tilbyder elektronisk kommunikation med patienterne og oplysning om, hvordan man som patient får adgang til at anvende elektronisk kommunikation ved udlevering af password,

f) hvornår lægen kan træffes med henblik på telefonkonsultation. Hvis lægen har åben konsultation, skal tidsrummet for den åbne konsul- tation fremgå. Hvis lægen har tidsbestilling, skal det fremgå, hvor- når tidsbestilling kan finde sted,

g) om parkeringsforhold, udvendige og indvendige adgangsforhold samt toiletfaciliteter tilgodeser bevægelseshæmmede patienter,

h) fra hvilket år, lægen har været nedsat som praktiserende læge,

i) lægens eventuelle interesseområder angivet ved medlemskab af faglige selskaber, samt endelig

j) om praksis er åben eller lukket for tilgang

k) lægevagtens telefonnummer og åbningstider

l) oplysning om ferie og (længerevarende) fravær samt oplysninger om navn, telefonnummer og eventuel hjemmeside vedrørende stedfortrædere. Med ferie og længerevarende fravær menes fra- vær, som rækker ud over tre på hinanden følgende hverdage.

m) resultatet af patienttilfredsundersøgelse jf. § 93

n) oplysninger om hvilke efteruddannelsestilbud lægen har gennem- ført

Stk. 3.

Herudover kan den enkelte lægepraksis efter eget ønske meddele sup- plerende oplysninger af saglig og relevant karakter, eksempelvis nærme- re beskrivelse af geografisk beliggenhed, herunder adgang til offentlige transportmidler, og relevante links.

Stk. 4.

De i stk. 2 a), b) og h) nævnte oplysninger samt klinikkens CVR-nummer skal af lægen meddeles regionen på en af parterne udarbejdet blanket el- ler ved anvendelse af en af parterne udarbejdet snitflade for elektronisk indberetning og opdatering. De i stk. 2 j)-k) nævnte oplysninger tilveje- bringes af regionen.

De i stk. 2 c) - g), i) og l)-n) nævnte obligatoriske oplysninger og stk. 3 nævnte supplerende oplysninger indtastes og vedligeholdes af den enkel- te læge i en snitflade stillet til rådighed via xxxxxxx.xx.

NOTE TIL § 41:

PLO har stillet en række betingelser for at acceptere den i § 41, stk. 2 l) nævnte pligt for lægerne til at indtaste og vedligeholde oplysninger om fe- rie og fravær: Det er en forudsætning, at der er udviklet mulighed for at linke direkte til vikarierende lægers praksisdeklarationer. Endvidere er det en forudsætning, at Xxxxxxx.xx etablerer sikkerhed for, at der ikke gives adgang til lægens hemmelige telefonnummer uden særlig aftale. Endelig er det en forudsætning, at der gives adgang for lægen til at rette egne da- ta via digital signatur.

Muligheden for at vise ansatte læger jf. § 41. stk. 2 b) afventer at facilite- ten implementeres i ”find behandler” vejviseren på Xxxxxxx.xx.

De i stk. 2 nævnte oplysninger, hvortil der ikke er felter oprettet i praksis- deklarationen på Xxxxxxx.xx, registreres i fritekstfelterne ”aktuelt” eller ”generelt”. Når Xxxxxxx.xx er implementeret forventes alle oplysninger i stk.2 at skulle registreres elektronisk.

§ 42 LEGITIMATION

Stk. 1.

Enhver sikret, der søger lægehjælp, skal over for lægen legitimere sig som berettiget til den søgte lægehjælp ved forevisning af gyldigt sund- hedskort, jf. Sundhedsloven § 12, eller ved forevisning af den legitimation, som er nævnt i ”Bekendtgørelse om behandling hos læge i praksissekto- ren”.

Stk. 2.

I tilfælde, hvor det ikke har været muligt straks at fremskaffe den omhand- lede legitimation, jf. stk. 1, skal legitimationen snarest tilvejebringes og fo- revises lægen. Regionen skal dog honorere denne første lægehjælp, hvis vedkommende er sikret.

Stk. 3.

Såfremt patienten ikke på den anførte måde legitimerer sig, er lægen be- rettiget til at afkræve den pågældende betaling, som om pågældende ikke var sikret.

§ 43 VILKÅR FOR LÆGEHJÆLP

Stk. 1.

Undersøgelse og behandling bør foregå i lægens konsultation, medmin- dre sygdommen eller forholdene i øvrigt efter lægens skøn nødvendiggør besøg.

Stk. 2.

Dette forhold bør fremhæves over for patienter af både læger og regioner.

Stk. 3.

Patienter, der har en tidsaftale, er forpligtet til at overholde denne eller melde afbud, og må acceptere de ventetider, der kan opstå, bl.a. som følge af lægens forpligtelse til at varetage den enkelte sygdomsbehand- ling.

§ 44 DAGTIDEN

Ved dagtid forstås tidsrummet kl. 8.00-16.00 på hverdage (mandag til fre- dag), bortset fra grundlovsdag, juleaftensdag og nytårsaftensdag, der fal- der på hverdage (mandag til fredag).

§ 45 TILRETTELÆGGELSE AF LÆGEBETJENINGEN I DAG- TIDEN

Konsultation

Stk. 1.

a. Lægen holder mandag til fredag hver dag konsultation uden tidsbe- stilling (åben konsultation) og/eller konsultation med tidsbestilling.

b. Lægen skal mindst 1 gang pr. uge have konsultation efter kl. 16. Konsultation efter kl. 16 er fortrinsvis en service for patienter, hvis arbejde forhindrer dem i at benytte konsultationen i dagtiden. Hvis lægen kun har sen konsultation én gang om ugen, må dette ikke

være om mandagen. Åben konsultation må gerne være sammen- faldende med den sene konsultationstid. Dagkonsultationen kan bortfalde den dag, lægen eventuelt har sen åbningstid. Lægen kan endvidere give mulighed for ikke akutte konsultationer på andre tidspunkter til almindelig dagtidshonorering.

c. Lægen skal tilrettelægge sin konsultation og tidsbestilling således, at patienter sædvanligvis kan få konsultation senest 5. hverdag ef- ter tidsbestillingen.

d. Ved akut opstået behov for lægehjælp i dagtiden skal patienten ha- ve adgang til lægehjælp telefonisk eller på anden vis inden kl.

16.00 samme dag hos egen læge eller en eller flere over for lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med.

e. Hvis en læge i sin sene konsultationstid efter kl. 16 søges af en pa- tient, der ikke er tilmeldt lægen, men har et akut behandlingsbehov, der ikke kan afvises, er lægen berettiget til at udfærdige regning på et vagthonorar. Ved ikke-akutte tilfælde henvises patienten til egen læge.

Telefoniske henvendelser

Stk. 2.

a. Lægen eller dennes personale skal kunne træffes telefonisk i dag- tiden, eller der skal gives henvisning til eller omstilling til et telefon- nummer, hvor lægen eller en eller flere overfor lægen navngivne stedfortrædere, som lægen har indgået aftale med, kan træffes. Henvisninger m.v. ved hjælp af telefonsvarer skal være præcise og aktuelle.

b. Lægen er hver dag fra mandag til fredag i et eller flere tidsrum, dog samlet mindst en time dagligt, tilgængelig for telefonkonsultationer og andre telefoniske henvendelser end tidsbestilling, afhængig af patienternes muligheder og behov for at henvende sig med henblik på telefonisk rådgivning. Lægen kan give mulighed for telefoniske henvendelser på andre tidspunkter.

c. Telefontiden eller en del heraf kan være den samme som tiden for anmodning om sygebesøg.

d. Læger, der afholder konsultation med tidsbestilling, skal i et fast tidsrum hver dag fra mandag til fredag give mulighed for tidsbestil- ling. Tidsrummet for tidsbestilling skal være forskelligt fra tidsrum- met for telefonkonsultation, såfremt sammenfald af de to funktioner forhindrer en rimelig adgang til at komme i kontakt med lægen eller klinikpersonalet.

Elektronisk kommunikation

Stk. 3.

a. Lægen skal tilbyde elektronisk tidsbestilling, elektronisk receptfor- nyelse og e-konsultation.

b. Ved e-konsultationer skal der være tale om enkle, konkrete fore- spørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver supplerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også svar på laboratorieundersøgelser, der sendes efter aftale med patienten.

c. Der honoreres ikke for lægens svar på patientens eventuelle sup- plerende spørgsmål eller for lægens afvisning af patientens an- modning om e-konsultation. Der honoreres heller ikke for tidsbestil- ling eller receptfornyelse.

Sygebesøg

Stk. 4.

a. Lægen er forpligtet til fra mandag til og med fredag i dagtiden at af- lægge sygebesøg, hvis henvendelsen om sygebesøg efter lægens vurdering af sygdommen og/eller forholdene i øvrigt nødvendiggør besøg, jf. § 43, stk. 1. Med mindre andet er aftalt gælder sygebe- søgsforpligtelsen dog ikke patienter, der har fast bopæl (folkeregi- steradresse) mere end 15 km fra lægens klinik.

b. Besøg aflægges som udgangspunkt ikke uden aftale.

c. Lægen skal i sin vurdering af, om et sygebesøg er nødvendigt, til- lægge det betydning, såfremt patienten er bevægelseshæmmet.

Stk. 5.

Bestemmelserne i stk. 1-4 finder tillige anvendelse i tilfælde, hvor personale i kommuner og regioner samt pårørende til patienten med det fornødne samtykke fra patienten handler på dennes vegne, eller hvor pårørende eller en værge efter sundhedsloven har kompeten- cen til at indtræde i patientens rettigheder.

NOTE til § 45, stk. 4, litra a:

De patienter, som lægen før den 1. september 2014, har accepteret tilmeldt praksis trods det, at de har bopæl mere end 15 km. fra prak- sis kan forsat få sygebesøg. Regionen fremsender en gang årligt li- ster over disse patienter til de relevante læger.

§ 46 LÆGERS FRAVÆR FRA PRAKSIS

Stk. 1.

Når lægen (i kompagniskab lægerne) som følge af fravær fra praksis er forhindret i at yde de til praksis tilmeldte patienter fornøden lægehjælp,

skal praksis sørge for, at nødvendig lægehjælp kan ydes af nabolæger, der har indvilget heri, eller af vikar.

Stk. 2.

Regionen og PLO-regionalt kan gøre spørgsmålet om det rimelige i om- fanget af en læges fravær fra praksis til genstand for drøftelse i samar- bejdsudvalget.

§ 47 ADGANGS- OG INDRETNINGSFORHOLD VEDRØRENDE LÆGENS KONSULTATION

Stk. 1.

Alle læger skal tilstræbe, at deres konsultationslokaler er tilgængelige for bevægelseshæmmede, og at der er handicapegnede toiletfaciliteter. Endvidere skal alle læger, hvor det er muligt, tilstræbe at der er adgang til handicapparkering i nærheden af praksis.

Stk. 2.

Ved nybygning og væsentlig ombygning af praksis er det et krav, at der i overensstemmelse med byggelovgivningens regler etableres niveaufri adgang og indrettes handicaptoilet.

NOTE TIL § 47:

Parterne finder det vigtigt, at bevægelseshæmmede i forbindelse med lægevalg får et bedre grundlag for at vurdere handicapvenligheden i de enkelte lægepraksis. Parterne vil derfor udbygge de oplysninger om han- dicapvenlighed, som findes på xxxxxxx.xx, og etablere en søgemulighed hvor borgere kan søge på læger ud fra kriterier om handicapvenlighed.

KAPITEL VI. HONORARER OG REGULERING

NOTE TIL kapitel VI:

Alle beløb i kapitel VI er honorarer, angivet i 01-04-2014-niveau. Beløbe- ne reguleres som anført i § 62 bortset fra attesttaksterne i § 58, stk. 3, som reguleres i henhold til statslig aftale.

§ 48 BASISHONORAR

Basishonorar udgør pr. gruppe 1-sikret 100,74 kr. for et kvartal.

§ 49 PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR

Praksisomkostningshonoraret pr. læge udgør årligt kr. 15.982,99.

§ 50 GRUNDYDELSER I DAGTIDEN

0101.	Konsultation	133,84
0105.	E-konsultation	42,07
0120.	Aftalt specifik forebyggelsesindsats	360,34
0121.	Opsøgende hjemmebesøg (skrøbelige ældre, normalt over 75 år)	759,98
0122.	Abortstøttesamtale	379,97
0201.	Telefonkonsultation	26,21
0411.	Sygebesøg indtil 4 km (zone I)	206,34
0421.	Sygebesøg fra påbeg. 5 km indtil 8 km (zone II)	241,88
0431.	Sygebesøg fra påbeg. 9 km indtil 12 km (zone III)	275,33
0441.	Sygebesøg fra påbeg. 13 km indtil 16 km (zone IV)	309,00
0451.	Sygebesøg fra påbeg. 17 km indtil 20 km (zone V)	342,91
0461.	Sygebesøg fra påbeg. 21 km:	363,89
2301.	For hver påbegyndt km udover 21 km	8,40
0491.	Sygebesøg på ruten	206,34
0102.	Behandling af 2. og følgende patient i samme hjem, jf. § 66, stk. 1	133,84

Note:

I forbindelse med ydelse 0121, opsøgende hjemmebesøg, ydes kørsels- godtgørelse efter § 61 og tidsforbrugstillæg svarende til § 94, stk. 2 c).

§ 51 TILLÆGSYDELSER

2101. Blodtagning fra blodåre pr. forsendelse (skal blod-

prøven sendes flere steder hen, er ydelsen pr. for-

	sendelse)	45,86
2102.	Udtagning af prøve af livmodermund og –hals til cy- tologisk undersøgelse, inkl. forsendelse 1)
		32,76
2104.	Blærekateterisation (ekskl. udgifter til kateter)	137,58
2105.	Fjernelse af fremmedlegeme(r) fra øje, øregang, næ- se og svælg (kun én ydelse uanset om der i samme konsultation fjernes et eller flere fremmedlegemer)
		91,72
2107.	Fjernelse af fremmedlegeme under hud eller negl (uanset antal under negl eller under hud fra samme legemsdel. Ydelsen gælder ikke suturfjernelse)
		91,72
2108.	Næsetamponade, standsning af blødning efter tand- udtræk
		91,72
2109.	Anlæggelse af immobiliserende bandager	91,72
2136.	Anoskopi	91,72
2111.	Første behandling af mindre knoglebrud og repositi- on af skred i mindre led
		183,44
2112.	Første behandling af større sår	183,44
2113.	Biopsi med efterfølgende mikroskopisk undersøgelse hos patolog, inkl. forsendelse
		183,44
2115.	Fjernelse af negl	275,17
2117.	Fjernelse af subkutane eller dybereliggende svulster, inkl. evt. forsendelse til patologisk undersøgelse (ekskl. vorte)
		275,17
2118.	Operation for dybereliggende betændelse (eksem- pelvis åbning af byld)
		275,17
2119.	Tapning af væskeansamling fra større led i terapeu- tisk øjemed, og ikke i diagnostisk øjemed eller ved indsprøjtning
		275,17

2120.	Venesectio tilrådet af hospital eller speciallæge samt ved livstruende tilstande
		275,17
2121.	Andre betydelige operationer (eksempelvis vabrasio eller tilsvarende indgreb)
		366,89
2122.	Første behandling af brud på skinneben, lår, over- el- ler underarm
		366,89
2123.	Reposition af store ledskred, nemlig fod, knæ, hofte, albue eller skulder
		366,89
2124.	Behandling af store udbredte læsioner og forbræn- dinger	366,89
2125.	Oplivningsforsøg, herunder iltbehandling ved livs- truende tilstande
		366,89
2131.	Ligsyn med udstedelse af dødsattest (side 1 og 2)	137,58
2134.	Ligsyn med udfyldelse af dødsattestens side 1	98,27
2135.	Udfyldelse af dødsattestens side 2, inkl. forsendelse til Sundhedsstyrelsen
		39,31
2133.	Forsendelse af biologisk materiale ekskl. blodprøver	32,76
2137.	Udtagelse og forsendelse af implanterede stimulato- rer og pumpe (forsendelse efter nærmere aftale med regionen)
		275,17
2138.	Instruktion og udlevering af væske- og vandladnings- skema
		91,72
2141.	Fortsat kontrol af svangerskabsforebyggende teknik	45,86
2142.	Vejledning i svangerskabsforebyggende metoder ved første henvendelse fra patienten eller ved overgang til anden svangerskabsforebyggende teknik
		91,72
2143.	Vejledning og undersøgelse i forbindelse med an- modning om svangerskabsafbrydelse og/eller sterili-

	sation	137,58
2144.	Vejledning i benyttelse af svangerskabsforebyggen- de metoder ved indlæggelse af spiral eller indsæt- telse af implanon (ekskl. udgifter til spiral og im- planon)
		183,44
2145.	Fjernelse af implanon	275,17
2146.	Udlån af og instruktion i anvendelse af apparatur til hjemmeblodtryksmåling
		137,58
2149	Diagnosticering, udredning og opfølgning ved an- vendelse af fagligt anerkendte psykometriske tests
		200,48
2161.	Tillæg til ydelse af lægehjælp (konsultation eller aftalt specifik forebyggelsesindsats), hvor der anvendes kvalificeret tolk 2)
		126,65

1) Såfremt det besluttes i regionen, at man ønsker iværksat særlig tilrette- lagt undersøgelse mod livmoderhalskræft (generelt forebyggende under- søgelser), kan ydelse 2102 anvendes inden for denne overenskomst og tillægsoverenskomst om nettoafregning. Samarbejdsudvalget træffer be- slutning om den nærmere realisering, herunder vedrørende eventuelle in- formationskampagner over for kvinderne, vedrørende eventuelle indkal- delsesprocedurer og procedurer vedrørende meddelelse af undersøgel- sesresultat samt vedrørende særlige blanketter til brug ved registrering af undersøgelserne, idet det forudsættes, at dette ikke påfører lægerne særskilt merarbejde. Merudgifterne til administrationen, herunder indkal- delse af patienter, afholdes af regionen.

2) Regionen meddeler lægerne, hvilke tolke/tolkebureauer der betragtes som kvalificerede.

Stk. 2

Følgende af de i stk. 1 anførte tillægsydelser kan ikke anvendes i vagttiden: 2101, 2102, 2113, 2117, 2120, 2121, 2138, 2141, 2142, 2143,

2144, 2145, 2146 og 2149.

§ 52 INSTITUTIONSTILLÆG, DAG- OG VAGTTID

1208. Tillæg til ydelse til 2., 3. og følgende patient ved be- søg på andre institutioner end plejehjem, jf. 66, stk. 2
31,90

§ 53 SAMTALETERAPI

Stk. 1.

6101.	Samtaleterapi	379,97
6201.	Tillæg pr. ekstra person, maks. 3 (afregnes på cpr- nummeret for den/de ekstra person(er))	94,34

Stk. 2.

Lægen skal, som et led i ydelsen, ICPC kode de patienter der modtager ydelsen, med henvendelsesårsag og indikation.

Stk. 3.

Der kan højst ydes 7 samtaleterapikonsultationer pr. patient pr. løbende år.

Stk. 4.

Læger, der yder samtaleterapi, skal i relevant omfang deltage i supervisi- onsmøder enten internt mellem alment praktiserende læger eller eksternt med psykolog eller psykiater. Der ydes ikke særskilt honorering for delta- gelse i supervisionsmøder.

Lægerne skal dokumentere kvalifikationer på forlangende af regionen, herunder deltagelsen i supervisionsmøder.

Stk. 5.

Samarbejdsudvalget kan udelukke enkeltlæger fra at tilbyde ydelsen, hvis ydelsen ikke anvendes i overensstemmelse med kravene.

NOTE til § 53

Grundydelsen samtaleterapi kan ikke anvendes i de regioner, hvor der pr.

1. januar 2011 er en lokalaftale vedrørende samtaleterapi. Hvis lokalafta- lerne opsiges, kan lægerne anvende overenskomstens grundydelse for samtaleterapi efter udløb af de pågældende lokalaftaler.

Ydelsen kan ikke anvendes i vagttiden.

§ 54 TILLÆG FOR PATIENTLEDSAGELSE I AMBULANCE OG REJSETILLÆG TIL ØER, HVOR DER IKKE ER BOSAT LÆGER

2201.	Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i dagtiden
		123,39
2502.	Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse

	begæret i A-vagten	195,38
2502.	Pr. påbegyndt halve time ved rejser/patientledsagelse begæret i B-vagten
		240,63

§ 55 TILLÆG VED BEHANDLING AF PERSONER, DER IKKE ER TILMELDT EN LÆGE

Nedennævnte ydelser 2401 og 2402 er tillæg til overenskomstens almin- delige honorarer, når der ydes lægehjælp til persongrupper, som i hen- hold til internationale regler er berettiget til vederlagsfri behandling.

2401.	Anvendes når en person • Foreviser EU-sygesikringskort udstedt i ud- landet • Er udenlandsk statsborger og foreviser EU- sygesikringskort udstedt i Danmark • Er udenlandsk statsborger og foreviser sær- ligt sundhedskort • Erklærer at være sygesikret i et andet nor- disk land (Sverige, Finland, Norge, Island) • Foreviser et United Kingdom-pas, hvor per- sonen er betegnet som ”British citizen” • Er udenlandsk statsborger og foreviser en blanket S3 • Er færing på midlertidigt ophold i Dannmark og foreviser færøsk sygekassebevis A eller B • Er grønlænder og opholder sig midlertidigt i Danmark
		183,44
2402.	Anvendes når en person • Er dansk statsborger og foreviser EU- sygesikringskort udstedt i Danmark • Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort • Er dansk statsborger og foreviser blanket S3 • Gruppe 1-sikrede på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis	58,96

Tillæg til telefonkonsultation i dagtiden:

2403. Anvendes når en person • Er dansk statsborger og foreviser et særligt sundhedskort • Gruppe-1 sikrede på øer, hvor der ikke er
32,76

etableret lægepraksis 32,76

Der er ikke krav om, at personen foreviser pas, bortset fra situationen med British citizen.

§ 56 GRUNDYDELSER I VAGTTIDEN

		A- vagten	B- vagten
0101.	Konsultation	185,61	230,44
0501.	Telefonkonsultation uden besøg/konsultation	90,91	114,86
0602.	Telefonkonsultation med besøg/konsultation	39,31	48,64
0471.	Besøg	257,87	315,39
2302.	Tillægstakst udover 10 km, pr. km	15,90	19,31
0102.	Behandling af 2. og følgende patient i samme hjem, jf. § 66, stk. 1
		185,61	230,44

§ 57 VAGTBEREDSKABSHONORAR

Stk. 1.

		A-vagten	B-vagten
1001.	Vagtberedskabshonorar efter § 39, stk. 3 (små vagtordninger på øer), pr. time
		126,68	126,68

Stk. 2.

Vagtberedskabshonoraret efter § 39, stk. 3, kan max. pr. læge udgøre 337.798,30 kr. pr. år, medmindre der aftales andet i samarbejdsudvalget.

§ 58 ATTESTTAKST

Stk. 1.

Attester til brug ved indlæggelse på institutioner for sindslidende, for- sorgscentre, Nationalforeningens sanatorier, nervesanatorier og alkohol- klinikker betales efter den takst, som er fastsat af det offentlige og ellers efter Lægeforeningens attesttakst.

Stk. 2.

Andre attester, herunder attester i forbindelse med sygemeldinger, som er regionen uvedkommende, betales af patienten selv, ligesom et even- tuelt honorar for den undersøgelse, der ligger til grund for attestudstedel- sen, er regionen uvedkommende, medmindre patienten samtidig har modtaget sygdomsbehandling i henhold til denne overenskomst.

Stk. 3.

Attesttaksterne er pr. den 01-04-2014 fastsat til:

Institutioner for sindslidende

5001.	1. indlæggelse (røde eller gule papirer)	774,00
5002.	Genindlæggelse på samme institution	286,00
5003.	Tvangsindlæggelse (røde eller gule papirer)	425,00
5004.	Nervesanatorier	388,00
5005.	Alkoholklinikker	317,00

Stk. 4.

De i stk. 3 anførte takster er tillægsydelser der knytter sig til grundydelser.

§ 59 ANSØGNING OM TILSKUD TIL LÆGEMIDLER TIL KRONI- KERE OG TERMINALPATIENTER

Stk. 1.

Ansøgning om tilskud til lægemidler til kronikere i henhold til sundhedslo- vens § 147, og til terminalpatienter i henhold til sundhedslovens § 148, indsendes til Lægemiddelstyrelsen og honoreres med de i stk. 2 fastsatte honorarer.

Stk. 2.

Ansøgning om tilskud til kronikere

5091.	Ikke-momspligtigt attestarbejde i forbindelse med konsultation1)	67,08
5092.	Ikke-momspligtigt attestarbejde uden patienten er til stede2)	175,83
5991.	Momspligtigt attestarbejde i forbindelse med konsul- tation1)	83,85
5992.	Momspligtigt attestarbejde uden patienten er til ste- de2)	219,79

Ansøgning om tilskud til terminalpatienter

5093.	Ikke-momspligtigt attestarbejde3)	98,27
5993.	Momspligtigt attestarbejde3)	122,84

Momspligten afhænger af, om lægen er momsregistreret.

Stk. 3.

Ved ansøgning anvendes de af Lægemiddelstyrelsen udarbejdede an- søgningsskemaer.

NOTE TIL § 59, stk. 2:

1) Honoraret afregnes sammen med et konsultationshonorar i dagtiden (0101). Hvis patienten samtidig modtager sygdomsbehandling i hen- hold til denne overenskomst, afregnes der yderligere særskilt konsul- tationshonorar herfor. Afregning sker i så fald på to regninger for hen- holdsvis attestarbejde (0101 samt 5091/5991) samt for konsultation i forbindelse med sygdomsbehandling i henhold til overenskomsten (0101).

2) Honoraret afregnes ikke sammen med et konsultationshonorar.

3) Attesthonoraret afregnes ikke sammen med et konsultationshonorar. Hvis patienter samtidig modtager sygdomsbehandling i henhold til overenskomsten ved en konsultation eller et sygebesøg, afregnes der for den pågældende grundydelse samt attesthonoraret på to forskelli- ge regninger.

§ 60 LABORATORIEUNDERSØGELSER

Stk. 1.

De i nedenstående fortegnelse anførte laboratorieundersøgelser hen- holdsvis udtagning af prøver honoreres, når de bedømmes af lægen selv. Honoraret udgør pr. enhed kr. 12,51 (honorar i 01-04-2014-niveau).

Nr.	Antal enheder
7101	Urinundersøgelse ved stix	1
7109	Svælg-streptokok antigen	4
7115	Maskinel leukocyt- og differentialtælling	3
	C-reaktiv protein (CRP)	5
7120	PP-INR (koagulationsfaktorer)	9
7126	Svangerskabsreaktion,
7175	urin choriongonadotropin	4
7177	Sænkningsreaktion (SR)	2

7116 7122	Fasekontrastmikroskopi af biologisk materiale, eksklusiv urin Fasekontrastmikroskopi af urin	5 4
7105	Bakterier	3
7189	Urin til resistensbestemmelse1	6

Blodundersøgelse ved fotometri:

7108	B-hæmoglobin (fotometer)	4
7136	B-glukose (fotometer)	4
7112	Audiometriundersøgelse	10
7113	Udvidet lungefunktionsundersøgelse ved spirometri
		9
7121	Dobbelt lungefunktionsundersøgelse for anstrengelsesprovokeret astma eller reversibilitetstest ved spirometri i sam- me konsultation
		18
7117	Tympanometri	8
7156	Elektrokardiografi, inkl. prækordialaf- ledninger
		9
7183	Lungefunktionsundersøgelse (peak flow)	3

Stk. 2.

Ændring af det i stk. 1 nævnte honorar pr. enhed eller ændringer i en- hedstallet kan til enhver tid foretages efter forhandling mellem overens- komstens parter.

Stk. 3.

Vedrørende honorering for blodtagning fra blodåre til særlige prøver samt udtagning af prøver til cytologiske undersøgelser henvises til § 51, til- lægsydelser, ydelse 2101 og 2102.

NOTE TIL § 60, ydelse nr. 7120, CRP:

Der kan honoreres for ydelse 7120 ved anvendelse af CRP i forbindelse med de med + markerede tentative diagnoser:

1 Det er ikke rutinemæssigt indiceret i almen praksis at foretage resistensbestemmelse, medmindre der er tale om recidiverende infektion og i nogle tilfælde for gravide, børn eller andre situationer.

Sinuitis acuta	+	Relevant i kombination med SR
Pneumoni	+
Inflammatoriske tarmsygdomme	+
Otitis media acuta	+
Bronchitis	+
Tonsilia acuta	-	Ikke relevant, anbefaler Strep-A- test
Cancer	+	Kan være relevant med alle kend- te forbehold
Gynækologiske infektio- ner	+	Relevant ved mistanke om salpingitis
Urinvejsinfektion	(+)	Ved mistanke om pyeloneprhitis, ellers ikke
Antibiotika Monoterering	+	Relevant
Løbende klinisk vurde- ring	+	Særdeles relevant, og bør benyt- tes inden antibiotisk behandling iværksættes

Stk. 4.

Følgende af de i stk. 1 anførte laboratorieundersøgelser kan ikke an- vendes i vagttiden: 7105, 7112, 7113, 7115, 7116, 7117, 7121, 7122,

7126, 7177 og 7189.

NOTE TIL § 60:

Der er mellem parterne enighed om, at der med henblik på at sikre såvel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgelser, der ud- føres i almen praksis, indføres kvalitetssikringsordninger i alle regioner.

Det aftales i samarbejdsudvalget, hvilke laboratorieundersøgelser i hen- hold til § 60 der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsordning, og hvorledes den skal gennemføres. De laboratorieundersøgelser, som en region måtte have truffet beslutning om at iværksætte, jf. rammeaftale vedrørende laboratorieundersøgelser, omfattes ligeledes af kvalitetssik- ringsordningen i det omfang, det fremgår af regionens beslutning.

Der oprettes en laboratoriekonsulentordning, f.eks. med tilknytning til sy- gehusvæsenets laboratorium/klinisk-kemiske afdeling eller andre medi- cinske laboratorier. Læger, der i egen klinik ønsker at udføre laboratorie-

undersøgelser omfattet af kvalitetssikringsordningen, skal tilmeldes ord- ningen for at kunne udføre laboratorieundersøgelser for regionens reg- ning. Indtil samarbejdsudvalget har aftalt, hvilke laboratorieundersøgelser der skal omfattes af regionens kvalitetssikringsordning, er lægerne beret- tiget til at udføre samtlige de i § 60 angivne laboratorieundersøgelser på sædvanlig vis.

Betaling af de med kvalitetssikringsordningen forbundne udgifter aftales i samarbejdsudvalget.

Samarbejdsudvalget kan nedsætte en styregruppe, der rådgiver samar- bejdsudvalget på laboratorieområdet, herunder om konsulentfunktionen. Der skal i styregruppen være den fornødne faglige ekspertise.

§ 61 KØRSELSGODTGØRELSE

Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel, jf. § 76, er den samme godtgørelse pr. påbegyndt km, som til enhver tid af staten er fast- sat for benyttelse af eget befordringsmiddel på tjenesterejser. Til denne godtgørelse ydes et tillæg på 15 %, forhøjet til nærmeste hele ørebeløb.

§ 62 REGULERING AF HONORARER

Stk. 1.

De i §§ 48, 49, 50, 51, 52, 53, 54, 55, 56, 59, 60 og 94 nævnte honora- rer er fastsat i 01-04-2014-niveau.

Stk. 2.

Omkostningsandelen af honorarerne reguleres

• pr. 1. april med 25 % af den procentvise stigning, der har været i nettoprisindekset fra juli året før til januar samme år og

• pr. 1. oktober med 25 % af den procentvise stigning der har været i nettoprisindekset fra januar til juli samme år.

Nettoandelen af honorarerne og tilskud reguleres

• pr. 1. april med 75 % af den procentvise stigning, der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra oktober året før til april samme år og

• pr. 1. oktober med 75 % af den procentvise stigning der har været i den særlige reguleringsprocent for regioner fra april til oktober samme år.

Stk. 3.

Den samlede reguleringsprocent efter stk. 2 angives med to decima- ler.

Stk. 4.

Reguleringen efter stk. 2 finder sted den 1. april og 1. oktober og sker første gang den 1. oktober 2014.

NOTE TIL § 62, stk. 2:

I de tilfælde, hvor der ved overenskomstfornyelse for de ansatte i regioner aftales generelle løntrinsprojekter eller lignende for samtli- ge ansatte, som træder i stedet for en stigning i den særlige regule- ringsprocent, skal honorarerne reguleres tilsvarende.

§ 63 TAKSTANVENDELSE VED ÆNDRING I REGULERINGS- PROCENTEN

Såfremt tillægget i henhold til § 62 ved et kvartalsskifte ændres i relation til indsendelse af regninger for ydelseshonorarer for en uge, anvendes de nye takster i denne uge, såfremt ændringen finder sted søndag-onsdag, medens de gamle takster anvendes, hvis ændringen finder sted torsdag- lørdag.

KAPITEL VII. AFGRÆNSNING AF YDELSER OG BESTEMMELSER OM HONORERING

§ 64 AFGRÆNSNING, TELEFONKONSULTATION/KONSUL- TATION, RECEPTFORNYELSE

Stk. 1.

En telefonisk henvendelse i dagtiden takseres som telefonkonsultation, hvis der er ydet lægelig behandling, rådgivning eller vejledning som imø- dekommer patientens behov for lægehjælp på det pågældende tidspunkt. Hvis den telefoniske henvendelse resulterer i en aftale om at patienten ses af lægen senere i konsultationen eller ved besøg, anses den telefoni- ske henvendelse som en uhonoreret tidsbestilling, medmindre samtalen har medført en sådan stillingtagen, at et behov for foreløbig akut læge- hjælp er imødekommet.

Stk. 2.

Almindelige receptfornyelser uden rådgivning kan aldrig takseres hverken som telefonkonsultation eller konsultation.

§ 65 AFGRÆNSNING, SYGEBESØG/BESØG PÅ RUTEN

Stk. 1.

Afstande ved sygebesøg regnes fra lægens konsultationssted.

Stk. 2.

Ved afgørelse af, om der er tale om besøg eller besøg på ruten i forbin- delse med flere besøg på samme tur, hvor lægen ikke på grund af de geografiske forhold må passere sit konsultationssted, regnes besøget hos patienten, der bor længst borte, som et besøg, medens øvrige besøg på turen betragtes som besøg på ruten.

§ 66 AFGRÆNSNING, BEHANDLING AF FLERE PATIENTER I SAMME HJEM

Stk. 1.

Behandler en læge flere patienter i samme hjem, beregnes der kun be- søgshonorar for én patient. For den næste og de følgende patienter be- regnes ydelsen til konsultationstakst. Ved besøg i vagttiden honoreres med det konsultationshonorar, som i øvrigt gælder i henholdsvis A-vagten og B-vagten.

Stk. 2.

Ved ”samme hjem” forstås hjem med samme husførelse. Hvis der er tale om institutioner med samme husførelse, honoreres der, ud over det i stk. 1 anførte konsultationshonorar, med institutionstillæg i henhold til § 52, ydelse 1208.

Stk. 3.

Plejehjemsboliger og boliger på andre institutioner for ældre er altid at be- tragte som egen bolig og derfor ikke omfattet af stk. 2.

§ 67 ALMINDELIGE BESTEMMELSER OM HONORERING

Stk. 1.

Lægen får intet ydelseshonorar for ydelse af lægehjælp til sig selv, til æg- tefælle eller hjemmeboende børn.

Stk. 2.

Overenskomstmæssige ydelser, for hvilke der ikke i overenskomsten er fastsat et særskilt honorar, omfattes af de almindelige ydelseshonorarer. Indsprøjtning med de i § 34 nævnte immunglobuliner og vacciner honore- res ikke særskilt. Ydelsen omfattes af konsultations- eller besøgshonora- ret. Indsprøjtning af gammaglobulin, sera og vacciner i forbindelse med en sikrets rejse til udlandet betales af patienten selv.

Stk. 3.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de sygehjælpsudgifter, som er afhængige af læ- gens ordinationer. For så vidt angår forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer gælder be- stemmelserne i § 88.

Stk. 4.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige sygehjælpsudgifter, kan lægen tildeles en advarsel, der kan udtales misbilligelse, lægen kan pålægges at betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, lægen kan pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde kan lægen udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten, jf. § 108, stk. 6 og § 111, stk. 2.

NOTE TIL § 67:

Ved lægens ordinationer forstås bl.a. ordination af medicin, henvisning til andre behandlergrupper, herunder speciallæge, fysioterapeut, fodtera- peut og psykolog, samt henvisning til sygehuse, laboratorier og billeddi-

agnostiske afdelinger. Endvidere forstås rekvisition af lægemidler og for- bindsstoffer m.v.

§ 68 VEJLEDNING OM ANVENDELSE AF OVERENSKOMSTENS YDELSER

Den faglige og honoreringsmæssige anvendelse af de i §§ 50, 52, 53 og 60 anførte ydelser er nærmere beskrevet i en af parterne udarbejdet vej- ledning.

§ 69 BASISHONORERING

Stk. 1.

For hver gruppe 1-sikret, der den 1. i et kvartals anden måned faktisk er tilmeldt lægen, honoreres denne med et fast basishonorar, der udgør det i

§ 48 anførte beløb.

Stk. 2.

I de tilfælde, hvor patienten flytter til en anden læge, foretager regionen ingen fordeling af basishonorarer lægerne imellem, idet basishonoraret fuldt ud betales til den praksis, patienter var tilmeldt på op- gørelsestidspunktet efter stk. 1.

Stk. 3.

Regionen skal påse, at der til enhver tid udbetales basishonorar for samt- lige tilmeldte gruppe 1-sikrede.

§ 70 HONORERING AF GRUNDYDELSER I DAGTIDEN OG DEN SENE KONSULTATION

Grundydelser i dagtiden og den sene konsultation honoreres med de i § 50 og § 53 nævnte honorarer.

§ 71 HONORERING AF YDELSER I VAGTTIDEN

Stk. 1.

Grundydelser i vagttiden, jf. § 43, bortset fra ydelser i den sene konsulta- tion, honoreres med de i § 56 nævnte honorarer.

Stk. 2.

Ved sygebesøg der er begæret i dagtiden, afregnes der med dagtidsho- norar selv om besøget først aflægges efter dagtids udløb. Dog kan der af- regnes med vagthonorar, hvis det drejer sig om pludselig opstået eller forværret sygdom eller ulykkestilfælde, der nødvendiggør at lægen af-

lægger sygebesøg umiddelbart, og hvis dette indebærer at besøget af- lægges efter dagtids udløb.

Stk. 3.

Læger kan, selv om de ikke har vagt, aflægge sygebesøg i vagttiden til terminalpatienter og i forbindelse med hjemmefødsler. I sådanne situatio- ner afregnes med vagthonorar.

Stk. 4.

I øvrigt skal læger, der ikke er på vagt, normalt afvise patienter, der hen- vender sig med akutte problemstillinger uden for dagtiden. Sådanne pati- enter henvises til lægevagten.

§ 72 TILLÆGSYDELSESHONORERING

Tillægsydelser som nævnt i § 51 honoreres sammen med en grundydel- se, jf. §§ 50, 53 og 56.

§ 73 HONORERING AF LÆGEHJÆLP TIL PATIENTER PÅ ØER, HVOR DER IKKE ER ETABLERET LÆGEPRAKSIS

Stk. 1.

Ydelser i dagtiden honoreres med overenskomstens sædvanlige honora- rer. Hertil lægges tillægsydelse nr. 2402 eller 2403, jf. § 55.

Stk. 2.

Ydelser uden for dagtiden honoreres med de i § 56 nævnte honorarer.

Stk. 3.

Ved sygebesøg på øer, hvor der ikke er etableret lægepraksis, beregnes zonen i dagtiden, jf. § 50, som afstanden mellem lægens konsultations- sted og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. Ved sygebesøg i vagtti- den beregnes besøgshonoraret svarende til afstanden mellem udgangs- punktet for sygebesøget og patientens bopæl, ekskl. sejlafstanden. For rejsen til øen betales et grundhonorar pr. påbegyndt halve time for selve overfartstiden.

For så vidt angår kørselsgodtgørelse og betaling for sørejser henvises i øvrigt til § 76, stk. 6.

§ 74 VAGTBEREDSKABSHONORERING

Stk. 1.

Læger, der deltager i vagtordninger i henhold til § 39, stk. 3 og 4, har ret til vagtberedskabshonorar.

Stk. 2.

Vagtberedskabstiden, der indgår i beregningen af vagtberedskabs- honoraret, omfatter hele vagttiden, jf. § 37. På dage, hvor vagthavende læge har sen konsultation, begynder vagtberedskabstiden kl. 18.00.

Stk. 3.

Vagtberedskabshonorarer beregnes på grundlag af det af lægen holdte antal vagttimer (inkl. egentlige arbejdstimer) inden for vagtberedskabsti- den.

Stk. 4.

For så vidt angår vagtordninger i henhold til § 39, stk. 3, udgør vagtbe- redskabshonoraret pr. vagttime (inkl. egentlige arbejdstimer) som grund- honorar det i § 57 anførte honorar. Øvrige vagtberedskabshonorarers størrelse aftales i samarbejdsudvalget.

Stk. 5.

For samme vagttidsrum kan der inden for samme vagtordning kun ydes vagtberedskabshonorar til én læge. Vagtberedskabshonoraret udbetales uafhængigt af, om vagten varetages af en vikar.

§ 75 HONORERING AF LABORATORIEUNDERSØGELSER

Stk. 1.

Såfremt en laboratorieundersøgelse som nævnt i § 60 finder sted i forbin- delse med konsultation eller anden kontaktydelse honoreres der for både grundydelsen og for laboratorieundersøgelsen.

Stk. 2.

I alle andre tilfælde end nævnt i stk. 1 honoreres alene laboratorieunder- søgelsen.

§ 76 HONORERING OG AFHOLDELSE AF UDGIFTERNE TIL KØRSEL

Stk. 1.

Tilkaldes en læge til en sikret eller til møde i en socialforvaltning, har læ- gen ret til kørselsgodtgørelse.

Stk. 2.

Lægen har valget mellem at benytte eget befordringsmiddel eller blive be- fordret af andre, men er i almindelighed uberettiget til at veksle mellem disse muligheder, således at han en del af året benytter eget befor- dringsmiddel og i øvrigt vognmand. Dog er en læge, der benytter eget be- fordringsmiddel, berettiget til, under særlige omstændigheder, at anvende hyrevogn. Ved særlige omstændigheder forstås eksempelvis den tid, der medgår til reparation af lægens bil, i særligt vanskeligt føre eller i andre situationer, hvor lægen midlertidigt er forhindret i at benytte eget befor- dringsmiddel. Læger, der er fyldt 60 år, er berettiget til at benytte hyre- vogn under kørevagt, selv om de benytter eget befordringsmiddel i dagti- den. Såfremt regionen har indgået aftale med en vognmand, skal lægen benytte denne. Ved valg af vognmand skal lægen tage skyldigt hensyn til vedkommende regions økonomiske interesse i at anvende nærmest- boende vognmand.

Stk. 3.

Godtgørelse for benyttelse af eget befordringsmiddel er den i § 61 nævn- te godtgørelse.

Stk. 4.

Godtgørelsens størrelse er uafhængig af, om der benyttes bil eller andet befordringsmiddel.

Stk. 5.

Såfremt lægen ikke anvender eget befordringsmiddel, afleverer lægen til vedkommende vognmand eller hvem, der sørger for transporten, en af regionen udarbejdet rekvisition for hver sikret, der besøges. Rekvisitionen påføres lægens ydernummer, navn og konsultationssted samt patientens navn og bopæl.

Stk. 6.

For så vidt angår læger, der betjener småøer, kan der ved forhandling mellem vedkommende region og praksisudvalget med pågældende læ- gers samtykke træffes aftale om afvigelser fra foranstående bestemmel- ser om kørselsgodtgørelse med henblik på at opnå en for begge parter rimelig vederlagsordning. Det samme gælder betaling for sørejser.

§ 77 BASISHONORERING VED EN LÆGES DØD

Når en læge dør, har afdøde læges bo ret til basishonorar i den periode, hvor praksis videreføres, jf. § 12, stk. 9 og § 13, stk. 1.

KAPITEL IIX. AFREGNING

§ 78 BASISHONORARAFREGNING

Stk. 1.

Basishonoraret beregnes efter antallet af gruppe 1-sikrede, der den 1. i kvartalets anden måned er tilmeldt lægen.

Stk. 2.

Basishonoraret erlægges uden regning fra lægen med et a conto beløb på en anslået 1/3 i hvert kvartals 2 første måneder, og med resten inden det pågældende kvartals udgang.

Stk. 3.

Regionen giver sammen med basishonorarafregningen lægen en forteg- nelse over af- og tilgang af de lægen tilmeldte gruppe 1-sikrede enten i form af en udskrift eller på diskette efter lægens valg. Aftale om anden form for elektronisk fremsendelse af fortegnelsen kan indgås. Regionen kan, efter aftale med lægen, fremsende fortegnelsen mindre hyppigt end kvartalsvis.

Stk. 4.

Regionen giver hvert kvartal lægen en fortegnelse over samtlige tilmeldte gruppe 1-sikrede enten i form af en udskrift eller på diskette efter lægens valg. Aftale om anden form for elektronisk fremsendelse af fortegnelsen kan indgås. Regionen kan, efter aftale med lægen, fremsende fortegnel- sen mindre hyppigt end kvartalsvis.

§ 79 AFREGNING AF PRAKSISOMKOSTNINGSHONORAR

Praksisomkostningshonorar, jf. § 49, udbetales forholdsmæssigt i forbin- delse med den ydelseshonorarafregning, som finder sted i januar, april, juli og oktober.

§ 80 AFREGNING AF YDELSESHONORARER

Stk. 1.

I forbindelse med hver enkelt overenskomstmæssig ydelse udarbejder lægen en regning. Afregning sker elektronisk efter MedCom standarden. Regionerne udarbejder en snitfladebeskrivelse, som udgør det tekniske grundlag for afregningen. Ændringer i snitfladebeskrivelsen aftales med lægen.

Stk. 2.

Af regningen skal fremgå: Patientens personnummer, navn, bopæl, dato for ydelsen og dennes ydelsesnummer. For ydelser uden for dagtiden skal anføres det klokkeslæt, ved hvilket ydelsen er begæret.

Stk. 3.

På regningen kan noteres flere tillægs- og laboratorieydelser i forbindelse med enten konsultation eller besøg. Der må ikke noteres konsultation og besøg på samme regning, ligesom der ikke må noteres flere konsultatio- ner eller flere besøg på samme regning. Lægens it-system skal afgive et advis, hvis der registreres 2 eller flere regninger på samme person på samme dag. Lægen skal positivt bekræfte, at registreringen er korrekt.

Stk. 4.

Lægens regninger for hver uge (til og med lørdag) indsendes, således at de er regionen i hænde senest følgende onsdag. Regionen og lægen kan aftale, at regningerne fremsendes månedsvis, omfattende periodens af- regningsuger i henhold til tidsplan for alment praktiserende lægers reg- ningsindsendelse.

Stk. 5.

De således i løbet af en måned fremsendte regninger betales senest den

15. i den følgende måned. Hvis en læge anmoder om det, leverer regio- nen i forbindelse med afregningen en oversigt over samtlige ydelsesaf- regninger i det pågældende regnskabsår.

Stk. 6.

Ved forskelle på indtil 1 % mellem lægens regninger og regionens bereg- ninger betragtes regionens beregninger som gældende. I tilfælde af væ- sentligere afvigelser har begge parter krav på at få foretaget en nærmere opgørelse.

Stk. 7.

Betalingen af de lægen tilkommende honorarbeløb erlægges til lægen på hans egen giro- eller pengeinstitutkonto. Transport i lægens tilgodeha- vender kan ikke finde sted.

Stk. 8.

Regionens betalingspligt bortfalder principielt, såfremt reglerne i stk. 1-4 ikke er overholdt.

NOTE TIL § 80:

Xxxxxxxxx med ufuldstændigt personnummer returneres kun 1 gang fra regionen til lægen. Lægen skal herefter søge at fremskaffe personnum- mer, hvad han altid kan få fra egen patient. Kan lægen ikke fremskaffe personnummer på fremmede patienter, betales regningen alligevel af re- gionen.

Lægen skal på anmodning over for regionen dokumentere, at lægens it- system lever op til kravet om advis. Systematisk tilbagesendelse til lægen af dobbeltregninger forudsættes at ophøre. Returnering af regninger kan fortsat finde sted som led i den almindelige kontrol.

§ 81 YDELSESHONORARAFREGNING VEDRØRENDE SOCIAL- MEDICINSK SAMARBEJDE

Stk. 1.

I forbindelse med hver ydelse efter § 94 udfylder lægen en regning, jf. § 80.

Stk. 2.

På regninger vedrørende socialmedicinske ydelser må ikke anføres andre ydelser, og der må kun anføres ydelser for én sikret på hver regning.

Stk. 3.

Afregning foretages i øvrigt som afregning i medfør af § 80, stk. 4-8.

§ 82 AFREGNING AF VAGTBEREDSKABSHONORAR

Stk. 1.

Læger, der vil gøre krav på honorering af vagtberedskab, indsender ved udgangen af hver måned og senest den 10. i den følgende måned oplys- ning om holdte vagter.

Stk. 2.

Oplysningerne indsendes til den region, hvor konsultationsstedet er be- liggende, på et af regionen udarbejdet vagtberedskabsskema.

Stk. 3.

Regionen afregner vagtberedskabshonoraret med lægen senest den 15. i den næstfølgende måned.

§ 83 AFREGNING AF KØRSELSGODTGØRELSE

Stk. 1.

På sædvanlig regning i forbindelse med sygebesøg påfører lægen det an- tal kørte kilometer. Ved et besøg på ruten påføres regningen henholdsvis det antal kørte kilometer fra lægens konsultationssted til første patient, fra første patient til næste patient osv. På regning vedrørende sidste patient tillægges afstanden fra denne til lægens konsultationssted. Såfremt der ved besøg på ruten aflægges besøg hos patienter, der ikke er sikrede ef- ter overenskomsten, påføres regningen vedrørende den næste patient, der besøges på ruten, alene den direkte afstand fra den forrige patient, der blev besøgt på ruten. Såfremt der efter et besøg hos en ikke-sikret på ruten ikke aflægges besøg hos en sikret, påføres regningen for den sidst besøgte patient afstanden fra denne til lægens konsultationssted.

Stk. 2.

Regionen sammentæller de kørte antal kilometer i løbet af et regnskabsår og afregner automatisk efter den lavere takst, når de 20.000 kilometer er kørt. Ved første afregning, efter at 20.000 kilometer er kørt, skal lægen underrettes om den ændrede takst.

§ 84 BLANKETTER, HERUNDER ELEKTRONISKE BLANKET- TER

Stk. 1.

Samtlige blanketter og formularer skal for at kunne benyttes i forholdet mellem regioner og læger være fremstillet efter aftale mellem parterne, medmindre andet fremgår af nærværende overenskomst.

Stk. 2.

Regionerne stiller - i det omfang det er nødvendigt med papirblanketter - receptblanketter, indlægssedler, henvisningsblanketter og lignende til rå- dighed for lægen.

§ 85 INDBETALING AF PENSIONSBIDRAG

Stk. 1.

Af det lægen tilkommende basishonorar indbetaler den region, hvor kon- sultationsstedet er beliggende, direkte til Lægernes Pensionskasse det til enhver tid for den enkelte læge i henhold til pensionskassens vedtægter for alment praktiserende læger gældende pensionsbidrag, dog ikke over 30 % af basishonoraret. Den resterende del af honorarbeløbet udbetales lægerne efter de i § 78 fastsatte regler.

Stk. 2.

Indbetaling af pensionsbidrag skal ske kvartalsvis samtidig med udbeta- ling til lægen, og det skal af kvartalsopgørelsen til lægerne fremgå, hvor stort honorarbeløbet er, og hvor meget af dette, der er tilstillet pensions- kassen.

§ 86 INDBETALING TIL ADMINISTRATIONSUDVALGET

Stk. 1.

Regionen har pligt til inden hvert års 31-03 til Administrationsudvalget at indbetale et beløb svarende til en nærmere fastsat procent, for tiden 1,21

%, af de samlede udgifter til almen lægehjælp til patienter i det foregåen- de regnskabsår. Til de samlede udgifter medregnes også udgifter til ho- norering af socialmedicinske ydelser (§ 94) og af vagtberedskab (§ 57), men ikke indbetalinger til Administrationsudvalget.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte midler, der indbetales til Administrationsudvalget, an- vendes til sygehjælps- og efteruddannelsesformål samt hjælp til pensio- nerede alment praktiserende læger og hjælp ved fravær i forbindelse med graviditet og barsel eller adoption til fordel for de læger, som virker hen- holdsvis har virket i almen praksis inden for overenskomstens område. Midlerne kan endvidere anvendes til plejevederlag i forbindelse med pas- ning af døende i den nærmeste familie. For så vidt angår hjælp til pensio- nerede alment praktiserende læger kan midlerne også anvendes til de nævnte lægers efterladte.

Stk. 3.

Administrationsudvalgets statutter og årsregnskab skal fremsendes til Landssamarbejdsudvalget. RLTN udpeger en kommitteret til Administra- tionsudvalget.

KAPITEL IX. KONTROLBESTEMMELSER

§ 87 ÅRSOPGØRELSER OG FASTSÆTTELSE AF HØJESTE- GRÆNSER

Stk. 1.

Regionen foretager hvert år en opgørelse over det samlede antal overenskomstmæssige ydelser2, der er præsteret i det foregående regnskabsår, og over det foregående regnskabsårs samlede udgifter til almen lægehjælp. Opgørelsen skal omfatte de absolutte ydelses- og udgiftstal.

Stk. 2

Årsopgørelsen afsluttes hurtigst muligt og inden den 1. april.

Stk. 3.

Årsopgørelsen vedrørende hver enkelt klinik stilles umiddelbart her- efter til rådighed for lægen på Praksis- og afregningsportalen på xxxxxxx.xx.

Stk. 4.

Såfremt årsopgørelsen viser, at udgiften til lægehjælp i dagtiden pr. sikret (egne sikrede) i en praksis i et år har overskredet den gen- nemsnitlige udgift pr. sikret inden for regionen, med 25 % eller der- over for basis- og ydelseshonorarerne tilsammen, fastsættes høje- stegrænse for praksis’ samlede indtægter ved ydelseshonorarer fra regionen i dagtiden. Højestegrænsen fastsættes på +25 % af den gennemsnitlige udgift pr. sikret i regionen. Højestegrænsen kan iværksættes fra det følgende kvartals begyndelse. Højestegrænsen kan første gang iværksættes på baggrund af regnskabsåret 2014.

Stk. 5.

Varsling om iværksættelse af højestegrænsen fremsendes som et anbefalet brev til lægen. Eventuel tilbagebetaling sker ved modreg- ning i lægens tilgodehavende hos regionen.

Regionen stiller kvartalsstatistikker til rådighed for de læger, der er pålagt en højestegrænse, således at de kan følge med i, hvordan de ligger i forhold til det gennemsnit, som højestegrænsen er fastsat i forhold til.

2 Profylakseaftalen og lokale aftaler er ikke indeholdt i opgørelsen.

Højestegrænser administreres løbende, fx kvartalsvis. Ved årets ud- gang udarbejdes en årsopgørelse over lægens ydelsesforbrug pr. patient i forhold til gennemsnitligt ydelsesforbrug i samme periode i sammenligningsområdet. På baggrund af årsopgørelsen foretages endelig årsregulering. Hvis årsopgørelsen viser, at lægen er trukket for meget i årets løb, refunderes dette beløb inden 1. april.

Hvis en læge med pålagt højestegrænse ophører med at praktisere inden der er gået et år efter pålægget, foretages der en samlet opgø- relse for de nærmeste forudgående måneder med henblik på mod- regning for en samlet overskridelse i de pågældende måneder som helhed af højestegrænsen.

Stk. 6.

Fastsættelse af højestegrænser, skal inden 1 måned sendes til sam- arbejdsudvalget/Landssamarbejdsudvalget til orientering.

Stk. 7.

Højestegrænsen bortfalder, når udgiften i 2 år har ligget under den fastsatte grænse.

§ 88 ØKONOMISK LÆGEMIDDELORDINATION

Stk. 1.

Lægen er forpligtet til at bistå regionen i gennemførelse af en forsvarlig økonomi med hensyn til de udgifter, som er afhængige af lægens lægemiddelordinationer.

Stk. 2.

Samarbejdsudvalget iværksætter af egen drift eller på begæring af PLO- regionalt eller regionen en undersøgelse, såfremt en læges/praksis ordi- nationsmønster vurderes at give anledning til det. Såfremt regionen har ansat en lægemiddelkonsulent kan samarbejdsudvalget inddrage denne i vurderingen af, om der er grundlag for at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 3.

Der skal ved undersøgelsen tages hensyn til alle forhold, som kan have indflydelse på et højt ordinationsmønster. Lægen/lægerne skal efter skrift- lig henvendelse fra samarbejdsudvalget have adgang til at fremkomme med en udtalelse. Til brug ved høringen af lægen/lægerne, skal den/de pågældende have forelagt de oplysninger, som har givet anledning til samarbejdsudvalgets beslutning om at iværksætte en undersøgelse.

Stk. 4.

Samarbejdsudvalget kan på baggrund af undersøgelsen efter stk. 3 hen- stille, at ordinationsmønsteret i praksis ændres.

Stk. 5.

Såfremt en læge har påført regionen unødvendige lægemiddeludgifter, kan samarbejdsudvalget tildele lægen en advarsel eller udtale misbilligel- se, eller samarbejdsudvalget kan indstille til Landssamarbejdsudvalget at lægen skal betale et af samarbejdsudvalget foreslået beløb til regionen, pålægges en bod, eller i gentagelsestilfælde udelukkes fra at praktisere efter overenskomsten jf. § 108, stk. 6 og § 111, stk. 2.

KAPITEL X. KVALITETSSIKRING OG IT

§ 89 ANVENDELSE AF IT I ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Alle læger skal opfylde de i stk. 2-5 anførte krav om anvendelse af IT.

Stk. 2.

Lægens IT system skal understøtte de MedCom standarder, som fremgår af stk. 3. Lægen er forpligtet til at benytte MedCom standarderne til al kommunikation, der omfattes af disse, medmindre andet er anført. Pligten vedrører den udgave af MedCom standarderne som foreligger den 01-04- 2014. En forudsætning for lægens forpligtelse er, at de samarbejdsparter, som kommunikationen vedrører, kan levere og sikkert modtage de i stk. 3 nævnte meddelelsestyper via MedCom standarder.

Stk. 3.

Pligterne i stk. 2 vedrører følgende MedCom standarder:

Den gode korrespondance: Denne meddelelse kan anvendes, hvor læ- gen finder det relevant.

Den gode epikrise:

- Udskrivningsepikrise

- Ambulantepikrise

- Skadestueepikrise

- Billeddiagnostisk epikrise

- Lægevagtsepikrise

- Speciallægeepikrise

- Bookingsvar

- Fysioterapiepikrise

- Den gode psykologepikrise

- Den gode kiropraktorepikrise.

Den gode henvisning:

- Sygehushenvisning. Billeddiagnostisk henvisning.

- Speciallægehenvisning. Den gode fysioterapihenvisning.

- Den gode psykologhenvisning.

- Den gode fodterapeuthenvisning.

- Den dynamiske henvisning

- Pakketabellen

Laboratorieområdet:

- Det gode KKA/KIA laboratoriesvar

- Fodstatusrapport

- Det gode patologisvar

- Det gode cervixcytologisvar

- Det gode mikrobiologisvar

- Den gode KKA/KIA/Mikrobiologirekvisition

- Den gode patologirekvisition

Binære filer:

Den gode MEDBIN. Denne standard skal anvendes, når der vedlægges bilag til henvisninger.

Den gode sygesikringsafregning:

Der afregnes elektronisk efter MedRuc standarden.

Apoteksområdet:

Receptfornyelse fra kommuner.

Kvittering:

Den gode CONTRL.

Den dynamiske blanket:

Rammestandarten

Herunder LÆ blanketter i takt med at kommunerne tager dem i brug.

Stk. 4.

Lægen skal have internetadgang med firewall og virusbeskyttelse, der lø- bende opdateres. Lægen skal endvidere have NemID, virksomhedscerti- fikat.

Stk. 5.

Alle anvendte praksissystemer i almen praksis skal kunne håndtere FNUX formatet til udveksling af journaler ved lægeskift, klinikophør mv.

Stk. 6.

I relation til forsendelse af elektroniske henvisninger opfordres lægen til, i forbindelse med konsultationen, at oplyse over for patienten, hvornår pa- tienten kan forvente at den elektroniske henvisning afsendes fra praksis til henholdsvis henvisningshotellet (refhost).

Lægerne opfordres til at være opmærksomme på det tidsinterval, hvor- med deres praksissystem afsender elektronisk kommunikation og indstille disse systemer til at sende med så korte intervaller som muligt.

Stk. 7.

De praktiserende læger og samarbejdspartnere anvender den lov- pligtige digitale dokumentboks. Boksen kan dog ikke benyttes til kommunikation i forbindelse med konkret patientbehandling eller at- testarbejde. Sådan kommunikation sker via MedCom standarder.

Stk. 8.

Regionen yder, via datakonsulenter, hjælp og generelt rådgivning til almen praksis vedrørende IT.

NOTE TIL § 89, stk. 3:

Lægens forpligtelse til at sende henvisninger til speciallæger, fysiotera- peuter, psykologer og fodterapeuter indebærer konkret, at henvisninger sendes til det såkaldte Henvisningshotel.

Om fremgangsmåde og Henvisningshotellets funktionalitet er aftalt føl- gende: Henvisningen udarbejdes på normal vis af den praktiserende læ- ge og sendes som almindelig EDIFACT til henvisningshotellets lokations- nummer. Der sendes positiv kvittering tilbage om, at henvisningen er modtaget i Henvisningshotellet.

Patienten skal således ikke selv medbringe henvisningen. Herefter er det patientens ansvar at vælge en specialist og anmode om en tid for be- handling. Specialisten logger sig på henvisningshotellet og henter den givne henvisning, når patienten møder op til behandling. Specialisten har dog mulighed for at se henvisningen, straks patienten henvender sig for tidsbestilling, for på den måde at forberede behandlingen.

I særlige tilfælde kan lægen kontakte en given specialist og eventuelt be- stille en tid for patienten. Også i disse situationer skal lægen sende hen- visningen til henvisningshotellet, hvorefter specialisten henter henvisnin- gen som beskrevet ovenfor.

Der er mellem parterne enighed om, at de praktiserende læger skal fri- holdes fra at betale transmissionsudgifter i forbindelse med elektronisk forsendelse af henvisninger til Henvisningshotellet.

§ 90 DATAFANGST

Stk. 1.

De praktiserende læger er forpligtet til at foretage kodning og anvende datafangst, jf. sundhedslovens § 57 c.

Indikatordata sendes til DAMD-databasen og lægen modtager herfra lø- bende feedback på egne data. De praktiserende læger arbejder med til- bagemeldingerne fra Den Almenmedicinske Database med henblik på en kontinuerlig kvalitetsudvikling af patientbehandlingen.

Stk. 2.

Regionerne modtager kvartalsvis aggregerede, online rapporter fra DAMD-databasen, hvori der præsenteres data på indikatorniveau for de aftalte folkesygdomme.

Stk. 3.

For at støtte og målrette kvalitetsudvikling i den enkelte praksis, herunder anvendelse og forståelse af feedback fra DAMD, stiller regionen rammer, fx facilitatorordning, til rådighed for at understøtte en dialog med praksis om populations- og indikatordata på praksisniveau (ydernummer).

Stk. 4.

De praktiserende læger modtager 7.500 kroner i tilskud til dækning af ud- gifter i forbindelse med installering af Datafangstmodulet, herunder op- kobling til sundhedsdatanettet.

NOTE TIL § 90 stk. 4:

Udbetaling af tilskuddet på 7.500 kroner kan kun ske, såfremt lægen tilmelder sig Datafangstmodulet inden den 31. december 2014.

§ 91 DET FÆLLES MEDICIN KORT (FMK)

Stk. 1.

De praktiserende læger er forpligtet til at anvende FMK fra 1. september 2014 jf. BEK nr. 460 af 8/15/2014. For vaccinationsoplysninger via Det Danske Vaccinationsregister (DDV) dog først fra den 15. november 2015.

Stk. 2.

Almen praksis vil uhonoreret anvende FMK når det gælder alle fremadret- tede ordinationer som den praktiserende læge selv ordinerer.

Stk. 3.

Alle regioner forpligtes til at sørge for, at sygehusene i den enkelte region har opstartet/opdateret patientens FMK, når patienten forlader sygehu- set/ambulatoriet eller når der sker medicinændringer ved telefonisk kon- takt mellem patienten og sygehuset/ambulatoriet.

Stk. 4.

I forbindelse med FMK’s anvendelse i lægevagten stiller regionerne økonomi til rådighed til dækning af alle udgifter, der er forbundet med den tekniske installation og drift af FMK i lægevagten.

§ 92 KVALITETSMODEL I ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Den Danske Kvalitetsmodel (DDKM) skal være omdrejningspunktet for kvalitetsudviklingen i almen praksis. Modellen skal understøtte og fokusere på kvalitetsudviklingen i den enkelte praksis. Kvalitets- udviklingen skal primært tage sit udgangspunkt i den dataopsam- ling, der sker via datafangst, samt resultaterne af patienttilfreds- hedsundersøgelser. DDKM skal ligeledes sikre den organisatoriske kvalitet i praksis.

Stk. 2.

DDKM i almen praksis igangsættes på baggrund af anbefalinger fra en arbejdsgruppe, jf. Bilag 7: Protokollat vedrørende kommissorium og sammensætning af en arbejdsgruppe til konkretisering af en kva- litetsmodel for almen praksis.

Stk. 3.

Implementeringen af DDKM understøttes af lokale kvalitetskonsulen- ter. Kvalitetskonsulenterne skal løbende facilitere DDKM i de enkelte praksis og skal kunne yde faglig sparring, forestå undervisning, formidle best practice mv. Selve akkrediteringen foretages af IKAS. Kvalitetskonsulentordningen forankres lokalt i Kvalitets - og Efter- uddannelsesudvalgene, og skal tage udgangspunkt i de eksisteren- de konsulentordninger og koordineres med surveyorordningen i IKAS.

Stk. 4.

I forbindelse med udrulningen af DDKM oprettes en støttefunktion. Støttefunktionen placeres i regi af DAK-E, og skal løbende yde bi- stand til implementeringen af DDKM i almen praksis. Støttefunktio-

nens primære opgave er at udarbejde og mangfoldiggøre skabelo- ner til den dokumentation, der skal ske ved implementering af stan- darderne i DDKM. Opgavevaretagelsen i støttefunktionen sker i lø- bende samarbejde med DSAM og IKAS.

Stk. 5.

Alle praksis skal være akkrediteret senest 31. august 2018, jf. dog undtagelse i stk. 6.

Stk. 6.

En praksis, der forventes at ophøre inden for et tidsrum på 5 år, det vil sige inden 31. august 2019, grundet alder eller sygdom, forpligtes ikke til at implementere DDKM.

Stk. 7.

Der ydes et implementeringsbidrag på kr. 10.000 for hver lægekapa- citet ved påbegyndelsen af arbejdet med DDKM samt et akkredite- ringshonorar på kr. 10.000 pr. lægekapacitet, når akkrediteringen gi- ves. Beløbene betales kun ved første akkreditering i perioden frem til 31. august 2018. De efterfølgende akkrediteringer vil ikke være forbundet med honorarer.

§ 93 PATIENTOPLEVET KVALITET I ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Med udgangspunkt i spørgsmålene fra DANPEP-undersøgelserne er de praktiserende læger forpligtede til mindst hvert tredje år at gen- nemføre en patienttilfredshedsundersøgelse i almen praksis. Arbej- det er forankret i Fonden for Xxxxx Xxxxxxx.

Stk. 2.

Patienttilfredshedsundersøgelserne gennemføres i videst muligt omfang elektronisk, men kan ske via papirskemaer til de patienter, der ikke har mulighed for at gøre dette elektronisk.

Stk. 3.

Håndtering af spørgsmålene i undersøgelsen samt, opsamling, be- arbejdning og kvalificering af undersøgelsernes resultater varetages af DAK-E. DAK-E er ligeledes ansvarlig for, at resultaterne bliver gjort tilgængelige for de enkelte læger i deres kvalitetsrapporter samt offentligt på aggregeret niveau efter nærmere aftale. Regioner- ne har adgang til data på aggregeret niveau via DAMD-databasen.

KAPITEL XI. ALMEN PRAKSIS OG KOMMUNERNE

§ 94 SOCIALMEDICINSK SAMARBEJDE MELLEM DEN ENKEL- TE LÆGE OG KOMMUNEN I INDIVIDUELLE SAGER

Stk. 1.

Såvel administrativt personale som plejepersonale i kommuner (og regio- ner), der varetager sociale og sundhedsmæssige opgaver kan henvende sig til den praktiserende læge i forbindelse med socialmedicinske pro- blemstillinger. Det er en forudsætning, at der er tale om en konkret patient tilmeldt lægen. Henvendelser om sygdomsmæssige problemer, hvor en kommunalt ansat plejeperson optræder på vegne af patienten, honoreres som om patienten selv har henvendt sig og ikke efter denne paragraf.

Lægen kan henvende sig til kommunen i socialmedicinske sager såfremt lægen skønner, at en kommunal indsats er påkrævet eller lægen finder en dialog af væsentlig betydning for en personsag.

Stk. 2.

For socialmedicinsk samarbejde er fastsat følgende honorar (grundhono- rar):

a)	3201	Telefoniske henvendelser til og fra kommu- nernes social- og sundhedsforvaltninger	63,24
b)		Social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder hos lægen, lægens deltagelse i mø- der i social- og sundhedsforvaltningen samt lægens og social- og sundhedsforvaltningens deltagelse i møder på patientens arbejdsplads honoreres med 120,05 kr. (grundhonorar) pr. påbegyndt 10 min. (moduler).
	3301	1 modul	126,65
	3302	2 moduler	253,31
	3303	3 moduler	379,96
	3304	Pr. påbegyndt modul udover 3	126,65
c)		I forbindelse med ydelser, der ikke finder sted i lægens konsultation, honoreres lægens tids- forbrug til mødestedet med følgende satser:
	3410	Indtil 4 km	77,92
	3420	Fra 4 indtil 8 km	113,48

	3430	Fra 8 indtil 12 km	143,96
	3440	Fra 12 indtil 16 km	180,58
	3450	Fra 16 indtil 20 km	214,50
	3460	Udover 20 km	235,48
	3701	+ pr. påbegyndt km udover 21 km	8,40

Der ydes kørselsgodtgørelse i henhold til § 61.

Stk. 3.

Telefoniske henvendelser kan anvendes til at afklare enkle socialmedi- cinske problemstillinger eller som indledende orienteringer forud for en egentlig sagsbehandling, hvori der eventuelt kan indgå indhentning af at- testationsmateriale fra lægen. Telefoniske henvendelser kan ikke anven- des til indhentning af oplysninger, der normalt indhentes via attester aftalt i det sociallægelige samarbejde.

NOTE TIL § 94:

Lægen har ikke pligt til at deltage i socialmedicinsk arbejde, men lægen tilstræber deltagelse. Det socialmedicinske samarbejde skal i videst mulig udstrækning tilrettelægges under hensyntagen til lægens mulighed for fremmøde og den tidsmæssige belastning af lægen.

§ 95 ELEKTRONISK KOMMUNIKATION MELLEM LÆGEN OG KOMMUNENS PLEJEPERSONALE.

Stk. 1.

Medmindre det kommunalt-lægelige udvalg har indgået Rammeaftale om e-kommunikation, jf. stk. 5, vælger den enkelte læge, om elektronisk kommunikation med hjemmeplejen/plejehjem, helt eller delvis, skal være en del af praksis’ tilbud. E-konsultationer honoreres med ydelse 0105, jf.

§ 50.

Stk. 2.

Elektronisk kommunikation med hjemmepleje og plejehjem skal foregå ef- ter MedCom-standarder.

Stk. 3.

E-konsultation omfatter, jf. ydelsesbeskrivelsen til ydelse 0105, enkle, konkrete forespørgsler af ikke-hastende karakter, som ikke kræver sup- plerende spørgsmål fra lægens side. E-konsultation omfatter også elek- tronisk meddelelse til hjemmeplejen/plejehjemmet med svar på laborato- rieprøver eller undersøgelser samt eventuel behandlingsplan. Endvidere omfattes situationer, hvor hjemmeplejen/plejehjemmet sender elektronisk

meddelelse med observationer vedrørende patienten, og lægen svarer med behandlingsplan.

Stk. 4.

Der honoreres ikke for lægens svar på hjemmeplejens/plejehjemmets eventuelle supplerende spørgsmål eller for lægens afvisning af hjemme- plejens/plejehjemmets anmodning om e-konsultation. Der honoreres hel- ler ikke for tidsbestilling eller for receptfornyelse, der ikke kræver en for- nyet lægelig vurdering. Der honoreres ej heller for lægens modtagelse af meddelelser fra hjemmeplejen/plejehjemmet af rent orienterende karak- ter, som ikke kræver handling eller svar fra lægen.

Stk. 5.

Med henblik på at facilitere overgangen til elektronisk kommunikation mellem en kommune og kommunens praktiserende læger har parterne udarbejdet ”Rammeaftale om e-kommunikation mellem kommune og kommunens praktiserende læger”. Rammeaftalen kan bringes til at gælde i de enkelte kommuner efter behandling og enighed herom i det kommu- nalt-lægelige udvalg. Bringes rammeaftalen i anvendelse, orienteres samarbejdsudvalget, jf. rammeaftalens bestemmelser herom.

NOTE TIL § 95:

IT-understøttelse er et grundlæggende værktøj til at styrke det sammen- hængende patientforløb. Der findes i dag en række eksisterende sund- hedsfaglige kommunikationsstandarder, som ikke udnyttes optimalt. Par- terne er derfor enige om at opfordre kommuner og læger til at styrke bru- gen af elektronisk kommunikation, herunder e-konsultation, elektronisk receptfornyelse og udveksling af LÆ-blanketter via MedComs dynamiske blanketformat.

Parterne er enige om, at hvis hjemmeplejen/plejehjemmet ønsker yderli- gere dokumentation tilsendt, elektronisk eller på anden måde, efter pati- enten har modtaget en ydelse efter overenskomsten (telefonkonsultation, konsultation, besøg m.v.), er dette en ekstra ydelse, der ikke er omfattet af overenskomsten.

§ 96 KOMMUNALT-LÆGELIGE UDVALG MELLEM KOMMUNER- NE OG DE PRAKTISERENDE LÆGER

Stk. 1.

Alle kommuner skal i samarbejde med kommunens læger nedsætte et kommunalt-lægeligt udvalg bestående af lokale praktiserende læger og repræsentanter for kommunen.

Stk. 2.

Det kommunalt-lægelige udvalg behandler emner af fælles interesse med henblik på at styrke samarbejdet mellem de praktiserende læger og kommunen. Parterne har i en fælles vejledning beskrevet, hvilke emner der drøftes i udvalget.

Stk. 3.

Det kommunalt-lægelige udvalg afholder møder minimum 2 gange årligt, og varigheden er op til 3 timer pr. møde efter behov.

De deltagende læger (i alt 2 læger) honoreres for deltagelse. Udgiften af- holdes af kommunen. En dagsorden sendes til udvalgets medlemmer se- nest to uger inden mødet afholdes. De nærmere forhold omkring møder- ne aftales lokalt.

Stk. 4.

Kommunerne forestår sekretariatsbetjeningen af udvalget.

Stk. 5.

Udvalget kan udarbejde udkast til lokale aftaler. Aftaleudkast sendes til

praksisplanudvalget med henblik på indarbejdelse i praksisplanen.

Stk. 6.

Der foretages en årlig evaluering af samarbejdet mellem kommunen og lægerne i kommunen. I evalueringen indgår en opfølgning og status på implementeringen af evt. lokale aftaler. Der udarbejdes en kort oriente- ring, der sendes til samarbejdsudvalget.

Stk. 7.

De to lægelige medlemmer i det kommunalt-lægelige udvalg udpeges af det lokale lægelaug. Er der endnu ikke etableret et lægelaug i kommu- nen, udpeges de to lægelige medlemmer af kommunens læger efter vej- ledning fra PLO-regionalt.

Lægerne kan lade sig erstatte af andre læger i sager, hvor lægerne skønner noget sådant er hensigtsmæssigt. De udpegede læger kan end- videre lade sig supplere af andre læger, hvor lægerne skønner noget så- dant hensigtsmæssigt (sidstnævnte udløser dog ikke honorar).

NOTE TIL § 96:

Det anbefales, at et af kommunens medlemmer samtidig er kontaktper- son for udvalget.

KAPITAL XII UDVALG OG FONDE

Alle beløb i kapitel XII er angivet i 01-04-2014-niveau. I øvrigt henvises der til bilag 18.

§ 97 FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Med henblik på at understøtte og finansiere landsdækkende kvali- tetsinitiativer i almen praksis nedsættes Fonden for Xxxxx Xxxxxxx, der har ansvaret for de afsatte overenskomstmidler til kvalitetsud- vikling, forskning, efteruddannelse og faglig udvikling.

Stk. 2.

Fondens bestyrelse består af 5 medlemmer udpeget af PLO og 5 medlemmer udpeget af RLTN. Overenskomstens parter deler for- mandsskabet.

Stk. 3.

Som rådgivende for fondens bestyrelse oprettes et Fagligt Råd, jf. § 101.

Stk. 4.

Der nedsættes en Sekretariatskoordinationsgruppe, som er en se- kretariatsfunktion for fondsbestyrelsen, og som rådgives af Fagligt Råd. Sekretariatskoordinationsgruppen sammensættes af:

Op til 4 repræsentanter udpeget af PLO

Op til 4 repræsentanter udpeget af Danske Regioner.

Stk. 5.

Fonden sekretariatsbetjenes af Danske Regioner og PLO i fælles- skab.

§ 98 OPGAVER OG BEFØJELSER FOR FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Fonden har til opgave at styrke eksisterende udviklings- og driftsak- tiviteter inden for kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning. Fonden støtter herudover andre kvalitetsinitiativer med særlig rele- vans for almen praksis og for et sammenhængende sundhedsvæsen

– bl.a. initiativer som fremmer udviklingen af Den Danske Kvalitets- model.

Stk. 2.

Fonden baserer sit arbejde på rådgivning fra Fagligt Råd. På bag- grund af indstillinger fra Fondens bestyrelse kan parterne aftale overenskomstmæssige konsekvenser af forslag vedrørende kvalitet, faglighed, efteruddannelse og forskning, herunder eventuelle øko- nomiske konsekvenser.

Stk. 3.

Den overenskomstaftalte fordeling af midler til kvalitet, forskning, ef- teruddannelse og faglig udvikling fastholdes som udgangspunkt. Ved enighed i fondens bestyrelse kan der dog træffes tværgående beslutninger, der påvirker ressourcefordelingen i en afgrænset eller varig periode.

§ 99 INDBETALING AF XXXXXX TIL FONDEN FOR ALMEN PRAKSIS

Stk. 1.

Regionerne indbetaler årligt til Fonden for Almen Praksis nedenstå- ende beløb. Beløbene er opgjort pr. gruppe 1-sikret opgjort pr. 01-10 det foregående år.

Stk. 1a.

Der indbetales beløb svarende til kr. 1,82 pr. gruppe 1-sikret til for- mål under den tidligere KIF-fond,

• heraf kr. 0,18 til støttefunktion i forbindelse med akkrediterin- gen af Den Danske Kvalitetsmodel og kr. 0,14 til patientilfreds- hedsundersøgelser.

Stk. 1.b.

Til formål under den tidligere Forskningsfond, indbetales følgende beløb:

• Pr. 1. september 2015 kr. 4,44

• Pr. 1. september 2016 kr. 4,62

• Pr. 1. september 2017 kr. 4,98

Stk. 1.c.

Til formål under den tidligere Efteruddannelsesfond indbetales føl- gende beløb: