Modernisering af laboratorieundersøgelser i overenskomsten om speciallægehjælp
Modernisering af laboratorieundersøgelser i overenskomsten om speciallægehjælp
Indholdsfortegnelse
Indholdsfortegnelse 2
1. Indledning 3
2. Kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser analyseret i speciallægepraksis 5
3. Overenskomstens specielle del Kapitel 1 12
Eksisterende ydelser 12
Nye ydelser 12
Nedlagte ydelser 13
4. Ydelsesbeskrivelser 15
Eksisterende ydelser 15
Nye ydelser 20
Bilag 1. Afhentningsordninger 32
Bilag 2. Deltagerliste 33
1. Indledning
Moderniseringsudvalget besluttede på møde den 23. maj 2016 at nedsætte en arbejdsgruppe til at gennemgå alle laboratorieydelserne i overenskomstens kapitel 1.
Overenskomstens laboratorieundersøgelser har i mange år ikke været vurderet og tilrettet, så undersøgelserne afspejler behandlingsbehovet hos de patienter, som i dag ses i speciallægepraksis. Flere af laboratorieundersøgelserne er forældede og bør som konsekvens udgå af overenskomsten. Samtidig har udviklingen medført, at andre undersøgelser end de i overenskomsten oplistede, er relevante for den behandling, som i dag foregår i speciallægepraksis. Det er den praktiserende speciallæge, som har ansvaret for at følge op på prøvesvar til patienten, uanset om speciallægen selv udfører parakliniske undersøgelser eller rekvirerer undersøgelser på et laboratorie som led i et igangværende behandlingsforløb.
Arbejdsgruppen har gennemgået alle ydelserne i overenskomstens specielle kapitel 1 og fremlægger med nærværende rapport et forslag til reviderede ydelsesbeskrivelser med forslag til såvel nye ydelser som udfasning af ydelser, som ikke længere er relevante.
Desuden har arbejdsgruppen i forbindelse med gennemgangen af laboratorieundersøgelserne vurderet, at en række af undersøgelserne bør omfattes af en kvalitetssikringsordning. Arbejdsgruppen har peget på, hvilke laboratorieundersøgelser, der bør være omfattet af en kvalitetssikringsordning med henblik på at sikre såvel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgelser, der udføres i speciallægepraksis.
I forlængelse heraf har arbejdsgruppen også peget på, hvilke specialespecifikke laboratorie- undersøgelser, som bør være omfattet af en kvalitetssikringsordning.
Arbejdsgruppen anbefaler derfor overenskomstens parter, at der i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger aftales en kvalitetssikringsordning for laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis.
Arbejdsgruppen har yderligere forholdt sig til den problemstilling, at de ændrede postregler har medført forlængede leveringstider ved forsendelse af prøver via almindelig postkasse. De nye regler påvirker prøveforsendelser fra speciallægepraksis til sygehuslaboratorier grundet prøvernes holdbarhed. Rapporten indeholder en beskrivelse af de regionale forsendelsesordninger, der er eller vil blive oprettet. Denne beskrivelse fremgår af rapportens bilag 1.
Endvidere indeholder rapporten et forslag til en forsendelsesydelse, som vil kunne anvendes af speciallæger, der hverken omfattes af en afhentningsordning eller får portofri kuverter stillet til rådighed.
Afslutningsvis foreslår arbejdsgruppen, at anmærkningen til § 1 stk. 1 udgår, idet speciallæger i dermato-venerologi såvel som øjen- og ørelægehjælp i forbindelse med diagnosticering af patienter kan have behov for at få adgang til at bruge de generelle laboratorieundersøgelser. Det gælder fx
ydelse 7111 ’Prøvetagning: Podning/skrab af materiale fra hud/slimhinde/sår’, som ikke er en ydelse speciallægerne har adgang til via deres specialespecifikke ydelsessortiment.
2. Kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser analyseret i speciallægepraksis
Baggrund
Analyser af laboratorieundersøgelser er forbundet med en vis usikkerhed, uanset om analysen udføres i almen praksis, speciallægepraksis eller på et sygehus. Dette skyldes, at analysevirksomhed er en kompliceret proces, som påvirkes af flere faktorer. Usikkerhedsfaktorerne kan normalt opdeles i to hovedgrupper:
- Præanalytiske fase (prøvetagning, opbevaring og forsendelse)
- Analytiske fase (måleusikkerhed ved analyser udført i almen praksis, speciallægepraksis eller på sygehus)
Pålideligheden af analyserne er vigtig, da fejlkonklusioner kan medføre alvorlige konsekvenser for den enkelte patient som forkert diagnose og behandling, ligesom det kan medføre unødig sygeliggørelse af raske og et øget forbrug af sundhedsydelser. For at undgå forkerte resultater af analyserne bør hele analyseprocessen underlægges kvalitetssikring, da fejl i analyserne kan skyldes mange forskellige årsager, som kan være både menneskelige eller apparaturtekniske.
Størstedelen af det samlede antal analyser i Danmark foretages på de klinisk biokemiske/mikrobiologiske afdelinger på sygehusene. En række hyppigt anvendte analyser kan dog foretages i speciallægens praksis, hvorfor de er medtaget i overenskomsten som honorarudløsende ydelser.
Kvalitetssikring af udvalgte laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis
Arbejdsgruppen har drøftet kvalitetssikring i forhold til de eksisterende generelle laboratorieydelser i speciallægeoverenskomsten og i forhold til nye forslag til laboratorieydelser.
Kvalitetssikring af laboratorieundersøgelserne er særligt relevant, idet usikkerheden ved analyserne hovedsageligt er at finde i de præanalytiske faser. For at sikre kvaliteten af laboratorieundersøgelserne bør analyserne således kun udføres af personale med en vis basisviden om analyseprincippet bag de enkelte tests og om mulige faldgruber og interfererende elementer.
Formålet med at indføre en kvalitetssikringsordning af laboratorieundersøgelserne er at understøtte kvaliteten i diagnostik og behandling af patienter i speciallægepraksis, således at så mange patienter som muligt færdigundersøges og færdigbehandles dér. Kvalitetssikring er således de initiativer, der sikrer den enkelte patient god analysekvalitet, god service, rationel diagnostik og behandling samt en rationel udnyttelse af ressourcerne.
For at monitorere og dokumentere analysekvaliteten i speciallægepraksis kan der bl.a. anvendes eksterne kvalitetsvurderinger, så der kan følges op på afvigelser og utilsigtede forhold. Disse sikrer, at apparatur og reagenser i speciallægepraksis ikke har ændret måleniveau i forhold til den korrekte værdi, som måles på laboratoriet på sygehuset.
En metode til ekstern kvalitetsvurdering er parallelanalysering. Ved parallelanalysering undersøger speciallægepraksis en patientprøve, og videresender prøven og resultatet til laboratoriet, som undersøger prøven og sammenholder resultatet med laboratoriets resultat. Laboratoriet vurderer, om afvigelsen er inden for eller uden for et i forvejen defineret interval.
En anden metode er udsendelse af simulerede kontrolprøver fra laboratoriet. Speciallægen undersøger prøverne og melder resultatet tilbage til laboratoriet, som sammenligner resultatet med laboratoriets resultat og andre lægepraksis resultater, og vurderer, om afvigelsen ligger inden for eller uden for et i forvejen defineret interval.
Grænsen for den maksimalt tilladelige afvigelse fastsættes for hver enkelt analyse og baseres på den biologiske analysemæssige usikkerhed.
Kalibrering af apparatur i speciallægepraksis håndteres i regi af Den Danske Kvalitetsmodel. I forbindelse med akkreditering er der en standard omkring kalibrering af apparatur, som skal være fulgt for at opnå status som akkrediteret klinik.
Arbejdsgruppens faglige vurdering
Overenskomstens generelle laboratorieundersøgelser
Arbejdsgruppens faglige vurdering er, at der i forhold til følgende eksisterende laboratorieundersøgelser bør stilles krav om, at speciallægerne skal være omfattet af en kvalitetssikringsordning:
o Analyse: B-hæmoglobin
Ved alle analyser er der en risiko for fejlmålinger og fejlkalibrering. For at sikre et stabilt niveau i forhold til laboratorierne bør analysen løbende kvalitetssikres.
o Analyse: Urin mikroskopi
Mængden af bakterier i urin hos patienter med urinvejsinfektion er ofte på detektionsgrænsen og skelnen mellem stave og kokker er i praksis vanskeligt og afgørende for korrekt valg af behandling. At foretage mikroskopi af urin kræver derfor oplæring, øvelse og kvalitetssikring.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at følgende forslag til nye laboratorieundersøgelser også omfattes af kvalitetssikringsordningen:
o Analyse: Urin dyrkning
Vurdering af bakteriemængde, type og ikke mindst florasammensætningen (renkultur vs. blandingskultur) kan være udfordrende. At foretage urindyrkning og aflæsning kræver derfor oplæring, øvelse og kvalitetssikring.
o Analyse: Urin resistens
Resistensbestemmelse er vanskelig med en del faldgruber såvel mht. den tekniske udførelse som aflæsning og fortolkning af resultater og kræver både teoretisk viden, praktisk oplæring og erfaring. Resistensbestemmelse bør kun udføres i klinikker, hvor fagligt kvalificeret personale mindst ugentligt udfører undersøgelserne, så der opnås rutine. Korrekt resistensbestemmelse og tolkning af denne er afgørende for det rette antibiotikavalg.
o Analyse: P-kreatinin
En fejlvurdering af p-kreatinin-niveauet, som skyldes enten præanalytiske eller analytiske fejl, kan medføre, at man overser nedsat nyrefunktion og derved udsætter patienten for toksicitet fx ved medicinering, hvor der skal tages hensyn til nyrefunktion ved dosering.
o Analyse: P-glucose
Ved alle analyser er der en risiko for fejlmålinger og fejlkalibrering. For at sikre et stabilt niveau i forhold til laboratorierne bør analysen løbende kvalitetssikres.
o Analyse: C-reaktivt protein (CRP)
C-reaktivt protein fungerer ofte som gate-keeper for antibiotika-behandling ved infektiøse tilstande. Det er derfor nødvendigt at sikre, at prøvetagning og analysering i speciallægens klinik har høj sensitivitet og specificitet.
Specialespecifikke laboratorieundersøgelser
Arbejdsgruppen har gennemgået de laboratorieundersøgelser, som er specifikke for hvert enkelt speciale under overenskomsten om speciallægehjælp.
Arbejdsgruppens faglige vurdering er, at der i forhold til følgende eksisterende specialespecifikke laboratorieundersøgelser bør stilles krav om, at speciallægerne er omfattet af en kvalitetssikringsordning:
o Serumkalium (intern medicin)
Analysen er særlig følsom i forhold til præanalytiske fejl og holdbarhed.
o Hæmoglobin A1c (intern medicin)
Analysen er diagnostisk for diabetes, og det er derfor vigtigt, at målingerne er korrekte særligt i forhold til beslutningsgrænsen for diabetes.
o Kontrol af AK-behandling (intern medicin)
Analysen anvendes til dosering af antikoagulerende behandling, og fejl i målingerne kan derfor medføre fatale over eller underdoseringer.
o Serum-lipider, fraktionerede (intern medicin)
o Serum-triglycerid(intern medicin)
o Serum-kolesteroler (intern medicin)
Ovenstående tre analyser anbefales omfattet af en kvalitetssikringsordning, da de anvendes til at medicinere patienter med kolesterolsænkende medicin.
Arbejdsgruppens forslag til kvalitetsvurdering
Arbejdsgruppen anbefaler, at speciallæger, der ønsker at udføre laboratorieundersøgelser i egen praksis, skal være tilmeldt en kvalitetssikringsordning. Arbejdsgruppen foreslår, at de ovenfor nævnte biokemiske og mikrobiologiske undersøgelser bliver omfattet af hhv. parallelanalysering og simulerede kontrolprøver.
Hjemmesiden xxx.XXXX.xx anviser kilder til uafhængige afprøvninger i forbindelse med anskaffelse af nyt apparatur.
Kvalitetssikring af biokemiske undersøgelser
Arbejdsgruppen anbefaler, at de biokemiske undersøgelser omfattes af parallelanalysering, da denne metode bedst indeholder alle elementer af processen fra prøven udtages fra patienten, til resultatet tilgår lægen.
Alle de biokemiske undersøgelser, som underlægges kvalitetssikringsordningen, udføres på veneblod, og det anbefales, at indsendelsen af parallelanalyser sker fire gange årligt.
I forbindelse med nyansatte i klinikken skal der ske en oplæring af personalet, hvilket er klinikejerens ansvar. I forbindelse med akkreditering er det via en standard om ansættelse, introduktion og kompetenceudvikling sikret, at der sker oplæring af nyt klinikpersonale.
Arbejdsgruppen foreslår endvidere, at der første gang en ydelse som er omfattet af kvalitetssikringsordningen anvendes, indsendes en parallelanalyse for at sikre, at udstyret anvendes korrekt.
Ved indsendelse af prøvemateriale fra speciallægepraksis til parallelanalyse på laboratorie på sygehus, bør kvalitetskravet, der stilles til den enkelte parameter/undersøgelse, svare til det kvalitetskrav, laboratoriet selv skal leve op til i forbindelse med deres eksterne kvalitetskontrol.
Dermed vil kravet være specifikt for den enkelte parameter og for det enkelte laboratorium. Laboratorierne kan overfor speciallægen oplyse, hvor prøverne skal sendes til samt grænseværdierne for de enkelte analyser.
Hver gang der er foretaget parallelanalysering vil der desuden automatisk ske en indberetning af resultatet til databasen ’KV Stat’. Databasen opsamler dermed alle kvalitetsvurderingerne, som gemmes og vil ligge tilgængeligt for speciallægerne ved log-in på hjemmesiden (xxx.xxxxxx.xx).
Kvalitetssikring af mikrobiologiske undersøgelser
Arbejdsgruppen anbefaler, at de mikrobiologiske undersøgelser kvalitetssikres ved simulerede kontrolprøver.
Det anbefales, at der aktuelt udsendes tre kontrolprøver to gange om året. Udsendelsen er simulerede urinprøver, som undersøges for mikroskopi, dyrkning og resistensbestemmelse.
Ved modtagelse af de simulerede urinprøver skal speciallægen undersøge og besvare kontrolprøverne indenfor aktuelt gældende tidsfrister1, ligesom den klinisk mikrobiologiske afdeling i samme tidsrum analyserer de tre simulerede urinprøver. Herefter modtager speciallægen forventede resultater med en vurdering af egne resultater (point for korrekt besvarelse) og en samlet resultatrapport.
Parallelanalyser frarådes som metode til kvalitetssikring af mikrobiologiske analyser. Da parallelanalyser indebærer, at tilfældige prøver af varierende sværhedsgrad indsendes, tillader parallelanalyser ikke en systematisk undersøgelse af specielle problemstillinger ved dyrkningsundersøgelse og resistensbestemmelse og vanskeliggør desuden en sammenligning af analyseresultaterne for deltagerne i kvalitetssikringsordningen.
Laboratoriekonsulenter
Kvalitetssikringsordningen rummer endvidere en faglig dialog eller et årligt besøg af regionale laboratoriekonsulenter hos de praktiserende speciallæger, som er tilmeldt ordningen.
Konsulentbesøget svarer til den ordning, der er for almen praksis, og vil omhandle forhold vedr. laboratorieudstyr, herunder kontrol af udstyr og reagenser, kalibrering, vedligehold samt mærkning af prøvemateriale m.v. Det forventes, at besøgene hos de praktiserende speciallæger vil have en varighed på en time eller kortere.
Ved faglig dialog forstås, at regionens laboratoriekonsulent efter aftale kontakter speciallægens klinik telefonisk eller elektronisk som alternativ til et besøg i klinikken.
Tidspunktet for et besøg eller dialog aftales mellem laboratoriekonsulenten og speciallægen.
Akkreditering af speciallægepraksis
Speciallægepraksis bliver i overenskomstperioden 2015-2018 akkrediteret i henhold til Den Danske Kvalitetsmodel. Speciallægepraksis akkrediteres efter standarder udviklet til brug i speciallægepraksis. Standarderne udstikker rammerne for, hvad speciallægepraksis skal have procedurer for i det daglige arbejde.
Det er den praktiserende speciallæge, som har ansvaret for at følge op på prøvesvar til patienten, uanset om klinikken selv udfører parakliniske undersøgelser eller rekvirerer undersøgelser på et laboratorie som led i et igangværende behandlingsforløb.
1 MIKAP (2017). Udsendelse af kontrolprøver, [online], tilgængelig: xxxx://xxx.xxxxx.xx/xxx.xxx
I relation til laboratorieundersøgelser foretaget i egen klinik omfatter standarderne patientsikkerhed, patientidentifikation, håndtering af egne laboratorieprøver, opfølgning på prøvesvar, hygiejne og rengøring samt kontrol og vedligeholdelse af apparatur til diagnostik og behandling. Kontrol omfatter, om apparatur til diagnostik og behandling virker, og om det måler korrekt. Kontrol kan fx foregå via kalibrering og test, der registreres i logbøger.
Akkrediteringen omfatter ikke en vurdering af selve analysekvaliteten af laboratorieundersøgelserne i speciallægepraksis. Der stilles ikke specifikke kvalitetskrav til apparaturet i forhold til analysekvaliteten og brugervenligheden, hvilket er vigtigt i forhold til at sikre kvaliteten af analyserne udført i praksis. Dette særligt fordi hovedparten af fejl i forbindelse med undersøgelserne sker i den præanalytiske fase, fx fejlbehæftet prøvetagning, forkert prøvemængde eller forkert håndtering af apparaturet eller blodprøven.
Dermed bidrager en kvalitetssikringsordning og akkrediteringen med to forskellige perspektiver på kvalitetssikringen af laboratorieundersøgelserne, som udføres i speciallægepraksis.
En løbende undersøgelse af kvaliteten af de udførte laboratorieanalyser er nødvendig for at sikre, at analyseresultaterne er korrekte og på denne måde sikrer korrekt patientbehandling.
Arbejdsgruppens anbefaling til overenskomstens parter
Arbejdsgruppen anbefaler, at anmærkningen til § 1 stk. 1 udgår, idet speciallæger i dermato- venerologi såvel som øjen- og ørelægehjælp i forbindelse med diagnosticering af patienter kan have behov for at have adgang til det nye ydelseskatalog.
Arbejdsgruppen anbefaler derudover overenskomstens parter, at der i forbindelse med de kommende overenskomstforhandlinger aftales en kvalitetssikringsordning for laboratorieundersøgelser.
Arbejdsgruppen foreslår følgende tekst til overenskomstens parter:
”Der er mellem parterne enighed om, at der med henblik på at sikre såvel den tekniske som faglige kvalitet af de laboratorieundersøgelser, der udføres i speciallægepraksis, indføres kvalitetssikringsordning i alle regioner.
Det er mellem parterne aftalt, at nedenstående laboratorieundersøgelser omfattes af den centralt aftalte kvalitetssikringsordning:
• 7166 – Analyse: B-hæmoglobin
• 7169 – Analyse: Urin mikroskopi
• 7112 – Analyse: P-kreatinin
• 7113 – Analyse: P-glucose
• 7115 – Analyse: C-reaktivt protein (CRP)
• 7119 – Analyse: Urin dyrkning
• 7120 – Analyse: Urin resistens
• 7231 – Serumkalium (intern medicin)
• 7232 – Hæmoglobin A1c (intern medicin)
• 7209 – Kontrol af AK-behandling(intern medicin)
• 7214 – Serum-lipider, fraktionerede(intern medicin)
• 7224 – Serum-triglycerid (intern medicin)
• 7226 – Serum-kolesteroler (intern medicin)
Speciallæger, der i egen klinik ønsker at udføre laboratorieundersøgelser, der er oplistet som omfattet af kvalitetssikringsordningen, skal tilmeldes kvalitetssikringsordningen for at kunne udføre laboratorieundersøgelser.
Eventuelle ændringer til listen over laboratorieundersøgelser aftales af overenskomstparterne i forbindelse med en modernisering.
Økonomi
Overenskomstparterne indgår en aftale omkring finansiering af de med kvalitetssikringsordningen forbundne udgifter.”
3. Overenskomstens specielle del Kapitel 1
Udkast til nyt ydelseskatalog for de generelle laboratorieydelser
Det er i ydelsesbeskrivelserne oplistet, hvilke utensilier der indgår i udførelsen af de enkelte laboratorieundersøgelser. Her skelnes ikke mellem de utensilier, som speciallægen selv skal afholde udgiften til som en del af honoreringen for laboratorieundersøgelsen (fx engangshandsker og sprit til desinfektion) og de utensilier, som speciallægen kan rekvirere i de enkelte regioner (fx blodprøveglas tilpasset det sygehuslaboratorium, som speciallægen refererer til). Utensilier rekvireres i henhold til gældende ordninger i de respektive regioner.
Eksisterende ydelser
Kode | Ydelse |
7166 | Analyse: B-hæmoglobin |
7169 | Analyse: Urin mikroskopi |
7172 | Prøvetagning: Analskrab – børneorm |
7175 | Analyse: U-svangerskabsreaktion (immunologisk) |
7180 | Prøvetagning: Urin, steril |
Nye ydelser
Kode | Ydelse |
7110 | Prøvetagning: Blod |
7111 | Prøvetagning: Podning/skrab af materiale fra hud/slimhinde/sår |
7112 | Analyse: P-kreatinin |
7113 | Analyse: P-glucose |
7114 | Prøvetagning: Afføring |
7115 | Analyse: C-reaktivt protein (CRP) |
7116 | Analyse: Urinstix |
7117 | Analyse: Elektrokardiogram (EKG) - 12 afledninger |
7118 | Forsendelse: Generel ydelse |
7119 | Analyse: Urin dyrkning |
7120 | Analyse: Urin resistens |
7121 | Prøvetagning: Fæces for okkult, humant blod |
Nedlagte ydelser
Kode | Ydelse | Note |
7103 | For blodprøvetagning til serologiske undersøgelser på seruminstituttet og central-laboratorier beregnes i ekspeditionsgebyr for hver prøve | Erstattes af 7110 |
7136 | B-glukose (ved andet end stix) | Erstattes af 7113 |
7139 | For blodprøvetagning og/eller elektrokardiografi i hjemmet beregnes ekstra | |
7151 | U-methylketon | Erstattes af 7116 |
7152 | Analyse: Fæces for okkult, humant blod | Erstattes af 7121 |
7153 | U-hæmoglobin | Erstattes af 7116 |
7154 | Pt-kapillærblødning | Ikke brugt |
7155 | Pt-elektrokardiografi: 3 ekstremitetsafledninger (afventer afklaring) | Erstattes af 7117 |
7156 | Pt-elektrokardiografi: 3 ekstremitetsafledninger + 3 prækordialafledninger | Erstattes af 7117 |
7157 | Fpt-ventrikelsekret | Ikke brugt |
7158 | U-bilirubiner | Erstattes af 7116 |
7159 | B-glukose (ved stix) | Erstattes af 7116 |
7160 | U-glukose | Erstattes af 7116 |
7161 | Sekret - gonokokker (sekrettagning + mikroskopi) | Erstattes af 7111 |
7162 | Sekret - gonokokker (indsendelse af prøver til dyrkning, ekspeditionsgebyr) | Erstattes af 7118 |
7165 | U-hormonalanalyse (ekspeditionsgebyr) | Ikke brugt |
7167 | Pt-kapillærresistens | Ikke brugt |
7168 | S-creatininium | Erstattes af 7112 |
7170 | Orm. Ormeled i fæces | Erstattes af 7114 |
7171 | F-parasitter og –parasitæg | Erstattes af 7114 |
7173 | Oscillometri (2 ekstr.) | Ikke brugt |
7174 | Oscillometri (4 ekstr.) | Ikke brugt |
7176 | U-protein | Erstattes af 7116 |
7177 | B-sedimentationsreaktion | Erstattes af 7115 |
7178 | Sekrettagning –trichomonas (sekrettagning og mikroskopi) | Omfordeles til gynækologi |
7179 | U-bakterier (tælling ved dyrkning) | Erstattes af 7119 |
7181 | S-carbamid (urinstof) | Ikke længere relevant |
7182 | U-urobilin | Ikke brugt |
7183 | Lunger – vitalkapacitet | Omfordeles til intern medicin |
7184 | B-differentialtælling | Ikke brugt |
7185 | B-erytrocytter, volumenfraktion (hæmatokrit) | Ikke brugt |
7186 | B-leukocytter (tælling) | Ikke brugt |
7187 | S-rheumatoid arthritis test (rat) | Ikke brugt |
7188 | B-trombocytter (tælling) | Ikke brugt |
7189 | Analyse: Urin dyrkning og resistens | Erstattes af 7119/7120 |
7190 | U-hæmoglobin, -glukose, -methylketon og -protein ved samme stix | Erstattes af 7116 |
4. Ydelsesbeskrivelser
Eksisterende ydelser
Ydelse 7166 | Analyse: B-hæmoglobin |
Ny/eksisterende | Eksisterende laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Anvendes ved mistanke om anæmi og ved tilstande, hvor anæmi bør udelukkes som komorbiditet. Kontrol af hæmoglobin. |
Undersøgelse/behandling | Veneblodprøve udtaget i klinikken analyseres i klinikkens eget laboratorium. B-hæmoglobin måles. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang per konsultation. Der kan ikke samme dag forekomme laboratorieanalyse og forsendelse til laboratorium. |
Apparatur | Apparatur til måling af hæmoglobin på veneblodprøve. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensilier | Teststrimler. |
Kvalitetssikring | Ydelsen er omfattet af kvalitetssikringsordningen. Der henvises til rapportens afsnit om kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis. |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7169 | Analyse: Urin mikroskopi |
Eksisterende | Eksisterende laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Ved mistanke om urinvejsinfektion. |
Undersøgelse/behandling | Friskladt (dvs. mindre end 1 time gammel) midtstråle urin mikroskoperes ved 400 gange forstørrelse (objektiv x 40 og okular x 10) med fasekontrast mikroskop, med henblik på bedømmelse af antal leukocytter, bakterier/gærsvampe og disses morfologi (stave vs. kokker) og bevægelighed. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. |
Apparatur | Mikroskop, der kan mikroskopere ved 400 x forstørrelse med fasekontrast. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensilier | Objektglas, dækglas, pipetter og handsker. |
Kvalitetssikring | Ydelsen er omfattet af kvalitetssikringsordningen. Der henvises til rapportens afsnit om kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis. |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7172 | Prøvetagning: Analskrab – børneorm |
Ny/eksisterende | Eksisterende laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Ved mistanke om børneorm. |
Undersøgelse/ behandling | Der gives information om metode, emballering og afsendelse af analaftryk til undersøgelse af børneorm. Der udleveres særlige glas med beskyttelseshylster og kuverter til forsendelse (Quickbrev) til patienten. Alternativt afleverer patienten prøven hos speciallægen eller indleverer den på nærmeste laboratorie. Såfremt speciallægen har et samarbejde med en praktiserende læge om aflevering af prøver, oplyses patienten om dette. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Vejledning til patient/forældre kan gives af klinikpersonale efter oplæring. |
Utensilier | Opsamlingsmateriale og prøvetagningsrør samt kuverter. |
Kvalitetssikring | |
Patient information | Mundtlig patientinformation. Information til patienten om at prøven skal afleveres ved posthusets skranke. |
Ydelse 7175 | Analyse: U-svangerskabsreaktion (immunologisk) |
Ny/eksisterende | Eksisterende laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Ved mistanke om graviditet. |
Undersøgelse/behandling | En undersøgelse til påvisning af svangerskabshormonet (HCG) i urin. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensilier | Præfabrikeret prøvesæt (graviditetstest) og handsker. |
Kvalitetssikring | |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7180 | Prøvetagning: Urin, steril |
Ny/eksisterende | Eksisterende laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Patienter i speciallægepraksis, hvor urinundersøgelse skal foretages. |
Undersøgelse/ behandling | Patienten får udleveret urinprøvetagningssæt, og information om steril urinprøvetagning (midtstråleurin). Der anvises toilet, hvor prøven tages. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. |
Utensilier | Urinprøvetagningssæt og engangshandsker. |
Kvalitetssikring | |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Nye ydelser
Ydelse 7110 | Prøvetagning: Veneblod |
Ny/eksisterende | Ny laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Patienter med behov for blodprøvetagning. |
Undersøgelse/ behandling | Udtagning af veneblodprøver i klinikken. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation – ydelsen dækker alle prøver. Kan ikke kombineres med: 7426 Blodprøvetagning (gynækologi). Prøven håndteres i henhold til det modtagende laboratories vejledning. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. |
Utensilier | Staseslange, kanyle, blodprøveglas, vat og plaster. |
Kvalitetssikring | |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7111 | Prøvetagning: Podning/skrab af materiale fra hud/slimhinde/sår til mikrobiologisk undersøgelse |
Ny/eksisterende | Ny laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Mistanke om infektion i hud/slimhinde/sår. |
Undersøgelse/behandling | Materiale til mikrobiologisk undersøgelse plukkes/podes/skrabes fra hud/slimhinde/sår. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. Biopsier er ikke omfattet af ydelsen. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. |
Utensilier | Materiale til prøvetagning, handsker og pakning. |
Kvalitetssikring | |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7112 | Analyse: P-kreatinin |
Ny/eksisterende | Ny laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Anvendes til patienter med nyresygdom eller mistanke derom samt til monitorering ved behandling med medicin, som kan påvirke nyrefunktionen. Anvendes til estimering af den glomerulære filtrationsrate (eGFR). |
Undersøgelse/behandling | Veneblodprøve udtaget i klinikken undersøges i klinikkens eget laboratorium. P-kreatinin måles. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang per konsultation. |
Apparatur | Apparatur til måling af kreatinin på veneblodprøve. Apparatur til centrifugering. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensiler | Teststrimler. |
Kvalitetssikring | Ydelsen er omfattet af kvalitetssikringsordningen. Der henvises til rapportens afsnit om kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis. |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7113 | Analyse: P-glucose. |
Ny/eksisterende | Ny laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Anvendes til patienter med dokumenteret diabetes mellitus eller ved mistanke derom. Diagnostik af diabetes hos patienter hvor hæmoglobin A1c ikke kan anvendes (se xxxxxxxxxxxxx.xx). Kontrol af plasma-glucose. |
Undersøgelse/behandling | Veneblodprøve udtaget i klinikken undersøges i klinikkens eget laboratorium. Xxxxxxx indhold af glucose måles. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang per konsultation. Kan ikke kombineres med: 7232 Hæmoglobin A1c (intern medicin). |
Apparatur | Apparatur til måling af glucose på veneblodprøve. Udstyr til centrifugering af blodprøver. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensiler | Teststrimler. |
Kvalitetssikring | Ydelsen er omfattet af kvalitetssikringsordningen. Der henvises til rapportens afsnit om kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis. |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7114 | Prøvetagning: Afføring |
Ny/eksisterende | Ny laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Ved mistanke om infektiøse eller inflammatoriske tarmlidelser, hvor der er indikation for undersøgelse af afføringen. |
Undersøgelse/ behandling | Der gives information om opsamling, emballering og afsendelse af afføringsprøve. Der udleveres særlige opsamlingsbeholdere og kuverter (Quickbrev) til patienten. Alternativt afleverer patienten prøven hos speciallægen eller indleverer den på nærmeste laboratorie. Såfremt speciallægen har et samarbejde med en praktiserende læge om aflevering af prøver oplyses patienten om dette. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Vejledning kan gives af klinikpersonale efter oplæring. |
Utensilier | Opsamlingsmateriale og prøvetagningsrør samt kuverter. |
Kvalitetssikring | |
Patient information | Mundtlig patientinformation. Information til patienten om at prøven skal afleveres ved postindleveringssted. |
Ydelse 7115 | Analyse: C-reaktivt protein (CRP) |
Ny/eksisterende | Ny laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | CRP anvendes til diagnostik og kontrol af infektiøse/immun inflammatoriske lidelser. |
Undersøgelse/behandling | Veneblodprøve udtaget i klinikken analyseres i klinikkens eget laboratorium umiddelbart efter prøvetagning. CRP er en ”fasereaktant”, dvs. en biokemisk analyse, der ændrer værdi i forbindelse med inflammatoriske reaktioner. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. |
Apparatur | Apparatur til måling af CRP på veneblodprøve. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensilier | CRP-kit. |
Kvalitetssikring | Ydelsen er omfattet af kvalitetssikringsordningen. Der henvises til rapportens afsnit om kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis. |
Patientinformation | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7116 | Analyse: Urinstix |
Ny/eksisterende | Ny laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Patienter, hvor der er indikation for biokemisk undersøgelse af urinen ved hjælp af stix. |
Undersøgelse/ behandling | Urinen undersøges med multi-stix til beskrivelse af ex. pH, leukocytter, nitrit, protein, glukose (sukker), keton (syre), hæmoglobin (blod). |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensilier | Urinstix og engangshandsker. |
Kvalitetssikring | |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7117 | Analyse: Elektrokardiogram (EKG) - 12 afledninger |
Ny/eksisterende | Ny laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Patienter med eller mistænkt for hjertesygdom, hjerteklapsygdom, hjerterytmeforstyrrelse, svimmelhed, besvimelse, hypertension, præoperativ vurdering eller i forbindelse med monitorering ved psykofarmakologisk behandling. |
Undersøgelse/behandling | Med automatisk apparatur optages hjertets elektriske aktivitet i 6 standard og 6 prækordialafledninger. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang per konsultation. Kan ikke kombineres med: 7227 Elektrokardiogram (EKG) – 12 afledninger (intern medicin). |
Apparatur | Anerkendt EKG-udstyr anvendes. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensilier | EKG klæbeelektroder eller vacuumelektroder. |
Kvalitetssikring | |
Patientinformation | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7118 | Forsendelse: Generel ydelse |
Ny/eksisterende | Ny laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Generel ydelse for forsendelse af laboratorieundersøgelser til centrallaboratorium. |
Undersøgelse/behandling | Ydelsen tages ved forsendelse af laboratorieprøver via postindleveringssted eller fragtfirma, hvor der ikke i forvejen er stillet portofri forsendelseskuverter til rådighed af region/centrallaboratorium. Muligheden for at tage denne ydelse vil afhænge af regionens tilbud om afhentningsordning. |
Særlige forhold | Ydelsen kan kombineres med prøvetagningsydelser, hvor prøven sendes til analyse på centrallaboratorium fremfor i egen klinik. Dette gælder både for de generelle og specialespecifikke laboratorieydelser. Ydelsen kan honoreres én gang pr. afsendt pakke/kuvert. I det omfang dette er muligt, skal prøver med samme destination samles i én pakke/kuvert. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring varetage håndtering og forsendelse af prøver. |
Utensilier | |
Kvalitetssikring | Prøver håndteres i henhold til det modtagende laboratories forsendelsesvejledning. Prøverne skal sendes via postindleveringssted fremfor postkasse grundet prøvernes holdbarhed. |
Patientinformation |
Ydelse 7119 | Analyse: Urin dyrkning |
Ny/eksisterende | Eksisterende laboratorieydelse. |
Målgruppe/indikation | Ved mistanke om urinvejsinfektion. |
Undersøgelse/ behandling | Urin dyrkes i varmeskab i ca. 24 timer på dipslides el. plademedier og derefter bedømmes bakterie-mængde og type og evt. blandingsflora. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. |
Apparatur | Varmeskab, termometer. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensilier | Vækstmedier og engangshandsker. |
Kvalitetssikring | Ydelsen er omfattet af kvalitetssikringsordningen. Der henvises til rapportens afsnit om kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis. |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7120 | Analyse: Urin resistens |
Ny/eksisterende | Eksisterende laboratorieydelse |
Målgruppe/indikation | Ved mistanke om urinvejsinfektion |
Undersøgelse/ behandling | Urin dyrkes i varmeskab i ca. 24 timer på dipslides el. plademedier med antibiotika og derefter bedømmes bakteriens følsomhed over for disse antibiotika. Resistensbestemmelse forudsætter samtidigt dyrkning (ydelse 7119). |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang pr. konsultation. |
Apparatur | Varmeskab, termometer. |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Klinikpersonale kan efter oplæring foretage ydelsen. Speciallægen tolker resultatet. |
Utensilier | Vækstmedier og engangshandsker. |
Kvalitetssikring | Ydelsen er omfattet af kvalitetssikringsordningen. Der henvises til rapportens afsnit om kvalitetssikring af laboratorieundersøgelser i speciallægepraksis. |
Patient information | Mundtlig patientinformation. |
Ydelse 7121 | Prøvetagning: Fæces for okkult, humant blod |
Ny/eksisterende | Ny laboratorierammeydelse. |
Målgruppe/indikation | Alle patienter med mave-tarmsymptomer. |
Undersøgelse/behandling | Der gives information om testen og prøvetagning til patienten. Herefter indsender patienten fæcesprøven til undersøgelse på et hospitalslaboratorie. Alternativt afleverer patienten prøven hos speciallægen eller indleverer den på nærmeste laboratorie. Såfremt speciallægen har et samarbejde med en praktiserende læge om aflevering af prøver, oplyses patienten om dette. |
Særlige forhold | Ydelsen kan honoreres én gang per konsultation. |
Apparatur | |
Uddannelsesbehov | |
Klinikpersonale | Vejledning til patienten kan gives af klinikpersonale efter oplæring. |
Utensilier | Opsamlingsmateriale og prøvetagningsrør samt kuverter. |
Kvalitetssikring | |
Patient information | Mundtlig patientinformation. Information til patienten om at prøven skal afleveres ved postindleveringssted. |
Bilag 1. Afhentningsordninger
Afhentningsordning for speciallæger | Uddybning | |
Region Hovedstaden | Ja | Pr. 1. januar 2017 afhentes biokemiske, mikrobiologiske og patologiske prøver to gange dagligt. Alle praktiserende speciallæger skal være tilmeldt afhentningsordningen og skal følge regionens retningslinjer for afhentning af laboratorieprøver. Ordningen forudsætter, at blodprøver opbevares i termoskab. |
Region Sjælland | Nej | Speciallæger forventes tilbudt at blive omfattet af afhentningsordning i løbet af 2017. Tilmeldingen vil være valgfri, da der vil være et gebyr forbundet med ordningen. |
Region Syddanmark | Nej | Afhentningsordning for almen praksis men ikke speciallægepraksis. En række af speciallægerne har lavet aftaler med praktiserende læger tæt på, så deres prøver bliver afhentet i forbindelse med den ordinære henteordning. Der arbejdes på en løsning for speciallægerne. |
Region Midtjylland | Nej | Afhentningsordning for almen praksis men ikke speciallægepraksis. Nogle speciallæger afleverer deres prøver hos en praktiserende læge tæt på. |
Region Nordjylland | Nej | Få speciallæger er tilknyttet henteordningen for almen praksis, hvor de har lavet en aftale om at aflevere deres prøver hos en almen praksis. De opkræves ca. 500 kroner pr. måned. |
Det varierer mellem regionerne men også indenfor regionerne, om speciallæger får stillet portofrie kuverter til rådighed.
Bilag 2. Deltagerliste
Foreningen af Speciallæger
Xxxxxxx Xxxxxx, Psykiatri, Foreningen af Speciallæger
Xxxxxxx Xxxxxxx, Ortopædkirurgi, Foreningen af Speciallæger Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx, Pædiatri, Foreningen af Speciallæger Xxxxx Xxxxxxx, Intern Medicin, Foreningen af Speciallæger Xxxx Xxxxxxxxxx, Gynækologi, Foreningen af Speciallæger
Xxx Xxxxxxx, Foreningen af Speciallæger
Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx, Foreningen af Speciallæger
Regionernes Lønnings- og Takstnævn:
Xxxxx Xxxxx, Ledende overlæge, Klinisk Biokemisk Afdeling, Sjællands Universitetshospital Xxxxx Xxxxxxxxxx, Overlæge, Klinisk Mikrobiologisk Afdeling, Sygehus Lillebælt
Xxxxx Xxxxxxx, Bioanalytiker, Klinisk Biokemisk Afdeling, Nordsjællands Hospital (CEK – den centrale enhed for kvalitetssikring i praksissektoren på laboratorieområdet)
Xxxxx Xxxxxxxxxxx, Chefkonsulent, Region Sjælland Xxx Xxxx Xxxxx, Danske Regioner
Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxx, Danske Regioner
Xxxx Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, Det regionale moderniseringssekretariat Xxxx Xxxxxxx Svenstrup, Det regionale moderniseringssekretariat