HANDELSBETINGELSER
HANDELSBETINGELSER
Vores handelsbetingelser er baseret på samme værdisæt som vores software: det skal være rimeligt, enkelt at bruge og nemt at forstå. Det meste giver sig selv og er helt almindelig god stil. Spørg endelig, hvis du er i tvivl om hvad grundlaget for en aftale med os er.
1. Betingelserne kan alene fraviges ved skriftlig aftale med MinEjerforening ApS.
2. MinEjerforening ApS forbeholder sig retten til at ændre disse betingelser. Under løbende samt aktuelle samarbejder, vil ændringer skulle varsles med mindst 3 måneder forud, så kunden er opmærksom på at der er foretaget ændringer.
3. Tilbud fra MinEjerforening ApS er gældende 14 dage fra tilbuddets dato. En aftale er indgået når MinEjerforening ApS har modtaget kundens accept skriftligt.
RETTIGHEDER, SOFTWARE OG ABONNEMENT
4. Kunden opnår ved en abonnementsaftale med MinEjerforening ApS alene en brugsret til digitalt produkt på abonnementsform.
5. Ved en afvikling af samarbejdet og opsigelse af abonnementet, lukkes for adgang til platform og data. MinEjerforening ApS kan efter nærmere aftale med kunden stille data til rådighed i forbindelse med nedlukning.
6. MinEjerforening ApS har en afhjælpningspligt af eventuelle fejl ved software, som rapporteres af Kunden i overensstemmelse med MinEjerforening ApSs anvisninger.
7. MinEjerforening ApS kan udføre serviceydelser for Kunden indenfor webdesign, tekstarbejde, bogholderi og regnskabsassistance og hermed relaterede ydelser. Dette afregnes særskilt til fastsat timepris.
8. MinEjerforening ApS er berettiget til betaling for ekstraarbejde, som kan tilskrives følgende:
a. At det af kunden udleverede grundmateriale har været uegnet eller mangelfuldt
b. At kunden ønsker ændringer efter at arbejdet er påbegyndt
c. At kunden ønsker rettelser, der går ud over sidste korrekturgang
9. Kunden bevarer alle rettigheder til de data, som Kunden leverer til MinEjerforening ApS.
10. Data som Kunden skaber ved brug af det digitale produkt, tilfalder og ejes af kunden, eksempelvis regnskab, dokumenter og indhold.
11. I det omfang, der i de af Kunden leverede data indgår personhenførbare oplysninger, behandler MinEjerforening ApS sådanne oplysninger i overensstemmelse med persondataloven.
12. Den Part der modtager fortrolige oplysninger skal iagttage samme tavshed og undgå offentliggørelse, udgivelse eller udbredelse af den afgivende Parts fortrolige oplysninger, som den modtagende Part ville iagttage for egne fortrolige oplysninger, som denne ikke ønsker offentliggjort, udgivet eller udbredt.
13. Kunden har kun brugsret i det omfang som fremgår direkte af parternes aftale. Xxxxxx har ikke ret til at få udleveret originale redigerbare filer, udarbejdet helt eller delvist af MinEjerforening ApS på kundens bestilling, idet filerne indeholder dele af MinEjerforening ApS ejendom.
14. Alle rettigheder til data, grafik, layout, tekst, billeder og video, der helt eller delvist er fremstillet af MinEjerforening ApS tilhører MinEjerforening ApS. Dette gælder også selvom materialet er fremstillet ud fra instruks fra kunden og/eller tilpasset kundens ønsker og behov. Såfremt kunden ønsker ejerskab, eksklusiv licens eller andre rettigheder til materialet, kræves en særskilt skriftlig aftale med MinEjerforening ApS herom.
15. Skitser, layout, rentegning, tekstforslag, skabeloner og lignende uanset med hvilken teknik disse er fremstillet og uanset på hvilken måde de opbevares, tilhører MinEjerforening ApS og må ikke uden MinEjerforening ApS godkendelse overlades til tredjemand.
16. Kunden er ansvarlig for lovligheden af produkternes indhold og udformning i både offentligretlig og privatretlig henseende. Det understreges, at MinEjerforening ApS ikke af egen drift tager stilling til lovligheden af markedsføringstiltag eller kommunikation af nogen art, uanset i hvilket omfang MinEjerforening ApS har medvirket til udformningen heraf.
17. MinEjerforening ApS har intet ansvar for og fører ikke kontrol med kundens manglende hjemmel til reproduktion, mangfoldiggørelse eller udgivelse af skrift, tegninger, mønstre, illustrationer, tekster, varemærker, andre forretningskendetegn og øvrigt vareudstyr herunder formgivning eller andet, der kan være underkastet tredjemands rettigheder.
18. I forbindelse med leverance af serviceydelser herunder eksempelvis indkøb af rettigheder til grafiske elementer udefra, sikrer MinEjerforening ApS at disse frit kan benyttes af kunden.
LEVERING, FORSINKELSE OG SERVICE-LEVELS
19. Hvis der er aftalt et leveringstidspunkt, vil leveringen af ordren finde sted på det aftalte tidspunkt. Såfremt at tidsplanen overskrides væsentligt er kunden berettiget til at hæve aftalen med MinEjerforening ApS.
20. Såfremt tidsplanen forrykkes grundet forhold, som MinEjerforening ApS ikke bærer ansvar for (herunder forsinkelser hos kunden og kundens manglende medvirken), kan forsinkelser ikke medføre, at kunden tillægges misligholdelsesbeføjelser, herunder ophævelsesadgang.
21. MinEjerforening ApS tilstræber en 100% oppetid i platformen og services. MinEjerforening ApS er afhængig af underleverandører og serviceproviders til blandet andet men ikke udelukkende hosting, softwareopdatering, vedligehold og IT-sikkerhed.
22. MinEjerforening ApS tilstræber at iværksætte afhjælpning af fejl og operationelle nedbrud indenfor 24 timer i hverdage og 48 timer i weekender.
23. I ingen tilfælde kan MinEjerforening ApS afkræves eller levere en højere oppetid eller servicelevel end de underleverandører som MinEjerforening ApS benytter.
24. MinEjerforening ApS har intet ansvar for fejl, som kunden ikke skriftligt har rettet, eller påpeget. Såfremt kunden selv tilvejebringer filer, papir eller andet til leverancen, hæfter MinEjerforening ApS ikke for fejl eller mangler, der hidrører fra disse. Viser leverancen sig at være mangelfuld, er kunden forpligtet til straks at reklamere herover.
25. MinEjerforening ApS har en afhjælpningsret af eventuelle fejl ved ydelserne, som rapporteres af Kunden i overensstemmelse med MinEjerforening ApSs anvisninger.
26. Forsinkes eller forhindres levering grundet force majeure (herunder, men ikke begrænset til epidemier, krig, optøjer, terror, strejke, ildsvåde, naturkatastrofer, valutarestriktioner, import- eller eksportrestriktioner, afbrydelse af almindelig
samfærdsel, virus eller hackerangreb), kan MinEjerforening ApS ikke holdes ansvarlig.
PRISER, BETALING OG MARKEDSFØRING
27. Alle priser er inklusive moms medmindre andet er specifikt anført i tilbuddet.
28. MinEjerforening ApS forbeholder sig retten til at ændre timetakster og materialepriser.
29. Overskrides betalingsfristen, som er oplyst på faktura fra MinEjerforening ApS forbeholder MinEjerforening ApS sig retten til at pålægge kunden rykkergebyrer og inkassoomkostninger.
30. MinEjerforening ApS er berettiget til på en loyal måde at benytte Kunden som reference i markedsføringsøjemed efter skriftligt samtykke.
31. MinEjerforening ApS anvender underleverandører til leverance af software, og kan lade såvel internt arbejde som leverancer til kunden være delvis eller helt udføres af underleverandør(er).
32. Aftalen er bunden i 1 år og løber tidsubegrænset. Aftalen kan opsiges senest 3 måneder inden løbende periodes udløb, og betales for perioder af 1 år.
33. Hvis en Part væsentlig misligholder Samarbejdsaftalen, kan den anden Part hæve samarbejdsaftalen, hvis den ikke-misligholdende Part har afgivet påkrav herom, og det misligholdt forhold ikke er afhjulpet indenfor den i påkravet fastsatte frist, der ikke kan være kortere end 30 (tredive) Arbejdsdage. En eventuel ophævelse kan dog aldrig omfatte allerede leverede ydelser.
34. I tilfælde af forsinkelse, eller i tilfælde af mangler ved det leverede, hæfter MinEjerforening ApS ikke for driftstab, tab af avance eller andet indirekte tab - herunder tab som følge af kundens retsforhold over for tredjemand.
35. MinEjerforening ApS’s samlede erstatningsansvar under Samarbejdsaftalen, uanset grundlaget herfor, er begrænset til det af Xxxxxx faktisk erlagte vederlag i de forudgående seks (6) måneder op til den måned, hvori et tab opstår. Ved opgørelse af MinEjerforening ApS’s samlede ansvar skal fratrækkes ethvert beløb og værdien af enhver kompensation MinEjerforening ApS tidligere har betalt, eller serviceydelser ydet til Kunden til dækning af, afhjælpning af eller som afslag for dennes tab.
36. Enhver tvist som måtte forekomme af disse betingelser eller samhandel mellem parterne skal anlægges ved retten på Aarhus. Tvisten skal afgøres efter dansk ret.
Xxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxxxx
Aarhus d. 18. maj 2021
Direktør, MinEjerforening ApS