Forretningsbetingelser – TJEK Revision & Rådgivning Godkendt Revisionsaktieselskab
Forretningsbetingelser – TJEK Revision & Rådgivning Godkendt Revisionsaktieselskab
1. Aftalegrundlag
Nærværende forretningsbetingelser supplerer det mellem parterne indgåede aftalebrev og udgør således en integreret del af aftalegrundlaget.
For så vidt der foreligger indbyrdes modstrid, viger nærværende forretningsbetingelser for vilkår, der fremgår af aftalebrevet.
I alle andre tilfælde reguleres forholdet mellem parterne i øvrigt af dansk rets almindelige regler.
2. Opsigelse
Hver af parterne kan opsige aftalebrevet med fem dages varsel.
Inden for rammerne af aftalebrevets eventuelle tidsfrister er TJEK Revision & Rådgivning frit stillet med hensyn til planlægning af opgavens gennemførelse. I tilfælde af opsigelse er TJEK Revision & Rådgivning berettiget til vederlag for det arbejde, der allerede er udført og/eller arbejde, som internt hos TJEK Revision & Rådgivning er planlagt udført inden udløbet af opsigelsesvarslet.
Kunden skal endvidere godtgøre TJEK Revision & Rådgivning udgifter, som TJEK Revision & Rådgivning forinden opsigelsen har forpligtet sig til over for tredjemand som led i opgavens udførelse.
3. Bemyndigelse
Den, der er anført som kontaktperson for kunden, har bemyndigelse til – på kundens vegne – at disponere i enhver henseende i forhold, der angår denne aftale.
Er flere kontaktpersoner anført, gælder ovennævnte hver af disse kontaktpersoner.
4. Honorar
TJEK Revision & Rådgivning fastsætter honoraret med udgangspunkt i arbejdets omfang, herunder bl.a. anvendt tidsforbrug, arbejde uden for normal arbejdstid, anvendt specialkompetence, opgavens kompleksitet, den interesse opgaven repræsenterer for kunden samt det ansvar, der er forbundet med opgaven. Kunden betaler omkostninger, der relaterer sig til opgaven, herunder gebyrer, kørsel, udlæg, materialer etc.
Ved afregning i henhold til overslag gælder følgende:
Må det forudses, at det reelle tidsforbrug forbundet med gennemførelsen af opgaven væsentligt vil overstige det skønnede timeforbrug, underretter TJEK Revision & Rådgivning kunden herom. Underretning skal ske snarest belejligt efter det tidspunkt, hvor TJEK Revision & Rådgivning forudser, at overskridelsen bliver væsentlig.
Xxxxxx og TJEK Revision & Rådgivning drøfter herefter, om det reviderede skøn over timeforbrug kan accepteres, eller om TJEK Revision & Rådgivning' ydelse skal tilrettes. Kunden
er i alle tilfælde pligtig at betale vederlag for det timeforbrug, der indtil da er anvendt på opgaven.
Det ovenfor anførte gælder tilsvarende for så vidt, at opgaven til sin gennemførelse forudsætter afholdelse af udgifter i et niveau, der væsentligt afviger fra det ved aftalens indgåelse forudsatte.
Ved fastprisaftale gælder følgende:
Den aftalte, faste pris omfatter alene de ydelser, TJEK Revision & Rådgivning specifikt har påtaget sig at udføre, jf. fastprisaftalen.
I det omfang en ydelse ikke udtrykkeligt er anført under beskrivelsen af TJEK Revision & Rådgivning ydelser, er den ikke omfattet af fastprisaftalen. Udføres ydelsen alligevel af TJEK Revision & Rådgivning, afregnes der for den pågældende ydelse ved siden af fastprisen.
I alle tilfælde godtgør kunden TJEK Revision & Rådgivning samtlige udgifter, der er afholdt af TJEK Revision & Rådgivning som led i opgavens løsning.
5. Betaling
Der faktureres i takt med arbejdets udførelse, som udgangspunkt månedsvist og betaling den 20. i måneden.
Efter forfaldsdato forrentes tilgodehavende med morarente på 1,5% pr. påbegyndt måned, rykkergebyr kr. 100.
TJEK Revision & Rådgivning forbeholder sig ret til at indstille arbejdet for kunden, såfremt betalingsbetingelserne ikke overholdes.
6. Fortrolighed og persondata
TJEK Revision & Rådgivning påtager sig ingen konkurrence- begrænsninger som følge af opgaven.
TJEK Revision & Rådgivning påtager sig at behandle materiale og oplysninger om kunden, der kommer TJEK Revision & Rådgivning til kendskab som led i opgaven, fortroligt.
TJEK Revision & Rådgivning er berettiget til at anvende viden af generel og ikke-fortrolig karakter, der opnås under udførelsen af opgaven, i andre sammenhænge.
TJEK Revision & Rådgivning er berettiget til at anvende kunden som reference, når dette sker i generelle vendinger og uden forpligtelser for kunden.
Behandling af personoplysninger som led i levering af ydelser sker i henhold til dansk rets regler herom.
Kundens data, materiale, regnskaber, kontrakter, analyser, mv. vil ligeledes som udgangspunkt blive lagret i en elektronisk mappe, der er tilgængelig for øvrige afdelinger / medarbejdere i TJEK Revision & Rådgivning, til brug for disses løsning af andre opgaver for kunden. Undtaget er dog oplysninger af meget personlig karakter.
Fortrolighedsforpligtelsen gælder under hensyntagen til regler, som pålægger oplysningspligt i forhold til TJEK Revision & Rådgivning Netværk, revisortilsyn eller andre offentlige myndigheder. Fortrolige oplysninger må således videregives, i det omfang det er nødvendigt i forbindelse med kvalitetsstyring og -kontrol, det følger af gældende lovgivning, eller TJEK Revision & Rådgivning bliver pålagt videregivelse af en kompetent domstol.
Videregivelse skal dog begrænses til det omfang, som er nødvendigt for kvalitetsstyringen og -kontrollen, overholdelse af loven eller kendelsen.
Ydelserne (uanset medium) skal behandles fortroligt af kunden og må ikke videregives eller vises til tredjemand uden forudgående skriftligt samtykke fra TJEK Revision & Rådgivning.
7. Materiale
Kunden er i det omfang, det er forudsat i aftalebrevet, berettiget til at anvende det materiale, der er udarbejdet af TJEK Revision & Rådgivning som led i assistancearbejdet. TJEK Revision & Rådgivning har i øvrigt alle rettigheder over sine ideer og det udarbejdede materiale, herunder ophavsret.
Opsiges aftalen, er kunden berettiget til udlevering af midlertidigt materiale betinget af, at kunden har opfyldt sin betalingsforpligtelse.
For udleveret midlertidigt materiale gælder under alle omstændigheder, at TJEK Revision & Rådgivning ' navn ikke må benyttes i forbindelse med materialets anvendelse, og at TJEK Revision & Rådgivning ikke er ansvarlig for fejl og mangler i materialet.
8. Ansvar
TJEK Revision & Rådgivning er ansvarlig for de leverede ydelser i overensstemmelse med dansk rets almindelige regler.
Når vi udfører opgaver, der ikke indebærer afgivelse af erklæring over for tredjeparter, kan vores ansvar i forbindelse med udførelsen af disse opgaver ikke overstige fem gange det afregnede honorar for opgavens udførelse, dog maksimalt 10 mio. kr., uanset opgavens omfang og honorarets størrelse.
Er TJEK Revision & Rådgivning ansvarlig for en skade, for hvilken andre rådgivere/konsulenter eller lignende også er ansvarlige, kan TJEK Revision & Rådgivning ' erstatningsansvar dog under alle omstændigheder ikke overstige det laveste beløb, hvortil de andre rådgivere/konsulenter eller lignende har begrænset deres ansvar.
TJEK Revision & Rådgivning er ikke ansvarlig for driftstab, avancetab, tab af data, tab af goodwill eller andet indirekte og/eller ikke-økonomisk tab.
TJEK Revision & Rådgivning hæfter ikke for fejl begået af andre rådgivere, konsulenter og lignende, som TJEK Revision & Rådgivning har henvist kunden til, ligesom TJEK Revision & Rådgivning ikke hæfter for eventuelle fejl begået af
underleverandører, som TJEK Revision & Rådgivning efter aftale med kunden har overladt dele af opgavens løsning til.
Kunden kan alene rejse krav mod TJEK Revision & Rådgivning og ikke mod de enkelte medarbejdere.
TJEK Revision & Rådgivning kan ikke holdes ansvarlig for krav, der måtte opstå som resultat af falsk, misvisende eller ufuldstændig information, data eller dokumentation, som er tilvejebragt af andre end TJEK Revision & Rådgivning.
TJEK Revision & Rådgivning påtager sig ikke ansvar over for andre parter (herunder tredjemand), som drager fordel af eller benytter den af TJEK Revision & Rådgivning leverede ydelse eller opnår adgang til ydelsen. Kunden forpligter sig til at godtgøre TJEK Revision & Rådgivning ' forpligtelser, tab, udgifter eller andre omkostninger, som TJEK Revision & Rådgivning måtte pådrage sig i forbindelse med krav fra sådanne andre parter, samt krav mod TJEK Revision & Rådgivning som følge af kundens misligholdelse af aftalen.
9. Lovvalg og værneting
Tvister om TJEK Revision & Rådgivning' ydelser, aftalebrevet og disse forretningsbetingelser er underlagt dansk ret bortset fra dansk rets internationale privatretlige regler.
Såfremt kunden mener at have lidt et økonomisk tab i anledning af de af TJEK Revision & Rådgivning leverede ydelser, anmeldes krav hos TJEK Revision & Rådgivning' ansvarsforsikringsselskab Willis Towers Watson, Xxxxxx 00, 0000 Xxxxxx N.
Retssag i anledning af TJEK Revision & Rådgivning' ydelser, aftalebrevet og disse forretningsbetingelser skal anlægges ved Retten i Aarhus, Xxxxxx Xxxx 00, 0000 Xxxxxx C.