August 2020 2020 – 2023 Industriens Overenskomst samt Lokalaftaler for CO- industri i Post Danmark

Bilag 20 Protokollat om tele-, distance- og hjemmearbejde Bilag 21 Protokollat om implementering af ligelønsloven m.v. Bilag 22 Protokollat om elektroniske dokumenter

Bilag 23 Protokollat om forståelsen af § 13, stk. 3 om systematisk overarbejde

Bilag 24 Arbejdsmiljørepræsentanters ret til deltagelse i relevante ar- bejdsmiljøkurser

Forord

Denne overenskomst er gældende for overenskomstperioden 2020 - 2023 og er en sam- menskrivning af:

• bestemmelserne i Industriens Overenskomst (IO),

• lokalaftaler/protokollater indgået mellem Post Danmark og CO-industri samt

• bilag fra Industriens Overenskomst og er opbygget på tilsvarende måde.

Bestemmelser i IO, der ikke gælder i Post Danmark, er ikke medtaget. Ud for ikke gæl- dende bestemmelser vil det fremgå, at bestemmelsen ikke gælder i Post Danmark, f.eks. ”IO- stk. 8 gælder ikke i Post Danmark”.

Med venlig hilsen

HR PostNord Danmark

Kap. I. Samarbejdet

§ 1. Valg af tillidsrepræsentant

Stk. 1

For hver virksomhed - for større virksomheders vedkommende normalt inden for hver afdeling - vælger de der beskæftigede medarbejdere af deres midte en tillidsrepræsentant.

Stk. 2

Valg af tillidsrepræsentant foretages ved skriftlig afstemning af og blandt de medarbej- dere, der på valgtidspunktet er beskæftiget i virksomheden eller den pågældende afdeling.

Valget betragtes kun som gyldigt, når over halvdelen af medarbejderne har stemt på den pågældende.

Stk. 3

Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige medarbejdere, som er fyldt 18 år, som er omfattet af nærværende overenskomst, og som har arbejdet mindst 9 måne- der i de sidste 2 år på den pågældende virksomhed. Ved en virksomhed forstås i denne forbindelse en geografisk afgrænset enhed.

Hvor sådanne medarbejdere ikke findes i et antal af mere end 4, suppleres der med de medlemmer, der har arbejdet længst på virksomheden.

En tillidsrepræsentant, der indgår uddannelsesaftale med virksomheden efter Erhvervs- uddannelsesloven (voksenlærling), kan fortsætte med at være tillidsrepræsentant. Det er dog en forudsætning, at tillidsrepræsentanten i eventuelle praktikperioder arbejder sam- men med sit valggrundlag.

Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge herunder voksenlærlinge har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afdeling af virksomheden, hvor de er beskæf- tiget på valgtidspunktet.

Stk. 4

Ved lokal enighed kan der aftales andre muligheder for valg af tillidsrepræsentant end de i stk. 1, 2, 3 og 5 anførte.

En sådan lokalaftale indgås i henhold til § 8, stk. 1.

Sådanne lokalaftaler kan omfatte såvel Industriens Funktionæroverenskomst som Indu- striens Overenskomst.

Hvor medarbejdere repræsenterende flere forbund under CO-industri har udnyttet oven- nævnte regel til i fællesskab at vælge en tillidsrepræsentant, kan medlemmerne af hvert

forbund under CO-industri med 6 måneders varsel til den 1. i en måned opsige aftalen og efterfølgende selv vælge en tillidsrepræsentant, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Stk. 5

1. Når der på en virksomhed er beskæftiget medlemmer af forbund under CO- industri, men ingen af disse forbund er repræsenteret med mere end 5 medlem- mer, kan de i fællesskab vælge en tillidsrepræsentant efter de i stk. 1, 2 og 3 op- stillede retningslinjer, hvis der tilsammen er beskæftiget mere end 5 medlemmer af de pågældende forbund.

2. Hvis en eller flere faggrupper har valgt tillidsrepræsentant, kan faggrupper med færre end 6 medarbejdere vælge at indgå i en anden faggruppe ved valg af til- lidsrepræsentant, hvis der er enighed mellem faggrupperne.

3. Hvis der er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, forudsætter dette forbundenes godkendelse.

4. Hvis der ikke er enighed om fælles valg af tillidsrepræsentant blandt faggrupper med mere end 5 medlemmer, kan sådanne faggrupper vælge - dog uden stemme- ret - at lade sig repræsentere af en af de valgte tillidsrepræsentanter i en anden faggruppe.

Stk. 6

Valget er først gyldigt, når det er godkendt af forbundet og meddelt til DIO I. Tillidsre- præsentantbeskyttelsen indtræder, når valget har fundet sted, dog under forudsætning af, at virksomheden senest dagen efter valget modtager skriftlig meddelelse om, hvem der er valgt. Modtages den skriftlige meddelelse senere, indtræder beskyttelsen først på dette tidspunkt.

Stk. 7

Hvis særlige forhold gør det uhensigtsmæssigt, at der vælges tillidsrepræsentanter for hver enkelt afdeling eller for hvert enkelt forbund, kan DIO I kræve fagretlig behandling med det formål at forenkle og dermed effektivisere de lokale forhandlinger og søge even- tuelt generende faggrænser fjernet.

Stk. 8

Hvis DIO I måtte anse et tillidsrepræsentantvalg for at være foretaget i strid med over- enskomsten, har DIO I ret til at påtale valget over for forbundet.

DIO I skal senest 15 arbejdsdage efter at have modtaget meddelelse fra forbundet om valget benytte sin påtaleret. I så fald betragtes sagen først som afgjort, når den fagretlige behandling er afsluttet.

Den fagretlige behandling skal ske inden for fristerne i § 49.

Nyoptagne virksomheder skal oplyse DIO I om valgte tillids- og sikkerhedsrepræsentan- ter. Disse oplysninger videregives til forbundene.

Stk. 9

Hvis medarbejderne slutter sig sammen i en klub, skal tillidsrepræsentanten være for- mand.

Stk. 10

På virksomheder, hvor der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan medarbejderne ved afgivelse af fuldmagt bemyndige en kollega (talsrepræsentant) til i konkrete anliggender at indgå og opsige lokalaftaler med ledelsen.

Talsrepræsentanten skal være medlem af et forbund under CO-industri og have modtaget fuldmagt fra over halvdelen af de medarbejdere, der udgør valggrundlaget.

Hvor der ikke er valgt en talsrepræsentant, jf. ovenfor, kan lokalaftaler dog indgås eller opsiges, således som det hidtil har været praktiseret mellem virksomheden og medarbej- derne.

§ 2. CO-fællestillidsrepræsentant

Stk. 1

På virksomheder, hvor der er valgt flere tillidsrepræsentanter inden for CO- overenskomsterne, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræ- sentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lig- nende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen.

Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.

Stk. 2

Fællestillidsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål vedrørende de en- kelte tillidsrepræsentanters normale funktioner inden for deres respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentanter ønsker det.

Stk. 3

På virksomheder med flere afdelinger i samme by, hvor der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.

§ 3. Tillidsrepræsentantens uddannelse

IO - § 3 med undtagelse af stk. 3 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 1

Stk. 3

En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som så- dan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virk- somheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig opdatering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsen- tanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.

Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræsentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.

Medarbejderen modtager løn efter § 29, stk. 1, 2. afsnit under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgørelse til uddannelsen. Løn- tabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden.

Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra IKUF. Støtten omfatter de elementer, som er beskrevet i Organisationsaftale – Industriens Kompetenceudviklingsfond, pkt. 11 f.

§ 4. Tillidsrepræsentantens opgaver

Stk. 1

Såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen har pligt til både over for deres organisationer og mellem de lokale parter på virksomheden at fremme et roligt og godt samarbejde.

Stk. 2

Tillidsrepræsentanten repræsenterer de medarbejdere, der udgør valggrundlaget. Ved lo- kale forhandlinger skal såvel tillidsrepræsentanten som ledelsen være bemyndiget til at indgå bindende aftaler for samtlige medarbejdere.

Tillidsrepræsentanten forelægger dog alene forslag, henstillinger og klager fra medlem- mer af forbund under CO-industri for ledelsen.

Stk. 3

Opnås der ikke ved tillidsrepræsentantens henvendelse til ledelsen en tilfredsstillende ordning, kan tillidsrepræsentanten frit anmode sin organisation om at tage sig af sagen, men arbejdet skal fortsættes uforstyrret og afvente resultatet af organisationernes behand- ling af sagen.

Stk. 4

Efter forudgående henvendelse kan en repræsentant fra den lokale afdeling komme på virksomheden og drøfte lokale forhold med ledelsen. Der henvises i øvrigt til overens- komstens § 49, stk. 1, b.

Stk. 5

Tillidsrepræsentanten skal ved forestående ansættelser og afskedigelser bedst muligt hol- des orienteret herom og har i øvrigt påtaleret i henhold til regler for behandling af uover- ensstemmelser af faglig karakter ved eventuelt forekommende urimeligheder ved ansættelser og afskedigelser.

Stk. 6

Når tillidsrepræsentanten for at udføre sit hverv må forlade sit arbejde, skal vedkom- mende forudgående underrette ledelsen.

Stk. 7

På virksomheder, hvor arbejdsmiljøorganisation ikke er påbudt, kan tillidsrepræsentanten rejse klage og rette henstilling til virksomheden vedrørende arbejdsmiljøspørgsmål.

På virksomheder med arbejdsmiljøorganisation bør spørgsmål vedrørende arbejdsmiljø indbringes til behandling mellem organisationerne.

Hvor arbejdsmiljøudvalg findes, skal klager i første omgang behandles i dette. Hvis der ikke findes en løsning, fremsender den klagende part gennem sin organisation begæring om organisationsmæssig behandling. Begæringen skal være ledsaget af et referat af be- handlingen i arbejdsmiljøorganisationen. Tillidsrepræsentanten/erne for det omhandlede område skal orienteres om begæringen.

Stk. 8

Kvartalsvise lønstatistikker udleveres til tillidsrepræsentanten/erne, såfremt der er lokal enighed herom.

Stk. 9

Tillidsrepræsentanten skal til udførelse af sit hverv have den nødvendige adgang til it- faciliteter, herunder internet.

Dette gælder ligeledes for arbejdsmiljørepræsentanten.

Stk. 10

Tillidsrepræsentantens rettigheder, pligter eller opgaver er, udover i overenskomstens ka- pitel 1, nævnt i følgende bestemmelser:

• § 8 Lokalaftaler

• § 13 Overarbejde

• § 24, stk. 2 Akkord

• § 43, stk. 6 Uddannelsesplanlægning

• § 49 stk. 1.b. Lokalforhandling

• Bilag 2, pkt. 5 Arbejdsfordeling

• Bilag 5, pkt. 5 Funktionærlignende ansættelser

• Bilag 13, stk. 3 Arbejdsstudier

• Bilag 17 Vikarbureauer

• Bilag 18, § 6 Information og beskæftigelsesmuligheder

• Bilag 20, stk. 2 og 3 Tele-, distance- og hjemmearbejde Lærlingebestemmelser med bilag:

• § 2, stk. 3 Talsmand

• Bilag 2 Regler for faglig anerkendelse Organisationsaftaler:

• Stillingsvurderingssystem, Organisationsaftaler, side 31

• IKUF, pkt. 5.d, Organisationsaftaler, side 90

• IKUF, pkt. 11.c.3, Organisationsaftaler, side 95

• Vikardirektivet § 7, Organisationsaftaler, side 124

• Oplevelsesoverenskomsten § 4, Organisationsaftaler, side 134

• Sikkerheds- og sundhedsarbejdet, Organisationsaftaler side 153

• Databeskyttelse, Organisationsaftaler, side 75

Sidetallet henviser til den trykte udgave af Industriens Organisationsaftaler 2020 – 2023. Listen er ikke udtømmende.

§ 5. Møder med ledelsen m.v.

Stk. 1

Organisationerne er enige om, at medarbejderne og ledelsen samarbejder på den enkelte virksomhed for at modernisere virksomheden og fremme produktionen.

Hvor samarbejdsudvalg i henhold til den til enhver tid gældende samarbejdsaftale mellem hovedorganisationerne - uanset årsag - ikke er oprettet, har ledelsen efter opfordring fra tillidsrepræsentanten pligt til 6 gange årligt at tilkalde tillidsrepræsentanten for at drøfte produktionstekniske og lignende forhold og herunder give oplysninger om udsigterne for virksomhedens økonomi og de fremtidige beskæftigelsesforhold i virksomheden. Ekstra- ordinært møde kan afholdes, når en af parterne anmoder herom med angivelse af de spørgsmål, som ønskes behandlet.

Stk. 2

For møder i henhold til Samarbejdsaftalen, de i stk. 1 nævnte møder og møder indkaldt af ledelsen, samt når ledelsen i øvrigt lægger beslag på tillidsrepræsentanten i spørgsmål, der angår virksomheden og medarbejderne, betales der fuld løn samt overtidsbetaling for den tid, der måtte ligge ud over den pågældendes daglige arbejdstid.

Stk. 3

Tillidsrepræsentanter valgt under Industriens Overenskomst vil modtage et årligt veder- lag, som udbetales med en fjerdedel pr. kvartal. Vederlaget udbetales som kompensation for tillidsrepræsentantens varetagelse af sit hverv uden for dennes arbejdstid.

Vederlaget er ikke pensionsgivende eller feriepengeberettiget.

Valggrundlaget opgøres ved nyvalg af tillidsrepræsentanten og efterfølgende én gang år- ligt. Ved bortfald af tillidsrepræsentanthvervet bortfalder vederlaget.

Vederlaget udgør:

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag op til og med 49 personer modtager et årligt vederlag på kr. 9.000.

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag mellem 50 og 99 personer modtager et årligt vederlag på kr. 16.500.

Tillidsrepræsentanter med et valggrundlag på 100 personer eller derover modtager et år- ligt vederlag på kr. 33.000.

For CO-fællestillidsrepræsentanter opgøres antallet som summen af de repræsenterede.

Hvor der allerede er truffet aftale om aflønning / vederlag til tillidsrepræsentanten, mod- regnes dette i ovenstående vederlag.

Stk. 4

Hvis der lokalt er truffet aftale med en tillidsrepræsentant/fællestillidsrepræsentant om hel eller delvis aflønning, overføres aftalen på efterfølgeren, medmindre ny aftale træffes.

Lokale aftaler herom kan opsiges i henhold til § 8, stk. 1.

§ 6. Afskedigelse af tillidsrepræsentant m.v.

Stk. 1

Afskedigelse af en tillidsrepræsentant skal begrundes i tvingende årsager, og ledelsen har pligt til at give vedkommende et opsigelsesvarsel på 5 måneder.

Hvis en tillidsrepræsentant har fungeret som sådan i en sammenhængende periode på mindst 5 år, har vedkommende dog krav på 6 måneders varsel.

Stk. 2

Er afskedigelsen begrundet i arbejdsmangel, bortfalder varselspligten i henhold til stk. 1. Tillidsrepræsentanten har i sådanne tilfælde krav på 56 dages opsigelsesvarsel, medmin- dre vedkommende i henhold til § 38, hvis regler vedkommende i øvrigt er underkastet, har krav på længere varsel.

Stk. 3

Hvis en arbejdsgiver finder, at der foreligger tvingende årsager efter stk. 1 til at opsige en tillidsrepræsentant, skal vedkommende rette henvendelse til DIO I, der herefter kan rejse spørgsmålet i henhold til reglerne for fagretlig behandling.

Mæglingsmødet skal i så fald afholdes senest 10 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens fremkomst, og den fagretlige behandling skal i øvrigt fremmes mest muligt.

Hvis der ikke opnås enighed på mæglingsmødet, og virksomheden ønsker sagen videre- ført, eller der på mæglingsmødet opnås enighed om afskedigelsen, skal der på mødet af- leveres en formel opsigelse til tillidsrepræsentanten. I begge situationer regnes opsigelsesvarslet fra datoen for mæglingsmødets afholdelse.

Stk. 4

Tillidsrepræsentantens ansættelsesforhold kan ikke afbrydes i varselsperioden, før afske- digelsens berettigelse er prøvet ved fagretlig behandling.

Stk. 5

Organisationerne er enige om, at fagretlig behandling af afskedigelse af tillidsrepræsen- tanter i tilfælde af arbejdsmangel fremskyndes mest muligt, således at den fagretlige be- handling så vidt muligt afsluttes inden varselsperiodens udløb.

Stk. 6 Bortfald af hverv

En tillidsrepræsentant, der er valgt under en periode med et større antal af medarbejdere, ophører med at være tillidsrepræsentant, hvis medarbejderantallet i en periode af 3 måne- der har været mindre end 6, og ledelsen skriftligt tilkendegiver, at man ikke ønsker til- lidsrepræsentantstillingen opretholdt.

Stk. 7

IO – stk. 7 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 1

Stk. 8

For

1. arbejdsmiljørepræsentanter,

2. medlemmer af Europæiske Samarbejdsudvalg, ansat i Danmark, og

3. medarbejderrepræsentanter i bestyrelser og suppleanter

gælder samme afskedigelsesregler som for tillidsrepræsentanter, bortset fra stk. 7.

§ 7. Stedfortræder for tillidsrepræsentant

Stk. 1

Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, kan der efter aftale med ledelsen udpeges en stedfortræder for tillidsrepræ- sentanten. En stedfortræder har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, hvis vedkommende opfylder betingelserne i § 1, stk. 3.

Stk. 2

Ved udvidet drift kan tillidsrepræsentanten på de skift, hvor vedkommende ikke arbejder, og som omfatter mindst 5 medlemmer af forbundet, udpege en stedfortræder, som på tillidsrepræsentantens vegne kan søge eventuelle uoverensstemmelser løst og om nødven- digt viderebringe sagen til tillidsrepræsentanten. Meddelelse om navnet på en sådan sted- fortræder skal straks meddeles ledelsen.

Kap. II. Lokalaftaler

§ 8. Indgåelse og opsigelse af lokalaftaler m.v.

Stk. 1

Der kan mellem de lokale parter på virksomheden indgås lokale aftaler for medarbejdere omfattet af nærværende overenskomst.

Stk. 2

a. Lokalaftaler, kutymer eller reglementer samt aftaler om løn, tillæg til løn, akkord og bonussystemer kan opsiges af begge parter med 2 måneders varsel til udgangen af en måned, medmindre aftale om længere varsel er/bliver truffet.

b. Opsigelse af lokale aftaler om anvendelse af arbejdsstudier kan dog ikke ske med kortere varsel end 6 måneder til udgangen af en måned. For de i tilslutning til så- danne arbejdsstudieaftaler fastsatte minut- eller timefaktorer gælder det almindelige opsigelsesvarsel i henhold til pkt. A.

Stk. 3

I tilfælde af opsigelse i henhold til stk. 2 er det den opsigende parts pligt at foranledige lokale forhandlinger afholdt, og for så vidt enighed ikke opnås, da at lade sagen behandle ved mæglingsmøde, eventuelt organisationsmøde. Begæring om fagretlig behandling skal være den modstående organisation i hænde inden for de i stk. 2 angivne opsigelsesfrister, jf. Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter § 49 stk. 2, pkt. c.

Stk. 4

Parterne er ikke løst fra den opsagte lokalaftale, kutyme eller reglement, før disse almin- delige regler er iagttaget, selv om udløbsdatoen er passeret.

Stk. 5

Ved indgåelse af lokale aftaler, der væsentligt ændrer løn og arbejdsforhold, informerer arbejdsgiveren de berørte medarbejdere i fornødent omfang.

Stk. 6

Lokalaftaler om arbejdsforhold, indgået inden den 28. februar 1993, på virksomheder, der indtil den 28. februar 1993 var omfattet af Fællesoverenskomsten/Industrioverenskom- sten mellem Dansk Industri og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbej- derforbundet i Danmark samt Plastoverenskomsten mellem Plastindustrien i Danmark og Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark og Specialarbejderforbundet i Danmark, er, med- mindre andet aftales mellem parterne, sideløbende med overenskomsten.

Parterne i lokalaftaler, der er sideløbende med overenskomsten, kan dog begære lokalfor- handling af lokalaftalens indhold. Såfremt enighed herom ikke opnås lokalt, kan sagen videreføres til fagretlig behandling. Såfremt der ikke opnås enighed på organisationsmø- det, kan sagen ikke videreføres, hvilket medfører, at aftalen fortsætter uændret.

Stk. 7

Der er adgang til ved lokalaftale at supplere og fravige bestemmelserne i overenskom- stens kapitler 1, 3, 4 og 10. Sådanne lokalaftaler skal være skriftlige og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler. Lo- kalaftalerne skal sendes til organisationerne til orientering.

Det kan i forbindelse med aftaler om udvidet arbejdstid efter ovenstående bestemmelse endvidere aftales, at pensionsopsparing, jf. § 34, bidrag til fritvalgslønkontoen, jf. § 25, samt feriegodtgørelse jf. Ferielovens §§ 26 og 27, stk. 2, kan konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder for så vidt angår de timer, der ligger ud over den i § 9, stk. 1 og § 15, stk. 4 nævnte gennemsnitlige ugentlige arbejdstid. Varierende ugentlig arbejdstid efter § 9, stk. 2 eller overarbejde efter § 13 betragtes ikke som udvidet arbejds- tid i denne sammenhæng.

Konverteringen, ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Anm. til stk. 6.

Ved lokalaftaler om arbejdsforhold i stk. 6 forstås alle andre lokalaftaler end lokalaftaler om løn og tillæg til løn samt akkord og bonussystemer samt kutymer og reglementer.

Kap. III. Arbejdstiden

§ 9. Den normale arbejdstid

Stk. 1

Arbejdstiden fastlægges pr. uge, måned eller år på basis af en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer pr. uge ved almindeligt dagarbejde, på skifteholdenes daghold og ved forskudt arbejdstid.

IO – stk. 1, afsnit 2-12 gælder ikke i Post Danmark se lokalaftale nr. 2.1.

Stk. 2.

IO – stk. 2, gælder ikke i Post Danmark se lokalaftale nr. 2.1.

Stk. 3

Den fastsatte arbejdstid er effektiv. Inden for den på virksomheden gældende arbejdstid skal værktøjer, maskiner m.v. udnyttes fuldt ud, og arbejdsgiveren kan føre kontrol med arbejdstidens overholdelse. Organisationerne er enige om, at arbejdstiden så vidt muligt kun afbrydes af en spise- og hvilepause.

Stk. 4

På de steder, hvor nærværende overenskomst ifølge sagens natur ikke kan være bestem- mende for den normale arbejdstid, fastsættes arbejdstiden som hidtil i overensstemmelse med den, der er gældende for de øvrige medarbejdere på den pågældende virksomhed.

Stk. 5

IO – stk. 5 gælder ikke i Post Danmark se lokalaftale nr. 2.1.

§ 10. Weekendarbejde

IO - § 10 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 2.1.

§ 11. Deltidsbeskæftigelse

Stk. 1

Virksomheder og medarbejdere, der måtte være interesseret heri, kan træffe aftale om deltidsbeskæftigelse.

Stk. 2

IO - stk. 2 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 3.

Stk. 3

Virksomhederne kan ikke afskedige fuldtidsbeskæftigede og i stedet for disse medarbej- dere ansætte deltidsbeskæftigede. Det betragtes i øvrigt som usagligt, såfremt en medar- bejder afskediges, fordi denne har afslået at arbejde på deltid, eller fordi medarbejderen har anmodet om at arbejde på deltid.

Stk. 4

Aflønningen af deltidsbeskæftigede sker i henhold til de almindeligt gældende overens- komstmæssige bestemmelser, således at der ikke må ydes de deltidsbeskæftigede nogen form for lønmæssig kompensation, fordi arbejdstiden er kortere end den normale.

Stk. 5

IO - stk. 5 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 3.

Stk. 6

Parterne er enige om det naturlige i, at de deltidsbeskæftigede medarbejdere er medlem- mer af samme faglige organisation som de øvrige på virksomheden beskæftigede tilsva- rende medarbejdere.

Stk. 7

Parterne er endvidere enige om at overarbejde i forbindelse med deltidsbeskæftigelse kun undtagelsesvis bør finde sted.

Stk. 8

Parterne er omfattet af organisationsaftale af 22. januar 2000 om implementering af Rå- dets direktiv 97/81/EF af 15. december 1997 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde, der er indgået mellem UNICE, CEEP og EFS.

Aftalen om EU-implementering er optrykt som bilag 15.

§ 12. Flextid

Under forudsætning af lokal enighed er der adgang til at træffe aftale om flextid. Aftaler herom kan træffes med enten den enkelte medarbejder eller grupper af medarbejdere.

Flextiden skal lægges inden for tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00, men kan dog også etableres på skiftehold.

Den daglige arbejdstid bør normalt ikke være under 6 timer i virksomheder med 5 dages uge.

Begæring om indførelse af flextid kan ikke gøres til genstand for fagretlig behandling.

Anm.

Virksomheder inden for fiskeindustrien og fjerkræslagterier - se Speciel del, § 1 og § 2.

§ 13. Overarbejde

Stk. 1 Indledning

Organisationerne er enige om at overarbejde så vidt muligt bør undgås.

Der kan dog forekomme forhold, der nødvendiggør overarbejde af hensyn til virksomhe- dens drift eller rettidig færdiggørelse af indgåede ordrer, forpligtelser etc.

Overarbejde udføres efter nedenstående regler.

Stk. 2 Definition af overarbejde

Overarbejde er arbejde, der udføres uden for den i den enkelte uge fastlagte daglige ar- bejdstid for den enkelte medarbejder (jf. overenskomstens §§ 9, 10, 12, 14 og 15).

Stk. 3 Systematisk overarbejde

I virksomheder med varierende produktionsbehov, og hvor de lokale parter forgæves har søgt at opnå en lokalaftale om varierende ugentlig arbejdstid, jf. § 9, stk. 2, kan virksom- heden varsle systematisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte med- arbejders normale arbejdstid.

Systematisk overarbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalender- dage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.

Systematisk overarbejde skal – medmindre andet aftales mellem virksomhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, videreføres.

Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6 x 24 timer.

Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke placeres i et opsigelses- varsel, medmindre virksomheden og medarbejderen er enige herom.

Anm.: Se Bilag 23 – Forståelse af protokollat om ”Systematisk overarbejde”.

Stk. 4 Tillidsrepræsentantens rolle

I relation til overarbejde har tillidsrepræsentanten en særlig rolle.

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang. Se nærmere i stk. 5.

Det kan aftale med en tillidsrepræsentant, at overarbejde ikke afspadseres. Se nærmere i stk. 8.

Det kan aftales med en tillidsrepræsentant, at afspadsering holdes i timer og ikke som hele fridage. Se nærmere i stk. 8.

Såfremt der er valgt en tillidsrepræsentant, kan der i enighed med denne etableres en ord- ning vedrørende tilbageholdelse af indtjent løn til brug for afspadsering. Hvis der ikke er valgt en tillidsrepræsentant, kan en sådan ordning etableres i enighed mellem de lokale parter. Se nærmere i stk. 8.

Stk. 5 Varsling af overarbejde

Overarbejde ud over 1 time skal varsles dagen før inden normal arbejdstids ophør Hvis sådant overarbejde ikke er varslet rettidigt, eller hvis varslet overarbejde ikke kommer til udførelse, betales pr gang:

1.3.2020	kr 105,10
1.3.2021	kr 106,80
1.3.2022	kr 108,50

Tillidsrepræsentanten skal holdes orienteret om overarbejdets omfang

Orienteringen skal så vidt muligt ske forud for overarbejdets påbegyndelse Såfremt dette ikke er muligt, skal orienteringen ske hurtigst muligt efter overarbejdets påbegyndelse.

Overenskomstparterne anbefaler, at virksomheden og tillidsrepræsentanten i en lokalaf- tale udarbejder retningslinjer for, hvor- dan og hvornår orienteringen skal finde sted.

Orienteringspligten gælder også ved indhentelse af forsømt tid, der hidrører fra overens- komststridig arbejdsnedlæggelse.

Stk. 6 Opgørelse af overarbejdstiden

IO - stk. 6 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 2.1.

Stk. 7 Betaling for overarbejde

IO – stk. 7 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 2.1.

Stk. 8 Afspadsering

IO – stk. 8 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 2.1.

Stk. 9 Sygdom og afspadsering

IO – stk. 9 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 2.1.

Stk. 10 Forsømt tid ved overenskomststridig arbejdsnedlæggelse

En overenskomststridig arbejdsnedlæggelse betragtes som forsømt tid fra dennes start.

Når den forsømte tid hidrører fra en overenskomststridig arbejdsnedlæggelse, ydes ikke overtidsbetaling for nogen timer, før de forsømte timer er præsteret af medarbejderen ud over dennes normale arbejdstid. Udførelse af de manglende timer kan varsles af arbejds- giveren efter reglen i stk. 4 til udførelse inden for 14 dage efter, at arbejdet er genoptaget efter den overenskomststridige arbejdsnedlæggelse.

§ 14. Forskudt arbejdstid

IO § 14 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 2.1. og lokalaftale nr. 2.2

Kommentar: ved arbejde på skiftehold anvendes bestemmelserne i § 15 om arbejdstid og betaling for arbejde på skif- tehold.

§ 15. Skifteholdsarbejde

Stk. 1 Anvendelse af skifteholdsarbejde 1.1

Skifteholdsarbejde er en af flere måder, som man kan tilrettelægge udvidet driftstid på.

1.2

Ved skifteholdsarbejde kan arbejdstiden placeres inden for hele døgnet, på alle ugens dage, hele året.

1.3

Skifteholdsarbejdere har forskellige daglige arbejdstider og arbejder efter en arbejdstids- plan.

Stk. 2 Forudsætninger for skifteholdsarbejde 2.1

Skifteholdsarbejde forudsætter, at der arbejdes på forskellige daglige arbejdstider efter en forud aftalt arbejdstidsplan, jf. stk. 3.6.

2.2

Arbejdstidsplaner kan udarbejdes på følgende grundlag:

1 Arbejdstidsplaner udarbejdes på baggrund af principper, der er lokal enighed om

2 Arbejdstidsplaner udarbejdes ved lokal enighed

3 Hvor der ikke kan opnås enighed om en arbejdstidsplan, kan virksomheden fastlægge en arbejdstidsplan, efter bestemmelserne i protokollat af 20. februar 1995 ”Hold- drift”.

2.3

En medarbejder, hvis arbejdstid er fastlagt i en arbejdstidsplan med faste uger, i turnus eller efter skifteholdsplan, jf. stk. 3.6, betragtes som skifteholdsarbejder

Stk. 3 Placering af arbejdstid ved skifteholdsarbejde 3.1

I forbindelse med skifteholdsarbejde regnes døgnet fra kl. 06.00 til kl. 06.00 eller fra

normal arbejdstids begyndelse i den enkelte virksomhed til samme tidspunkt næste mor- gen, medmindre andet er skriftligt aftalt.

3.2

Skifteholdsarbejdere har forskellige daglige arbejdstider og arbejder i hold med skiftende arbejdstider. Der kan dog arbejdes på faste arbejdstider (faste hold) på alle 3 skift, såfremt der er enighed herom.

3.3

Ved tilrettelægning af arbejdstidsplanen skal der på bedst mulig måde gives skifteholds- arbejdere weekendfrihed.

3.4

Virksomhedens driftstid er uafhængig af den enkelte skifteholdsarbejders overenskomst- mæssige arbejdstid.

3.5

Holdene afløser normalt hinanden, men hvor virksomhedens drift kræver det, kan holdene overlappe hinanden, eller der kan være slip imellem dem.

3.6

Arbejdstiden fastlægges i en arbejdstidsplan, der indeholder en oversigt over de enkelte vagters placering. Arbejdstidsplanen kan udformes efter 3 forskellige principper:

a. Faste uger: kombination af hele uger med fast ugentlig arbejdstid på enten 1., 2. eller

3. skift, der gentages løbende.

b. Turnus: kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift, der gentages løbende over en turnusperiode.

c. Skifteholdsplan: kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift, der fastlægges for en given kalenderperiode.

Stk. 4 Normal arbejdstid ved skifteholdsarbejde 4.1

Den normale arbejdstid ved skifteholdsarbejde er afhængig af, hvilket af de tre princip- per for fastlæggelse af arbejdstiden der anvendes:

a. Faste uger: Ved en arbejdstidsplan med hele uger med fast ugentlig arbejdstid på enten 1., 2. eller 3. skift er den normale ugentlige arbejdstid:

1. 37 timer for den enkelte skifteholdsarbejder ved arbejde på 1. skift

2. 34 timer for den enkelte skifteholdsarbejder ved arbejde på 2. eller 3. skift.

Den enkelte skifteholdsarbejders arbejdstid skal løbende reduceres med 1/5 af ugenor- men, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens første fem dage.

IO – stk. 1, afsnit 6 – 7 gælder ikke Post Danmark A/S.

Der kan etableres overarbejde på indtil 3 timer pr. uge på alle tre skift, forudsat at der er lokal enighed herom.

b. Turnus: Ved en arbejdstidsplan med en kombination af vagter på enten 1., 2. eller 3. skift er den gennemsnitlige normale ugentlige arbejdstid i hver enkelt turnusperiode

1. 35 timer ved en kombination af vagter på 1., 2. og 3. skift.

2. 35,5 timer ved en kombination af 1. og 2. skift og en kombination af 1. og 3. skift.

3. 34 timer ved en kombination af vagter på 2. og 3. skift.

Timer ud over de anførte gennemsnit i den enkelte uge lægges som hele fridage i tur- nusperioden.

Den enkelte skifteholdsarbejders arbejdstid skal løbende reduceres med 1/5 af ugenor- men, når en søgnehelligdag, feriedag eller overenskomstmæssig fridag falder på en af ugens første fem dage.

IO – stk. 1, afsnit 15 og 16 gælder ikke Post Danmark A/S.

c. Skifteholdsplan: Ved en arbejdstidsplan med en kombination af vagter på enten 1.,

2. eller 3. skift er den gennemsnitlige normale ugentlige arbejdstid i hver enkelt ka- lenderperiode, arbejdstidsplanen er udarbejdet for

1. 35 timer ved en kombination af vagter på 1., 2. og 3. skift.

2. 35,5 timer ved en kombination af 1. og 2. skift og en kombination af 1. og 3. skift.

3. 34 timer ved en kombination af vagter på 2. og 3. skift.

Xxxxx ud over de anførte gennemsnit i den enkelte uge lægges som hele fridage i den kalenderperiode, arbejdstidsplanen er udarbejdet for.

Den enkelte skifteholdsarbejders samlede arbejdstid i arbejdstidsplanen reduceres med 1/5 af den gennemsnitlige ugenorm for hver søgnehelligdag, feriedag eller overens- komstmæssig fridag, der falder på en af ugens første fem dage i hele den kalenderperi- ode, arbejdstidsplanen er udarbejdet for.

Stk. 5 Etablering af og overgang til skifteholdsarbejde 5.1

Der kan etableres skifteholdsarbejde for hele virksomheden, enkelte afdelinger eller en- kelte produktionsområder. Et hold kan bestå af en eller flere skifteholdsarbejdere.

5.2

Der kan etableres skifteholdsarbejde for et bestemt arbejde, der hidtil er udført efter reg- lerne om forskudt tid efter § 14, men ikke ensidigt lade et bestemt arbejde, der er etable- ret som skifteholdsarbejde, afløse af hold på forskudt tid efter § 14.

5.3

Ved etablering af skifteholdsarbejde skal medarbejderne gives mindst 5 x 24 timers var- sel (alle kalenderdage indgår).

Samme varsel skal gives til medarbejdere, der ikke er skifteholdsarbejdere, men som overføres til skiftehold.

5.4

Xxxxxxx skal ikke gives til nyansatte medarbejdere, som antages til skiftehold.

For medarbejdere, der allerede er skifteholdsarbejdere, skal ændringer i arbejdstiden ske efter stk. 7.

5.5

Såfremt varslet ikke er givet, betales ind til varslets udløb med tillæg svarende til sæd- vanlige overarbejdstillæg, efter reglerne i § 13, stk. 7 for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Hvis en sådan ikke findes for alle, anvendes den enkelte skifteholdsarbejders eller afdelings normale dagarbejdstid. Der er tale om en be- talingsregel, som træder i stedet for betaling af skifteholdstillæg, men arbejdet er ikke overarbejde.

5.6 Varighed

Hvis en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fort- sætte arbejdet på skiftehold ud over 3 døgn, betales som ved manglende varsel, jf. stk. 5.5.

Stk. 6 Tillægsbetaling for skifteholdsarbejde 6.1

Der henvises til stk. 7 for en nærmere beskrivelse af de begreber, der anvendes i stk. 6.

6.2
Skifteholdsarbejde betales med følgende:	1.3.2020	1.3.2021	1.3.2022
Tillæg 1 pr. time	42,15	42,85	43,50
Tillæg 2 pr. time	90,25	91,70	93,20
Tillæg 3 pr. time	90,60	92,05	93,50
Tillæg 4 pr. time	28,40	28,85	29,30
Tillæg 5 pr. gang	226,00	229,65	233,30

6.3

Hverdage fra kl. 18.00 til kl. 06.00 med undtagelse af lørdage: Tillæg 1. Fra lørdag kl. 14.00 til søndagsdøgnets afslutning: Tillæg 2 Søgnehelligdage og overenskomstmæssige fridage: Tillæg 2

Der skal ikke herudover ydes betaling i henhold til § 13 for den normale planlagte ar- bejdstid.

6.4

Det kan lokalt aftales, at betalingerne påbegyndes og afsluttes indtil 8 timer tidligere end anført. På denne måde kan der med samme tillægsbetalinger gives fri fredag aften/nat i stedet for søndag aften/nat. Afsluttes f.eks. betalingen for søndagsdøgnet søndag aften kl. 22.00, betales Tillæg 1 fra dette tidspunkt til mandag kl. 06.00. Som følge heraf betales Tillæg 2 fra lørdag kl. 06.00 til søndag kl. 22.00.

6.5 Overarbejde

Ved overarbejde på tidspunkter, hvor der ydes skifteholdstillæg (Tillæg 1 eller 2, jf. oven- for), betales foruden overtidstillæg det til tidspunktet svarende skifteholdstillæg.

6.6 Arbejde på eller forskydning af fridage

Ved søgnehelligdage eller overenskomstmæssige fridage skal arbejdstiden reduceres, så- ledes at der ved skiftehold med faste uger eller turnus, jf. stk. 4.1 a. og b., gives en erstat- ningsfridag på en anden arbejdsdag, eller ved at reducere arbejdstiden i en given skifteholdsplan, jf. stk. 4.1 c.

Hvis erstatningsfridagen ikke kan gives, skal der foruden overtidsbetaling og Tillæg 2, for arbejde på søgnehelligdagen eller den overenskomstmæssige fridag betales et ekstra tillæg pr time: Tillæg 3.

Hvis der skal arbejdes på eller ske forskydning af vagtlistefridage, skal dette betales efter reglerne i stk. 8.5.

6.7 Ekstra fridage

Under forudsætning af lokal enighed kan der træffes aftale om, at op til 40 pct. af Tillæg 1 og 2 kan indsættes på skifteholdsarbejderens Fritvalgs Lønkonto og anvendes som løn i forbindelse med ekstra fridage.

Stk. 7 Ændring af fastlagt arbejdstid ved skifteholdsarbejde

Den fastlagte arbejdstid kan ændres på flere måder:

a. Afbrydelse. Et eller flere hold (ikke enkeltpersoner på disse) afslutter arbejdet i den indeværende arbejdstidsplan, så der enten ikke arbejdes efter skifteholdsreglerne mere, eller den hidtidige arbejdstidsplan erstattes af en anden arbejdstidsplan.

b. Omlægning. Et eller flere hold (ikke enkeltpersoner på disse) får ændret placeringen af arbejdstiden i den indeværende arbejdstidsplan inden for rammerne (dvs. uændret normtid) af denne.

c. Overflytning. En eller flere skifteholdsarbejdere får ændret placeringen af sin ar- bejdstid til de arbejdstider, der gælder for et andet hold end det, skifteholdsarbejderen hidtil var på.

d. Akut overflytning. Overflytning på grund af akutte hændelser. Ved akutte hændelser forstås hændelser, som ikke er normalt forekommende, og som ikke kan forudses mindst 5 x 24 timer forinden, herunder akut opstået sygdom, andre medarbejderes udeblivelse uden aftale, lastning og losning af skibe og havari på tekniske installati- oner, som har afgørende indflydelse på produktionen.

e. Forskydning af vagtlistefridag. En eller flere skifteholdsarbejdere eller hold får inden for en periode på op til 4 uger ændret placeringen af en planlagt vagtlistefridag til en dag, der efter arbejdstidsplanen skulle have været arbejdet.

f. Inddragelse af vagtlistefridag. En eller flere skifteholdsarbejdere eller hold får ind- draget en vagtlistefridag, der falder på en hverdag, uden at der gives en anden fridag i stedet.

Ved disse ændringer kan der være krav om varsel, opgørelse af arbejdstiden og tillæg, jf. stk. 8 og følgende oversigt.

Ændring Varsel Opgørelse Tillæg

a Afbrydelse	Ja	Ja	Nej*
b Omlægning	Ja	Ja	Nej*
c Overflytning	Ja	Ja	Nej*
d Akut overflytning	Nej	Ja	Ja
e Forskydning	Nej	Nej	Ja
f Inddragelse	Nej	Nej	Ja

*Hvis varslet er overholdt

Stk. 8 Varsel, opgørelse og tillæg ved ændring af fastlagt arbejdstid

8.1 Varsel

Ændringer efter stk. 7, a), b) og c) skal varsles med mindst 5 x 24 timers varsel (alle ka- lenderdage indgår). Ændringer efter stk. 7, d) og e) bør varsles i så god tid som muligt.

Ændringer kan varsles uanset grundlaget for arbejdstidsplanen, jf. stk. 2.

Hvis arbejdstiden skal ændres inden varslets udløb, betales de skifteholdsarbejdere, der har krav på varsel, med tillæg svarende til sædvanlige overarbejdstillæg, for den tid, der ligger uden for virksomhedens normale dagarbejdstid. Hvis en sådan ikke findes for alle, anvendes den enkelte medarbejders (eller afdelings/gruppes) normale dagarbejdstid. Der er tale om en betalingsregel, som træder i stedet for betaling af skifteholdstillæg, men arbejdet er ikke overarbejde.

8.2 Opgørelse af arbejdstiden

Ved ændringer efter stk. 7, a), b), c) og d) skal arbejdstiden opgøres individuelt for hver enkelt skifteholdsarbejder i den lønperiode, ændringen sker i.

Opgørelsen foretages ved:

1. at sammentælle de arbejdstimer, der faktisk er blevet arbejdet i den lønningsperiode, hvor ændringen får virkning, og

2. sammenholde dette antal med den overenskomstmæssige normtid, jf. stk. 4, dvs. efter evt. reduktion, for denne lønningsperiode

Hvis opgørelsen af arbejdstiden viser, at skifteholdsarbejderen har arbejdet mere end den overenskomstmæssige normtid i lønningsperioden, skal der betales med et tillæg sva- rende til sædvanlig overarbejdsbetaling begyndende med de laveste satser for de over- skydende timer. De lave satser bruges kun en gang i hver opgørelse.

Hvis opgørelsen viser, at skifteholdsarbejderen har arbejdet mindre end den overens- komstmæssige normtid i lønningsperioden, skal der for dette antal timer betales sædvan- lig betaling for timelønsarbejde, men eksklusive alle andre tillæg.

Egentlige overarbejdstimer indgår ikke i opgørelsen. Timer, der af anden grund betales med tillæg svarende til overtidsbetaling, indgår i opgørelsen.

8.3 Opgørelse af arbejdstiden ved afskedigelse

Hvis en skifteholdsarbejder afskediges uden egen skyld, skal der ligeledes efter stk. 8.2 ske en opgørelse af den lønningsperiode, hvor skifteholdsarbejderen fratræder.

Den overenskomstmæssige normtid i den lønperiode, hvor skifteholdsarbejderen fratræ- der, beregnes ved at gange det antal hverdage på ugens 5 første dage (mandag-fredag), der er i opsigelsesvarslet, med 1/5 af den gennemsnitlige ugentlige overenskomstmæssige normtid, jf. stk. 4.

8.4 Akut overflytning

Skifteholdsarbejdere, der på grund af akutte hændelser, jf. stk. 7 d), får afbrudt eller om- lagt deres skifteholdsarbejde eller overflyttes til et andet hold, har ikke krav på 5 x 24 timers varsel.

Ved overflytning som følge af akutte hændelser betales et engangsbeløb, jf. stk. 6.2, Til- læg 5.

Eksisterende lokale ordninger kan ikke forringes ved denne bestemmelse.

8.5 Forskydning og inddragelse af vagtlistefridag

Vagtlistefridage kan forskydes, uden at dette er led i en omlægning af en arbejdstidsplan, dog højst i en periode på 4 uger, medmindre andet aftales lokalt. Forskydes en vagtliste- fridag, betales pr. time: Tillæg 4.

Vagtlistefridage, der falder på en hverdag, kan inddrages, uden at skifteholdsarbejderen får en anden fridag i stedet. Betaling for arbejde på denne dag sker med overenskomst- mæssig ekstra betaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, jf. § 13, stk. 7, nr. 2, samt det til tidspunktet svarende skifteholdstillæg (Tillæg 1 eller 2).

Tillæg 3 ydes, hvis en vagtlistefridag falder på en søgnehelligdag, der falder på en af ugens fem første hverdage, og der ikke kan gives en erstatningsfridag. Tillægget betales ud over overtidsbetaling for arbejde på en tilsikret hverdagsfridag, jf. § 13, stk. 7, nr. 2 for det antal timer, arbejdstiden skulle have været reduceret med, jf. stk. 3.

Stk. 9 Lokalaftaler

Ud over de i denne paragraf nævnte bestemmelser er der adgang til at indgå lokalaftaler under hensyntagen til virksomhedernes særlige forhold om lægning af arbejdstid, hold- skifte og spisepauser samt udjævning af betalingerne over en periode. Sådanne aftaler skal indgås skriftligt og sker i henhold til § 8.

Stk. 10 Helbredskontrol ved natarbejde

I Industriens Overenskomst bilag 10 – Organisationsaftale om implementering af EU- arbejdstidsdirektiv har overenskomstparterne aftalt regler om, at natarbejdere skal tilby- des en virksomhedsbetalt helbredskontrol, inden de påbegynder beskæftigelse som nat- arbejder, og at medarbejdere, der efter samme bilags pkt. 2-4 bliver klassificeret som natarbejdere, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højst 2 år. Bilaget indeholder desuden regler om, hvornår og hvordan helbredskontrollen skal gen- nemføres.

I protokollat af 6. april 2011 om implementering af model for helbredskontrollens gen- nemførelse i Industriens Organisationsaftaler har overenskomstparterne fastsat uddy- bende regler for, hvordan helbredskontrollen skal foregå i praksis.

§ 16. EU-Arbejdstidsdirektiv

Parterne er omfattet af organisationsaftale af 20. februar 1995 om implementering af EU- Arbejdstidsdirektiv.

Aftalen er optrykt som bilag 10.

§ 17. Direktiv om børn og unge

Parterne er omfattet af protokollat af 20. februar 1995 om implementering af direktiv om børn og unge.

Aftalen er optrykt som bilag 11.

§ 18. Fridage

IO § 18 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 2.1.

Kap. IV. Ude- og Rejsearbejde

§ 19. Udearbejde

IO § 19 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 20.

§ 20. Rejsearbejde

IO § 20 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 20.

§ 21. Benyttelse af eget køretøj i virksomhedens tjeneste

IO § 21 gælder ikke i Post Danmark, se særaftale nr. 20.

Kap. V. Lønforhold

Anvendelse af tidløn eller produktivitetsfremmende lønsystemer bør lokalt afpasses efter den enkelte virksomheds særlige forhold på en sådan måde, at virksomhedens produkti- vitet og konkurrenceevne og dermed beskæftigelsesmuligheder fremmes mest muligt.

§ 22. Almindelige timelønsbestemmelser

Se også lokalaftale nr. 3.

Stk. 1

Mindstebetalingssatserne for timelønsarbejde pr. time udgør:

Pr. 1. marts 2020 for voksne medarbejdere for medarbejdere under 18 år	kr. 122,15 kr. 70,35
Pr. 1. marts 2021 for voksne medarbejdere	kr. 124,65
for medarbejdere under 18 år	kr. 71,80
Pr. 1. marts 2022
for voksne medarbejdere	kr. 127,15
for medarbejdere under 18 år	kr. 73,20

Stk. 2

Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisationernes eller deres medlemmers side.

Overenskomstparterne finder det naturligt, at man medregner eksempelvis de lønstignin- ger, der følger af eventuelle stigninger i Fritvalgs Lønkontoen, i forbindelse med de lokale lønforhandlinger.

Forhandlinger om lønændringer kan højst finde sted en gang i hvert overenskomstår, dvs. perioden fra 1. marts til 1. marts.

Stk. 3

Hvor misforhold vedrørende lønnen som helhed taget skønnes at være til stede, har orga- nisationerne påtaleret over for hinanden i henhold til Xxxxxx for behandling af uoverens- stemmelser af faglig karakter.

Stk. 4

Virksomheden skal principielt lægge en systematisk vurdering til grund ved fastsættelsen af lønspredningen, således at der for den enkelte medarbejder tages behørigt hensyn f.eks.

til dennes dygtighed, erfaring, uddannelse og indsats i produktionen, ligesom der skal tages hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige gener, der er forbundet med arbejdets udførelse. Den systematiske vurdering kan eventuelt ske i et kvalifikati- onslønsystem.

Anm.

Særlige timelønsbestemmelser - se Speciel del

§ 23. Supplerende lønsystemer

Se også lokalaftale nr. 3.

Stk. 1

Der kan individuelt eller kollektivt aftales lønsystemer, som supplerer lønnen fastsat efter

§ 22. Et supplerende lønsystem kan f.eks. være resultatløn, bonus, produktionstillæg, præ- stationsløn, funktionsløn, jobtillæg, genetillæg eller et system baseret på teamets kvalifi- kationer.

Stk. 2

Betalingen i supplerende lønsystemer kan højst ændres en gang pr. overenskomstår.

Stk. 3

Aftaler om supplerende lønsystemer bør være skriftlige.

Stk. 4

Kollektive aftaler om supplerende lønsystemer kan opsiges i henhold til § 8, medmindre andet aftales.

Individuelle aftaler kan opsiges med den enkeltes individuelle opsigelsesvarsel, medmin- dre andet aftales.

Stk. 5

Ved bortfald af det supplerende lønsystem aflønnes medarbejderen med lønnen fastsat efter § 22 samt evt. andre fortsættende, supplerende tillæg.

§ 24. Akkord

Stk. 1

a. Akkord kan aftales gennem fri forhandling og/eller lokalaftale.

b. Betaling for akkord kan højst ændres en gang pr. overenskomstår.

c. Eksisterende lokale aftaler for fastsat arbejde, som ikke kan opsiges eller ophøre, før arbejdet er færdiggjort, er ikke omfattet af pkt. b.

Stk. 2

a. Hvor akkord fastsættes gennem fri forhandling, sker dette ved forhandling mellem arbejdsgiveren og den eller de medarbejdere, akkorden tilbydes.

b. Kan enighed ikke opnås, er hver af parterne berettiget til at tilkalde tillidsrepræsen- tanten til at deltage i den videre forhandling.

c. Opnås ikke enighed, udføres arbejdet for en betaling, der er 11 pct. mindre end den gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forud for forhandlingerne liggende kvartal for den medarbejdergruppe i virksomheden, vedkommende tilhører.

Betalingen kan dog ikke være mindre end den overenskomstmæssige mindstebeta- ling.

Det betragtes som misbrug af bestemmelsen, hvis den anvendes som grundlag for aflønning af en væsentlig del af medarbejderne i akkordarbejde.

Stk. 3

Priskuranter, stykakkord og andre faste akkordpriser samt lokalaftalte akkorder kan opsi- ges i henhold til § 8.

Stk. 4

Der føres akkordbog eller akkordkartotek over alle akkorder, således at arbejdets omfang, begrænsning, pris m.m. tydeligt fremgår heraf. Medarbejderne har adgang hertil. Tidli- gere indførte akkorder behøver ikke indskrives på ny.

Stk. 5

Ved akkordarbejde udbetales den enkelte medarbejders sædvanlige timeløn som forskud, medmindre andet aftales.

Stk. 6

For deltagelse i interne informations- og instruktionsmøder i arbejdstiden betales medar- bejdere, der afbrydes i akkordarbejde, med den gennemsnitlige akkord- og timelønsfor- tjeneste i det foregående kvartal for den medarbejdergruppe, vedkommende tilhører.

Stk. 7

I tilfælde, hvor en medarbejder udfører en del af et arbejde, der er givet i akkord til en eller flere andre medarbejdere, hvis produktion er afhængig af førstnævnte medarbejders indsats, bør der, hvis muligt, forud for arbejdets begyndelse aftales en særakkord med vedkommende for denne del af arbejdet.

Såfremt dette ikke er muligt, aftales et passende tillæg til timelønnen med den pågældende medarbejder.

Stk. 8

Ved akkordens afslutning afleverer medarbejderen sin akkordseddel for godkendelse af arbejdet.

Når arbejdet er godkendt, opgøres den eventuelle forskel så vidt muligt til den førstkom- mende lønningsdag, dog senest 4 uger efter arbejdets godkendelse.

Stk. 9

Overskud ved fællesakkord fordeles på grundlag af den enkelte medarbejders timeløn og anvendte timer, medmindre andet er aftalt.

Anm.

De lokale parter kan søge råd og bistand vedrørende lønsystemer hos organisationerne samt i "Plusløn", som er organisationernes metodevejledning i lønsystemer.

§ 25. Fritvalgs Lønkonto

Stk. 1

a. Virksomheden indbetaler på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto 4,0 pct. af den fe- rieberettigede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.

b. Med virkning fra den 1. marts 2020 indbetales yderligere 1,0 pct. af den ferieberetti- gede løn, som stilles til rådighed for medarbejderens frie valg.

Dette bidrag reguleres:

1. marts 2021 til 2,0 pct.

1. marts 2022 til 3,0 pct.

c. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til Fritvalgs Lønkontoen i forbin- delse med sit frie valg inden 1. august (i 2020: 1. april), kan virksomheden udbetale det resterende bidrag løbende sammen med medarbejderens løn, dog maksimalt bi- draget efter stk. 1, litra b, medmindre de lokale parter har aftalt andet. Det er en for- udsætning for udbetaling, at virksomheden kan dokumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.

Overenskomstparterne opfordrer til, at virksomheden tager initiativ til en dialog med medarbejderne om Fritvalgs Lønkontoens muligheder.

d. De lokale parter kan aftale, at bidrag til Fritvalgs Lønkontoen efter stk. 1, 2, 3 og 4 ligeledes udbetales løbende sammen med lønnen.

Stk. 2

a. Medarbejdere, der pr. 1. maj har ret til feriefridage, skal inden den 1. april hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i peri- oden 1. maj 2020 – 31. december 2021, mod i stedet løbende at få afsat yderligere

0,375 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag i perioden 1. maj 2020 –

31. august 2021. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 18, stk. 2.

Ovenstående litra a bortfalder 1. september 2020 og erstattes af følgende:

a. Medarbejdere, der pr. 1. september har ret til feriefridage, skal inden den 1. august hvert år vælge eller fravælge muligheden for at afholde en eller flere af feriefridagene i den kommende ferieafholdelsesperiode, mod i stedet i ferieåret (1. september – 31. august) løbende at få afsat yderligere 0,5 pct. af den ferieberettigede løn pr. fravalgt feriefridag. Hvis alle fem feriedage fravælges, afsættes der således yderligere i alt 2,5 pct. Det antal feriefridage, som ønskes afholdt, afvikles og betales efter de nugældende regler i § 18, stk. 2.

b. Nyansatte medarbejdere, der efter 9 måneders ansættelse opnår ret til feriefridage, kan vælge, om en eller flere af de fem feriefridage ønskes afholdt efter nugældende regler. Det antal feriefridage, som ikke ønskes afholdt, indbetales til Fritvalgs Lønkontoen med beløbet pr. ubrugt feriefridag i § 18, stk. 2 f. For efterfølgende ferieår kan med- arbejderen vælge efter stk. 2 a.

c. En medarbejder, som har fravalgt en eller flere feriefridage, og derefter har sammen- hængende fravær over tre måneder som følge af sygdom eller tilskadekomst, kan rejse krav om et supplement til Fritvalgs Lønkontoen. Medarbejderen skal rejse kravet in- den 3 uger efter ferieafholdelsesperiodens (i 2020: ferieårets) udløb.

Supplementet udgør.

• værdien af de fravalgte feriefridage, hvis medarbejderen skulle have dem udbetalt som ikke afholdte feriefridage efter Industriens Overenskomst § 18 stk. 2 f.

• fratrukket den del af Fritvalgs Lønkontoen, der stammer fra de fravalgte feriefri- dage.

Stk. 3

For alle medarbejdere, der ikke får løn på søgnehelligdage, henlægges opsparingen på 4 pct. af den ferieberettigede løn til Fritvalgs Lønkontoen.

Stk. 4

På virksomheder, hvor der for medarbejdere omfattet af overenskomstens pensionsord- ning er aftalt et højere pensionsbidrag end 12 pct., kan virksomheden og medarbejderen aftale at indbetale det ekstra beløb til Fritvalgs Lønkontoen i stedet for til pensionsord- ningen.

Stk. 5

Medarbejderen kan vælge mellem følgende:

a. Løn i forbindelse med fritid:

Alle medarbejdere kan vælge dette element.

Når medarbejderen holder fri i forbindelse med ferie, søgnehelligdage, feriefridage eller overenskomstmæssige fridage, barns 2. hele sygedag eller børneomsorgsdage, kan medarbejderen vælge at få udbetalt et beløb fra sin konto.

Fra 1. maj 2020 gælder ovenstående også for afholdelse af frihed til børns lægebesøg.

Medarbejderen vælger selv, hvor stor udbetalingen skal være, idet der dog aldrig kan udbetales større beløb, end der til enhver tid indestår på den pågældende medarbejders opsparingskonto.

Virksomheden fastsætter passende procedurer og frister for administrationen.

De lokale parter kan indgå aftaler om udbetaling, herunder aftale, at der udbetales beløb uden at medarbejderen holder fri.

b. Pension:

For at kunne vælge pensionselementet skal medarbejderen i forvejen være omfattet af en arbejdsmarkedspension i henhold til overenskomsten.

Medarbejderen skal senest den 1. august hvert år (i 2020: 1. april) oplyse om, hvor stor en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen der ønskes afsat til pension igen- nem det kommende ferieår.

Når der vælges pension, indbetales den aftalte andel til pensionsselskabet og dermed ikke til Fritvalgs Lønkontoen. Indbetaling af pension udløser ikke arbejdsgiverbidrag.

Stk. 6 Restopsparing på Fritvalgs Lønkontoen

Hvis der er overskud på Fritvalgs Lønkontoen ved ferieafholdelsesperiodens (i 2020: fe- rieårets) udløb, videreføres beløbet til udbetaling i det efterfølgende ferieår.

Stk. 7

Ved fratrædelse opgøres Fritvalgs Lønkontoen, og evt. overskud udbetales sammen med sidste lønudbetaling fra virksomheden.

Stk. 8

Opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen indeholder feriegodtgørelse samt ferietillæg af op- sparingen.

Stk. 9 Seniorordning

Medarbejderen kan indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende fol- kepensionsalder for medarbejderen.

I seniorordningen kan medarbejderen vælge at anvende indbetalingen til frivalgslønkon- toen til finansiering af seniorfridage.

Såfremt medarbejderen ønsker yderligere seniorfridage, kan dette ske ved at konvertere løbende pensionsbidrag, jf. § 34. Det konverterede pensionsbidrag indsættes ligeledes på medarbejderens Fritvalgs Lønkonto.

Medarbejderen og virksomheden kan aftale, at medarbejderen fra 5 år før seniorordningen kan iværksættes, kan opspare værdien af ikke-afholdte feriefridage, jf. Industriens Over- enskomst § 18, stk. 2, og akkumulere denne. Værdien heraf kan komme til udbetaling i forbindelse med afholdelse af yderligere seniorfridage.

Efter denne bestemmelse kan der maksimalt afholdes så mange feriefridage, som det op- sparede beløb svarer til, jf. betalingen nedenfor.

Ved afholdelse af seniorfridage reduceres fritvalgs lønkontoen med et beløb svarende til løn under sygdom.

Medmindre andet aftales skal medarbejderen senest 1. august (i 2020: 1. april) give virk- somheden skriftlig besked om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seniorordning med seniorfridage i den kommende ferieafholdelsesperiode, og i så fald, hvor stor en an- del af pensionsbidraget medarbejderen ønsker at konvertere til løn. Endvidere skal med- arbejderen give besked om, hvor mange seniorfridage medarbejderen ønsker at holde i den kommende ferieafholdelsesperiode. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende ferieafholdelsesperioder. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. august (i 2020: 1. april) meddele virksomheden, om der ønskes ændringer for den kom- mende ferieafholdelsesperiode.

I 2020 gælder valget for perioden 1. maj 2020 til 31. august 2021.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Placeringen af seniorfridage sker, medmindre andet aftales efter de samme regler, som er gældende for placeringen af feriefridage, jf. § 18, stk. 2.

Alternativt til seniorfridage kan medarbejder og virksomhed aftale en arbejdstidsreduk- tion i form af f.eks. længere sammenhængende arbejdsfri perioder, fast reduktion i den ugentlige arbejdstid eller andet.

Ved aftale om fast reduktion i den ugentlige arbejdstid kan det konverterede pensionsbi- drag udbetales løbende som et tillæg til lønnen.

Konverteringen ændrer ikke på bestående overenskomstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

§ 26. Ventetid

IO - § 26 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 3.

§ 27. Hjemsendelse

IO - § 27 gælder ikke i Post Danmark.

§ 28. Lønningsperioder/Lønudbetaling

IO – stk. 1-5 samt stk. 7 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 4.

Stk. 6

Lønnen overføres til konto i et af medarbejderen valgt pengeinstitut. Der fremsendes en lønspecifikation, eventuelt elektronisk* til medarbejderen.

*Anm. Se bilag 22 om elektroniske dokumenter.

Kap. VI. Øvrige bestemmelser

§ 29. Sygdom/tilskadekomst

IO – § 29 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 5

§ 30. Børns sygdom/Hospitalsindlæggelse/Børneomsorgsdage

IO – § 30 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 6.

§ 31. Medarbejdere med nedsat arbejdsevne

Se også Post Danmark Lokalaftale nr. 7.

Stk. 1

For medarbejdere, som – enten varigt eller midlertidigt – har en nedsat arbejdsevne, er der mulighed for lokalt på den enkelte arbejdsplads mellem medarbejder og virksomhed at aftale arbejdsvilkår (herunder nedsat arbejdstid og/eller lavere løn), som fraviger de i denne overenskomst gældende bestemmelser.

Stk. 2

Organisationerne har påtaleret i henhold til "Regler for behandling af uoverensstemmel- ser af faglig karakter".

§ 32. Deltagelse i begravelser

IO – § 32 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 6.

§ 33. Forsørgertabsydelse

IO – § 33 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 26.

§ 34. Pension

Se også Post Danmark lokalaftale nr. 8, Pension.

Stk. 1 Omfattede medarbejdere

Der skal betales pensionsbidrag når medarbejderen er fyldt 18 år, og

a) Medarbejderen er på ansættelsestidspunktet omfattet af Industriens Pension eller en anden arbejdsmarkedspension fra en tidligere ansættelse – herunder tjenestemandspension eller tilsvarende ordning.

b) Hvis medarbejderen ikke i forvejen har en arbejdsmarkedspensionsordning, skal der betales pension, når medarbejderen har 2 måneders anciennitet i virk- somheden. I de to måneders anciennitet indgår anciennitet fra tidligere ansæt- telser inden for de sidste to år, hvor medarbejderen har arbejdet under en overenskomst, som giver ret og pligt til medlemskab af Industriens Pension.

c) Medarbejderen dokumenterer på virksomhedens opfordring tidligere ancien- nitet/anden arbejdsmarkedspension ved ansættelsestidspunktet.

d) Desuden bliver en medarbejder, der er over 20 år og som fortsætter ansættelse på virksomheden efter gennemført lærlingeuddannelse, omfattet af pensions- ordningen uden anciennitetskrav.

Såfremt medarbejderen fortsat er i beskæftigelse efter at have nået folkepensionsalderen, kan medarbejderen vælge, om opsparing til pension skal fortsætte (såfremt dette er mu- ligt), eller om pensionsbidraget løbende skal udbetales som løn. Forsikringsdækningerne ophører, når medarbejderen når folkepensionsalderen.

Bestemmelsen gælder for medarbejdere, der når folkepensionsalderen den 1. maj 2020 eller senere.

Der er særlige regler for lærlinge, voksenlærlinge, medarbejdere på fleksjob, seniorord- ning og udvidet arbejdstid, se stk. 6.

Stk. 2 Pensionssatser

Pensionsbidragene udgør mindst:

	Arbejdsgiver- bidrag	Arbejdstager- bidrag	Samlet bidrag
1. juli 2009	8,0 pct.	4,0 pct.	12,0 pct.

IO - stk. 2 afsnit 3, 4, 5 og 6 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 8

Der er på den enkelte virksomhed aftalefrihed med hensyn til at aftale højere pensionsbi- drag og/eller en anden fordeling mellem arbejdsgiver- og lønmodtagerbidrag. Arbejdsgi- veren skal dog altid som minimum udrede det ovenfor fastsatte mindste arbejdsgiverbidrag.

Anm. Se i øvrigt Vejledning om indberetning og indbetaling til Industriens Pension.

Stk. 3 Beregningsgrundlag

Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst.

Anm.

Arbejdsgivervejledningen fra Industriens Pension giver en nærmere specifikation af de løndele, der indgår i bidragsgrundlaget.

Stk. 4 Indbetaling

IO - stk. 4 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 8

Stk. 5 Ordningens indhold

Indholdet af pensionsordningen fastlægges af bestyrelsen for Industriens Pension. Der henvises til protokollat om etablering af pensionsordning, se organisationsaftaler.

Stk. 6 Øvrige forhold

a. Lærlinge

Der er særlige regler om pension og forsikringsordning for lærlinge, herunder voksen- lærlinge, se § 13 i Lærlingebestemmelser.

b. Fleksjob

Medarbejdere på fleksjob kan være omfattet af særlige regler om bl.a. indbetaling og forsikringsdækning, se organisationsaftale om pensionsforhold for flexjobbere og vej- ledningen Indberetning og indbetaling til Industriens Pension.

c. Fritvalgs Lønkonto.

Der er mulighed for at vælge, at en andel af opsparingen til Fritvalgs Lønkontoen i stedet kan indbetales til pension, se § 25, stk. 5b.

d. Seniorordning

I forbindelse med en seniorordning kan pensionsbidraget konverteres til løn, se § 25, stk. 9 og vejledningen Indberetning og indbetaling til Industriens Pension.

e. Udvidet arbejdstid

I forbindelse med udvidet arbejdstid kan pensionsbidraget konverteres til tillæg til løn- nen, se § 8, stk. 7.

Stk. 7 Nyoptagne virksomheder

For virksomheder, der nyoptages i DIO I, er der særlige regler i § 48, om firmapensions- ordning i stk. 5, om karensperiode i stk. 6 og om optrapning af pensionsbidraget i stk. 7.

Etablering af optrapningsordning og videreførelse af firmapensionsordninger behandles af organisationerne efter protokollat – håndtering af sager om optrapningsordninger og firmapensionsordninger.

Stk. 8 Firmapensionsordninger

For virksomheder, der nyoptages i DIO I, henvises dog til § 48, stk. 5.

§ 35. Barsel

IO - § 35 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 9.

§ 36. Uddannelsesfonde

Stk. 1

IO – stk. 1. gælder ikke i Post Danmark.

Stk. 2

Til Industriens Uddannelses- og Samarbejdsfond indbetaler arbejdsgiveren pr. time:

1. marts 2020 - 65 øre

Stk. 3

Betalingsforpligtelsen gælder også, hvor der er indgået lokaloverenskomster og tiltrædel- sesaftaler inden for overenskomstens dækningsområde.

Hvor betalingsforpligtelsen følger af en lokaloverenskomst eller en tiltrædelsesaftale, til- lægges de overenskomstmæssige uddannelsesfondsbidrag et af organisationerne fastsat administrationsbidrag.

Stk. 4

De angivne beløb kan omregnes til en procentsats af den pensionsgivende lønsum. Det vil sige den lønandel, der skal beregnes pensionsbidrag af for de omfattede medarbejdere.

Anm.

Der henvises til ”Protokollat om uddannelsesfonde” i Organisationsaftaler.

Kap. VII. Ansættelse og opsigelse

§ 37. Ansættelsesregler

Se også Post Danmark lokalaftale nr. 10.

Stk. 1

Ved ansættelse af medarbejdere ud over 1 måned med en gennemsnitlig ugentlig arbejds- tid på over 8 timer skal der udarbejdes en ansættelsesaftale. Denne udleveres senest 1 måned efter ansættelsesforholdets påbegyndelse. Ansættelsesaftalen skal indeholde mindst samme oplysninger som fremhævet i aftalen, optrykt som bilag 4.

Stk. 2

Ved ændring af de i bilag 4 fremhævede oplysninger samt ved eventuelle ændringer, jf.

§ 20, stk. 5, skal der hurtigst muligt og senest 1 måned efter, at ændringen er trådt i kraft, gives skriftlig oplysning til medarbejderen herom.

Stk. 3

IO – stk. 3 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 10.

Stk. 4

Såfremt ansættelsesaftalen ikke er udleveret til medarbejderen i forbindelse med udløbet af de i stk. 1, stk. 2 eller anmærkningen anførte tidsfrister, kan arbejdsgiveren pålægges at udrede en bod. Overtrædelse skal påtales over for arbejdsgiveren. Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 5 arbejdsdage, skal der herefter skriftligt rejses sag over for DIO

I. Hvis mangler ved ansættelseskontrakten er rettet inden 5 arbejdsdage fra modtagelsen i DIO I, kan arbejdsgiveren ikke pålægges at udrede en bod, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om ansættelsesaftaler.

Arbejdstageren skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplysninger om ansættel- sesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst.

Stk. 5

Disse bestemmelser trådte i kraft den 1. juli 1993.

Anm. til ansættelsesregler

Hvis en medarbejder, ansat før 1. juli 1993, måtte ønske en ansættelsesaftale, jf. stk. 1, og fremsætter anmodning herom, skal arbejdsgiveren inden 2 måneder efter anmodnin- gen udarbejde en sådan.

§ 38. Opsigelsesregler

IO – stk. 1-7 og 9-11 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 11, nr. 12 og nr. 22.

Stk. 8. Uddannelse i forbindelse med afskedigelse.

1. Medarbejdere, som afskediges med opsigelsesvarsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedslukning eller andre på virksomheden beroende forhold, har nedenstående rettigheder, afhængig af anciennitet

2. Alle medarbejdere har ret til frihed med løn i op til to timer – placeret hurtigst muligt efter afskedigelsen, under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til at søge vejledning i a-kassen/fagforeningen.

3. Medarbejdere, som har mindst 6 måneders anciennitet i virksomheden, har ret til en uges frihed til efter- og videreuddannelse med støtte fra Industriens Kompetenceud- viklingsfond (IKUF).

Disse medarbejdere har endvidere ret til at benytte op til to ugers ikke-forbrugt frihed efter § 44, stk. 2.

IO – stk. 8 pkt. 4 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 11, nr. 12 og nr. 22.

5. Medarbejdere, der har ret til frihed efter pkt. 3 og 4, har ret til støtte efter reglerne i § 44, stk. 2 og § 47, stk. 2 for hele perioden. Der kan ud over kurser, der er relevant for beskæftigelse under dækningsområderne for Industriens Overenskomst og Industri Funk- tionæroverenskomst endvidere søges støtte til udvalgte offentligt støttede kurser, der ret- ter sig mod beskæftigelse inden for persontransport, kantineområdet og rengøringsområdet.

§ 39. Ophævelse af arbejdsforhold under akkord

I. Enkelt-akkord

Stk. 1

En medarbejder, der står i enkelt-akkord, må ikke afskediges af medarbejderen utilregne- lige grunde, medmindre tvingende omstændigheder, f.eks. arbejdets afbestilling eller en af den pågældende arbejdsgiverorganisations hovedledelse anerkendt arbejdsstandsning, foranlediger det, ligesom medarbejderen ikke uden aftale med arbejdsgiveren må forlade værkstedet, forinden den pågældende akkord er færdig, medmindre tvingende omstæn- digheder, f.eks. sygdom, militærtjeneste eller en af den pågældende arbejderorganisations hovedledelse anerkendt arbejdsstandsning, foranlediger det.

Ved begrebet »enkelt-akkord« forstås en akkord, der er aftalt med en enkelt medarbejder om udførelsen af et bestemt arbejde. En sådan akkord vedbliver at være enkelt-akkord for den oprindelige akkordhaver, selv om der senere sættes flere medarbejdere til at arbejde på den, f.eks. for at få den hurtigere færdig.

Stk. 2 Afskedigelse af en medarbejderen tilregnelig grund

Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, afskediges af en medarbejderen tilregnelig grund, fortabes retten til overskud på den akkord, der arbejdes på i det øjeblik, medarbej- deren afskediges. Retten til overskud på andre påbegyndte akkorder bibeholdes.

Disse opgøres i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og op- gjort.

Stk. 3 Afskedigelse af en medarbejderen utilregnelig grund

1. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, afskediges af en medarbejderen util- regnelig grund, og uden at tvingende omstændigheder foranlediger det, har den på- gældende krav på udbetaling af hele akkordsummen på samtlige påbegyndte akkorder.

2. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, afskediges af en medarbejderen util- regnelig grund, idet tvingende omstændigheder foranlediger det, bibeholdes retten til overskud på alle påbegyndte akkorder, der udbetales i forhold til det udførte ar- bejde, når akkorden er afsluttet og opgjort. Dette bør ske hurtigst muligt.

Stk. 4 Medarbejderen forlader akkorden

1. Når en medarbejder, der står i enkelt-

akkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren, og uden at tvingende omstændigheder foranlediger det, fortabes eventuelt resterende løn og ret til over- skud på samtlige påbegyndte akkorder.

Dog udbetales den pågældende pr. præsteret arbejdstime i akkord:

1.3.2020	kr. 39,15
1.3.2021	kr. 39,80
1.3.2022	kr. 40,45

2. Når en medarbejder, der står i enkelt-akkord, forlader værkstedet efter aftale med ar- bejdsgiveren, bibeholdes retten til overskud på alle påbegyndte akkorder, der udbe- tales i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.

Anm.

Anvendelse af lønningsperioder på 2 uger eller mere medfører ikke, at en medarbejder, der i henhold til stk. 4, punkt 1, mister tilgodehavende løn, kan miste et sådant tilgodeha- vende, såfremt det i tilfælde af, at lønnen var blevet udbetalt ugevis, ville være kommet til udbetaling på den foran liggende ugentlige normale lønudbetalingsdag.

II. Fælles-akkord

Stk. 5 Afskedigelse af en medarbejderen tilregnelig grund

Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, afskediges af en medarbejderen tilregnelig grund, fortabes retten til overskud på den akkord, der arbejdes på i det øjeblik, den på- gældende afskediges, og dette tilfalder de øvrige deltagere i akkorden. Retten til overskud

på andre påbegyndte akkorder, der opgøres i forhold til det udførte arbejde, bibeholdes, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.

Stk. 6 Afskedigelse af en medarbejderen utilregnelig grund

Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, afskediges af en medarbejderen utilregnelig grund, beholdes retten til overskud på alle påbegyndte akkorder, der udbetales den på- gældende i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.

Stk. 7 Medarbejderen forlader fælles-akkorden

1. Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, forlader værkstedet uden aftale med arbejdsgiveren eller uden at have givet mindst 2 dages opsigelse, fortabes retten til overskud på samtlige påbegyndte akkorder, og dette tilfalder de øvrige deltagere i disse.

2. Når en medarbejder, der står i fælles-akkord, forlader værkstedet efter aftale med arbejdsgiveren eller efter at have givet 2 dages opsigelse, beholdes retten til over- skud på alle påbegyndte akkorder. Dette udbetales den pågældende i forhold til det udførte arbejde, dog ikke før akkorden er afsluttet og opgjort.

Anm.

Hvis en medarbejder ønsker at forlade sin akkord og beviser, at dette sker, fordi der er tilbudt en fast plads eller lignende, bør arbejdsgiveren ikke vægre sig ved at træffe aftale herom.

Kap. VIII. Ferie

Se også Post Danmark lokalaftale nr. 13.

§ 40. Ferie

Stk. 1 Feriens placering

a. Ferien kan af de enkelte virksomheder iværksættes enten ved lukning af virksom- heden eller ved, at der successivt gives medarbejderne ferie.

Vælges den sidstnævnte fremgangsmåde, fremlægger virksomheden senest den 1. februar en tegningsliste, hvorpå den enkelte medarbejder kan angive det tidspunkt, på hvilket sommerferie ønskes.

b. I virksomheder, hvor ferien iværksættes successivt, kan en medarbejder, som ikke har været fuldt beskæftiget i det foregående optjeningsår, kræve feriedagene nedsat i forhold til den mindre feriebetaling.

c. Den del af ferien, der er omtalt i Ferielovens § 8, stk. 2 (indtil 1. september 2020 § 14, stk. 1) (hovedferien), kan, såfremt der lokalt træffes aftale herom – evt. mellem den enkelte medarbejder og arbejdsgiveren – lægges uden for perioden 1. maj til

30. september (ferieperioden).

Stk. 2 Ferie i hele uger

Såfremt ferie afvikles i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.

Stk. 3 Ferie i timer

Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om, at ferie afholdes i timer.

Det skal i den forbindelse sikres, at ferien ikke holdes i færre timer end det planlagte antal arbejdstimer den pågældende dag, og at den samlede ferie ikke bliver på mindre end 5 uger regnet i 25 hele dage, hvor arbejdsfri dage, der ikke er erstatningsfridage, og arbejds- dage, indgår forholdsmæssigt. Ferien skal så vidt muligt afholdes i hele uger.

Ferien skal afspejle arbejdsugen og må ikke udelukkende placeres på korte eller lange arbejdsdage.

Stk. 4 Udbetaling

IO – stk. 4 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 13.

Stk. 5 Beregningsgrundlag

a. Ved beregning af feriegodtgørelse ses bort fra sådanne tillæg til lønnen eller lønan- dele, som ikke er indkomstskattepligtige.

b. Hvor arbejdsgiveren i medfør af Ferielovens § 10, stk. 2 og § 20 (indtil 1. septem- ber 2020: § 17, stk. 2 og § 25) er forpligtet til at betale løn eller sygeferiegodtgø- relse, beregnes lønnen på grundlag af medarbejderens indtjening i det sidste kvartal før fraværet.

c. Sygeferiepenge for perioden, hvor arbejdsgiveren betaler fuld løn, beregnes af den samlede udbetalte løn, jf. § 29.

d. Ferielovens § 20 (indtil 1. september 2020: § 25) har bestemmelser om sygeferie- godtgørelse til medarbejdere, der ikke har ret til fuld løn under sygdom.

e. Reklamationer vedrørende arbejdsgiverens beregning af feriegodtgørelse må ske ved fremvisning af lønsedler eller andre lønopgørelser.

Stk. 6 Overførsel af ferie

a. Medarbejder og arbejdsgiver kan aftale, at optjente og ikke afviklede feriedage ud over 20 dage kan overføres til den følgende ferieafholdelsesperiode.

b. Der kan maksimalt overføres sammenlagt 10 feriedage, og senest i 2. ferieafholdel- sesperiode efter, at ferie overføres, skal al ferie afholdes (denne bestemmelse gæl- der dog ikke ved overførelse af ferie fra ferieåret 2019-2020 til det korte ferieår i 2020).

PostNord Danmark kommentar: Der kan dog i konkrete tilfælde aftales overførsel af yderligere ferie- dage.

c. Medarbejderen og arbejdsgiveren skal skriftligt indgå en aftale inden den 31. de- cember (indtil 1. januar 2021: inden 30. september efter ferieårets udløb).

IO – stk. 6c sidste punktum gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 13.

d. Hvis en medarbejder, der har overført ferie, fratræder, inden al ferie er afviklet, ud- betales feriegodtgørelse for resterende overførte feriedage.

e. Ved overførsel af ferie skal arbejdsgiveren inden den 31. december (indtil 1. januar 2021: inden 30. september efter ferieårets udløb) skriftligt meddele den, der skal ud- betale feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

f. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i et opsigel- sesvarsel, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. ovenfor, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden.

Stk. 7 Raskmelding i forbindelse med kollektiv ferielukning

Såfremt en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, raskmelder sig under kollektiv ferielukning, genoptager medarbejderen arbejdet og har krav på at få ferien pla- ceret på et andet tidspunkt. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som påbegyndt på tidspunktet for raskmeldingen. Den ferie, som pågældende medarbejder har været forhindret i at afholde på grund af sygdom, af- vikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.

Stk. 8 Brudte feriedage

IO – stk. 8 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 13.

Stk. 9 Brudte måneder

Når medarbejdere, der modtager løn under ferie, men ikke har optjent løn/feriepenge, er fraværende på grund af ferie, beregnes lønnen ved, at der i medarbejderens månedsløn fradrages et beløb svarende til 1/160,33 af månedslønnen ved fuld tid (svarende til 37 timers ugentlig arbejdstid) pr. faktiske fraværstime. Såfremt den gennemsnitlige ugent- lige arbejdstid er en anden end 37 timer, f.eks. på skiftehold, ændres forholdstallet tilsva- rende.

Stk. 10 Udbetaling af feriepenge uden at ferien holdes IO – stk. 10 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 13.

Stk. 11 Garantiordningen

IO – stk. 11 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 13.

Stk. 12 Tvister om ferie

Feriebetalingen er en del af vedkommende medarbejders løn og kan i mangel af ydelse – på samme måde som arbejdsløn – inddrives ved retsforfølgning over for den pågældende arbejdsgiver. Tvistløsning i det fagretlige system omhandler alene de i overenskomsten aftalte fravigelser fra Ferieloven.

Stk. 13 Lokale ordninger

Hidtil bestående ferieordninger må ikke gennem denne ordning forringes.

Kap. IX. Organisations- og legitimationsforhold

§ 41. Legitimation for faglærte medarbejdere

Stk. 1

Faglærte medarbejdere har gennemført en godkendt faglig uddannelse og har modtaget bevis herfor, eller er af DIO I og forbundene anerkendt som faglærte i henhold til reglerne herom i Lærlingebestemmelserne.

Stk. 2

Et medlemsbevis til et forbund anerkendes som legitimation for, at indehaveren har til- knytning til nærværende overenskomstområde. Ethvert forbund er forpligtet til i ethvert medlemsbevis at anføre oplysning om indehaverens fagbetegnelse eller, hvis den pågæl- dende har en faglig betonet uddannelse, omfanget af den uddannelse, som indehaveren har gennemgået.

Anm.

Det erkendes, at fagorganisationerne ikke kan påtage sig nogen forpligtelse over for ud- lændinge, der overføres til den pågældende organisation fra en beslægtet udenlandsk or- ganisation.

Stk. 3

I hvert enkelt tilfælde, hvor en af parterne efter fornøden undersøgelse skønner, at legiti- mationsbestemmelserne for faglærte medarbejdere misligholdes, har denne påtaleret over for den anden part. Denne part er derefter sammen med den modstående organisation forpligtet til at yde sin fulde medvirken til sagens undersøgelse og en tilfredsstillende ordning, eventuelt gennem fagretlig behandling.

§ 42. Formændenes forhold over for arbejdernes organisationer

Stk. 1

Funktionærer, som - jf. Hovedaftalens § 5, stk. 1 - i forholdet over for de øvrige lønmod- tagere er arbejdsgivernes tillidsrepræsentanter, kan af arbejdsgiveren efter samråd med den pågældende kræves holdt uden for medlemskab af en arbejderorganisation.

Stk. 2

I hvert enkelt tilfælde, hvor en af parterne efter fornøden prøvelse skønner, at denne al- mindelige bestemmelse misligholdes, har den påtaleret over for den anden part, som er forpligtet til at medvirke til sagens undersøgelse og ordning.

Kap. X.

Efter- og videreuddannelse

§ 43. Uddannelsesplanlægning

IO - § 43 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 14

§ 44. Faglig relevant uddannelse

IO – stk. 1. gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 14

Stk. 2

Den enkelte medarbejder har dog ret til 2 ugers frihed om året - placeret under fornødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold - til efter- eller videreuddannelse, der er relevant for beskæftigelse under dækningsområderne for Industriens Overenskomst og Industriens Funktionæroverenskomst, forudsat at der efter § 47 er meddelt tilsagn om tilskud til uddannelsen, hvis medarbejderen har 6 måneders anciennitet, regnet efter § 38, eller for virksomheden, hvis medarbejderen har 9 måneders anciennitet, regnet efter § 38.

Stk. 3

Medarbejdere har ret til at afvikle ikke forbrugt uddannelse, jf. stk. 2 fra de forudgående to kalenderår. De ældste uger forbruges først.

Det gælder dog ikke, hvis medarbejderen er i opsagt stilling, medmindre virksomhed og medarbejder før opsigelsen har aftalt perioden for uddannelsen.

Stk. 4

Ved lokal enighed kan virksomheden søge støtte i Industriens Kompetenceudviklings- fond til aftalt uddannelse. En medarbejder kan på dette grundlag med virksomheden aftale en uddannelsesplan, hvori indgår ikke forbrugt uddannelse efter stk. 2 og stk. 3. Planen skal aftales og indsendes til xxx.xxxx.xx efter reglerne i Organisationsaftale – Industri- ens Kompetenceudviklingsfond, pkt. 11, som desuden indeholder nærmere regler for af- talt støttet uddannelse.

Støtte kan søges for medarbejdere med 12 måneders anciennitet i virksomheden, eventuel læretid indgår ikke heri. Støtte til aftalt uddannelse træder i stedet for støtte til selvvalgt uddannelse i de kalenderår, uddannelsesplanen løber over.

Medarbejderen modtager løn efter § 29, stk. 2, 3. afsnit under uddannelsen, idet der dog ved indgåelse af uddannelsesaftale under Erhvervsuddannelsesloven betales løn i henhold til § 22, jf. Lærlingebestemmelsernes § 8, stk. 10.

Stk. 5

Der er særlige regler om uddannelse i forbindelse med afskedigelse i § 38, stk. 8.

§ 45 Almen kvalificering

IO - § 45, første afsnit gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 14

Det er såvel den enkelte medarbejders personlige ansvar som virksomhedens opgave at medvirke til, at den nødvendige almene kvalificering finder sted.

§ 46 Frihed til anden uddannelse

IO - § 46 gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 14

§ 47 Industriens Kompetenceudviklingsfond

Se også Post Danmark lokalaftale nr. 14

Stk. 1

Virksomheden betaler årligt 520 kr. pr. medarbejder omfattet af overenskomsten efter nærmere retningslinjer i "Organisationsaftale om Industriens Kompetenceudviklings- fond".

De angivne beløb kan omregnes til en procentsats af den pensionsgivende lønsum. Det vil sige den lønandel, der skal beregnes pensionsbidrag af for de omfattede medarbejdere.

Stk. 2

Medarbejderen kan ansøge Industriens Kompetenceudviklingsfond om støtte til uddan- nelse omfattet af § 44 stk. 2. Der kan således ikke ydes støtte til uddannelse, hvorunder medarbejderen helt eller delvis modtager løn.

Stk. 3

Ved arbejdsfordeling kan virksomheden ved lokal enighed ansøge Industriens Kompe- tenceudviklingsfond om støtte til uddannelse omfattet af §§ 44 og 45 efter reglerne i Or- ganisationsaftaler om Industriens Kompetenceudviklingsfond, pkt. 9.

Stk. 4

Virksomheder, som

a. har uddannelsesudvalg

b. har mere end 100 ansatte omfattet af Industriens Overenskomst og/eller Industriens Funktionæroverenskomst, kan etablere en kompetenceudviklingsfond i virksomhe- den efter de nærmere retningslinjer i "Organisationsaftale om Industriens Kompe- tenceudviklingsfond".

Kap. XI.

Nyoptagne virksomheder

§ 48. Nyoptagne virksomheder

Stk. 1

Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I har overenskomst med et eller flere fag- forbund inden for CO-området, hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst, en tiltrædelsesoverenskomst eller en lokalaftale, omfattes, uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af Industriens Overenskomst fra tidspunktet for optagelsen.

Stk. 2

Der optages snarest efter virksomhedens optagelse i DIO I tilpasningsforhandlinger med det formål at udforme eventuelle lokale aftaler på en sådan måde, at bestående overens- komstforhold ikke forrykkes som helhed.

Lokalaftalerne vil efter overenskomstperiodens udløb være omfattet af § 8, stk. 1.

Stk. 3

For nyoptagne virksomheder, der er dækket af tilsvarende overenskomst/aftaler uden for det oprindelige CO-metalområde, gælder dog såvel overenskomstens § 8, stk. 1, som § 8, stk. 6.

Stk. 4

Virksomheder, som ved deres optagelse i DIO I ingen overenskomst eller lokalaftale har med noget fagforbund inden for CO-området, omfattes af Industriens Overenskomst fra optagelsestidspunktet.

Stk. 5

Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen for medarbejdere inden for dækningsområdet for Industriens Overenskomst har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldelsestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til Industriens Pension efter overens- komstens § 34. Firmapensionsordningens videreførelse skal senest 2 måneder efter ind- meldelsen protokolleres mellem DIO I og CO-industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomst- mæssige bidrag til Industriens Pension.

Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der ansættes efter virk- somhedens indmeldelse i DIO I. For disse medarbejdere foretages indbetaling af de over- enskomstmæssige pensionsbidrag til Industriens Pension.

Ydelsessammensætningen i firmapensionsordningen skal inden 12 måneder tilpasses så- ledes, at den opfylder forudsætningerne i Industriens Funktionæroverenskomst § 8, stk. 8 pkt. 8.1, litra a-k.

Det er en forudsætning for videreførelse af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I.

Stk. 6

Virksomheder, der nyoptages i DIO I, indrømmes en karensperiode for omfattelse af In- dustrioverenskomstens pensionsbestemmelser, såfremt den nyoptagne virksomhed:

a. har en eksisterende pensionsordning

b. har en eksisterende pensionsordning i et forsikringsselskab med opsigelsesbestem- melser.

Karensperioden kan ikke være længere end frigørelsesvarslerne i den bestående ordning, både i forhold til pensionsselskabet og i forhold til de omfattede medarbejdere, dog højst 6 måneder. Organisationerne kan forlænge perioden til max. 12 måneder.

Virksomheden skal senest ved eventuelle tilpasningsforhandlinger opsige en bestående pensionsordning, og virksomheden er efter karensperiodens udløb definitivt omfattet af overenskomstens pensionsbestemmelser.

Såfremt bidraget til den bestående ordning, der ønskes karensperiode for, måtte være la- vere end minimumsbidraget til Industriens Pension, indbetales differencen - op til mini- mumsbidraget - til Industriens Pension.

Stk. 7

Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen i DIO I ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere omfattet af dækningsområdet for nærværende over- enskomst, eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensions- bidrag, kan kræve, at pensionsbidraget fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal arbejdsgiverbidraget henholdsvis lønmodtagerbidraget udgøre mindst 20 pct. af de overenskomstmæssige bidrag.

Senest 1 år efter skal bidragene udgøre mindst 40 pct. af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 2 år efter skal bidragene udgøre mindst 60 pct. af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 3 år efter skal bidragene udgøre mindst 80 pct. af de overenskomstmæssige bidrag. Senest 4 år efter skal bidragene udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de overens- komstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

Hvis pensionsbidragene på virksomheden er højere end 20 pct. af det overenskomstmæs- sige bidrag ved optagelsen, forbliver bidragssatserne uforandrede indtil de indhentes af optrapningsordningens satser ovenfor, hvorefter de følger ovennævnte optrapningsord- ning.

Nuværende medarbejdere fortsætter med de aftalte pensionsbidrag, dog mindst sammen niveau som optrapningsordningen. Medarbejdere, som ansættes efter indmeldelsestids- punktet, har krav på de samme pensionsbidrag som de medarbejdere, der var ansat forud for indmeldelsen, til enhver tid har krav på.

En optrapningsordning for medarbejdere forudsætter, at pågældende medarbejdere er til- meldt Industriens Pension.

Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO- industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlinger.

Stk. 8

1. Nyoptagne medlemmer af DIO I, der forinden indmeldelsen ikke har etableret en frit- valgslønkonto eller tilsvarende ordning, eller som har en fritvalgslønkonto eller tilsva- rende ordning med lavere bidrag, kan indtræde i overenskomstens Fritvalgs Lønkonto efter nedenstående regler. Virksomheder, der forinden indmeldelsen har en fritvalgs- lønkonto eller tilsvarende ordning med samme bidrag som § 25, stk. 1, litra a og b, er ikke omfattet af nedenstående pkt. 2-4.

2. Virksomhederne kan i lønnen jf. § 22 fradrage det på indmeldelsestidspunktet gæl- dende bidrag til Fritvalgs Lønkontoen § 25, stk. 1, litra a og b, fraregnet 4,0 procent- point.

3. Virksomhederne er fra indmeldelsestidspunktet forpligtede til at betale bidrag til Frit- valgs Lønkontoen efter § 25, stk. 1, litra a og b, fraregnet 4,0 procentpoint, samt bidrag efter nedenstående optrapningsordning. Såfremt virksomheden ikke ønsker optrap- ning, betales det fulde bidrag efter § 25, stk. 1, litra a og b.

4. For så vidt angår de 4,0 procentpoint kan nyoptagne medlemmer af DIO I kræve op- trapning som følger:

Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 1,0 pct. i bidrag til Fritvalgs Lønkontoen.

Senest 1 år efter skal virksomheden indbetale 2,0 pct. i bidrag til Fritvalgs lønkontoen. Senest 2 år efter skal virksomheden indbetale 3,0 pct. i bidrag til Fritvalgs lønkontoen.

Senest 3 år efter skal virksomheden indbetale 4,0 pct. i bidrag til Fritvalgs lønkontoen.

Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO- industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlingerne.

5. En eventuel fritvalgslønkonto eller tilsvarende ordning, der bestod på indmeldelses- tidspunktet, ophører og erstattes af overenskomstens Fritvalgs Lønkonto.

Anm.

For så vidt angår medarbejdernes anciennitet i nyoptagne virksomheder, se § 38, stk. 9.

Stk. 9

Nyoptagne medlemmer af DIO I kan kræve, at bidraget til fritvalgslønkontoen, jf. § 25, stk. 1, fastsættes således:

Senest fra tidspunktet for DI-meddelelse til CO-industri om virksomhedens optagelse i DIO I skal virksomheden indbetale 25 pct. af det overenskomstmæssige bidrag som fast- sat i § 25, stk. 1.

Senest 1 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 50 pct. af det overenskomstmæssige bidrag.

Senest 2 år efter skal indbetalingen udgøre mindst 75 pct. af det overenskomstmæssige bidrag.

Senest 3 år efter skal indbetalingen udgøre mindst fuldt overenskomstmæssigt bidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhe- dens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den ovenfor nævnte andel af de over- enskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til medarbejdernes fritvalgslønkonto.

Ordningen skal senest 2 måneder efter indmeldelsen protokolleres mellem DIO I og CO- industri efter begæring fra DIO I, eventuelt i forbindelse med tilpasningsforhandlingerne.

Kap. XII.

Forhandlingsregler/Regler for behandling af uoverensstem- melser af faglig karakter

§ 49 Regler for behandling af uoverensstemmelser af faglig karakter

Se også Post Danmark lokalaftale nr. 15

Stk. 1 Lokale forhandlinger

IO - stk. 1a – 1f gælder ikke i Post Danmark, se lokalaftale nr. 15.

g. Såfremt der opstår en faglig uoverensstemmelse af individuel karakter på virksom- heder, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentant, kan den medarbejder, uoverens- stemmelsen vedrører, anmode en repræsentant fra den lokale afdeling om at bistå sig under den lokale forhandling.

Stk. 2 Mæglingsmøde

a. Kan der ikke opnås enighed ved den lokale forhandling, kan de respektive organi- sationer begære mægling i sagen.

b. Mæglingsbegæringen skal være skriftlig og indeholde en kort beskrivelse af uover- ensstemmelsen, således at temaet på mæglingsmødet klart fremgår af begæringen. Referatet fra den lokale forhandling skal vedlægges.

Organisationerne er enige om, at denne regel kun under særlige omstændigheder vil kunne fraviges.

c. For så vidt mæglingsmøde er begæret i medfør af bestemmelserne i overenskom- stens § 8 vedrørende opsigelse af lokale aftaler, kutymer eller reglementer, skal be- gæringen om mæglingsmødets afholdelse være den modstående organisation i hænde inden for de i § 8 angivne opsigelsesfrister, det vil sige senest den sidste hverdag i måneden.

d. Mæglingsmøde skal så vidt muligt holdes på den virksomhed, hvor uoverensstem- melsen er opstået.

e. Mæglingsbegæring i sager, der rejses i medfør af stk. 1 e, skal være den modstå- ende organisation i hænde senest 30 arbejdsdage efter udarbejdelsen af det afslut- tende referat af de lokale forhandlinger. Sker dette ikke, er sagen bortfaldet.

f. Mæglingsmødet skal afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter mæg- lingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

I sager vedrørende bortvisning skal mæglingsmøde afholdes senest 5 arbejdsdage efter mæglingsbegæringens modtagelse i den modstående organisation, medmindre andet af- tales.

Er der i sager vedrørende bortvisning ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive parter begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

I de situationer, hvor sagen er begæret afgjort ved en faglig voldgift, kan de respektive parter tillige begære et organisationsmøde og/eller et forhandlingsmøde, såfremt afhol- delse heraf er mulig uden omberammelse af den faglige voldgift.

g. Ved mæglingsmødet genoptages forhandlingerne med bistand af organisationernes mæglingsrepræsentanter, der herefter ved direkte indbyrdes forhandlinger søger at tilvejebringe en løsning af uoverensstemmelsen.

h. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

Stk. 3 Organisationsmøde

a. Er der ikke opnået enighed ved mæglingsmødet, kan de respektive organisationer begære sagen videreført ved et organisationsmøde.

b. Skriftlig begæring herom skal meddeles den modstående organisation senest 10 ar- bejdsdage efter mæglingsmødets afholdelse.

c. Organisationsmøderne afholdes hurtigst muligt og senest 15 arbejdsdage efter be- gæringens modtagelse i den modstående organisation.

Tidsfristen kan fraviges efter aftale mellem organisationerne.

d. På organisationsmødet deltager mindst to repræsentanter fra hver af parterne, hvoraf den ene leder forhandlingerne for sin organisation.

Mæglingsrepræsentanterne i den pågældende sag kan normalt ikke lede forhandlin- gerne.

De i sagen direkte implicerede parter har pligt til at deltage i organisationsmødet, medmindre ganske særlige omstændigheder foreligger.

Plenarmøde skal afholdes, såfremt en af parterne anmoder herom. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af par- terne.

Stk. 4 Faglig voldgift

a. Opnås der ikke ved mæglingsmødet/organisationsmødet en løsning af uoverens- stemmelsen, og sagen angår forståelsen af en mellem parterne indgået

overenskomst eller aftale, kan en af organisationerne begære sagen afgjort ved en faglig voldgift.

b. Den organisation, der ønsker sagen videreført, skal senest 10 arbejdsdage efter mæglingsmødets/organisationsmødets afholdelse skriftligt begære afholdelse af faglig voldgift.

Denne tidsfrist kan fraviges efter aftale.

c. Voldgiftsretten består af 5 medlemmer: 1 formand/opmand og 2 repræsentanter fra hver af parterne.

d. Organisationerne anmoder i fællesskab en opmand uden for deres kreds om at på- tage sig hvervet som formand for voldgiftsretten.

Opnås der ikke mellem organisationerne enighed om en formand/opmand, skal de snarest anmode Arbejdsretten om at udpege en sådan. I henvendelsen skal det oply- ses, hvilke personer der ved forhandlingerne mellem organisationerne har været bragt i forslag.

e. Retsmøde skal afholdes snarest. Tidspunktet for mødet fastsættes ved forhandling mellem retsformanden og organisationerne.

f. Klager fremsender til modparten og retsformanden et klageskrift, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Klageskriftet anses for at være rettidigt modtaget, såfremt det er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 30 arbejdsdage før rets- mødet.

Svarskrift fremsendes af den modstående organisation til den klagende organisation og retsformanden, bilagt kopi af de akter, der ønskes fremlagt. Svarskriftet anses for rettidigt modtaget, såfremt det er den klagende organisation i hænde senest kl. 16.00, 20 arbejdsdage før retsmødet.

Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 15 arbejdsdage før retsmødet.

Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den mod- stående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 12 arbejdsdage før retsmødet.

Hvis en af organisationerne ønsker at foretage afhøringer, skal det fremgå af proces- skrifterne, hvem der ønskes afhørt.

g. Er klageskrift ikke modtaget rettidigt, betragtes sagen som afsluttet og kan ikke rejses igen.

Dog kan sagen genoptages, såfremt klagerne senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fri- stens udløb, til den modstående organisation fremsender klageskrift og tillige tilken- degiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000.

Fristen for aflevering af svarskrift er herefter senest kl. 16.00, 16 arbejdsdage før rets- mødet. Replik fremsendes til den indklagede organisation og retsformanden og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation i hænde senest kl. 16.00, 12 arbejdsdage før retsmødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 8 arbejdsdage før retsmødet.

h. Er svarskriftet ikke modtaget rettidigt, afgøres sagen på grundlag af de oplysninger, der fremgår af klageskriftet og referaterne fra den fagretlige behandling.

Dog kan sagen genoptages, såfremt indklagede senest kl. 16.00, 3 arbejdsdage efter fristens udløb, til den modstående organisation fremsender svarskrift og tillige tilken- degiver at være villig til at betale den i overenskomsten fastsatte bod. Bodsbeløbet er kr. 100.000.

Fristen for aflevering af replik er herefter senest kl. 16.00, 12 arbejdsdage før rets- mødet. Duplik fremsendes og anses for at være rettidigt modtaget, såfremt den er den modstående organisation og retsformanden i hænde senest kl. 16.00, 8 arbejdsdage før retsmødet.

i. Under retsmødet procederes sagen mundtligt af en organisationsrepræsentant, der ikke samtidig kan være medlem af retten.

j. Voldgiftsretten afgør selv alle spørgsmål vedrørende forretningsgang og forret- ningsorden, som ikke fremgår af nærværende regler.

I afstemning herom deltager formanden, og alle spørgsmål afgøres ved simpelt fler- tal.

k. Opnås der ikke under voteringen flertal for en afgørelse, skal retsformanden som opmand alene afgøre sagen i en motiveret kendelse, i hvilken om nødvendigt også spørgsmålet om rettens kompetence afgøres.

Opmanden er i sin kendelse begrænset til at træffe en afgørelse, der ligger inden for de nedlagte påstande og inden for de øvrige retsmedlemmers votering.

Stk. 5 Forhandlingsmøde

Såfremt en uoverensstemmelse rettidigt er begæret videreført til faglig voldgift eller til Afskedigelsesnævnet i henhold til Hovedaftalens § 4, kan der, når det begæres af den ene

part, afholdes et forhandlingsmøde mellem overenskomstparterne. Den part, der begærer forhandlingsmøde, skal samtidig angive, om de lokale parter deltager.

Ved uoverensstemmelser, der har udløst beslutning om udstedelse af strejke- eller lock- outvarsel, skal et begæret forhandlingsmøde afholdes.

Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

Stk. 6 Organisationsudvalgsmøde

a. Uoverensstemmelser af principiel karakter mellem organisationerne vedrørende forståelse af overenskomsten og dermed ligestillede aftaler kan direkte forhandles af et af organisationerne bemyndiget udvalg.

Organisationsudvalgsmøde kan begæres af en af overenskomstparterne.

b. Såfremt en af overenskomstparterne skønner, at en afgørelse i en lokal uoverens- stemmelse vil kunne få principiel betydning for hele overenskomstområdet, kan uoverensstemmelsen begæres behandlet ved et organisationsudvalgsmøde.

Hvis begæringen ikke kan tiltrædes, betragtes henvendelsen som en mæglingsbe- gæring.

c. Der udarbejdes referat af forhandlingsresultatet, som underskrives med bindende virkning af parterne.

Anm.

Ved organisationer forstås de organisationer, der har underskrevet Industriens Overens- komst.

Stk. 7 Arbejdsuro

Såfremt en virksomhed eller medarbejderne vurderer, at der er risiko for arbejdsuro, skal der på begæring af DIO I eller CO-industri omgående optages drøftelser (Konfliktløs- ningsmøder) mellem overenskomstparterne og de lokale parter. Drøftelserne har til for- mål at vurdere baggrunden for uoverensstemmelsen.

Hvis DIO I eller CO-industri anser det for formålstjenligt, skal organisationerne på be- gæring hurtigst muligt og senest inden for 5 arbejdsdage træde sammen og afholde op- følgningsmøde, så vidt muligt på virksomheden.

Nærværende bestemmelse ændrer ikke på de almindelige regler vedrørende behandling af overenskomstmæssige konflikter, jf. Hovedaftalens bestemmelser herom.

Kap. XIII. Overenskomstens varighed

§ 50 Overenskomstens varighed

Denne overenskomst træder i kraft 1. marts 2020 og er bindende for undertegnede orga- nisationer, indtil den af en af parterne i henhold til de til enhver tid gældende regler opsi- ges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2023.

Lokalaftaler og protokollater

Lokalaftale nr. 1 Tillidsrepræsentanter

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S.

Lokalaftalen supplerer Industriens Overenskomst § 1, stk. 5, supplerer § 2, erstatter § 3, supplerer § 5, stk. 4 og supplerer § 6, stk. 8.

1. Valg af tillidsrepræsentanter

I enhver administrativt selvstændig enhed kan der vælges 1 tillidsrepræsentant for med- arbejdere inden for CO-industri, såfremt den pågældende repræsenterer mindst 5 medar- bejdere.

Stk. 2

Tillidsrepræsentanten vælges blandt organiserede medarbejdere med mindst 9 måneders tilknytning til Post Danmark. Elever og lærlinge medregnes i medarbejdergruppen men er ikke valgbare.

Stk. 3. Efter aftale med enhedens chef gives der tillidsrepræsentanten frihed til i passende omfang at deltage i faglige kurser mv., jf. aftale mellem Post Danmark og CO-industri om uddannelse.

Stk. 4. Tillidsrepræsentanten bør så vidt muligt inden for de første 12 måneder efter valget gives frihed til deltagelse i grunduddannelse for tillidsrepræsentanter.

CO-industri og dens forbund giver tilsagn om, at medarbejdere, der vælges til tillidsre- præsentant, snarest muligt efter, at valget har fundet sted, gennemgår en relevant tillids- repræsentantuddannelse af op til 6 ugers varighed.

2. Tidsforbrug til tillidsrepræsentantarbejde

Den del af medarbejderens normale arbejdstid, som medgår til udførelse af tillidsrepræ- sentantarbejde i relation til enheden og dennes medarbejdere, medregnes ved opgørelsen af den pågældendes arbejdstid.

Der kan ydes tillidsrepræsentanten indtil 4 dages gratis tjenestefrihed pr. år til de kvar- talsvise møder, som fællestillidsrepræsentanten i henhold til pkt. 4, stk. 3 indkalder til.

Stk. 2 Den tid, som medarbejderen ud over sin normale arbejdstid anvender til arbejde som tillidsrepræsentant, indgår ikke i arbejdsopgørelsen. Dog medregnes den tid, hvor enheden lægger beslag på medarbejderen i dennes egenskab af tillidsrepræsentant.

3. Afskedigelse af tillidsrepræsentant mv.

For samarbejdsudvalgsmedlemmer (medarbejderrepræsentanter) og suppleanter for sam- arbejdsudvalgsmedlemmer (medarbejderrepræsentanter) gælder samme afskedigelses- regler som for tillidsrepræsentanter.

En medarbejder med funktionærlignende ansættelse, der ophører med at være tillidsre- præsentant efter at have virket som sådan i mindst 1 år, og som fortsat er beskæftiget i virksomheden, har krav på 6 ugers opsigelsesvarsel ud over medarbejderens individuelle varsel, hvis medarbejderen opsiges inden for 1 år efter ophøret af tillidsrepræsentanthver- vet.

Denne regel gælder alene for ophørte tillidsrepræsentanter.

Anm. For funktionærlignende ansættelser, er parterne enige om, at man med det forlæn- gede opsigelsesvarsel fraviger Funktionærlovens § 2 om, at funktionæren fratræder ved en måneds udgang, og at dette er til gunst for medarbejderen.

4. Fællestillidsrepræsentant

CO-industri tillidsrepræsentanterne i Post Danmark kan af deres midte vælge en fælles- tillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsfor- hold og lignende kan være disse medarbejderes repræsentant over for ledelsen.

Hvor der ikke er valgt lokal tillidsrepræsentant, er det fællestillidsrepræsentanten, der er forhandlingsberettiget over for den lokale chef.

Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.

Stk. 2

En fællestillidsrepræsentant kan ikke varetage spørgsmål vedrørende de enkelte tillidsre- præsentanters normale funktioner inden for deres respektive område, med mindre ledel- sen og de berørte tillidsrepræsentanter er enige om det.

Såfremt tillidsrepræsentanten har behov herfor, kan en repræsentant fra den eller de lokale afdelinger og/eller fællestillidsrepræsentanten efter aftale med virksomhedens ledelse til- kaldes til den lokale forhandling.

Stk. 3

Som en særlig ordning kan der ydes indtil 4 dages gratis tjenestefrihed pr. år til den lands- dækkende fællestillidsrepræsentant i Post Danmark til møder (kvartalsvis) med valgte tillidsrepræsentanter. Fællestillidsrepræsentanten indkalder til møderne, der højst må vare 1 dag pr. gang.

5. Ikrafttræden og opsigelse

Denne lokalaftale træder i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2017.

Den er bindene for parterne indtil den i henhold til Industriens Overenskomst § 8, stk. 2 opsiges skriftligt af en af parterne med 2 måneders varsel.

København, den 14. marts 2017

For Post Danmark A/S

(Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx)

For CO-industri

(Sign. Xxxxxx Xxxxxx)

Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Chef HR PostNord Danmark

Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx sekretær

Lokalaftale nr. 2.1. Arbejdstid, fridage og overarbejde

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S.

Lokalaftalen supplerer Industriens overenskomst § 9, stk. 1, erstatter § 9, stk. 1, afsnit 2

– 9, § 9, stk. 2, § 9, stk. 5, § 10, § 13, stk. 6-9, § 14 samt §§ 18-20.

§ 1. Arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer.

Stk. 2. Der er adgang til lokalt at aftale tilrettelæggelse af arbejdstiden med varierende ugentlige arbejdstider. Det er en forudsætning, at der på arbejdsstedet forefindes et op- slag, hvoraf det tydeligt fremgår, hvorledes arbejdstiden er fordelt over kalenderåret.

Stk. 3. Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 06 og kl. 17.

§ 2. Spisepause

Medarbejderen kan holde en egenbetalt spisepause af op til 30 minutters varighed dagligt. Spisepausen er ikke en del af arbejdstiden, og medarbejderen står ikke til rådighed for arbejdsgiveren under pausen.

I konkrete situationer, hvor den pågældende må stå til rådighed for arbejdsgiveren, be- tragtes spisepausen som arbejdstid.

Stk. 2. Tilsiges en medarbejder til at arbejde i spisepausen, og denne derved udskydes ud over ½ time, betales der pr. gang herfor:

1.3.2020	kr. 29,15
1.3.2021	kr. 29,65
1.3.2022	kr. 30,10

§ 3. Forskudt arbejdstid

Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06 – kl. 17.

Stk. 2. Der betales intet tillæg for den del af den forskudte arbejdstid, der ligger mellem kl. 06 - kl. 17. For den del af den forskudte arbejdstid, som ligger mellem kl. 17 - 06, betales særlige ydelser, jf. natpengeaftalen.

Stk. 3. Ved etablering af arbejde på forskudt arbejdstid skal der gives mindst 5 x 24 timers varsel.

Stk. 4. Såfremt varslet, jf. stk. 3 ikke er givet, betales pr. time:

Satser

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

3 første timer

54,39

55,26

56,14

og for hver følgende klokketime indtil normal arbejdstids begyndelse pr. time.

Satser

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Efterfølgende timer

92,93

94,42

95,93

Stk. 5. Når en medarbejder på arbejdsgiverens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid, betales han, for så vidt arbejdet ikke strækker sig over mindst 1 uge, for de 3 første klokketimer pr. time:

Satser

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

3 første timer

54,39

55,26

56,14

og for hver følgende klokketime uden for normal arbejdstid pr. time:

Satser

1. marts 2020

1. marts 2021

1. marts 2022

Efterfølgende timer

92,93

94,42

95,93

§ 4. Optjening af 14-06 frihed ved forskudt arbejdstid

For hver fulde 37 timers tjeneste, der efter ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling er udført i tiden fra kl. 17.00 til kl. 6.00, ydes der 3 timers frihed. I beregningen indgår tillige tjeneste, der udføres i tiden fra kl. 14.00 til kl. 17.00 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf mindst halvdelen ligger efter kl. 17.00 Ved afgørelse af, om mindst

halvdelen af tjenesten ligger efter kl. 17, indgår alene den forud tilrettelagte tjeneste og ikke eventuelt overarbejde.

Kommentar: Medarbejdere i fleksjob optjener alene 14-06 frihed for den udførte tjeneste i de ovenfor angivne tidsrum.

Stk. 2. Den således indtjente frihed afvikles ved tildeling af ekstra fridage.

Stk. 3. Ved tildeling af sådanne fridage nedsættes den indtjente frihed med den tid, hvori der skulle have været udført tjeneste den pågældende dag. Hvis der ikke var fastsat en bestemt arbejdstid, nedsættes den indtjente frihed med 7,4 timer.

Stk. 4. Regnskabet over indtjent frihed opgøres en gang årlig for perioden 1. oktober -

30. september. Eventuelle resttimer, som ikke udløser frihed, jf. Stk. 1, overføres til den følgende periode.

Stk. 5. Den efter Stk. 1 indtjente frihed skal være endeligt afviklet senest 31. marts i det efter den i Stk. 4. nævnte opgørelsesperiode nærmest følgende år.

Stk. 6. Hvis friheden ikke er afviklet inden den i Stk. 5. nævnte frist, ydes kontant beta- ling beregnet efter satserne for overarbejde på udbetalingstidspunktet.

§ 5. Overarbejde

Ved overarbejde forstås arbejde, der fordres udført uden for den fastsatte normale daglige arbejdstid.

Overarbejdsbetaling beregnes som 1/1924 pr. time af den samlede faste løn med tillæg af 50 %.

Stk. 2. Overarbejde skal afspadseres inden udløbet af de følgende 3 kalendermåneder. Såfremt afspadsering af hensyn til virksomhedens drift eller rettidig færdiggørelse af ar- bejdet ikke kan ske inden for den fastsatte frist, kan der dog efter lokal aftale med tillids- repræsentanten etableres ordninger, hvorefter fristen på 3 kalendermåneder fraviges.

Stk. 3. Der kan uafhængigt af omsorgsdage, i henhold til Barselsaftalen overføres ikke afviklet afspadseringsfrihed til omsorgsdage, og i takt med afvikling af omsorgsdage, kan der fyldes op med et timetal, så der maksimalt kan henstå 10 dage til afvikling som om- sorgsdage.

Ikke afviklet afspadseringsfrihed, der er konverteret til omsorgsdage/-timer, kan ikke se- nere tilbageføres eller udbetales.

Afvikling af omsorgsdage i stk. 3 følger reglerne i lokalaftale nr. 9, § 6.

§ 6. Fridage med løn

Medarbejdere har følgende fridage med løn

• Dagen efter Kr. Himmelfartsdag

• Grundlovsdag, den 5. juni

• Juleaftensdag, den 24. december

• Nytårsaftensdag, den 31. december

§ 7. Arbejdstilrettelæggelse

Den længste daglige arbejdstid må ikke overstige 9 timer. Med tilslutning fra de berørte medarbejdere kan den længste arbejdstid i et døgn dog gå op til 10 timer.

Stk. 2 Ved tjenestetilrettelæggelse kan produktionsdøgn, hvor der er enighed om det, er- statte kalenderdøgn.

§ 8. Øvrige bestemmelser

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, forudsat medarbejderen melder sig syg inden normal arbejdstids begyndelse den dag, hvor afspadseringen skulle have fundet sted. Er der planlagt flere dages afspadsering, gælder afspadseringshindringen også for sygdom på eventuelle efterfølgende afspadseringsdage.

Bestemmelser er gældende for afspadsering efter såvel IO § 13, stk. 3 og stk. 8.

§ 9. Ikrafttræden og opsigelse

Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2020.

Lokalaftalen er bindende for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb.

København, den 15. august 2020

For PostNord Danmark

(Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx)

For CO-industri

(Sign. Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx)

Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Chef HR PostNord Danmark

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx

Xxxxxx sekretær

Lokalaftale nr. 2.2. Natpenge mm.

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter Industriens Overenskomst § 14.

1. Natpenge

Medarbejdere, der efter ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste i tiden kl. 17-06, ydes natpenge, der udgør følgende pr. time:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
30,06	30,54	31,03

Stk. 2. Herudover ydes natpenge med den i stk. 1 anførte sats for rejsetid som passager, såfremt der ikke er stillet soveplads til rådighed for medarbejderen.

For arbejdsfri ophold uden for hjemstedet samt for rådighedstjeneste i hjemmet ydes ikke natpenge.

Stk. 3. Natpenge beregnes pr. påbegyndt halve time.

2. Godtgørelse for tjeneste på lørdage, søn- og helligdage, mandage, grundlovsdag og juleaftensdag

Medarbejdere, der efter ordre eller ifølge godkendt tjenestefordeling udfører tjeneste i tidsrummet lørdage efter kl. 14 og mandage kl. 00-04, oppebærer en særlig godtgørelse, der udgør følgende pr. time:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
54,60	55,47	56,36

Godtgørelsen beregnes pr. påbegyndt halve time.

Stk. 2. Sådan godtgørelse ydes endvidere ved tjeneste i tidsrummet kl. 00-04 på hverdage efter følgende helligdage: nytårsdag, langfredag, 2. påskedag, Store Bededag, Kristi him- melfartsdag, 2. pinsedag og 2. juledag.

Stk. 3. Godtgørelse i henhold til stk. 1 ydes endvidere for sådan tjeneste på helligdage kl. 00-24, juleaftensdag efter kl. 14 eller grundlovsdag efter kl. 12.

Stk. 4. Hvis medarbejderen udfører tjeneste på lørdage før kl. 14 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, hvoraf halvdelen eller mere udføres efter kl. 14, ydes den i stk. 1 angivne godtgørelse for hele tjenesten.

Stk. 5. Hvis medarbejderen udfører tjeneste på mandage inden kl. 6 som led i en forud tilrettelagt tjeneste, der påbegyndes søndag kl. 24 eller tidligere, ydes den i stk. 1 angivne godtgørelse for hele den del af tjenesten, der ligger inden kl. 6. Tilsvarende gælder tjene- ste på de i Stk. 2 nævnte hverdage efter visse helligdage.

Stk. 6. For rådighedstjeneste i hjemmet ydes ingen godtgørelse.

3. Godtgørelse for delt tjeneste

Medarbejdere, hvis tjeneste er opdelt i 3 dele, oppebærer herfor en godtgørelse pr. dag. Godtgørelsen udgør:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
64,46	65,49	66,54

Stk. 2. Medarbejdere hvis tjeneste er delt således, at den strækker sig ud over 11 timer regnet fra første tjenesteafsnits påbegyndelse til sidste tjenesteafsnits afslutning, oppebæ- rer en godtgørelse pr. time. Godtgørelsen ydes for samtlige timer, der strækker sig ud over 11 timer, således at også mellemliggende tjenestefri timer medregnes. Godtgørelsen be- regnes pr. påbegyndt halve time og udgør:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
6,94	7,05	7,16

Kommentar: Godtgørelse i henhold til punkt 1, 2 og 3 ydes uafhængigt af hinanden.

4. Godtgørelse for indgreb i på forhånd fastlagte fridage

Hvis der ved omlægning af tjenesten (i modsætning til tilfældigt overarbejde) op til eller efter en fridag sker afkortning af den på forhånd tilrettelagte frihedsperiode, men således at betingelsen for at betragte fridagen som givet fortsat er opfyldt, ydes der medarbejderen en godtgørelse for hver fulde time afkortningen af den på forhånd fastlagte frihedsperiode omfatter.

Godtgørelsen udgør:

1. marts 2020	1. marts 2021	1. marts 2022
15,59	15,84	16,09

5. Optjening af fast påregnelige tillæg (natpenge mv. og arbejdsbe- stemte tillæg) samt frihed for arbejde på ubekvemme tidspunkter under betalt fravær mv.

Nedenfor er i skematisk oversigt anført i hvilke fraværstilfælde, der optjenes tillæg/op- sparet frihed.

Det er i alle situationer en forudsætning, at medarbejderen efter ordre eller godkendt tje- nestefordeling udfører tjeneste, der indebærer optjening af de nævnte tillæg/frihedsopspa- ring, eller regelmæssigt gennem længere tid har oppebåret tillæg/opsparet frihed for sådan tjeneste.

Med regelmæssigt gennem længere tid skal forstås at medarbejderen gennem det senest forløbne halve år og med en sådan kontinuitet har udført tjeneste af den omhandlede ka- rakter, at det nævnte tillæg/opsparet frihed har kunnet regnes som en fast bestanddel af lønnen.

For perioder uden forud planlagt tjeneste beregnes en gennemsnitlig indtjening af særlige ydelser. Gennemsnittet beregnes på grundlag af de tillæg, medarbejderen har indtjent i de 3 kalendermåneder umiddelbart før den måned, hvor fraværet forekommer.

	Tillæg	Frihedsopsparing
Sygdom	+	+
Barsel	+	+
Adoption	+	+
Omsorgsdage i tilknytning til orlov	+	+
Omsorgsdage uden tilknytning til orlov	-	-
Barns 1. sygedag	-	-
Ferie og særlige feriedage	+	-
Fridage herunder afspadsering	-	-
Fridage til 60-årige og derover (fastholdelse)	-	-
Tillidsrepræsentanters deltagelse i samarbejds- udvalgsmøder, lønudvalg o. lign.	+	+
Deltagelse i sikkerhedsarbejde, herunder § 9 sikkerhedsuddannelse	+	+
Kursusdeltagelse i øvrigt	-	-
Militærtjeneste (genindkaldelse)	+	+
Xxxxx tjenestefrihed med løn	-	-
Efterindtægt	+	-

6. Ikrafttræden og opsigelse

Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2020.

København, den 15. august 2020

For PostNord Danmark

(Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx)

For CO-industri

(Sign. Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx)

Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Chef HR PostNord Danmark

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx sekretær

Lokalaftale nr. 2.3 Tilskrivning af frihed for skiftehold Post Danmark og CO-industri har indgået nærværende lokalaftale. Lokalaftalen supplerer IO, § 15, Skifteholdsarbejde, stk. 4.

Lokalaftalen gælder for CO-industrimedarbejdere, der arbejder på skiftehold. Gyldig- hedsområdet er Post Danmark A/S.

Som kompensation for arbejde på skift sker der tilskrivning af frihed således:

Stk. 2. Til medarbejdere, der arbejder i en turnusordning i henhold til § 15, stk.4 b, hvor alle 3 skift dækkes, sker der tilskrivning af 2 timers frihed hver uge. Tilskrivningen sker ved et script, der kører natten til søndag.

Stk. 3. Den tilskrevne frihed afvikles ved tildeling af ekstra fridage. Ved tildeling af fri- hed, skal der tages størst muligt hensyn til medarbejderens ønsker for afvikling af frihe- den.

Stk. 4. Ved tildeling af sådanne fridage nedsættes den indtjente frihed med den tid, hvori der skulle have været udført tjeneste den pågældende dag. Hvis der ikke var fastsat en bestemt arbejdstid, nedsættes den indtjente frihed med 7,4 timer.

Sygdom betragtes som en hindring for afspadsering, jævnfør lokalaftale 2.1, § 8.

Stk. 5. Det kan undtagelsesvis aftales, at de tilskrevne timer eller dele heraf i stedet for udbetales til medarbejderen. Betalingen udgør 1:1.

Stk. 6. Ved fratræden kan medarbejderen i opsigelsesperioden vælge at afvikle eventuelle tilgodehavende timer eller at få timerne udbetalt. Betalingen udgør 1:1.

Ikrafttræden og opsigelse

Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. september 2011 og er senest revideret i forbin- delse med overenskomstforhandlingen 2017.

Lokalaftalen er bindende for parterne, indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens Overenskomst, dog tidligst til overenskomstudløb.

København, den 14. marts 2017

For PostNord Danmark

(Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx)

For CO-industri

(Sign. Xxxxxx Xxxxxx)

Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Chef XX

Xxxxxx Xxxxxx Xxxxxx sekretær

Lokalaftale nr. 3 Overgangsbestemmelser vedr. lønforhold

Post Danmark A/S og CO-industri har i henhold til forhandlingsprotokollat af den 5. ok- tober 2006 i forbindelse med tilpasning af overenskomst mellem Post Danmark og CO- industri til Industriens Overenskomst indgået nærværende lokalaftale. I nærværende af- tale er der indarbejdet ændringer som konsekvens af resultatet af overenskomstforhand- lingerne 2010.

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S.

Lokalaftalen supplerer Industriens Overenskomst §§ 22 og 23 og erstatter §§ 26 og 27.

Denne aftale omhandler elementerne i værende permanent Ny Lønaftaler med henblik på, at disse videreføres som en del af en lokal lønaftale i henhold til Industriens Overens- komst.

§ 1. Overgangsordning

Alle nuværende lokalaftaler om permanent Ny Løn er revideret af aftaleparterne ved over- gang til Industriens Overenskomst.

§ 2 Lokalforhandlinger

Aftale- og forhandlingskompetencen er på enhedschefniveau, eller en af dette chefniveau udpeget ledelsesrepræsentant.

§ 3 Ikrafttræden og opsigelse

Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2010.

København, den 18. august 2010

For Post Danmark A/S

Sign. Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx

For CO-industri

Xxxxx Xxxx Xxxxxxx

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx Chef for Aftaler og Vilkår

Xxxxx Xxxx Xxxxxxx Fællestillidsrepræsentant

Lokalaftale nr. 4 Ansættelse, lønningsperioder og lønudbetaling

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S.

Lokalaftalen erstatter Industriens Overenskomst § 28, stk. 1, 2, 3, 4, 5 og 7 samt Bilag 5.

§ 1. Ansættelse

CO-industri ansatte ansættes på månedsløn.

Stk. 2. De 3 første måneder betragtes som gensidig prøvetid.

Stk. 3. Lønudbetaling og indbetaling af pensionsbidrag finder sted bagud, således at løn- nen er til rådighed sidste bankdag i måneden.

Stk. 4. Lønnen anvises til en lønkonto i et pengeinstitut.

Stk. 5. Medarbejdere i Post Danmark må ikke tage beskæftigelse i konkurrerende post- virksomhed.

§ 2. Ikrafttræden og opsigelse

Denne lokalaftale træder i kraft den 1. marts 2007 og er bindene for parterne indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst til ophør ved overenskomstudløb.

København, den 19. maj 2008

For Post Danmark A/S

sign. Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx

For CO-industri

sign. Xxx Xxxxxxxx Xxxxxx

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx

Xxx Xxxxxxxx Xxxxxx

Lokalaftale nr. 5 Sygdom/tilskadekomst

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S.

Lokalaftalen erstatter Industriens Overenskomst § 29, § 38, stk. 2, punkt 1 og 2 samt Bilag

Løn under sygdom

Månedslønnede medarbejdere får fuld løn under sygdom. I lønnen indgår visse fast på- regnelige særlige ydelser (natpenge m.m.).

Lønnen indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Stk. 2. Medarbejdere, der ved udløbet af en tjenestefrihedsperiode på mere end 3 måneder er sygemeldt, kan ikke genindtræde i tjenesten, før raskmelding finder sted. Der udbetales ikke løn i den mellemliggende periode. Medarbejderen har under sådant et sygefravær efter dagpengeloven ret til dagpenge fra arbejdsgiveren.

Kommentar: Genindtræden i tjenesten:

Medarbejdere, der ved udløbet af en tjenestefrihedsperiode på mere end 3 måneder er fraværende på grund af graviditet, barsel eller adoption betragtes som genindtrådt.

Sygemelding

Stk.3. Når en medarbejder er syg, skal den pågældende meddele dette til arbejdspladsen inden arbejdstiden begynder, medmindre sygdommens karakter er hindrende herfor.

Kommentar: Lægebesøg m.v. i arbejdstiden

I visse tilfælde forhindrer sygdom ikke en ansat i at udføre sit normale arbejde, men nødvendiggør, at den pågældende modtager behandling f.eks. hos en praktiserende læge, speciallæge, tandlæge eller på hospital som ambulant behand- ling.

Den ansatte bør som udgangspunkt søge at tilrettelægge sådanne lægebesøg mv. uden for arbejdstiden. Hvis dette ikke er muligt, er det almindelig praksis, at den ansatte kan få fri uden lønfradrag, idet det samtidig forudsættes, at fraværet søges placeret til mindst mulig gene for ansættelsesstedet.

Dokumentation

Stk. 4. Post Danmark afgør om sygefraværet skal dokumenteres ved lægeerklæring, eller ved anden skriftlig erklæring. Hvis der afkræves en lægeerklæring, betaler Post Danmark de hermed forbundne udgifter.

Stk. 5. Under sygefravær af mere end 2 ugers varighed har Post Danmark ret til - uden udgift for medarbejderen - at kræve nærmere oplysninger om sygdommens varighed gen- nem medarbejderens læge eller en af medarbejderen valgt specialist.

Stk. 6. Retten til løn hhv. sygedagpenge stopper, såfremt sygedagpengerefusionen fra kommunen ophører, og dette skyldes medarbejderens forsømmelse af de ansættelsesret- lige regler.

Kommentar: Retten til løn hhv. sygedagpenge fortabes, hvis medarbejderen ikke overholder de fastsatte krav, jf. gældende overenskomstbestemmelser. Fortabelsen af løn hhv. sygedagpenge kan eksempelvis ske, hvis medarbejderen uden rimelig grund afviser at underskrive relevante dokumenter mv. efter en fastsat tidsfrist. Sådanne tilfælde skal vurderes individuelt.

Stk. 7. Opfylder medarbejderen ikke stk. 5 og 6, uden at der ligger en fyldestgørende begrundelse herfor, kan ansættelsesforholdet fra Post Danmarks side hæves uden varsel.

Tilskadekomst i eller uden for arbejdstiden

Stk. 8. Hvis en medarbejder sygemeldes på grund af tilskadekomst i eller uden for ar- bejdstiden, skal Post Danmark snarest underrettes herom og om årsagen hertil, med hen- blik på eventuel fremsættelse af erstatningskrav over for tredjepart og/eller anmodning om sygedagpengerefusion.

Ikrafttrædelse og opsigelse

Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2012.

København, den 4. juli 2012

For Post Danmark A/S

(Sign. Xxxxx Xxxxxxxxx)

For CO-industri

(Sign. Xxxxx Xxxx Xxxxxxx)

Xxxxx Xxxxxxxxx Direktør

Xxxxx Xxxx Xxxxxxx Fællestillidsrepræsentant

Lokalaftale nr. 6 Frihed, herunder barns sygdom/hospitalsindlæg- gelse/Børneomsorgsdage

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen erstatter Industriens Overenskomst § 30 og § 32.

1. Force Majeure

Der henvises til Industriens Overenskomst, Bilag 12.

2. Børns sygdom

Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed med løn, når dette er nødvendigt af hensyn til pasning af medarbejdernes syge, hjemmeværende barn/børn under 14 år.

Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og alene barnets første sygedag.

Såfremt barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen må forlade arbejdet som følge heraf, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.

Såfremt barnet fortsat er sygt efter 1. hele sygedag har medarbejderen ret til yderligere 1 fridag. Denne fridag afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

Stk. 2. Desuden kan der gives frihed uden løn i fornødent omfang, hvis barnet fortsat er syg ud over 1. sygedag, og det ikke er muligt at skaffe pasning af barnet. Omsorgsdage forudsættes i fornødent omfang anvendt ud over 1. sygedag, ligesom anden tilgodeha- vende frihed efter aftale med arbejdsstedet kan anvendes.

Stk. 3. Post Danmark kan ved misbrug inddrage retten til frihed på barnets 1. sygedag. Ved eventuel inddragelse skal der forinden ske en individuel vurdering under hensynsta- gen til bl.a. barnets alder og forsørgerforholdene i hjemmet.

Stk. 4. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet. Reglen vedrø- rer børn under 14 år. (Med virkning fra 1. maj 2017 gælder friheden også, når indlæggel- sen sker helt eller delvist i hjemmet).

Retten til frihed med løn følger det enkelte barn, hvorfor der maksimalt kan gives inde- havere af forældremyndigheden, der er omfattet af overenskomster, hvori DIO I er part, 5 dages frihed med løn inden for en 12 måneders periode. Friheden fordeles mellem in- dehavere af forældremyndigheden efter deres skøn.

Kun ophold på hospitalet, der medfører overnatning, betragtes som indlæggelse og er derved omfattet af bestemmelsen.

Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen. Der ydes fuld løn, jf. § 29, stk. 1.

I det omfang virksomheden ikke er berettiget til refusion fra kommunen, ydes refusion af lønudgifterne fra Industriens Barselsfond.

Anm.:

Ved ordet ”nødvendig” i ovenstående bestemmelse forstås: Et brev fra hospitalet om, at hospitalet anbefaler eller henstiller, at en af barnets forældre indlægges eller opholder sig sammen med barnet på hospitalet, er tilstrækkelig til at dokumentere nødvendigheden. En egentlig lægeerklæring er ikke påkrævet.

Stk. 5.

Medarbejdere og ansatte under uddannelse med mindst 9 måneders anciennnitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til 2 børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbej- deren kan højest afholde 2 børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn med- arbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.

Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:

Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2,66 børneomsorgsdage til afhol- delse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højest afholde 2,66 børneomsorgsdage i perioden, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen ved- rører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.

Med virkning fra 1. september 2021 gælder følgende:

Den 1. maj tildeles medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, 2 børneomsorgsdage til afholdelse i perioden 1. maj 2020 – 31. august 2021. Medarbejderen kan højest afholde 2 børneom- sorgsdage i perioden, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.

Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejderen under hensyntagen til virksomhedens tarv.

Børneomsorgsdagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin fritvalgslønkonto.

Stk. 6.

Med virkning fra 1. maj 2020 gælder følgende:

Medarbejdere og ansatte under uddannelse, med mindst 9 måneders anciennitet, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet.

Medarbejdere, der ønsker at holde fri til lægebesøg, skal give virksomheden medde- lelse herom så tidligt som muligt.

Frihed til lægebesøg afholdes uden løn, men medarbejderen kan få udbetalt et beløb fra sin Fritvalgs Lønkonto.

3. Frihed til pasning af alvorligt syge børn (Barselloven § 26)

En medarbejder, der har ret til dagpenge i forbindelse med pasning af syge børn under 18 år i henhold til § 26 i Lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven), har i samme periode ret til hel eller delvis frihed.

Xxxxxx til pasning af børn under 14 år gives med løn, mens frihed til pasning af børn fra 14 til og med 17 år gives uden løn. Retten til løn er betinget af, at Post Danmark under fraværet modtager fuld dagpengerefusion i henhold til barselloven.

Stk. 2. I henhold til barselloven er det en betingelse, at barnets sygdom skønnes at med- føre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller mere. Behand- ling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.

Stk. 3. Kravet i stk. 2. om en sygeperiode på 12 dage eller mere gælder ikke ved hospi- talsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Stk. 4. Retten til frihed med løn kan dog begrænses til 1 måned pr. år pr. barn.

Stk. 5. Perioder med frihed med eller uden løn eller nedsat arbejdstid medregnes fuldt ud i lønancienniteten.

Stk. 6. For medarbejdere, der er omfattet af overenskomstens pensionsordning, indbetaler Post Danmark løbende det aftalte arbejdsgiver- og egetbidrag.

Stk. 7. Hvis en medarbejder på grund af frihed er forhindret i at afvikle ferie, kan spørgs- mål om eventuel udbetaling af feriepenge forelægges for Arbejdsdirektoratet.

4. Frihed til pasning af alvorligt syge børn (Servicelovens § 42)

Medarbejdere, der efter Lov om social service, § 42, godkendes til i hjemmet at forsørge et barn under 18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, kan gives frihed uden løn.

Med virkning fra 1. april 2005 optjenes fuld pensionsalder under fravær. Kommunalt bi- drag til pensionsordning tilfalder ansættelsesmyndigheden.

Friheden medregnes ikke i lønancienniteten

5. Frihed til pasning af nærtstående med handicap eller alvorlig sygdom (Servicelovens § 118)

Medarbejdere, der efter Lov om social service, § 118, godkendes til at passe nærtstående med betydelig og varig nedsat psykisk eller fysisk funktionsevne eller indgribende kro- nisk eller langvarig lidelse i hjemmet, har ret til frihed uden løn i indtil seks måneder.

Friheden medregnes ikke i lønancienniteten hhv. optjeningen af pension.

6. Frihed til pasning af døende (Servicelovens § 119)

En medarbejder, der i henhold til Lov om social service, § 119, får bevilget plejevederlag i forbindelse med pasning af nærtstående, der ønsker at dø i eget hjem, har i samme peri- ode ret til hel eller delvis frihed.

Stk. 2. Post Danmark betaler medarbejderen sædvanlig løn i frihedsperioden.1)

Stk. 3. Perioder med frihed med eller uden løn eller nedsat arbejdstid medregnes fuldt ud i lønancienniteten.

Stk. 4. For medarbejdere, der er omfattet af overenskomstens pensionsordning, indbetaler Post Danmark løbende det aftalte arbejdsgiver- og egetbidrag.

Stk. 5. Hvis en medarbejder på grund af frihed er forhindret i at afvikle ferie, kan spørgs- mål om eventuel udbetaling af feriepenge forelægges for Arbejdsdirektoratet.

Kommentar: 1) Post Danmark udbetaler sædvanlig løn i frihedsperioden mod at få udbetalt det beløb fra kommunen, som medarbejderen ellers ville være berettiget til i plejevederlag, i henhold til § 120, jf. Lov om social service.

7. Særlig anledning

Når frihed ikke kan ordnes ved bytning, og forholdene i øvrigt tillader det, kan der gives frihed med løn i særlige tilfælde, f.eks.:

▪ alvorlig sygdom, dødsfald eller begravelse i den nærmeste familie, hvorved forstås forældre, søskende, bedsteforældre, svigerforældre, ægtefælle eller børn, børnebørn samt i naturligt omfang samlever, stedbørn og stedforældre

▪ eget, forældres eller svigerforældres sølv- eller guldbryllup

▪ børns eller søskendes bryllup

▪ eget bryllup, såfremt ferie ikke kan opnås ved tidspunktet for brylluppet.

Friheden kan gives i en varighed på indtil 4 dage, hvis den er forbundet med rejse, således at antallet af dage afgøres ud fra rejsens længde.

I tilfælde, der ikke medfører rejse, kan der på tilsvarende måde opnås 1-2 dages frihed med løn.

Medarbejdere, der vælger at fejre egen begivenhed i udlandet, har kun ret til 1 fridag, uanset begivenheden er forbundet med rejse.

8. Frihed uden løn på enkeltdage

Medarbejdere kan mod betaling (lønfradrag), når arbejdsforholdene tillader det, få helt eller delvis fri på enkeltdage, men det er en forudsætning, at opsparet frihed først er af- viklet.

9. Frihed til borgerligt ombud

Lønnede hverv

Til varetagelse af lønnede ombud/hverv, herunder kommunale hverv ydes frihed mod lønafkortning. Dette omfatter også hverv der anses for vederlagt efter reglerne i lov om kommunernes styrelse eller lov om Københavns kommunes styrelse.

Stk. 2. Et ombud/hverv anses for lønnet, såfremt der ydes et fast vederlag derfor, eller såfremt der er mulighed for erstatning for tabt arbejdsfortjeneste.

Stk. 3. Som lønnet erhverv regnes:

▪ Borgmester

▪ Rådmand o. lign

▪ Medlem af Folketinget

▪ Medlem af Europa Parlamentet

Stk. 4. For medarbejdere, der varetager hverv som formand for et af en kommunalbesty- relse eller et amtsråd nedsat udvalg og oppebærer fast vederlag herfor i henhold til reg- lerne i lov om kommunernes styrelse, kan lønfradraget dog, medmindre medarbejderen erklærer sig indforstået med en anden afregningsmåde, for hver måned højst udgøre et beløb, der svarer til det månedlige vederlag for hvervet, idet overskydende beløb overfø- res til næste måned.

Det samlede lønfradrag inden for et kalenderår kan ikke overstige det vederlag, der i samme tidsrum er oppebåret af medarbejderen.

Stk. 5. Til medlemmer af Københavns Borgerrepræsentation ydes tjenestefrihed som an- givet i pkt.1 så længe den fra 1. januar 1987 fastsatte ordning med ydelse af fast skatte- pligtigt vederlag på 33.291 kr. pr. år (pr. 1. oktober 1986-niveau) forbliver uændret.

Stk. 6. Frihedsperioden medregnes i løn- og jubilæumsancienniteten.

Ulønnede hverv

Til varetagelse af ulønnede ombud/hverv gives frihed uden lønafkortning i et antal ar- bejdstimer, svarende til den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid i 6 uger pr. år.

Stk. 7. Som ulønnet hverv regnes:

▪ Xxxxxxxx

▪ Vidne

▪ Nævning

▪ Valgtilforordnet

▪ Forældrerepræsentant i en skolebestyrelse/børnehavebestyrelse.

Stk. 8. Medlemmer af menighedsråd er ikke omfattet af bestemmelserne for borgerligt ombud.

10. Ikrafttrædelse og opsigelse

Denne lokalaftale trådte i kraft den 1. marts 2007 og er senest revideret med virkning fra den 1. marts 2020.

København, den 15. august 2020

For Post Danmark A/S

(Sign. Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx)

For CO-industri

(Sign. Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx)

Xxxx Xxxx Xxxxxxxxx Chef HR PostNord Danmark

Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxx sekretær

Lokalaftale nr. 7 Medarbejdere med nedsat arbejdsevne (Socialt kapitel)

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen supplerer Industriens Overenskomst § 31.

§ 1 Individuelle aftaler.

Forudsætningen for fravigelser i henhold til Industriens Overenskomst § 31 er, at der i enheden fastlægges principper for hvilket arbejdsindhold og arbejdsomfang, der kan va- retages af personer på særlige vilkår.

Kommentarer:

Følgende elementer vedrørende det Sociale Kapitel behandles i Samarbejdsudvalgsregi:

i. løbende at undersøge mulighederne for at integrere grupper, der har vanskeligt ved at få en placering på arbejdsmarkedet bl.a. via brug af de social- og arbejdsmarkedspolitiske ordninger

ii. løbende at undersøge mulighederne for at etablere job på særlige vilkår, jf. aftalen om job på særlige vilkår

iii. løbende at drøfte retningslinjer for beskæftigelse af job med løntilskud, virksomhedspraktik og job på særlige vilkår.

iv. løbende at drøfte, hvad der for job med løntilskud, virksomhedspraktik og job på særlige vilkår er særligt behov for i forhold til ordinære ansættelser mht. f.eks. oplæring, medarbejdersamtaler og efter- uddannelse.

v. at fastlægge retningslinjer for udformning af job på særlige vilkår (arbejdsindhold, antal stillinger, der kan besættes på særlige vilkår mv.), hvis det besluttes at etablere sådanne på baggrund af samarbejds- udvalgets løbende drøftelse.

Aftaler om job på særlige vilkår, der indgås som supplement til et fleksjob, indgås mellem den lokale enhed og tillids- repræsentanten.

Stk.2 Ansættelsen af de i stk.1 omfattede personer sker i henhold til pågældende over- enskomst(er)s bestemmelser suppleret med en individuel aftale.

§ 2 Indgåelse og opsigelse af aftaler

Individuelle aftaler om job på særlige vilkår fremsendes til Post Danmark, Personale og indgås mellem Post Danmark og CO-industri.

Stk.2 Den individuelle aftale kan opsiges til bortfald med 6 måneders varsel medmindre andet er aftalt. Virkningen af, at aftalen bortfalder, er, at de almindelige vilkår i overens- komsten herefter gælder, jf. dog stk.3.

Stk.3 I tilfælde af opsigelse af denne aftale fortsætter det enkelte ansættelsesforhold imid- lertid uændret som en personlig ordning, indtil vedkommende opsiges, selv siger op eller der indgås ny aftale mellem Post Danmark og CO-industri.

Stk.4 Hvis forudsætningerne for ansættelse i jobbet ikke længere er til stede, dvs. at den ansattes arbejdsevne ikke længere er nedsat, skal der optages drøftelse om den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis den pågældende medarbejder øn- sker det og enheden kan imødekomme dette.

Stk.5 Job på særlige vilkår vurderes løbende, minimum én gang årligt

Kommentar: Fleksjob og job med løntilskud er ikke omfattet af stk.5

§ 3. Ikrafttræden og opsigelse

København, den 19. maj 2008

For Post Danmark A/S

sign. Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx

For CO-industri

sign. Xxx Xxxxxxxx Xxxxxx

Xxxxxxxx Xxxxxxxxxx

Xxx Xxxxxxxx Xxxxxx

Lokalaftale nr. 8 Pension for medarbejdere ansat forud for 26. januar 2006

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S. Lokalaftalen supplerer Industriens Overenskomst § 34.

Lokalaftalen gælder for medarbejdere, der er ansat forud for den 26. januar 2006.

Pension

STK - Pension

Medarbejderne er omfattet af aftale af 2. november 1989 mellem Finansministeriet og Statsansattes Kartel om etablering af pensionsordning for ikke-pensionssikrede overens- komstansatte under Statsansattes Kartel samt parternes pensionsaftale af 16. august 1993.

Post Danmark indbetaler medarbejdernes og Post Danmarks pensionsbidrag til STK- pension i Kommunernes Pensionsforsikring A/S.

Der indbetales pensionsbidrag for medarbejderne, der er omfattet af den obligatoriske pensionsordning i STK-pension, jf. bestemmelserne i Stk. 2. – Stk 4.

Stk. 2. Hvis den pågældende

• er fyldt 25 år og

• har i alt mindst 4 års sammenlagt beskæftigelse i det offentlige før eller efter det

25. år og

• har mindst 15 timers ugentlig beskæftigelse i gennemsnit eller

• har mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, men opfylder overenskom- stens, henholdsvis pensionsordningernes betingelser i øvrigt, og ansættelsen har varet i 6 måneder. I sådanne tilfælde indbetales pensionsbidrag med tilbagevir- kende kraft fra ansættelsen eller fra det senere tidspunkt, hvor øvrige betingelser er opfyldt,

udgør det samlede pensionsbidrag 12,5 % af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.

Stk. 3. Hvis den pågældende

• er fyldt 20 år

• har været ansat i det offentlige i 9 måneder

• udgør det samlede pensionsbidrag 9,28 % af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag. Lønspecifikationen skal indeholde oplysning herom.

Stk. 4 Der indbetales pensionsbidrag af den del af deltidsbeskæftigedes arbejde, der ligger ud over medarbejderens nedsatte arbejdstidsnorm, men inden for fuldtidsnormen (kvota- timer).

Stk. 5 Der indbetales pensionsbidrag af den enkelte medarbejders basisløn samt af varige funktionstillæg og kvalifikationstillæg samt udligningstillæg.

Stk. 6 Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra Post Danmark på grundlag af ansættelsen.

Arbejdsmarkedets tillægspension (ATP) Stk. 7 Der indbetales ATP-bidrag efter sats A.

Ovennævnte sats følger den til enhver tid gældende bekendtgørelse om Arbejdsmarkedets tillægspension.

Ikrafttræden og opsigelse

Denne særaftale trådte i kraft den 26. januar 2006 og har med virkning fra 1. marts 2012 ændret status til lokalaftale med følgende opsigelsesbestemmelse:

Lokalaftalen er bindene for parterne, indtil den af en af parterne opsiges skriftligt med det til enhver tid gældende varsel for opsigelse af Industriens overenskomst til ophør ved overenskomstudløb.

København, den 4. juli 2012

For Post Danmark A/S

(Sign. Xxxxx Xxxxxxxxx)

For CO-industri

(Sign. Xxxxx Xxxx Xxxxxxx)

Xxxxx Xxxxxxxxx Direktør

Xxxxx Xxxx Xxxxxxx Fællestillidsrepræsentant

Lokalaftale nr. 9 Barsel, adoption og omsorgsdage

Lokalaftalens gyldighedsområde er Post Danmark A/S.

Lokalaftalen erstatter Industriens overenskomst § 35, samt § 34 stk. 2, 3. afsnit.

§ 1. Aftalens område

Mellem Post Danmark og CO-industri er der enighed om følgende retningslinjer (aftale) for barsel, adoption og omsorgsdage i Post Danmark.

Medarbejdere, der ikke har ret til løn under sygdom, omfattes af aftalen efter sammenlagt 1 års beskæftigelse i Post Danmark. Ved opgørelsen medregnes samtlige ansættelsespe- rioder af mindst 1 uges varighed og uden hensyn til beskæftigelsesgraden, men således at der kun sker medregning af ansættelsesperioder, der ligger inden for de sidste 2 år før det seneste ansættelsesforholds begyndelse.

I karensperioden er de pågældende omfattet af reglerne i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselloven).

§ 2. Underretningspligt

En medarbejder, der er gravid, skal give tjenestestedet meddelelse herom senest 3 måne- der før den forventede fødsel. Samtidig skal hun oplyse, hvornår hun regner med at på- begynde sin barselsorlov, herunder om hun vil afvikle omsorgsdage før fødslen, jf. § 4. , stk. 1.

En medarbejder, der ønsker at benytte sin ret til adoptionsorlov, skal give tjenestestedet meddelelse om tidspunktet for barnets forventede modtagelse. Meddelelsen skal så vidt muligt gives med 3 måneders varsel. Tilsvarende skal en medarbejder, der ønsker at be- nytte retten til fravær med løn i forbindelse med modtagelse af barnet i udlandet, jf. § 10.

, så vidt muligt meddele tidspunktet for afrejsen med 3 måneders varsel.

En medarbejder (begge forældre), der vil afvikle omsorgsdage i tilknytning til orlov, jf. § 4, stk. 2 skal give tjenestestedet meddelelse herom samtidig med, at den pågældende vars- ler orloven.

Herudover gælder reglerne i barselloven om underretningspligt i forbindelse med or- lovsperioders placering og fordeling.

§ 3. Omsorgsdage

Medarbejdere (biologiske forældre, adoptivforældre og indehavere af forældremyndig- heden), der har ret til fravær på grund af graviditet, fødsel eller adoption efter reglerne i barselloven har ret til 2 omsorgsdage pr. barn i hvert kalenderår til og med det kalen- derår, hvor barnet fylder 7 år. Barnet skal have ophold hos medarbejderen under afvik- ling af omsorgsdage.

Kommentar: Xxx forældre skal på forlangende fremvise fornøden dokumentation for forældrerollen, bl.a. i form af original fødselsattest.

§ 4. Afvikling af omsorgsdage i tilknytning til orlov

En medarbejder, der er gravid, har ret til at afvikle omsorgsdage umiddelbart forud for den varslede graviditetsorlov (dvs. som 5. og 6. uge før forventet fødsel).

Stk. 2. En medarbejder har ret til at afvikle omsorgsdage i tilknytning til anden orlov efter denne aftale.

Stk. 3. Omsorgsdage, der afvikles efter stk. 1 og stk. 2 afvikles som hele dage.

§ 5. Afvikling af omsorgsdage uden tilknytning til orlov

Anmodning om afvikling af omsorgsdage skal fremsættes tidligst muligt og bør imøde- kommes, medmindre fraværet vil være uforeneligt med tjenesten. Der er ikke fastsat nær- mere betingelser for afvikling af omsorgsdagene.

Stk. 2. Omsorgsdage afvikles som hele dage, enkeltvis eller i sammenhæng.

Stk. 3. Omsorgsdage kan afvikles uafhængigt af den anden af forældrenes eventuelle or- lov.

Stk. 4. En omsorgsdag svarer til 7,4 timer for en fuldtidsansat og for deltidsansatte en forholdsmæssig del heraf.

Stk. 5. Medarbejdere, som er tildelt og har afviklet omsorgsdage umiddelbart forud for den varslede graviditetsorlov, skal have afviklet de resterende omsorgsdage senest i det kalenderår, hvor barnet fylder 2 år.

Stk. 6. Ikke-afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalenderårets udløb. Undtaget herfra er omsorgsdage nævnt under stk. 5. Omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget, kan overføres til det følgende kalenderår.

Stk. 7. Ikke-afholdte omsorgsdage kan ikke konverteres til kontant godtgørelse.

§ 6. Omsorgdage i forbindelse med sygdom og andet lovligt forfald

En omsorgsdag betragtes som afviklet, uanset om medarbejderen er syg eller i øvrigt har lovligt forfald på omsorgsdagen.

§ 7. Omsorgsdage i forbindelse med fratræden og forflyttelse

Hvis en medarbejder overgår til anden ansættelse i Post Danmark, overføres ikke-afvik- lede omsorgsdage til det nye ansættelsesforhold. I andre tilfælde bortfalder dagene ved fratræden og kan ikke konverteres til kontant godtgørelse.

§ 8. Løn under afvikling af omsorgsdage

En medarbejder har ret til løn, jf. § 19, stk. 1, henholdsvis § 19, stk. 2 under afvikling af omsorgsdage i tilknytning til anden orlov efter denne aftale.

Stk. 2. På omsorgsdage, som afvikles uden tilknytning til anden orlov efter denne af- tale, ydes løn svarende til den i stk. 1 anførte, dog ekskl. de særlige ydelser.

Ret til fravær og løn

§ 9. Orlov før fødslen

En gravid medarbejder har ret til fravær med løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen (graviditetsorlov).

§ 10. Xxxxx i forbindelse med modtagelse af adoptivbarn

En medarbejder, der efter krav fra adoptionsmyndighederne skal hente et adoptivbarn i udlandet, har ret til fravær med løn i forbindelse med transport til og ophold i modtagel- seslandet før modtagelsen i den periode, hvor medarbejderen har ret til dagpenge.

Stk. 2. En medarbejder, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, har ret til fravær med løn i den periode, hvor den pågældende har ret til dagpenge.

§ 11. Orlov indtil 14 uger efter fødslen/modtagelsen

Efter fødslen har moderen ret til fravær i indtil 14 uger (barselsorlov). I de første 2 uger efter fødslen har moderen pligt til fravær.

Stk. 2. Faderen/den anden forælder har i forbindelse med barnets fødsel ret til fravær i indtil 2 sammenhængende uger umiddelbart efter fødslen eller modtagelsen i hjemmet eller efter aftale med tjenestestedet på et andet tidspunkt inden for de første 14 uger ef- ter fødslen (fædreorlov).

Stk. 3. Efter modtagelsen af barnet har adoptanter ret til fravær én ad gangen i de første 14 uger (adoptionsorlov).

Stk. 4. Adoptanterne har dog ret til at være fraværende samtidig i indtil 2 sammenhæn- gende uger inden for de første 14 uger efter barnets modtagelse.

Stk. 5. Der ydes løn under fravær i henhold til stk. 1 – stk. 4 det omfang, Post Danmark modtager fuld dagpengerefusion.

§ 12. Ret til fravær under forældreorlov

Efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger (forældreorlov). De 32 uger kan efter reglerne i barselloven forlænges til 40 eller 46 uger. Forlængelsen kan ikke kombineres med udskydelse af orlov, jf. § 13. eller del- vis genoptagelse af arbejdet efter § 14. stk. 1, dvs. med forlængelse af orloven.

Stk. 2. Faderen/den anden forælder/den anden adoptant har ret til at placere dele af sit fravær efter stk. 1 inden for de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen.

Stk. 3. I perioden efter den 14. uge og indtil udgangen af den 24. uge efter fødslen/ modtagelsen ydes der løn under fraværet, i det omfang Post Danmark modtager fuld dagpengerefusion. Den samlede periode med løn under fravær efter denne bestemmelse kan højst udgøre 11 uger. Er begge forældre omfattet af denne aftale, kan den samlede periode med løn under fravær efter denne bestemmelse højst udgøre 11 uger for foræl- drene tilsammen.

For forældreorlov, som påbegyndes 1. juli 2020 eller senere gælder følgende: Arbejdsgiveren yder end videre fuld løn under forældreorlov i indtil 16 uger.

Af disse 16 uger har den forælder, der afholder barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder ret til at holde 8 uger.

Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder, ikke, bortfalder betalingen. De resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.

De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales skal de 16 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmindre andet aftales.

Det er en forudsætning for betalingen, at arbejdsgiveren er berettiget til refusion sva- rende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betaling til medarbejderen tilsvarende.

Stk. 4. Gældende til 30. juni 2020. Faderen/den anden forælder/den anden adoptant har tilsvarende ret til løn, hvis de i stk. 3 omhandlede 11 uger eller dele heraf placeres inden for de første 14 uger efter fødslen/modtagelsen, jf. stk. 2. Fraværet skal i så fald placeres i tilknytning til en eventuel orlov i henhold til § 11 stk. 2 henholdsvis § 11, stk. 4 med- mindre andet aftales.

Stk. 4 bortfalder den 1. juli 2020.

Stk. 5. Gældende til 30. juni 2020. En medarbejder kan endvidere placere de i stk. 3 omhandlede 11 uger med løn eller dele heraf efter den 24. uge efter fødslen/modtagel- sen i det omfang den anden af forældrene holder lønnet eller ulønnet orlov i perioden fra den 15. til den 24. uge efter fødslen/modtagelsen eller i dele heraf. De 11 uger med løn skal være afviklet inden for 52 uger efter fødslen/modtagelsen.

Stk. 5 bortfalder den 1. juli 2020.

Kommentar: Det er en forudsætning for udbetaling af løn i de 11 uger, at Post Danmark modtager fuld dagpengerefusion. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes lønnen til medarbejderen tilsva- rende.

§ 13. Udskydelse af orlov

En medarbejder har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger (pr. 1. juli 2020: 16 uger) af fraværsretten efter § 12, stk. 1, 1. pkt. Kun den ene af forældrene kan benytte retten. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år, og skal hol- des i en sammenhængende periode. Hvis medarbejderen fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, vil fraværsretten også gælde i et eventuelt nyt ansættelsesforhold.

Stk. 2. En medarbejder kan efter aftale med tjenestestedet udskyde op til 32 uger af fra- været efter § 12, stk. 1. Det udskudte fravær skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis medarbejderen fratræder, inden den udskudte fraværsret er udnyttet, er retten til fravær betinget af, at der indgås aftale herom med en eventuel ny arbejdsgiver.

Stk. 3. Har en medarbejder i henhold til Stk. 1 eller stk. 2 udskudt fravær i perioder, i hvilke medarbejderen har ret til løn, udskydes retten til løn tilsvarende i det omfang, Post Danmark modtager fuld dagpengerefusion i henhold til barselloven, og den pågæl- dende fortsat er ansat i Post Danmark.

§ 14. Genoptagelse af arbejdet under xxxxx

Hvis en medarbejder efter aftale med tjenestestedet genoptager arbejdet delvis i orlovs- perioden, jf. barselloven med den følge, at fraværsretten forlænges tilsvarende, ydes der løn under det forlængede fravær i det omfang, den pågældende i den periode, hvor arbej- det genoptages, har ret til løn under fravær, og forudsat at Post Danmark modtager fuld dagpengerefusion under forlængelsen.

§ 15. Barnets hospitalsindlæggelse

En medarbejders ret til fravær i forbindelse med fødsel/modtagelse kan forlænges eller udsættes i forbindelse med barnets hospitalsindlæggelse, jf. stk. 2 og stk. 3.

Stk. 2. Hvis medarbejderen ikke genoptager arbejdet under barnets indlæggelse, for- længes fraværsperioden med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted inden for de første 46 uger efter fødslen/modtagelsen. Fraværsperioden kan dog højst forlæn- ges med 3 måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke faderens/den an- den forælders/den anden adoptants ret til 2 ugers orlov inden for de første 14 uger, jf. § 11, stk. 2 henholdsvis § 11, stk. 4.

Stk. 3. Hvis medarbejderen genoptager arbejdet under barnets indlæggelse, udsættes retten til fravær for den resterende periode. Det er en betingelse, at den pågældende op- hører med arbejdet ved barnets udskrivelse, og at udskrivelsen finder sted inden 60 uger efter fødslen/modtagelsen.

Stk. 4. Under fravær, der er forlænget efter stk. 2, har medarbejderen ret til løn, hvis barnets indlæggelse sker inden udløbet af den 24. uge efter fødslen/modtagelsen og in- den for en orlovsperiode, hvor den pågældende har ret til løn, samt under forudsætning af at Post Danmark modtager fuld dagpengerefusion. Faderens/den anden forælders/en adoptants ret til løn i henhold til Xxxx! Henvisningskilde ikke fundet.forlænges dog ikke.

Stk. 5. Under fravær, der er blevet udskudt i henhold til stk. 3, har medarbejderen ret til løn i samme omfang som i den oprindelige orlovsperiode under forudsætning af, at Post Danmark modtager fuld dagpengerefusion.

§ 16. Dødfødsel, barnets død eller bortadoption

Moderen har, i tilfælde af at barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden den

32. uge efter fødslen, ret til fravær i indtil 14 uger efter xxxxxxx død eller bortadoption. Faderen har i tilfælde af dødfødsel ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen.

Stk. 2. Hvis et adopteret barn dør inden den 32. uge efter modtagelsen, har én af adop- tanterne ret til fravær i indtil 14 uger efter barnets død.

Stk. 3. Der ydes løn under fravær i henhold til Stk. 1 og stk. 2, i det omfang medarbej- deren ikke allerede har udnyttet sin ret til løn under fravær efter denne aftale, og forud- sat at Post Danmark modtager fuld dagpengerefusion.

§ 17. Indtræden i den anden af forældrenes ret til fravær

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af forældrene/adoptanterne indtræde i den andens ret til fravær med løn under forudsætning af, at Post Danmark modtager fuld dagpengerefusion.

Stk. 2. Ganske særlige omstændigheder vil f.eks. kunne foreligge, hvis moderen dør el- ler på grund af sygdom ikke kan varetage pasning af barnet.

§ 18. Dagpengerefusion

Retten til løn i henhold til § 10 - § 18 er betinget af, at Post Danmark under fraværet modtager fuld dagpengerefusion i henhold til barselloven, svarende til det maksimale dagpengebeløb i forhold til den pågældendes beskæftigelsesgrad.

Stk. 2. Retten til løn i perioden før fødslen er betinget af, at medarbejderen ikke i dette tidsrum påtager sig lønnet beskæftigelse, som den pågældende ikke hidtil har haft, eller på anden måde foranlediger, at Post Danmarks ret til at modtage dagpengerefusion i henhold til barselloven nedsættes eller bortfalder.

Stk. 3. Reglerne i barselloven medfører, at forældrene/adoptanterne efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen tilsammen har ret til 32 ugers orlov med dagpenge, som kan forlænges til 40 eller 46 ugers orlov med forholdsmæssigt nedsatte dagpenge. En udnyt- telse af retten til løn under fravær i forbindelse med en forlængelse af orloven forudsæt- ter således, at anmodningen om forlængelse af dagpengeperioden og den heraf følgende forholdsmæssige nedsættelse af dagpengebeløbet først får virkning efter afviklingen af de lønnede orlovsperioder, jf. aftalens § 12, stk. 3 og § 13.

§ 19. Beregning af løn mv.

Ved løn forstås i denne aftale for medarbejdere, der har ret til fuld løn under sygdom, en løn svarende til den, som den pågældende ville have været berettiget til under sygefravær.

Stk. 2. For andre medarbejdere forstås ved løn gennemsnittet af de seneste 4 ugers løn- indtægt bestående af timeløn, akkordløn, bonus samt eventuelle funktions- og kvalifika- tionstillæg. I beregningsgrundlaget indgår endvidere fast påregnelige arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg. Den nævnte 4-ugers periode kan for den enkelte persona- legruppe fraviges efter lokalt fastsatte bestemmelser.

Stk. 3. For en medarbejder, der i henhold til reglerne i barselloven udnytter en ret til fravær uden løn som følge af barsel og adoption, indbetaler Post Danmark med virkning fra den 1. oktober 2006 løbende det overenskomstaftalte arbejdsgiver- og egetbidrag til medarbejderens pensionsordning i den ulønnede orlovsperiode (forældreorloven).

Stk. 4. Hvis forældreorlovens 32 uger udstrækkes til 40 eller 46 uger, indbetales der dog ikke pensionsbidrag i de yderligere 8 eller 14 uger.

Stk. 5. Hvis en ulønnet orlovsperiode forlænges som følge af delvis genoptagelse af ar- bejdet, jf. barselloven forlænges perioden, hvori Post Danmark indbetaler pensionsbi- drag, tilsvarende.

§ 20. Andre bestemmelser

Fravær som følge af uarbejdsdygtighed på grund af graviditet og fødsel uden for det tids- rum, hvor medarbejderen har ret til fravær i henhold til § 9. - § 19. betragtes som syg- domsforfald.

Document Metadata

Table of Contents

August 2020 2020 – 2023 Industriens Overenskomst samt Lokalaftaler for CO- industri i Post Danmark

Document Metadata