BYGNINGSOVERENSKOMSTEN 2023
BYGNINGSOVERENSKOMSTEN 2023
MELLEM:
DI OVERENSKOMST III OG 3F FAGLIGT FÆLLES FORBUND
BYGNINGSOVERENSKOMSTEN 2023
MELLEM:
DI OVERENSKOMST III OG 3F FAGLIGT FÆLLES FORBUND
2023
23
2023
2023
Bygningsoverenskomsten
2023
mellem
DI Overenskomst III og
Fagligt Fælles Forbund
Kapitel 1 Område og definitioner 11
§ 2 Definition af permanente 11
§ 4 Gensidige forpligtelser 13
§ 5 Omgåelse af overenskomsten 14
Kapitel 2 Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde 17
Kapitel 3 Ansættelsesforhold 18
§ 9 Funktionærlignende ansættelsesvilkår 19
§ 13 Varierende ugentlig arbejdstid 26
§ 19 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde 31
§ 20 Systematisk overarbejde 31
§ 21 Tillæg for overarbejde 32
§ 23 Ungarbejdere og forpraktikanter 34
§ 24 Boligtillæg til visse medarbejdergrupper 35
§ 26 Xxxxxxxxx og lønudbetaling 37
§ 27 Smuds- og vandbygningstillæg 39
§ 31 Kørepenge - Transportgodtgørelse 44
Kapitel 7 Akkord/lønsystemer 48
§ 36 Akkordudbetaling og -forskud 53
§ 38 Anbefalet brev/afleveringsattest eller elektronisk
§ 39 Kritik af arbejdet i akkord 55
§ 41 Lærlinges deltagelse i akkord 56
Kapitel 8 Pensionsordninger 58
§ 43 Pension og sundhedsordning 58
Kapitel 9 Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v. 62
§ 45 Løn under sygdom og tilskadekomst 62
§ 47 Børns hospitalsindlæggelse 64
§ 48 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg 65
Kapitel 10 Ferie- og søgnehelligdagsregler 70
§ 56 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse 76
§ 59 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage
§ 61 Medarbejdere på folkepension 83
§ 62 Ferieregler for udstationerede medarbejdere 84
§ 63 Tillidsrepræsentantsregler 86
§ 64 Arbejdsmiljørepræsentanter 89
§ 65 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræ-
§ 66 Samarbejde og samarbejdsudvalg 90
§ 67 Samarbejde og arbejdsmiljø 91
§ 71 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond 93
Kapitel 15 Fagretlige regler 99
§ 74 Faglig strid 99
§ 75 Fagretlig behandling i bortvisningssager 103
§ 76 Udbetaling efter fagretlig behandling 103
§ 77 Udenlandske medarbejderes løn- og arbejdsforhold 103
§ 78 Arbejdsret 106
§ 79 Hastesag 106
§ 80 Arbejdsstandsning og -vægring pga. sikkerhed og
sundhed 106
Kapitel 16 Ligelønsnævn 107
§ 81 Ligelønsnævn 107
Kapitel 17 Øvrige bestemmelser 109
§ 82 Vinterbyggeri 109
§ 83 Ansættelseskodeks 114
§ 84 Elektroniske dokumenter 114
§ 85 Overenskomstens varighed 114
Kapitel 18 Lærlinge 115
§ 1 Den daglige / ugentlige arbejdstid 115
§ 2 Læretiden 115
§ 3 Løn 115
§ 4 Overarbejde 117
§ 5 Voksenlærlinge 117
§ 6 Lærlinge i svendenes akkorder 118
§ 7 Løn- og ansættelsesvilkår 118
§ 8 Særlig lønopsparing 119
§ 9 Pension 119
§ 10 Forsikringsydelser til lærlinge 120
§ 11 Arbejdstøj 120
§ 12 Sikkerhedsfodtøj 120
§ 13 Værktøj 120
§ 14 Rejsegodtgørelse 121
§ 15 Velfærdsforanstaltninger 123
§ 16 Smuds- og vandbygningstillæg 123
§ 17 Feriebestemmelser 124
§ 18 Særlige bestemmelser 124
§ 19 Fagretlig behandling 125
Protokollater 127
Protokollat om arbejdsmiljø 127
Protokollat om kompetenceudvikling i bygge- og anlægs- branchen 131
Protokollat om natarbejde og helbredskontrol 133
Protokollat om gravides natarbejde 135
Protokollat om øvrige tiltag vedr. natarbejde 136
Protokollat om udvalgsarbejde 138
Protokollat om forordning nr. 2016/679 om databeskyttelse 139
Protokollat om digital indberetning 141
Protokollat om udvalg om digital udveksling af dokumenter
under akkord 142
Protokollat om udvalgsarbejde om guidelines til et godt lokalt samarbejde mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten 143
Protokollat om overenskomstimplementering af visse EU- direktiver 144
Protokollat om 2x2 kurser 145
Protokollat om opkvalificering af ufaglærte medarbejdere 147
Protokollat om udvalg vedrørende efter- og videreuddannelse .149
Protokollat om supplerende ferie for udstationerende virksomheder 150
Protokollat om pensionsforhold for udstationerende
virksomheder 153
Protokollat om rekruttering og opkvalificering til bygge- og anlægsprojekter 155
Protokollat om oplysninger om brug af underentreprenør 156
Protokollat om grøn omstilling i bygge- og anlægsbranchen samt byggematerialeindustrien 157
Protokollat om uddannelse i forbindelse med afskedigelse 159
Protokollat om ophævelse af protokollater 162
Protokollat om overgang til den nye ferielov 163
Protokollat om uddannelsesrepræsentant 164
Protokollat om løndannelse i parternes overenskomster 165
Protokollat om værksteds- og inventarprislister 166
Bilag 167
Bilag 1 Hovedaftalen af 31. oktober 1973 167
Bilag 2 Samarbejdsaftale mellem DA/LO 174
Bilag 3 Rejsegodtgørelse København og Nordsjællands
1. zone 186
Bilag 4 Ansættelsesbevis 189
Bilag 5 Ansættelsesbevis i.h.t. sociale kapitler 191
Bilag 6 Funktionærlignende ansættelse 193
Bilag 7 Aftale om ferieoverførelse 195
Bilag 8 Pensionsoverførsel 197
Xxxxx 0 Xxxxxxxxxxxxxx 000
Bilag 10 Zoneinddeling 201
Bilag 11 Uddrag af bekendtgørelse om indretning af
byggepladser og lignende arbejdssteder 203
Bilag 12 Aftale om forpraktik 207
Bilag 13 Havvindmøller 210
Bilag 14 Akkordbestemmelser Ordforklaring til Kapitel 7 Akkordbestemmelser - § 34 Indgåelse af akkord - Tidslinje 215
Stikordsregister 217
Kapitel 1 Område og definitioner
Dækningsområde
1. Overenskomsten er landsdækkende, med de undtagelsesbestem- melser der er anført i de enkelte paragraffer.
Fagområder
2. Overenskomsten er dækkende for fagområder på bygningsområdet bl.a. tømrer-, snedker- alufacade-, tække-, glarmestre-, gulvlægger-, beton-, og jernbetonarbejde.
Zoneinddeling
3. Når der i efterfølgende paragraffer henvises til zoneinddelingen, er nedenstående gældende:
Zone 1 består af følgende kommuner:
Zone 2 består af følgende kommuner:
Egedal, Frederikssund, Halsnæs, Gribskov, Helsingør, Hillerød, Hø- je Tåstrup og Ishøj (se bilag 10).
Virksomhedstyper
1. Fremstillingsvirksomheder og værksteder for møbel, inventar, byg- ningskomponenter, savværker, trævare, emballage, reparationsar- bejde på værksted, elementfabrik, stationære materielpladser og an- det lignende arbejde, uanset materialets art, så som træ, metal, plast, komposit og lignende, hvorved medarbejdere er fast beskæftigede samt efterhjælp af egne produkter.
Service og efterhjælp
2. Medarbejdere ved service og efterhjælp på ovenstående produkter uden for virksomheden.
3. En medarbejder, der i den pågældende virksomhed har været be- skæftiget 75 procent af tiden inden for de sidste 2 måneder på en permanent arbejdsplads, betragtes i alle tilfælde som værkstedsar- bejder og omfattet af Industri-, Træ- og Møbeloverenskomsten.
Medarbejderen betragtes som omfattet af Bygningsoverenskom- sten, såfremt han de sidste 2 måneder har været beskæftiget ved arbejde uden for den permanente arbejdsplads.
Ønsker en værkstedsarbejder ikke at påtage sig relevant anvist ar- bejde omfattet af Bygningsoverenskomsten, bortfalder opsigelses- varslet for begge parter.
Når en virksomhed melder sig ind i DIO III gælder følgende:
Nye medlemmer af DIO III
1. Virksomheder, der optages som medlemmer af DIO III, og som hidtil har været omfattet af en anden overenskomst, omfattes af DIO IIIs overenskomster 3 måneder efter, at forbundet har modtaget medde- lelse om virksomhedens optagelse i DIO III.
I forbindelse hermed optages der tilpasningsforhandlinger efter al- mindelig fagretlig praksis med henblik på at tilpasse lokale aftaler i forbindelse med overgang til en ny kollektiv overenskomst.
Nye medlemmer omfattet af tiltrædelsesoverenskomst
2. Tiltrædelsesoverenskomster, der gælder i virksomheder, der melder sig ind i DIO III gælder i indtil 3 måneder efter, forbundet har fået skriftlig meddelelse om medlemskabet af DIO III. Herefter bliver DIO IIIs overenskomst på området gældende.
Ved udmeldelse af DIO III aktiveres tiltrædelsesoverenskomsten igen, medmindre virksomheden bliver omfattet af en anden overens- komst via medlemskabet af en DA-organisation.
Overvejende gulvarbejde
3. Nye medlemmer af DIO III, som overvejende udfører gulv-arbejde, omfattes af Gulvoverenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og DIO III, og nye medlemmer af DIO III, som udfører gulvarbejde, men hvor gulvarbejdet ikke udgør virksomhedens overvejende beskæfti- gelse, omfattes af Bygningsoverenskomsten mellem Fagligt Fælles Forbund og DIO III.
4. Når forbundet bliver bekendt med, at en virksomhed er blevet over- enskomstdækket i DIO III, kan forbundet begære afholdt organisati- onsmøde, jf. § 74, stk. 18.
Formålet med organisationsmødet er at undersøge mulighederne for, hvorledes medarbejderne kan indpasses i gældende overenskomst- forhold med henblik på, at overenskomstens regler overholdes, samt at overenskomstparterne kan gøre sig bekendt med eksisterende løn- og ansættelsesvilkår for medarbejderne.
Under tilpasningsforhandlingerne kan gældende løn- og ansættel- sesforhold dokumenteres.
Forbud mod andre bestemmelser
1. Det skal betragtes som brud på denne overenskomst, hvis de kontra- herende parter lader deres medlemmer udføre arbejde eller arbejder på andre vilkår end de i nærværende overenskomst fastsatte.
Medarbejderens bestemmelser
2. Medarbejdere må ikke tage arbejde hos uorganiserede virksomhe- der, medmindre disse har underskrevet den for faget gældende over- enskomst.
Når en medarbejder er ansat hos en virksomhed, må vedkommende medarbejder ikke påtage sig at udføre selvstændigt arbejde, henhø- rende under denne overenskomst.
Så længe et ansættelsesforhold vedvarer, er medarbejderen uberet- tiget til uden for ansættelsesforholdet at påtage sig andet betalt ar- bejde uden virksomhedens samtykke. Overtrædelse af denne be-
stemmelse kan medføre afskedigelse efter forelæggelse for organi- sationerne.
Virksomhedens bestemmelser
3. To eller flere virksomheder kan kun samarbejde på et stykke arbejde, hvis der foreligger et reelt forretningsforhold.
Organisationernes bestemmelser
4. Organisationerne vil modvirke forsøg på at holde personer uden for arbejdstagerorganisationerne under påberåbelse af et forretnings- forhold.
Organisationerne forpligter sig gensidigt til ikke at optage sådanne som medlemmer, der ikke er i stand til at fremlægge en skriftlig er- klæring fra den organisation, de forlader, om at de er lovligt udmeldt og ikke har gæld til organisationerne.
Anmærkning
Bestemmelserne gælder ikke for virksomheder, der tidligere var om- fattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske Entre- prenører og Fagligt Fælles Forbund.
§ 5 Omgåelse af overenskomsten
1. Der er mellem parterne enighed om, at det kan betragtes som en omgåelse af overenskomsten, hvis selvstændige erhvervsvirksom- heder udfører et bestemt angivet arbejde i et lønmodtagerlignende ansættelsesforhold såkaldte ”arme og ben virksomheder”.
2. Det betragtes dog ikke som en omgåelse af overenskomsten, når to eller flere virksomheder i et reelt forretningsforhold indgår aftale om et bestemt angivet arbejde, eller hvor en underentreprenør eller et specialfirma antager medarbejdere til at udføre arbejdet.
3. Uoverensstemmelser om hvorvidt der er tale om en omgåelse af overenskomsten kan behandles i henhold til de fagretslige regler.
4. Ved bedømmelsen af, om der er tale om en omgåelse af overens- komstens bestemmelser, indgår det som en vejledning, om den selv- stændige:
- udøver ledelsesretten ved udførelsen af arbejdet
- er ansvarlig for arbejdets kvalitet
- er økonomisk ansvarlig
- bærer den økonomiske risiko ved arbejdet
Vikarbureauet er medlem af DIO III
1. DIO III optager som medlemmer virksomheder, der er vikarbureauer.
2. Ansættelse af vikarer på DIO IIIs overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdsfunktionens bestående lokalaftaler og kutymer.
Vikarbureauet er ikke medlem af DIO III
3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte orga- nisationer er områdeoverenskomster.
Alt arbejde på en medlemsvirksomhed, der udføres inden for over- enskomsternes faglige gyldighedsområde, er omfattet af overens- komsterne, hvis det udføres af en medarbejder eller af en anden per- son, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f.eks. en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er udsendt af en under- entreprenør og undergivet dennes ledelsesret.
4. XXX XXX tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomsternes faglige gyldig- hedsområde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over.
Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via medlemskabet af en anden DA-organisation er omfattet af en kollektiv overenskomst, der gælder for det omhandlende arbejde.
Medlemsvirksomheden må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det nødvendige kendskab til de gældende over- enskomst- og aftaleforhold.
5. En vikar, der udfører job for et vikarbureau på en medlemsvirksom- hed, kan ikke være omfattet af pensionsreglerne i PensionDanmark, såfremt vikarbureauet er medlem af en anden DA-medlemsorgani-
sation og derigennem er omfattet af en overenskomstmæssig pensi- onsordning.
Øvrige forhold
6. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsterne be- skrevne regler.
7. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisationer som de øvrige på re- kvirentvirksomheden ansatte tilsvarende medarbejdere.
3F tilkendegiver, at det ikke er hensigtsmæssigt, at vikarer, som er organiseret i et FH-forbund, skifter fagforening ved kortvarige vikari- ater.
Møde med arbejdsmarkedets parter og fælles informationsmøde
1. Organisationerne ønsker at sikre, at den danske model fungerer bedst muligt på de danske byggepladser, og at alle parter kommer godt fra start. Når organisationerne er enige om, at der er behov for det, skal entreprenøren på ledelsesniveau deltage i et fælles møde med arbejdsmarkedets parter. På mødet får entreprenøren lejlighed til at redegøre for sin organisation, og arbejdsmarkedets parter får mulighed for at udlægge den danske model og at møde virksomhe- den.
2. Organisationerne er endvidere enige om at tilbyde et fælles informa- tionsmøde gerne inden for første måned efter, at de har påbegyndt arbejdet i Danmark.
3. Hvor det er muligt, kan mødet holdes på pladsen. I modsat fald sør- ger en af parterne for egnede lokaler.
4. Denne aftale afskærer dog ikke overenskomstparterne fra at holde møder med hver sin part.
5. Desuden er organisationerne enige om ved påbegyndelsen af større bygge- og anlægsprojekter at tilbyde fælles informationsmøder for virksomhederne og medarbejderne med det formål at give de lokale parter på den enkelte byggeplads en introduktion i gældende løn- og arbejdsvilkår.
Kapitel 3 Ansættelsesforhold
1. Der henvises til den til enhver tid gældende lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesfor- holdet (ansættelsesbevisloven).
2. Henvisningen til lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmod- tageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbevislo- ven), vil fra den dato, hvor den danske lovgivning, der implementerer arbejdsvilkårsdirektivet, træder i kraft, blive ændret, således at der fra den pågældende dato henvises til den kommende implementerings- lov, for så vidt angår arbejdsgivers oplysningspligt.
3. Parterne har i medfør af ansættelsesbevislovens § 1, stk. 3, aftalt nedenstående fravigelser af loven.
4. Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen retti- digt, eller hvis ansættelsesbeviset er mangelfuldt, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godtgørelse, medmindre manglen er undskyldelig og ikke har haft konkret betydning for ansættelsesfor- holdet.
5. Overtrædelse skal påtales over for virksomheden.
6. Er det påtalte forhold ikke bragt i orden inden 15 arbejdsdage, skal der herefter straks skriftligt rejses sag over for DIO III med præcis angivelse af, hvilke mangler der er tale om. Hvis mangler ved ansæt- telsesbeviset herefter er rettet, eller manglende ansættelsesbevis er udleveret, inden 15 arbejdsdage fra modtagelsen af kravet i DIO III, kan virksomheden ikke pålægges at udrede en bod/godtgørelse, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmelsen om an- sættelsesbeviser.
7. Medarbejderen skal i alle tilfælde have udleveret ovennævnte oplys- ninger om ansættelsesforholdet senest 15 dage efter, at kravet er rejst. Sker dette ikke, kan virksomheden pålægges at udrede en bod/godtgørelse.
9. Sager om, hvorvidt virksomheden har overholdt sin oplysningspligt, skal rejses efter de fagretlige regler.
§ 9 Funktionærlignende ansættelsesvilkår
1. Organisationerne vil anbefale, at de virksomheder, der ønsker at ind- føre funktionærlignende ansættelsesforhold, gør det efter følgende retningslinjer:
2. Spørgsmålet om indførelse eller ophævelse af aftaler om funktio- nærlignende ansættelsesvilkår kan fagretsligt behandles, dog ikke til voldgift.
3. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skriftligt.
4. Organisationerne har i fællesskab udarbejdet en ansættelsesblan- ket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funk- tionærlignende vilkår (se bilag 6).
Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til de respektive organisationer.
5. Hvor der ikke i denne paragraf er angivet vilkår for ansættelsesfor- holdet, er overenskomstens øvrige bestemmelser gældende.
Lønvurdering
6. Lønnen skal give udtryk for den enkelte medarbejders kvalifikationer, ansvar, indsats og dygtighed.
Aftalen forhindrer ikke deltagelse i akkord eller bonusordninger.
En gang om året tages lønnen for den enkelte medarbejder på funk- tionærlignende vilkår op til vurdering og eventuel regulering. Termi- nen herfor kan være den samme som for funktionærer ansat på virk- somheden.
Uoverensstemmelse vedrørende lønniveau eller lønregulering kan fagretsligt behandles, men ikke indbringes for voldgiftsretten, dog kan sagen indbringes for voldgiftsretten i tilfælde af misforhold.
Anciennitet
7. Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra tidspunktet for den individuelle aftales indgåelse, idet dog eventuelt opsigelsesvarsel opnået ved forudgående ansættelse i virksomhe- den tillægges.
Opsigelse
8. I tilfælde af opsigelse regnes opsigelsesvarslets længde for begge parter i overensstemmelse med reglerne i funktionærloven.
Opsigelse skal ske til en måneds udgang.
Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive kortere end de i henhold til overenskomstens opnåede ved overgang til funktionærlignende ansættelse.
Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at medarbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratræden ved en måneds udgang, når den pågældende inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i alt 120 dage.
Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknyt- ning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at medarbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.
Arbejdstid
9. Arbejdstiden, herunder eventuel overtid, skiftehold, forskudt tid, tillige med betalingen herfor, for dem, der er ansat på funktionærlignende vilkår, fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.
Uddannelse
10. Organisationerne er enige om, at den tekniske og samfundsmæssige udvikling nødvendiggør en løbende efteruddannelse. Organisatio- nerne skal derfor anbefale, at der gives de pågældende den fornødne frihed hertil.
Sker kursusdeltagelsen på virksomhedens foranledning, betaler virk- somheden såvel rejseudgifter og kursusudgifter som løn. Eventuel dækning af løntab tilfalder virksomheden.
Ferie
11. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår holdes ferie med løn og ferietillæg eller med feriegodtgørelse, jf. ferielovens § 16. Xxxxxxxxxxx, der udbetales til medarbejdere med løn under ferie, kan udbetales, før ferien holdes. I så fald kan det kræves modregnet ved fratræden i det omfang, der er udbetalt ferietillæg for ikke afholdt ferie. Overført ferie som følge af feriehindringer, jf. overenskomstens § 54, stk. 5, kan af virksomheden varsles til afvikling i opsigelsesperioden.
Pension af ferietillæg
12. Ferietillæg indgår i beregningsgrundlaget for pensionsbidrag.
Søgnehelligdage samt feriefridage
13. Medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår modtager fuld løn på søgnehelligdage, feriefridage, grundlovsdag og 1. maj.
Kompensation
14. Såfremt medarbejdere med funktionærlignende ansættelsesvilkår ikke holder feriefridagene inden kalenderårets udløb, kan medarbej- deren inden 3 uger rejse krav om kompensation svarende til 1 dagløn pr. ubrugt feriefridag, hvorefter kompensationen udbetales i forbin- delse med den næstfølgende lønudbetaling.
Særlig lønopsparing
15. For medarbejdere, der er ansat på funktionærlignende vilkår, opret- tes en særlig lønopsparingsordning. Af den ferieberettigede løn ind- betaler virksomheden:
pr. 1. marts 2022 7,0%
pr. 1. marts 2024 8,8%
Der beregnes feriepenge (12½ %) af beløbet.
Udbetaling
16. Beløbet udbetales til medarbejderen sammen med lønnen for de- cember måned, medmindre medarbejderen inden den 1. december har anmodet om at beløbet indbetales på den pågældendes pensi- onskonto.
Ved fratræden udbetales saldoen sammen med den sidste løn.
Sygdom
17. Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår betales fuld løn under sygdom og ved tilskadekomst.
Lønningsperiode og lønudbetaling
Lønnen kan af virksomheden indsættes på den pågældendes bank, sparekasse- eller girokonto.
Fagretlig behandling
19. Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de indivi- duelle aftaler eller af nærværende retningslinjer behandles efter over- enskomstens regler for behandling af faglig strid.
Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlig- nende ansættelse med en enkelt medarbejder, eller ønsker den en- kelte medarbejder at blive frigjort, kan dette ske med det for den på- gældende arbejder gældende opsigelsesvarsel i henhold til nærvæ- rende aftale.
Efter udløbet af ovennævnte varsler anses medarbejderen alene for at være omfattet af overenskomsten, hvorunder arbejdet henhører.
1. Under forudsætning af organisationernes godkendelse kan der lokalt aftales forsøgsordninger, som fraviger overenskomstens bestemmel- ser, f.eks. adgang til ved lokal aftale at supplere og fravige overens- komstens arbejdstidsbestemmelser, indførelse af alternative samar- bejdsformer, jobrotation, etablering af fællessjak, fælles lønformer mellem de forskellige faggrupper.
2. I forbindelse med forsøgsordninger om udvidet arbejdstid, kan det aftales, at pensionsbidraget og særlig lønopsparing konverteres til et tillæg til lønnen for den enkelte medarbejder, for så vidt angår de ti- mer, der ligger ud over 37 timer om ugen.
3. Forsøgsordninger kan omfatte ændringer i arbejdets organisering i forhold til nuværende faglige arbejdsområder.
4. Forsøgsordninger forudsætter godkendelse af DIO III og Fagligt Fæl- les Forbund.
Arbejdstidens længde og inddeling
1. Den normale effektive ugentlige arbejdstid er 37 timer, der fordeles på ugens 5 første hverdage, således at ingen dage er over 8 timer.
4-dages arbejdsuge
2. Der kan lokalt aftales 4-dages arbejdsuge, hvor den ugentlige ar- bejdstid fordeles på 4 ud af ugens 5 første dage (mandag til fredag). En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer.
Overarbejde på den af ugens første 5 dage, som ikke indgår i en 4- dages uge, betales med et tillæg til timelønnen på 100%, som bereg- nes af den personlige timeløn.
Arbejdstidens inddeling
4. Ved bestemmelse af, hvorledes den daglige arbejdstid og spisepau- sen skal fordeles, skal medarbejderne høres.
5. Hvis virksomheden ikke ser sig i stand til at imødekomme et ønske fra medarbejderne, fastsætter virksomheden arbejdstiden under hen- syn til virksomhedens tarv og kan iværksætte den med 10 arbejds- dages varsel. Inden for dette tidsrum har medarbejderne påtaleret i henhold til regler for behandling af faglig strid, for manglende hen- syntagen, der ikke er begrundet i virksomhedens tarv.
6. På arbejdspladser, hvor det findes hensigtsmæssigt, at flere virksom- heder, under henvisning til arbejdets tarv, har sammenfaldende ar- bejdstid, kan arbejdstiden omlægges inden for de i stk. 2 nævnte ti- der.
Dog skal der gives medarbejderne et varsel på mindst 2 dage.
7. Medarbejderne må ikke uden gyldig grund forsømme den normale arbejdstid, og enhver udeblivelse fra arbejdet må derfor så vidt muligt forud anmeldes til virksomheden eller dennes stedfortræder.
Til samme må sygdomsforfald snarest muligt meddeles.
Forskudt arbejdstid
1. Der kan under forudsætning af lokal enighed etableres forskudt ar- bejdstid. En sådan aftale skal i alle tilfælde være truffet senest 2 dage før iværksættelsen. Der betales intet tillæg for den del af den for- skudte arbejdstid, der ligger mellem fra kl. 06.00 og kl. 18.00, for så vidt bestemmelserne i stk. 1 er opfyldt.
Der kan ikke etableres forskudt arbejdstid på en sådan måde, at den samlede forskudte arbejdstid ligger inden for tidsrummet kl. 06.00-
18.00. Der må her henvises til bestemmelserne i § 11, stk. 3, vedrø- rende varsling af normal arbejdstid.
Forskydes arbejdstiden, således at den først slutter efter kl. 18.00, men dog påbegyndes inden kl. 24.00, betales følgende tillæg fra be- gyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
Fra kl. 18.00 til kl. 22.00 pr. time
1. maj 2023 ......................................................................kr. 24,85
1. januar 2024 kr. 25,75
Fra kl. 22.00 til kl. 06.00 pr. time
1. maj 2023 ......................................................................kr. 49,80
1. januar 2024 ..................................................................kr. 51,55
Ved arbejde på forskudt tid, der påbegyndes kl. 24.00 eller derefter, betales pr. time indtil kl. 06.00 fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. maj 2023 kr. 60,35
1. januar 2024 ..................................................................kr. 62,45
Varighedsbestemmelse ved forskudt arbejdstid
2. Når en medarbejder på virksomhedens foranledning og uden egen skyld hindres i at fortsætte arbejdet på forskudt arbejdstid ud over 1 uge, betales medarbejderen med overarbejdstillæg for arbejde uden for virksomhedens normale dagarbejdstid.
Overarbejde ved forskudt arbejdstid
3. Kræves der i tilslutning til forskudt arbejdstid udført overarbejde, be- tales der under sådant arbejde, foruden det i stk.1, nævnte tillæg for forskudt tid, de i overenskomsten fastsatte overarbejdstillæg regnet ud fra den forskudte arbejdstids ophør.
§ 13 Varierende ugentlig arbejdstid
1. Der kan lokalt træffes skriftlig aftale om at forøge eller nedsætte den daglige henholdsvis ugentlige arbejdstid, således at den normale ugentlige arbejdstid i gennemsnit over en forud fastlagt periode er som anført i § 11.
2. Perioden kan ikke strækkes ud over 12 måneder ekskl. ferie.
3. En sådan aftale må ikke medføre en længere normal daglig arbejds- tid end 10 effektive timer og maksimalt 50 timer pr. uge.
1. Der er lokalt adgang til skriftligt at aftale, at den normale ugentlige arbejdstid fastsættes til 46 timer mod at de overskydende timer i for- hold til § 11 afspadseres fortrinsvis som hele dage inden 3 måneder fra optjeningsperioden.
2. Der er enighed om, at der ikke samtidig kan arbejdes over i henhold til § 19.
3. Afspadseringen fastsættes af virksomheden efter drøftelse med medarbejderne.
Afspadseringen af opsparede fridage skal finde sted inden eventuel fratræden fra virksomheden.
Der er mellem nedennævnte parter enighed om, at der kan etableres ar- bejdsfordeling efter nedenstående retningslinier.
Aftale om arbejdsfordeling kan ikke indgås for arbejde, der konkret afløn- nes som akkordarbejde.
Midlertidig forkortelse af arbejdstiden (arbejdsfordeling)
1. Midlertidig forkortelse af arbejdstiden kan gennemføres på nedenstå- ende vilkår, når der er lokal enighed herom, og fremsendt ansøgning er godkendt af organisationerne. Den fremsendte ansøgning skal in- deholde fødselsdato og navn på de i ansøgningen omfattede medar- bejdere.
Virksomheden er forpligtet til at underrette jobcentret i henhold til gældende regler (senest én uge inden ordningen træder i kraft).
Varsel og omfang
2. Forkortelse af den ugentlige arbejdstid kan finde sted med varsel af mindst én uge, efter lokal enighed og organisationernes godken- delse.
Overarbejde, inden for de seneste 13 uger, skal være afspadseret inden påbegyndelsen af forkortet arbejdstid.
Forkortet arbejdstid kan normal ikke fastlægges for mere end 13 uger inden for 12 på hinanden følgende måneder. Den forkortede arbejds- tid skal tilrettelægges således, at der arbejdes mindst 2 dage pr. uge i gennemsnit – fortrinsvis med hele uger med arbejde og hele uger med ledighed. Forkortelsen lægges med hele dage.
Hjemsendelsesperiode
3. Den enkelte hjemsendelsesperiode i forbindelse med en arbejdsfor- delingsordning kan ikke vare længere end 2 uger.
Ansættelse og frigørelse
4. Forøget arbejdskraft må ikke antages under forkortet arbejdstid. Her- fra er dog undtaget de medarbejdere – eller erstatning for disse –
som er fratrådt under den forkortede arbejdstid. Under den forkortede arbejdstid bortfalder medarbejderens pligt til at afgive opsigelsesvar- sel ved fratræden. Afskedigelser kan heller ikke finde sted.
Xxxxxxxxx og ophør
5. Arbejdsfordelingsordninger kan kun ændres eller bringes til ophør med mindst det samme varsel, som skal iagttages ved indførelsen (én uge).
Ophør af ordninger skal meddeles skriftligt til organisationerne, forud for ophør.
Ændringer af ordninger skal godkendes af organisationerne efter samme regler, som gælder ved indførelse af ordninger.
Ophør og ændringer af eksisterende ordninger kan ske afdelingsvis, uanset ordningen er etableret for hele virksomheden.
Hasteordre
6. Hvor uventede hasteordrer gør det nødvendigt at overgå til fuld ar- bejdstid, kan dette dog ske med 2 arbejdsdages varsel, og medde- lelse herom skal omgående tilsendes organisationerne.
Overarbejde
7. Den i medfør af en ordning gældende arbejdstid bestemmer den for den enkelte medarbejder normale arbejdstid. Tilsiges en medarbej- der til arbejde ud over det efter ordningen for ham planlagte, betrag- tes dette som overarbejde og betales som sådant.
Afgrænsning
8. Reduceret ugentlig arbejdstid (arbejdsfordeling) kan med rimelig driftsmæssig begrundelse indføres for én eller flere afdelinger af en virksomhed uden nødvendigvis at berøre arbejdstid m.v. i andre af- delinger af samme virksomhed.
Afgrænsning/overarbejde
9. Arbejdsfordelingsordninger på én eller flere afdelinger af en virksom- hed udelukker ikke nødvendigheden af og pligten til i givet fald at ud- føre overarbejde i andre afdelinger.
10. Organisationerne anbefaler, at der ved arbejdsmangel forud for etab- lering af arbejdsfordeling gennemføres en dialog om alternativt at be- nytte overenskomstens muligheder for uddannelse.
Aftale om rådighedsvagt kan lokalt træffes efter følgende regler:
1. Når en medarbejder efter aftale har pligt til under rådighedsvagt at opholde sig i hjemmet (eller steder med samme tilkaldelsesmulig- hed) i vagtperioder, der alene omfatter søgnehelligdage og/eller pe- rioden fra normal arbejdstids ophør fredag til normal arbejdstids be- gyndelse mandag, betales herfor pr. time fra begyndelsen af den løn- ningsuge hvori indgår:
1. maj 2023 kr. 29,25
1. januar 2024 .................................................................kr. 30,30
Ved rådighedsvagt uden for ovennævnte periode betales pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
Tillægget udgør pr.:
1. maj 2023 ......................................................................kr. 23,45
1. januar 2024 ..................................................................kr. 24,30
2. Ved tilkald under en rådighedsvagt bortfalder rådighedsvagt tillæg- get, og der betales normal aftalt timeløn plus tillæg i henhold til be- stemmelserne om over-, søn- og helligdagsarbejde.
Der afregnes for hele timer og mindst fire timers tilkald.
Hvor flere indgår i vagtordningen forhandles en vagtfordeling.
Det skal sikres, at enkeltpersoner ikke får kontinuerlig rådighed- svagt.
Anmærkning
Bestemmelsen gælder ikke for virksomheder, der tidligere var omfat- tet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske Entrepre- nører og Fagligt Fælles Forbund.
I forbindelse med rejsearbejde, hvor overnatning finder sted, kan der lokalt træffes aftale om, at arbejdstiden fordeles på ugens 4 første hverdage.
1. maj
1. 1. maj er fridag.
Feriefridage
2. Medarbejderne har ret til 5 feriefridage pr. kalenderår.
3. Feriefridagene betales efter de samme regler som betaling af søgne- helligdage, se pkt. 4 og placeres efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie jf. § 59.
4. Forskud for feriefridagene udgør til voksne medarbejdere :
1. marts 2020 ................................................................ kr. 1.300,00
1. maj 2024 ................................................................... kr. 1.500,00
Til ungarbejdere:
1. marts 2020 ................................................................ kr. 700,00
1. maj 2024 ................................................................... kr. 800,00
5. Hvis en medarbejder er syg, når feriefridagen begynder, har med- arbejderen ikke pligt til at holde feriefridagen, og feriefridagen kan udskydes til senere.
§ 19 Regler for over-, nat-, søn- og helligdagsarbejde
Overarbejdets påbegyndelse
1. Overarbejde regnes fra arbejdstidens ophør til 3 timer derefter, ind- befattet ½ times spisepause straks efter arbejdstidens ophør.
2. Spisepausen bortfalder, hvor overarbejdet kun skal strække sig over 1 time.
3. Natarbejde regnes fra 3 timer efter arbejdstidens ophør til arbejdsti- dens begyndelse med ½ times spisepause hver 4. time.
Nødvendigt overarbejde
4. Medarbejderen skal være villig til at udføre over-, nat-, søn- og hel- ligdagsarbejde, når dette er nødvendigt.
Som nødvendigt regnes:
− Hvis arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville hindre an- dre arbejdere i at kunne arbejde.
− Hvis arbejdet blev udført i den normale arbejdstid, ville lægge hin- dringer i vejen for den almindelige samfærdsel.
− Arbejde ved afstivning af bygninger fremkaldt ved udgravning af nabogrunde eller lignende arbejder, der nødvendigvis må udføres for at forhindre ulykkestilfælde.
− Når særlige forhold foreligger, herunder vanskeligheder i forbin- delse med overholdelse af forsvarligt fastlagte arbejdsplaner.
Begrænsning af overarbejde
5. Overarbejde kan udføres uden ovennævnte begrænsninger indtil 15 timer pr. uge, forudsat at der mellem virksomheden og medarbejde- ren er enighed herom, herunder om eventuel afspadsering.
1. Hvis de lokale parter forgæves har søgt at indgå en aftale om varie- rende ugentlig arbejdstid, jf. § 13, kan virksomheden varsle syste-
matisk overarbejde. Systematisk overarbejde kan maksimalt udgøre 5 timer pr. kalenderuge og 1 time pr. dag og skal lægges i tilknytning til den enkelte medarbejderes normale arbejdstid. Systematisk over- arbejde skal varsles senest inden normal arbejdstids ophør 4 kalen- derdage før den uge, hvori det systematiske overarbejde udføres.
2. Systematisk overarbejde skal - medmindre andet aftales mellem virk- somhedens ledelse og tillidsrepræsentanten – afspadseres som hele fridage indenfor en 12 måneders periode efter dets udførelse
3. Overskydende timer, der ikke berettiger til en fuld arbejdsfri dag, vi- dereføres.
4. Afspadseringstidspunktet fastlægges af arbejdsgiveren efter lokal forhandling mellem parterne, idet der dog skal gives medarbejderen et varsel på mindst 6x24 timer.
5. Afspadsering, der hidrører fra systematisk overarbejde, kan ikke pla- ceres i et opsigelsesvarsel, medmindre virksomheden og medarbej- deren er enige herom.
6. De eksisterende muligheder for at varsle overarbejde efter overens- komstens øvrige regler, påvirkes ikke af muligheden for at varsle sy- stematisk overarbejde.
Overarbejdstillæg
1. Beordret overarbejde betales for de første 3 timer pr. dag med et til- læg af 50%. Efterfølgende timer betales med et tillæg af 100%.
Før arbejdstids begyndelse
2. Såfremt arbejdstiden påbegyndes 1 time før normal arbejdstid, beta- les der for denne time et tillæg af 50%. Udføres samme dag overar- bejde, regnes natarbejde fra 2 timer efter normal arbejdstid.
Lørdagsarbejde
3. Overarbejde på lørdage betales fra normal hverdagsarbejdstids be- gyndelse med 50% tillæg for de første 3 timer. For de efterfølgende timer betales 100%.
Søn- og helligdagstillæg
4. Søn- og helligdagsarbejde samt natarbejde betales med et tillæg af 100%.
Mindst 4 timer
5. For overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage betales for mindst 4 timer.
Personlig timeløn
6. Overarbejdstillægget beregnes af den personlige timeløn.
Spisetid fradrages ikke
7. I betaling for over- og natarbejde samt søn- og helligdagsarbejde fra- drages ikke for spisetid.
Minimalløn
1. maj 2023 ......................................................................kr. 137,90
1. januar 2024 ..................................................................kr. 142,40
2. Forhandling om timelønsændringer kan højst finde sted 1 gang årligt.
§ 23 Ungarbejdere og forpraktikanter
Minimalløn
1. Timelønnen til ungarbejdere og forpraktikanter udgør fra begyndel- sen af den lønningsuge hvori 1. maj 2023 indgår:
15 år men ikke 16 år ........................................................kr. 55,15
16 år men ikke 17 år ........................................................kr. 68,95
17 år men ikke 18 år ........................................................kr. 96,55
Fra begyndelsen af den lønningsuge hvori 1. januar 2024 indgår, ud- gør timelønnen:
15 år men ikke 16 år ........................................................kr. 56,95
16 år men ikke 17 år ........................................................kr. 71,20
17 år men ikke 18 år ........................................................kr. 99,70
Se bilag 12 om forpraktik.
§ 24 Boligtillæg til visse medarbejdergrupper
Boligtillæg til visse medarbejdergrupper (gældende pr. 1. januar 2024)
1. Der betales et boligtillæg til medarbejdere, som ikke er bosiddende i Danmark ved ansættelsen eller udstationeringens start. Dette gælder fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. januar 2024 indgår.
2. Boligtillægget andrager 25 kr. pr. arbejdstime, og betales i tillæg til den relevante mindstebetalingssats i den i § 22, stk. 1 anførte løn.
3. Boligtillægget bortfalder i den udstrækning, medarbejderens timeløn overstiger mindstebetalingssatsen med tillæg af boligtillæg. Virksom- heden kan således i boligtillægget modregne den del af medarbejde- rens timeløn, som overstiger den i § 22, stk. 1 anførte mindstebeta- lingssats.
4. Boligtillægget bortfalder automatisk efter de første 4 måneders an- sættelse/udstationering, hvis virksomheden stiller passende bolig til rådighed under ansættelsen/udstationeringen, eller hvis virksomhe- den på anden vis dækker omkostning til bolig.
5. Boligtillægget bortfalder automatisk og uden yderligere varsel efter 12 måneders ansættelse eller udstationering i Danmark. Beregnin- gen af perioden for ansættelse eller udstationering gælder fra over- enskomstdækning.
6. Boligtillægget bortfalder, hvis medarbejderen udfører arbejde i ak- kord.
7. Parterne opfordrer til, at der inden boligtillæggets bortfald gennemfø- res en lønforhandling efter overenskomstens regler.
Lønfastsættelse
1. Parterne er enige om, at det er en forudsætning, at der kan og skal ske afvigelser fra overenskomstens mindstebetalingssats, idet der er tale om et ”bevægeligt” lønsystem, og at der er en vis lønspredning i den enkelte virksomhed.
2. Der skal således tages hensyn til medarbejderes dygtighed, erfaring, uddannelse, indsats i produktionen, lige som lønnen må påvirkes af, at der ikke eller kun i forsvindende grad er adgang til akkord eller andre præstationsbestemte aflønningsformer. Endvidere skal der ta- ges hensyn til arbejdets krav til udøveren, herunder også særlige ge- ner, der er forbundet med udførelsen af arbejdet.
3. Lønnen for den enkelte medarbejder aftales i hvert tilfælde mellem virksomheden og medarbejderen uden indblanding fra organisatio- nernes side. Tillidsrepræsentanten kan tilkaldes som bisidder ved for- handlingerne.
4. Der udarbejdes efter ønske et referat over forhandlingerne.
5. Forhandling om regulering af den individuelle løn kan foretages en gang pr. overenskomstår.
6. Hvor de lokale parter ønsker at forhandle lønnen kollektivt, kan der lokalt træffes aftale herom. Hvis der er valgt en tillidsrepræsentant, forestår tillidsrepræsentanten forhandlingerne.
Misforhold som helhed
7. Organisationerne har påtaleret i henhold til regler for faglig strid i de tilfælde, hvor misforhold som helhed skønnes at være til stede.
8. Parterne er enige om, at det er en betingelse for, at der overhovedet kan foreligge et misforhold som helhed blandt andet er, at den en- kelte virksomhed lønniveau er væsentligt lavere end lønniveauet på sammenlignelige virksomheder i branchen. Parterne er enige om, at det ikke i sig selv er tilstrækkeligt til at statuere misforhold, at der er tale om en væsentlig afvigelse fra den generelle gennemsnitsløn in- den for branchen. Det er en forudsætning, at der er tale om sammen- lignelige virksomheder inden for samme branche og geografi.
Behandling af uoverensstemmelser
9. Uoverensstemmelser om hvorvidt der foreligger et misforhold kan be- handles efter de fagretlige regler i kapitel 15 (med ligefrem bevis- byrde). En eventuel fagretlig sag kan indledes på baggrund af forhol- dene på en igangværende byggeplads.
11. Såfremt det under den fagretlige sagsbehandling ikke er muligt at opnå enighed om misforhold, kan sagen videreføres for en faglig voldgift, der tager stilling til, hvorvidt der er tale om et misforhold – og i det omfang det aftales – et eventuelt niveau over misforholdet.
12. Et konstateret misforhold skal på begæring herom efterfølgende gø- res til genstand for lokal forhandling.
13. Såfremt der er fastslået et misforhold, kan parterne ved fagretlig for- handling søge at nå til enighed om, hvordan misforholdet kan bringe til ophør. En eventuel uenighed om lønfastsættelse kan dog ikke vi- dereføres til faglig voldgift.
§ 26 Ugesedler og lønudbetaling
Xxxxxxxxx
1. Virksomheden kan forlange ugesedlerne udleveret hver fredag efter- middag, dog kan dagsedler forlanges udleveret dagligt.
En ugeseddel betragtes som godkendt, hvis virksomheden ikke har gjort indsigelse senest efterfølgende torsdag eller senest samtidig med at lønsedlen sendes til medarbejderen.
Lønudbetaling
2. Lønningsperioden følger kalenderugen og strækker sig over 2 uger.
Ved lokal enighed mellem virksomheden og et flertal af medarbej- derne kan det skriftligt aftales, at virksomheden indfører, at udbeta- ling af lønnen samt godtgørelser finder sted hver måned.
Ved aftale om månedsløn kan aflønningsperioden tidligst starte den
20. i en måned med udløb den 19. i den efterfølgende måned.
Forudsætningerne for at lønnen udbetales på udbetalingsdagen, er at ugesedlerne er afleveret ifølge virksomhedens skriftlige anvisning.
Lønudbetaling via pengeinstitut
3. Udbetaling sker gennem et af medarbejderen valgt pengeinstitut.
Ved lønningsperiode på 2 uger skal samtlige forfaldne lønninger samt godtgørelser være til rådighed om torsdagen i udbetalingsugen.
Ved lønningsperiode på 1 måned, udbetales lønnen månedsvis bagud og forfalder til betaling den sidste hverdag i måneden.
Ved betaling kontant eller ved check skal udbetaling finde sted om torsdagen i udbetalingsugen, forinden arbejdstidens ophør.
Lønudbetaling ved helligdage
4. I udbetalingsugen, hvor torsdag eller fredag er helligdage, sker løn- udbetalingen 2 dage forud for helligdagen. Udbetalingen kan ske med et acontobeløb af den indtjente løn, og regulering sker den nær- mest følgende udbetalingsdag. Acontobeløbet skal være så nær løn- ningslistens beløb som muligt.
Lønsedlen
5. Lønsedlen med specifikation af den udbetalte løn, samt meddelelse om lønoverførslen skal senest torsdag udleveres eller sendes til med- arbejderen.
Overført løn kan ikke ændres uden medarbejderens skriftlige god- kendelse.
− Specifikation skal indeholde følgende oplysninger:
− Virksomhedens CVR-nummer
− Timelønsarbejde
− Akkordarbejde/overskud
− Overarbejde
− Løn under sygdom
− Ferie- og særlig lønopsparing
− Kørselsgodtgørelse
− ATP
− Pension
− Godtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag
Elektroniske lønsedler
6. Virksomheden kan med frigørende virkning aflevere lønsedler, der skal udveksles under eller efter det løbende ansættelsesforhold via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e- Boks eller via e-mail.
7. Såfremt virksomheden vil benytte sig af denne mulighed, skal med- arbejderne varsles herom 3 måneder før, medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere, som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning, få udleveret de pågældende dokumenter ved henvendelse til virksomheden.
Lønudbetaling ved fratrædelse
8. Ved ophør på grund af afskedigelse skal lønafregningen finde sted på den normale lønudbetalingsdag for den pågældende lønperiode.
Sikkerhed for løn
Dersom medarbejderne ikke i rette tid og på rette sted modtager de- res uomtvistelige tilgodehavende, har de ingen pligt til at fortsætte arbejdet.
Ferielukning
10. Når en virksomhed holder samlet ferielukning, forlænges samtlige de i overenskomsten fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage.
Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, foreta- ges lønudbetalingen førstkommende normale lønningsdag efter fe- rien.
Efter ønske kan udbetales acontobeløb.
§ 27 Smuds- og vandbygningstillæg
Vandbygningstillæg
1. For den del af vandbygningsarbejde, som udføres i eller ud over van- det (altså ikke i tørlagt grube eller hvor forholdene kan sidestilles her- med, f.eks. udføres oven på tæt forskalling over vandet), ydes på grund af de hermed forbundne gener, derunder tab af eget værktøj,
for så vidt arbejdet udføres i timeløn, et tillæg pr. time, heraf undtaget dog udlægning af mindre badehuse.
Tillægget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2023 ......................................................................kr. 9,65
1. januar 2024 ..................................................................kr. 10,00
Smudstillæg
Tillægget udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår: 1. maj 2023 kr. 13,70
1. januar 2024 ..................................................................kr. 14,15
1. Velfærdsforanstaltninger gennemføres i henhold til den til enhver tid gældende bekendtgørelse, som indgår i nærværende overenskomst- forhold, for tiden "Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 2107 af 24. no- vember 2021 om bygge- og anlægsarbejde (se bilag 11).
Rådgivning
2. Ved uenighed om, hvorvidt velfærdsforanstaltningerne opfylder ovennævnte gældende bekendtgørelse, har medarbejderne ret til gennem deres lokale organisation at begære et orienteringsmøde af- holdt.
Frist
3. Orienteringsmødet afholdes inden for en frist af 5 arbejdsdage, efter begæring herom er modtaget, medmindre andet aftales.
Deltagelse
4. På orienteringsmødet deltager 1 repræsentant fra DIO III og 1 repræ- sentant fra Fagligt Fælles Forbund.
Endvidere tilkaldes 1 repræsentant fra virksomheden samt 1 medar- bejderrepræsentant.
Gennemgang
5. På mødet gennemgås de eksisterende velfærdsforanstaltninger, og hvor det er påkrævet, rådgives parterne på grundlag af ovennævnte regler.
Rådgivningen ikke efterlevet
6. Såfremt en af parterne efter rådgivningsperiodens udløb finder, at velfærdsforanstaltningerne ikke opfylder overenskomstens krav her- til, skal der - såfremt sagen ønskes videreført - afholdes mæglings- møde.
Mæglingsmødet afholdes hurtigst muligt og senest 5 arbejdsdage ef- ter begæring er fremsat til DIO III, idet begæring dog tidligst kan frem- sættes efter udløbet af rådgivningsperioden.
På mæglingsmødet deltager 1 repræsentant fra DIO III samt 1 re- præsentant fra Fagligt Fælles Forbund, for begges vedkommende fortrinsvis de samme personer, der deltog i orienteringsmødet.
Herudover tilkaldes 1 repræsentant fra virksomheden samt 1 medar- bejderrepræsentant.
Hvis der på mæglingsmøde eller organisationsmøde opnås enighed om, at velfærdsforanstaltningerne ikke opfylder overenskomstens krav hertil, kan spørgsmålet om eventuel bod indbringes for Arbejds- retten. Herudover kan indbringelse for Arbejdsretten eventuel ske ef- ter endt voldgiftsbehandling.
Hvis der på mæglingsmødet er uenighed om, hvorvidt velfærdsforan- staltningerne opfylder overenskomstens krav hertil, kan hver af par- terne kun videreføre sagen via organisationsmøde og/eller faglig voldgift i henhold til overenskomstens almindelige bestemmelser her- for.
Erstatning
7. Er velfærdsforanstaltningerne ikke i orden 5 arbejdsdage (rådgiv- ningsperiode) efter, at orienteringsmødet blev afholdt, kan medarbej- derne kræve en erstatning.
Udbetaling
8. Erstatningens størrelse er på kr. 41,00 pr. medarbejder pr. dag fra det tidspunkt, forholdene skriftligt er påtalt, og indtil forholdene er bragt i orden.
9. Der kan dog kun kræves erstatning, såfremt manglerne medfører en forringelse af betydning for brugsværdien.
Materialemangel
1. Ventetid på materialer, beslag eller lignende betales med den gæl- dende minimallønssats, medmindre medarbejderen anvises andet arbejde. Ventetiden skal opgøres hver uge. Sker dette ikke, er kravet bortfaldet. Betalingen for ventetiden udbetales førstkommende løn- udbetalingsdag.
Frist at fremskaffe materialer
2. Dog skal medarbejderen skriftligt give virksomheden 24 timers frist (lørdag-, søn- og helligdagstimer medregnes ikke i tidsfristen) til at skaffe de manglende materialer til veje.
Vejrligsstop
3. Hvis arbejdet må indstilles på grund af vejrliget eller ikke kan påbe- gyndes ved normal arbejdstids begyndelse, er medarbejderne for- pligtet til at forblive på arbejdsstedet, medmindre andet aftales.
Medarbejderne skal i forbindelse med vejrligsstop kontakte virksom- heden.
I perioden, indtil vejret bedres, kan virksomheden anvise andet ar- bejde, og medarbejderne må ikke vægre sig mod at udføre et sådant anvist arbejde, indtil det afbrudte arbejde kan genoptages.
Såfremt det ikke er muligt at anvise andet arbejde, betales ventetiden med den gældende minimallønssats.
Xxx andet arbejde ikke anvises, har virksomheden ret til at hjem- sende medarbejderne, der ikke kan beskæftiges.
Brand eller tyveri
1. Virksomheden dækker ved brand eller tyveri af medarbejderens, på arbejdspladsen eller firmabil beroende værktøj, dog max. 4.000,00 kr., såfremt værktøjet er opbevaret i aflåst rum, container eller lig- nende.
Der dækkes kun såfremt, der er synligt tegn på indbrud og indgivet politianmeldelse.
Ved dækning fra forsikring kan der ikke forekomme dobbelt dækning.
Udlevering af personligt værktøj
2. Når virksomheden udleverer en aflåselig værktøjskasse med værk- tøj/el-værktøj til en medarbejder eller et makkerpar, kan virksomhe- den forlange en underskrift for det udleverede værktøj.
Fællesværktøj
3. Når virksomheden udleverer fællesværktøj og el- eller luftværktøj, til brug af flere medarbejdere i samme sjak kan virksomheden, når værktøjet udleveres, forlange en underskrift af en repræsentant fra sjakket for det udleverede værktøj når det udleveres.
Virksomheden har pligt til at anvise et aflåseligt sted for opbevaring af det udleverede fællesværktøj, og medarbejderne har pligt til efter endt brug eller ved arbejdstids ophør, at anbringe værktøjet på det af virksomheden anviste sted.
Ansvar
4. For bevislig skødesløs behandling af udleveret værktøj i henhold til stk. 2 kan vedkommende medarbejder/medarbejdere gøres ansvar- lig.
For bevislig skødesløs behandling af udleveret værktøj i henhold til stk. 3 kan de medarbejdere som har haft adgang til det udleverede værktøj gøres ansvarlige.
Afstand til skur
5. Afstanden mellem benyttelsesstedet og opbevaringsstedet må ad nærmeste gangbare vej højst udgøre 100 meter.
§ 31 Kørepenge - Transportgodtgørelse
Afsnit 1 – udenfor arbejdstid København og I. zone Kørepenge
1. Virksomheden betaler kørepenge fra midten af det postdistrikt, hvori medarbejderens bopæl ligger til midten af det postdistrikt, hvori ar- bejdspladsen ligger, i henhold til det som bilag 9 optrykte skema. De i skemaet anførte afstande er reduceret med en frizone på 6 km.
Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordring under 20.000 km. pr. år, p.t. 3,73 kr.
Godtgørelse beregnes kun den ene vej.
Køretid
2. Der betales ikke for køretid i skema 1.
Provinsen og 2. zone Kørepenge
Beløbet udgør den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel over 20.000 km. pr. år, p.t. 2,19 kr.
Virksomheden betaler kørepenge pr. km. frem og tilbage.
Køretid
4. Køretid over 10 km. betales med 0,75 kr. pr. km. frem og tilbage.
Fra provinsen til København
5. Ved kørsel fra provinsen og II. Zone til København og I. zone betales i henhold til reglerne i stk. 3.
Fra København til provinsen
6. Ved kørsel fra København og I. zone til en arbejdsplads i provinsen og 2. zone betales kørepenge og køretid for korteste afstand mellem
arbejdspladsen og til medarbejderens bopæl eller virksomhedens værksted, idet afstanden reduceres med 10 km.
Ansat på værksted
7. Kørepenge- og køretidsbetaling betales ikke, når medarbejderen, er ansat til eller efter aftale fast beskæftiget på værksted, servicearbejde i en virksomhed eller institution, eller har udgangspunkt fra virksom- hedens værksted.
Afsnit 2 – I arbejdstiden
8. Når medarbejderen benytter eget køretøj i virksomhedens tjeneste, oppebærer medarbejderne godtgørelse pr. kørt km., der følger den til enhver tid gældende sats efter statens takster for benyttelse af eget befordringsmiddel, under 20.000 km. pr. år, p.t. 3,52 kr.
9. Organisationerne er i øvrigt enige om, at den enkelte medarbejder er frit stillet med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt han vil stille sit mo- torkøretøj til rådighed for virksomheden.
Afsnit 3 – Fælles Samkørsel
10. Hvis der lokalt er truffet aftale om samkørsel og hvis virksomheden stiller transportmiddel til rådighed, betales føreren af transportmidlet for samtlige kilometer med 1,20 kr. pr. km.
Passagerne betales i henhold til stk. 4
Der træffes aftale om kørerute og tidspunkt, således at opsamling er hensigtsmæssig for den enkelte.
Færge og brobillet
11. Betaling for færge, brobillet og motorvejsafgifter betales af virksom- heden.
Vikarbureauer
12. Hvis vikarbureauet alene udlejer arbejdskraft til en rekvirentvirksom- hed, og således ikke har egen entreprisekontrakt på byggesagen in- den for overenskomstens dækningsområde, fortolkes ”virksomhe- dens værksted” som værende rekvirentvirksomhedens værksted, og vikarbureauet afregner § 31 og § 32 i Bygningsoverenskomsten til vikarerne, med dette som udgangspunkt.
Denne bestemmelse gælder ikke for virksomheder der tidligere var omfattet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske En- treprenører og Fagligt Fælles Forbund.
I stedet gælder de som bilag 3 optrykte regler om kørselsgodtgørelse.
Overnatning
1. Såfremt virksomheden udsender medarbejderen til en arbejdsplads der ligger mere end 110 km fra medarbejderens bopæl, har medar- bejderen ret til at få dækket dokumenteret udgifter til kost og logi på et hotel, kro eller lignende af rimelig standard det pågældende sted.
2. Medarbejdere og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for bestemmelsen i stk. 1 aftale at virksomheden udbetaler diæter efter statens takster, der p.t. udgør:
0000 | 0000 | 0000 | |
Kost | kr. 416,25 | ||
Logi | kr. 238,00 |
Derved er det medarbejderen der selv sørger for kost og logi.
3. Medarbejder og virksomheden kan ved lokal enighed i stedet for be- stemmelsen i stk. 1 og 2 aftale at virksomheden sørger for kost og logi.
4. Virksomheden skal i alle tilfælde, hvor overnatning finder sted, betale udepenge til småfornødenheder med den til enhver tid gældende sats efter statens takster vedrørende skattefri godtgørelse p.t. kr. 138,75.
Fortolkning af ”eller lignende”
5. Parterne er enige om, at ved begrebet ”eller lignende” forstås:
a. Motel
b. Ferielejlighed/lejlighed
c. Sommerhus
d. Vandrehjem
e. Boligcontainer/campingvogn med toilet/bad/køkkenfaciliteter. Punkterne 5a. til 5e. er under forudsætning af:
− At hver enkelt medarbejder overnatter i et soverum for sig selv
− At der i forbindelse med opstilling af boligcontainere etableres fælles opholdsområde
− At ved overnatning på byggepladsen eller på tilstødende are- aler til byggepladsen skal beboelsesområdet være adskilt fra byggepladsen, og velfærdsforanstaltningerne som beskrevet i
§ 28 kan ikke indgå i beboelsesområdet. At virksomheden be- taler for rengøring mindst 1 gang pr. uge.
− At opstillingen foregår under iagttagelse af myndighedernes
godkendelse
− At reglerne kan fagretligt behandles.
Transportgodtgørelse for medarbejder der er omfattet af bestemmel- serne om overnatning
6. Transportgodtgørelsen fra medarbejdernes opholdssted og til ar- bejdspladsen betales i henhold til § 31.
7. Medarbejderen har krav på ud- og hjemrejse, en gang ugentligt med betaling af rejsegodtgørelse med satsen i § 31, stk. 3 og stk. 4. Der betales for afstanden mellem arbejdspladsen og medarbejdernes bo- pæl, uden frizone. Transporten gælder til nærmeste grænseover- gang.
Kapitel 7 Akkord/lønsystemer
Akkord
1. Såfremt en af parterne ønsker det, udføres alt nyt arbejde i akkord og betales efter de til enhver tid mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund gældende prislister samt tilhørende bestemmelser.
Glarmesterarbejde
2. Den mellem Glarmesterlauget i Danmark og Fagligt Fælles Forbund gældende prisliste med tillæg anvendes for udførsel af glarmester- arbejde.
Alt nyt bygningsarbejde, hvor akkordprisen inklusiv alle tillæg oversti- ger 400,00 kr., udføres i akkord og betales efter prislisten.
Undtaget fra prislisten er inventararbejde (forretningslokaler, banker o.lign.) samt møbelarbejde og industrielt værkstedsarbejde.
I sådanne forhold samt i alle øvrige forhold er overenskomsten mel- lem DIO III og Fagligt Fælles Forbund gældende.
Gulvlæggerarbejde
Undtaget fra priskuranten er gulvlæggerarbejde som er omfattet af prislisten mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund.
I alle øvrige forhold er overenskomsten mellem DIO III og Fagligt Fælles Forbund gældende.
Tildeling
1. Akkordens omfang fastlægges skriftligt, og underskrives af begge parter, før arbejdet påbegyndes, såfremt en af parterne ønsker dette.
På tildelingen henvises, så vidt muligt til daterede udleverede tegnin- ger og beskrivelser.
En eventuel uenighed om en tildeling, kan fagretlig behandles, men påvirker ikke parternes ret til at arbejde på akkord.
Opmålte akkordregnskaber
2. Det er parternes ret løbende under arbejdets gang, eller ved arbej- dets afslutning at lade den samlede mængde af arbejde opmåle efter gældende prislister.
Akkordregnskabet skal indeholde oplysninger om prislistens positi- onsnumre, mængde og pris.
Afleverede akkordregnskaber skal være underskrevet og forsynet med afleveringsdato.
Modtageren skal kvittere for modtagelsen af regnskaberne.
Hvis der mellem parterne er udvekslet regnskaber baseret på orga- nisationernes prislister, eller kritik heraf, betragtes arbejdet som væ- rende udført i akkord.
Akkordaftaler som bygger på standardpriser eller slumpakkorder m.v.
3. Såfremt en af parterne ønsker at indgå en akkordaftale som bygger på standardpriser eller en slumpakkord, fremsættes forslag hertil - baseret på akkordregnskaber udarbejdet med baggrund i organisati- onernes prislister og/eller akkorderingsforslag - skriftligt til modpar- ten, inden halvdelen af arbejdet, der forhandles om, er udført. Hvis parterne inden halvdelen af arbejdet er udført, ikke har fremsat for- slag til standardpris eller slumpakkord udføres arbejdet ikke i akkord efter indholdet i stk. 3. Modparten kvitterer for modtagelsen og skal i løbet af 10 arbejdsdage svare skriftligt på forslaget.
Modtagelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.
Herefter forhandles forslag og svar mellem parterne. Svares der ikke inden for den nævnte frist, er forslaget gældende.
Akkordaftale om en standardpris eller slumpakkord skal for at være gældende, være skriftligt, og underskrevet af begge parter.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Hvis der mellem virksomheden og medarbejderne opstår uenighed, når parterne har udvekslet akkordforslag, som bygger på standard- priser eller slumpakkorder m.v. skal der ved mægling mellem par- terne fremlægges et regnskab baseret på prislisterne, udarbejdet af medarbejdersiden og virksomhedens beregningsgrundlag. Som læg- ges til grund for løsning af striden.
Akkordering
4. Hvis en af parterne ønsker det, kan der for akkordarbejde, som ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås akkorderingsaftale.
Forslag herom fremsættes skriftligt til modparten, under arbejdets gang, der i løbet af 5 arbejdsdage skal svare skriftligt på forslaget, hvorefter forslag og svar forhandles mellem parterne. Parterne er pligtige til at kvittere for modtagelsen. Svares der ikke inden for de nævnte 5 arbejdsdage, betragtes forslaget som godkendt. Modta- gelsesdagen regnes ikke med i ovennævnte tidsfrist.
Opnås der ikke enighed, afgøres uoverensstemmelsen i henhold til regler for behandling af faglig strid.
Begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at modparten har modtaget kravet.
Hvis der mellem parterne er udvekslet akkorderingssedler, eller kritik heraf, betragtes arbejdet som værende udført i akkord.
Lokalaftaler
5. Ved akkordarbejde kan der, for arbejde der helt eller delvist ikke kan udledes af de mellem organisationerne aftalte prislister, indgås en lokalaftale mellem virksomheden og medarbejderne.
En lokalaftale skal for at være gældende, være skriftlig, og under- skrevet af begge parter.
Parterne som har indgået aftalen kan gensidigt opsige lokalaftalen med et varsel på 3 måneder.
Skriftlige meddelelser
6. Når en besked til et arbejdshold vedrørende arbejdsforholdene er gi- vet skriftligt til tillidsrepræsentanten / medarbejderens repræsentant, betragtes den dermed som værende bragt til arbejdsholdets kund-
skab. Tillidsrepræsentanten / medarbejderens repræsentant er for- pligtet til at give beskeden videre til arbejdsholdet.
Reparationsarbejder
7. Det er en forudsætning, at adgang til akkord ikke lægger hindringer i vejen for reparationsarbejders udførelse på sædvanlig måde, og medarbejdere, der arbejder i akkord, kan ikke vægre sig ved at af- bryde akkorden for at udføre reparationsarbejde.
Man bør dog tage rimelige hensyn til, at det ikke altid bliver de samme medarbejdere, der tages ud af akkorden.
Lønsystemer
8. Produktivitetsfremmende lønsystemer kan gennemføres, når virk- somheden og medarbejderne er enige herom, og dette er godkendt af organisationerne.
Prislistetillæg til Xxxxxx og Snedkerprislisten
9. Prislistetillæg udgør fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori ind- går:
1. maj 2023 tillægges 4,0%
1. januar 2024 tillægges 3,9%
Zonetillæg
10. Zonetillæg er gældende i København, 1. og 2. zone. Zonetillægget udgør 3%.
Der betales zonetillæg til:
Afsnit 1, 2, 5, 7, 8 og 10.
Der betales ikke zonetillæg til:
Afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6.
Når der benyttes punkter i afsnit 10, til arbejde efter afsnit 3, 4, 6, 9 og 10 gruppe 5 og 6, tilkommer disse punkter ikke zonetillæg.
Andre forudsætninger end prislistens
11. Hvor der ved akkordarbejde fremstilles væg-, og/eller tagkassetter eller lignende konstruktioner under andre forudsætninger end be- skrevet i prislisternes generelle bestemmelser og særlige bestem- melser, aftaler de lokale parter, forud for arbejdets begyndelse fra- dragets størrelse i hvert enkelt tilfælde efter besigtigelse af forhol- dene på arbejdspladsen.
Ikke præstationsafhængig løn
12. Der kan mellem en virksomhed og medarbejder indgås en aftale om at arbejdet udføres på en ikke præstationsafhængig løn.
Bindende aftaler
1. En akkord mellem virksomheden og medarbejderne er gensidigt bin- dende.
Afskedigelse af medarbejder i akkord
2. En virksomhed kan ikke uden påviselig grund afskedige medarbej- derne, før arbejdet er fuldført. Sker dette, skal medarbejderne have akkordbeløbet fuldt udbetalt.
Bortgang i akkord
3. Såfremt en medarbejder forlader en akkord, hvor 2 eller flere delta- ger, vil et eventuelt overskud, udover det udbetalte, tilfalde den eller de øvrige deltagere i akkorden.
Kritik af arbejdet ved bortgang i akkord
4. For det arbejde der ved bortgangen i akkorden, ikke overtages af til- bageværende medarbejder i akkorden, og som ikke er kritiseret efter
§ 39 stk. 1, 2 og 3, har virksomheden ret til at kritisere efter bestem- melsen i § 39 stk. 4.
Akkord i underskud
5. Virksomheden har ret til at afregne akkorden, såfremt virksomheden har dokumenteret, at på opgørelsestidspunktet er medarbejdernes indtjening pr. time mindre end minimallønnen. Herefter er parterne frigjort.
Akkordens afslutning
7. Virksomheden eller dennes repræsentant kan, når det skønnes nød- vendigt eller hensigtsmæssigt, forøge eller reducere antallet af øvrige i akkorden beskæftigede medarbejdere.
Tillidsrepræsentanten/medarbejderens repræsentant kan ikke selv- stændigt antage eller afskedige, men har påtaleret, hvis han mener, at der sættes for mange eller for få medarbejdere på akkorden.
Hvis enighed ikke opnås, kan spørgsmålet fagretlig behandles ved mæglingsmøde afholdt senest 5 arbejdsdage efter modtagelse af mæglingsbegæring.
§ 36 Akkordudbetaling og -forskud
Akkordudbetaling
1. maj 2023 ......................................................................kr. 151,50
1. januar 2024 kr. 156,00
Forskud
2. Medarbejderne er berettiget til hver lønningsdag at få indtil 85% af det bevisligt fortjente akkordoverskud udbetalt.
Begæring om forskud på akkorden må være fremsendt 5 arbejds- dage før lønningsdagen.
Der udbetales ikke forskud på akkorder, hvis varighed er mindre end 3 uger.
Akkordopgørelse
1. Akkordopgørelser skal indeholde den aftalte akkordsum, opgørelse over akkorderinger, opgørelse over timeforbrug og udbetalte aconto- beløb samt være forsynet med fordeling pr. medarbejder.
Akkordopgørelsen underskrives og dateres med indleveringsdato af den medarbejder, der har deltaget i akkorden. Underskrift og indle- vering kan dog ved fuldmagt overdrages til anden person.
Akkordopgørelser skal være virksomheden i hænde senest 15 ar- bejdsdage, efter akkorden er afsluttet. Overholdes indleveringsfri- sten ikke, er krav om akkordafregning for sent fremsendt.
Kritik af regnskaber / Akkordopgørelser
2. Kritik af indleveret akkordregnskab / akkordopgørelser, skal være af- leveret senest 10 arbejdsdage efter akkordregnskabets / akkord-op- gørelsens modtagelse.
Kritikfristerne er også gældende for akkordregnskaber / akkordop- gørelser udarbejdet af virksomheden.
Udbetaling af akkordoverskud hvorom der er enighed
3. Udbetaling af overskud, hvorom der er enighed, skal finde sted først- kommende lønudbetalingsdag efter den uge, hvori kritikfristen udlø- ber.
Akkordoverskud hvorom der er uenighed
4. Er der uoverensstemmelse om akkordregnskabets / akkordopgørel- sens rigtighed henvises de omstridte poster til afgørelse efter § 74 Skriftlig begæring herom skal ske inden 2 måneder efter, at akkord- regnskabet / akkordopgørelsen blev afleveret.
Overholdes fristen ikke, er akkordregnskabet / akkordopgørelsen be- talbart efter virksomhedens kritik.
§ 38 Anbefalet brev/afleveringsattest eller elektronisk aflevering
1. Kan et forslag til akkordregnskab, en akkordaftale, en akkorderings- seddel, eller en akkordopgørelse eller kritik af disse ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest, af- sendt indenfor de ovennævnte frister.
Poststemplets dato er gældende.
Overholdes kritikfristen ikke, er kravet betalbart efter pålydende.
Elektronisk aflevering, e-mail, sms eller lignende
2. Ved fremsendelse af elektroniske oplysninger, betragtes disse som modtaget, når modtageren har fremsendt elektronisk kvittering til af- senderen.
Såfremt at denne kvittering ikke modtages, skal oplysningerne frem- sendes efter stk. 1 for at kritikfristerne er gældende.
§ 39 Kritik af arbejdet i akkord
1. Virksomheden kan kritisere arbejdet under arbejdets gang.
3. Såfremt der ikke er aftalt at ansættelsesforholdet fortsætter, skal medarbejderen senest 2 arbejdsdage forud for akkordens afslutning, advisere virksomheden om tidspunkt for akkordens afslutning, så parterne kan aftale tidspunkt for kritik/gennemgang af det udførte ar- bejde. Virksomhedens mulighed for kritik af akkordarbejdet ophører derved når ansættelsesforholdet er ophørt.
5. I alle tilfælde skal virksomhedens kritik være skriftlig, og afleveres til akkordholderen/tillidsrepræsentanten.
Når en virksomhed holder samlet ferielukning, forlænges de i over- enskomsten fastsatte tidsfrister et tilsvarende antal dage. Såfremt det formelle lønudbetalingstidspunkt falder i en ferie, foretages lønudbe-
talingen førstkommende normale lønningsdag efter ferien. Efter øn- ske kan udbetales acontobeløb.
§ 41 Lærlinges deltagelse i akkord
Akkordopgørelse
1. Ved akkordopgørelse fradrages den faktiske akkordudbetaling inklu- siv evt. forskuds- og acontoudbetaling.
Lærlinges deltagelse
2. Når lærlinge deltager i medarbejdernes akkord fradrages, i medar- bejdernes akkordopgørelse, lærlingens timeløn samt følgende beløb pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår:
1. maj 2023
1. lønperiode kr. 2,00, i alt pr. time ......................kr. 75,45
2. lønperiode kr. 6,00, i alt pr. time ......................kr. 94,75
3. lønperiode kr. 11,00, i alt pr. time ......................kr. 112,10
4. lønperiode kr. 18,00, i alt pr. time ......................kr. 140,05
1. januar 2024
1. lønperiode kr. 2,00, i alt pr. time ......................kr. 78,05
2. lønperiode kr. 6,00, i alt pr. time ......................kr. 97,90
3. lønperiode kr. 11,00, i alt pr. time ......................kr. 115,65
4. lønperiode kr. 18,00, i alt pr. time ......................kr. 144,35
Voksenlærlinges deltagelse
3. Hvor voksenlærlinge deltager i medarbejdernes akkorder, træffes lo- kalt aftale om deres udbetalingers modregning, der dog maksimalt kan udgøre fagets minimalløn.
Akkord
4. Lærlinge har ikke en selvstændig akkordret.
1. Til fastsættelse af priser for nye materialer, der fremkommer, eller materialer, der søges anvendt som erstatningsmaterialer i byggesek- toren, eller ved ændring af de hidtil anvendte konstruktioner eller ar- bejdsformer, nedsættes et paritetisk sammensat udvalg af DIO III og Fagligt Fælles Forbund.
2. Udvalget skal, når en af parterne fremsætter ønske herom, optage forhandling til fastsættelse af priser for nævnte materialer. Udvalgets afgørelse indføres i prisfortegnelsen, såfremt organisationerne er enige herom.
Hvis organisationerne er enige derom, kan udvalget i øvrigt eventuelt optage forhandling om ændring af bestående prisfortegnelsespriser.
Sådanne eventuelle ændringer skal, for at kunne få gyldighed, god- kendes af organisationernes kompetente forsamlinger.
Kapitel 8 Pensionsordninger
§ 43 Pension og sundhedsordning
Pensionsaftale
1. Virksomheden betaler pension for voksne medarbejdere, der er fyldt 18 år (indtil 1. september 2020 for lærlinge der er fyldt 20 år) og som i 6 måneder har arbejdet under en overenskomst mellem forbundene i BAT-kartellet og DIO III eller Tekniq eller i en tilsvarende periode har haft erhvervsarbejde.
Medarbejdere omfattet af tiltrædelsesoverenskomster m.v. tilsluttes pensionsordningen.
Pensionsbidraget før 1. juni 2023
2. Pensionsbidraget udgør 12% af medarbejderens ferieberettigede løn plus særlig lønopsparing. Medarbejderen betaler 4% af bidraget, og virksomheden betaler 8%.
Pensionsbidraget 1. juni 2023 eller senere
3. Pensionsbidraget udgør 12% af den ansattes ferieberettigede løn plus særlig lønopsparing. Den ansatte betaler 2% af bidraget og virk- somheden betaler 10% af bidraget
Pensionsbidragsberegning
4. Pensionsbidraget beregnes af den A-skattepligtige lønindkomst. Det betyder, at eksempelvis akkordoverskud, virksomhedsbetalt syge- løn/sygedagpenge, skurpenge, andre skattepligtige tillæg (f.eks. skattepligtige kørepenge) søgne- og helligdagsbetaling samt ferie- penge skal medregnes i den pensionsgivende løn.
Skattefrie kørepenge og andre skattefrie tillæg (f.eks. diæter) samt godtgørelse for G-dage, sygedagpenge, barselsdagpenge og øvrige dagpenge, der udbetales fra kommunen, indgår ikke i beregning af pensionsbidraget.
Der beregnes pension af feriegodtgørelse til medarbejdere, der er berettiget til pension, jf. stk. 1. Pension af feriegodtgørelse omfattet af en feriegarantiordning beregnes i takt med at feriegodtgørelse
optjenes. Det er således uden betydning, at feriegodtgørelsen først beskattes, når den udbetales til medarbejderen.
Pension af sygeferiegodtgørelse
Arbejdsgiverens andel udredes af arbejdsgiveren udover sygeferie- godtgørelsen. Medarbejderens andel fradrages i sygeferiegodtgørel- sen inden endelig afregning af denne.
Lærlinges pensionsforhold efter 1. september 2020
6. Virksomheden betaler pension for lærlinge, når de er fyldt 18 år og har haft 6 måneders erhvervsarbejde. I lærlingens 18. og 19. år udgør bidragssatserne dog henholdsvis 4% for virksomheden og 2% for lærlingen, i alt 6%. Derudover afholder virksomheden omkostnin- gerne til forsikringsordningen til lærlinge.
7. Lærlinge der påbegynder en erhvervsuddannelse, inden de fylder 18 år, vil være omfattet af forsikringsordningen i kapitel 18, indtil de er pensionsberettigede.
8. Lærlinge der er over 18 år, og som har udstået læretiden, har ved fortsat ansættelse i virksomheden opsparet den fornødne anciennitet til at være omfattet af pensionsordningen.
9. Satsen i stk. 6 forhøjes til satserne for svende/voksne medarbejdere, såfremt pensionsbetalingen for de 18- og 19-årige refunderes til virk- somheden gennem AUB. Forsikringsordningen i kapitel 18 bortfalder samtidig. Parterne fastsætter i givet fald ikrafttrædelsesmåneden.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov før 1. juli 2023
10. Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 6 måneders anciennitet på det forventede fød- selstidspunkt.
Pensionsbidraget udgør pr. måned............................... kr. 2.040,00 pr. time .......................................................................... kr. 12,75
Virksomheden betaler 2/3 og medarbejderen 1/3.
Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov 1. juli 2023 eller senere
11. Under de 10 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere, der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måne- ders anciennitet inden for de seneste 18 måneder.
Arbejdsgiverbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned... kr. | 18,45 | / | 2.957,00 |
Arbejdstagerbidrag kr. pr. time/kr. pr. måned .. kr. | 3,69 | / | 592,00 |
samlet bidrag kr. pr. time/kr. pr. måned kr. | 22,14 | / | 3.549,00 |
Til deltidsansatte indbetales et forholdsmæssigt bidrag.
Indbetaling af pensionsbidrag
12. Parterne er enige om, at virksomhederne indbetaler medarbejdernes andel og foretager en samlet indbetaling til PensionDanmark. Pensi- onsbidraget skal indbetales senest den 10. i måneden efter lønperi- odens/optjeningsperiodens afslutning.
13. Manglende indberetning og indbetaling af pensionsbidrag behandles i henhold til protokollat om pensionsbidrag til PensionDanmark af 9. april 2019.
Sundhedsordning
14. Virksomheder, der ikke i forvejen har en sundhedsordning, der er godkendt af organisationerne, etablerer en sundhedsordning i Pensi- onDanmark.
15. Bidraget udgør 0,15% af den ferieberettigede løn plus særlig lønop- sparing og betales af virksomheden sammen med pensionsbidraget.
16. Sundhedsordningen skal indeholde telefonrådgivning, hvis medar- bejderen har brug for krisepsykologhjælp, hurtig diagnose, mis- brugsrådgivning eller en guide til sundhedsvæsenet.
17. Herudover skal ordningen indeholde behandling hos fysioterapeut, kiropraktor eller massør for problemer i led, muskler, sener, der er opstået i forbindelse med arbejdet samt hurtig diagnose.
18. Virksomhederne kan - efter forud indhentet godkendelse af parterne
- frigøre sig fra PensionDanmarks Sundhedsordning med et varsel på 3 måneder under forudsætning af, at virksomhederne etablerer en ordning, der mindst svarer til PensionDanmarks Sundhedsordning.
I henhold til loven om Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP) udgør bi- draget:
Pr. 1. marts 2017 For ugelønnede:
Virksomheden pr. uge ......................................................kr. 49,80
Medarbejder pr. uge.........................................................kr. 24,90
For månedslønnede:
Virksomheden pr. måned kr. 189,35
Medarbejder pr. måned....................................................kr. 94,65
Pr 1. januar 2024
For ugelønnede
Virksomheden pr. uge ......................................................kr. 52,20
Medarbejder pr. uge.........................................................kr. 26,10
For månedslønnede
Virksomheden pr. måned .................................................kr. 198,00
Medarbejder pr. måned....................................................kr. 99,00
Sygdom, barns 1. sygedag og barsel m.v.
§ 45 Løn under sygdom og tilskadekomst
Periode og betaling
1. Virksomheden betaler løn under sygdom i indtil 4 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Virksomheden betaler løn under tilskadekomst i indtil 8 uger, regnet fra 1. hele fraværsdag.
Betaling til løn under sygdom og tilskadekomst udgør fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår:
1. maj 2023 ......................................................................kr. 159,35
1. januar 2024 ..................................................................kr. 164,95
Beregningsgrundlaget er medarbejderens samlede indtjening (her- under akkordtillæg, bonus, genetillæg mv.) pr. arbejdstime i de sidste 4 uger før fraværet.
Såfremt det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 4 ugers periode ikke er kendt, beregnes timetallet efter reglerne i sygedag- pengeloven, og sygeløn for indtil 37 timer om ugen beregnes som det opgjorte timetal ganget med den til enhver tid gældende sats.
Anmærkning
Virksomhedsforpligtelsen gælder ved konkurs i sygeperioden.
Anciennitet
2. Det er en forudsætning, at de pågældende medarbejdere har opar- bejdet en anciennitet i virksomheden på 3 måneder. Den pågæl- dende anciennitet opgøres inden for en tidsramme af 1½ år. Se dog undtagelserne i stk. 3 og 4.
I relation til sygeløn har lærlinge optjent 3 måneders anciennitet hvis de - efter endt uddannelse - fortsætter i samme virksomhed.
Tilskadekomst
3. Den i stk. 2 nævnte bestemmelse om anciennitet er ikke gældende ved fravær på grund af tilskadekomst i virksomheden under arbejdets
udførelse. Det er en forudsætning, at medarbejderen er dagpenge- berettiget i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser.
Graviditetsundersøgelse
4. Den i stk. 2 nævnte bestemmelse om anciennitet er ikke gældende ved fravær på grund af graviditetsundersøgelser.
Hvis graviditetsundersøgelse ikke kan finde sted, uden for den gra- vide medarbejders normale arbejdstid, skal der udbetales sygeløn med den i overenskomsten fastsatte takst for det antal timer medar- bejderen er fraværende.
Manglende anciennitet
5. For medarbejdere der ikke opfylder anciennitetskravet i stk. 2, udbe- tales dagpenge i henhold til sygedagpengelovens bestemmelser. Det er en forudsætning, at medarbejderen er dagpengeberettiget i hen- hold til sygedagpengelovens bestemmelser.
1. sygedag
6. Såfremt en medarbejder må forlade virksomheden på grund af tilska- dekomst eller sygdom, betaler virksomheden for de resterende timer inden for den normale arbejdstid den pågældende dag, samme be- taling pr. time som ovenfor anført.
§ 56-aftaler
7. Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdom, der er omfattet af en mellem virksomheden og medarbejder indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarig syge (§ 56).
Begrænsninger
8. Ovennævnte bestemmelser kan ikke lægges til grund ved en even- tuel retsforfølgelse af en virksomhed, hvori fuld erstatning for tabt ar- bejdsfortjeneste indgår.
Feriegodtgørelse og særlig lønopsparing
9. I ovennævnte periode (maks. 4 uger/8 uger) betales feriegodtgørelse og særlig lønopsparing samt pension.
Hjemmeværende barn/børn
Friheden omfatter
2. Denne frihed omfatter kun den ene af barnets forældre og barnets første hele sygedag.
3. Hvis barnet bliver sygt i løbet af medarbejderens arbejdsdag, og medarbejderen af den grund må forlade arbejdet, er der endvidere ret til frihed de resterende arbejdstimer den pågældende dag.
Betalingssatsen
4. Under forudsætning af, at den af virksomheden krævede dokumen- tation foreligger betaler virksomheden fuld løn, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge hvori indgår
1. maj 2023 ......................................................................kr. 159,35
1. januar 2024 ..................................................................kr. 164,95
Der betales feriegodtgørelse og særlig lønopsparing samt pension af beløbet.
§ 47 Børns hospitalsindlæggelse
1. Til medarbejdere og ansatte under uddannelse indrømmes der fri- hed, når det er nødvendigt, i forbindelse med hospitalsindlæggelse, herunder når indlæggelsen sker helt eller delvist i hjemmet. Reglen vedrører børn under 14 år.
2. Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndighe- den over barnet, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt 1 uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.
3. Medarbejderen skal på opfordring fremlægge dokumentation for hos- pitalsindlæggelsen.
1. maj 2023 ......................................................................kr. 159,35
1. januar 2024 ..................................................................kr. 164,95
Der betales feriegodtgørelse og særlig lønopsparing samt pension af beløbet.
§ 48 Børneomsorgsdage, barns 2. sygedag og lægebesøg
Børneomsorgsdage
1. Medarbejdere og ansatte under uddannelse, der har ret til at holde barns første sygedag, har ret til to børneomsorgsdage pr. ferieår. Medarbejderen kan højst afholde to børneomsorgsdage pr. ferieår, uanset hvor mange børn medarbejderen har. Reglen vedrører børn under 14 år.
Dagene placeres efter aftale mellem virksomheden og medarbejde- ren under hensyntagen til virksomhedens tarv.
Barns 2. sygedag
2. Hvis barnet fortsat er sygt efter den første hele sygedag, har medar- bejdere og ansatte under uddannelse ret til yderligere en fridag.
Lægebesøg
3. Medarbejdere og ansatte under uddannelse med 1 måneds ancien- nitet i virksomheden har ret til frihed i forbindelse med lægebesøg sammen med barnet. Medarbejdere der ønsker at holde fri til læge- besøg, skal give virksomheden meddelelse herom så tidligt som mu- ligt.
Udbetaling fra særlig lønopsparing
4. Dagene afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få ud- betalt et forskudsbeløb fra særlig lønopsparing, forudsat der er dæk- ning på kontoen.
Xxxx født eller modtaget før 1. juli 2023
I perioden frem til den 1. juli 2023 har organisationerne aftalt at følge principperne i overgangsordningen indgået mellem DA og FH om be- taling af fravær på grund af graviditet og barsel. Det medfører, at 4 ugers barselsorlov, jf. stk. 1, i perioden frem til den 1. juli 2023 er øremærket til morens forældreorlov (4 + 5 uger), jf. stk. 5, således, at barselsorloven, jf. stk. 1, er 10 uger mod tidligere 14 uger. De 4 øre- mærkede forældreorlovsuger til moren bevarer deres oprindelige be- talingsforpligtelse, hvilket betyder, at disse uger er takseret til den maksimale sats, jf. stk. 4. Den øremærkede forældreorlov (4 uger jf. stk. 1) kan ikke med betalingsvirkning over for arbejdsgiver overdra- ges til faren eller medmoren.
Graviditets/barselsorlov
1. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måne- ders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virksom- heden løn under fravær på grund af barsel fra 4 uger før det forven- tede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter fødslen (graviditetsorlov
/ barselsorlov).
2. Til adoptanter betales løn under barsel i 14 uger fra barnets modta- gelse.
Fædreorlov
3. Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under ”fæd- reorlov”.
Betaling under graviditets-, barsels- og fædreorlov
4. Betalingen under graviditets-, barsels- og fædreorlov svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. pr. time fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori indgår
1. maj 2023 ......................................................................kr. 159,35
Forældreorlov
5. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 16 uger. Af disse 16 uger har den forælder, der afhol-
der barselsorloven, ret til at holde 5 uger, og den anden forælder har ret til at holde 8 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen, og de resterende 3 ugers orlov ydes enten til den ene eller anden forælder.
De 16 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 16 uger varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin- dre andet aftales.
Manglende overholdelse af varsling af orlov
6. Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.
Betaling under forældreorlov
7. Betaling under forældreorlov udgør fuld løn.
8. Løn under forældreorlov beregnes som medarbejderens forventede indtægtstab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende ge- netillæg i orlovsperioden.
9. Hvis det forventede indtægtstab pr. arbejdstimer ikke kendes, bereg- nes løn under orlov på grundlag af indtjeningen i de sidste 13 uger før orlovens begyndelse. I indtjeningen indgår systematisk forekom- mende genetillæg men ikke uregelmæssige betalinger, der ikke har relation til de i perioden udførte arbejdstimer. Eventuelt akkordover- skud i 13-ugers periode indgår forholdsmæssigt med de timer, der relaterer sig til i akkordoverskuddet.
10. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode ikke kendes, beregnes timeantallet på grundlag af en ar- bejdstid på 37 timer om ugen.
Refusion
11. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsva- rende.
Xxxx født eller modtaget 1. juli 2023 eller senere Graviditetsorlov/barselsorlov
12. Til medarbejdere der på det forventede fødselstidspunkt har 6 måne- ders anciennitet inden for de seneste 18 måneder, betaler virksom- heden løn under fravær på grund af graviditet fra 4 uger før det for- ventede fødselstidspunkt og indtil 10 uger efter fødslen.
13. Til adoptanter betales løn under orlov i op til 10 uger fra barnets mod- tagelse.
Fædreorlov/medmødreorlov
14. Under samme betingelser betales der i indtil 2 ugers løn under fæd- reorlov/medmødreorlov.
Forældreorlov
15. Under samme betingelser yder virksomheden betaling under foræl- dreorlov i indtil 24 uger. Af disse 24 uger har den forælder, der afhol- der barselsorloven efter stk. 1, ret til at afholde 9 uger, og den anden forælder har ret til at afholde 10 uger.
Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forælder ikke, bortfal- der betalingen, og de resterende 5 ugers orlov ydes enten til den ene eller den anden forælder eller deles mellem dem.
De 24 uger skal afholdes inden for 52 uger efter fødslen.
Medmindre andet aftales skal orlov med løn efter stk. 12, 13, 14 og 15 varsles med 3 uger.
Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin- dre andet aftales.
Manglende overholdelse af varsling af orlov
16. Hvis barselslovens frister for varsling af orlov ikke overholdes, kan den ønskede orlov først påbegyndes ved udløbet af de angivne frister regnet fra varslingens afgivelse, medmindre andet aftales.
Betaling under orlov
17. Betaling under de ovennævnte orlovsperioder svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i perioden, dog maks. 225,00 kr. pr. time fra begyndelsen af lønningsperioden, hvori 1. juli 2023 ind- går.
18. Løn under orlov beregnes som medarbejderens forventede indtægts- tab pr. arbejdstimer inklusiv systematisk forekommende genetillæg i orlovsperioden.
20. Hvis det præsterede antal arbejdstimer i den forudgående 13-ugers periode ikke kendes, beregnes timetallet på grundlag af en arbejdstid på 37 timer om ugen.
Refusion
21. Det er en forudsætning for betalingen, at virksomheden er berettiget til refusion svarende til maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes betalingen til medarbejderen tilsva- rende.
Beskæftigede arbejdere efter denne overenskomst har ret til frihed til pasning af alvorlig syge, nære slægtninge.
Ferie- og søgnehelligdagsregler
1. Retten til betalt ferie optjenes med 2,08 dage for hver måneds an- sættelse i ferieåret (1. september til 31. august).
2. Ved ansættelse i kortere tid end 1 måned, sker optjeningen forholds- mæssigt med 0,07 dages betalt ferie for hver dags ansættelse, dog maks. 2,08 dage.
3. Ved beregning af feriedage medregnes fraværsperioder, hvor virk- somheden betaler sygeferiegodtgørelse, hvor virksomheden betaler overenskomstmæssig løn under sygdom, barsel/adoption, efterud- dannelse, overenskomstmæssige fridage, barns første sygedag og børns hospitalsindlæggelse.
4. Ferien holdes i hele dage, hvorfor der rundes op eller ned til nærme- ste hele antal dage.
6. Har en medarbejder ikke optjent fuld ferieret (25 feriedage) med fe- riegodtgørelse eller løn, har medarbejderen ret til at få antallet af fe- riedage suppleret op til fuld ferieret, uden at der hertil er knyttet en ret til feriegodtgørelse eller løn.
1. Ferie holdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret (1. september til 31. august), hvori ferien optjenes og de efterfølgende 4
måneder fra ferieårets udløb til kalenderårets udløb, dvs. fra 1. sep- tember til 31. december i det følgende kalenderår.
2. Ferien begynder ved normal arbejdstids begyndelse den først ferie- dag og slutter ved arbejdstids ophør den sidste feriedag.
3. Hvis ferien holdes i hele uger, ophører ferien ved normal arbejdstids begyndelse første normale arbejdsdag efter feriens afslutning.
Hovedferie
4. Medarbejderen har ret til at holde mindst 15 dages optjent betalt ferie i sammenhæng i perioden 1. maj til 30. september (hovedferieperio- den).
5. Hvis medarbejderen har optjent mindre end 15 dages ferie, er hele den optjente ferie hovedferie.
6. Det kan i en aktuel, konkret situation aftales, at hovedferien afvikles uden for ferieperioden. Mindst 10 dage skal dog kunne holdes i sam- menhæng.
Restferie
7. Medarbejderen har ret til at holde øvrige feriedage i sammenhæng af mindst 5 hverdage. Hvis de øvrige feriedage udgør mindre end 5 fe- riedage, skal disse feriedage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæs- sige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkelte feriedage.
Lægning af ferie
8. Virksomheden fastsætter efter forhandling med medarbejderne, hvornår ferien skal holdes.
9. Medarbejdernes ønske om feriens placering skal så vidt muligt imø- dekommes, herunder ønsket om at hovedferien holdes i medarbej- derens barns skolesommerferie.
10. Virksomheden skal så tidligt som muligt give medarbejderne medde- lelse om, hvornår ferien skal holdes, dog skal hovedferien varsles senest 3 måneder, før hovedferien skal begynde, og restferien skal varsles senest 1 måned, før restferien begynder, med mindre særlige omstændigheder hindrer dette.
Flytning af ferie
11. Virksomheden kan ændre tidligere fastlagt ferie, hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødvendigt.
12. Medarbejderen skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydelsen.
13. Allerede begyndt ferie kan ikke udskydes.
Kollektiv ferielukning
14. Hvis en virksomhed holder lukket under ferie, kan en medarbejder, der ikke er berettiget til optjent betalt ferie i alle de dage, virksom- heden holder lukket, ikke i den anledning rejse krav mod virksom- heden.
15. Virksomheden skal i videst muligt omfang sikre, at lønmodtageren har optjent betalt ferie til gode til alle de dage, virksomheden holder lukket. Gør virksomheden ikke dette, skal virksomheden betale med- arbejderen løn for de pågældende dage. Lønnen beregnes på grund- lag af medarbejderens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før virksom- hedslukningen.
16. Holder virksomheden lukket på et tidspunkt, hvor en medarbejder, som har været ansat i hele det foregående ferieår og frem til virksom- hedslukningen, ikke har optjent betalt ferie til alle de dage, hvor virk- somheden holder lukket, skal virksomheden give feriebetalingen på forskud, mod at virksomheden kan modregne i den efterfølgende op- tjening af betalt ferie.
Ferie på forskud
17. Der er adgang til ved lokalaftale at fravige ferielovens § 7 om ferie på forskud samt princippet i ferielovens § 15 om varsling af ferie, der ikke er optjent på afholdelsestidspunktet. En sådan lokalaftale skal være skriftlig og kan alene indgås med en tillidsrepræsentant, der er valgt efter de i overenskomsten gældende regler.
Det kan således aftales, at:
Medarbejderne tildeles op til 5 ugers ferie ved ferieårets start den 1. september. Medarbejdere, der tiltræder i løbet af ferieåret, tildeles antal feriedage forholdsmæssigt.
Virksomheden kan varsle ferie til afholdelse på et tidspunkt, hvor fe- rien endnu ikke er optjent (varsle ”ferie på forskud”). Virksomheden kan ikke varsle mere ferie, end medarbejderen kan nå at optjene in- den ferieårets udløb.
Fratræder en medarbejder i løbet af ferieåret, og har medarbejderen på fratrædelsestidspunktet brugt mere ferie end optjent, kan virksom- heden modregne i medarbejderens krav på løn og feriepenge.
Hvor medarbejderen ophæver eller opsiger sit ansættelsesforhold på grund af virksomhedens væsentlige misligholdelse, kan der ikke ske modregning.
Virksomheden skal opgøre og efterbetale feriegodtgørelse til medar- bejderen, hvis medarbejderen har fået udbetalt mindre feriegodtgø- relse, end medarbejderen ville have fået, hvis medarbejderen ikke havde holdt ”ferie på forskud”.
For medarbejdere, der har ferie med løn, laves der feriedifferencebe- regning, jf. ferielovens § 17, stk. 2, såfremt en ændring af arbejdsti- den medfører, at den enkelte medarbejder har fået for lidt i løn under sin ferie på forskud.
Sygemelding før feriens begyndelse
1. Hvis en medarbejder er syg, når ferien begynder, har medarbejderen ikke pligt til at begynde ferien og eventuel ferie kan udskydes. Med- arbejderen skal anmelde sygdom over for virksomheden på normal vis. Når medarbejderen melder sig rask, skal det oplyses om medar- bejderen ønsker at begynde ferien. Hvis medarbejderen ikke ønsker at begynde ferien, skal ferien varsles på ny.
Sygemelding efter feriens begyndelse
2. En medarbejder, som bliver syg efter feriens begyndelse, har mod lægelig dokumentation ret til erstatningsferie efter 5 sygedage i ferie- året (1. september til 31. august). En medarbejder, som ikke har væ- ret ansat i virksomheden hele ferieåret, har ret til erstatningsferie efter et forholdsmæssigt færre antal sygedage. Retten til erstatningsferie
forudsætter, at medarbejderen har sygemeldt sig på normal vis over- for virksomheden.
Raskmelding under kollektiv lukning
3. Hvis en medarbejder, der er sygemeldt inden ferien begynder, rask- melder sig under en kollektiv ferielukning, genoptager medarbejde- ren arbejdet og har krav på at få ferien placeret på et andet tidspunkt.
4. Er det ikke muligt at tilbyde medarbejderen beskæftigelse i perioden, betragtes ferien som begyndt på tidspunktet for raskmeldingen, med- mindre andet aftales.
5. Den ferie, som medarbejderen har været forhindret i at holde på grund af sygdom, afvikles i forlængelse af den oprindeligt varslede ferie, medmindre andet aftales.
1. Det kan lokalt aftales, at optjente og ikke afviklede feriedage udover 20 dage, overføres til afholdelse i den følgende ferieafholdelsesperi- ode. I givet fald afholdes overført ferie først.
2. Der kan højst overføres 10 feriedage, og senest i den 2. ferieafhol- delsesperiode efter overførslen af ferie, skal al ferie afvikles.
3. Aftalen skal indgås skriftligt senest den 31. december i ferieafholdel- sesperioden og kan ikke omfatte flere dage end medarbejderen har optjent i virksomheden.
4. Parterne anbefaler, at den mellem parterne udarbejdede aftaleblan- ket anvendes. Der henvises til bilag 7.
6. Ferie i et omfang svarende til overført ferie kan ikke pålægges afviklet i en opsigelsesperiode, medmindre ferien i medfør af aftale, jf. oven- for, er placeret til afholdelse inden for varslingsperioden. Overført fe- rie som følge af feriehindringer, jf. stk. 5 kan dog for funktionærlig- nende ansatte varsles til afvikling i en opsigelsesperiode.
1. Feriegodtgørelse udgør 12½ % af den samlede arbejdsløn i ferieåret (1. september til 31. august).
2. Virksomheden beregner feriegodtgørelse af ethvert indkomstskatte- pligtigt lønbeløb og personalegode, for hvilket der ikke indrømmes fradrag i indtægten, og som er vederlag for arbejde under ansættel- sen.
Beregning af sygeferiegodtgørelse
3. Virksomheden betaler tillige sygeferiegodtgørelse efter reglerne i fe- rielovens § 20 fra 2. sygefraværsdag af de perioder, hvor medarbej- deren var fraværende på grund af sygdom eller tilskadekomst i ferie- året.
4. Sygeferiegodtgørelsen udgør 12½ % af den overenskomstmæssige sygeløn, som medarbejderen har oppebåret i optjeningsåret.
5. Sygeferiegodtgørelse af sygefraværsperioder, hvor medarbejderen ikke har oppebåret sygeløn, udgør et fast beløb pr. arbejdsdag, jf. aftale af 1. december 1972 mellem DA og LO (nu FH).
Beløbet reguleres ved hvert kalenderårs begyndelse.
6. Sygeferiegodtgørelsen udgør i 2023 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. 204,25 | kr. 190,75 |
Ikke-faglærte | kr. 185,40 | kr. 183,90 |
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2024 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
Sygeferiegodtgørelsen udgør 2025 følgende pr. arbejdsdag:
København | Provinsen | |
Faglærte | kr. | kr. |
Ikke-faglærte | kr. | kr. |
De fastsatte beløb er pr. arbejdsdag og betalingen er baseret på en 5-dages uge.
Pension af sygeferiegodtgørelse
7. Der henvises til § 43, stk. 5.
§ 56 Indberetning og udbetaling af feriegodtgørelse
Indberetning og udbetaling
1. Virksomheden indberetter løbende feriegodtgørelse til e-indkomst.
2. Medarbejderen kan på xxx.xxxxxx.xx/xxxxxxxxxx se den optjente fe- riegodtgørelse. Samme sted skal medarbejderen anmode om udbe- taling af feriegodtgørelse.
3. Feriegodtgørelse svarende til feriens længde udbetales til medarbej- deren senest ved første lønkørsel efter anmodningen dog tidligst en måned, før ferien begynder. Forudsat medarbejderen i tide har an- modet om udbetaling af feriegodtgørelsen.
Udbetaling af feriegodtgørelse uden ferie afholdes
4. Medarbejderen forlader arbejdsmarkedet:
Feriegodtgørelse for tidligere og løbende ferieår udbetales til medar- bejderen, hvis medarbejderen forlader arbejdsmarkedet af alders- el- ler helbredsmæssige årsager, eller hvis medarbejderen fratræder i forbindelse med flytning til udlandet eller framelder sig Det Centrale Personregister.
5. Dødsfald:
Ved medarbejderens død udbetales feriegodtgørelse til boet.
6. Feriegodtgørelse svarende til den 5. ferieuge:
Hvis en medarbejder, der har overført ferie fratræder, inden al over- ført ferie er afviklet, udbetales feriegodtgørelse for resterende over- førte feriedage.
Ved ferieårets udløb (31. august) kan det lokalt aftales, at optjent fe- riegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse ud over 20 dage, som ikke er afholdt eller aftalt overført, udbetales før ferieafholdelsesperiodens udløb. Medarbejderen skal skriftligt erklære, at feriegodtgørelsen vedrører ferie ud over 20 dage.
Feriegodtgørelse og sygeferiegodtgørelse for optjent ferie ud over 20 dage, som ikke er afholdt, aftalt overført eller udbetalt før ferieafhol- delsesperiodens udløb, udbetales af virksomheden efter ferieafhol- delsesperiodens udløb, hvis medarbejderen har været ansat på fuld tid i samme virksomhed i hele ferieafholdelsesperioden.
Udbetaling af feriegodtgørelse ved ferieafholdelsesperiodens udløb
7. Uhævet feriegodtgørelse for fratrådte medarbejdere:
Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af medarbejderen inden udløbet af ferieafholdelsesperioden, og som er optjent i et ansættelsesfor- hold, der er ophørt senest ved udløbet af ferieafholdelsesperioden, udbetales af virksomheden efter anmodning fra medarbejderen.
8. Udbetaling af feriegodtgørelse ved sygdom og barsel:
Hvis en medarbejder er afskåret fra at holde ferie på grund af egen sygdom, orlov efter barselsloven, og består feriehindringen fortsat frem til udløbet af den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, kan fe- riegodtgørelsen udbetales til medarbejderen.
Uoverdragelighed
1. Retten til ferie og feriebetaling kan ikke gyldigt overdrages og kan ikke gøres til genstand for retsforfølgning.
Forældelse af feriegodtgørelse
2. Feriegodtgørelse, som ikke er hævet inden 5 år efter udløbet af den ferieafholdelsesperiode, i hvilken ferien er holdt eller kan udbetales, forældes og tilfalder Byggegruppens Feriefond, medmindre medar- bejderen søger kravet gennemført ved retssag, fagretlig behandling,
politianmeldelse, indgivelse af konkursbegæring eller ved at rette henvendelse til direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrut- tering.
Afkald på ferie
3. En medarbejder kan ikke ved aftale give afkald på ret til ferie, ferie- godtgørelse, eller løn under ferie.
Modregning og tilbageholdelse
4. Virksomheden kan modregne i medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietillæg hvis medarbejderen har begået et retsstri- digt forhold under ansættelsen i virksomheden, som har medført et forfaldent og dokumenteret modkrav fra virksomheden, og medarbej- deren har erkendt det retsstridige forhold eller forholdet er fastslået ved en retsafgørelse.
Virksomheden kan holde et beløb svarende til modkravet tilbage til sagen er afgjort, hvis virksomheden har anlagt civilt søgsmål, indledt fagretlig behandling eller medarbejderen er anmeldt til politiet eller sigtet for forholdet.
Arbejde i ferien
5. Hvis en medarbejder påtager sig arbejde mod vederlag under ferie, kan direktøren for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kræve medarbejderens feriegodtgørelse, løn under ferie og ferietil- læg for hele eller en del af ferien udbetalt til feriefonden.
Uoverensstemmelser
6. Uoverensstemmelser om reglerne om ferie og feriefond, behandles efter gældende fagretlige regler.
Feriepengegaranti
7. Organisationerne er enige om, at feriebetalingen er en del af ved- kommende medarbejders løn, og i mangel af ydelser af feriegodtgø- relse efter forgæves påkrav, garanterer DIO III for feriebeløbets be- taling.
Dette gælder dog kun for beløb optjent indtil 14 dage efter det tids- punkt, hvor DIO III meddeler forbundet, at medlemsforholdet er op- hørt eller konkurs indtrådt.
Udbetalingen foretages til Fagligt Fælles Forbund, når DIO III fra Fag- ligt Fælles Forbund modtager forfaldent krav – dokumentation for
indtjeningen. Fagligt Fælles Forbund afregner herefter med sit/sine medlem(mer).
8. Organisationerne er enige om, at feriepengegarantiordningen benyt- tes af de af organisationernes medlemmer, der er beskæftiget på byggeriets område under DIO III. Såfremt en virksomhed ønsker at benytte FerieKonto, kan dette finde sted. I givet fald skal virksomhe- den skriftligt orientere medarbejderne herom, forud for overgangen til FerieKonto.
9. Med ovennævnte valgmulighed mellem feriegarantiordning og an- vendelse af FerieKonto er parterne enige om, at der ikke er tilsigtet nogen ændrede konsekvenser for indbetalinger af uhævede ferie- penge til Byggegruppens Feriefond i overenskomstens § 58.
1. Med det formål at skabe øget mulighed for medlemmerne af Fagligt Fælles Forbund for ferieophold, har organisationerne stiftet Bygge- gruppens Feriefond.
Til finansiering af feriefonden benyttes feriegodtgørelse, der ikke er hævet inden udgangen af ferieafholdelsesperioden, inden for hvilket ferien skulle have været holdt.
2. DIO IIIs medlemmer er pligtige til senest 30. september at foretage indbetaling af uhævet feriegodtgørelse til DIO III.
Indbetalingerne kan af Fagligt Fælles Forbund, for egen regning for- langes kontrolleret stikprøvevis ved statsautoriseret revisor. Såfremt revisionen konstaterer, at virksomheden har undladt at afregne uhæ- vet feriegodtgørelse, afholder virksomheden dog selv udgiften til re- vision.
Senest 15. november overfører XXX XXX det indbetalte beløb til Bygge- gruppens Feriefond.
§ 59 Betaling af søgnehelligdage, feriefridage, seniorfridage og bør- neomsorgsdage
Særlig lønopsparing
1. Virksomheden indbetaler på medarbejderens særlige lønopsparing (tidligere søgnehelligdags- og feriefridagskonto):
1. marts 2022 12,90%
1. marts 2024 14,70%
af medarbejderens ferieberettigede løn, herunder den overenskomst- mæssige sygeløn. Den særlige lønopsparing anvendes til at betale søgnehelligdage, feriefridage, børneomsorgsdage, overenskomst- mæssige fridage, seniorfridage (for medarbejdere der opfylder betin- gelserne herfor) samt fravær i forbindelse med barns 2. sygedag og børns lægebesøg.
Feriegodtgørelse af den særlige lønopsparing er indeholdt i beløbet.
2. Disponerer medarbejderen ikke over hele bidraget til særlig lønop- sparing i forbindelse med sit frie valg, kan virksomheden udbetale det resterende bidrag af det, der overstiger 9,90%, løbende sammen med medarbejderens løn, medmindre de lokale parter har aftalt an- det. Det er en forudsætning for udbetaling, at virksomheden kan do- kumentere, at medarbejderne er blevet opfordret til at træffe et valg.
3. Virksomheden og medarbejdere kan aftale, at bidraget til særlig løn- opsparing, som overstiger 5,90%, løbende kan udbetales sammen med lønnen.
4. Virksomheden og medarbejderne kan også aftale, at indestående på den særlige lønopsparingskonto kan udbetales som et éngangsbe- løb.
Betaling
5. Den henlagte opsparing udbetales dels sammen med lønnen i over- ensstemmelse med ovenstående bestemmelser, dels som et for- skudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, feriefri- dag, seniorfridag mv. og dels som en restbetaling.
Forskud
6. Forskudsbeløbene pr. dag udgør til voksne medarbejdere:
1. marts 2020 ................................................................ kr. 1.300,00
1. maj 2024 ................................................................... kr. 1.500,00
Til ungarbejdere (dog maksimalt fuld personlig løn):
1. marts 2020 ................................................................ kr. 700,00
1. maj 2024 ................................................................... kr. 800,00
Som helligdage regnes:
Nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. påskedag, 2. pinsedag, Store bededag, Xxxxxx Xxxxxxxxxxxxxx, Grundlovsdag, og 1. og 2. juledag.
Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage, der falder på f.eks. frilørdage eller hverdagsfridage men ikke når de falder på søn- dage og på feriefridage, seniorfridage og børneomsorgsdage.
Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb end nævnt ovenfor.
Udbetaling af forskud
7. Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den lønningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller feriefridagene lig- ger.
Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbeta- les forskudsbeløbene nærmest følgende lønudbetalingsdag.
Ret til forskud
8. Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til den i stk. 1 nævnte opsparing og de i stk. 6 nævnte forskudsbeløb.
Der kan dog ikke udbetales større forskudsbeløb end der til enhver tid står på den særlige lønopsparing, medmindre dette aftales. Virk- somheden og medarbejderne bør sikre sig, at der fortsat er adgang til at holde søgnehelligdage og feriefridage med de i stk. 6 nævnte forskud.
Restbeløb
9. Den særlige lønopsparing opgøres hvert år sammen med afslutnin- gen af lønningsregnskabet for 52. lønningsuge og samtidig med skat- teopgørelsen.
Et overskud på særlig lønopsparing udbetales senest den første løn- udbetalingsdag i januar medmindre medarbejderen inden 30. novem- ber har fremsat ønske om, at restbeløbet eller en del heraf, indbeta- les som ekstraordinært pensionsbidrag.
Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til særlig lønopsparing for det foregående kalenderår.
Eventuelt underskud på kontoen er gæld til virksomheden, der kan modregnes i tilgodehavende løn.
Fratrædelse
10. En medarbejder, som skifter arbejdssted, får ved fratrædelsen fra virksomheden afregnet eventuelt over-/underskud på kontoen.
Arbejde på søgnehelligdag
11. Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på forskudsbeløb i henhold til ovenstående samt overenskomstmæssig betaling.
Særligt vedrørende særlig lønopsparing og feriefridage for udstatio- nerede medarbejdere
12. Hvis tillægget fremgår tydeligt af medarbejdernes lønseddel jf. over- enskomstens bestemmelser herom, eller en tilsvarende opgørelse, kan en udstationerende virksomhed undlade at etablere en særlig lønopsparing, men i stedet udbetale bidraget løbende som et tillæg til lønnen, herunder betalingen for fravalgte feriefridage.
Dødsfald
13. Ved dødsfald tilfalder den opsparede særlig lønopsparing afdødes bo.
Garanti
14. DIO III garanterer for særlig lønopsparing efter de samme regler, som gælder for feriegodtgørelse, såfremt medarbejderen alene har særlig lønopsparing til gode ved sin fratrædelse.
Optjening
Placering
2. Placering af seniorfridage eller ændring af den ugentlige arbejdstid sker, medmindre andet aftales, efter de samme regler, som gælder for lægning af restferie.
Betaling
3. Friheden afholdes uden løn, men medarbejderen kan vælge at få ud- betalt et forskudsbeløb fra særlig lønopsparing, forudsat der er dæk- ning på kontoen.
Seniorordning fra 2017-overenskomsten
4. Medarbejdere der har indgået aftale om seniorordning, efter bestem- melsen i 2017-overenskomsten, før 1. marts 2020, kan frit vælge om de ønsker at fortsætte i den eller opsige den.
§ 61 Medarbejdere på folkepension
For at give medarbejdere, som er på folkepension, mulighed for at bevare tilknytningen til arbejdsmarkedet ved at arbejde i begrænset omfang eller arbejde lejlighedsvis, kan der indgås en skriftlig indivi- duel aftale mellem virksomheden og medarbejderen om dennes an- sættelsesvilkår, herunder om følgende:
- Nedsættelse af arbejdstiden
- Medarbejderen kan træffe valg om at undlade indbetaling til pen- sion, således at virksomhedens bidrag i stedet løbende udbetales som løn.
§ 62 Ferieregler for udstationerede medarbejdere
1. Bestemmelserne i §§ 51 til 59 gælder ikke for udstationerede medar- bejdere, dvs. medarbejdere som sædvanligvis udfører deres arbejde i et andet land end Danmark, og som midlertidigt arbejder i Danmark, jf. lov nr. 849 af 21. juli 2006 om udstationering af lønmodtagere.
Afholdelse af ferie
2. Udstationerende virksomheder skal efter udstationeringsloven sikre udstationerede medarbejdere det antal betalte feriedage, som er fastsat i medfør af den danske ferielov. Den udstationerede medar- bejder og virksomheden skal afvikle en eventuel supplerende ferie efter hjemlandets regler.
Betaling af ferie
3. Hvis udstationerede medarbejdere i henhold til feriereglerne i hjem- landet har ret til færre dages betalt ferie pr. xxxxxxx, end den danske ferielov giver, supplerer virksomheden forholdsmæssigt i relation til perioden, hvor medarbejderne udfører arbejde i Danmark, op til ni- veauet i den danske ferielov.
Alternativt kan det aftales mellem virksomheden og medarbejderne, at i det omfang den til enhver tid gældende lovgivning tillader det, udbetaler virksomheden kompensation til medarbejderen for de manglende feriedage, sammen med lønnen. Afregning af det reste- rende bidrag/løntillæg skal jf. overenskomstens bestemmelser herom, fremgå af lønsedlen og udbetales/indbetales for hver lønperi- ode.
Det følger af udstationeringslovens § 6, stk. 1, at hvis den lovgivning der i øvrigt finder anvendelse på ansættelsesforholdet, er mindre gunstig for lønmodtageren med hensyn til længden af ferie og beta- ling herfor end ferielovens §§ 7, 23 og 24 (tilsvarende bestemmelser efter den nye ferielov er §§ 5 og 16), skal arbejdsgiveren sikre løn- modtageren supplerende ferie og betaling herfor, så vedkommende bliver stillet lige så gunstigt som efter de nævnte bestemmelser. Det betyder således, at hvis hjemlandets ferieordning ikke er lige så gun- stig som ferielovens, kan medarbejderne optjene supplerende ferie og/eller feriegodtgørelse eller løn under ferie under udstationeringen i Danmark i overensstemmelse med ferielovens bestemmelser. Efter
xxxxxxxxxx er der i dag ret til 5 ugers ferie med betaling på 12,5% af årslønnen i feriegodtgørelse eller med fuld løn under ferien plus et tillæg på 1% af årslønnen. Den supplerende ferie og/eller feriegodt- gørelse skal ikke gives efter ferielovens regler men således at det passer ind i hjemlandets ferieregler.
Tyske virksomheder
4. For tyske virksomheder, der er tilsluttet den tyske byggebranches fe- riekasse ULAK under socialkassen for Byggebranchens SOKA-Bau, er der enighed om, at her skal der ikke undersøges om indbetalt fe- riegodtgørelse og særlig lønopsparing i Tyskland svarer nøjagtigt til de danske satser. Aftalen mellem Forbundsministeriet for Arbejde og Social anliggender i forbundsrepublikken Tyskland og Beskæftigel- sesministeriet i Danmark sikrer en gensidig anerkendelse af de dan- ske og tyske ferieregler. I henhold til den dansk-tyske ferieaftale for- udsætter ovenstående, at erklæring fra ZVK-Bau er forelagt den dan- ske fagforening, indeholdende den krævede bruttoliste over medar- bejdere.
§ 63 Tillidsrepræsentantsregler
Hvor vælges tillidsrepræsentant
1. På hver af virksomhedens produktionsenheder og/eller byggepladser med mindst 5 medarbejdere vælger de beskæftigede medarbejdere af deres midte en medarbejder til at være tillidsrepræsentant over for virksomheden eller dennes repræsentant.
Går antallet af medarbejdere, hvor der er valgt tillidsrepræsentant, ned til 4 eller derunder, ophører tillidsrepræsentanthvervet, med min- dre begge parter ønsker det opretholdt. På arbejdspladser med 4 medarbejdere eller derunder vælges ingen tillidsrepræsentant, med- mindre begge parter ønsker det.
En medarbejder kan kun deltage i valg af 1 tillidsrepræsentant på den enkelte produktionsenhed og/eller byggeplads og medregnes ikke i valggrundlaget for valg af mere end 1 tillidsrepræsentant. Valgperio- den for en tillidsrepræsentant er maksimalt 2 år. Genvalg kan finde sted.
Hvem kan vælges til tillidsrepræsentant
2. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige med- arbejdere.
Valg af tillidsrepræsentant
3. Valget af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle medarbejdere, som er beskæftiget på arbejdspladsen eller virk- somheden på valgtidspunktet, sikres mulighed for at kunne deltage i valget. Parterne er enige om at valg af tillidsrepræsentant foregår i arbejdstiden. Sted og tidspunkt aftales lokalt.
4. Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af Fagligt Fælles Forbund og skriftligt er meddelt virksomheden, der er berettiget til at gøre ind- sigelse mod valget.
5. Alene medarbejdere, der er medlem af Fagligt Fælles Forbund har stemmeret.
6. Lærlinge kan ikke vælges til tillidsrepræsentant. Lærlinge, herunder voksenlærlinge, har valgret til valg af tillidsrepræsentant i den afde- ling af virksomheden, hvor de er beskæftiget på valgtidspunktet.
Organisering
7. Parterne er enige om at understrege, at der ikke må lægges hindrin- ger i vejen for virksomhedens og medarbejdernes organisering, og at denne organisering kan lettes ved adgang til orientering til nyansatte medarbejdere.
Faglig opdatering for ophørte tillidsrepræsentanter
8. En medarbejder, der ophører med at være tillidsrepræsentant efter at have virket som sådan i en sammenhængende periode på mindst 3 år, og som fortsat er beskæftiget på virksomheden, har ret til en drøftelse med virksomheden om medarbejderens behov for faglig op- datering. Drøftelsen afholdes senest inden for en måned fra ophøret af tillidsrepræsentanthvervet og på medarbejderens foranledning. Som led i drøftelsen afklares det, om der foreligger et behov for faglig opdatering, og hvordan denne opdatering skal finde sted.
9. Såfremt der ikke kan opnås enighed, har medarbejderen ret til 3 ugers faglig opdatering. Efter 6 års sammenhængende tillidsrepræ- sentanthverv har medarbejderen ret til 6 ugers faglig opdatering.
10. Medarbejderen modtager løn efter § 45 under den faglige opdatering. Det er en forudsætning, at der kan ydes lovbestemt løntabsgodtgø- relse til uddannelsen. Løntabsgodtgørelsen tilfalder virksomheden.
11. Ved faglig opdatering kan der ydes støtte fra Bygge- og Anlægsbran- chens Udviklingsfond.
Xxxxxxxx
12. Hvor en tillidsrepræsentant er fraværende på grund af sygdom, ferie, deltagelse i kursus eller lignende, udpeges en talsmand som stedfor- træder for tillidsrepræsentanten. Udpegningen er ikke gyldig, før dette er meddelt virksomheden skriftligt.
En således udpeget talsmand har i den periode, hvori vedkommende fungerer, den samme beskyttelse som den valgte tillidsrepræsentant, såfremt denne opfylder betingelserne for at blive valgt til tillidsrepræ- sentant i henhold til foranstående regler.
Lokalaftaler når der ikke er valgt en tillidsrepræsentant
13. Såfremt der ikke er valgt en tillidsrepræsentant kan der indgås ikke- overenskomstfravigende lokalaftaler med tilslutning fra mere end halvdelen af de medarbejdere, der på aftaletidspunktet bliver omfat- tet af lokalaftalen. Aftalen skal være skriftlig og kan ikke omfatte afta- ler om resultatløn efter kapitel 7.
Aftalen skal fremsendes til orientering til forbundet inden 14 dage ef- ter aftalens indgåelse.
Hvis antallet af medarbejdere, som er eller bliver omfattet af en aftale indgået efter denne bestemmelse forøges med 100% eller derover i forhold til antallet af medarbejdere omfattet af aftalen på det oprinde- lige aftaletidspunkt, kan et flertal af medarbejdere, som på opsigel- sestidspunktet er omfattet af aftalen, opsige aftalen med 2 måneders varsel til udgangen af en måned.
Tillidsrepræsentantens pligter
14. Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for virksomheden at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt samarbejde på arbejdspladsen.
Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det ham dog ikke til- ladt unødigt at forsømme sit arbejde, ligesom det må være en regel, at eventuelle samlede skurmøder - så vidt muligt - afholdes uden for arbejdstiden. Tillidsrepræsentantens funktioner må ikke påføre virk- somheden udgifter, medmindre disse er en umiddelbar følge af på- læg fra virksomheden.
Undtaget for ovenstående er, at tillidsrepræsentanten gives mulighed for i arbejdstiden at mødes med nyansatte medarbejdere. Formålet med mødet er at orientere om tillidsrepræsentantens samarbejde med virksomheden og muligheden for medlemskab af organisatio- nen. Et møde kan for eksempel etableres i forbindelse med en intro- duktionsdag for nye medarbejdere i virksomheden, når en virksom- hed har ansat et vist antal nye medarbejdere eller med en fast fre- kvens.
Tillidsrepræsentantens opgaver
15. Når én eller flere af tillidsrepræsentantens kolleger ønsker det, er til- lidsrepræsentanten forpligtet til at forebringe deres klager eller hen- stillinger for virksomheden, dog kun såfremt sagen ikke bliver ordnet
tilfredsstillende ved dennes repræsentant på arbejdspladsen. Så- fremt der ved forhandlinger i henhold til overenskomstens alminde- lige bestemmelser om priser på arbejde ikke opnås enighed mellem de pågældende medarbejdere og virksomheden eller dennes repræ- sentant, kan tillidsrepræsentanten tilkaldes til forhandlingerne.
Opnås der ikke ved de forannævnte forhandlinger et tilfredsstillende resultat, står det tillidsrepræsentanten frit for at anmode sin organi- sation om at tage sig af sagen, men det er tillidsrepræsentantens og hans arbejdskollegers pligt at fortsætte arbejdet uforstyrret.
16. Med henblik på bedst muligt at kunne understøtte sine kolleger i for- bindelse med indgåelse af aftaler om løn efter Bygningsoverenskom- stens § 25, kan tillidsrepræsentanten anmode om at få belyst virk- somhedens produktivitet, konkurrenceevne, økonomiske situation og fremtidsudsigter, herunder bl.a. ordrebeholdning, markedssituation og produktionsforhold.
Afskedigelse af tillidsrepræsentant
17. En virksomhed har ret til at afskedige en tillidsrepræsentant som en- hver anden medarbejder, men samtidig må det efter hele forholdets natur stå virksomheden klart, at virksomheden ikke bør foretage et sådant skridt uden at have tvingende grunde hertil, ligesom det er en selvfølge, at den omstændighed, at en medarbejder fungerer som til- lidsrepræsentant, ikke bør give anledning til, at medarbejderens stil- ling forringes.
Der henvises i øvrigt til hovedaftalen § 8 (se bilag 1).
§ 64 Arbejdsmiljørepræsentanter
1. For arbejdsmiljørepræsentanter gælder samme valg- og opsigelses- regler og frihed til uddannelse som gældende for tillidsrepræsentan- ter.
2. Herudover henvises til gældende lov om arbejdsmiljø med tilhørende bekendtgørelse.
Medarbejdere der er tilmeldt arbejdsmiljøuddannelsen skal have på- begyndt arbejdsmiljøuddannelsen inden 1 måned efter tilmelding er sket.
§ 65 Efteruddannelse af tillids- og arbejdsmiljørepræsentanter
Nyvalgte tillidsrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter tilby- des et kursus af 2x2 dages varighed.
Tillidsrepræsentanten har ret til at deltage i et sådan kursus inden for de første 18 måneder efter vedkommende er valgt. Efter aftale med virksomheden kan arbejdsmiljørepræsentanten gives den tilsvarende frihed. Forbundet forestår betalingen af tillids- og arbejdsmiljørepræ- sentanten. Adgangen til deltagelse i forbundenes arbejdsmiljøkurser påvirker hverken rettigheder eller pligter i forhold til den i lovgivningen fastsatte arbejdsmiljøuddannelse.
§ 66 Samarbejde og samarbejdsudvalg
Samarbejdsudvalg
1. I virksomheder som indenfor ét år gennemsnitligt har haft 35 ansatte kan der oprettes et samarbejdsudvalg, hvis enten ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne ønsker det.
2. Hvis antallet af ansatte falder til under 35, kan ledelsen eller et flertal blandt medarbejderne med ét års varsel kræve samarbejdsudvalget nedlagt.
3. Selv om der efter bestemmelserne i Samarbejdsaftalen mellem DA og FH (bilag 2) kan oprettes flere samarbejdsudvalg indenfor samme koncern, er parterne enige om, at der ved enighed mellem ledelsen og medarbejderrepræsentanterne kan oprettes et koncernsamar- bejdsudvalg som det eneste samarbejdsudvalg indenfor koncernen.
4. Hvis der er en fællestillidsrepræsentant i koncernen, er denne født næstformand for koncernsamarbejdsudvalget. Er der ingen fælles- tillidsrepræsentant indenfor koncernen, vælges næstformanden for koncernsamarbejdsudvalget blandt tillidsmændene i koncernen.
Samarbejdsråd
5. DIO III og forbundene i BAT-Kartellet opretter et samarbejdsråd.
7. Samarbejdsrådet behandler sager om brud på samarbejdsaftalen og søger en løsning inden sagen overgår til Samarbejdsnævnet mellem DA og LO (nu FH).
§ 67 Samarbejde og arbejdsmiljø
1. Et godt samarbejde mellem ledelsen og medarbejderne i virksom- heden er en væsentlig forudsætning for udvikling af virksomhedens produktivitet og konkurrencekraft og medarbejdernes trivsels- og ud- viklingsmuligheder.
2. Der opkræves et bidrag for de medarbejdere, der er omfattet af over- enskomsten.
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. maj 2020 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 55 øre
Fra begyndelsen af den lønningsuge, hvori 1. juli 2023 indgår, udgør bidraget pr. arbejdstime 65 øre
3. Bidraget anvendes efter aftale til fælles kampagner og aktiviteter in- den for arbejdsmiljøområdet, til drift og opbygning af aktiviteterne in- den for arbejdsmiljøområdet og til aktiviteter med henblik på at fremme samarbejdet mellem ledelsen og medarbejderne.
1. Hvis en medarbejder på virksomhedens foranledning deltager i efter- uddannelse, betaler virksomheden fuld løn i kursusperioden, dog ma- ximalt kr. 95,00 i timen, højst 37 timer om ugen.
Anmærkning
Bestemmelsen gælder ikke for virksomheder, der tidligere var omfat- tet af Snedker- og Tømreroverenskomsten mellem Danske Entrepre- nører og Fagligt Fælles Forbund.
I stedet gælder følgende regler:
2. DIO III og Fagligt Fælles Forbund anbefaler, at der i de enkelte virk- somheder planlægges et uddannelsesforløb for medarbejdere efter virksomhedens og medarbejderens behov og giver tilsagn om at medvirke til planlægning heraf, såfremt parterne er enige om at an- mode organisationerne om assistance.
4. Deltagelse i efter- og videreuddannelse placeres under fornødent hensyn til virksomhedens forhold.
5. Såfremt de lokale parter er enige om, at det vil være formålstjenligt og relevant for en medarbejder at deltage i efter- eller videreuddan- nelse, betaler virksomheden fuld løn til medarbejderen i op til 2 uger.
Med det formål:
− At udvikle uddannelsesområdet og dermed uddannelsesniveauet indenfor bygge- og anlægsområdet og træ- og møbelindustrien og for at sikre, at den fremtidige bygge-, anlægs- og træbranches tilgang af arbejdskraft med tilstrækkelige tekniske/faglige kvalifi- kationer, herunder at udvikle og afprøve uddannelser, der endnu
ikke eksisterer som grund- eller efteruddannelse, i det traditionelle uddannelsessystem.
− At bidrage til finansiering af de faglige udvalg og efteruddannel-
sesudvalg.
− At finansiere uddannelses- og erhvervspolitiske aktiviteter
− At udvikle og vedligeholde en elektronisk udgave af kalkulations- og prissætningssystem
er der mellem overenskomstparterne etableret en uddannelsesord- ning.
Ordningen finansieres efter nedenstående regler.:
Medarbejdere organiseret i forbundene under BAT-kartellet og virk- somheder organiseret i DIO III
1. For medarbejdere organiseret i forbund under BAT-kartellet og for virksomheder organiseret i DIO III indbetaler organisationerne de af de faglige udvalg og efteruddannelsesudvalg fastsatte beløb.
Øvrige virksomheder
2. Der er enighed om, at for virksomheder der har tiltrådt overenskom- sterne, og som ikke er medlem af Dansk Arbejdsgiverforening eller Kooperationen udgør beløbet til uddannelsesfonden pr. time 0,50 kr.
Til den mellem hovedorganisationerne oprettede uddannelsesfond ydes fra arbejdsgiverside et bidrag, som for tiden udgør 47 øre pr. præsteret arbejdstime. Bidragets opkrævning sker i henhold til ho- vedorganisationernes bestemmelse.
§ 71 Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond
1. Organisationerne etablerer Bygge- og Anlægsbranchens Udviklings- fond, som har til formål at yde tilskud til medarbejdernes deltagelse i efter- og videreuddannelse.
Frihed til uddannelse
2. Efter tre måneders beskæftigelse har medarbejdere efter aftale med virksomheden ret til at deltage i selvvalgt uddannelse af op til 2 ugers (10 arbejdsdages) varighed.
3. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse indenfor overenskomstens dækningsområde.
Medarbejderen har ret til at opsamle (akkumulere) uddannelsesuger, således at disse kan overføres fra et år til det næste uden at bortfalde, dog kan maks. 6 uger kræves afviklet indenfor ét kalenderår.
4. Uddannelsen kan omfatte deltagelse i en individuel kompetencevur- dering i forhold til relevant erhvervs- og arbejdsmarkedsuddannelse indenfor overenskomstområdet. På baggrund af kompetencevurde- ringen udarbejdes der en personlig uddannelsesplan, og medarbej- deren har efter aftale med virksomheden ret til at deltage i uddan- nelse i henhold til uddannelsesplanen.
5. Ved jobskifte til anden virksomhed indenfor overenskomstens om- råde kan uddannelsen i henhold til medarbejderens personlige ud- dannelsesplan gennemføres under hensyntagen til virksomhedens drift.
Anvendelsesmuligheder
6. Fondens midler kan bl.a. anvendes til:
− Kompetencevurdering
− Almen og faglig efter- og videreuddannelse
− Styrkelse af læse-, stave- og regnefærdigheder
− Kampagner målrettet uddannelsesplanlægning i virksomheden
− Administrationsomkostninger knyttet til uddannelsesaktiviteter
Bidrag
7. Virksomheden indbetaler 520 kr. pr. medarbejder pr. år. Beløbet om- regnes til et beløb pr. arbejdstime.
Ledelse og administration
8. Organisationerne etablerer eller tilslutter sig et administrationssel- skab, som administrerer de indbetalte bidrag.
De nærmere retningslinjer fastlægges i vedtægter, som parterne har udarbejdet.
Ansøgninger
9. Virksomhederne kan søge om midler i fonden.
10. Fonden kan inden for fondens økonomiske muligheder yde helt eller delvist tilskud til dækning af medarbejdernes løntab ved uddannelse, (efter retningslinier som nuværende Bygge- og Anlægsbranchens Uddannelsesfond) deltagerbetaling, rejseomkostninger mv.
11. Fonden udarbejder et ansøgningsskema, der nærmere beskriver ret- ningslinjerne for udbetaling.
Uoverensstemmelser
12. Såfremt Fagligt Fælles Forbund eller DIO III skønner, at bestemmel- serne om Bygge- og Anlægsbranchens Udviklingsfond ikke virker ef- ter hensigten, kan spørgsmål gøres til genstand for en drøftelse i be- styrelsen.
13. Konkrete uoverensstemmelser kan gøres til genstand for fagretlig be- handling, jf. § 74. Uoverensstemmelser kan dog ikke videreføres til faglig voldgift.
Løn og arbejdstid
1. Medarbejdere, som enten varigt eller midlertidigt har nedsat arbejds- evne, kan indgå aftale med virksomheden om løn og arbejdstid, der fraviger overenskomstens bestemmelser.
Godkendelse
2. Den lokale afdeling skal, godkende sådanne aftaler.
Misbrug
3. Der kan rejses påtale for misbrug af bestemmelserne efter regler for faglig strid.
Ansættelsesbevis
4. Det anbefales at anvende det af organisationerne udarbejdede an- sættelsesbevis i henhold til. sociale kapitler eller et tilsvarende bevis, som opfylder samme betingelser. Se bilag 5.
Uoverensstemmelser om ansættelsesbevis kan fagretsligt behandles efter samme regler som gælder for øvrige ansættelsesbeviser.
Varslers længde ved timelønsarbejde
1. Opsigelsesvarslernes længde er følgende:
Virksomhed Medarbejdere Fra 0 - 8 ugers beskæftigelse 1 arbejdsdag 1 arbejdsdag
Fra 8 uger - 1 års beskæftigelse 2 arbejdsdage 2 arbejdsdage
Fra 1 år - 2 års beskæftigelse 3 arbejdsdage 3 arbejdsdage
Fra 2 års beskæftigelse 10 arbejdsdage 10 arbejdsdage
Ret til fratrædelse
2. Medarbejdere, der har pligt til at afgive opsigelsesvarsel samt er be- skæftiget ved akkorder på under 5 dages varighed, skal have ret til at fratræde ved akkordens afslutning jf. § 35, stk. 6.
Skriftlig opsigelse
3. Opsigelsesfristen regnes fra normal arbejdstids ophør den dag, opsi- gelsen er modparten i hænde.
Opsigelsesvarslet skal for at være gyldigt afgives skriftligt, og modta- geren kvitterer ved modtagelsen med underskrift.
Kan opsigelsen ikke afleveres personligt, kan det ske ved anbefalet skrivelse/afleveringsattest afsendt inden for ovennævnte frister. Poststemplets dato er gældende.
Anciennitet
4. I tilfælde, hvor en medarbejder afskediges, men genantages inden for en periode på 9 måneder, bevares den på afskedigelsestidspunk- tet opnåede anciennitet.
Dette gælder dog ikke, såfremt virksomheden tilbyder tidsbestemt el- ler opgavebestemt ansættelse i et tidsrum indtil opsigelsesvarslets udløb, 1-3 og 10 arbejdsdage.
5. Som afbrydelse i ancienniteten regnes ikke ferie, vejrlig, sygdom, mi- litærtjeneste og fravær på grund af svangerskab og fødsel jf. lov om barselsorlov m.v.
Opsigelse under sygdom og tilskadekomst
6. Medarbejdere, der uforskyldt kommer til skade ved arbejde for virk- somheden, herunder erhvervsbetinget sygdom, der åbenbart skyldes arbejde for den pågældende virksomhed, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er dokumenteret uarbejdsdygtig på grund af tilskadekomst.
7. Medarbejdere med 4 måneders anciennitet, der er uarbejdsdygtige på grund af sydom, kan ikke opsiges indenfor de første 8 uger af den periode, hvori vedkommende er uarbejdsdygtig på grund af sygdom.
Frihed i forbindelse med afskedigelse
8. Medarbejdere, som afskediges med overenskomsternes opsigelses- varsel på grund af omstruktureringer, nedskæringer, virksomhedsluk- ning eller andre på virksomheden beroende forhold, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i a-kassen/fagforenin- gen. Friheden placeres hurtigst muligt efter afskedigelsen, under for- nødent hensyn til virksomhedens produktionsforhold.
Bortfald af opsigelsesvarsel
9. Opsigelsesvarslet for virksomheden bortfalder ved arbejdsledighed som følge af, at arbejdets normale udførelse forhindres eller vanske- liggøres af andre arbejdstageres arbejdsstandsning eller lockout, el- ler ved anden force majeure, der ikke kan tilregnes virksomheden.