Overenskomst for teknisk personale ved landsdelsorkestrene
Overenskomst for teknisk personale ved landsdelsorkestrene
KL
Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner Dansk Musiker Forbund
Teknisk Landsforbund
Indholdsfortegnelse Side
4
§ 2. Afgrænsning – månedslønnede og timelønnede 4
5
§ 13. Rådighedstjeneste (vagt) 10
§ 16. Barns 1. og 2. sygedag 11
§ 17. Udenbys arrangementer 11
§ 18. Time- og dagpenge mv. 12
§ 21. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede) 12
13
§ 28. Øvrige ansættelsesvilkår (timelønnede) 14
Kapitel 4. Ikrafttrædelsesbestemmelser
15
§ 29. Ikrafttræden og opsigelse 15
Protokollat 1 - Kompetenceudvikling/udviklingsplan
17
§ 2. Udviklingsplan og opfølgning 17
Protokollat 2 - Aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder
20
Bilag A – Stillingsbeskrivelser
23
Bilag B – Vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn
25
Bilag C – Vejledende bilag om Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00)
26
Kapitel 1. Områdeafgrænsning
§ 1. Hvem er omfattet
Stk. 1
Overenskomsten omfatter stillinger som:
a) Arrangementschef/produktionsleder,
b) Arkivar,
c) Orkesterregissør og
d) Orkesterbetjent der er ansat:
1. i Landsdelsorkestrene:
• Odense Symfoniorkester,
• Aarhus Symfoniorkester,
• Aalborg Symfoniorkester,
• Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester og
• Sønderjyllands Symfoniorkester.
Bemærkning:
Aarhus Symfoniorkester er omfattet af KL’s aftalekompetence.
Copenhagen Phil - hele Sjællands Symfoniorkester, Odense Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfoniorkester og Aalborg Symfoniorkester er omfattet af Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioners aftalekompetence.
Vedrørende stillingsbeskrivelser for ovennævnte stillinger henvises til Bilag A, hvor arbejdsopgaver og ansvarsområder er beskrevet.
2. i virksomheder, som har bemyndiget KL til med bindende virkning at indgå over- enskomster mv.
Bemærkning:
KL meddeler Dansk Musiker Forbund og Teknisk Landsforbund, når der ind- gås serviceaftale med en virksomhed.
Oversigt over virksomheder, som har afgivet bemyndigelse til KL, jf. nr. 2, fin-
des i KL’s overenskomstnr. 01.30.
§ 2. Afgrænsning – månedslønnede og timelønnede
Stk. 1
Ansatte, som er ansat til mere end 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med månedsløn, jf. kapitel 2.
Bemærkning:
Mere end 1 måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november til og med 1. december samme år eller ansættelse fra 16. januar til og med 16. februar samme år.
Ansatte, som er ansat til højst 1 måneds beskæftigelse, aflønnes med timeløn, jf. kapitel 3.
Bemærkning
Højst en måneds beskæftigelse er fx ansættelse fra 1. november til og med 30. november samme år eller ansættelse fra 16. januar til og med 15. februar samme år.
Kapitel 2. Månedslønnede
§ 3. Løn
Stk. 1
Lønnen består af 4 elementer:
1. Grundløn, jf. § 4,
2. Funktionsløn, jf. § 5,
3. Kvalifikationsløn, jf. § 6 og
4. Resultatløn, jf. § 7.
Stk. 2
Teknisk personale er omfattet af
1. Fællesaftale om lokal løndannelse (09.01)
2. Aftale om udmøntningsgaranti af nye midler til lokal løndannelse (09.20)
3. Aftale om gennemsnitsløngaranti (09.21).
Stk. 3
Lønnen til deltidsbeskæftigede beregnes som en forholdsmæssig del af lønnen til fuld- tidsbeskæftigede.
Stk. 4
Medmindre andet er anført, er samtlige tillæg pensionsgivende, årlige og i 31/3 2000- niveau.
Stk. 5
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 6
De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pensi- onsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen: ”1/3 af det samlede pensionsbi- drag er egetbidraget”.
§ 4. Grundløn
Stk. 1
Grundlønnen dækker de funktioner teknisk personale er i stand til at varetage som ny- ansat/nyuddannet/uerfaren.
Grundlønnen er:
Stillingsbetegnelse: | Grundløn 1. april 2019 |
Arrangementschef/Produktionsleder | 33 |
Arkivar | 29+700 kr. |
Orkesterregissør | 28+700 kr. |
Orkesterbetjent | 17 |
Lønseddeltekst: Grundløn
Stk. 3
Med den i § 4, stk. 2 angivne løn er der ydet kompensation for arbejde på ubekvemme tidspunkter.
§ 5. Funktionsløn
Stk. 1
Funktionsløn ydes ud over grundløn og eventuel kvalifikationsløn. Funktionsløn base- res på de funktioner (arbejds- og ansvarsområder), der er knyttet til den enkelte stil- ling/gruppe af stillinger. Funktionerne skal være særlige funktioner, der ligger ud over de funktioner, der forudsættes varetaget for grundlønnen.
Stk. 2
Funktionsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af de funktioner, den ansatte varetager. Funktionsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Funktionsløn kan også anvendes til at honorere for elementer, der traditionelt har været honoreret med arbejdstidsbestemte ydelser eller arbejdstidsbestemte tillæg eller lig- nende, jf. aftale om konvertering af ulempetillæg (04.86).
Funktionsløn kan anvendes til personalegrupper og til enkelte ansatte. Funktionsløn er en varig eller en midlertidig løndel.
Bemærkning:
Midlertidige lønforbedringer omfatter:
a) tidsbegrænsede aftaler
b) aftaler, hvor lønforbedringen er knyttet til en betingelse, og hvor det af par- terne kan konstateres, om betingelsen fortsat er opfyldt.
Vejledende kriterier for funktionsløn, se Bilag B.
§ 6. Kvalifikationsløn
Stk. 1
Kvalifikationsløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn. Kvalifikationsløn baseres på den enkelte medarbejders kvalifikationer. Kvalifikationsløn tager udgangs- punkt i objektive forhold som eksempelvis uddannelse og erfaring.
Stk. 2
1. Arrangementschefer/produktionsledere, som har 4 års sammenlagt beskæftigelse som sådan inden for overenskomstens område, aflønnes mindst på løntrin 38,
medmindre løntrin 38 er opnået i kraft af funktions- og/eller kvalifikationsløn. Lønseddeltekst: Erfaring 4 år
2. Arkivarer, som har 2 års sammenlagt beskæftigelse inden for overenskomstens om- råde, aflønnes mindst på løntrin 31+700 kr., medmindre løntrin 31+700 kr. er op- nået i kraft af funktions- og/eller kvalifikationsløn
Lønseddeltekst: Erfaring 2 år
3. Orkesterregissører, som har 2 års sammenlagt beskæftigelse inden for overenskom- stens område, aflønnes mindst på løntrin 30 +700 kr., medmindre løntrin 30 +700 kr. er opnået i kraft af funktions- og/eller kvalifikationsløn.
Lønseddeltekst: Erfaring 2 år
4. Orkesterbetjente, som har 4 års sammenlagt beskæftigelse inden for overenskom- stens område, aflønnes mindst på løntrin 19, medmindre løntrin 19 er opnået i kraft af funktions- og/eller kvalifikationsløn.
Lønseddeltekst: Erfaring 4 år
Stk. 3
Kvalifikationsløn aftales i øvrigt lokalt på grundlag af den ansattes kvalifikationer. Kva- lifikationsløn ydes som pensionsgivende tillæg eller ved oprykning til højere løntrin.
Kvalifikationsløn kan anvendes til personalegrupper og enkelte ansatte.
Kvalifikationsløn er en varig løndel for den enkelte ansatte, medmindre andet særligt aftales.
Bemærkning:
Vejledende kriterier for kvalifikationsløn, se Bilag B.
§ 7. Resultatløn
Resultatløn ydes ud over grundløn og en eventuel funktionsløn og/eller kvalifikations- løn. Resultatløn baseres på opfyldelse af mål af enten kvantitativ eller kvalitativ karakter.
Resultatløn aftales lokalt. Resultatløn kan anvendes til grupper af medarbejdere og en- kelte medarbejdere.
Resultatløn kan ydes som engangsbeløb eller som midlertidige tillæg. Resultatløn er pensionsgivende, medmindre andet aftales.
Bemærkning:
Det er ikke en forudsætning for at indgå aftale om anvendelse af resultatløn, at den indsats, der honoreres på forhånd er målsat. Resultatløn kan fx også gives i form af individuel eller en kollektiv bonuslignende ordning.
§ 8. Overgangsbestemmelser
Teknisk personale, som var ansat den 31. marts 2009, bevarede i forbindelse med over- gangen til lokal løndannelse den 1. april 2009, som minimum deres hidtidige samlede
faste løn inklusiv tillæg, herunder fx tillæg af decentral løn. Den del af lønnen, der hidtil har været pensionsgivende, vil som minimum fortsat være pensionsgivende.
Den del af lønnen, som hidtil har været reguleret med procentregulering, reguleres fort- sat.
Denne personlige løngaranti forudsætter bevarelse af hidtidig stilling med hidtidig be- skæftigelsesgrad.
§ 9. Funktionærlov
For teknisk personale gælder vilkår efter funktionærlovens bestemmelser, medmindre der er aftalt afvigelser herfra, jf. § 19. Opsigelse og § 21. Øvrige ansættelsesvilkår (må- nedslønnede).
Bemærkning:
Ansatte, som ikke er omfattet af funktionærlovens anvendelsesområde, er til- lagt funktionærstatus ved aftale. Bestemmelsen betyder eksempelvis, at alle må- nedslønnede ansatte har ret til løn under fravær på grund af sygdom, (jf. funk- tionærlovens § 5), fratrædelsesgodtgørelse (jf. funktionærlovens § 2a) samt ef- terløn (jf. funktionærlovens § 8).
Hvor der i funktionærloven anvendes begrebet ”uafbrudt beskæftigelse” og ”ansættelsestid”, beregnes denne som hidtidig opsigelsesanciennitet.
§ 10. Pension
Stk. 1
Ansættelsesmyndigheden opretter pensionsordning i Livsforsikringsselskabet Danica for teknisk personale, som er fyldt 21 år.
Det samlede pensionsbidrag udgør 15,43% [O.21](pr. 1. april 2022: 16,07%)[O.21] af de pensionsgivende løndele, hvoraf 1/3 anses for den ansattes egetbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor den ovenstå- ende betingelse er opfyldt i hele måneden.
Stk. 2
Grundløn, funktions- og kvalifikationsløn er pensionsgivende, medmindre andet er af- talt, jf. dog § 5, stk. 2, og § 6, stk. 3. Eventuel pension af resultatløn følger af § 7. Pensi- onen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes ved indplacering på et højere løntrin, be- regnes pensionen i forhold til det højere løntrin.
Hvis funktions- og/eller kvalifikationsløn ydes i form af tillæg beregnes pensionsbidra- get af dette tillæg.
Stk. 3
For deltidsansatte, som er berettiget til pension, er betalt merarbejde pensionsgivende. Pensionen beregnes af de pensionsgivende løndele.
Stk. 4
Ansættelsesmyndigheden indbetaler pensionsbidraget til Livsforsikringsselskabet Da- nica, Xxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxx. Lyngby.
Pensionsbidraget indbetales månedsvis bagud samtidig med lønudbetalingen.
Stk. 5
Pensionsforbedringer kan aftales lokalt ved anvendelse af lokal løndannelse. Pensions- forbedringer kan aftales som forhøjelse af pensionsbidrag efter stk. 1, og/eller nedsæt- telse eller evt. bortfald af karensbestemmelserne i stk. 1.
Stk. 6
Hvis en ansat ønsker en større indbetaling til sin pensionsordning ved samtidig at få sin løn reduceret tilsvarende, har ansættelsesmyndigheden pligt til at imødekomme et så- dant ønske.
Den ansatte skal skriftligt oplyse ansættelsesmyndigheden om:
a) Størrelsen af den forhøjede indbetaling enten i form af et fast kronebeløb eller med en procent af den pensionsgivende løn.
b) I hvilken periode forhøjelsen skal indbetales.
Med henblik på lettest mulig administration af frivillige pensionsindbetalinger kan an- sættelsesmyndigheden fastsætte procedurer for disse, som fx tidspunkt for fremsættelse af anmodninger og ændringer af indbetalinger mv.
Stk. 7
For ansatte, der er fyldt 70 år, udbetales pensionsbidraget som et kontant beløb, med- mindre den ansatte ønsker beløbet indbetalt til en pensionsordning eller at købe frihed.
Ved kontant udbetaling betales beløbet månedsvis bagud, og der gælder følgende:
a) Der ydes ikke særlig feriegodtgørelse af dette beløb.
b) Beløbet er i aktuelt niveau og er ikke pensionsgivende.
c) Beløbet indgår ikke ved beregning af overarbejds- eller merarbejdsbetaling.
Ved køb af frihed foretages lønfradrag efter bestemmelserne i § 3, stk. 1 i Aftale om lønberegning/lønfradrag for månedslønnet personale.
Ønske om indbetaling til pensionsordning eller køb af frihed rettes til ansættelses-myn- digheden og kan tidligst ændres efter et år.
§ 11. ATP
ATP-sats A gælder for alle ansatte.
§ 12. Arbejdstid
Stk. 1
Månedsnormen for fuldtidsbeskæftigede udgør 151 timer med en tilstræbt ugentlig norm på 35 timer.
Den gennemsnitlige månedlige arbejdstidsnorm inkl. kompensation for arbejde på ube- kvemme tidspunkter udgør 160,3 timer.
Bemærkning:
Den månedlige arbejdstidsnorm udgør 160,3 timer.
Ved beregning af overarbejde fratrækkes dog 9,3 timer som kompensation for arbejde på ubekvemme tidspunkter.
Stk. 2
En arbejdsdag kan højst opdeles i 2 arbejdsperioder.
Stk. 3
Pauser mellem 2 arbejdsperioder på mindre end 2 timer medregnes i arbejdstiden.
Stk. 4
Arbejdstiden placeres efter lokal forhandling, således, at en kvalificeret og hensigtsmæs- sig betjening af orkestret opnås. Tjenester kan ikke være på mindre end 2 timer.
Stk. 5
Tjenesten tilrettelægges således, at de ansatte så tidligt som muligt og senest en uge i forvejen er bekendt med, hvornår tjenesten skal finde sted. Forud for hver kalender- måned opslås i orkestrets lokaler en orienterende plan over tjenesten i de kommende 3 måneder.
Arbejdstiden placeres normalt mellem 08 og 24. I tilfælde af nødvendigt arbejde mellem 24 og 08 honoreres dette som overarbejde.
Stk. 6
De enkelte tjenester så som koncerter, prøver, forestillinger, etc. bekendtgøres ved op- slag.
Stk. 7
Når særlige hensyn gør sig gældende, kan ændringer foretages med 24 timers varsel. Ved ændring af tjenesten giver regissøren omgående besked til medarbejderne.
§ 13. Rådighedstjeneste (vagt)
Stk. 1
Det skal af tjenestelisten fremgå, hvem der har telefontræffetid (rådighedstjeneste) i hjemmet samt med angivelse af træffetiden.
Stk. 2
Rådighedstjenesten indgår i den gennemsnitlige månedlige arbejdstid med 1/2 time pr. rådighedstime.
Den tid, hvor der i rådighedstjenesten udføres effektivt arbejde er medregnet.
§ 14. Overarbejde
Stk. 1
Såfremt arbejdet i en måned overstiger 160,3 timer betragtes de overskydende timer som overarbejde.
Stk. 2
Bemærkning:
Der henvises til bemærkningen under § 12, stk. 1.
Overarbejde søges godtgjort med frihed (afspadsering), der skal være af samme varig- hed som det præsterede overarbejde med tillæg af 50% afrundet opad til hele timer.
Stk. 3
Erstatning med frihed gives i optjeningsåret, dvs. fra en 1. juli til følgende 30. juni.
Afspadsering søges tilrettelagt under hensyntagen til symfoniorkestrets aktiviteter og så vidt muligt i orkestrets ferieperioder.
Stk. 4
Såfremt afspadsering ikke kan finde sted som anført i stk. 3, vederlægges de oversky- dende timer med et beløb svarende til timeløn med tillæg af 50%.
Stk. 5
Overarbejde kan afregnes ved betaling i stedet for at blive afspadseret, når arbejdskraft- situationen på arbejdspladsen tilsiger det. Dette sker under fornøden hensyntagen til den ansattes personlige forhold. Der kan lokalt optages drøftelse mellem den (lokale) repræsentant for DMF/Teknisk Landsforbund og orkestrets ledelse om behovet for af- regning ved betaling.
§ 15. Frihed
Stk. 1
Den ansatte har krav på en ugentlig fridag, der tilstræbes placeret om søndagen med fri- hed fra lørdag kl. 14.00.
Stk. 2
Den ansatte har endvidere ret til frihed på følgende dage: 1. og 2. juledag, nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 1. og 2. påskedag samt 1. og 2. pinsedag.
Orkestrets ledelse kan dog årligt planlægge tjeneste på op til 2 af de oplistede helligdage mod ydelse af erstatningsfrihed, som placeres på lørdage eller søndage.
§ 16. Barns 1. og 2. sygedag
Stk. 1
Der kan gives hel eller delvis tjenestefrihed med løn til pasning af et sygt barn på dettes første sygedag og anden sygedag, hvis
1. barnet er under 18 år, og
2. har ophold hos den ansatte, og
3. fravær er nødvendigt af hensyn til barnet, og
4. det er foreneligt med forholdene på tjenestestedet.
Hvis den ansatte misbruger ordningen, kan adgang til fravær inddrages.
Stk. 2
Bemærkning:
I vurderingen af, om der skal gives tjenestefrihed, indgår en afvejning af bar- nets alder og sygdommens karakter. Tjenestefriheden regnes ikke som sygefra- vær.
Der udbetales sædvanlig løn, dog ikke arbejdsbestemte og arbejdstidsbestemte tillæg.
§ 17. Udenbys arrangementer
Stk. 1
Ved udenbys og udenlandske arrangementer befordres det tekniske personale af orke- steret.
Stk. 2
Benyttes eget befordringsmiddel, skal dette først aftales med administrationen.
Stk. 3
I forbindelse med udenbys koncerter tæller tiden som tjenestetid fra afgang til hjem- komst.
Stk. 4
Ved turné opgøres arbejdstiden som 7,4 timer pr. døgn. Planlægning af turné skal drøf- tes med tillidsrepræsentanten.
Uagtet arbejdstidsberegning ved turné, skal der i overensstemmelse med arbejdsmiljø- lovgivningen holdes fridage under turnéen. Xxxxxxx medregnes ikke ved opgørelse af arbejdstiden.
§ 18. Time- og dagpenge mv.
Stk. 1
Der ydes time-/dagpenge efter de regler, der gælder for statens tjenestemænd.
Stk. 2
Orkestret stiller mobiltelefon til rådighed i tilfælde, hvor en medarbejder er planlagt med telefontræffetid uden for normal arbejdstid.
§ 19. Opsigelse
Stk. 1
De ansatte er omfattet af funktionærlovens opsigelsesbestemmelser. Bestemmelsen i lovens § 5, stk. 2 om afskedigelse med forkortet opsigelsesvarsel (120-dages reglen) fin- der ikke anvendelse.
Stk. 2
Ansatte, som opsiges af årsager, som er begrundet i ansættelsesmyndighedens forhold, fx besparelser eller omstruktureringer, har ret til frihed med løn i op til to timer til at søge vejledning i vedkommendes a-kasse/fagforening. Friheden placeres i videst muligt omfang under hensyn til arbejdspladsens drift.
§ 20. Samarbejdsudvalg
Ved hvert landsdelsorkester nedsættes et samarbejdsudvalg efter statens almindelige regler herom.
§ 21. Øvrige ansættelsesvilkår (månedslønnede)
Stk. 1 Generelle ansættelsesvilkår
Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår (04.00) gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.
Bemærkning:
Med hensyn til afvikling ferie henvises til reglerne gældende for musikere i landsdelsorkestrene.
Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester, Sønderjyllands Symfonior- kester og Aalborg Symfoniorkester er ikke omfattet af den kommunale
barselsfond, men er omfattet af barseludligningsloven (LOV nr. 417 af 08/05/2006, m.s.æ.).
Stk. 2 Udviklingsplan
Teknisk personale er omfattet af supplerende aftale om individuel kompetenceudvik- ling/udviklingsplan, jf. Protokollat 1.
Stk. 4 Kompetencefond
De ansatte er omfattet af Aftale om Den Kommunale kompetencefond, (05.32).
Bemærkning
[O.21]Aftalen indebærer, at ansatte kan søge op til 30.000 kr. pr. år fortrinsvis til kompetencegivende efter- og videreuddannelse. Med virkning fra 1. maj 2021 kan der i overenskomstperioden søges 50.000 kr. pr. år til masteruddan- nelser.[O.21]
Der søges via xxx.xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx.xx. Ansøgning underskri- ves af den ansatte, dennes leder samt den (lokale) repræsentant for Dansk Mu- siker Forbund/Teknisk Landsforbund.
Stk. 5 Tryghedspulje
De ansatte er omfattet af Tryghedspuljen (05.45).
Bemærkning
Aftalen indebærer, at ansatte, som er blevet afskediget som følge af budgetbesparelser, organisationsændringer mv., kan søge op til 10.000 kr. til eksterne aktiviteter. Hvis der søges til kompe- tencegivende efter- og videreuddannelse, kan der søges op til
20.000 kr. Der søges via xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx. Ansøgning un- derskrives af den ansatte, dennes leder samt den (lokale) repræ- sentant for Dansk Musiker Forbund/Teknisk Landsforbund.
Stk.9 Personalegoder
Teknisk personale er omfattet af aftale om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale aftaler om personalegoder, jf. Protokollat 2.
Kapitel 3. Timelønnede
§ 22. Løn
Stk. 1
Timelønnen er i tiden kl. 06-17 som 1/1924 og i tidsrummet 17-06 som 1/1820 af års- lønnen i henhold til §§ 4-6.
Stk. 2
Lønnen udbetales månedsvis bagud.
Stk. 3
De ansatte får en specificeret oversigt over den udbetalte løn samt evt. indbetalte pensi- onsbidrag. Følgende tekst skal stå på specifikationen: ”1/3 af det samlede pensionsbi- drag er egetbidraget”.
Stk. 4
Tillæg til timelønnen kan opgøres og anvises under hensyn til den ansattes timetal efter samme regler som for månedslønnede.
§ 23. Pension
Stk. 1
Ansættelsesmyndigheden opretter en pensionsordning i Livsforsikringsselskabet Danica for ansatte, som er fyldt 21 år.
Det samlede pensionsbidrag udgør 15,43% [O.21](pr. 1. april 2022: 16,07%)[O.21] af de pensionsgivende løndele. Egetbidraget udgør 1/3 af det samlede pensionsbidrag.
Pensionsordningen oprettes med virkning fra den 1. i den måned, hvor den ovenstå- ende betingelse er opfyldt hele måneden.
Stk. 2
§ 10, stk. 4-7 finder tilsvarende anvendelse.
§ 24. Helligdagsbetaling
Der ydes timelønnede 3% af timelønnen som kompensation for helligdagsbetaling.
§ 25. Arbejdstid
Arbejdstiden fastlægges efter aftale.
§ 26. Overarbejde
Arbejde ud over 7,4 timer dagligt betragtes som overarbejde, og vederlægges efter reg- lerne i § 14, stk. 4.
§ 27. Opsigelse
Stk. 1
Timelønnede kan uden særligt forudgående varsel afskediges og kan forlange sig afske- diget til arbejdstids ophør den pågældende dag.
§ 28. Øvrige ansættelsesvilkår (timelønnede)
Ansatte er omfattet af følgende bestemmelser i kapitel 2:
§ 11. ATP
§ 15. Frihed
§ 16. Barns 1. og 2. sygedag
§ 17. Udenbys arrangementer
§ 20. Samarbejdsudvalg
Stk. 2
Aftaler i Protokollat om generelle ansættelsesvilkår gælder efter deres indhold. Aftalerne er oplistet i Bilag C.
Bemærkning:
Timelønnede har ikke krav på løn under sygdom, men er omfattet af lov om sygedagpenge.
Kapitel 4. Ikrafttrædelsesbestemmelser
§ 29. Ikrafttræden og opsigelse
Stk. 1
Overenskomsten gælder fra den 1. april 2021, hvor intet andet er anført.
Stk. 2
Overenskomsten kan skriftligt opsiges af overenskomstens parter med 3 måneders var- sel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2024.
Stk. 3
Indtil der indgås en ny overenskomst, fastsættes aflønningen efter Aftale om lønninger for kommunalt ansatte (04.30), der gælder ved opsigelsen af overenskomsten.
København den 14. marts 2022 For
KL med virkning for Aarhus Symfoniorkester Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx
For
Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner med virkning for Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester Sønderjyllands Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester Xxxxxxx Xxxxxxx
For
Teknisk Landsforbund Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
For
Dansk Musiker Forbund Xxx Xxxxxxxxx
Protokollat 1 - Kompetenceudvikling/udviklingsplan
Aftale om kompetenceudvikling indgået mellem Forhandlingsfællesskabet og KL er gældende for ansatte omfattet af denne overenskomst.
I tilknytning til aftalen er aftalt følgende for teknisk personale ved landsdelsorkestrene.
Der henvises til vejledning om Aftale om individuel kompetenceudvikling/udviklings- plan, som findes her: xxx.xxx.xx.
§ 1. Formål
Formålet med denne aftale er at styrke indsatsen omkring den enkelte medarbejders kompetenceudvikling, herunder specielt at sikre medarbejdernes forudsætninger for en effektiv opgavevaretagelse med høj kvalitet og for at sikre og forbedre arbejdspladsens og den enkeltes udviklingsmuligheder. Aftalen skal sikre udviklingsmuligheder for alle ansatte, både medarbejdere og ledere.
Kompetencer er ikke statiske, og der er derfor i hele ansættelsesforholdet behov for, at den enkelte medarbejders kompetencer vedligeholdes og udbygges.
Den løbende kompetenceudvikling består af faglig efter- og videreuddannelse (fx kom- petencegivende uddannelser, som er arbejdsmæssigt relevante) og kompetenceudvikling i bredere forstand.
Kompetenceudvikling indgår som et naturligt element i den enkelte kommunes perso- nalepolitik.
§ 2. Udviklingsplan og opfølgning
Stk. 1
Der skal udarbejdes en skriftlig udviklingsplan for den enkelte medarbejder. Udviklings- planen udarbejdes i dialog mellem medarbejderne og ledelse. Udviklingsplanen indehol- der målsætninger for medarbejderens udvikling på kortere og længere sigt. Udviklings- planen kan omfatte konkrete aktiviteter, der iværksættes for at nå målene. Det forud- sættes, at det er en gensidig forpligtelse, at udviklingsplanen gennemføres.
Stk. 2
Bemærkning:
Med henblik på at kvalificere dialogen om medarbejdernes udviklingsplan kan der udarbejdes en oversigt over relevante kompetenceudviklingsinitiativer, her- under en oversigt over relevant efter- og videreuddannelse for faggruppen.
I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplaner for ledere henledes op- mærksomheden på retten til lederuddannelse for ledere efter pkt. 37 i treparts- aftale af 17, juni 2007 og pkt. 14 i trepartsaftale af 1. juli 2007 samt faktaark pkt. III.3.
I forbindelse med udarbejdelse af udviklingsplaner kan der peges på mulighe- den for at få foretaget realkompetencevurdering, der indebærer en konkret vurdering af den enkeltes muligheder for merit eller lignende i forbindelse med efter- og videreuddannelse.
Der følges op på udviklingsplanen årligt. Opfølgningen kan medføre en justering af ud- viklingsplanen.
Stk. 3
Der foretages særlig opfølgning for ansatte, som har været fraværende fra arbejdsplad- sen i en periode, fx på grund af barsel, længerevarende sygdom e.l.
Bemærkning:
Opmærksomheden henledes på Bilag til aftale om kompetenceudvikling, hvoraf det fremgår i pkt. 9, at individuelle udviklingsplaner er en forudsætning for ansøgning om trepartsmidler fra de puljer, der er afsat til øget kompetence- udvikling.
§ 3. Drøftelse
Stk. 1
Det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg kan drøfte kommunens poli- tik på kompetenceudviklingsområdet jf. § 4 i Aftale om kompetenceudvikling. Endvi- dere kan SU/MED-udvalget bl.a. drøfte sammenhængen mellem arbejdspladsens mål/strategier og kompetenceudvikling, jf. § 6 i Aftale om kompetenceudvikling.
Stk. 2
Ledelsen og DMF/TL´s (lokale) repræsentant (tillidsrepræsentanten) drøfter tilrettelæg- gelsen af udarbejdelsen af udviklingsplanerne. De lokale parter gør status over udarbej- delse af planerne og drøfter erfaringerne med anvendelsen af disse. Denne status sker så vidt muligt årligt, dog mindst en gang i overenskomstperioden.
Stk. 3
Hvis der ikke efter lokale drøftelser er opnået et for begge parter tilfredsstillende resul- tat, og en af parterne finder, at årsagen er, at den anden part ikke efterlever aftalen, kan hver af parterne anmode overenskomstparterne om at bistå ved en fornyet lokal drøf- telse.
København den 14. marts 2022 For
KL med virkning for Aarhus Symfoniorkester Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx
For
Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner med virkning for Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester Sønderjyllands Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester Xxxxxxx Xxxxxxx
For
Teknisk Landsforbund Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
For
Dansk Musiker Forbund Xxx Xxxxxxxxx
Protokollat 2 - Aftaler om nedgang i kontantløn ved indgåelse af lokale af- taler om personalegoder
Parterne er enige om, at der mellem kommunen og (lokale) repræsentanter for den for- handlingsberettigede organisation kan indgås aftale om, at kommunen og den ansatte kan indgå aftale om nedgang i kontantløn for at modtage personalegoder.
Aftalen kan angå såvel nedgang i de centralt aftalte løndele som nedgang i de lokalt af- talte løndele.
Lønafledte ydelser (som fx pension og feriegodtgørelse) beregnes på grundlag af brutto- lønnen, dvs. den enkeltes aflønning forud for det løntræk, der finder sted som følge af aftalen mellem kommunen og den ansatte.
Parterne er enige om, at hidtidig kommunal praksis vedrørende tiltag om trivsel og sundhed mv. (Aftale om trivsel og sundhed) samt uddannelse og kompetenceudvikling ikke påvirkes af aftalen, ligesom aftalen ikke ændrer arbejdsgivers praksis for at stille de arbejdsredskaber, der er nødvendige for arbejdets udførelse til rådighed for medarbej- deren. Krav om indgåelse af individuelle aftaler om nedgang i kontantløn kan ikke gøres til en forudsætning for ansættelsen.
Bemærkning:
Efter beslutning i Kommunernes Lønningsnævn kan den enkelte kommune indgå aftaler om nedgang i kontantløn for personalegoder efter følgende ret- ningslinjer og i det nævnte omfang:
1. Aftalerne må kun vedrøre skattebegunstigede personalegoder og skal være overensstemmende med skattelovgivningen.
2. Kommunen skal som arbejdsgiver have en saglig interesse i ydelsen af det personalegode, der er genstand for aftalen.
3. Adgangen er begrænset til at omfatte følgende kategorier af personalego- der:
a) Multimedier
Ordninger der har en arbejdsmæssig relevans med henblik på at fremme effektiviteten og fleksibiliteten i opgaveløsningen, herunder at understøtte dialogen og kommunikationen mellem arbejdsgiveren og medarbejderen.
(fx datakommunikation, bredbånd, telefon, mobiltelefon).
b) Sundhedsordninger
Ordninger der tilbydes som led i en generel personalepolitik og har til formål at fremme en forebyggende og helbredende indsats i forhold til medarbejdernes sundhed og arbejdsmiljø med henblik på at opnå effekter som fx øget trivsel på arbejdspladsen og nedbringelse af syge- fraværet.
(fx massage, fysioterapi, kiropraktor, rygestopkurser, kostvejledning, psykologhjælp, helbredsvurdering, zoneterapi).
Specifikt vedr. sundhedsordninger kan der ikke etableres ordninger for medarbejdere, omfattet af kommunale overenskomster, i form af nedgang i kontantløn, hvor den konkrete ordning betyder, at disse medarbejdere får en fortrinsadgang til offentlige ydelser eller tilsva- rende ydelser udbudt af private udbydere. Dette betyder, at alminde- lige regler om visitation skal følges.
c) Befordring
Ordninger der har til formål at understøtte rekruttering og fasthol- delse af medarbejdere, hvor arbejdspladsens geografiske placering og/eller medarbejderes bopælsstatus vil kunne virke hæmmende her- for.
(fx parkeringsplads/-kort, offentlig transport (bus, tog, fly), brobizz/ færge-abonnement).
d) Øvrige
Ordninger der understøtter medarbejdernes mulighed for konkret og/eller mere generelt at kunne varetage sit arbejde.
(fx aviser/tidsskrifter, uddannelser, coaching - hvis erhvervsmæssigt relevant).
Protokollatet kan opsiges skriftligt af hver af parterne med 3 måneders varsel til den 1. i en måned. Lokale og individuelle aftaler efter dette protokollat fortsætter efter proto- kollatets opsigelse uændret, til de bortfalder eller opsiges i henhold til bestemmelsen herom i de lokale og/eller individuelle aftaler, idet parterne forudsætter, at sådanne afta- ler indeholder en bestemmelse om opsigelse.
Bemærkning:
Organisationen har tilkendegivet, at protokollatet er indgået på grundlag af Kommunernes Lønningsnævns beslutning om, hvad der er adgang til at indgå aftale om jf. pkt. 3 a-d i ovenstående bemærkning. KL har tilkendegivet, at or- ganisationen orienteres om evt. ændringer heri, således at organisationen gives mulighed for at opsige protokollatet jf. protokollatets opsigelsesbestemmelse. Opsiges protokollatet, kan der ikke i opsigelsesperioden indgås nye lokale eller individuelle aftaler om emner ud over det i pkt. 3 a-d nævnte.
København den 14. marts 2022 For
KL med virkning for Aarhus Symfoniorkester Xxxxxxx Xxxxxxx
Xxxx Xxxxxx Xxxxxxx
For
Danske Ensembler, Orkestre og Operainstitutioner med virkning for Copenhagen Phil – hele Sjællands Symfoniorkester
Odense Symfoniorkester Sønderjyllands Symfoniorkester Aalborg Symfoniorkester Xxxxxxx Xxxxxxx
For
Teknisk Landsforbund Xxxxxx Xxxxx Xxxxxxxx
For
Dansk Musiker Forbund Xxx Xxxxxxxxx
Bilag A – Stillingsbeskrivelser
Orkestrene udarbejder lokalt stillingsbeskrivelser for det tekniske personale, hvor ar- bejds- opgaver og ansvarsområder er beskrevet.
Dette bilag giver ikke udtømmende eksempler på arbejdsopgaver og ansvarsområder. Arrangementschef/produktionsleder:
Ansvarsområde: Fysisk planlægning herunder sikring af nødvendig lokalekapacitet og lignende. Produktionsplanlægning.
Ansvar gælder for indkaldelse af assistenter, for praktiske arrangementer omkring gæ- stedirigenter, solister, kor mv.
Evt. ansvar for varetagelse af orkesterets bygninger, for effekter tilhørende orkesteret samt for dagligt billetsalg.
Evt. leder af teknisk personale med ansvar for alle tekniske og praktiske forhold om- kring orkesteret og omkring orkesterets arrangementer både hjemme og ude.
Personaleansvaret for det tekniske personale varetages i visse orkestre af Musikchefen.
Regissør:
Regissøren kan inden for en given fuldmagt sørge for al relevant kommunikation xxx- xxx administration og udøvende musikere. Denne funktion kan også varetages af arran- gementschef/produktionsleder.
Regissøren sørger for udarbejdelse af tjenesteplaner, for tjenstlige meddelelser samt for diverse indberetninger af tjenstlig art. Denne funktion kan også varetages af arrange- mentschef/produktionsleder.
Regissører kontakter assistenter i fornødent omfang og indgår inden for overenskom- stens afgrænsninger aftaler med disse. Denne funktion kan også varetages af arrange- mentschef/produktionsleder.
Regissører fører tilsyn med praktiske/fysiske forhold omkring prøver og koncerter og skal sørge for opstilling af stole, nodestativer m.v.
Regissøren skal varetage institutionens instrumenter og sørge for behørig vedligehol- delse af disse.
Regissøren tilsikrer, at alle praktiske/fysiske rammer omkring orkesterets funktioner kan fungere efter hensigten.
Arkivar:
Arkivaren har ansvar for, at korrekt og tilstrækkeligt nodemateriale er til stede på forud planlagte tidspunkter, herunder ansvar for indførelse af strøg efter forudgående model i strygerstemmer.
Arkivaren fører register og arkiv over orkesterets kunstneriske aktiviteter og varetager i øvrigt informationsfunktioner af nærmere afgrænset karakter i relation til orkesterets koncertvirksomhed.
Orkesterbetjente:
Orkesterbetjente assisterer regissører (og arrangementschefer/produktionsledere) med praktiske/fysiske funktioner såsom opstilling af instrumenter, inventar, flytning og
betjening af tekniske installationer og løsning af transportopgaver. Orkesterbetjente kan føre opsyn med institutionens bygning(er) og inventar.
Bilag B – Vejledende kriterier for funktions- og kvalifikationsløn
Dette inspirationskatalog indeholder ideer til, hvilke lønmæssige kriterier, der kan indgå ved udmøntning af lokal løndannelse.
Listen er ikke udtømmende og er ikke opstillet i prioriteret rækkefølge. Kriterierne skal ses på baggrund af stillingsbeskrivelserne jf. bilag 2 og de lokalt fastlagte stillings-beskri- velser.
Funktionstillæg:
• Særligt ansvar
• Kompleks opgavevaretagelse
• Konsulentfunktion
• Faglige formidlingsopgaver
• Budgetansvar
• Formel ledelseskompetence
Kvalifikationstillæg:
• Ledelseserfaring
• Specialviden
• Selvstændighed
• Kreativitet
• Engagement
• Relevant efter- og videreuddannelse
Bilag C – Vejledende bilag om Aftaler i Protokollat om generelle ansættel- sesvilkår (04.00)
(Nedenstående numre i parentes henviser til KL’s overenskomstnr.)
nr. | Aftale og nr. | Omfatter må- nedslønnede? | Omfatter timeløn- nede? |
1 | Ansættelsesbreve (04.11) | Ja | Nej |
2 | Lønninger (04.30) | Ja | Ja |
3 | Løngaranti for ansatte omfattet af opgave- og strukturreformen (04.32) og Løngaranti for ansatte i jobcentre (04.33) | Ja | Ja |
4 | Beskæftigelsesanciennitet (04.40) | Ja | Ja. |
5 | Midlertidig tjeneste i højere stilling (funktion) (04.51) | Ja | Ja |
6 | Lønberegning/lønfradrag (04.38) | Ja | Nej |
7 | Åremålsansættelse (04.50) | Ja | Ja |
8 | Supplerende pension (23.10) | Nej | Nej |
9 | Opsamlingsordningen (26.01) | Nej | Nej |
10 | Gruppeliv (23.11) | Ja | Nej |
11 | Tilrettelæggelse af arbejdstid (04.81) | Ja | Ja |
12 | Decentrale arbejdstidsaftaler (04.82) | Ja | Ja |
13 | Deltidsarbejde (04.83) | Ja | Ja |
14 | Deltidsansattes adgang til højere tje- nestetid (04.85) | Ja | Ja |
15 | Tidsbegrænset ansættelse (04.84) | Ja | Ja |
16 | Merarbejde for tjenestemænd uden højeste tjenestetid (21.52) | Ja | Nej |
17 | Konvertering af ulempetillæg (04.86) | Ja | Ja |
18 | Tele- og hjemmearbejde (04.87) | Ja | Ja |
19 | Ferie (05.12) | Ja | Ja |
20 | 6.ferieuge m.m. (05.11) | Xx | Xx |
21 | Barsel mv. (05.13) og barselsudlig- ning (05.14) | Ja | Ja1 |
22 | Tjenestefrihed uden løn (05.15) | Ja | Ja |
23 | Seniorpolitik (05.21) | Ja | Ja2 |
24 | Integrations- og oplæringsstillinger (05.25) | Ja | Nej |
25 | Befordringsgodtgørelse og rejsefor- sikring (05.71) | Ja | Ja |
26 | Kompetenceudvikling (05.31) | Ja | Ja |
27 | Socialt kapitel (05.41) | Ja | Ja |
28 | Virksomhedsoverenskomster (05.51) | Ja | Ja |
29 | Retstvistaftalen (05.61) | Ja | Ja |
30 | Aftale om kontrolforanstaltninger (05.65) | Ja | Ja |
31 | SU og tillidsrepræsentanter (05.80) | Ja | Ja |
32 | MED og tillidsrepræsentanter (05.86) | Ja | Ja |
33 | Aftale om trivsel og sundhed (05.35) | Xx | Xx |
34 | Statistikgrundlag for de lokale | Ja | Ja |
1 Kun omfattet af Kapitel 8 om fravær af tvingende familiemæssige årsager.
2 Ikke omfattet af bestemmelser om seniordage.
lønforhandlinger (04.39) |