Partnerskabsaftale 2023-2026
<.. image(Et billede, der indeholder græs, himmel, udendørs, natur Automatisk genereret beskrivelse) removed ..>
Partnerskabsaftale 2023-2026
Mellem Syddjurs Kommune og VisitAarhus
MELLEM | Syddjurs Kommune Xxxxxxxxxxxx 0 0000 Xxxxxxxx ("Kommunen") | |
OG | Fonden VisitAarhus (CVR nr. 17579339) Balticagade 19, 1. 8000 Aarhus C ("VisitAarhus") | |
1. INDLEDNING
Syddjurs Kommune har med sit unikke kyst- og istidslandskab, mange attraktioner og stemningsfulde kystbyer utrolig meget at tilbyde turisterne i Aarhusregionen. Syddjurs er et af de mest oplevelsestætte ferieområder i Danmark. Nationalpark Mols Bjerge og den syddjurske natur indbyder til aktiviteter udendørs til lands og til vands, mens lokale føde- vareproducenter, eksklusive restauranter og mange forskelligartede besøgssteder giver unikke oplevelser til gæsterne. Turismen fylder meget i Syddjurs Kommune med mange tusinde feriehuse, og turismen bidrager årligt med 2.033 jobs og en turismeomsætning på 1,6 mia. kr.
Syddjurs Kommune har siden 1. januar 2020 været en del af den store turistdestination ’Aarhusregionen’, som tæller otte kommuner i det øst- og midtjyske. En stærk fælles de- stination med et væld af oplevelsesmuligheder og med potentiale for at tiltrække endnu flere danske og internationale ferie- og erhvervsturister. VisitAarhus er den officielle tu- ristorganisation, der markedsfører destinationen nationalt og internationalt, bidrager til at udvikle turismen i en bæredygtig retning og medvirker til, at turismen skaber værdi i Syddjurs Kommune og hele Aarhusregionen. VisitAarhus’ turismestrategi ‘A Great Place to live is a great place to visit’ er udgangspunktet for dette arbejde.
Under pandemien har Aarhusregionen to år i træk været den destination i Danmark, der har tiltrukket flest danske sommergæster, og alle otte kommuner har oplevet fremgang i overnatningstallet ift. 2020. Det er særligt de to kommuner på Djursland, der under pan-
demien har trukket meget flotte overnatningstal i kraft af de mange feriehuse og cam- pingpladser. Forude venter en stor opgave i at genrejse alle dele af turismen post corona, fastholde de danske gæster og samtidig genvinde de internationale ferie- og erhvervstu- rister.
Denne partnerskabsaftale mellem Syddjurs Kommune og VisitAarhus danner grundlaget for arbejdet i de kommende år.
2. BAGGRUND OG FORMÅL
Syddjurs Kommune og VisitAarhus ønsker i en periode på fire år (2023- 2026) at indgå en partnerskabsaftale om fortsat varetagelse af den lokale turismefremmeindsats for Kom- munen som en del af den samlede destination ‘Aarhusregionen’. Partnerskabsaftalen rammesætter overordnet VisitAarhus’ ansvarsområder og kerneopgaver i relation til at skabe bæredygtig vækst og udvikling af turismen i Aarhusregionen, og at VisitAarhus er kommunens destinationsselskab i perioden.
Kommunens og VisitAarhus’ overordnede ambition med partnerskabsaftalen er at af- stemme strategiske prioriteringer og ambitioner såvel som konkrete indsatser og mål. Det fælles afsæt er en bæredygtig tilgang til turismeudvikling, hvor turismen bruges som et middel til at skabe resultater på en række parametre: som grundlag for arbejdspladser, bosætning, fysisk udvikling, infrastruktur, talenttiltrækning og investeringer samt under- støtte både livskvalitet og sammenhængskraft i by- og lokalsamfund.
Formålet med partnerskabsaftalen er at give et klart defineret grundlag og en forvent- ningsafstemning til samarbejdet i kontraktens løbetid. Ved indgåelse af partnerskabsafta- len anerkendes VisitAarhus’ ret til at beslutte handlingsplaner og opgavetilrettelæggelse inden for partnerskabsaftalens rammer.
VisitAarhus er en erhvervsdrivende fond og den officielle turistorganisation for kommu- nerne i ’Aarhusregionen’, der er betegnelsen for en destination, der så dagens lys 1. januar 2020 i forlængelse af erhvervsfremmereformen og ny lovgivning på turismeområdet. De- stinationen dækker pt. otte kommuner i det øst- og midtjyske: Aarhus, Syddjurs, Nord- djurs, Randers, Favrskov, Viborg, Silkeborg og Skanderborg. Fondens formål er aktivt at medvirke til fremme af turismen i Aarhusregionen og at gennemføre den overordnede koordinering af markedsføringen og produktudviklingen for dette område. VisitAarhus’ mission er at udvikle turismen og markedsføre Aarhusregionen som rejsemål for ferie- og erhvervsturister samt bidrage til, at turismen skaber værdi lokalt, regionalt og nationalt. Fonden markedsfører Aarhusregionen nationalt såvel som internationalt med udgangs- punkt i en fælles brandstrategi.
VisitAarhus varetager opgaver indenfor tre forretningsområder: Erhvervsturisme, kyst- og naturturisme (herunder outdoorturisme) samt storbyturisme. VisitAarhus arbejder bl.a. med destinationsmarkedsføring, ny viden og data, turismeudviklingsprojekter, tiltrækning af møder og konferencer fra ind- og udland, lokal stedsudvikling, forretningsudvikling, gæ- steservice, frivillighed samt at sikre en stærk opbakning fra og samarbejde med destinati- onens erhvervsliv.
Samarbejdet mellem Kommunen og VisitAarhus skal ske i overensstemmelse med gæl- dende lovgivning og vedtagne politikker og strategier på turismeområdet, herunder:
• Kommunens relevante politikker og strategier indenfor erhverv, kultur og ople- velsesøkonomi
• VisitAarhus' strategi ’A Great Place’
• VisitAarhus’ vedtægter
• Lov om Dansk Turisme
• Erhvervsfremmereformen, herunder Lov om Erhvervsfremme og aftale mellem
Erhvervsministeriet og KL om ’Rammerne for konsolidering af den kommunale
turismefremme’: xxxxx://xxx.xx.xx/xxxxx/00000/xxxxxxxx-xxx-xxxxxxxxxxxxx- af-den-kommunale-turismefremme-januar-2019.pdf
VisitAarhus og Kommunen har et fælles ansvar for at sikre lokal, regional, national og in- ternational koordinering af relevante samarbejder og aktiviteter. VisitAarhus har et an- svar for at sikre relevant interessevaretagelse indenfor turismen.
Ved partnerskabsaftalens indgåelse er turismen fortsat påvirket af Corona-pandemien, og det er vanskeligt at forudsige de langsigtede konsekvenser for branchen. Ligeledes er det uvist, hvorvidt krigen i Ukraine vil få konsekvenser for turismen. Der vil i aftaleperioden være fokus på at genrejse turismen, og VisitAarhus vil bidrage til at genvinde den tabte beskæftigelse og omsætning i turisme- og oplevelseserhvervet. Kommunen og VisitAar- hus har en fælles forståelse for, at det kan blive nødvendigt at justere indsatser som følge af force majeure. VisitAarhus har initiativpligt i den forbindelse.
3. VISITAARHUS' FORPLIGTELSER
Med udgangspunkt i Aarhusregionen forpligter VisitAarhus sig med partnerskabsaftalen til at:
• Sikre at turismen bidrager til den generelle erhvervsudvikling og internationalise- ring, herunder sikre omsætning og forretningsmuligheder for turismen i Kommu- nen og i Aarhusregionen samt sikre nye arbejdspladser i turismebranchen. Derud- over skal VisitAarhus bidrage til bedre kapacitetsudnyttelse og understøtte nye investeringer i overnatningsfaciliteter.
• Fastholde og udbygge positionen som en nøgleaktør i dansk turisme igennem po- litisk interessevaretagelse på nationalt niveau og deltagelse i nationale projekter. Målet er bl.a., at det kommunale bidrag geares med statslige midler til gavn for turismeerhvervet i Kommunen og i hele Aarhusregionen.
• Opbygge kendskab hos potentielle gæster til turismeprodukter og besøgsgeografi i Kommunen og i Aarhusregionen nationalt og på udvalgte internationale marke-
der og skabe øget interesse såvel som besøgsparathed. I forbindelse hermed op- bygger VisitAarhus specialistviden indenfor digital markedsføring med det formål at sikre størst muligt udbytte af kampagner og andre markedsrettede aktiviteter.
• Bidrage til en bæredygtig og grøn omstilling af turismen og turisterhvervet ved at tage strategisk lederskab og igangsætte konkrete aktiviteter.
• Facilitere projektsamarbejder og partnerskaber i turismen med henblik på øget produkt- og forretningsudvikling indenfor relevante temaer - til eksempel møde- og erhvervsturisme, outdoorturisme, kulturturisme og camping.
• Tiltrække danske møder og konferencer til Aarhusregionen samt sparre med tu- rismevirksomheder ift. udvikling af erhvervsturisme- og mødeprodukter.
• Bidrage til lokal destinations- og stedsudvikling med relevant turismefaglig viden og strategisk sparring
• Sikre kompetenceudvikling, videndeling og udarbejdelse af data/analyser med henblik på at løfte vidensniveau og opkvalificere turismeerhvervet.
• Bidrage til internationalisering af turismen og forbedring af den internationale til- gængelighed til Aarhusregionen.
• Samarbejde om tiltrækning af talent og arbejdskraft. VisitAarhus søger samar- bejde med DI, DE og HORESTA herom og sætter særligt fokus på uddannelsessek- toren – herunder praktik og virksomhedssamarbejde samt repræsentation i afta- gerpaneler indenfor relevante uddannelser.
• Sikre at Kommunen løbende holdes opdateret. Dette sker bl.a. via afholdelse af TurismeTopmøde for borgmestre, stads- og kommunaldirektører, netværksmø- der for kontaktpersonerne i kommunerne samt møde om afrapportering på part- nerskabsaftalen jf. afsnit 7. VisitAarhus udsender desuden en skriftlig status til kommunerne i Aarhusregionen fire gange årligt.
• Opretholde en sikker og stabil økonomisk styring og udvikling samt sikre effektive interne processer. VisitAarhus skal have en økonomi, hvor der som minimum er balance mellem indtægter og udgifter. I forbindelse hermed sikre relevant gearing af midler fra private og offentlige fonde og puljer.
Af særlige indsatsområder er det mellem Syddjurs Kommune og VisitAarhus aftalt, at:
• Sikre at Syddjurs Kommunes kyst- og naturprofil er en styrkeposition i Aarhusre- gionen, samtidig med at synergien ml. storbyturismen og kyst- og naturturismen skal udbygges. Dette gøres med afsæt i kernefortællingen for Djursland i rele- vante markedsføringskampagner.
• Kommunikere Ebeltoft by, Nationalpark Mols Bjerge og kysterne som fyrtårne i den samlede fortælling om Aarhusregionen.
• Profilere og forretningsudvikle oplevelses- og kulturturisme samt samarbejde om frivillige i relation til at skabe endnu stærkere turismetilbud i Syddjurs Kom- mune. (særskilt aftale)
• Samarbejde om tiltrækning af investeringer i overnatningskapacitet. Blandt an- det ved at være kontaktskaber mellem Syddjurs Kommune og potentielle inve- storer.
• Bidrage til strategiske stedsudviklingsprojekter som eksempelvis projektet i Nim- tofte samt på kysten med turismefaglighed, herunder relevante data/analyser, erfaring og en bæredygtig tilgang til turismeudvikling. Dette kan være ved at indgå i arbejdsgrupper eller udviklingsfora.
• VisitAarhus bidrager som repræsentant i Forum for Syddjurs Natur og er udpe- get af VisitDenmark til bestyrelsen for Nationalpark Mols Bjerge
• Tilbyde det lokale turisterhverv at indgå i og modtage viden fra lokale og natio- nale udviklingsprojekter med fokus på at forretningsudvikle den enkelte virk- somheds indtjening, grønne omstilling og kundepotentiale.
• Yde personlig gæsteservice på centrale placeringer i Syddjurs Kommune med mobil turistinformation i højsæsonen. VisitAarhus opretholder desuden en tele- fonisk og mailbaseret turistinformation.
• Understøtte Syddjurs Kommunes turismeerhverv i udviklingen af nærværende værtskab, destinationskendskab og forståelse for forskellige målgruppers be- hov. Dette gøres blandt andet gennem virksomhedsbesøg, individuelle oplæg og fælles inspirationsmøder.
• Understøtte Syddjurs Kommune i at identificere og indfri potentialer indenfor turismen i kommunen: Eksempelvis indenfor digitalisering af turismevirksomhe- der, udbygning af overnatningskapacitet samt spredning af gæster geografisk og udenfor højsæsonen.
• Orientere Syddjurs Kommune om ekstern kommunikation som pressemeddelel- ser og presseaktiviteter, når det er relevant for kommunen.
4. KOMMUNENS FORPLIGTELSER
Kommunen forpligter sig med partnerskabsaftalen til at:
• Orientere og inddrage VisitAarhus løbende ift. kommunale indsatser og investe- ringer, planer og strategier, der har betydning for turismen i området og/eller for samarbejdet.
• Bakke op om turismesamarbejdet og VisitAarhus lokalt, regionalt og nationalt overfor borgere, virksomheder, offentlige instanser og øvrige turismeinteressen- ter.
• Understøtte varetagelsen af Aarhusregionens turismepolitiske interesser lokalt, regionalt og nationalt.
• Sikre at der ikke ledes kommunal finansiering til lokale selskaber, der arbejder med turismefremme og destinationsudvikling jf. Lov om Erhvervsfremme og af- tale mellem Erhvervsministeriet og XX
5. MÅL
VisitAarhus vil i forbindelse med partnerskabsaftalen være forpligtet til at følge udviklin- gen i målene fastsat i nedenstående tabel. Der skal ifm. afrapporteringen jf. afsnit 7 over- for Kommunen gives en samlet status på målopfyldelsen.
Mål | Kilde og opgørelse | KPI - Aarhusregionen | KPI – Syddjurs Kommune | |
1 | Overnatningstal | Danmarks Statistik | Antallet af overnatninger i Aar- husregionen skal stige med 4% årligt. Benchmark er 2019 | Antallet af overnatninger i Kom- munen skal stige med 4% årligt. Benchmark er 2019 |
2 | Turismeomsætning | TSA-metoden (Visit- Denmark) Bemærk: Opgøres med forsinkelse | Den turismerelaterede omsæt- ning skal været steget fra 11.6 mia. i 2018 til 13 mia. i 2025 med en årlig vækst der minimum sva- rer til landsgennemsnittet. Dette svarer til en stigning på mindst 1.600 jobs i turismen i 2025 | En årlig vækst i turismeomsætnin- gen i Kommunen, der minimum svarer til landsgennemsnittet |
3 | Besøgsparate gæster | KPI framework, Vi- sitDenmark | Stigning i antallet af besøgsparate gæster på 5% årligt målt på Visi- tAarhus’ platforme (besøgspara- thed er en KPI for, at vi har påvir- ket en potentiel gæsts beslut- nings-proces positivt, som måles og pointgives på baggrund af de aktive handlinger, som en bruger foretager jf. KPI-framework, Visit- Denmark). | |
4 | Gæstetilfredshed | Nationale målinger – forventeligt hvert andet år. | Andelen af gæster, der er “til- fredse” eller ”meget tilfredse” med deres ophold i Aarhusregio- nen, skal stige fra 64% i 2017 til min. 74% inden udgangen af 2025. | |
5 | Bæredygtigheds-certifice- ringer | Opgørelse fra HO- RESTA og VisitAar- hus | Ved udgangen af 2023 skal antal- let af miljømærkede hotelværel- ser i destinationen være steget fra 50% i 2020 til min. 70% i 2023 – og 90% ved udgangen af 2025. | Certificeringen af VisitAarhus som Green Tourism Organization (GTO) skal fastholdes. |
6 | Samarbejde med turisme- virksomheder og aktører | VisitAarhus’ opgø- relse | VisitAarhus skal have samarbejde med de relevante turismevirk- somheder og aktører i destinatio- nen. | Samarbejdet med relevante turis- mevirksomheder og aktører i kom- munen skal udvikles løbende. Benchmark 2021 |
6. ØKONOMI
Kommunen bevilliger et årligt beløb på kr. 2.870.247 i perioden 2023-2026 til at udføre opgaverne i partnerskabsaftalen.
Priserne reguleres årligt i henhold til den KLs pris- og lønudvikling, første gang i år 2024. Bevillingen er, bortset fra det i partnerskabsaftalen anførte, fast i perioden og kan ikke reguleres af besparelseskrav i Kommunen.
Beløbet faktureres halvårligt forud ved VisitAarhus’ fremsendelse af faktura, således at
beløbene er til rådighed på VisitAarhus' konto, senest den 1/1 og den 1/7.
Der er mulighed for, at Kommunen i aftaleperioden vælger yderligere at medfinansiere relevante strategiske indsatser indenfor markedsføring, analyse, produktudvikling mm.
Ultimo 2023 bortfalder Business Region Aarhus’ investering i international markedsføring på årligt to millioner kroner til VisitAarhus - svarende til to kroner pr. borger pr. år. Visi- tAarhus og kommunerne skal derfor i 2023 tage stilling til, om den internationale mar- kedsføring skal fortsætte med en ny kommunal tillægsbevilling.
7. AFRAPPORTERING
Der sikres en god og løbende dialog imellem parterne. VisitAarhus afrapporterer hvert år i marts/april på VisitAarhus' forpligtelser i partnerskabsaftalen.
VisitAarhus udarbejder forud for mødet en skriftlig opfølgning på fremdriften i realiserin- gen af VisitAarhus' forpligtelser. Såfremt der konstateres større afvigelser fra VisitAarhus' forpligtelser, skal der dog rapporteres, straks afvigelsen konstateres.
8. MISLIGHOLDELSE OG TVISTER
I tilfælde af misligholdelse af partnerskabsaftalen eller tvister gælder dansk rets alminde- lige regler, dog med de fravigelser som fremgår af partnerskabsaftalen.
9. IKRAFTTRÆDEN, OPHØR OG ÆNDRINGER
Aftalen træder i kraft pr. 1. januar 2023.
Aftalen er gældende til udgangen af 2026 og er uopsigelig fra begge parters side i perio- den.
Genforhandling eller justeringer af partnerskabsaftalen kan finde sted ved væsentlige æn- dringer af de forudsætninger, som danner grundlag for aftalen. Enhver ændring eller til- føjelse til partnerskabsaftalen kræver enighed mellem parterne, og ændringerne eller til- føjelserne skal vedlægges som tillæg og underskrives af begge parter.
Der tages senest 6 mdr. inden udløb, dvs. inden 1. juli 2026, stilling til forlængelse af afta- len.
10. OVERDRAGELSE
VisitAarhus' rettigheder og forpligtelser i henhold til partnerskabsaftalen kan ikke over- drages uden Kommunens skriftlige samtykke.
11. UNDERSKRIFTER
Den: Sted: For Syddjurs Kommune: | Den: Sted: For VisitAarhus: | |
Navn: Titel: | Navn: Titel: |