KON SU L EN TA F TA L E
KON SU L EN TA F TA L E
Mellem undertegnede
Xxxxxxx Xxxxxxxxxxx 0, 0. tv
2000 Frederiksberg
CVR: 29056323
(herefter kaldet Nochmal)
og medundertegnede
[indsæt navn] [indsæt adresse]
[indsæt by & postnummer] [indsæt CVR-nummer]
(herefter kaldet Kunden)
er der d.d. indgået en aftale om udførelse af konsulentydelser på de i denne aftale nærmere angivne vilkår (herefter ”Aftalen”).
1. B AG G RUND
1.1 [Generel beskrivelse af aftalens genstand]
2. BE S K R I V EL S E A F O P G A V EN
2.1 [Præcis og detaljeret beskrivelse af opgaven]
3. NO CH M A L S R ET TI G H ED E R O G F O R P LI G T EL S ER
3.1 Nochmal skal udføre de aftalte opgaver i henhold til denne Aftale med tilhørende bilag.
3.2 Nochmal skal optræde loyalt og udelukkende varetage Kundens interesser.
3.3 Nochmal har inden for nærværende Aftales rammer frihed til at planlægge og tilrettelægge arbejdets udførelse, herunder arbejdstiden og stedet for udførelsen af arbejdet. Endvidere er Nochmal frit stillet med hensyn til, hvilke personer der skal forestå den praktiske udførelse af arbejdet.
3.4 Indgåelsen af nærværende Aftale begrænser ikke på nogen måde Nochmals adgang til samtidig at udføre arbejde for andre hvervgivere.
3.5 Ved opgavens afslutning er Nochmal forpligtet til at tilbagelevere alt materiale, der er udleveret af Kunden.
3.6 Hvis opgaven vurderes succesfuld, laver Nochmal en eller flere cases i Nochmals medier med udtalelser fra Kunden. Kunden medvirker i disse cases og opnår dermed positiv omtale.
4. K UNDE NS M E DV I RK E N
4.1 Kunden stiller under opgavernes udførelse personale, dokumenter, ad gang til programmer, strategier og markedføringsmateriale mv. til rådighed for Nochmal alt med henblik på at sikre, at Nochmal har de bedst mulige vilkår i forbindelse med løsningen af opgaven.
4.2 Kunden er forpligtet til at bistå Nochmal med fremskaffelse af de oplysninger om Kundens virksomhed, Nochmal måtte få brug for til opgavens løsning, herunder oplysninger om tekniske og organisatoriske forhold.
4.3 Kunden skal udpege en eller flere person(er), der er bemyndiget til at disponere på Kundens vegne i forhold til Nochmal.
5. RAP P O RT E RI NG
5.1 Parterne er enige om, at der med jævne mellemrum afholdes statusmøder, hvor Nochmal og Kunden redegør for status på projektet og parterne herefter i fællesskab skal drøfte gennemførelsen af eventuelle tiltag frem til afholdelsen af det næstfølgende møde.
5.2 Begge parter holder jævnligt kontakten i samarbejdet.
5.3 Kunden kan kræve overblik over timeforbrug per måned. Udregningen af timeforbruget betales af Kunden.
6. VE DE RL AG
6.1 (Alternativ 1) Den faste kontraktsum for udførelsen af opgaven udgør kr. [indsæt beløb].
(Alternativ 2) Den faste kontraktsum for Nochmals udførelse af de enkelte faser af opgaven, fremgår af den som bilag [indsæt bilagsnummer] vedlagte betalingsoversigt.
(Alternativ 3) Nochmals arbejde afregnes på timebasis med kr. [indsæt beløb]. Vederlaget udbetales forud på baggrund af Nochmals faktura, som fremsendes til Kunden den 1. i hver måned.
Nochmals timepris er 1000 kr eksklusiv moms.
6.2 Ved alternativ 1 og 2 sender Nochmal sender en faktura på 50 pct. af beløbet ved opgavens accept og de resterende 50 pct. + udgifter efter afleveringen af opgaven.
6.3 Honoreringen omfatter ikke Nochmals udlæg samt ekstraordinære omkostninger. Som udlæg betragtes blandt andet:
a) Udgifter i forbindelse med nødvendig transport, rejser, ophold og fortæring. Nochmal lægger 5 pct. oveni udlæg.
b) Omkostninger i forbindelse med materialer, online redskaber, software, attester mv. – efter forhåndsgodkendelse af Kunden. Nochmal lægger 5 pct. oveni udlæg.
6.4 Honoraret omfatter ikke eventuelle ekstraarbejder, som skyldes, at Kunden udvider omfanget af den oprindelige opgave eller ændrer opgavens indhold.
6.5 Nochmals honorar forfalder til betaling 8 dage efter datoen på de af Nochmal fremsendte fakturaer.
6.6 Skyldige beløb forrentes med den til enhver tid gældende procesrente.
6.7 Nochmals honorarer og krav på refusion af udlæg (hvortil der lægges 5 pct.) og ekstraordinære omkostninger (hvortil der lægges 5 pct.) angives eksklusive moms.
6.8 Ved brug af eksterne underleverandører, fakturer disse direkte fra underleverandøren til Kunden og der lægges dermed ikke ekstra udgifter oveni fra Nochmal. Dog faktureres tiden til at finde, kontakte, forhandle og samarbejde med leverandøren til normal timepris.
6.9 Såfremt betaling ikke sker som anført, betragtes dette som væsentlig misligholdelse, jfr. Pkt. 11. Såfremt betaling ikke sker som anført er Nochmal berettiget til at standse arbejdet indtil betaling sker.
6.10 Kunden modtager og betaler fakturaer sendt fra Nochmal i danske kroner via et selskab med dansk CVR-nummer, så der lægges dansk moms oveni honoraret og evt. udgifter (hvis arbejdet er momspligtigt). Ønsker kunden at modtage fakturaer uden dansk moms (fx til selskaber uden dansk CVR-nummer), lægges 12,5 pct. oveni hele beløbet.
7. I M M A TE R I E LLE R ET TI G H ED E R
7.1 Kunden har ejendomsretten til de færdige produkter/resultater. Kundens ejendomsret er ikke til hinder for Nochmals efterfølgende anvendelse af den knowhow, metoder og
generel viden som Nochmal måtte have erhvervet i forbindelse med opgavens udførsel.
7.2 Kunden selv er ansvarlig for i øvrigt at sikre de eventuelle immaterielle rettigheder, som opgaven måtte give anledning til at sikre.
7.3 Kunden er i enhver henseende ansvarlig for, at det arbejde Xxxxxx har anmodet Nochmal om at udføre, ikke krænker tredjemands rettigheder.
8. T I D S P L AN O G OP GA V E N
8.1 Parterne løser opgaven ved at følge en udarbejdet tidsplan med mulighed for at tilpasse den hvis nødvendigt. Hvis ændringer kræver mere arbejde af Nochmal, faktureres denne mertid til normal timepris.
8.2 Nochmal kan kræve kræve yderligere honorarer, hvis et eller flere af punkterne i a til i sker:
a) Når Xxxxxx under udførelsen af opgaven udvider omfanget af opgaven eller ændrer opgavens indhold.
b) I tilfælde af, at Kunden i strid med bestemmelsen i punkt 4 undlader at stille personale, programmer, strategier og markedsføringsmateriale og oplysninger til rådighed for Nochmal under opgavens udførelse.
c) Såfremt eventuelle øvrige rådgivere/leverandører ikke leverer deres materialer og ydelser inden for de aftalte tidsfrister og derved forhindrer Nochmal i at udføre sine opgaver.
d) Når Nochmal eller andre navngivne personer der skal udføre opgaven bliver ramt af dokumenterbar sygdom og derfor ikke har været arbejdsdygtige.
e) Såfremt 3. parter, myndigheder eller andre eksterne eller interne stakeholdere ikke meddeler godkendelser, beslutninger eller svar, eller præsterer materiale eller ydelser inden for de aftalte tidsfrister.
i) Ved øvrige begivenheder, som Nochmal ikke er herre over og som Nochmal ikke kunne forudså eller burde forudse.
9. ANS VAR F O R FE J L O G FO R - SØ M M E L SE R
9.1 Nochmals erstatningsansvar kan ikke overstige Nochmals honorar for udførelsen af den pågældende opgave og dette uanset om ansvaret gøres gældende for flere enkeltstående forhold. Er udførelsen af opgaven opdelt i faser, er Nochmals erstatningsansvar maksimeret til honoraret for udførelsen af den pågældende fase af opgaven.
9.2 Nochmal er ansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsregler for fejl og forsømmelser ved løsningen af en opgave.
9.3 Nochmal hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab.
9.4 Såfremt Nochmal er ansvarlig for et tab i forening med øvrige af Kundens aftale- parter, hæfter Nochmal kun for så stor en del af Kundens tab, som svarer til Nochmals forholdsmæssige andel.
9.6 Nochmals ansvar ophører 6 mdr efter afslutningen af den opgave, som fejlen eller forsømmelsen vedrører.
9.7 Kunden skal skriftligt reklamere over for Nochmal uden ugrundet ophold efter, at Kunden er eller burde være blevet opmærksom på tilstedeværelsen af et muligt erstatningsansvar. Såfremt der ikke reklameres rettidigt, mister Xxxxxx retten til at gøre et ansvar gældende mod Nochmal.
10. O PS I G E L S E
10.1 Parterne kan opsige nærværende kontrakt med 1 måneds varsel pr. den 1. i en måned.
10.2 I tilfælde af opsigelse er Nochmal berettiget til honorar for arbejde udført frem til opsigelsesperiodens udløb.
11. M I S L I GHO L D E L S E
11.1 Hver af parterne er berettiget til at ophæve Aftalen uden varsel i tilfælde af væsentlig misligholdelse fra den anden parts side.
11.2 Hvis Kunden hæver Aftalen, har Nochmal kun krav på vederlag for så stor en del af det før ophævelsen udførte arbejde.
11.3 Kunden har ved en ophævelse af Aftalen krav på dækning af sit tab efter dansk rets almindelige regler.
11.4 Ophævelse er betinget af, at den part, som ønsker at gøre hævebeføjelsen gældende, forinden ophævelsen har givet skriftlig meddelelse til den anden part med præcisering af misligholdelsens karakter samt oplysning om, at Aftalen hæves hvis misligholdelsen ikke bringes til ophør inden 10 dage.
12. F O RCE M AJ E UR E
12.1 Følgende omstændigheder medfører ansvarsfrihed, når de indtræffer efter Aftalens indgåelse og forhindrer dens opfyldelse; Arbejdskonflikt eller anden omstændighed, som parterne ikke er herrer over, så som brand, krig, mobilisering eller uforudsete militærindkaldelser, valutarestriktioner, oprør og uroligheder, mangel på transport- midler, almindelig vareknaphed, restriktioner af driftsmidler samt mangler ved
leverancer eller forsinkelser fra leverandører eller underleverandører, som skyldes nogen af de i dette punkt nævnte omstændigheder.
12.2 Enhver af parterne er berettiget til ved skriftlig meddelelse til den anden part at hæve Aftalen, når dens opfyldelse inden for rimelig tid bliver umulig på grund af en/flere af de ovenfor nævnte omstændigheder.
13. H E M M E LI G H O LD E LS E
13.1 Parterne er gensidigt forpligtede til at iagttage tavshed om alle ikke alment kendte informationer og materialer om den anden part.
13.2 Tavshedspligten gælder også efter opgavens udførelse og Aftalens ophør.
14. O VE RD RAG E L S E AF RE T T I G H E DE R O G F O R P LI G TE LS E R
14.1 Parterne kan ikke uden skriftligt samtykke fra den anden part overdrage sine rettigheder og forpligtelser ifølge nærværende kontrakt til tredjemand. Et sådan samtykke kan ikke nægtes uden saglig grund.
15. Æ NDRI NG S P RO CE DUR E
15.1 Ændringer i Aftalen kan kun ske ved et af begge parterne underskrevet skriftligt tillæg til Aftalen.
16. LOVVALG OG VÆRNETING
16.1 Nærværende Aftale er undergivet dansk ret.
16.2 I tilfælde af, at der opstår uenighed mellem parterne om opfyldelsen af Aftalen, er parterne forpligtet til med 8 dages varsel at afholde at forligsmøde med deltagelse af parternes eventuelle rådgivere og på dette møde indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten.
16.3 Når det i punkt 16.2 nævnte forligsmøde har været afholdt, uden at parterne er kommet til enighed, er hver af parterne berettigede til at foretage retsskridt i henhold til bestemmelsen i punkt 16.4.
16.4 Enhver uenighed eller tvist mellem parterne om forståelsen og rækkevidden af denne Aftale afgøres efter dansk rets almindelige regler af en dansk domstol.
17. O M KO S T N I N GE R
17.1 Hver part bærer egne omkostninger i forbindelse med indgåelsen af nærværende Aftale.
18. UNDE R S K RI F T
18.1. Denne Aftale er udarbejdet i to originale eksemplarer, ét til hver af Parterne.
19. BI LA G S F O R TEG N EL S E
Bilag 1:
Bilag 2:
Bilag 3:
Bilag 4:
*****
PART E RN E S U NDE RS K R I FT E R
[indsæt by], den [indsæt dag, måned, år] [indsæt by], den [indsæt dag, måned, år]
Nochmal Kunden
Xxxx Xxxxxx Ansvarlig hos Kunden