INDHOLDSFORTEGNELSE

KL	Kommunale Tjenestemænd
Amtsrådsforeningen	og Overenskomstansatte
Københavns Kommune
Frederiksberg Kommune

Rammeaftale om det sociale kapitel

pr. 1. april 2004

med kto's kommentarer

49

§ 20. Rammeaftalens ikrafttræden og opsigelse mv. 49

Bilag

Bilag 1: Årlig drøftelse og fastsættelse af retningslinier i det øverste

medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg 51

Bilag 2: Fastlæggelse af retningslinier på den enkelte arbejdsplads/institution 53

Bilag 3: Rammeaftale om socialt kapitel, reglerne for medbestemmelse og partssamarbejde 55

Bilag 4: Beregning af løn og arbejdstid i job med løntilskud til dagpengeberettigede ledige hos offentlige arbejdsgivere 59

Bilag 5: Model for pensionsberegning for dagpengeberettigede ledige samt for personer på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i

løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 65

Bilag 6: Oversigt over ordninger rettet mod personer med nedsat arbejdsevne samt ledige 67

Bilag 7: Protokollat til rammeaftale om socialt kapitel om pensionsforhold for ansatte

i fleksjob 79

Bilag 8: Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats 81

Bilag 9: Uddrag af bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats 107

Bilag 10: Uddrag af lov om aktiv socialpolitik 133

Bilag 11: Lov om fleksydelse 141

Bilag 12: Uddrag af Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse om arbejdets udførelse 151

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL		KTO’S KOMMENTARER

Indledning
Rammeaftalen er pr. 27. april 2004 justeret og tilpasset i forhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats mv., som blev vedtaget den 4. juni 2003.
Med loven samles bestemmelserne om tilbud til forsikrede ledige og tilbud til personer, der modtager hjælp efter lov om en aktiv socialpolitik, i én lov. Desuden er der i et vist omfang sket en harmonisering af bestemmelserne.
I loven er der endvidere bl.a. indført en ny fælles redskabsvifte for kom- munerne og Arbejdsformidlingen be- stående af 3 redskaber:
• Vejledning og opkvalificering • Virksomhedspraktik • Løntilskud
Rammeaftalen om socialt kapitel danner rammerne for medarbejderind- dragelse ved beskæftigelse af ledige og personer med nedsat arbejdsevne. Det gælder både overordnede drøftelser i (amts)kommunens øverste medind- flydelses- og medbestemmelsesudvalg af den samlede indsats i (amts)- kommunen, på arbejdspladsniveau og konkrete bestemmelser om forhandling og aftaleindgåelse ved oprettelsen af job til personer med nedsat arbejdsevne og ledige.

I lovgivningen er der fastlagt bestem- melser for medarbejderinddragelse i forbindelse med etablering af løntil- skudsjob, virksomhedspraktik og fleks- job. I rammeaftalen er der fastlagt bestemmelser om medarbejderind- dragelse mv. ved etablering af løntil- skudsjob for dagpengeberettigede ledige, personer med varige be- grænsninger i arbejdsevnen, der mod- tager førtidspension samt for revalidender. Ved etablering af løntil- skudsjob for øvrige målgrupper – fx kontanthjælpsmodtagere er bestem- melserne om medarbejderinddragelse mv. alene fastlagt i lovgivning. I rammeaftalen er der desuden fastlagt bestemmelser om medarbejderind- dragelse ved etablering af virksom- hedspraktik i mere end 13 uger, samt ved ansættelse af personer i fleksjob.
For at give de lokale parter et overblik over de forskellige ordninger og mål- grupper, herunder bestemmelser om medarbejderinddragelse, løn- og ansæt- telsesforhold, merbeskæftigelseskrav mv., samt for at give inspiration til fastlæggelse af retningslinier i sam- arbejdsorganer mv. er der til ramme- aftalen udarbejdet en række bilag.	Der er bl.a. i bilag 3 udarbejdet en oversigt over medindflydelsesmuligheder i ramme- aftalen. Bilag 1-6 er en del af rammeaftalen. Bilag 7- 12 er vedlagt KTO’s kommenterede udgave af rammeaftalen for bl.a. at give et samlet oversigt over relevant lovgivning mv. Lovgivningen på området er gennem de seneste år blevet ændret flere gange. Man skal derfor være opmærksom på eventuelle efterfølgende ændringer af vedlagte lov- givning på området.
Ved overenskomstfornyelsen pr. 1. april 2002 blev aftalen om socialt kapitel endvidere bl.a. ændret på følgende områder:
• Det er fastlagt, at et af formålene med rammeaftalen er forebyggelse gennem løbende forbedringer af det

fysiske og psykiske arbejdsmiljø på kommunale og amtslige arbejds- pladser, jf. § 2, stk. 1 a).

• For allerede ansatte, der fra og med

1. april 2002 overgår til ansættelse i et aftalebaseret job på særlige vilkår eller fleksjob, skal pensionsbidrag fortsat beregnes og optjenes på baggrund af den hidtidige pensions- givende løn og beskæftigelsesgrad, jf. § 6, stk. 3 og § 10, stk. 6.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL ‌‌		KTO’S KOMMENTARER

Rammeaftale om Socialt Kapitel
Kapitel 1. Aftalens område og formål
§ 1. Aftalens område
Aftalen gælder for alle i
a) KL’s forhandlingsområde b) Amtsrådsforeningens forhandlingsområde c) Københavns Kommune d) Frederiksberg Kommune
e) selvejende dag- og døgn- institutioner, dog for Amtsrådsforeningens forhandlingsområde og Københavns Kommunes vedkommende alle selv- ejende institutioner mv., som amterne og kommunen har indgået driftsoverenskomst med, og f) naturgasselskaber og andre fælles virksomheder i kommuner og amter.

§ 2. Aftalens formål ‌
Stk. 1
Aftalens formål er at fremme:	Det er aftalens formål at fremme en fore- byggende indsats, samt oprettelse og besættelse af stillinger til personer med nedsat arbejdsevne og ledige i amter og kommuner.
”Forebyggende indsats”
a) Den forebyggende indsats gennem løbende forbedring af det fysiske og psykiske arbejdsmiljø på kommunale og amtslige arbejds- pladser.	Bestemmelsen blev præciseret ved OK-02. Aftalen har netop som ét af sit vigtigste formål at forebygge, at medarbejdere får behov for at skulle ansættes på særlige vilkår – fx ved at undgå nedslidning, ensidigt gentaget arbejde, arbejdsulykker mv. Erfaringer fra bl.a. arbejdspladsvurderinger kan i den forbindelse konkret anvendes til at udpege eventuelle årsager og iværksættelse af konkrete initiativer med henblik på at fore- bygge udstødning fra de (amts)kommunale arbejdspladser. Såvel medindflydelsesudvalg- /samarbejdsudvalg som sikkerhedsudvalg bør løbende forholde sig til, hvorledes (amts)- kommunen forebygger udstødning fra arbejdspladserne, jf. rammeaftalens § 3.
”Beskæftigelse af allerede ansatte med nedsat arbejdsevne”
b) Fortsat beskæftigelse af allerede ansatte, der har fået forringet arbejdsevnen, men som ønsker at fastholde tilknytningen til kommuner og amter som arbejds- giver. Fastholdelse kan ske på ordinære vilkår ved, fx ændret arbejdstilrettelæggelse, omplace- ring, omskoling eller ved ansæt- telse i aftalebaserede job på sær- lige vilkår, fleksjob, samt løntil- skudsjob til personer, der mod-	Et vigtigt formål med aftalen er så vidt muligt at undgå, at medarbejdere bliver afskediget i tilfælde af, at arbejdsevnen nedsættes. Det gælder uanset, hvad der er årsag til nedsættelsen.

tager førtidspension og til reva- lidender.

”Beskæftigelse af udefra kommende med nedsat arbejdsevne”
c) Beskæftigelse af udefra kom- mende personer med nedsat arbejdsevne for, at disse kan opnå en arbejdspladstilknytning og der- med undgå udstødning af arbejds- markedet. Beskæftigelse kan ske ved ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår, fleksjob samt job med løntilskud til personer, der modtager førtidspension og re- validender. Desuden kan det ske i form af oprettelse af virksomheds- praktikpladser for særlige mål- grupper.	Et andet vigtigt formål er at give personer med nedsat arbejdsevne uden for arbejds- markedet mulighed for beskæftigelse på det (amts)kommunale arbejdsmarked.
”Beskæftigelse af ledige”
d) Beskæftigelse af ledige med hen- blik på meningsfuld beskæftigelse og forberedelse til et job på det ordinære arbejdsmarked eller til uddannelse inden for det område, hvor beskæftigelsen finder sted.	Hensigten er at sikre, at ledige tilbydes perspektivrig beskæftigelse, som forøger deres muligheder for efterfølgende at opnå ordinær beskæftigelse eller til uddannelse inden for det pågældende område.
Stk. 2
Det forudsættes, at amter og kommuner i tide er opmærksomme på ansatte, der på grund af sygdom og/eller midlertidig nedsættelse af arbejdsevnen er udstød- ningstruede. Amtet eller kommunen undersøger de eksisterende muligheder for justering af ansættelsesbeting- elserne samt for at fastholde på ordinære vilkår fx via ændret arbejdstil- rettelæggelse, omplacering eller om-	Det forudsættes, at der i de enkelte kommuner og amter tages hånd om udstødningstruede ansatte – fx gennem en stillingtagen til ud- arbejdelse af en sygdomspolitik indeholdende en tidlig indsats for at fastholde sygemeldte medarbejdere. Hensigten med aftalen er så vidt muligt at sikre, at ansatte kan fastholdes på arbejdspladsen alternativt fastholdes på andre arbejdsområder i (amts)kommunen.

skoling til andet arbejde.

Stk. 3

Aftalen tilsigter ingen forringelse af vilkårene for handicappede, der kan gøre rimelig fyldest i en ordinær stilling, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv mv.

Rammeaftalen må ikke forringe forholdene for personer med handicap, som er ansat på helt almindelige vilkår.

Desuden henledes opmærksomheden på lov om kompensation til handicappede i erhverv mv., hvorefter det påhviler offentlige myndigheder mv. at give personer, der på grund af handicap har vanskeligt ved at få beskæftigelse på det almindelige arbejds- marked, fortrinsadgang til alle beskæftigelser, ved hvilken de kan gøre rimelig fyldest.

Endvidere giver loven Arbejdsformidlingen mulighed for at yde tilskud til en virksomhed til aflønning mv. af en personlig assistent for en ansat eller for en, der skal ansættes i virksomheden. Den personlige assistent skal bistå den handicappede person med de praktiske arbejdsfunktioner, som følger af beskæftigelsen, og som den pågældende på grund af handicappet ikke selv kan udføre.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL ‌‌		KTO’S KOMMENTARER

Kapitel 2. Medarbejderinddrag- else
§ 3. Fastlæggelse af retnings- linier i det øverste medind- flydelses- og medbestem- melsesudvalg
Stk. 1
Der skal årligt ske en generel og over- ordnet drøftelse i det øverste med- indflydelses- og medbestemmelsesud- valg med henblik på		Årlig drøftelse Af rammeaftalen fremgår, at der mindst én gang årligt skal drøftes og fastlægges retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Drøftelserne omfatter derudover også de øvrige ansattes personale- og arbejdsvilkår. Retningslinierne udformes skriftligt så det er klart, hvad der er besluttet, og så der kan informeres om de fastlagte retningslinier til medarbejdere i institutioner/arbejdspladser og til (amts)kommunens organisation i øvrigt. Retningslinierne er bindende for både ledelse og medarbejderrepræsentanter. I henhold § 21 i rammeaftalen om medind- flydelse og medbestemmelse, kan brud på lokalt fastsatte retningslinjer indbringes for KTO og de (amts)kommunale arbejdsgivere. Kan de centrale parter ikke bilægge uoverensstemmelsen, kan sagen indbringes for en voldgift, jf. § 22 i rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse. Udover de emner der er oplistet i stk. 1 og 2, kan det lokalt aftales, at andre elementer indgår i drøftelsen. I henhold til § 14 i denne aftale, tager (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberet- tigede organisation og (amts)kommunen des- uden stilling til en række forhold vedrørende den konkrete ansættelse. Omfattet af § 14 er: Dagpengeberettigede ledige, revalidender, samt personer i ”skånejob” i løntilskudsjob.

	(Amts)kommuner, hvor der ikke er nedsat MED-udvalg Såfremt der ikke er nedsat et centralt medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg (kun nedsat i amter og kommuner, som har indgået en aftale om medbestemmelse og medindflydelse) er der følgende muligheder: • Et lokalt forhandlingssamarbejde, eller • i det centrale hovedsamarbejdsudvalg for hele (amts)kommunen. For København og Frederiksberg varetages opgaven på lønmodtagersiden af KFF (Københavns og Frederiksbergs Fælles- repræsentation).
• at fremme en fælles forståelse af og holdning til beskæftigelse på særlige vilkår,	Fælles forståelse Det er væsentligt for en vellykket indsats for at kunne fastholde og integrere ledige og personer med nedsat arbejdsevne på (amts)- kommunale arbejdspladser, at ledelsen og medarbejdernes repræsentanter i fællesskab har afstemt og klarlagt forventninger til spørgsmålet om at beskæftige personer på særlige vilkår.
• at fastlægge retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige,
• at drøfte retningslinier og konsekvenser for personale- og arbejdsvilkår for de øvrige ansatte, herunder sikre, at fortrængning eller udstødelse af allerede ansatte ikke finder sted, samt	Konsekvenser for de øvrige ansatte Ved drøftelser bør der fx tages stilling til: • Hvorledes det sikres, at ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne sker under hensyn til såvel de pågældende som de øvrige ansatte på arbejdspladsen, og muligheder for kompensation for det arbejde, der evt. ikke udføres på grund af fastholdelse eller ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne. Spørgsmålet er relevant, når ansættelsen eller fastholdelsen sker inden for institutionens normale antal beskæftigede.

• at drøfte opfyldelse af aftalens formål og personalepolitiske tiltag for at forbedre det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, her- under at forebygge sygdom og nedsættelse af arbejdsevnen.

Formål og personalepolitiske tiltag

Med henvisningen til ”aftalens formål” i § 2 er det præciseret, at den årlige drøftelse i medindflydelses- og medbestemmelses- udvalget også har fokus på den forebyggende indsats på de (amts)kommunale arbejds- pladser.

Det er KTO’s opfattelse, at det er væsentligt at drøfte den forebyggende indsats for at undgå, at det fremover bliver nødvendigt at ansætte medarbejdere på særlige vilkår. I den sammenhæng anbefaler KTO, at der drøftes og fastlægges retningslinier om, hvorledes der kan iværksættes en tidlig indsats i forbindelse med sygdom og/eller krise, for at forbedre den enkeltes mulighed for hurtig tilbage- venden til normalt arbejde - fx via ud- arbejdelse af en sygdomspolitik for (amts)- kommunen.

Endvidere kan bl.a. erfaringer fra arbejds- pladsvurderinger anvendes i forbindelse med fastlæggelse af retningslinier for den fore- byggende indsats, herunder overvejelser om, hvorledes en styrket arbejdsmiljøindsats kan forebygge sygdom og nedsættelse af arbejds- evnen.

I forbindelse med drøftelserne henvises i øvrigt til Beskæftigelsesministeriets bekendt- gørelse fra 20. juni 2002 om arbejdets udførelse, jf. bl.a. §§ 4, 6, 7, 8 og 9.

KTO skal desuden anbefale, at der i drøftelserne også indgår overvejelser om bl.a.:

• Særlige socialpolitiske hensyn og prioriteringer i ansættelses- og personalepolitikken – fx ansættelse af handicappede, muligheder for om- placering, omskoling af medarbejdere

med nedsat arbejdsevne, mv.

Stk. 2
I drøftelserne om retningslinier for beskæftigelse af ledige i job med løntilskud og andre i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats indgår elementer som, fx	Udover drøftelse og fastlæggelse af retnings- linier for beskæftigelse af ledige i løntilskud, fastlægger bestemmelsen også, at der skal udarbejdes retningslinier for øvrige ordninger i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det vil sige også ordninger, der er rettet til fx
	kontant- og starthjælpsmodtagere. Omfattet af
	bestemmelsen er også tilbud efter kapitel 10
	om vejledning og opkvalificering i lov om en
	aktiv beskæftigelsesindsats.
a) antallet af ledige og personer med nedsat arbejdsevne, der er ansat/- aktiverede i løntilskudsjob og virksomhedspraktik,	”Rimeligt forhold” Det fremgår af såvel § 48 som § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte med løntilskud, i virksomhedspraktik og ansatte uden løntilskud.
	Af § 62 fremgår, at: ”Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik”.
	I lovgivningen er der ikke angivet en nærmere præcisering af, hvad der forstås ved et rimeligt forhold. I lovbemærkningerne til § 48 fremgår, at ”Bestemmelsen lægger op til, at der i offentlige og private virksomheder fastlægges en politik for anvendelse af løntilskud og virksomhedspraktik, og at dette sker i dialog med medarbejderne”.
	Antallet af ledige og personer med nedsat arbejdsevne For så vidt angår ansættelse af ledige dagpengemodtagere, er kommunerne via den kommunale løntilskudskvote forpligtet til efter behov at skulle fremskaffe det antal løntilskudsjob som kvoten angiver, jf. § 47 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats. Fordelingen af løn- tilskudskvoten kan ses på xxx.xxx.xx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxxxxxxx

b) disses fordeling på områder, og

Fordeling på områder

Under dette punkt drøftes fordelingen af løntilskudsjob, virksomhedspraktikforløb, fleksjob samt øvrige forløb, inden for de forskellige områder i (amts)kommunen. ”Områder” er her tænkt som fx forvaltnings- områder eller institutionsområder.

Det bør i drøftelsen tilgodeses, at intet område i (amts)kommunen kommer til at bære et uforholdsmæssigt ansvar.

c) det generelle indhold af forløb, her- under uddannelseselementer, og

Under dette punkt kan det være naturligt generelt at drøfte hvilke uddannelses- aktiviteter, der skal tilbydes til de ledige og personer med nedsat arbejdsevne, der får ansættelse i løntilskud, fleksjob eller virksomhedspraktik mv. inden for (amts)- kommunen.

d) generelle retningslinier om mer- beskæftigelsesforudsætninger, jf. lov og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Merbeskæftigelsesforudsætninger Medindflydelses– og medbestemmelses- udvalget drøfter de generelle retningslinjer angående merbeskæftigelse.

Kravet om merbeskæftigelseskravet fremgår af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 61, hvor det er angivet, at ansættelse af dagpengeberettigede ledige og kontant- og starthjælpsmodtagere i løntilskudsjob ”skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver”.

For øvrige målgrupper, som fx personer ansat i fleksjob og i virksomhedspraktikforløb er der ikke et lovgivningsmæssigt mer- beskæftigelseskrav.

Den konkrete vurdering af, hvorvidt mer- beskæftigelseskravet er opfyldt ved ansættelse af dagpengeberettigede ledige påses af arbejdsgiveren og (lokale) repræsen- tanter for den forhandlingsberettigede

organisation, jf. § 14 i denne aftale.

Bemærkning til § 3:‌ De konkrete elementer, der kan danne udgangspunkt for drøftelsen og fast- sættelsen af retningslinier er beskrevet i bilag 1.	Bilag 1 er ikke udtømmende.
§ 4. Fastlæggelse af retnings- linjer på arbejdspladsen
Såfremt det på den enkelte arbejdsplads-/institution besluttes, at der kan ske ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige, er det hensigtsmæssigt, at ledelsen og med- arbejderne drøfter retningslinier for beskæftigelse af disse. Hensigten med denne drøftelse er at fremme en fælles forståelse og holdning til ansættelse af medarbejdere på særlige vilkår. Der henvises desuden til bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats § 120 om merbeskæftigelse mv. og bemærkningerne til denne aftales § 14.	På den enkelte arbejdsplads/-institution bør der ligeledes drøftes retningslinjer for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. I forbindelse med rammeaftalens genforhandling i 2004, blev der som noget nyt udarbejdet et bilag, hvori der gives en række bud på emner og temaer, som det vil være relevant at drøfte på lokalt niveau.
Bemærkning: I drøftelsen kan der tages udgangs- punkt i de elementer, der er beskrevet i bilag 2.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL ‌‌		KTO’S KOMMENTARER

Kapitel 3. Aftalebaserede job på særlige vilkår
§ 5. Målgruppe
Målgruppen er personer, der ikke kan fastholdes på ordinære vilkår, fx via ændret arbejdstilrettelæggelse eller omplacering eller omskoling til andet ordinært arbejde. Tilbuddet efter § 5 kan afgives, både til allerede ansatte og udefrakommende personer, herunder også tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, som selv ønsker ansættelse i et aftalebaseret job. Der skal indgås aftale med (lokale) repræsentanter for den forhandlings- berettigede organisation om særlige løn- og ansættelsesvilkår. Bemærkning: I forbindelse med oprettelse af aftalebaserede job på særlige vilkår gives der ikke løntilskud, da der ikke er hjemmel i nogen lovgivning.		Målgruppen Målgruppen omfatter allerede ansatte og udefra kommende personer, samt tjeneste- mænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte. Aftalebaserede job på særlige vilkår er bl.a. egnet til personer med nedsat arbejdsevne af mindre og/eller midlertidig omfang, som ikke ville kunne fastholdes på almindelige vilkår. For en hurtig oversigt over reglerne i ordningen henvises til bilag 6. Betingelser Oprettelse af job på særlige vilkår kan kun ske såfremt: • den ansatte selv ønsker ansættelse på særlige vilkår, • at der er undersøgt muligheder for at kunne fastholde pågældende på ordinære vilkår, fx via ændret arbejdstilrettelæg- gelse, omplacering/omskoling til andet arbejde inden for den pågældende (amts)kommune, via delvis raskmelding, eller ved overgang til deltidsbe- skæftigelse eller andet, og • at der er enighed mellem vedkommende forhandlingsberettigede organisation og ansættelsesmyndigheden om vilkårene. For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte gælder tillige, at mulighederne for fastholdelse via bestemmelser i tjeneste- mandsregulativer og vedtægter på det (amts)- kommunale arbejdsmarked skal være drøftet og evt. afprøvet, jf. § 7.

Der er ikke et merbeskæftigelseskrav i for- bindelse med ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår.

Det er KTO's opfattelse, at der bør opnås enighed om hvilket arbejde, der kan udføres efter den aftale, der indgås.

Når en medarbejder overgår til ansættelse på særlige vilkår, og det fx indebærer, at den pågældende ikke længere skal udføre visse opgaver, bør det drøftes og evt. aftales, hvad der skal ske med disse arbejdsopgaver, og hvem der fremover skal udføre dem.

Tilskud til værktøj og arbejdsredskaber mv.

I henhold til § 100 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan bopælskommunen yde tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads- indretninger, når hjælpen har afgørende betydning for at personen kan fastholde eller opnå beskæftigelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsninger i arbejdsevnen.

A-kasseforhold

For så vidt angår ansatte, som er medlem af en A-kasse, kan medlemskab opretholdes under ansættelsen. Ret til dagpenge i tilfælde af, at ansættelsesforholdet ophører, afhænger af A-kassens rådighedsvurdering i det enkelte tilfælde. Det samme gør sig gældende i forbindelse med tilkendelse af efterløn. Her er det et krav, at man skal være til rådighed for arbejdsmarkedet den dag, hvor efterlønnen tilkendes, medmindre personen forinden har modtaget et efterlønsbevis.

Det anbefales, at medlemmet taler med sin A- kasse herom inden indgåelse af en aftale.

§ 6. Løn- og ansættelsesvilkår ‌
Stk. 1
Ansættelse i aftalebaserede job på særlige vilkår er betinget af, at der opnås enighed om løn- og ansættelses- vilkår mellem arbejdsgiveren og (lokale) repræsentanter fra den forhandlingsberettigede organisation.	En ansættelse på særlige vilkår forudsætter, at der er enighed herom mellem (lokale) repræsentanter for vedkommende forhand- lingsberettigede organisation og ansættelses- myndigheden. Hvis der ikke kan opnås enighed herom, kan en medarbejder ikke ansættes på særlige vilkår.
Stk. 2
Med udgangspunkt i den overens- komst-/tjenestemandsaftale mv., der dækker arbejde af den tilbudte karakter, kan der aftales særlige løn- og ansættelsesvilkår af tilpasset indhold, jf. dog § 6, stk. 3 og § 7. Det præciseres i aftalen, hvilke bestemmelser i over- enskomsten mv., der er fraveget, og hvilke vilkår, der i stedet er aftalt. Når der er opnået enighed mellem parterne, kan et ansættelsesbrev udfærdiges. En kopi af den lokalt indgåede aftale fremsendes til den forhandlings- berettigede organisation.	Der er ikke i rammeaftalen taget stilling til, hvilke bestemmelser i overenskomsten der kan fraviges. Der bør efter KTO's opfattelse lægges nogle objektive kriterier til grund for de særlige vilkår, der eventuelt skal aftales. Man bør således kun fravige de overens- komstbestemmelser, der direkte har noget at gøre med den nedsatte arbejdsevne. Der bør også tages stilling til, hvorvidt de særlige vilkår skal aftales for en tids- begrænset periode. En nedsættelse af arbejds- evnen, som skyldes helbredsmæssige og/eller sociale forhold, kan være forbigående. I så tilfælde kan det være aktuelt, at de særlige vilkår gælder i en tidsbegrænset periode - fx med en klausul om, at aftalen kan forlænges, såfremt pågældende endnu ikke har gen- erhvervet arbejdsevnen. Jobindholdet fastsættes under hensyntagen til den pågældendes arbejdsevne, og fast- læggelsen heraf bør indgå i drøftelserne og ligge til grund for aftalen om de særlige løn og arbejdsvilkår for den pågældende. Den aftale, der indgås, skal være skriftlig, og indsendes til den forhandlingsberettigede organisation. Bestemmelsen definerer ikke, hvem der har ansvaret for, at der fremsendes en kopi af den lokalt indgåede aftale til den forhandlings- berettigede organisation. KTO anbefaler

derfor, at de (lokale) repræsentanter for de forhandlingsberettigede organisationer sørger for, at det sker.

Bemærkning:
Aftaleparterne tager stilling til, hvorvidt optjent anciennitet videreføres ved overgang til ansættelse på særlige vilkår.	Parterne skal tage konkret stilling til eventuel videreførelse af anciennitet i ansættelses- forholdet. Foreligger der en situation, hvor ancienniteten fra den hidtidige ansættelse ikke videreføres, er det KTO’s umiddelbare vurdering, at den ansatte efter omstændig- hederne vil kunne være berettiget til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionær- lovens § 2a, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 3
Hvis en allerede ansat medarbejder overgår til ansættelse i et aftalebaseret job på særlige vilkår inden for amtet eller kommunen, og ansættelsen med- ører en lønnedgang, skal den pågældendes pensionsbidrag fortsat beregnes og optjenes på baggrund af den hidtidige pensionsgivende løn og beskæftigelsesgrad.	Bestemmelsen er et resultat af over- enskomstforhandlingerne i 2002 og gælder for allerede ansatte der fra og med 1. april 2002 overgår til ansættelse i aftalebaserede job. Overgangsbestemmelsen gælder ikke for tjenestemænd omfattet af rammeaftalens § 7. Bestemmelsen sikrer, at alle ansatte - og ikke kun som før tjenestemænd og tjeneste- mandslignende ansatte - der overgår til et job på særlige vilkår, ikke får forringet deres pensionsvilkår.
§ 7. Tjenestemænd mfl.
Der kan aftales fravigelser af løn- og ansættelsesvilkår fastlagt ved aftale i henhold til tjenestemandsregulativerne og -vedtægterne. Dette gælder for tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, der overgår til job på særlige vilkår, men beholder deres status som henholdsvis tjeneste- mand, reglementsansat eller budget- mæssigt fastansat. Fastsættelsen af løn- og ansættelsesvilkår sker efter § 6.	Bestemmelsen giver mulighed for at fastholde en tjenestemand, reglementsansat og budget- mæssigt fastansat med nedsat arbejdsevne i (amts)kommunen på særlige vilkår. Med udgangspunkt i den pågældendes tjenestemandsaftale, kan (lokale) repræsen- tanter for vedkommende forhandlings- berettigede organisation og ansættelses- myndigheden efter ønske fra den ansatte aftale særlige løn- og ansættelsesvilkår af tilpasset indhold. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes efter § 6.

	Forinden aftale om et job på særlige vilkår til tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte skal mulighederne for fastholdelse via bestemmelser i tjenestemandsregulativer og vedtægter på det (amts)kommunale arbejds- marked være drøftet og evt. afprøvet.‌
Bemærkning:
Forinden der afgives tilbud om job på særlige vilkår, foretages der bl.a. overvejelser om muligheder for at fastholde tjenestemanden efter bestemmelser i: • § 12, stk. 2, jf. § 37, stk. 1 og 2 i Tjenestemandsregulativ af 1991 for kommuner inden for KL’s forhandlingsområde, • § 12, stk. 2, jf. § 40, stk. 1 og 2 i Tjenestemandsregulativ for amtskommuner af september 1994, • eller tilsvarende bestemmelser i regulativer og vedtægter på det (amts)kommunale område.	Af § 12, stk. 2 i tjenestemandsregulativ af 1991 for kommuner inden for KL’s forhandlingsområde og tjenestemands- regulativ for amtskommuner af september 1994 fremgår bl.a., at en tjenestemand, der bliver uskikket til at udføre sit hidtidige arbejde, fx som følge af nedsat arbejdsevne, har pligt til at overtage en anden efter tjenestemandens uddannelses- og helbreds- tilstand passende stilling i kommunen. I henhold til § 37, stk. 1 i det kommunale og § 40, stk. 1 i det amtskommunale tjeneste- mandsregulativ ydes til den pågældende tjenestemand, der overgår til en lavere lønramme end den hidtidige, et personligt tillæg til udligning af lønnen. I henhold til § 37, stk. 2 i det kommunale tjenestemandsregulativ og § 40, stk. 2, i det amtskommunale tjenestemandsregulativ bort- falder tillægget i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin. Tilsvarende bestemmelser findes også i regulativer og vedtægter dækkende Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
§ 8. Ændrede forudsætninger
Hvis den ansattes arbejdsevne ikke længere er nedsat, skal der optages drøftelse om den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis arbejdsgiveren eller en (lokal) repræsentant for den forhandlings- berettigede organisation ønsker det.	Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan optages drøftelse om ansættelse på almindelige vilkår af den ansatte, såfremt pågældende generhverver sin arbejdsevne - fx via forbedring af personens helbredstilstand eller via indførelse af nye teknologiske muligheder, som kan kompensere for pågældendes nedsatte arbejdsevne.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL ‌‌‌‌		KTO’S KOMMENTARER

Kapitel 4. Fleksjob
§ 9. Målgruppe
Målgruppen er personer med varigt nedsat arbejdsevne, der ikke får førtids- pension, og som bopælskommunen i henhold til kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats tilbyder ansæt- telse i fleksjob.		Reglerne om fleksjob fremgår af kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Bestemmelserne svarer til de hidtidige regler i lov om aktiv socialpolitik. Målgruppen Lovens målgruppe er personer med varig nedsat arbejdsevne, som ikke modtager social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på almindelige vilkår fx. via revalidering. Arbejdsgiveren modtager tilskud fra bopælskommunen til dækning af pågældendes nedsatte arbejdsevne. Målgruppen omfatter allerede ansatte og udefra kommende personer, samt tjeneste- mænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte.
§ 10. Løn- og ansættelsesvilkår mv.
Stk. 1
De rammer, som er fastlagt i kapitel 13 (om fleksjob) i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, udfyldes ved lokale drøftelser og forhandlinger.		Ved oprettelse af et fleksjob optages for- handling mellem ansættelsesmyndigheden og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation om løn- og ansættelsesvilkår, herunder tilrettelæggelse af arbejdet for den pågældende. For en hurtig oversigt over fleksjobordningen henvises til bilag 6. Betingelser Det er pågældendes bopælskommune, der giver tilbud om fleksjob, samt tager stilling til graden af den nedsatte arbejdsevne. Forinden ansættelse i fleksjob skal der hos ansættelsesmyndigheden være afsøgt mulig- hederne for at fastholde den pågældende uden

offentlige tilskud gennem en særlig indsats, som fx omplacering og/eller oplæring i nye jobfunktioner samt ansættelse i et aftale- baseret job på særlige vilkår.

For tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte gælder tillige, at mulighederne for fastholdelse via bestemmelser i tjeneste- mandsregulativer og vedtægter på det (amts)- kommunale arbejdsmarked skal være drøftet og evt. afprøvet.

Fleksjob kan oprettes som en enkelt plads på arbejdspladserne eller som særlige enheder, der hovedsageligt beskæftiger personer med nedsat arbejdsevne.

Der er ikke et merbeskæftigelseskrav i forbindelse med ansættelse i fleksjob.

Tilskud til fleksjob

Bopælskommunen yder et tilskud til arbejds- giveren som kompensation for den nedsatte arbejdsevne.

Tilskuddets størrelse afhænger af graden af den nedsatte arbejdsevne hos den ansatte og kan udgøre henholdsvis 1/2 eller 2/3 af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde med tillæg af udgifter til arbejds- giverbidrag til ATP, lovpligtig arbejds- skadeforsikring samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Hvis der også indbetales et bidrag til en overenskomstmæssig pensionsordning, ydes også et forholdsmæssigt tilskud til denne ordning.

I afgørelse fra 14. maj 2003 har den Sociale Ankestyrelse truffet afgørelse i en sag, hvor en arbejdsgiver var berettiget til løntilskud beregnet på baggrund af den mindste overenskomstmæssige løn (begyndelsesløn) på det aktuelle ansættelsesområde, således at lokalt eller centralt aftalte funktionstillæg

indgik. Der kunne ikke ydes tilskud for anciennitet. Ved fastsættelse af tilskud lægges vægt på, hvilken funktion den ansatte varetager, men ikke dennes personlige baggrund. I den konkrete sag tog styrelsen ikke stilling til løntilskuddets størrelse, men alene til principperne for beregningen af tilskud. Da sagen ikke var fuld oplyst, blev sagen om løntilskuddets størrelse hjemvist til kommunen til nærmere belysning heraf.

Ved ansættelse af personer i fleksjob bør der tages stilling til anvendelse af løntilskuddet fra pågældendes bopælskommune til dækning af den nedsatte arbejdsevne. I det omfang, der ikke er tale om merbeskæftigelse, bør det drøftes, hvad der skal ske med de arbejds- opgaver, som ikke længere kan varetages af pågældende, og hvem der fremover skal udføre dem, jf. også § 3, stk. 1, pkt. 3.

Tilskud til værktøj og arbejdsredskaber mv.

I henhold til lov om en aktiv beskæftigelses- indsats § 74 kan pågældendes bopæls- kommune give hjælp til arbejdsredskaber, mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå beskæftigelse. Det er en forudsætning for hjælpen, at arbejds- redskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for den pågældendes begræns- ninger i arbejdsevnen.

Sygdom

For en ansat i fleksjob, som er sygemeldt, refunderer bopælskommunen sygedagpenge til arbejdsgiveren fra 1. hele fraværsdag. Arbejdsgiverens løntilskud nedsættes dog med det beløb, der modtages i sygedagpenge- refusion, jf. § 2 i bekendtgørelse om fleksjob.

Forhold ved ledighed

Der optjenes ikke dagpengeret til A-kasse i ansættelsesperioden, det vil sige, at personen ikke kan modtage dagpenge ved ledighed eller efterløn fra A-kassen.

Personer som ved uforskyldt ledighed efter et fleksjob har ret til ledighedsydelse. Ledig- hedsydelsen udbetales af bopælskommunen til personer, der er berettiget til fleksjob. Ledighedsydelsen kan bl.a. udbetales i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob, ved ledighed efter et fleksjob, i perioder med barsel (hvor personen ikke er berettiget til løn), ved afholdelse af ferie (uden løn, jf. nedenfor), eller ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende. Ydelsen udgør et beløb svarende til max. 91 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb. De nærmere betingelser er angivet i kapitel 7 i lov om aktiv socialpolitik.

Fleksydelse

I stedet for efterløn kan personer ansat i fleksjob, som er tilmeldt fleksydelses- ordningen modtage fleksydelse. Fleksydelses- ordningen er et tilbud til personer, der er visiteret til et fleksjob, og som giver mulighed for at trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet, når man fylder 60 år.

Fleksydelsen udgør årligt et beløb, der svarer til max. 91% af dagpengenes højeste beløb beregnet på årsbasis.

De nærmere betingelser er angivet i lov om fleksydelse.

Ferie

Personer, der ansættes i fleksjob har først ret til betalt ferie, når de har optjent ret dertil på baggrund af beskæftigelse det første ansættelsesår. Pågældende har dog ret til feriefrihed efter KTO’s ferieaftale, selv om der ikke er optjent ret til betalt ferie.

Hvis institutionen holder ferielukket, og personen ikke er berettiget til løn eller feriegodtgørelse i den nævnte periode, har den pågældende i henhold til lov om aktiv socialpolitik § 74e ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.

Stk. 2

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i en skriftlig aftale mellem arbejds- giveren og den ansatte i samarbejde med den forhandlingsberettigede organisation og med udgangspunkt i den overenskomst, der dækker arbejde af den tilbudte karakter.

Løn og ansættelsesvilkår fastsættes med udgangspunkt i vedkommende overenskomst.

For (amts)kommunalt ansatte gælder KTO- aftalen af 9. juni 1993 om arbejdsgivers pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve), hvor arbejdsgiveren har pligt til at udfærdige et ansættelsesbrev. Aftalen omfatter ansatte, hvis ansættelsesforhold har en varighed på én måned og derover, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 8 timer og derover.

Ansættelsesvilkårene fastsættes under hen- syntagen til den pågældendes arbejdsevne.

Arbejdstid

Fleksjob skal af hensyn til forsørgelses- grundlaget for den pågældende af bopælskommunen tilbydes på fuld tid, medmindre den pågældende foretrækker deltidsansættelse. Tilbud om deltid kan tilbydes efter personens eget ønske – fx fordi personen gennem en længere årrække har været ansat i en deltidsstilling og ønsker fortsat beskæftigelse i denne.

Der er ikke i lovgivningen angivet nogen fast grænse for, hvor langt en person kan gå ned i arbejdstid og samtidig modtage løn for fuld arbejdstid. Samlet set skal arbejds- præsentationer dog sættes i forhold til den begrænsning i arbejdsevnen, som danner grundlag for fastsættelsen af løntilskuddet.

Af vejledning til lov om aktiv socialpolitik fremgår, at der i forbindelse med tilrette- læggelse af arbejdstiden skal tages hensyn til, at vedkommende kan have behov for ekstra hvilepauser, behov for fravær eller behov for at gå ned i tid. Sådanne reguleringer i forhold til arbejdstiden kan også foretages, når der udbetales løn for fuld tid.

Bemærkning:
Aftaleparterne tager stilling til, hvorvidt optjent anciennitet videreføres ved overgang til ansættelse i fleksjob for allerede ansatte.	Anciennitet Parterne skal tage konkret stilling til eventuel videreførelse af anciennitet i ansættelses- forholdet. Foreligger der en situation, hvor ancienniteten fra den hidtidige ansættelse ikke videreføres i fleksjobbet, er det KTO’s umiddelbare vurdering, at den ansatte efter omstændighederne vil kunne være berettiget til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionær- lovens § 2a, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Løn
Stk. 3
Lønnen fastsættes som følger:
• Lønnen fastsættes som udgangs- punkt som grundlønnen eller begyndelseslønnen i vedkommende overenskomst eller tjenestemands- aftale.	Der henvises til kommentarerne nedenfor.
• Udover grundlønnen eller be- gyndelseslønnen kan der ydes kvalifikations- og/eller funktionsløn og/eller resultatløn efter de sæd- vanlige kriterier i den pågældende overenskomst. Forhandling om af- lønning ud over grundlønnen eller begyndelseslønnen skal afholdes, hvis der fremsættes begæring om dette fra (lokale) repræsentanter fra den forhandlingsberettigede organi- sation eller arbejdsgiveren.	(Lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation har ret til forhandling med arbejdsgiveren om tillæg efter de sædvanlige kriterier i den pågældende overenskomst. Lønnen til den ansatte i fleksjob bør så vidt muligt afspejle den arbejdsindsats, som den pågældende yder, herunder sammenhængen til øvrige lønpolitiske aftaler og prioriteringer i (amts)kommunen, idet det skal iagttages, at der fra pågældendes bopælskommune ydes arbejdsgiveren tilskud for den nedsatte arbejdsevne. Der bør således optages forhandlinger for ansatte i fleksjob, der helt eller delvist vare- tager funktioner, har særlige kompetencer (fx uddannelse) eller lignende, som der i øvrigt ydes tillæg for, med henblik på betaling herfor.

	Rammeaftalen udelukker ikke, at der lokalt kan indgås forhåndsaftaler også omfattende personer i fleksjob.
Stk. 4
Hvis der ikke kan opnås enighed med den forhandlingsberettigede organi- sation efter stk. 3, kan arbejdsgiveren beslutte at fastsætte lønnen, dog minimum som grundlønnen eller begyndelseslønnen.	Ansættelsesmyndigheden kan ikke ensidigt fastsætte lønnen lavere end grundlønnen eller begyndelseslønnen. Dette kan alene ske efter aftale og i enighed mellem ansættelses- myndigheden og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede org- anisation.
Stk. 5
Fastsættelse af lønnen som en procent- del af grundlønnen eller begyndelses- lønnen kan kun ske efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation. Dette sker efter en konkret vurdering.	Der er ikke i aftalen taget stilling til, hvor meget lønnen eventuelt kan nedsættes, og i givet fald bør der efter KTO's opfattelse alene aftales en reduktion på baggrund af objektive kriterier, som direkte har noget at gøre med den nedsatte arbejdsevne, og under hensyn- tagen til den pågældendes forsørgelses- grundlag. Det skal dog bemærkes, at tilskuddet til arbejdsgiveren beregnes efter arbejdsgiverens lønudgift. Hvis arbejdsgiverens lønudgift er mindre end begyndelseslønnen reduceres tilskuddet til arbejdsgiveren tilsvarende, jf. KTO’s bemærkninger til § 10, stk. 1.
Bemærkning til stk. 3, 4 og 5:
Grundlønnen er fastsat i de enkelte overenskomster. Grundlønnen kan være fastsat som et bestemt løntrin eller et løntrin med et tillæg eller som et kronebeløb. Begyndelseslønnen er fastsat i de enkelte overenskomster for de personalegrupper, der ikke er over- gået til ny løndannelse. Begyndelses- lønnen er første løntrin i et anciennitetsbaseret lønforløb. Til begyndelseslønnen medregnes tillæg, der træder helt eller delvist i stedet for et løntrin.

Stk. 6
Hvis en allerede ansat medarbejder overgår til ansættelse i et fleksjob inden for amtet eller kommunen, og ansættelsen medfører en lønnedgang, skal den pågældendes pensionsbidrag fortsat beregnes og optjenes på baggrund af den hidtidige pensions- givende løn og beskæftigelsesgrad.	Bestemmelsen er et resultat af overens- komstforhandlingerne i 2002 og gælder for allerede ansatte, der fra og med 1. april 2002 overgår til ansættelse i fleksjob. Overgangs- ordningen gælder ikke for tjenestemænd omfattet af rammeaftalens § 11. Bestemmelsen sikrer, at alle ansatte - og ikke kun som før tjenestemænd og tjenestemands- lignende ansatte - der overgår til et fleksjob, ikke får forringet deres pensionsvilkår.
	Som opfølgning på OK-02 indgik parterne den 21. juli 2003 et protokollat til denne rammeaftale vedrørende pensionsforhold for ansatte i fleksjob. I henhold til protokollatet kan personer, som ved ansættelse i fleksjob allerede er omfattet af en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, få pensionsbidrag indbetalt til den pensions- ordning, der sidst er foretaget indbetaling til.
Stk. 7
Tillæg for særlig opgavevaretagelse, som fx rådighedsvagt eller arbejde i forskudt tid, skal også ydes til en ansat i fleksjob, hvis denne varetager det pågældende arbejde.	Bestemmelsen præciserer, at ansatte i fleksjob på lige fod med andre ansatte modtager tillæg for arbejde på forskudt tid, varetagelse af rådighedstjeneste, mv.
Øvrige ansættelsesvilkår
Stk. 8
Som udgangspunkt gælder ansættelses- vilkårene i den relevante overenskomst- /aftale. Fravigelser kan aftales mellem arbejdsgiveren og den forhandlingsbe- rettigede organisation. Det præciseres i den skriftlige aftale mellem parterne, hvilke bestemmelser i overenskomsten- /tjenestemandsaftalen mv., der er fra- veget, og hvilke vilkår, der i stedet er aftalt.	Personer ansat i fleksjob er som udgangs- punkt omfattet af vedkommende overens- komsts øvrige bestemmelser – fx pension, løn under sygdom, ferie, barsel og graviditet, frihed med løn ved barns 1. sygedag. Eventuelle fravigelser kan kun ske efter aftale mellem ansættelsesmyndigheden og (lokale) repræsentanter for vedkommende for- handlingsberettigede organisation.

	Med hensyn til evt. fravigelser af arbejdstiden skal det iagttages, at kommunen, som myndighed, skal tilbyde fleksjob på fuld tid, medmindre den pågældende foretrækker deltidsansættelse.‌ Der er ikke i aftalen taget stilling til, hvilke bestemmelser i overenskomsten der kan fraviges. Der bør efter KTO's opfattelse lægges nogle objektive kriterier til grund for de særlige vilkår, der eventuelt aftales. Man bør således kun fravige de overenskomst- bestemmelser, der direkte har noget at gøre med den nedsatte arbejdsevne.
§ 11. Tjenestemænd mfl.
Stk. 1
Der kan aftales fravigelser af løn- og ansættelsesvilkår fastlagt ved aftale i henhold til tjenestemandsregulativerne og -vedtægterne. Dette gælder for tjenestemænd, reglementsansatte og budgetmæssigt fastansatte, der overgår til fleksjob, men beholder deres status som henholdsvis tjenestemand, regle- mentsansat eller budgetmæssigt fast- ansat. Fastsættelsen af løn- og ansættelsesvilkår sker efter § 10.	Bestemmelsen giver mulighed for at fastholde en tjenestemand, reglementsansat og budget- mæssigt fastansat med nedsat arbejdsevne i (amts)kommunen i fleksjob. Forinden aftale om fleksjob til tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte skal mulig- hederne for fastholdelse via bestemmelser i tjenestemandsregulativer og vedtægter på det (amts)kommunale arbejdsmarked være drøftet og evt. afprøvet. Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i samarbejde med den faglige organisation med udgangspunkt i på- gældendes tjenestemandsaftale. Der henvises i øvrigt til KTO’s bemærkninger under § 10, stk. 2-8.
Bemærkning:
Forinden der afgives tilbud om fleksjob, foretages der bl.a. over- vejelser om muligheder for at fastholde tjenestemanden efter bestemmelser i:	Af § 12, stk. 2 i tjenestemandsregulativ af 1991 for kommuner inden for KL’s forhandlingsområde og tjenestemands- regulativ for amtskommuner af september 1994 fremgår bl.a., at en tjenestemand, der bliver uskikket til at udføre sit hidtidige arbejde, fx som følge af nedsat arbejdsevne,

• § 12, stk. 2, jf. § 37, stk. 1 og 2 i Tjenestemandsregulativ af 1991 for kommuner inden for KL’s forhandlingsområde,	har pligt til at overtage en anden efter tjenestemandens uddannelses- og helbreds- tilstand passende stilling i kommunen. I henhold til § 37, stk. 1 i det kommunale og § 40, stk. 1 i det amtskommunale tjeneste- mandsregulativ ydes til den pågældende tjenestemand, der overgår til en lavere lønramme end den hidtidige, et personligt tillæg til udligning af lønnen. I henhold til § 37, stk. 2 i det kommunale tjenestemandsregulativ og § 40, stk. 2, i det amtskommunale tjenestemandsregulativ bort- falder tillægget i det omfang, der opnås lønfremgang ved overgang til højere lønramme eller løntrin. Tilsvarende bestemmelser findes også i regulativer og vedtægter dækkende Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.
• § 12, stk. 2, jf. § 40, stk. 1 og 2 i Tjenestemandsregulativ for amts- kommuner af september 1994,
• eller tilsvarende bestemmelser i regulativer og vedtægter på det (amts)kommunale område.
For tjenestemandsansatte lærere i den lukkede gruppe oplyser Personale- styrelsen, at ansættelseskommunen ind- betaler et pensionsbidrag på 15 pct. af differencen mellem den hidtidige højere pensionsgivende løn og den pensions- givende løn i den nye stilling, jf. § 5, stk. 2 i tjenestemandsloven. Betingelsen om indbetaling af dækningsbidrag til pension gælder også for reglements- ansatte.
Stk. 2
For så vidt angår tjenestemands- pensionister, der ansættes i fleksjob, sker fastsættelsen af løn- og ansættelsesvilkår efter § 10. Tjeneste- mandspensionen skal dog indgå i beregningen af begyndelseslønnen.	Bestemmelsen indebærer, at tjenestemands- pensionister, som modtager fx. svageligheds- pension, kan få modregnet en del af pensionen i lønnen, så den samlede aflønning incl. tjenestemandspensionen svarer til aflønning af andre i lignende fleksjob- stillinger. I lighed med andre ansatte i fleksjob udgør den samlede aflønning som minimum grundlønnen eller begyndelses- lønnen på området.
	Det skal dog bemærkes, at tilskuddet til arbejdsgiveren beregnes efter arbejdsgiverens lønudgift. Hvis arbejdsgiverens lønudgift er mindre end grundlønnen eller begyndelses- lønnen reduceres tilskuddet til arbejdsgiveren tilsvarende.

§ 12. Ændrede forudsætninger ‌

Hvis den ansattes arbejdsevne ikke længere er nedsat, skal der optages drøftelse om den ansattes muligheder for ansættelse på almindelige vilkår, hvis en (lokal) repræsentant for den

forhandlingsberettigede organisation eller arbejdsgiveren ønsker det.

Bestemmelsen giver mulighed for, at der kan optages drøftelse om ansættelse på almindelige vilkår af den ansatte, såfremt pågældende generhverver sin arbejdsevne - fx via forbedring af personens helbredstilstand eller via indførelse af nye teknologiske mulig- heder, som kan kompensere for pågældendes nedsatte arbejdsevne.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL ‌‌		KTO’S KOMMENTARER

Kapitel 5. Ansættelse med løntil- skud
§ 13. Målgruppe
Målgruppen er dagpengeberettigede ledige, revalidender samt personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der får førtidspension (skånejob), som får ansættelse i et løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.		Målgruppen for ansættelse i løntilskud efter rammeaftalen omfatter 3 målgrupper. Det er: • Dagpengeberettigede ledige. • Revalidender. • Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen (skånejob). Ved etablering af løntilskudsjob for øvrige målgrupper fx kontanthjælpsmodtagere, gælder reglerne i kapitel 12 om ansættelse med løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelses- indsats. Alle målgrupper indgår dog i de drøftelser, som skal finde sted i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg efter rammeaftalens § 3. Alle målgrupper vil også kunne indgå ved fastlæggelse af retningslinjer på arbejdspladsen, jf. rammeaftalens § 4. Generelt gælder for alle målgrupper, at der i løntilskudsjob skal udarbejdes et ansættelses- brev. For (amts)kommunalt ansatte gælder KTO-aftalen af 9. juni 1993 om arbejdsgivers pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelses- breve), hvor arbejdsgiveren har pligt til at udfærdige et ansættelsesbrev. Aftalen omfatter ansatte, hvis ansættelsesforhold har en varighed på én måned og derover, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 8 timer og derover. For en oversigt over reglerne henvises til bilag 6.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER ‌

§ 14. Lokal medindflydelse
Stk. 1
Ved ansættelse af personer i mål- gruppen nævnt i denne aftales § 13 med løntilskud skal arbejdsgiveren og (lokale) repræsentanter for den for- handlingsberettigede organisation for- handle om	Bestemmelser om lokal medindflydelse omfatter dagpengeberettigede ledige, revalidender samt personer i skånejob. Det er præciseret, at der skal gennemføres en forhandling mellem ledelsen og den for- handlingsberettigede organisation om en række forhold ved ansættelse af personer i et løntilskudsjob, jf. pkt. a-f.
	Ved ansættelse af øvrige målgrupper, som i henhold til lov om en aktiv beskæftigelses- indsats mv. kan få ansættelse i et løntilskudsjob, gælder alene de medbestemmelsesmuligheder, der er fastlagt i lovgivningen. Dog gælder medindflydelsesmulighederne efter denne aftales §§ 3 og 4 for alle målgrupper. I henhold til § 114 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats gælder, at ”forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet mellem virksom- heden og repræsentanter for virksomhedens ansatte”. Endvidere fremgår det af § 120 i samme bekendtgørelse, at: ”På offentlige ansættelses- områder skal det af arbejdsgiverens tilbud om at ansætte en person med løntilskud fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelse af formålet med ansættelsen”. Ved ansættelse af kontant- og starthjælps- modtagere i løntilskudsjob gælder det samme merbeskæftigelseskrav, som ved ansættelse af en dagpengeberettiget ledig i løntilskudsjob, jf. nedenstående bemærkninger til pkt. f.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER

	Indholdet af drøftelserne Bestemmelserne i pkt. a – f, angiver de temaer, der skal drøftes ved etablering af løntilskudsjob, for dagpengeberettigede ledige, revalidender og personer i skånejob.
a) formålet med ansættelsen, jf. § 2,
b) tilrettelæggelse af forløbet, herunder jobbeskrivelsen og uddannelseselementer,
c) et særligt introduktionsbehov, herunder en evt. mentorordning, jf. lov om en aktiv beskæftigelses- indsats §§ 78-81,	Der er med henvisningen til §§ 78 – 81 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats præciseret, at der er mulighed for at styrke introduktionen på arbejdspladsen med en mentorordning. Støtte til arbejdsgiveren kan bevilges til bl.a. dækning af lønomkostninger ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen.
d) opkvalificeringsbehov og/eller behov for opfølgning, fx i form af opfølgningsaktiviteter/med- arbejdersamtaler mv.,
e) antallet af ansatte med løntilskud, og	Af § 62 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår, at: ”Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik”, jf. også KTO’s kommentarer til § 3, stk. 2 litra a.
f) merbeskæftigelsesforudsætninger, jf. lov og bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats for så vidt angår dagpengeberettigede ledige.	Ved ansættelse af dagpengeberettigede ledige samt kontant- og starthjælpsmodtagere i løntilskudsjob skal ansættelsen medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver, jf. § 115 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses- indsats. Af §§ 115 og 116 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsespolitik fremgår: ”§ 115. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER

Stk. 2. Ved nettoudvidelse forstås mer- beskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Stk. 3. Det betragtes som nettoudvidelse, hvis personen, der ansættes med løntilskud, afløser en fastansat, der er på orlov efter lov om børnepasningsorlov eller lov om værne- pligtsorlov eller deltager i uddannelsesjob- rotation, herunder efter lov om statens voksen- uddannelsesstøtte.

Stk. 4. I virksomheder, hvor der er etableret eller aftalt arbejdsfordelingsordninger, kan personen ikke ansættes med løntilskud.

§ 116. Ved afgørelse af, om der foreligger nettoudvidelse, indgår en bedømmelse af, om der i tilknytning til ansættelsen med løntilskud er foretaget afskedigelser af ansatte uden støtte, om ansatte uden støtte er fratrådt, eller ansættelse sker i en stilling, der er blevet ledig ved nylig afskedigelse eller fratrædelse af en ansat uden støtte.

Stk. 2. I virksomheder, der kun drives en del af året (sæsonvirksomheder), skal ansættelsen med løntilskud i ansættelsesmåneden medføre en merbeskæftigelse i forhold til den tilsvarende måned året forud”.

Merbeskæftigelseskravet påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab, jf. § 118 i bekendt- gørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Ved ansættelse af en dagpengeberettiget ledig i løn- tilskudsjob er det efter denne aftale præciseret, at opfyldelsen af merbeskæftigelsesforud- sætningen påses af arbejdsgiveren og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlings- berettigede organisation.

Til brug herfor skal arbejdsgiveren give lokale repræsentanter fra den forhandlingsberettigede organisation alle nødvendige oplysninger.

I henhold til § 118, stk. 2 og 3 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats fremgår endvidere.

Stk. 2. ”Vurderingen af, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt, skal tage udgangspunkt i antallet af beskæftigede som

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER

følge af budgettet for den enkelte offentlige virksomhed.

Stk. 3. Uenighed afgøres ved mægling mellem de forhandlingsberettigede personaleorganisa- tioner og ansættelsesmyndigheden og eventuelt ved voldgift. Voldgiftsretten sammensættes af to repræsentanter udpeget af de forhandlings- berettigede personaleorganisationer og af to repræsentanter for ansættelsesmyndigheden. Parterne vælger en opmand. Hvis der ikke opnås enighed om valget af opmanden, skal parterne anmode arbejdsrettens formand om at udnævne denne. Det regionale arbejdsmarkeds- råd underrettes af parterne om voldgiftsrettens afgørelse.”

Ved ansættelse af såvel dagpengeberettigede ledige som kontant- og starthjælpsmodtagere i løntilskudsjob fremgår af § 120, stk. 2 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelses- indsats, at det af arbejdsgiverens tilbud til Arbejdsformidlingen eller kommunen om ansættelse af en person skal fremgå, om ”der er enighed mellem arbejdsgiver og de ansatte om,

at betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt”.

Bemærkning:

Af ansættelsesmyndighedens tilbud til Arbejdsformidlingen eller kommunen om ansættelse af personer i mål- gruppen nævnt i § 13 med løntilskud efter lov om en aktiv beskæftigelses- indsats skal det fremgå, at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive over for at medvirke til opfyldelsen af formålet med ansættelsen. Ved tilbud om ansættelse af ledige dagpengemodtagere, skal det endvidere fremgå, om der er enighed mellem ansættelsesmyndigheden og de ansatte om, at betingelsen om mer-

beskæftigelse er opfyldt, jf. denne aftales § 14, stk. 1 pkt. f).

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER ‌

For så vidt angår bestemmelser, herunder om lokal forhandling mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for de ansatte for øvrige målgrupper i løntilskudsjob omfattet af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats – fx kontanthjælpsmodtagere – henvises til bilag 6.
Løn og ansættelsesvilkår
§ 15. ”Dagpengeberettigede ledige i løntilskudsjob”
Stk. 1
Løn- og ansættelsesvilkår for dag- pengeberettigede ledige i løn- tilskudsjob skal efter loven svare til de overenskomstmæssige eller de vilkår, der gælder for tilsvarende arbejde, jf. § 55 i lov om en aktiv beskæftigelses- indsats.	Løn- og ansættelsesvilkår Løn- og ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssige, jf. § 55 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Lønnen skal efter fradrag af arbejds- markedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge, dog mindst udgøre 82 % af den højeste dagpengesats. Timelønnen må højst udgøre 99,99 kr. pr. arbejdstime (pr. 1. april 2004) eksklusive ferie- godtgørelse, ferietillæg og eventuel søgne- helligdagsbetaling, jf. § 55, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Det såkaldte time- lønsloft reguleres procentuelt i overens- stemmelse med en gennemsnitlig regulerings- procent for henholdsvis (amts)kommuner og staten. Arbejdsmarkedsstyrelsen udmelder ændringer i satsen for timelønsloftet. Udover den maksimale timeløn må der kun ydes: • Omkostningsdækkende ydelser, (fx trans- portomkostninger) • arbejdstidsbestemte tillæg (fx natpenge) og • arbejdsbestemte tillæg (fx trucktillæg, smudstillæg) der ikke er en fast påregnelig del af lønnen.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER

	Løntilskud Ved ansættelse af dagpengeberettigede ledige i løntilskudsjob udbetales der et tilskud til den offentlige arbejdsgiver på 100 kr. pr time. (pr. 1. januar 2003). Fastsættelse af arbejdstiden Arbejdsgiveren fastsætter arbejdstiden under hensyntagen til den samlede løn, samt under hensyn til timeløn og tillæg. For beregning af løn og arbejdstid henvises til bilag 4. Eventuel over- eller merarbejde, skal afspadseres efter reglerne i den pågældende overenskomst og kan ikke udbetales. I beregningen tages udgangspunkt i den over- enskomstmæssige løn, dog maksimalt det fastsatte timelønsloft med det procenttillæg, der følger af overenskomsten, jf. § 105, stk. 2 i bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelses- indsats. Varighed En dagpengeberettigede ledig kan være ansat i løntilskud i op til et år. For et overblik over reglerne henvises til bilag 6.
Bemærkning: Arbejdsmarkedsstyrelsen fastsætter timelønsloftet. Meddelelse herom sker ved udsendelse af et cirkulære.
Stk. 2
Hvis der er tilknyttet en overenskomst- mæssig pensionsordning til ansættelsen beregnes pensionsbidragene på grund- lag af den aktuelle arbejdstid og den overenskomstmæssige løn, den ansatte ville have været berettiget til, hvis der ikke i loven var fastsat et timelønsloft.	Hvis der til ansættelsen er knyttet en overens- komstmæssig pensionsordning, indbetaler arbejdsgiveren til denne både eget og arbejds- giverbidraget, jf. § 104, stk. 6 i bekendtgørelse om en aktiv beskæftigelsesindsats. Pensions- bidraget beregnes på grundlag af den faktiske overenskomstmæssige løn (uden maksimering af timelønnen) og i forhold til den beregnede arbejdstid i ansættelsen, jf. bilag 5.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER ‌

	Det er således vigtigt, at der ved ansættelsen sker en korrekt lønindplacering.
Bemærkning: Der henvises til bilag 5 med hensyn til beregningen af pensionsbidrag.
§ 16. ”Personer med nedsat erhvervsevne, der mod- tager førtidspension (skånejob)”
Stk. 1
Løn- og ansættelsesvilkår, herunder arbejdstiden, for personer med varigt nedsat arbejdsevne, der modtager førtidspension efter lov om social pension, fastsættes i en skriftlig aftale mellem arbejdsgiveren og den ansatte i samarbejde med den forhandlings- berettigede organisation.	De hidtidige bestemmelser om skånejob efter lov om aktiv socialpolitik, blev pr. 1. juli 2003 overført til kapitel 12 om løntilskud i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Der er alene foretaget redaktionelle ændringer. Ved oprettelse af et skånejob optages forhandling mellem ansættelsesmyndigheden og (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation om løn og ansættelsesvilkår, herunder tilrettelæggelse af arbejdet for den pågældende mv., jf. § 14. For en hurtig oversigt over reglerne om skånejob henvises til bilag 6. Målgruppe: Lovens målgruppe er personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, som modtager førtidspension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på arbejdsmarkedet. Betingelser: Det er bopælskommunen, der giver tilbud om skånejob. Skånejob kan oprettes som en enkelt plads på arbejdspladserne eller som særlige enheder, der hovedsageligt beskæftiger personer med nedsat arbejdsevne.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER

Der er ikke et merbeskæftigelseskrav i for- bindelse med ansættelse i skånejob.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelsesvilkårene fastsættes under hensyn- tagen til den pågældendes arbejdsevne.

Der er ikke i lovgivningen angivet en nedre grænse for hverken arbejdstid eller lønniveau.

Den ansatte modtager under ansættelsen fortsat pension fra de sociale myndigheder.

Lønnen til den ansatte i skånejob bør afspejle den arbejdsindsats, som den pågældende yder, herunder sammenhængen til øvrige lønpolitiske aftaler og prioriteringer i (amts)kommunen.

KTO anbefaler, at personer i skånejob som udgangspunkt omfattes af overenskomstens øvrige bestemmelser – fx pension, løn under sygdom, barsel og graviditet, frihed med løn ved barns 1. sygedag mv., idet man i de enkelte tilfælde dog må foretage en konkret vurdering af behovet for evt. fravigelser – fx om arbejdstid.

Arbejdsgiveren udarbejder et ansættelsesbrev, hvori løn- og arbejdsvilkår anføres. Ansættelsesforholdet kan bringes til ophør i overensstemmelse med gældende overens- komster og lovgivning, jf. § 102 i bekendt- gørelsen om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Tilskud

Arbejdsgiveren udbetaler løn. Bopæls- kommunen yder arbejdsgiveren tilskud for den ansattes nedsatte arbejdsevne. Tilskuddet udgør 20,58 kr. pr. time (sats pr. 1. januar 2004). I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 36,02 kr. pr. time (sats pr. 1. januar 2004), jf. § 64, stk. 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Tillægsydelser

I henhold til lov om en aktiv beskæftigelses- indsats kapitel 14 kan bopælskommunen give hjælp til hjælpemidler i form af undervisnings- materiale, arbejdsredskaber og mindre arbejds-

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER ‌

pladsindretninger. Der kan også ydes støtte til en mentorfunktion på arbejdspladsen.

	Varighed Der er ingen tidsbegrænsning på ansættelsen, jf. § 53, stk. 2 i lov om en aktiv beskæftigelses- indsats, medmindre aftaleforholdet er gjort tidsbegrænset.
Stk. 2
Opnås der under en forhandling mellem den forhandlingsberettigede organisation og arbejdsgiveren ikke enighed, fastsættes vilkårene af arbejdsgiveren.
§ 17. ”Revalidender i løntil- skudsjob”
Løn- og ansættelsesvilkår for revalidender i løntilskudsjob, jf. § 56 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats:	Målgruppen Målgruppen er personer med begrænsninger i arbejdsevnen. Ansættelse med løntilskud i henhold til kapitel 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan gives til en person der er godkendt til revalidering af sin bopælskommune. Det følger af § 51, stk. 3 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, at det er en betingelse for ansættelse med løntilskud, at der foreligger særlige forhold fx, at personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til arbejdsmarkedet, eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn. Øvrige personer er omfattet af bestemmelserne om virksomhedspraktik, se rammeaftalens kapitel 6. Formål Tilbud om ansættelse med løntilskud sker med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer. Varighed Der kan aftales ansættelse med løntilskud udover 1 år.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER

	Tillægsydelser I henhold til lov om en aktiv beskæftigelses- indsats kapitel 14 kan bopælskommunen give hjælp til hjælpemidler i form af undervisnings- materiale, arbejdsredskaber og mindre arbejds- pladsindretninger. Tilskud Arbejdsgiver betaler løn. Bopælskommunen udbetaler løntilskud. Tilskuddet kan højest udgøre 102,90 kr. i timen. (sats pr. 1. januar 2004). Der er ikke krav om merbeskæftigelse ved ansættelse af revalidender. For en hurtig oversigt over reglerne henvises til bilag 6.
a) Lønnen skal som minimum svare til det mindste over- enskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende. Øvrige arbejdsvilkår skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.	Bestemmelsen i pkt. a) svarer til § 56 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. For (amts)kommunalt ansatte gælder KTO- aftalen af 9. juni 1993 om arbejdsgivers pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet (ansættelsesbreve) hvor arbejdsgiveren har pligt til at udfærdige et ansættelsesbrev. Aftalen omfatter ansatte, hvis ansættelsesforhold har en varighed på én måned og derover, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 8 timer og derover.
b) Ansættelsesmyndigheden orienterer (lokale) repræsen- tanter for den forhandlings- berettigede organisation om de tilbudte løn- og ansæt- telsesvilkår.	Arbejdsgiveren er forpligtet til at orientere (lokale) repræsentanter for vedkommende forhandlingsberettigede organisation om så- danne ansættelser og de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår.
c) (Lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation har adgang til forhandling med ansættelses- myndigheden om de tilbudte løn- og ansættelsesvilkår.	Der er forhandlingsadgang for den forhandlings- berettige organisation vedrørende de tilbudte løn og ansættelsesvilkår, jf. også § 14.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER

d) Opnås der under en evt. forhandling ikke enighed, jf. pkt. c, fastsættes vilkårene af ansættelsesmyndigheden.

Bemærkning til §§ 15 - 17

For en nærmere oversigt over løn- og ansættelsesvilkår mv. i løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelses-

indsats henvises til bilag 6.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL ‌‌		KTO’S KOMMENTARER

Kapitel 6. Virksomhedspraktik
§ 18. Målgruppe
Stk. 1
Målgruppen og ordningen er defineret i kapitel 11 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.		Redskabet virksomhedspraktik erstatter de hidtidige redskaber om arbejdspraktik og individuel jobtræning efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, samt de hidtidige redskaber for revalidender, arbejdsprøvning og arbejdspraktik i lov om aktiv socialpolitik.
		Målgruppen Målgruppen for virksomhedspraktik er: Dagpengemodtagere, kontant- og starthjælps- modtagere, revalidender, sygedagpenge- modtagere, samt personer, der er omfattet af § 2, stk. 7 i lov om en aktiv beskæftigelses- indsats (fleksjob) og som modtager ledig- hedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74i efter lov om aktiv socialpolitik. Omfattet af reglerne er også flygtninge og indvandrere, der er berettiget til introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 25. Målgruppen for virksomhedspraktik er angivet i § 42 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
		Formål Tilbuddet om virksomhedspraktik gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelses- mål. Virksomhedspraktikken kan dels benyttes til personer, hvor afklaringsforløb er nødvendige i forhold til den videre indsats, dels til personer som vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejds- vilkår.
		For et overblik over ordningen henvises til bilag 6.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER ‌

	Forhold under praktikken Personer i virksomhedspraktik er ikke om- fattet af gældende regler for lønmodtagere efter lov eller overenskomst. Undtagen herfra er dog arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet, jf. § 43 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Da der ikke er tale om nogen ansættelse, skal der ikke udstedes noget ansættelsesbrev. Der er fastsat nærmere regler om arbejds- skader ved deltagelse i virksomhedspraktik og skade forvoldt på andres ejendom. Reglerne er fastsat i bekendtgørelse nr. 1057 fra 10. december 2003 om erstatning m.m. ved deltagelse i tilbud om vejledning og opkvalificering og tilbud om virksomheds- praktik.
	Under virksomhedspraktikken kan der udføres arbejde, der ellers ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde. Dette er en væsentlig ændring i forhold til de tidligere regler for individuel jobtræning, hvor der kun måtte udføres arbejde, der ellers ikke ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.
	”Rimeligt forhold” Det er angivet i lovens § 48, at der skal være et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud efter lovens kap. 12, jf. også §§ 3 og 14 i denne aftale.
§ 19. Lokal medindflydelse
Stk. 1
Forud for etablering af virksomheds- praktik i mere end 13 uger skal arbejds- giveren og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organi- sation have drøftet, hvorledes tilbuddet tilrettelægges.	De målgrupper der i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan være i virksomhedspraktik udover 13 uger er: • Kontant- og starthjælpsmodtagere jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 1 og 2, • Revalidender jf. lovens § 2, stk. 1, nr. 4

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER

	• Flygtninge og indvandrere, der er berettiget til introduktionsydelse, jf. integrationslovens § 25.
Bemærkning:
Af ansættelsesmyndighedens tilbud om etablering af en virksomhedspraktik- plads skal det fremgå, at re- præsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen.	For en nærmere oversigt over reglerne om virksomhedspraktik, herunder varigheden af praktikforløbene for de forskellige mål- grupper henvises til bilag 6.
Personer i virksomhedspraktik er i hen- hold til lov om en aktiv beskæftigelses- indsats ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst mv. Personerne er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskels- behandling på arbejdsmarkedet.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL ‌‌		KTO’S KOMMENTARER

Kapitel 7. Ikrafttræden og opsigelse
§ 20. Rammeaftalens ikraft- træden og opsigelse mv.
Stk. 1
Aftalen er gældende fra den 1. juli 2003. Samtidig ophæves rammeaftale om socialt kapitel af den 23. juli 2002.
Stk. 2
Aftalens § 6, stk. 3 og § 10, stk. 6 har virkning for de personer, der ansættes den 1. april 2002 eller senere.
Bemærkning: For tjenestemænd mfl. der er ansat i aftalebaserede job på særlige vilkår eller fleksjob forud for 1. april 2002, er ansættelsen sket efter daværende bestemmelser om, at tjenestemanden eller ansatte med tjenestemandsrettig- heder bevarer retten til at få pensionen beregnet efter den hidtidige højere pensionsgivende løn og beskæftigelses- grad. Ikrafttrædelsesbestemmelsen i § 20, stk. 2 influerer derfor ikke på disse ansættelsesforhold.
Stk. 3
Aftalen optages til genforhandling, såfremt der sker relevante ændringer i lovgrundlaget.
Stk. 4
Aftalen kan i øvrigt opsiges af aftalens parter med 3 måneders varsel dog tidligst til den 31. marts 2005. Opsigelsen skal ske skriftligt.

AFTALE OM SOCIALT KAPITEL KTO’S KOMMENTARER

Stk. 5

Aftalens opsigelse og eventuelle bort- fald er uden virkning for de ansæt- telseskontrakter, der er indgået i hen- hold til rammeaftalen.

København den 27. april 2004 For KL

Xxxxx Xxxxxx / Xxxxx Xxxxxxxx

For Xxxxxxxxxxxxxxxxxx

Xxx Xxxxxx /Xxx Xxxxxxx

For Københavns Kommune

Xxx Xxxxxxx / Xxxxxxxx Xxxxxxx

For Frederiksberg Kommune

Xxxxxxx Xxxxxxxxx

For Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte

Xxxxxx Xxxxxxxxxx / Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

BILAG 1

Bilag 1: Årlig drøftelse og fastsættelse af retningslinier i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg

Ifølge rammeaftalen om socialt kapitel § 3, stk. 1 skal der ske en årlig drøftelse i det øverste medindflydelsesorgan. Aftalens § 3, stk. 1 angiver formålet med drøftelserne og § 3, stk. 2 giver eksempler på mere generelle emner, der kan indgå i debatten ved fastlæggelse af retningslinier.

De personalepolitiske bestemmelser i rammeaftalen supplerer rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse samt aftalen om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg. Bestemmelserne sikrer en drøftelse af ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Drøftelsen bør tage udgangspunkt i rammeaftalens §§ 2 og 3, herunder om forebyggelse, fastholdelse og integration. Sigtet med drøftelsen er, at skabe rummelighed på kommunale og amtskommunale arbejdspladser bl.a. ved at fastlægge retningslinier for beskæftigelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige. Medarbejderne på arbejdspladserne inddrages i videst muligt omfang ved ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne og ledige.

De konkrete elementer der kan danne udgangspunkt for drøftelsen og fastlæggelsen af retningslinier kan fx være:

• Mulighed for, at rammeaftalens elementer indgår i kommunens eller amtets samlede personalepolitik, fx sygdomspolitik, arbejdsmiljø, rekruttering mv.

• Målsætninger og visioner for kommunens/amtets efterlevelse af formålsbestemmelserne i rammeaftalen.

• Muligheder og barrierer ved implementering af aftalen, fx ved afdækning af anvendelsen af det sociale kapitel, konkrete problemer på arbejdspladserne, holdningsmæssige barrierer mv.

• Behovet for en handlingsplan for det/de kommende år på området.

• Evaluering af indsatsen på området.

• Behovet for at fastlægge procedurer for medarbejderinddragelse centralt og på arbejdspladserne.

• Informationsaktiviteter.

• Budgetspørgsmål fx puljeordninger mv.

• Generelle retningslinier vedrørende merbeskæftigelse.

• For ledige i løntilskudsjob samt andre i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats drøftes desuden.

BILAG 1

− antallet af ledige og personer med nedsat arbejdsevne, der er ansat/ aktiverede i løntilskudsjob og virksomhedspraktik,

− fordelingen på områder,

− det generelle indhold af forløb, herunder uddannelseselementer.

Ovennævnte er som anført alene forslag til mulige emner for drøftelse og fastsættelse af retnings- linier i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg.

Flere informationer om personalepolitiske tiltag i relation til rammeaftalen, sygdomspolitik mm. findes på den fælles hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.

BILAG 2

Bilag 2: Fastlæggelse af retningslinier på den enkelte arbejdsplads/institution

Såfremt det på den enkelte arbejdsplads/institution besluttes, at der kan ske ansættelse af personer med nedsat arbejdsevne eller ledige, er det hensigtsmæssigt, at ledelsen og medarbejderne drøfter retningslinier for beskæftigelse af disse.

Hensigten med drøftelsen er at fremme en fælles forståelse og holdning til ansættelse af med- arbejdere på særlige vilkår. Drøftelsen bør tage udgangspunkt i rammeaftalens § 3, stk. 1 og stk. 2.

De konkrete elementer, der kan danne udgangspunkt for drøftelsen og fastlæggelsen af retnings- linier kan fx være:

• Hvordan udmøntes de overordnede retningslinier fastsat i det øverste medindflydelses- og medbestemmelsesudvalg hos os?

• Hvilke specielle forhold skal vi tage højde for på vores arbejdsplads, når vi ansætter medarbejdere på særlige vilkår - eller ledige i løntilskudsjob mv.?

• Er der særlige arbejdsfunktioner, der med fordel kan varetages af personer ansat på særlige vilkår?

• Hvordan sikrer vi, at ledige, der ansættes med løntilskud, udfører meningsfuld beskæftigelse til forberedelse til job på ordinære vilkår, her på arbejdspladsen, i (amts)kommunen eller et andet sted?

• Hvordan sikrer vi, at en medarbejder ansat på særlige vilkår eller en ledig i løntilskudsjob mv. bliver en del af kollegaskabet på lige fod med andre på arbejdspladsen?

• Konkret jobbeskrivelse for den enkelte ansatte på særlige vilkår eller den ledige i løntilskudsjob mv.

• Hvordan modtager vi ansatte på særlige vilkår og ledige i løntilskudsjob mv., og hvordan forbereder vi kollegerne herpå – fx i form af en introduktionsplan?

• Tilknytning af kontaktperson til den ansatte på særlige vilkår eller den ledige i løntilskudsjob mv. (kontaktperson, mentor el. lign.).

• Opfølgning i ansættelsen – fx MUS-samtale, efteruddannelsesplan, muligheder for evt. efterfølgende ordinær ansættelse mv.

• Arbejdspladsens ressourcer i forhold til antallet af ansatte på særlige vilkår og ledige med løntilskud – hvad er et rimeligt forhold mellem antallet af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud?

• Påvirkes arbejdspladsens budget af ansættelse af personer på særlige vilkår eller ledige med løntilskud mv.?

• Hvordan evaluerer vi vores indsats og de enkelte ansættelser?

BILAG 3

Bilag 3:

Rammeaftale om socialt kapitel, reglerne for

medbestemmelse og

partssamarbejde

Rammeaftale om socialt kapitel, reglerne for medbestemmelse og partssamarbejde ‌

Aftalebaserede job på særlige vilkår

Fleksjob

Ansættelse med løntilskud 1

Virksomhedspraktik

Central MED-

drøftelse 2

(§ 3, stk. 1-2) Indgår i årlig drøftelse om opfyldelse af aftalens formål om forebyggelse, fastholdelse og integration gennem personalepolitiske tiltag, og herunder fastlæggelse af centrale retningslinier, fx om antal ledige og personer med nedsat arbejdsevne, der er ansat/aktiveret, fordeling på områder og indhold af forløb.

Lokal drøftelse2

(§ 4) Anbefaling om drøftelse af retningslinier ved beslutning om, at der lokalt kan ske ansættelse af medarbejdere med nedsat arbejdsevne eller ledige.

Dagpenge berettiget ledige

Revalidender

Personer med nedsat arbejdsevne der modtager førtidspension (skånejob)

Lokal forhand- ling2

(§§ 5 og 6)

Oprettelse af job forudsætter forhandling og enighed med organisation samt, at pågældende medarbejder ønsker job på særlige vilkår.

(§ 10, stk. 2) Forhandling med organisation.

(§§ 14 og 15) Forhandling med organisationen.

(§§ 14 og 17) Orientering af og forhandling med organisation.

(§§ 14 og 16) Forhandling med organisation.

(§ 19) Drøftelser forud for etablering af virksomheds praktik i mere end 13 uger.

1 I henhold til bekendtgørelsen om en aktiv beskæftigelsesindsats, skal der forud for ansættelse af personer i løntilskudsjob, herunder bl.a. kontakt- og starthjælpsmodtagere som ikke er omfattet af denne aftale, finde en lokal forhandling sted mellem arbejdsgiveren og repræsentanter for de ansatte, jf. §§ 114 og 120.

2 I centrale og lokale drøftelser om retningslinier indgår også andre tilbud efter lovgivningen. Ordningerne indgår ikke i øvrigt i rammeaftalen, men efter lovgivningen kan der gælde regler for medinddragelse/samarbejde. Se også bilag 6.

Aftalebaserede job på særlige vilkår

Fleksjob

Ansættelse med løntilskud1

Virksomhedspraktik

Dagpenge berettiget ledige

Revalidender

Personer med nedsat arbejdsevne der modtager førtidspension (skånejob)

Lokale aftaler2

(§ 6 stk. 1, 2 og 3) Aftale om løn- og ansættelsesvilkår.

Hvis oprettelse af job sker som fastholdelse af allerede ansatte, kan hidtidigt grundlag for beregning og optjening af pensionsbidrag ikke forringes.

Kopi af aftale til forhandlingsberettigede organisation.

(§ 10 stk. 1-8) Aftale om løn- og ansættelsesvilkår. Hvis oprettelse af fleksjob sker som fastholdelse af alle- rede ansatte, kan hidtidigt grundlag for beregning og optjening af pensionsbidrag ikke forringes. (§ 10 stk. 6).

Opnås der ikke enighed, fastsættes lønnen af arbejds- giveren dog mini- mum grundløn/be- gyndelsesløn.

(§ 15)

Aftale evt. om decentral anvendelse af ny løndannelse.

(§ 17)

Aftale om løn- og ansættelsesvilkår. Opnås der ikke enighed, fastsættes løn og vilkår af arbejdsgiveren jf. dog § 17.

(§ 16 )

Aftale om løn- og ansættelsesvilkår. Opnås der ikke enighed,

fastsættes løn og vilkår af arbejdsgiveren.

Ingen.

arbejdsmarkedspolitiks ikrafttræden den 1. januar 2003 kan gennemføre dette efter de hidtil gældende regler, og er ikke omfattet af denne vejledning.

BILAG 4

Bilag: 4: Beregning af løn og arbejdstid i job med løntilskud til dagpengeberettigede ledige hos offentlige arbejdsgivere 1

1. Generelt

Det er den (amts)kommunale arbejdsgiver, der i henhold til loven har ansvar for at beregne løn og arbejdstid for den ansatte. Arbejdsformidlingen giver arbejdsgiveren oplysninger om, hvilke regler der gælder ved beregning af arbejdstid og løn i job med løntilskud for ledige dagpengemodtagere, og har pligt til at give arbejdsgiveren oplysninger om den enkeltes dagpengesats til brug for beregning af løn og arbejdstid. For øvrige personer er det kommunen som rådgiver.

Beregningen kan foretages i et regneark, som er udarbejdet af KMD. Regnearket er tilgængeligt for alle på xxx.xxx.xx. I regnearket er alle de grundlæggende kendte oplysninger om lønreguleringer og dagpengestigninger mv. lagt ind.

2. Lønnen

Lønnen og eventuelle tillæg skal svare til det, der fremgår af overenskomsten for det pågældende arbejdsområde eller for tilsvarende arbejde.

Den samlede aflønning til dagpengeberettigede ledige skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge. Lønnen må dog ikke være lavere end 82 % af den maksimale dagpengesats for henholdsvis fuldtids- og deltidsforsikrede. Oprunding af arbejdstiden indebærer, at lønnen til den ledige kan overstige den individuelle dagpengesats, jf. nedenfor.

Den maksimale timeløn må efter loven højst udgøre 98,35 kr. (1.oktober 2003) (excl. ferie- godtgørelse, ferietillæg og eventuel søgnehelligdagsbetaling). Udover den maksimale timeløn ydes kun omkostningsdækkende ydelser, arbejdstidsbestemte tillæg, arbejdsbestemte tillæg, der ikke er en fast påregnelig del af lønnen, samt arbejdsgiverens bidrag til en overenskomstmæssig pensionsordning. Den gennemsnitlige timeløn kan dog ligge over timelønsloftet på ansættelses- tidspunktet.

Lønnen fastsættes på baggrund af et gennemsnit af timelønnen i hele ansættelsesperioden. Timelønssatsen vægtes i forhold til, hvor meget den enkelte periode med en given sats udgør af den samlede ansættelsesperiode. Ved fastsættelse af lønnen skal der på ansættelsestidspunktet tages højde for kendte reguleringer i ansættelsesperioden. Den gennemsnitlige timeløn forhøjes kun, hvis der sker reguleringer i den individuelle dagpengesats i ansættelsesperioden. Der skal dog foretages en helt ny beregning af løn og arbejdstid ved væsentlige ændringer af forudsætningerne – fx hvis arbejdet omlægges fra dagarbejde til fast natarbejde eller lignende. Hvis der er tale om en sådan væsentlig ændring skal ændringen varsles med den pågældendes individuelle opsigelsesvarsel, og der skal laves et nyt ansættelsesbrev eller et tillæg til ansættelsesbrevet.

1. Ledige som har fået tilsagn om jobtræning eller er påbegyndt et tilbud inden ændring af lov om en aktiv

BILAG 4

Den lovgivningsmæssige fastsatte maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med reguleringsprocenten for henholdsvis (amts)kommuner og staten. Arbejdsmarkedsstyrelsen udmelder ændringer i satsen for timelønsloftet.

Timelønsloftet udgør:

• 98,35 kr. pr. 1.10.2003.

• 99,99 kr. pr. 1.4.2004

• 100,46 kr. pr. 1.8.2004

• 101,01 kr. pr. 1.10.2004

Den overenskomstmæssige timeløn for det kommunale ansættelsesområde kan ses i bilagene til aftalen om lønninger for kommunalt ansatte samt tilsvarende aftaler på de øvrige kommunale arbejdsgiverområder. For Amtsrådsforeningens ansættelsesområde kan timelønnen findes i Amtsrådsforeningens personalepolitiske vejledning. Endvidere kan timelønnen ses på KTO’s hjemmeside xxx.xxx.xx. For så vidt angår årlige tillæg til lønnen beregnes disse med udgangspunkt i grundbeløb pr. 31.3.2000 tillagt følgende procentreguleringer:

• 1,092675 % pr. 1.10.2003

• 1,109523 % pr. 1.4.2004

• 1,120038 % pr. 1.8.2004

• 1,124454 % pr. 1.10.2004

På baggrund af kendte reguleringer i ansættelsesperioden udregnes en gennemsnitlig timeløn for ansættelsesperioden. Udregningen sker efter følgende formel:

Gennemsnitlig timeløn i ansættelsesperioden = (timeløn 1 x antal mdr.) + (timeløn 2 x antal mdr.) + evt. flere

antal måneder ansættelsesperioden varer

Ledige under 25 år, som har ret til andre tilbud end uddannelse kan komme i job med løntilskud på samme løn- og arbejdsvilkår som ledige over 25 år.

3. Arbejdstiden

Eventuelle arbejdstidsbestemte tillæg og ikke fast påregnelige tillæg omregnes til et gennemsnitligt tillæg i ansættelsesperioden.

Arbejdstiden fastsættes ved ansættelsens start og rundes op til nærmeste hele antal timer på ugebasis. Arbejdstiden fastsættes på ansættelsestidspunktet og er den samme i hele ansættelsesperioden. Det vil sige, at der ikke længere skal foretages reguleringer i arbejdstiden ved ændringer af dagpengesatsen, den overenskomstmæssige timeløn og det lovfastsatte timelønsloft.

BILAG 4

Beregning af arbejdstiden sker efter følgende formel:

Ugentlig arbejdstid (oprundes)=(individuelle dagpenge pr uge (dog mindst 82 pct. af max)+arbejdsmarkedsbidrag (8 %)

Gennemsnitlige timeløn + evt. gennemsnitlige tillæg

I beregningen af arbejdstiden tages højde for kendte lønreguleringer i den afgrænsede ansættelses- periode, jf. pkt. 2.

Hvis det lovfastsatte timelønsloft ikke er udmeldt af Arbejdsmarkedsstyrelsen for hele den pågældendes ansættelsesperiode tages udgangspunkt i det kendte timelønsloft, som reguleres med de kendte reguleringer fra KTO-forliget.

Der skal ikke ske en ny beregning af løn og arbejdstid, hvis den ledige ophører i job med løntilskud før forventet.

4. Ansættelse af personer med kontanthjælp eller starthjælp i løntilskudsjob

Ovenstående beregning anvendes også ved ansættelse af personer med kontanthjælp eller starthjælp i et løntilskudsjob. Lønnen til disse personer skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle hjælp efter lov om en aktiv socialpolitik, dog mindst 82 pct. af højeste dagpengesats. Den ansattes bopælskommune har pligt til at oplyse om den individuelle hjælp.

5. Klageadgang

I henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats kan en klage over den (amts)kommunale arbejdsgivers beregninger for dagpengeberettigede ledige inden 4 uger indbringes for arbejdsformidlingen af den, som afgørelsen vedrører. Klage over den (amts)kommunale arbejdsgivers beregninger for personer med kontanthjælp eller starthjælp, der ansættes i et løntilskudsjob, kan inden 4 uger indbringes for kommunen af den, som afgørelsen vedrører.

Eksempler på beregning af løn og arbejdstid

Eksempel 1:

En ledig ansættes i Københavns Amt fra den 1.11.2003 – 30.9.2004.

• Ansættelsen sker på løntrin 22 + 364,23 kr. pr. måned (1.10.2003) (4.000 kr. pr. år pr. 31.3.00) efter overenskomsten mellem Socialpædagogernes Landsforbund og Amtsrådsforeningen. Timelønnen udgør 124,69 kr. + 2,27 kr. = 126,96 kr. pr. time (1.10.2003).

BILAG 4

• Lønnen pr. time rammer på ansættelsestidspunktet det maksimale timelønsloft på: 98,35 kr. (pr. 1.10.2003). Den ugentlige dagpengesats var: 3.115 kr. (pr. 1.1.2003), satsen ændres pr. 1.1.2004 til 3.205 kr.

• Udover timelønsloftet ydes den pågældende et arbejdstidsbestemt tillæg på 15.400 kr. pr. år (pr. 31.3.00). Tillægget reguleres med de kendte reguleringer i KTO-forliget.

Den gennemsnitlige timeløn i ansættelsesperioden udregnes på følgende måde:

1.11.03 – 31.3.04: 98,35 kr. x 5 mdr. = 491,75 kr.

1.04.04 – 31.7.04: 99,99 kr. x 4 mdr. = 399,96 kr.

1.08.04 – 30.9.04: 100,46 kr. x 2 mdr. = 200,92 kr.

Sum 1092,63 kr. Gennemsnitlige timeløn (1092,63/11) 99,33 kr.

Det gennemsnitlige arbejdstidsbestemte tillæg udregnes på følgende måde: 1.11.03 – 31.3.04: ((15.400 kr. x 1,092675) : 1924) x 5 mdr. = 43,73 kr.

1.04.04 – 31.7.04: ((15.400 kr. x 1,109523) : 1924) x 4 mdr. = 35,52 kr.

1.08.04 – 30.9.04: ((15.400 kr. x 1,120038) : 1924) x 2 mdr. = 17,93 kr.

Sum 97,18 kr.

Gennemsnitlig arbejdstidstillæg pr. time. (97,18/11) 8,83 kr.

Beregning af arbejdstiden:

3115 / 0,92 = 31,30 timer pr. uge. Denne rundes herefter op til 32 timer pr. uge. 99,33 kr. + 8,83 kr.

I hele 2003 skal den ledige arbejde 32 timer pr. uge til 108,16 kr. pr. time (99,33 kr. + 8,83 kr.). Pr.

1. januar 2004 hæves dagpengesatsen til 3205 kr. pr. uge. Arbejdstiden reguleres ikke. Timelønnen i 2004 er herefter:

3205 x 108,16 kr. = 111,29 kr. pr. time i 2004

3115

Eksempel 2:

En ledig ansættes i Odense kommune 1.1.2004 – 30.11.2004.

• Ansættelsen sker på løntrin 9 efter overenskomsten mellem SID og KL vedrørende specialarbejdere. Timelønnen udgør 97,98 kr. pr. time (pr. 1.10.2003) i områdetillægsgruppe 1.

• Lønnen pr. time ligger på ansættelsestidspunktet under det maksimale timelønsloft på: 98,35 kr. (pr. 1.10.2003)

• Personen får en individuel dagpengesats på 2.900 kr. pr. uge

Den gennemsnitlige timeløn i ansættelsesperioden udregnes på følgende måde:

BILAG 4

1.1.04 – 31.3.04: 97,98 kr. x 3 mdr. = 293,94 kr.

1.4.04 – 31.7.04: 99,47 kr. x 4 mdr. = 397,88 kr.

1.8.04 – 30.9.04: 100,39 kr. x 2 mdr. = 200,78 kr.

1.10.04 – 30.11.04: 100,78 kr. x 2 mdr. = 201,56 kr.

Sum 1094,16 kr. Gennemsnitlige timeløn: (1094,16/11) 99,47 kr.

Beregning af arbejdstiden:

2900 / 0,92 = 31,69 timer pr. uge. Denne rundes herefter op til 32 timer pr. uge.

99,47

I 2004 skal den ledige arbejde 32 timer pr. uge til 99,47 kr. pr. time.

BILAG 5

Bilag 5: Model for pensionsberegning for dagpengeberettigede ledige samt for personer på kontanthjælp, starthjælp eller introduktionsydelse i løntilskudsjob efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Pensionsindbetaling:

Pension beregnes af den sædvanlige pensionsgivende månedsløn (inkl. evt. kvalifikations-, funktions- eller resultatløn), tillagt månedlig pension af pensionsgivende tillæg.

Pensionsindbetalingen beregnes af det timetal, der er udregnet for pågældende efter bilag 4.

Vær opmærksom på, at pensionsindbetalingen skal reguleres såvel ved regulering af timetallet, som når den ansatte efter overenskomsten opnår obligatoriske lønstigninger, fx efter en vis ansættelsestid, eller ved indgåelse af lokale lønaftaler omfattende de pågældende.

BILAG 6

Bilag 6:

Ordninger rettet mod

personer med nedsat arbejdsevne samt ledige

Ordninger rettet mod personer med nedsat arbejdsevne samt ledige

Personer som er omfattet af de forskellige ordninger i henhold til socialt kapitel, lov om aktiv beskæftigelsesindsats, lov om en aktiv socialpolitik mv.

Nr. 1 Dagpengeberettigede ledige

Nr. 2 Ledige arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere

Nr. 3 Ledige ikke arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere Nr. 4 Revalidender

Nr. 5 Sygedagpengemodtagere

Nr. 6 Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der får førtidspension (skånejob)

Nr. 7 Personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke får førtidspension (fleksjob)

Nr. 8 Nyuddannede personer med et handicap, der har gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed mv. Nr. 9 Flygtninge og indvandrere, der er berettiget til introduktionsydelse

Nr. 10 Personer ansat i aftalebaserede job på særlige vilkår uden løntilskud (I nedenstående skema refereres til ovenstående grupper)

Personer med nedsat arbejdsevne
	Aftalebaserede job	Løntilskudsjob		Fleksjob	Virksomhedspraktik	Delvis uarbejdsdygtig
Målgrupper	Personer med	Revalidender	Personer med	Personer med	Revalidender (nr. 4)	Delvis uarbejdsdygtige
	nedsat arbejdsevne	(nr. 4)	varige begræns-	varige begræns-	Sygedagpengemodtage
	som er ansat i		ninger i arbejds-	ninger i arbejds-	re (nr. 5) Fleksjob på
	aftalebaserede job		evnen, der mod-	evnen, der ikke får	ledighedsydelse og
	på særlige vilkår		tager førtidspen-	førtidspension.	særlige ydelser (nr. 7)
	(nr. 10)		sion. (Skånejob)	Fleksjob (nr. 7)
			(nr. 6)
Formål	Give mulighed for at	Oplæring og	At fastholde eller	At fastholde eller	Afdække eller optræne	At fastholde eller ansætte
	personer med nedsat	genoptræning af	opnå beskæftig-	opnå beskæftigelse	personens faglige,	personer som på grund af
	arbejdsevne kan	faglige, sociale	else for personer	for personer med	sociale eller sproglige	sygdom er delvist
	fastholdes eller opnå	eller sproglige	med varig nedsat	varig nedsat	kompetencer samt at	uarbejdsdygtige.
	tilknytning til	kompetencer.	arbejdsevne, der	arbejdsevne, der	afklare beskæftigelses-
	arbejdsmarkedet		modtager førtids-	ikke modtager	mål.
	gennem ansættelse		pension.	førtidspension.
	på særlige vilkår.

Personer med nedsat arbejdsevne
	Aftalebaserede job	Løntilskudsjob		Fleksjob	Virksomhedspraktik	Delvis uarbejdsdygtig
Målgrupper	Personer med nedsat arbejdsevne som er ansat i aftalebaserede job på særlige vilkår (nr. 10)	Revalidender (nr. 4)	Personer med varige begræns- ninger i arbejds- evnen, der mod- tager førtidspen- sion. (Skånejob) (nr. 6)	Personer med varige begræns- ninger i arbejds- evnen, der ikke får førtidspension. Fleksjob (nr. 7)	Revalidender (nr. 4) Sygedagpengemodtage re (nr. 5) Fleksjob på ledighedsydelse og særlige ydelser (nr. 7)	Delvis uarbejdsdygtige
Løn og ansættelses- vilkår	Aftales lokalt mellem arbejds- giveren og (lokale) repræsentanter for den for- handlingsberettigede organisation. Mulighed for at fravige overens- komster og aftaler mht. løn- og ansæt- telsesvilkår. Allerede ansatte bevarer ved overgang til aftale- baseret job inden for kommunen/amtet optjening og bereg- ning af pensions- bidrag svarende til hidtidige løn og beskæftigelsesgrad.	Lønnen skal som minimum svare til den mindste overenskomstmæs sige løn på det aktuelle ansæt- telsesområde. Arbejdsvilkårene skal svare til de overenskomstmæs sige.	Løn- og ansæt- telsesvilkår, herunder arbejds- tiden aftales mellem arbejds- giveren og per- sonen i sam- arbejde med de faglige organi- sationer. Overenskomster og aftaler kan fraviges.	Aftales lokalt mellem arbejds- giveren og (lokale)- repræsentanter for den forhandlings- berettigede organi- sation. Udgangs- punktet er overens- komsten. Der kan ikke, med mindre dette aftales, betales mindre end grundløn /begyndelsesløn. Allerede ansatte bevarer ved over- gang til fleksjob inden for (amts)- kommunen optje- ning og beregning af pensionsbidrag svarende til hid- tidige løn og be- skæftigelsesgrad. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud har været afprøvet.	Der udbetales ikke løn. Den enkelte oppebærer hidtidig individuel hjælp. Personer i virksomheds- praktik er i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til lov eller ved kollek- tiv overenskomst mv. Personerne er dog omfattet af arbejds- miljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.	Delvist fravær ændrer ikke eksisterende løn- og ansæt- telsesvilkår.

Personer med nedsat arbejdsevne
	Aftalebaserede job	Løntilskudsjob		Fleksjob	Virksomhedspraktik	Delvis uarbejdsdygtig
Målgrupper	Personer med nedsat arbejdsevne som er ansat i aftalebaserede job på særlige vilkår (nr. 10)	Revalidender (nr. 4)	Personer med varige begræns- ninger i arbejds- evnen, der mod- tager førtidspen- sion. (Skånejob) (nr. 6)	Personer med varige begræns- ninger i arbejds- evnen, der ikke får førtidspension. Fleksjob (nr. 7)	Revalidender (nr. 4) Sygedagpengemodtage re (nr. 5) Fleksjob på ledighedsydelse og særlige ydelser (nr. 7)	Delvis uarbejdsdygtige
Varighed	Ingen tidsbegrænsning.	Tilbud om ansættelse kan gives udover et år.	Ingen tidsbegrænsning.	Ingen tidsbegrænsning.	Revalidender: Op til 13 uger. Hvis jobplan kan varigheden fastsættes efter konkret individuel vurdering. Sygedagpengemodtag- ere: Op til 13 uger. Fleksjob på ledighedsydelse mv.: Op til 13 uger.	Ophører ved udbetaling af dagpenge eller løn i mere end 52 uger i de 18 forudgående kalender- måneder. Loven indeholder i særlige tilfælde mulighed for forlængelse.
Løntilskud (pr. 1. januar 2003)	Der gives ikke tilskud.	Løntilskuddet kan højst udgøre 100 kr. pr. time. Valg af løntilskudssats sker ud fra en konkret vurdering af personens arbejdsevne.	Tilskuddet udgør 20 kr. pr. time. I særlige tilfælde 35 kr. pr. time.	Bopælskommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet kan ikke overstige hhv. 1/2 eller 2/3 af den mindste overens- komstmæssige løn. Tilskuddet er afhængig af graden af nedsat arbejds- evne.	Der gives ikke tilskud.	Bopælskommunen yder sygedagpenge/refusion efter sygedagpengelovens almindelige regler for den tid, hvor den ansatte er fraværende.

Personer med nedsat arbejdsevne
	Aftalebaserede job	Løntilskudsjob		Fleksjob	Virksomhedspraktik	Delvis uarbejdsdygtig
Målgrupper	Personer med nedsat arbejdsevne som er ansat i aftalebaserede job på særlige vilkår (nr. 10)	Revalidender (nr. 4)	Personer med varige begræns- ninger i arbejds- evnen, der mod- tager førtidspen- sion. (Skånejob) (nr. 6)	Personer med varige begræns- ninger i arbejds- evnen, der ikke får førtidspension. Fleksjob (nr. 7)	Revalidender (nr. 4) Sygedagpengemodtage re (nr. 5) Fleksjob på ledighedsydelse og særlige ydelser (nr. 7)	Delvis uarbejdsdygtige
Særlige bestemmelser	Kopi af aftale sendes til den forhandlings- berettigede organisa- tion. Ret til genforhand- ling med henblik på ordinær beskæftig- else, hvis forudsæt- ninger ændres.	Ved ansættelsen skal arbejdsgiveren og lokale repræsentanter for den forhandlingsberettige organisation forhandle om: a. Formålet med ansættelsen. b. Tilrettelæggelsen af forløbet, herunder jobbeskrivelse og uddannelseselementer. c. Et særligt introduktionsbehov, herunder en evt. mentorordning. d. Opkvalificeringsbehov og/eller behov for opfølgning. e. Antallet af ansatte med løntilskud. Af arbejdsgiverens tilbud til AF eller kommunen skal det fremgå, at de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive overfor at medvirke til opfyldelsen af formålet med ansættelsen.		Bopælskommunen træffer beslutning og tilbyder fleksjob i samråd med arbejdsgiveren, personen samt de faglige organisa- tioner. I flg. lov om en aktiv beskæftigelses- indsats har bopæls- kommunen pligt til at tilbyde fleksjob på fuld tid. Fuld løn kan ydes svarende til fuld tid, uanset om den faktiske arbejds- tid er nedsat som følge af nedsat arbejdsevne.	Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal arbejdsgiveren og (lokale) repræsentanter for den forhandlings- berettige organisation have drøftet, hvorledes tilbuddet tilrettelægges. Af arbejdsgiverens tilbud til kommunen om at etablere virksomhedspraktik, skal det fremgå at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen.	For personer med kroniske lidelser eller udsigt til et behandlingsforløb, der medfører omfattende fravær kan der indgås en ”§ 28-aftale”, der giver arbejdsgiveren adgang til dagpengerefusion.

Personer med nedsat arbejdsevne
	Aftalebaserede job	Løntilskudsjob		Fleksjob	Virksomhedspraktik	Delvis uarbejdsdygtig
Målgrupper	Personer med	Revalidender	Personer med	Personer med	Revalidender (nr. 4)	Delvis uarbejdsdygtige
	nedsat arbejdsevne	(nr. 4)	varige begræns-	varige begræns-	Sygedagpengemodtage
	som er ansat i		ninger i arbejds-	ninger i arbejds-	re (nr. 5) Fleksjob på
	aftalebaserede job		evnen, der mod-	evnen, der ikke får	ledighedsydelse og
	på særlige vilkår		tager førtidspen-	førtidspension.	særlige ydelser (nr. 7)
	(nr. 10)		sion. (Skånejob)	Fleksjob (nr. 7)
			(nr. 6)
			Medlemskab af A-	Medlemskab af A-
			kasse kan ikke	kasse kan ikke
			opretholdes.	opretholdes. I stedet
			Personen mod-	for dagpenge og
			tager fortsat før-	efterløn kan
			tidspension under	personen modtage
			ansættelsen.	ledigheds- og
				fleksydelse.
Merbeskæft- igelseskrav	Der er ikke krav om merbeskæftigelse.				Under tilbuddet kan personen varetage arbejdsfunktioner, der ellers ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.	Der er ikke krav om merbeskæftigelse.
Merbeskæft- igelseskrav		Rimeligt forhold mellem ansatte uden løntilskud og personer med løntilskud.				Der er ikke krav om merbeskæftigelse.
					Rimeligt forhold mellem ansatte med og uden tilskud.
Hjemmels-	Rammeaftale om	Rammeaftale om		Rammeaftale om	Rammeaftale om	Rammeaftale om socialt	Lov om dagpenge ved
grundlag	socialt kapitel.	socialt kapitel, lov		socialt kapitel og	socialt kapitel, lov	kapitel og lov om en	sygdom og fødsel § 5, stk.
		om en aktiv be-		lov om en aktiv	om en aktiv be-	aktiv beskæftigelses-	2.
		skæftigelsesindsats		beskæftigelses-	skæftigelsesindsats	indsats.
		og lov om en aktiv		indsats.	samt lov om
		socialpolitik.			fleksydelse.

Ledige
	Løntilskudsjob 1 1					Virksomhedspraktik
Målgrupper	Dagpengeberetti gede ledige (nr. 1)	Ledige arbejdsparate kontant- og starthjælps- modtagere (nr. 2)	Ledige ikke arbejdsparate	Flygtninge og indvandrere, der	Nyuddannede personer med et handicap (nr. 8)	Dagpengeberettigede ledige (nr. 1) Ledige arbejdsparate kontant- og
			kontant- og starthjælps- modtagere (nr. 3)	modtager intro- duktionsydelse (nr. 9)		starthjælpsmodtagere (nr. 2) Ledige ikke arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (nr. 3) Flygtninge og indvandrere, der modtager introduktionsydelse ( nr. 9)
Formål	Med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer.			Med henblik på varig beskæfti- gelse og helt eller delvis selvforsørgelse.	Med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet.	At afdække eller optræne personers faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.
Løn og an- sættelses- vilkår	Løn- og ansættelsesvilkår skal være overenskomstmæssige. Personer med løntilskud er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for lønmodtagere.					Der udbetales ikke løn. Den enkelte oppebærer hidtidige individuel hjælp.
	Lønnen skal efter fradrag af ar- bejdsmarkeds- bidrag ligge på niveau med per- sonens individu- elle dagpenge, dog mindst 82 pct. af max. dag- penge.	Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau		Lønnen skal efter fradrag af arbejdsmarkeds- bidrag ligge på niveau med introduktionsydel sen, dog mindst 82 pct. af max. dagpenge.		Personer i virksomhedspraktik er i henhold til lov om en aktiv beskæftigelsesindsats ikke
		med personens samlede individuelle hjælp, dog mindst 82 pct. af max. dagpenge.				omfattet af de for lønmodtagere gældende regler fastsat i henhold til lov eller ved kollektiv overenskomst mv. Personerne er dog omfattet af arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.
	Lønnen må dog højst udgøre 98,35 kr. pr. time (1.10. 2003) eksklusiv ferie- penge mv. Mht. arbejdstiden henvises til bilag 4.

1 Af § 2, stk. 3 i Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg samt § 11, stk. 3 i MED-rammeaftalen fremgår det, at tillidsrepræsentanten ved forestående ansættelser og afskedigelser inden for det område og den gruppe, han/hun repræsenterer, holdes bedst muligt orienteret. Dette indebærer, at alle oplysninger af interesse for tillidsrepræsentantens varetagelse af sin funktion i forbindelse med ansættelser og afskedigelser uopfordret skal tilgå tillidsrepræsentanten.

Af § 2, stk. 4 i Aftale om tillidsrepræsentanter, samarbejde og samarbejdsudvalg samt § 11, stk. 4 i MED-rammeaftalen fremgår det, at tillidsrepræsentanten skal have mulighed for at få alle relevante oplysninger om løn- og ansættelsesforhold for de personer, som pågældende repræsenterer, herunder en liste over de ansatte. Såfremt de relevante oplysninger ikke automatisk tilgår tillidsrepræsentanten, skal oplysningerne udleveres på tillidsrepræsentantens begæring.

Ledige
	Løntilskudsjob 11					Virksomhedspraktik
Målgrupper	Dagpengeberettigede ledige (nr. 1)	Ledige arbejds- parate kon- tant- og starthjælps- modtagere (nr. 2)	Ledige ikke arbejds- parate kontant- og starthjælps- modtagere (nr. 3)	Flygtninge og indvandrere, der modtager introduktions- ydelse (nr. 9)	Nyuddannede personer med et handicap (nr. 8)	Dagpengeberettigede ledige (nr. 1) Ledige arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (nr. 2) Ledige ikke arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (nr. 3) Flygtninge og indvandrere, der modtager introduktionsydelse ( nr. 9)
Varighed	Maksimalt 1 år.					Dagpengeberettigede ledige: 4 uger. Ledige arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere: 4 uger, 13 uger (hvis ingen erhvervserfaring, har langvarig
Varighed	Maksimalt 1 år.					ledighed mv.), 26 uger + forlængelse (efter en konkret individuel vurdering). Ledige ikke arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere: 13 uger, 26 uger + forlængelse (efter en konkret individuel vurdering). Flygtninge og indvandrere: 4 uger (ikke problemer udover ledighed), 13 uger (hvis ingen erhvervserfaring, har langvarig ledighed mv.), 26 uger + forlængelse (efter konkret individuel vurdering).
Løntilskud (pr. 1. januar 2003)	Tilskuddet udgør 100 kr. pr. time.	Tilskuddet kan højst udgøre 55,77 kr. pr. time.			Tilskuddet kan højst udgøre 100 kr. pr. time.	Der gives ikke tilskud.
Særlige bestemmelser	Ved ansættelsen skal arbejdsgiveren og lokale repræsentanter for den forhandlingsberettige organisation forhandle om: 1. Formålet med ansættelsen.	Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelse have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomheden. Af arbejdsgiverens tilbud til AF eller kommunen skal det fremgå, at de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive overfor at medvirke til opfyldelsen af formålet med ansættelsen.				Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal arbejdsgiveren og (lokale) repræsentanter for den forhand- lingsberettigede organisation have drøftet, hvorledes tilbuddet tilrettelægges.

Ledige
	Løntilskudsjob 11					Virksomhedspraktik
Målgrupper	Dagpengeberettigede ledige (nr. 1)	Ledige arbejds- parate kon- tant- og starthjælps- modtagere (nr. 2)	Ledige ikke arbejds- parate kontant- og starthjælps- modtagere (nr. 3)	Flygtninge og indvandrere, der modtager introduktions- ydelse (nr. 9)	Nyuddannede personer med et handicap (nr. 8)	Dagpengeberettigede ledige (nr. 1) Ledige arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (nr. 2) Ledige ikke arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (nr. 3) Flygtninge og indvandrere, der modtager introduktionsydelse ( nr. 9)
	2. Tilrettelæggelsen af forløbet, herunder jobbeskrivelse og uddannelseselementer.					Af arbejdsgiverens tilbud til kommunen om at etablere virksomhedspraktik, skal det fremgå at repræsentanter for de ansatte er blevet hørt om ansøgningen.
	3. Et særligt introduktions- behov, herunder en evt. mentorordning. 4. Opkvalificeringsbehov og/eller behov for opfølg- ning. 5. Antallet af ansatte med løntilskud. 6. Merbeskæftigelsesforudsæt- ninger. Af arbejdsgiverens tilbud til AF eller kommunen skal det fremgå, at de ansatte er blevet hørt om ansøgningen, og om de ansatte er positive overfor at medvirke til opfyldelsen af formålet med ansættelsen.
Merbeskæf- tigelseskrav	Ansættelse skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte.				Der er ikke krav om mer- beskæftigelse.	Under tilbuddet kan personen varetage arbejdsfunktioner, der ellers ville blive udført som almindeligt lønnet arbejde.

Ledige
	Løntilskudsjob 11					Virksomhedspraktik
Målgrupper	Dagpengeberettigede ledige (nr. 1)	Ledige arbejds- parate kon- tant- og starthjælps- modtagere (nr. 2)	Ledige ikke arbejds- parate kontant- og starthjælps- modtagere (nr. 3)	Flygtninge og indvandrere, der modtager introduktions- ydelse (nr. 9)	Nyuddannede personer med et handicap (nr. 8)	Dagpengeberettigede ledige (nr. 1) Ledige arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (nr. 2) Ledige ikke arbejdsparate kontant- og starthjælpsmodtagere (nr. 3) Flygtninge og indvandrere, der modtager introduktionsydelse ( nr. 9)
	Merbeskæftigelsesforudsæt- ningerne skal drøftes mellem arbejdsgiveren og (lokale) repræsentanter for den forhandlingsberettigede organisation	Der er krav om medarbejderinddragelse ved vurderingen af merbeskæftigelseskravet.				Rimeligt forhold mellem ansatte og personer i virksomhedspraktik.
	Det skal fremgå af arbejdsgivers tilbud til AF eller kommunen, at der er enighed om at merbeskæftigelseskravet er opfyldt.
	Rimeligt forhold mellem ansatte uden løntilskud og personer med løntilskud.
Hjemmels- grundlag	Lov om en aktiv beskæftigel- sesindsats og rammeaftale om socialt kapitel.	Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.		Integration- loven.	Lov om en aktiv beskæftigelses- indsats og lov om kompensa- tion til handi- cappede i er- hverv mv.	Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og integrationsloven.

BILAG 7

Bilag 7: Protokollat til rammeaftale om socialt kapitel om pensionsforhold for ansatte i fleksjob

Personer, som ved ansættelse i fleksjob allerede er omfattet af en pensionsordning, der er oprettet som led i et ansættelsesforhold, kan få pensionsbidrag indbetalt til den pensionsordning, der sidst er foretaget indbetaling til.

Til personer, som forud for ansættelse i fleksjob ikke har været omfattet af en pensionsordning oprettet som led i et ansættelsesforhold, eller personer som ikke ønsker at anvende ordningen i pkt. 1, indbetales pensionsbidrag til overenskomstens pensionsordning.

Protokollatet træder i kraft 1. juli 2003. Hvis der mellem kommunen/amtet og den ansatte i fleksjob er enighed herom, kan dette protokollat også finde anvendelse for ansatte i fleksjob før 1. juli 2003.

Protokollatet kan opsiges til ophør med 3 måneders varsel til en 31. marts dog tidligst til den 31. marts 2005. Opsigelse skal ske skriftligt.

København, den 21. juli 2003 For KL

Xxxxx Xxxxxx / Xxxx Xxxxxx

For Amtsrådsforeningen Xxxxx X. Xxxxxx / Xxx Xxxxxxx

For Københavns Kommune

Xxx Xxxxxxx / Xxxxxxxx Xxxxxxx

For Frederiksberg Kommune Xxxx Xxxxx / Xxxxxxx Xxxxxxxxx

For Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte Xxxxxx Xxxxxxxxxx / Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx

BILAG 8

Bilag 8: Uddrag af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats LOV nr 419 af 10/06/2003 (Gældende)

Oversigt (indholdsfortegnelse)

• Afsnit I - Formål, målgrupper m.v.

o Kapitel 1 - Formål

o Kapitel 2 - Målgrupper, ansvar m.v.

• Afsnit II - Indsatsen over for arbejds- og uddannelsessøgende

o Kapitel 3 - Arbejdsformidlingens og kommunens formidlingsindsats

o Kapitel 4 - Information og vejledning hos arbejdsformidlingen og

o Kapitel 5 - Tilmelding til arbejdsformidlingen

o Kapitel 6 - Formidlingsrelevante oplysninger (cv)

• Afsnit III - Individuelt kontaktforløb

o Kapitel 7 - Fastlæggelse af det individuelle kontaktforløb

• Afsnit IV - Tilbud m.v.

o Kapitel 8 - Tilbudsmuligheder

o Kapitel 9 - Jobplan

o Kapitel 10 - Vejledning og opkvalificering

o Kapitel 11 - Virksomhedspraktik

o Kapitel 12 - Ansættelse med løntilskud

o Kapitel 13 - Fleksjob m.v.

• Afsnit V - Tillægsydelser

o Kapitel 14 - Tilskud til udgifter til hjælpemidler og

o Kapitel 15 - Befordringsgodtgørelse m.v.

• Afsnit VI - Ret og pligt til tilbud

o Kapitel 16 - Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager

o Kapitel 17 - Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager

• Afsnit VII - Indsatsen over for beskæftigede

o Kapitel 18 - Jobrotation

• Afsnit VIII - Øvrige bestemmelser

o Kapitel 19 - Underretninger m.v.

o Kapitel 20 - Udbetaling af ydelser, refusion, tilsyn, regnskab,

o Kapitel 21 - Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension

o Kapitel 22 - Forsøg

o Kapitel 23 - Finansiering i relation til kommunerne

• Afsnit IX - Klageadgang, ikrafttræden m.v.

o Kapitel 24 - Klageadgang

o Kapitel 25 - Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats

(Kap. 1, 2,8, 9, 10, 11, 12, 13, 14, 15, 16, 17, 18, 19, 20, 21, 22 og 23 vedlagt)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

BILAG 8

Afsnit I

Formål, målgrupper m.v.

Kapitel 1

Formål

§ 1. Formålet med denne lov er at bidrage til et velfungerende arbejdsmarked ved at

1) bistå arbejdssøgende med at få arbejde,

2) give service til private og offentlige arbejdsgivere, der søger arbejdskraft, eller som vil

fastholde ansatte i beskæftigelse,

3) bistå kontant- og starthjælpsmodtagere og ledige dagpengemodtagere til så hurtigt og effektivt

som muligt at komme i beskæftigelse, således at de kan forsørge sig selv og deres familie, og

4) støtte personer, der på grund begrænsninger i arbejdsevnen har særlige behov for hjælp til at få arbejde.

Kapitel 2

Målgrupper, ansvar m.v.

§ 2. Målgrupper efter afsnit III-VII i denne lov er:

1) Ledige, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

2) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik alene på

grund af ledighed,

3) personer, der modtager kontanthjælp eller starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik ikke alene

på grund af ledighed,

4) personer med begrænsninger i arbejdsevnen, som er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv

socialpolitik, bortset fra personer, der er omfattet af nr. 5,

5) personer, der modtager dagpenge under sygdom efter lov om dagpenge ved sygdom eller

fødsel, og som, jf. kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik, skal have et tilbud som led i afklaring af

den enkeltes arbejdsevne,

6) personer under 65 år – personer født den 1. juli 1939 eller tidligere dog 67 år – med varige

begrænsninger i arbejdsevnen, der modtager førtidspension efter lov om social pension, og som

ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på nedsat tid på normale vilkår på

arbejdsmarkedet,

7) personer med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der ikke modtager førtidspension efter lov

om social pension, og som ikke er i stand til at fastholde eller opnå beskæftigelse på normale vilkår

på arbejdsmarkedet, og

8) personer med handicap, jf. lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., der har

gennemført en uddannelse af mindst 18 måneders varighed, som kan berettige til optagelse i en

arbejdsløshedskasse, og som ikke har opnået ansættelse efter op til 2 år efter uddannelsens

afslutning, og som mangler erhvervserfaring inden for det arbejdsområde, som uddannelsen

kvalificerer til.

§ 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, gælder kapitel 7 om det individuelle kontaktforløb, kapitel 9 om jobplan, kapitel 10-12 om tilbud, kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning og

kapitel 15 om befordringsgodtgørelse m.v. samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, er tillige omfattet af kapitel 16 og 17 om ret og pligt til tilbud.

BILAG 8

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 5, gælder kapitel 10 og 11 om tilbud, kapitel 14 om

hjælpemidler og mentorordning og kapitel 15 om befordringsgodtgørelse m.v. samt § 99 om

opkvalificering ved ansættelse.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 6 og 8, gælder kapitel 12 om tilbud om ansættelse med løntilskud og kapitel 14 om hjælpemidler og mentorordning samt § 99 om opkvalificering ved ansættelse.

Stk. 4. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, gælder kapitel 13 om fleksjob m.v. For personer, der modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv

socialpolitik, gælder tillige kapitel 10 og 11 om tilbud samt §§ 76 og 77 om hjælpemidler.

Stk. 5. Arbejdsformidlingen varetager beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 1, jf. kapitel 2 i lov om ansvaret for og styringen af beskæftigelsesindsatsen. Kommunen

varetager beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-7, jf. kapitel 3 i

samme lov. Beskæftigelsesindsatsen over for personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, varetages af

arbejdsformidlingen, hvis personen er medlem af en arbejdsløshedskasse, og af kommunen, hvis

personen ikke er medlem af en arbejdsløshedskasse.

§ 4. Opgørelse af sammenlagt ledighed efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1,

foretages i henhold til lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af en sammenhængende periode med kontanthjælp eller starthjælp efter denne lov for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3.

Afsnit IV

Tilbud m.v.

Kapitel 8

Tilbudsmuligheder

§ 22. Arbejdsformidlingen og kommunen kan give tilbud om følgende:

1) Vejledning og opkvalificering, jf. kapitel 10,

2) virksomhedspraktik, jf. kapitel 11, og

3) ansættelse med løntilskud, jf. kapitel 12.

Stk. 2. Tilbud kan gives i henhold til en jobplan, jf. kapitel 9.

Stk. 3. Tilbud gives ud fra den enkeltes ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov

med henblik på, at personen hurtigst muligt opnår varig beskæftigelse og hel eller delvis selvforsørgelse. Tilbuddene kan gives hver for sig eller i kombination.

Stk. 4. For de i § 2, nr. 1-3 nævnte målgrupper kan tilbud efter kapitel 10 og 11 gives med henblik

på, at den enkelte opnår samfundsmæssig forståelse.

§ 23. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som får et tilbud efter kapitel 10 og 11, der har en sammenhængende varighed på 12 måneder eller mere, skal der ud over den fastlagte periode indlægges en friperiode på 1 måned, således at tilbudsperioden ikke overstiger 11 måneder inden for en 12-måneders-periode. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som

får tilbud efter kapitel 10. Kommunen skal tilstræbe, at friperioden lægges efter aftale med personen.

§ 24. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan ikke række ud over den dato, hvortil

BILAG 8

personen er berettiget til dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan gives, så længe personen er berettiget til kontanthjælp eller starthjælp efter § 11 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 3. Tilbud til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan gives, så længe personen er omfattet af kapitel 6 i lov om aktiv socialpolitik.

§ 25. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at kravet om personens rådighedsforpligtelse efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. kan fraviges.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan rådighedsforpligtelsen fraviges i medfør af § 13 c i lov om aktiv socialpolitik.

§ 26. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan deltage i tilbud i udlandet.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-4, kan deltagelse i tilbud i udlandet ske i henhold til § 5 i lov om aktiv socialpolitik.

Kapitel 9

Jobplan

§ 27. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, kan få udarbejdet en jobplan for, hvordan mulighederne for at få varig beskæftigelse på det almindelige arbejdsmarked kan forbedres.

Stk. 2. I jobplanen beskrives personens beskæftigelsesmål. Med udgangspunkt i personens ønsker

og forudsætninger og under hensyn til arbejdsmarkedets behov angiver planen tillige, hvilke tilbud efter denne lov der kan bidrage til opfyldelse af målet.

Stk. 3. Jobplanen skal revideres, hvis dette er begrundet i personens situation, eller hvis der er

væsentligt ændrede forudsætninger på arbejdsmarkedet, som gør en revision hensigtsmæssig.

§ 28. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan jobplanens tilbud, uanset § 27, stk. 2,

fastsættes af arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen under hensyn til konkrete behov på

arbejdsmarkedet.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 3, kan planen tillige indeholde aktiviteter, der kan

stabilisere og forbedre personens fysiske, psykiske og sociale tilstand med henblik på, at personen

efterfølgende kan deltage i tilbud efter denne lov.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som skal bevilges revalidering efter § 51 i lov om aktiv socialpolitik, skal jobplanen tillige indeholde en beskrivelse af personens mulighed for

optagelse på en uddannelse og for endelig erhvervsmæssig placering. Hvis jobplanen indeholder et

tilbud om virksomhedspraktik eller ansættelse med løntilskud, skal planen tillige angive, hvordan virksomheden deltager i forløbet, samt kommunens bistand til virksomheden.

§ 29. Forud for afgivelse af tilbud efter kapitel 10-12 til personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, skal der udarbejdes en jobplan.

Stk. 2. Hvis der er udarbejdet en jobplan og personen skal have et tilbud, som ikke indgår heri, skal jobplanen revideres.

Stk. 3. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse ved afgivelse af tilbud efter kapitel 10, som består af vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, hvis tilbuddet har en varighed

på op til 2 uger.

BILAG 8

§ 30. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har opbrugt deres adgang til selvvalgt

uddannelse i op til 6 uger, jf. lov om statens voksenuddannelsesstøtte (SVU), eller deres adgang til

ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, har ret til at få udarbejdet en jobplan efter dette kapitel med henblik på yderligere uddannelse, hvis

personen fremsætter ønske herom.

Stk. 2. Ved afgørelse efter stk. 1 skal arbejdsformidlingen med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

§ 31. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om indholdet af jobplanen og procedurer for udarbejdelse af jobplaner.

Kapitel 10

Vejledning og opkvalificering

§ 32. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, kan få tilbud om vejledning og opkvalificering, der kan bestå af følgende:

1) Korte vejlednings- og afklaringsforløb,

2) særligt tilrettelagte projekter og uddannelsesforløb, herunder praktik under uddannelsesforløbet og danskundervisning, eller

3) ordinære uddannelsesforløb.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud efter stk. 1, nr. 1 og 2, med henblik

på afprøvning af personens rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g og 74 i.

Stk. 3. Tilbuddet skal udvikle eller afdække den lediges faglige, sociale eller sproglige kompetencer med henblik på opkvalificering til arbejdsmarkedsmarkedet.

Stk. 4. Praktikperioder under særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, jf. stk. 1, nr. 2, kan

sammenlagt have en varighed på højst 3 måneder, og hver enkelt praktikperiode kan højst have en varighed på 1 måned. I praktikperioden finder § 43 tilsvarende anvendelse.

§ 33. Produktion og afsætning af produkter i forbindelse med særligt tilrettelagte projekter eller uddannelsesforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 2, må ikke være konkurrenceforvridende.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan efter inddragelse af de kommunale organisationer fastsætte

vejledende retningslinjer om, hvornår produktion og afsætning efter stk. 1 kan anses for konkurrenceforvridende.

Særligt om varighed

§ 34. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan der alene gives tilbud om vejledning og

opkvalificering i op til i alt 6 uger

1) inden for de første 6 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er under 30 år eller er fyldt

60 år, og

2) inden for de første 12 måneders sammenlagt ledighed, hvis personen er mellem 30 og 60 år.

§ 35. For personer, der er fyldt 30 år, og som er omfattet af § 2, nr. 2, kan der alene gives tilbud om vejledning og opkvalificering i op til i alt 6 uger inden for den første sammenhængende periode på

12 måneder med kontanthjælp eller starthjælp.

BILAG 8

§ 36. Tilbud om vejledning og opkvalificering, som består af korte vejlednings- og afklaringsforløb, jf. § 32, stk. 1, nr. 1, medregnes ikke i de 6 uger efter §§ 34 og 35, hvis tilbuddet har en varighed på op til 2 uger.

Stk. 2. Ved tilbud om vejledning og opkvalificering, som alene består af danskundervisning, jf.

§ 32, stk. 1, nr. 2, gælder varighedsbegrænsningen i §§ 34 og 35 ikke.

Stk. 3. Tilbud om vejledning og opkvalificering kan have en varighed på over 6 uger, når danskundervisning indgår som en betydelig del. Den samlede varighed kan dog ikke overstige 26 uger.

Stk. 4. Inden for en økonomisk ramme kan tilbud om vejledning og opkvalificering uanset §§ 34 og

35 gives med en varighed på op til 1 år, hvis

1) personen ikke umiddelbart kan formidles arbejde inden for sit faglige område, og

2) tilbuddet kvalificerer til beskæftigelse inden for et område, hvor der er eller kan forventes mangel på arbejdskraft.

Særligt om SU-berettigende uddannelser

§ 37. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, kan ikke modtage et tilbud efter dette

kapitel til en SU-berettigende uddannelse.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen kan fravige bestemmelsen i stk. 1 for

1) personer, som har opbrugt retten til støtte fra Statens Uddannelsesstøtte, og

2) personer, som har forsørgerpligt over for hjemmeboende børn.

Stk. 3. Ved afgørelse efter stk. 2 skal arbejdsformidlingen og kommunen med udgangspunkt i personens ønsker og forudsætninger vurdere personens uddannelsesønsker i forhold til konkrete behov for opkvalificering inden for områder på arbejdsmarkedet med behov for arbejdskraft.

Ydelser m.v.

§ 38. Under tilbud om vejledning og opkvalificering modtager personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter § 52 a, stk. 2 og 3, og § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5 og 7, modtager under tilbuddet den ydelse, som den

pågældende er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om dagpenge ved

sygdom eller fødsel, eller for personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, efter anden lovgivning.

Stk. 3. Hvis en person, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud efter dette kapitel uden en jobplan, jf. § 29, stk. 3, bevarer personen den ydelse, som den pågældende er berettiget til i henhold til § 55, stk. 1, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 39. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, kan der ved deltagelse i tilbud om

vejledning og opkvalificering ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i tilbud om vejledning

og opkvalificering ydes godtgørelse efter § 83.

§ 40. I forbindelse med tilbud om vejledning og opkvalificering kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af undervisningsmateriale og arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og

77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. § 78.

BILAG 8

§ 41. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder om køb af uddannelse, deltagelse i sprogundervisning samt betaling af kost og logi i forbindelse med, at personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, deltager i tilbud om vejledning og opkvalificering.

Kapitel 11

Virksomhedspraktik

§ 42. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-5, og som enten har behov for en afklaring af

beskæftigelsesmål, eller som på grund af mangelfulde faglige, sproglige eller sociale kompetencer

kun vanskeligt kan opnå beskæftigelse på normale løn- og arbejdsvilkår eller med løntilskud, kan

få tilbud om virksomhedspraktik på en offentlig eller privat virksomhed.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 7, og som modtager ledighedsydelse eller særlig ydelse

efter §§ 74 og 74 i efter lov om aktiv socialpolitik, kan få tilbud om virksomhedspraktik med henblik på afprøvning af personens rådighed, jf. lov om aktiv socialpolitik §§ 74 b, 74 c, 74 g og

74 i.

Stk. 3. Tilbuddet gives med henblik på at afdække eller optræne personens faglige, sociale eller sproglige kompetencer samt at afklare beskæftigelsesmål.

§ 43. Personer i virksomhedspraktik er ikke omfattet af de for lønmodtagere gældende regler

fastsat i henhold til eller ved lov eller ved kollektiv overenskomst m.v.

Stk. 2. Personer i virksomhedspraktik er uanset bestemmelsen i stk. 1 omfattet af

arbejdsmiljølovgivningen og lov om forbud mod forskelsbehandling på arbejdsmarkedet.

Varighed

§ 44. Et tilbud om virksomhedspraktik kan have en varighed, der

1) udgør op til 4 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, jf. dog nr. 2,

2) udgør op til 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 2, hvis personen ikke har erhvervserfaring, har langvarig ledighed eller i øvrigt har vanskeligt ved at opnå beskæftigelse med løntilskud,

3) udgør op til 13 uger for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3-5 og 7.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af stk. 1, nr. 2 og 3, kan perioden efter en konkret vurdering forlænges op til 26 uger. Hvis personen herefter ud fra en konkret individuel vurdering har særligt

behov for en længere periode, kan perioden forlænges yderligere.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, og som har fået en jobplan efter § 28, stk. 3, kan varigheden fastsættes ud fra en konkret, individuel vurdering af det i jobplanen fastsatte behov for

optræning.

Ydelser m.v.

§ 45. Under tilbud om virksomhedspraktik modtager personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, aktiveringsydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2-5 og 7, modtager under tilbuddet den ydelse, som personen er berettiget til i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 3. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som modtager starthjælp, modtager tillige et beskæftigelsestillæg på 11,87 kr. pr. time (pr. 1. januar 2003) i virksomhedspraktik. Tilsvarende

BILAG 8

gælder for en person, som modtager kontanthjælp, og som er gift eller samlevende med en person,

der modtager starthjælp eller introduktionsydelse. Tillægget udbetales uafhængigt af retten til starthjælp henholdsvis kontanthjælp.

§ 46. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, kan der ved deltagelse i tilbud om

virksomhedspraktik ydes befordringsgodtgørelse efter § 82.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan der ved deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik ydes godtgørelse efter § 83.

§ 47. I forbindelse med tilbud om virksomhedspraktik kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. § 78.

Forholdet til virksomhedens ansatte, konkurrenceforvridning m.v.

§ 48. Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet

af ansatte uden tilskud og antallet af personer i virksomhedspraktik samt ansatte med løntilskud efter kapitel 12.

Stk. 2. Forud for etablering af virksomhedspraktik i mere end 13 uger skal spørgsmålet om

etableringen have været drøftet mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

§ 49. Etablering af virksomhedspraktik må ikke være konkurrenceforvridende.

§ 50. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler efter dette kapitel, herunder om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for virksomhedspraktik hos private arbejdsgivere, om krav til

omfanget af et tilbud om virksomhedspraktik samt regler om, hvornår betingelsen efter § 48 er

opfyldt.

Kapitel 12

Ansættelse med løntilskud

§ 51. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4, 6 og 8, kan få tilbud om ansættelse med løntilskud hos offentlige eller private arbejdsgivere.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, er det en betingelse for ansættelse med

løntilskud hos private arbejdsgivere, at personen vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledig i sammenlagt mere end 12 måneder henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mere end 12 måneder, for personer under 30 år dog i sammenlagt mere end 6 måneder henholdsvis i en sammenhængende periode på

mere end 6 måneder.

Stk. 3. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, er det en betingelse for ansættelse med løntilskud, at der, jf. § 51, stk. 1, nr. 3, i lov om aktiv socialpolitik, foreligger særlige forhold, herunder f.eks. at personen er over den sædvanlige uddannelsesalder, tidligere har haft tilknytning til

arbejdsmarkedet eller har pligt til at forsørge ægtefælle eller børn.

§ 52. Tilbud om ansættelse med løntilskud gives

1) med henblik på oplæring og genoptræning af faglige, sociale eller sproglige kompetencer af

personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-4,

BILAG 8

2) med henblik på opnåelse eller fastholdelse af beskæftigelse for personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, og

3) med henblik på indslusning på arbejdsmarkedet af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8.

Varighed

§ 53. Et tilbud om ansættelse med løntilskud kan gives i op til 1 år.

Stk. 2. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4 og 6, kan et tilbud om ansættelse med løntilskud gives ud over 1 år.

Løn- og arbejdsvilkår

§ 54. Ved ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2,

nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 55. Ved ansættelse med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal løn- og arbejdsvilkår være overenskomstmæssige, jf. dog stk. 2-6.

Stk. 2. Lønnen kan højst udgøre 96,21 kr. pr. time (1. juli 2002) eksklusive feriepenge m.v.

Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, skal lønnen til personen efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens individuelle dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge for henholdsvis

fuldtids- og deltidsforsikrede.

Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, skal lønnen til personen efter

fradrag af arbejdsmarkedsbidrag ligge på niveau med personens samlede individuelle hjælp efter lov om aktiv socialpolitik, dog mindst udgøre 82 pct. af højeste dagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 5. Den offentlige arbejdsgiver fastsætter arbejdstiden i det enkelte tilbud under hensyn til lønnen, jf. stk. 3 og 4, samt under hensyn til timeløn og tillæg m.v. Antallet af arbejdstimer rundes

op til nærmeste hele antal timer. Ved ansættelsesforholdets påbegyndelse fastsættes arbejdstiden og

den gennemsnitlige timeløn for hele perioden, idet der tages højde for kendte reguleringer i

timelønnen. Den gennemsnitlige timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med eventuelle

reguleringer i den individuelle dagpengesats eller hjælp i ansættelsesperioden.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at lønnen og arbejdstiden nedsættes, hvis

personen har ordinær beskæftigelse.

§ 56. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, skal lønnen som minimum svare til den mindste overenskomstmæssige på det aktuelle ansættelsesområde eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende og arbejdsvilkårene svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

§ 57. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, fastsættes løn- og arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, ved aftale mellem arbejdsgiveren og personen. Dette skal ske i samarbejde med de faglige organisationer.

§ 58. Ved ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, skal løn- og

arbejdsvilkår være overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

BILAG 8

§ 59. Personer, der ansættes med løntilskud, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, der gælder for

lønmodtagere.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte undtagelser fra stk. 1.

Merbeskæftigelse m.v.

§ 60. Forud for ansættelse med løntilskud skal spørgsmålet om ansættelsen have været drøftet

mellem virksomheden og repræsentanter for virksomhedens ansatte.

§ 61. Ansættelse med løntilskud af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, skal medføre en nettoudvidelse af antallet af ansatte hos vedkommende arbejdsgiver. Ved nettoudvidelse forstås merbeskæftigelse i forhold til virksomhedens normale beskæftigelse.

Stk. 2. Betingelsen om merbeskæftigelse påses af arbejdsgiveren og de ansatte i fællesskab.

Uenighed om betingelsen om merbeskæftigelse afgøres efter de gældende fagretlige regler om mægling og eventuel voldgift. For private arbejdsgivere, der ikke er omfattet af kollektiv

overenskomst, afgør det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, administrativt endeligt, om betingelsen om merbeskæftigelse er opfyldt.

§ 62. Der skal i såvel private som offentlige virksomheder være et rimeligt forhold mellem antallet

af ansatte uden løntilskud og antallet af ansatte med løntilskud efter dette kapitel samt personer i virksomhedspraktik.

Løntilskud

§ 63. Ved ansættelse efter dette kapitel udbetales der et løntilskud til arbejdsgiveren.

Stk. 2. Løntilskuddet pr. time efter stk. 1 kan udgøre (pr. 1. januar 2003): 1) 20 kr.,

2) 35 kr.,

3) 55,77 kr.,

4) 81 kr. eller 5) 100 kr.

§ 64. Fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales, sker efter en konkret vurdering af personens evner og forudsætninger for at deltage i arbejdet i samme omfang som de øvrige ansatte, jf. dog stk. 2-6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, foretages vurderingen efter de regler, der er fastsat i medfør af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats om krav til undersøgelse af arbejdsevne.

Stk. 2. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, kan løntilskuddet højst udgøre 55,77 kr. pr. time til private arbejdsgivere. Tilskuddet til offentlige arbejdsgivere udgør 100 kr. pr. time.

Stk. 3. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, kan løntilskuddet højst udgøre

55,77 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.

Stk. 4. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan løntilskuddet højst udgøre 100 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere. Ved fastsættelse af, hvilken løntilskudssats efter § 63 der skal udbetales for personer, der ansættes i elev- og lærlingeforløb,

BILAG 8

skal der tages udgangspunkt i forskellen mellem elev- og lærlingelønnen på området og den

mindste overenskomstmæssige løn på det aktuelle ansættelsesområde eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af eventuelt arbejdsgiverbidrag til ATP

m.v.

Stk. 5. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 6, udgør løntilskuddet 20 kr. pr. time

til såvel private som offentlige arbejdsgivere. I særlige tilfælde kan løntilskuddet udgøre 35 kr. pr.

time, herunder i tilfælde, hvor arbejdsgivere, der modtager tilskud til personer, der før den 1. juli

1998 er ansat i beskyttede enkeltpladser efter lov om social bistand, i stedet ønsker at modtage

tilskud efter dette kapitel.

Stk. 6. Ved ansættelse af personer, der er omfattet af § 2, nr. 8, kan løntilskuddet højst udgøre 100 kr. pr. time til såvel private som offentlige arbejdsgivere.

§ 65. Udbetaling af tilskud må ikke være konkurrenceforvridende.

§ 66. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan der ved ansættelse med løntilskud ydes befordringsgodtgørelse efter § 82. Det samme gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ansættes med løntilskud hos offentlige arbejdsgivere.

§ 67. I forbindelse med tilbud om ansættelse med løntilskud kan der ydes tilskud efter kapitel 14 til hjælpemidler, herunder til køb af arbejdsredskaber, jf. §§ 76 og 77, samt til frikøb og opkvalificering af en mentor, jf. § 78.

§ 68. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler efter dette kapitel, herunder regler om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for ansættelse med løntilskud hos private arbejdsgivere.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at der kan ydes løntilskud til virksomheder og (amts)kommuner, der indgår uddannelsesaftaler henholdsvis elevkontrakter med personer, der

er fyldt 25 år.

Kapitel 13

Fleksjob m.v.

§ 69. Kommunen sørger for, at personer under 65 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, jf.

§ 2, nr. 7, har mulighed for

1) ansættelse hos private eller offentlige arbejdsgivere i fleksjob efter § 70 eller

2) støtte til at fastholde beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 75.

Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for personer under 67 år med varige begrænsninger i arbejdsevnen, der er født den 1. juli 1939 eller tidligere.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan under hensyn til Danmarks internationale forpligtelser fastsætte regler om, at der inden for visse erhvervsområder ikke er adgang til at beskæftige personer efter stk. 1 og 2.

§ 70. Kommunen giver tilbud om fleksjob til personer, som ikke modtager førtidspension efter lov om social pension, og som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på

arbejdsmarkedet.

Stk. 2. Fleksjob kan først tilbydes, når alle relevante tilbud efter denne lov samt andre

foranstaltninger, herunder eventuelt forsøg på omplacering på arbejdspladsen, har været afprøvet

for at bringe eller fastholde den pågældende i ordinær beskæftigelse. Undtaget herfra er tilfælde, hvor det er åbenbart formålsløst at gennemføre de nævnte foranstaltninger forud for visitationen.

BILAG 8

Stk. 3. Kommunen skal foretage opfølgning i sager efter dette kapitel efter § 10 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter i medfør af § 19, stk. 2, i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats regler om krav til undersøgelse af arbejdsevne samt

om sagsbehandling og fremgangsmåde i forbindelse med påbegyndelse og behandling af sager om fleksjob.

§ 71. Arbejdsgiveren betaler lønnen til den ansatte i fleksjob.

Stk. 2. Kommunen giver arbejdsgiveren tilskud til lønnen. Tilskuddet er halvdelen eller

totredjedele af lønnen, afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne.

Stk. 3. Tilskuddet beregnes af lønnen med tillæg af udgifter til arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag. Tilskuddet kan ikke overstige halvdelen eller

totredjedele af den mindste overenskomstmæssige timeløn på det aktuelle ansættelsesområde eller af den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde, med tillæg af udgifter til

arbejdsgiverbidrag til ATP samt eventuelle udgifter til andre arbejdsgiverbidrag.

Stk. 4. Tilskuddet efter stk. 3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler herom.

§ 72. Når kommunen har givet tilbud om fleksjob, fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår, herunder arbejdstiden, som udgangspunkt efter de kollektive overenskomster på ansættelsesområdet, herunder efter de sociale kapitler. I ikke overenskomstdækket ansættelse skal overenskomsten på sammenlignelige områder gælde. Fastsættelse af løn og øvrige arbejdsvilkår skal ske i samarbejde

med de faglige organisationer.

Stk. 2. Kommunen har pligt til at give tilbud om fleksjob på fuld tid, medmindre den ansatte

foretrækker deltidsansættelse.

§ 73. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.

Arbejdsredskaber, arbejdspladsindretninger m.v.

§ 74. Kommunen kan give en person, der er ansat eller som skal ansættes i fleksjob, hjælp til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger samt hjælp til kortvarige kurser, når hjælpen

har afgørende betydning for, at den pågældende kan fastholde eller opnå ansættelse i fleksjob. Det

er endvidere en forudsætning, at arbejdsredskabet eller arbejdspladsindretningen kompenserer for

den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 2. Kommunen giver hjælp efter stk. 1, når hjælp efter anden lovgivning ikke er tilstrækkelig til

at kompensere for den pågældendes begrænsninger i arbejdsevnen.

Stk. 3. Kommunen giver hjælp efter stk. 1 uden hensyn til ansøgerens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Selvstændigt erhvervsdrivende

§ 75. Kommunen giver tilbud om støtte i form af tilskud til personer, der driver selvstændig

virksomhed som hovedbeskæftigelse, og som på grund af varige begrænsninger i arbejdsevnen har

vanskeligt ved at opretholde beskæftigelsen i den selvstændige virksomhed. § 70 finder tilsvarende anvendelse.

BILAG 8

Stk. 2. Tilskuddet ydes afhængigt af graden af den nedsatte arbejdsevne med halvdelen eller

totredjedele af mindste overenskomstmæssige løn på det pågældende ansættelsesområde for

nyansatte uden faglige kvalifikationer. På ikke overenskomstdækkede områder anvendes den overenskomstmæssige løn på sammenlignelige ansættelsesområder.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om betingelser for og beregning af tilskud til selvstændigt erhvervsdrivende.

Afsnit V

Tillægsydelser

Kapitel 14

Tilskud til udgifter til hjælpemidler og introduktion ved tilbud Hjælpemidler

(Undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og arbejdspladsindretninger)

§ 76. I forbindelse med deltagelse i tilbud efter kapitel 10-12 kan der ydes tilskud til hjælpemidler

med henblik på at understøtte, at personen kan få og deltage i tilbuddet.

Stk. 2. Tilskud til hjælpemidler kan gives som tilskud til undervisningsmateriale, arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger. Hjælpemidler kan i stedet for tilskud gives som udlån under forudsætning af, at det udlånte i fuldt omfang tilgodeser behovet.

Stk. 3. Til personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, kan tilskud til hjælpemidler tillige gives som

tilskud til personlig assistance.

§ 77. Det er en betingelse for at give tilskud til undervisningsmateriale, at materialet er en

nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdsplads-

indretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan deltage i tilbuddet, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 3. Det er en betingelse for at give tilskud til personlig assistance, at assistancen er en nødvendig følge af et tilbud om vejledning og opkvalificering eller af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 4. Tilskud til hjælpemidler kan gives uden hensyn til personens og ægtefællens indtægts- og formueforhold.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler.

Mentor

§ 78. Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads eller til en uddannelse for personer, der er omfattet af § 2, nr. 1-6 og 8, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, kan der

ydes støtte til en mentorfunktion.

Stk. 2. Ved en mentorfunktion forstås, at en medarbejder i virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen eller en ekstern konsulent varetager en særlig opgave med at introducere, vejlede eller oplære personen, der ligger ud over, hvad arbejdsgiveren henholdsvis uddannelsesinstitutionen sædvanligvis forventes at varetage.

BILAG 8

Stk. 3. Mentorfunktionen varetages som udgangspunkt af en medarbejder i virksomheden henholdsvis på uddannelsesinstitutionen. På uddannelsesinstitutionen og i en mindre virksomhed kan mentorfunktionen i stedet varetages af en ekstern konsulent.

Stk. 4. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at

personen kan deltage i tilbuddet.

§ 79. Støtte til arbejdsgiveren bevilges til dækning af lønomkostninger for virksomheden

henholdsvis uddannelsesinstitutionen ved frikøb af medarbejderen, der varetager mentorfunktionen, eller honorar til den eksterne konsulent.

Stk. 2. Ud fra en konkret vurdering af behov og forudsætninger hos personen, der er under oplæring, fastsættes et timetal for mentorfunktionen i samarbejde med arbejdsgiveren.

§ 80. Med henblik på at forbedre medarbejderens mulighed for at varetage mentorfunktionen kan der bevilges tilskud til køb af uddannelse for medarbejderen.

§ 81. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren.

Kapitel 15

Befordringsgodtgørelse m.v.

§ 82. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, 4 og 5, og som deltager i tilbud efter kapitel 10-12, har

ret til befordringsgodtgørelse, når den daglige transport mellem bopæl og stedet, hvor tilbuddet gennemføres, og retur er mere end 24 km. Godtgørelsen pr. dag kan alene udbetales for de

kilometer, der ligger ud over de første 24 km. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som

ansættes med løntilskud efter kapitel 12 hos en privat arbejdsgiver, har dog ikke ret til befordringsgodtgørelse.

Stk. 2. Ved tilbud efter kapitel 10 og 12 godtgøres 0,85 kr. pr. km (1. juli 2002).

Stk. 3. Ved tilbud efter kapitel 11 godtgøres 1,54 kr. pr. km (1. juli 2002).

Stk. 4. Kilometertaksterne reguleres en gang årligt med virkning fra den første mandag i juli måned på grundlag af prisudviklingen inden for det offentlige transportområde. Ved udbetaling afrundes

den samlede godtgørelse til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 5. For personer, der er omfattet af § 2, nr. 4, afholder kommunen den fulde udgift til befordring, hvis udgiften er en følge af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om muligheden for befordringsgodtgørelse.

§ 83. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som deltager i tilbud efter kapitel 10 og 11, kan efter kommunens vurdering få udbetalt op til 1.000 kr. om måneden i hel eller delvis godtgørelse til anslåede udgifter ved at deltage i tilbuddet. Under deltagelse i tilbud om virksomhedspraktik kan

godtgørelsen til personen alene udbetales, når udgifterne ved at deltage kun i meget begrænset omfang er dækket af beskæftigelsestillægget efter § 45, stk. 3.

Stk. 2. Kommunen fastsætter nærmere retningslinjer for udbetaling af godtgørelsen. Kommunen giver information til kommunens borgere om indholdet af retningslinjerne.

BILAG 8

Afsnit VI

Ret og pligt til tilbud

Kapitel 16

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager dagpenge eller ydelser efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Pligt til tilbud

§ 84. Personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, har pligt til at tage imod arbejdsformidlingens tilbud i

hele ledighedsperioden, jf. § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. dog § 91.

Ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år

§ 85. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse i sammenlagt 18 måneder. Tilbuddet kan

kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11.

Stk. 2. Personer, der er omfattet af stk. 1, kan i stedet få tilbud efter kapitel 11 og 12, såfremt personen er fuldtidsforsikret og har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder

eller er deltidsforsikret og har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder.

Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som ikke har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter 6 måneders sammenlagt ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel 11 og 12.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på sammenlagt 18

måneder efter stk. 1.

§ 86. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed

ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12.

Ret og pligt til første tilbud for personer, der er fyldt 30 år

§ 87. Personer mellem 30 og 60 år, der er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 12 måneders ledighed ret og pligt til tilbud efter kapitel 10-12.

§ 88. Personer, der er fyldt 60 år, og som er omfattet af § 2, nr. 1, har senest efter sammenlagt 6 måneders ledighed ret og pligt til et tilbud efter kapitel 10-12.

Ret og pligt til efterfølgende tilbud

§ 89. Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 1, har gennemført 18 måneders uddannelse, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5.

BILAG 8

Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 85, stk. 2 og 3, og §§ 86 og 88, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det

første tilbud før 6 måneders sammenlagt ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har

modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har den pågældende dog

først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 6 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 3. Når en person, der er omfattet af § 87, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og

pligt til et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i

sammenlagt 6 måneder, jf. stk. 5. Hvis personen har modtaget og afsluttet det første tilbud før 12

måneders sammenlagt ledighed og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget offentlige

forsørgelsesydelser i sammenlagt mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til et efterfølgende tilbud ved 12 måneders sammenlagt ledighed.

Stk. 4. Efter afslutning af det første tilbud efter §§ 85-88 har personen efter de 6 henholdsvis 12

måneders sammenlagt ledighed i resten af ledighedsperioden tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på sammenlagt 6 måneder med offentlige forsørgelsesydelser, herunder om, hvilke ydelser der medregnes i opgørelsen.

§ 90. Personer, der modtager ydelser efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til tilbud, hver gang den pågældende har modtaget offentlige forsørgelsesydelser i sammenlagt 6 måneder.

Stk. 2. Personen har tillige ret til tilbud, hvis personen anmoder herom.

Bortfald af pligt til tilbud

§ 91. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at pligten til tilbud for personer, der er

omfattet af §§ 85-90, bortset fra personer omfattet af § 85, stk. 1, bortfalder, når personen har ordinær beskæftigelse på mindre end fuld tid.

Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinjer for fravigelse af pligten til tilbud efter stk. 1 for personer på 58 og 59 år, som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte

60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinjer en konkret og individuel

vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Kapitel 17

Ret og pligt til tilbud for personer, der modtager kontanthjælp og starthjælp efter lov om aktiv socialpolitik

Ret og pligt til første tilbud for personer under 30 år

§ 92. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som ikke har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende periode

på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud, der har en varighed på sammenlagt 18 måneder, jf. stk. 2 og 3.

BILAG 8

Stk. 2. Personer under 25 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11.

Stk. 3. Personer mellem 25 og 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, har ret og pligt til tilbud efter kapitel 10 i form af uddannelse. Tilbuddet kan kombineres med andre aktiviteter efter kapitel 10 eller med tilbud efter kapitel 11. Personen kan dog i stedet vælge at få et tilbud efter kapitel 11 og

12.

Stk. 4. Tilbud efter stk. 1-3 skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre mindst 30 timer om ugen. Dette gælder dog ikke tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter kapitel 12 hos en offentlig arbejdsgiver.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om opgørelse af perioden på sammenlagt 18 måneder efter stk. 1 og sammenlagt 6 måneder efter § 93, stk. 1.

§ 93. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 2, og som har gennemført en uddannelse, der berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har senest efter en sammenhængende periode på

13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på sammenlagt 6 måneder.

Stk. 2. Tilbud efter stk. 1, bortset fra tilbud efter kapitel 10 og tilbud efter kapitel 12 hos en offentlig arbejdsgiver, skal sammen med eventuel ordinær beskæftigelse udgøre mindst 30 timer

om ugen.

§ 94. Personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, har senest efter en sammenhængende

periode på 13 uger med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til

kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12, der har en varighed på

sammenlagt 18 måneder, jf. § 92, stk. 5.

Ret og pligt til første tilbud for personer, der er fyldt 30 år

§ 95. Personer, der er fyldt 30 år, og som er omfattet af § 2, nr. 2, har senest efter en

sammenhængende periode på 12 måneder med kontanthjælp eller starthjælp fra første henvendelse om hjælp til kommunen ret og pligt til at påbegynde tilbud efter kapitel 10-12. Tilsvarende gælder for personer, der er omfattet af § 2, nr. 3.

Ret og pligt til efterfølgende tilbud

§ 96. Når en person, der er omfattet af §§ 92-94, har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller

starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder.

Stk. 2. Når en person, der er omfattet af § 95, 1. pkt., har afsluttet det første tilbud, har personen ret og pligt til at påbegynde et nyt tilbud, hver gang den pågældende har modtaget kontanthjælp eller

starthjælp i en sammenhængende periode på 6 måneder. Hvis personen har modtaget og afsluttet

det første tilbud, før personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende

periode på 12 måneder, og personen efter afslutning af tilbuddet har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder, har den pågældende dog først ret og pligt til at påbegynde et efterfølgende tilbud, når personen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp i en sammenhængende periode på 12 måneder fra første henvendelse om hjælp til

kommunen.

BILAG 8

Afsnit VII

Indsatsen over for beskæftigede

Kapitel 18

Jobrotation

§ 97. Private eller offentlige arbejdsgivere kan i forbindelse med beskæftigedes midlertidige fravær aftale jobrotationsordninger med arbejdsformidlingen eller kommunen, hvor ledige erstatter

beskæftigede.

Stk. 2. Hvor private eller offentlige arbejdsgivere indgår aftale om jobrotation i tilknytning til beskæftigedes fravær på grund af orlov, uddannelse m.v., udbetales der støtte i overensstemmelse

med de gældende regler herom.

Stk. 3. Hvis der i forbindelse med jobrotation ansættes en ledig med løntilskud, finder reglerne i lovens kapitel 12 anvendelse.

Forsøg med køb af uddannelse og bevilling af jobrotationsydelse til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotation

§ 98. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, at arbejdsformidlingen som

forsøg kan betale for uddannelse af beskæftigede samt yde støtte til beskæftigede, der deltager i uddannelse som led i jobrotationsordninger, og som ikke er berettigede til ydelser efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller lov om statens voksenuddannelsesstøtte. Forsøget skal sigte mod integration af personer, der er omfattet af § 2, nr. 1, og som vurderes at have særlig risiko for langvarig ledighed eller har været ledige i sammenlagt

mere end 12 måneder, for personer under 30 år dog i sammenlagt mere end 6 måneder.

Opkvalificering ved ansættelse

§ 99. I forbindelse med ansættelse af en person uden løntilskud kan der ydes tilskud til udgifter ved opkvalificering af personen.

Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 kan ydes til udgifter ved opkvalificering af

1) personer under 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1-3, og som forud for ansættelsen har mindst 6 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp eller har

deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

2) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, og som forud for ansættelsen har mindst 12 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp

eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 12 måneder,

3) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 1 og 2, som har særlig risiko for at blive langtidsledige, og som forud for ansættelsen har mindst 6 måneders sammenlagt ledighed henholdsvis har modtaget kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

4) personer, som er fyldt 30 år, der er omfattet af § 2, nr. 3, og som forud for ansættelsen har modtaget kontanthjælp eller starthjælp eller har deltaget i tilbud efter kapitel 12 i en sammenhængende periode på mindst 6 måneder,

BILAG 8

5) personer, der er omfattet af § 2, nr. 2 og 3, og som efter aftale med de forhandlingsberettigede

organisationer har fået anvist løn- og arbejdsvilkår, herunder på grund af mangelfulde sproglige og

eventuelle faglige kompetencer, og

6) personer, der er omfattet af § 2, nr. 4-6 og 8.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om betingelserne for at yde tilskud til udgifter

ved opkvalificering, herunder om, at der kan fastsættes nærmere betingelser for tilskud ved ansættelse hos private arbejdsgivere.

Tilskud til udgifter til hjælpemidler

§ 100. Med henblik på at fremme, at personer opnår eller fastholder ansættelse uden løntilskud, kan

der ydes tilskud til hjælpemidler i form af arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger.

Stk. 2. Det er en betingelse for at give tilskud til arbejdsredskaber og mindre arbejdspladsindretninger, at tilskuddet er af afgørende betydning for, at personen kan fastholde

eller opnå ansættelse, eller at redskabet eller indretningen kompenserer for personens eventuelle begrænsning i arbejdsevnen.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 76, stk. 2, 2. pkt., og § 77, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til udgifter til hjælpemidler.

Tilskud til udgifter til introduktion ved ansættelse

§ 101. Med henblik på at styrke introduktionen på en arbejdsplads for personer, der er omfattet af

§ 2, nr. 1-6 og 8, og som opnår ansættelse uden løntilskud, kan der ydes støtte til en mentorfunktion.

Stk. 2. Det er en betingelse for at yde støtte til en mentorfunktion, at denne er afgørende for, at personen kan opnå ansættelse uden løntilskud.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 78, stk. 2 og 3, samt §§ 79 og 80 finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om muligheden for at yde støtte til en mentorfunktion, herunder om tilskud til køb af uddannelse til mentoren.

Opkvalificering ved afskedigelse

§ 102. Ved større afskedigelser kan arbejdsformidlingen tilbyde jobsøgningskurser i op til 2 uger til beskæftigede i opsigelsesperioden. Arbejdsformidlingen kan herudover yde tilskud til udgifter til opkvalificering, herunder efter- og videreuddannelse, af de beskæftigede i opsigelsesperioden i

op til 8 uger.

Stk. 2. Ved større afskedigelser forstås mindst 50 pct. af medarbejderne på et arbejdssted med mindst 100 ansatte.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan dog på baggrund af ansøgning fra det regionale arbejdsmarkedsråd, jf. kapitel 7 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, fravige bestemmelsen i stk. 2 om mindst 50 pct. eller mindst 100 ansatte, når

muligheden for at opnå anden ansættelse på det lokale arbejdsmarked er begrænset og der er tale

om afskedigelser af et ikke ubetydeligt omfang.

§ 103. Ydelse af tilskud til udgifter til opkvalificering er betinget af,

1) at der er tale om opkvalificering inden for områder, hvor der er eller kan forventes mangel på

arbejdskraft, eller

Document Metadata

Table of Contents

INDHOLDSFORTEGNELSE

Document Metadata