Generelle salgsbetingelser for Helm Skandinavien A/S
Generelle salgsbetingelser for Helm Skandinavien A/S
1. Anvendelsesområde
Vores kontrakter er udelukkende reguleret af vilkår og betingelser, der er anført i vores salgsbekræftelser, og af vores følgende generelle salgsbetingelser. Vi opponerer hermed udtrykkeligt imod købers afvigende eller modstridende generelle købsbetingelser, medmindre andet er udtrykkeligt aftalt på skrift.
2. Tilbud og accept
Vores tilbud er ikke-bindende. Ordrer fra vores køber vil ikke være bindende for os, før den første salgsbekræftelse eller levering har fundet sted.
3. Priser og betaling
3.1. Købsprisen skal betales uden fradrag til forfaldsdato.
3.2. I tilfælde af forsinket betaling skal køber betale renter fra indfrielsesdatoen til endelig modtagelse af betalingen til en sats på 8,5 procentpoints. Herudover kan køber beregnes et administrationsgebyr.
3.3. I tilfælde af rimelig tvivl om købers evne til at betale, og i særlig grad hvis der allerede resterer betaling, er vi berettiget til – uden at det indvirker på andre rettigheder – at tilbagekalde eventuelle kreditbetingelser, vi måtte have ydet, samt at kræve forudbetaling eller tilstrækkelig sikkerhed.
3.4. Modregning eller tilbageholdelse med modkrav ud over dem, der ikke bestrides af os, eller er bekræftet ved afgørelse fra endelig domstol, vil være udelukket.
3.5. Uanset stedet for levering af varer eller dokumenter skal betalingsstedet være vores firmaadresse.
4. Levering
4.1. Levering skal ske som aftalt i kontrakten. De generelle forretningsvilkår skal fortolkes i henhold til de gældende Incoterms på dagen for kontraktens indgåelse.
4.2. I tilfælde af forsinkelse i leveringen fra vores side, vil køber være forpligtet til at give en rimelig tidsfrist.
5. Produktkvalitet
5.1. Medmindre andet er udtrykkeligt skriftligt aftalt, er varernes kvalitet eksklusivt fastlagt i vores produktspecifikationer.
5.2. Identificerede anvendelser i overensstemmelse med REACH (European Chemicals Regulation
- europæisk bestemmelse for kemikalier) af relevans for produkterne vil hverken
repræsentere en aftale om den tilsvarende kontraktmæssige produktkvalitet eller den tilsigtede brug i henhold til denne kontrakt.
5.3. Egenskaber ved vareprøver er kun bindende i det omfang, de er blevet udtrykkeligt skriftligt aftalt med henblik på at definere produktkvaliteten.
5.4. Data vedrørende kvalitet og holdbarhed samt andre data vil kun udgøre en garanti, hvis de er udtrykkeligt skriftligt aftalt og fastsat i overensstemmelse hermed.
6. Rådgivning
6.1. Alle former for rådgivning, der ydes af os, er givet efter vores bedste overbevisning. Alle råd og oplysninger, der vedrører egnethed og anvendelse af produkterne, vil ikke fritage køberen fra at analysere og teste varerne.
6.2. Tekniske og kemiske specifikationer er ingen garanti for en særlig egnethed eller anvendelse af varerne.
7. Ejendomsforbehold
7.1. Simpelt ejendomsforbehold: Ejendomsretten over de leverede varer vil ikke overgå til køber, før den fulde købspris er betalt.
7.2. Ret til adgang og offentliggørelse: på vores anmodning skal køber stille alle nødvendige oplysninger til rådighed på stedet, hvor produkterne, der ejes af os, oplagres, og/eller identificere vores ejendomsret over produkterne på deres emballage.
7.3. For sen betaling: I tilfælde af for sen betaling fra købers side, vil vi være berettiget til - uden at ophæve salgsaftalen og uden at give en frist - at kræve midlertidig tilbagelevering af varerne for køberens regning.
7.4. Klausul om delvist afkald: hvis værdien af sikkerheden overstiger vores krav med mere end 15%, vil vi efter vores valg give afkald på sikkerhed i dette omfang.
7.5.1. Udvidet ejendomsforbehold: hvis køber har betalt købsprisen for de leverede varer, men endnu ikke opfyldt andre gældsposter, som er opstået som følge af hans forretningsforhold med os, vil vi herudover forbeholde os ejendomsretten over de leverede varer, indtil alle disse udestående gældsposter er fuldstændigt betalt.
7.5.2. Ejendomsforbehold med forarbejdningsklausul: hvis køber forarbejder de af os leverede varer, vil vi være at betragte som producent og vil umiddelbart erhverve os fuld ejendomsret over de nyligt producerede varer. Hvis forarbejdningen involverer andre materialer, vil vi umiddelbart erhverve os fælles ejendomsret over de nyligt producerede varer i forhold til fakturaværdien for de af os leverede varer set i forhold til fakturaværdien for de andre materialer.
7.5.3. Ejendomsret med kombinations- og blandingsklausul: hvis de af os leverede varer kombineres eller blandes med materialer, der ejes af køber, og dette materiale skal betragtes som hovedmaterialet, anses det for aftalt, at køber vil overføre den fælles ejendomsret over dette hovedmateriale i forhold til fakturaværdien for de af os leverede varer set i forhold til fakturaværdien (eller, hvis fakturaværdien ikke kan fastsættes, til
markedsværdien) for hovedmaterialet. Køber skal holde en sådan ene- eller fælles ejendomsret opstået som følge heraf i varetægt for os uden omkostninger for os.
7.5.4. Udvidet ejendomsforbehold, som gælder alle overdragelser: Inden for den normale forretningsgang har køber fri rådighed over de varer, der ejes af os, forudsat at køber rettidigt overholder sine forpligtelser omfattet af forretningsforholdet til os. Allerede når køber indgår salgsaftalen med os, overdrager han alle krav til os i forbindelse med salg af varer, som vi har ejendomsforbehold over; for det tilfælde, at vi har erhvervet os fælles ejendomsret, hvis forarbejdning, kombination eller blanding gør sig gældende, skal en sådan overdragelse til os ske i forhold til værdien af de af os leverede varer med ejendomsforbehold i forhold til værdien af de af køber solgte varer. Køber overdrager allerede fremtidige bekræftede krav til os i medfør af aktuelle kundeaftaler til et beløb svarende til vores udestående krav på tidspunktet, hvor han indgår salgsaftalen med os.
7.5.5. Ret til adgang og offentliggørelse: derudover skal køber på vores anmodning give os alle nødvendige oplysninger om de til os overdragede krav, og/eller underrette sine kunder om overdragelsen af kravene til os.
8. Mangler
8.1. Køberen er forpligtet til at inspicere varerne straks efter levering og underrette os skriftligt i tilfælde af mangler, forkert levering eller afvigelser i mængden straks og senest en uge efter levering. De leverede varer anses for værende accepterede, hvis der ikke er indgivet en skriftlig reklamation. Xxxxxxx, der ikke kunne opdages under inspektion efter levering, skal meddeles os skriftligt straks og senest en uge efter, at de er blevet opdaget.
8.2. Ved rettidige og berettigede reklamationer er kundens garantikrav indledningsvist begrænset efter vores valg til levering af ikke-mangelfulde varer eller afhjælpning af manglen.
8.3. Hvis vores supplerende ydelse i henhold til punkt 8.2 mislykkes, kan køber reducere købsprisen eller træde tilbage fra købskontrakten efter hans valg. Erstatningskrav i henhold til punkt 9 vil ikke være påvirket.
8.4. Indgivelse af en reklamation eller andre krav fritager ikke køber fra sine betalingsforpligtelser.
8.5. Vi kan ikke garantere, at produktet er fri for patenter eller andre imaterielle ejendomsrettigheder tilhørende tredjeparter.
8.6. Købers krav om defekte varer bliver forældet et år efter modtagelsen af vores produkter, uanset eventuelle lovbestemmelser om en længere forældelsesfrist.
9. Ansvar
Vi vil generelt være ansvarlige for skader i overensstemmelse med loven og i henhold til følgende regler: (i) i tilfælde af simpel, uagtsom overtrædelse af grundlæggende kontraktlige forpligtelser, vil vores ansvar dog være begrænset til kompensation for typiske, forudseelige tab. (ii) i tilfælde af simpel, uagtsom overtrædelse af ikke grundlæggende kontraktlige forpligtelser, vil vi ikke være ansvarlige. (iii) Førnævnte ansvarsbegrænsninger gælder ikke skade på liv, krop eller sundhed.
10. Force Majeure
I det omfang, at en hændelse eller omstændighed, der ligger uden for vores kontrol (herunder naturlige hændelser, krig, strejke, lockout, mangel på råvarer og energi, hindring af transport, sammenbrud af produktionsudstyr, ild, eksplosion, lovindgreb fra regeringen) reducerer tilgængeligheden af varer fra den fabrik, vi modtager varerne fra, hvilket betyder, at vi ikke kan opfylde vores forpligtelser omfattet af denne kontrakt (under hensyntagen til andre leverandørforpligtelser på pro rata-basis), vil vi (i) blive fritaget fra vores forpligtelser omfattet af denne kontrakt i det omfang vi er forhindret i at udføre disse forpligtelser, og (ii) ikke er forpligtet til at købe varer fra andre kilder. Den første sætning gælder også i det omfang, at en sådan hændelse eller omstændighed gør den kontraktlige ydelse kommercielt ubrugelig for os over en længere periode eller opstår hos vores leverandører. Hvis førnævnte hændelser varer en periode på mere end 3 måneder, har vi ret til at ophæve kontrakten, uden at køber har ret til kompensation.
11. Eventuelt
11.1. Stedet for retssystemet er Danmark. Vi har dog ret til at sagsøge køber på stedet for hans forretning.
11.2. De gældende love i Danmark anvendes.
11.3. Hvis en bestemmelse i ovennævnte generelle salgsbetingelser bliver juridisk ugyldig, vil gyldigheden af de resterende bestemmelser ikke blive påvirket af dette.
Helm Skandinavien A/S 06.03.2015
Tillæg til generelle salgsbetingelser for Helm Skandinavien A/S
Leverancer
Alle leverancer af farligt gods gennemføres i henhold til de aktuelle ADR-regler.
Bulk-leverancer leveres udelukkende til købers adresse. Købers personale skal overvåge losningen og være tilstede på kritiske tidspunkter under losning (f.eks. i forbindelse med start og fuldendelse af losningen og frakoblingen). Der skal være adgang til rindende vand og sikkerheds udstyr. Der sættes én time af til losning. Ekstra tid vil kunne afregnes.
I tilfælde af emballerede varer, gælder følgende bestillingsdage og leveringsdage:
Leveringsområde | Seneste bestillingsdag | Leveringsdag |
Nordjylland | Tirsdag | Torsdag |
Østjylland | Torsdag | Mandag |
Vestjylland | Mandag | Onsdag |
Sønderjylland | Onsdag | Fredag |
Fyn | Fredag | Tirsdag |
Sjælland | Fredag | Tirsdag |
Sverige | Torsdag 12:00 | Følgende uge (specifik dag ikke bekræftet) |
Hvis der kræves en anden leveringsdag end de ovenfor anførte, vil der blive beregnet ekstra fragtomkostninger.
Emballage
Aftale om returnering af emballage kan i de fleste tilfælde aftales. Kun Helm Skandinavien A/S' egen emballage kan returneres. Emballagen skal være tom, ren på ydersiden og ubeskadiget. I Danmark vil den tomme emballage blive afhentet i forbindelse med nye leverancer. Separate afhentninger vil blive afregnet. Svenske kunder bedes underrette os vedrørende tom emballage for senere afhentning. For kunder i øvrige lande skal der aftales nærmere vedrørende afhentning eller returnering af emballage.
Priser og betingelser i forbindelse med leje eller køb af emballage er anført i tilbuddet. Typisk vil én af følgende betingelser være gældende for palletanke:
- Palletanken afregnes og skal ikke returneres til os
- Der vil blive beregnet et depositum, hvoraf 75% krediteres, hvis palletanken returneres til os inden seks måneder
- Fri leje i 60 dage, hvorefter lejen eller dele af den vil blive afregnet månedsvis
Helm Skandinavien A/S 06.03.2015