Indhold

I forbindelse med vores femte semester på HA Almen har vi skullet udforme et større projekt indenfor rammen ’at planlægge en event’. Gruppens fokusområde var fra begyndelsen at afholde en sommerskole. Grunden hertil skyldes, at en af projektgruppens medlemmer i sommer deltog i en sommerskole i Sydkorea, som havde omhandlet design, og hvorledes det kan forbedre liv. Vi adopterede denne idé som den perfekte ramme, da kursisterne herved ville komme til at arbejde med håndgribelige koncepter. Herefter søgte vi at indsnævre emnefeltet ved at søge konkrete problemstillinger, kursisterne kunne arbejde med for at fokuse- re deres arbejde yderligere. Vi overvejede f.eks. at lade kursisterne arbejde med produktdesign såsom at designe en ny type stol, men blev enige om, at denne indgangsvinkel var for snæver. Derfor undersøgte vi forskellige tiltag indenfor design.

Således fandt vi frem til, at Københavns Kommune havde engageret sig i konkurrencen World Design Capi- tal, 2015. Dette arrangement samler private virksomheder, herunder design organisationer, og offentlige institutioners aktiviteter under et, hvilket vi ville udnytte til at danne en sommerskole med et holistisk per- spektiv. Under denne ramme kunne vi både indpasse de overordnede strømninger indenfor design samt inddrage offentlige og private interesser under ét. Det har været vigtigt for os at sikre os, at vores interes- senter fik en meget stor indflydelse på indholdet for at skabe så stor berøringsflade mellem dem og kursi- sterne, og dermed gøre det ekstra attraktivt for alle partnere. Vores samarbejdspartnere vil kunne få frem- ført deres specifikke problemstillinger, og kursisterne vil få en virkelighedsnær erfaring med arbejdsproces- ser indenfor design.

Således havde vi fået fokuseret sommerskolens indhold, og derfor vendte vi fokus mod opbygningen af sommerskolen.

Vi gjorde os blandt andet overvejelser om at inkludere udenlandske studerende, at gøre det studierelevant i form af ECTS-point og at afholde eventen i samarbejde med et universitet. Vi har dog valgt at holde os til danske studerende for at forsimple markedsundersøgelsens geografiske spredning, at udelukke ECTS-point for at have større kontrol med indholdet af undervisningen og at lade sommerskolen afholdes på en højsko- le for at kunne udnytte deres faciliteter såsom eksisterende hjemmeside, sovepladser, køkkenfaciliteter og

-personale etc.

Vi var meget interesserede i at inddrage den særlige tværfaglige gruppeproces fra RUC, som vi selv har ar- bejdet under i forbindelse med vores uddannelse. I forbindelse med denne type design- og innovations-

sommerskole vil vi understrege tværfagligheden ved at appellere til mange forskellige typer uddannelser. Hvis der f.eks. skal udvikles en flaske vand, kan man både inddrage en økonom, en produktingeniør, en designer etc., og derfor har denne type projektarbejde relevans indenfor vores valgte felt. Endvidere vil sommerskolen tilnærmelsesvis imitere læreprocesserne på RUC, såsom blandingen af f.eks. gruppearbejde og selvstændig læring gennem forelæsninger.

Dette mener vi også er relevant i forhold til de nuværende krav på arbejdsmarkedet i Danmark. Denne ind- gangsvinkel er motiveret af vores egen oplevelse af uddannelses- og jobsituationen nu til dags. Vi ser, at vi lever i en tid, hvor både faglige kompetencer, erfaring og et godt netværk er vigtig for at gøre karriere. Især i den nuværende økonomiske situation er der hård konkurrence om jobs, og behovet for opkvalificering og fleksibilitet på arbejdsmarkedet har været stigende. Disse tendenser medfører, at man som studerende er nødsaget til at differentiere sig, hvis man ikke vil ende i arbejdsløshedskøen.

Vi sikrer, at sådanne erfaringer kan opnås ved Copenhagen Kreation, og derved sikrer vi os at skabe en kar- rieremæssig indgangsvinkel til sommerskolen. Den store berøringsflade for alle interessenter giver mulig- heder for netværksmuligheder og praktisk erfaring, som det kan være svært at opnå på andre måder, før man får et job indenfor branchen. Som en ekstra bonus har vi derfor også valgt at udbyde studiejob til den gruppe, der fremfører det bedste forslag om design og innovation i Københavns Kommune ved endt som- merskole.

Det er dog vigtigt for os at understrege, at sommerskolen ikke skal ses som et nødvendigt onde for på sigt at kunne få et job, men derimod et tilbud om at styrke sine faglige kompetencer, at udvikle sig personligt, at få en fed oplevelse og at være en del af et socialt fællesskab.

1.2 Beskrivelse af Copenhagen Kreation

Velkommen til Copenhagen Kreation. Foran dig har du planlægningsrapporten for det, indtil videre, fiktive event, Copenhagen Kreation. I dette indledende afsnit vil vi klarlægge Copenhagen Kreations indhold, be- skrive prisen World Design Capital og vores samarbejdspartnerne samt arrangørernes motivation.

Copenhagen Kreation er en sommerskole, hvor ca. 80 danske studerende, som kommer fra forskellige fag- discipliner landet rundt, deltager i et to ugers ophold inklusiv kost og logi på Vallekilde Højskole i perioden 15. juli 2012 - 28. juli 2012.

Copenhagen Kreation er arrangeret af en projektgruppe, som består af 6 studerende fra Roskilde Universi- tet, i samarbejde med Vallekilde Højskole. Planen er, at Copenhagen Kreation bliver et årligt tilbageven-

dende event, og et eventuelt overskud vil derfor bruges til at finansiere den efterfølgende sommerskole, mens et eventuelt underskud derimod vil blive delt mellem projektgruppen og Vallekilde Højskole.

Copenhagen Kreations overordnede tema er bæredygtig design og innovation. Formålet med sommersko- len er, at de studerende i tværfaglige grupper af 4-6 personer skal udvikle designkoncepter, der bidrager til Københavns Kommunes mål om at blive kåret som verdens designhovedstad i år 2015 i konkurrencen World Design Capital. Københavns Kommune får den 30. juli 2012 ubegrænset adgang til og ejerskab over disse koncepter.

Copenhagen Kreation har i samarbejde med Københavns Kommune fundet tre udfordringer i byrummet, hvis løsning kan være med til at fremme Københavns mulighed for at få tildelt titlen Verdens Designhoved- stad 2015. De tre byrum er henholdsvis Rådhuspladsen, Ørestaden og Nordhavn. I samspil med Hausen- berg, Københavns Kommune, undervisere og diverse foredragsholdere vil Copenhagen Kreation forsøge at gøre den enkelte kursist i stand til at lave en konceptbeskrivelse til løsning af en af de tre ovenstående ud- fordringer. Slutteligt vil kursisten sammen med sin gruppe fremvise, hvordan de mener en af udfordringer- ne/problematikkerne bedst løses. Copenhagen Kreation vil i samarbejde med samarbejdspartnerne kåre en vinder. Præmien for denne kåring vil være et studiejob hos Københavns Kommune eller Hausenberg til alle gruppens medlemmer. Ligeledes vil Copenhagen Kreation tilbyde andre virksomheder indenfor samme branche at deltage i foredraget. Copenhagen Kreation bliver hermed en unik mulighed for, at studerende og virksomheder kan danne netværk i forbindelse med design og karriere.

1.3 Projektforløbet

Copenhagen Kreation er et sommerskoleforløb, hvor der på to uger skal udvikles et koncept. Denne udvik- lingsfase vil blive afviklet ved hjælp af en kreativ metodisk tilgang, der består af følgende to faser, som er fordelt på hver af de to uger: Forberedelse & Forståelse og Udvikling af koncept. Som før nævnt har Copen- hagen Kreation i samarbejde med Københavns Kommune valgt tre forskellige områder. Kursisten skal ud fra en introduktion til de tre pågældende steder vælge, hvilket område de vil beskæftige sig med. Herefter vil en gruppedannelse finde sted, hvor der formes grupper på 4-6 personer.

Forløbet på de to uger vil veksle mellem tre udflugter, undervisning, gruppearbejde/workshops og fore- drag. Afslutningsvis afholdes en fremlæggelsescafé, hvor alle de studerende summer omkring hinandens koncepter, der hver præsenteres på fem store plakater; én der viser processen, én der viser forløbets ud- fordringer, én der viser brugerne, én der viser produktet/konceptet samt én der viser fremtidsplaner og yderligere udvikling. Her skal kursisterne stemme på det projekt, de mener, er bedst. Efterfølgende vil de

fem koncepter med flest stemmer ved fremlæggelse af en times varighed konkurrere om at blive kåret af en jury til årets vinder, og dermed også vinder af de 4-6 studiejob.

1.3.1 Leveringer til kursisterne

Projektets leveringer til kursisterne vil være:

- Gruppedynamisk forståelse

- Undervisning i Forberedelse og Forståelse

- Undervisning i Udvikling af koncept

- Tre udflugter

- Ét koncept pr. gruppe

- Formidlingslæring

- 4-6 studiejob

1.4 World Design Capital

1.4.1 Baggrund

World Design Capital (WDC) er en pris, der uddeles hvert andet år. Det er et initiativ grundlagt af Internati- onal Council of Societies of Industrial Design (ICSID), der er en non-profit organisation grundlagt i 1957, og som er partner med International Design Alliance (IDA).

Prisen blev grundlagt med det formål at få ledere verden over til at anerkende vigtigheden af, at design er vigtigt på et sociologisk, miljømæssigt, kulturelt og økonomisk plan. WDC-prisen favner bredt og inkluderer hele byer i modsætning til mange andre priser, der udelukkende anerkender individuelt design.

Kåringen til WDC tildeles byer, der har vist exceptionelt fremskridt ved at benytte sig af de muligheder, som design kan tilbyde. Disse byer demonstrerer, hvorledes deres regeringer, industrier, uddannelsessystemer, designere og borgere arbejder både individuelt og sammen for at udvikle innovative strategier til at revitali- sere og genopfinde deres urbane omgivelser (WDC, 2011).

1.4.2 Krav

Hvert andet år bliver sat i gang ved, at der indkaldes ansøgninger. Dette er åbent for alle byer, der er inte- resserede i at blive den næste WDC. Prisen er altså ikke begrænset til hovedstæder eller for den sags skyld store byer. En innovativ, medium størrelse by med et engagement indenfor design har lige så stor chance for at blive den næste WDC-by, som en højt profileret hovedstad har. Ansøgningsformen består af en serie spørgsmål, der søger at klarlægge ansøgernes berettigelse, finansielle engagement og kapacitet til at udfø- re en række events med høj kvalitet. En ansøgning kan kun accepteres, hvis den tydeligt demonstrerer, at den er støttet op om af den lokale regering. Tidligere ansøgere må gerne ansøge igen, men det må tidligere WDC vindere ikke (ibid.).

Selve kåringen til WDC kan gives til en hvilken som helst by, der kan fremvise et stort engagement i at ud- vikle design som en bærende faktor indenfor social, kulturel og økonomisk fremdrift.

I modsætning til hvad der traditionelt bliver betragtet som design mekkaer – altså steder hvor design indu- strien har udviklet sig over adskillige år – så er betegnelsen WDC ikke beregnet til at være et statussymbol. Den er hellere overrakt til de byer, der mest effektivt og, vigtigere endnu, kreativt har brugt design som et værktøj til fremskridt (ibid.).

1.4.3 Muligheder som WDC-by

Som udnævnt WDC-by kan man ifølge ICSID få muligheden for at fremvise, hvad man har opnået indenfor design og byplanlægning. Man vil derfor ifølge WDCs egen hjemmeside (WDC, 2011):

”

● Opnå visibilitet i verden som et center for kreativitet og innovation

● Tiltrække investeringer og kreative mennesker

● Stimulere nye partnerskaber

● Styrke videnskabelig funderet økonomisk udvikling

● Forbedre kvaliteten af livet i byen

● Positionere byen som et ledende center for design

● Bygge et globalt image som en “must-see” rejsedestination

● Tage del i et internationalt netværk af design

● Fordre stolthed blandt indbyggerne om deres bys opnåelser

”

1.5 Samarbejdspartnere og sponsorere

Vi har en række samarbejdspartnere og sponsorer, der er med til at gøre Copenhagen Kreation muligt. Dem vil vi kort præsentere her samt beskrive deres bidrag til vores event.

1.5.1 Vallekilde Højskole

Vallekilde Højskole blev oprettet d. 1 november 1865 (Vallekilde, 2011). Højskolen har hjemsted i Hørve på Vestsjælland.

Højskolen er en meget betydningsfuld samarbejdspartner, da den stiller de fysiske rammer til rådighed. Derudover besidder de alle tekniske nødvendigheder såsom internet, computere, projektorer, hjemmeside

m.m. Yderligere står de for rengøring og deres køkkenpersonale for madlavning til kursisterne, underviser- ne, foredragsholderne og projektgruppen. Alt sammen mod en samlet betaling pr. studerende.

1.5.2 Københavns Kommune

Københavns Kommune er en anden betydningsfuld og indflydelsesrig samarbejdspartner. Det er Køben- havns Kommune, der har valgt at sætte penge af til at vinde WDC, og de er derfor en vigtig stakeholder i Copenhagen Kreation. Endvidere bidrager Xxxx Xxxxxxxx fra Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen med en introduktion til WDC, hvor han definerer Københavns Kommunes planer for WDC og samtidig skit- serer formålet med at blive World Design Capital. Xxxx Xxxxxxxx står yderligere for en tre timers guidet tur til Nordhavn. Derudover bidrager Københavns Kommune med et sponsorat på 30.000 DKK samt 2-4 studie- job indenfor byplanlægning og innovation. Københavns Kommune har til gengæld fået lov til at påvirke undervisningsforløbet og udflugtsmålene, som er de problemstillinger, kursisterne arbejder med. Derud-

over får de ejerskab over de koncepter, som kursisterne udvikler. De er yderligere med til at vælge den endelige vindergruppe af Copenhagen Kreation i samarbejde med Xxxxxxxxxx og arrangørerne.

1.5.3 Hausenberg

Xxxxxxxxxx er en samfundsfaglig konsulentvirksomhed beliggende i København, hvorfor de er en perfekt partner, når det handler om at inddrage viden om vores genstandsfelt.

Xxxxxxxxxx yder:

”… med udgangspunkt i etnografiske, antropologiske og samfundsvidenskabelige metoder […] ekspertrådgivning og analyser med fokus på blandt andet byliv, strategisk planlægning, byrum, integration, kulturarv, brugerdreven innovation, bæredygtighed og social mangfol- dighed. Firmaets ydelser er analyser, planværktøjer, bygherrerådgivning, borgerinddragelses- processer, projektledelse, konkurrenceprogrammer og konkurrenceforslag. Derudover holder Xxxxxxxxxx jævnligt foredrag, underviser og styrer debatten ved forskellige arrangementer.” (Hausenberg, 2011).

Hausenberg donerer 15.000 DKK samt to studenterjob. De er yderligere som nævnt ovenfor med til at væl- ge den endelige vindergruppe af Copenhagen Kreation i samarbejde med Københavns Kommune og arran- gørerne. Copenhagen Kreation har også valgt Xxxxxxxxxx som samarbejdspartner, fordi de benytter et tværfagligt perspektiv i deres fremgangsmåde, samt at de med deres aktiviteter kan være med til at vurde- re kvaliteten i kursisternes projekter indenfor et bredt emnefelt.

1.5.4 LauritzFonden

Lauritzen Fonden er en traditionsrig fond, der blev oprettet i 1945. Fonden støtter både humanitære, kultu- relle og uddannelsesmæssige formål – både for organisationer og enkeltpersoner. Vi mener, at det vil være realistisk at fonden støtter os med 15.000 DKK, da de fokuserer på kultur, dansk foretagsomhed samt ud- dannelse og træning af unge mennesker. Derudover har Xxxxxxxxx tidligere støttet et event på Copenhagen Business School, som minder om Copenhagen Kreation. Dette har de gjort med 50.000 DKK, hvorfor 15.000 DKK ikke er et urealistisk bud (LauritzFonden, 2011).

1.5.5 INDEX:

INDEX: er uddeler af verdens største monetære designpris INDEX: Award. Xxxxxx gives til designs, der for- bedrer liv for mennesker. Derudover arbejder INDEX: på at undervise i og anvende designmetode og de- signprocesser.

”The INDEX: Award has become a key player in the field of social and sustainable design for the global design community by continually promoting Design to Improve Life and globally touring with the Award Exhibition.While INDEX: is anchored in promoting Design to Improve Life, we are also committed to applying design methodologies and processes through our Ed- ucation and Lab profiles by working collaboratively with people from around the world to find tangible solutions to pressing global challenges.” (Indexaward, 2011).

Xxxxx Xxxx, CEO for INDEX:, sponsorerer foredraget Design to Improve Life. Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx, Education Director i INDEX:, bidrager også med et foredrag om byplanlægning i København. Derudover har hun sagt ja til at strukturere og deltage i en udflugt til Ørestaden og Plug N Play.

1.5.6 Unidrain

”Som de første i verden udviklede Unidrain® i 2003 et linjeafløb til placering mod væggen og gjorde dermed op med den firkantede rist midt i gulvet. Siden opstarten har arkitekter, fag- folk og andre med sans for indretning og design været begejstret for Unidrains enkle og smukke design.” (Unidrain, 2011).

Marketingschef Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx fra Unidrain bidrager med et foredrag om designproces. Unidrains succes er baseret på at skabe æstetisk design indenfor noget så uanseeligt som gulvafløb. Derfor har Co- penhagen Kreation valgt dem til at afholde foredrag indenfor designproces, for at kursisterne kan blive præsenteret for de utallige muligheder i design samt processen bag.

1.5.7 Carlsberg Danmark A/S

”Carlsberg Danmarks 2.000 medarbejdere producerer og leverer Carlsberg, Tuborg og Coca- Cola produkter til mere end 24.000 kunder.

Virksomheden er en del af Carlsberg Group, en af verdens store, internationale bryggeri- grupper med over 43.000 medarbejdere og salg på 150 markeder.” (Carlsberg, 2011).

Carlsberg Danmark A/S donerer 25 kasser øl og sodavand til Copenhagen Kreations afslutningsfest mod at få bannere med deres logo hængt op i festsalen.

1.5.8 Copenhagen X

”Copenhagen X er et projekt under Dansk Arkitektur Center finansieret af et partnerskab mel- lem Realdania, Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune.

Copenhagen X formidler byudvikling, byggeprojekter, arkitektoniske visioner og nyskabelser i hovedstaden.” (CPHX, 2011).

Copenhagen X sponsorerer en tre timers guidet tur omhandlende arkitektur på og omkring Rådhuspladsen.

1.6 Eksterne personer

1.6.1 Xxxxxxx Xxxxxx

”Xxxxxx Xxx Xxxxxxx-Battin is studying Visual Communications & Design at Danmarks Designskole in Co- penhagen, Denmark.” (Battin, 2011).

Xxxxxxx Xxxxxx er medstifter af den succesfulde designblog xxxxxxxxxxxx.xx og hjemmesiden Xxxxxxx.xx, hvor folk på små visuelle post-its kan skrive ris og ros om København. Det er et projekt, som har fået kæm- pe succes, og nu har spredt sig til syv andre store byer heriblandt New York og London.

Xxxxxxx bidrager med et foredrag om Xxxxxxx.xx. Derudover skriver han om Copenhagen Kreation på xxxxxxxxxxxx.xx.

1.6.2 Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx

Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx er forhenværende kulturminister og tidligere medlem af folketinget for Det Radika- le Venstre. Nu er hun rektor for Designskolen Kolding (Kolding Designskole, 2011).

Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx har tilbudt at komme og holde et foredrag om de overordnede strømninger inden- for design, hvilket er et tilbud, som Copenhagen Kreation har taget imod, da hun med sine tidligere og nu- værende positioner har været tæt på hjertet af den danske kultur og dansk design. Hun kan derfor bidrage med et nuanceret foredrag om de overordnede strømninger indenfor dansk design.

2 Markedsanalyse

Fuldkommen viden er et begreb, som ikke eksisterer for små såvel som for store virksomheder. Derfor kan beslutninger risikere at blive truffet på et grundlag, hvor informationsniveauet ikke er tilstrækkeligt. Be- slutninger truffet på lavt informationsniveau behøver nødvendigvis ikke at være dårlige, men de kan i nogle tilfælde få fatale konsekvenser for virksomheden, hvis de eksempelvis har satset mange penge på et nyt produkt, som forbrugeren ikke efterspørger. Årsagen hertil kan skyldes flere forskellige parametre såsom:

”overvurdering af behovet for produktet, forkert målgruppe, forkert budskab, undervurdering af konkurrenternes produkter, deres indsats og reaktion, eller at virksomheden afsatte for få økonomi- ske midler til at den ønskede effekt kunne opnås”. (Xxxxxxxxx mfl., 1998:17)

Ovenstående medfører, at man som virksomhed er nødsaget til at forholde sig til den omverden, man ope- rerer indenfor, samt gøre sig klart, at indsamling af information er en nødvendighed. Måden hvorpå infor- mationen fremskaffes er der flere forskellige metoder til.

Det vigtigste er dog, at man holder sig definitionen af en markedsanalyse for øje. Der findes dog flere defi- nitioner herpå, hvoraf vi har valgt at gøre brug af The American Marketing Associations, der lyder som føl- ger:

”Marketing is an organizational function and a set of processes for creating, communicating, and delivering value to customers and managing customer relationships in ways that benefit the organi- zation and its stakeholders” (Xxxxxx & Xxxxxx, 2009:25).

Med organizational function menes, at informationsindsamlingen i alle faser bør være omhyggeligt plan- lagt. Derudover er det vigtigt, at undersøgelsen af problemstillingen foretages på objektiv vis. Ofte kan det forestilles, at virksomheden har et ønske om et givent resultat af en markedsundersøgelse. Derfor er det nødvendigt hele tiden at bevare fokus på objektiviteten, da man ellers ville kunne lade sig forblænde af ønsket om et godt resultat. Det vil sige, at markedsundersøgelsens opgave er at abstrahere fra forudfattede holdninger og i stedet fremstille tingene, som de i virkeligheden er. Samtidig er det vigtigt at have in mente, at den viden og information, som opnås via en markedsundersøgelse, i sig selv ikke giver svar på den pro- blematik, man har undersøgt. Derimod gør den os i stand til at træffe fornuftige beslutninger på baggrund heraf (Xxxxxxxxx m.fl., 1998:18).

Vi har forsøgt at afdække ovenstående ved at opdele markedsanalysen i tre grupperinger herunder kursi- sterne, som er forbrugere af sommerskolen, kunderne, der i vores tilfælde er samarbejdspartnerne og slut- teligt den branche, som Copenhagen Kreation er en del af.

Dette medfører, at følgende afsnit vil indlede med en forbrugerundersøgelse, hvor vi har anvendt spørge- skemaer som metoderamme. På den måde kan vi få be- eller afkræftet, hvorvidt der på baggrund af vores populationsudsnit er efterspørgsel efter en sommerskole af Copenhagen Kreations karakter. Derudover vil vores forbrugerundersøgelse blive gennemgået ved hjælp af teorier, som omhandler senmodernitet og forbrugsadfærd. Grunden hertil skal findes i, at det er vigtigt for os at klargøre, hvilken type forbruger vores respondenter er, samt hvilken samfundstype de er en del af, da dette kan være af afgørende karakter i for- hold til prisfastsættelsen af brugerbetalingen.

Analyse af spørgeskemaerne vil være behjælpelige i vores videre proces, da analysen vil have betydning for de kunderelationer, vi dernæst vil skabe. Derfor vil kundeanalysen tage afsæt i resultaterne fra forbruger- undersøgelsen. Sidste del af markedsanalysen er brancheanalysen, som heller ikke kan ses som et uaf- hængigt kapitel, da de kunderelationer, som skabes på baggrund af forbrugeranalysen, ligeledes vil være afgørende for den branche, Copenhagen Kreation befinder sig i. Dette skyldes, at vores samarbejdspartnere har mulighed for at præge sammensætningen af eventen i en retning, der passer til deres profil.

2.1 Forbrugerundersøgelse

Første del af markedsanalysen har til formål at afdække, om der er efterspørgsel efter vores event. Derfor vil vi ved hjælp af en E-survey forsøge at afklare respondenternes præferencer i forhold til Copenhagen Kreation. Inden dette vil vi dog først beskrive E-surveys som metode, hvorefter vi kort forklarer valget af respondenter.

Anden del af forbrugerundersøgelsen tager afsæt i teorier, som omhandler samfundets udvikling fra indu- stri- til senmoderne samfund. Dette sker, da vi efter analyse af spørgeskemaerne er blevet opmærksomme på en række fejl, vi har begået i forhold til opbygningen af spørgeskemaet. Derfor vil vi ved hjælp af Xxx- xxxx Xxxxxxx, Xxxxxx Xxxx, Xxxxxxx Xxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx samt Xxxxx Xxxxxxxxx prøve at forklare nogle af de fundne resultater fra analysen af spørgeskemaet. Dette skyldes, at vi ser en sammenhæng mellem respondenternes besvarelser og teorierne.

2.2 Valg er E-surveys som metodisk ramme

Teknologien inden for internetbaserede softwareløsninger har gennem de sidste 20 år gennemgået en markant udvikling. Dette har medvirket til, at E-surveys som undersøgelsesmetode i langt højere grad har vundet indpas (Madsen & Grønbæk, 2009:83). I forhold til traditionelle surveys er den internetbaserede løsning langt hurtigere og billigere. Grunden hertil skyldes, at kommunikationen og behandlingen af data foregår elektronisk. Samtidig bliver den viden, som fremkommer, produceret gennem forholdsvis gennem- skuelige processer, hvilket gør det nemt at dokumentere de fremkomne resultater. Dog er det vigtigt at

have for øje, at den viden, som vi har produceret, er forbundet med usikkerhed. Grunden til, at den viden, som vi producerer, er usikker, skyldes, at vores udvalgte respondenter kun repræsenterer et lille udsnit af den samlede population. Dette gør, at vi ikke kan vide, om vores analyseresultat giver et fuldstændigt re- præsentativt billede af virkeligheden.

Denne udvikling har medført, at f.eks. studerende som os anvender E-surveys som metode for undersøgel- se. Vores projekter eller undervisningsforløb er tidsbegrænsede, hvorfor E-surveys er den ideelle måde at indsamle data på. Samtidig er vores manglende økonomiske ressourcer også en faktor, som spiller ind.

Rent metodisk er der nogle elementer, som er vigtige at have in mente, når man vælger at gøre brug af spørgeskemaer. Den viden, som opnås, kan ikke anvendes til at løse erkendelsesmæssige problemstillinger. Derimod er de analyseresultater, som fremskaffes, velegnet til at kvantificere viden. ”…ved at indsamle og analysere statistiske data får man som forsker eller studerende mulighed for at udlede generelle udsagn om en hel population (fx alle studerende på RUC)” (Xxxxxx & Grønbæk, 2009:97).

Derudover er der også nogle designmæssige faktorer, som spiller ind, når man vælger at anvende spørge- skemaer som undersøgelsesmetode. Eksempler herpå kunne være at gøre spørgsmålene så korte som mu- ligt, begrænse antallet af svarmuligheder, minimere antallet af elementer, som gør siderne langsommere samt at undgå rullemenuer (Madsen & Grønbæk, 2009:87).

En afgørende erkendelse, vi skal gøre os i forbindelse med vores resultater, er, at de kun siger noget om vores respondenters præferencer i forhold til Copenhagen Kreation. Det siger intet om pensionister, gym- nasieelever eller andre gruppers præferencer. Det vil sige, at vi kan komme frem til et resultat, som siger, at efterspørgslen efter vores event ikke er tilstede, men at det i virkeligheden godt kan afholdes, fordi pensio- nister muligvis synes, at det er et fantastisk tiltag (Xxxxxx & Grønbæk, 2009:98).

Vi har tænkt os at anvende en E-survey som metodisk ramme for første del af markedsanalysen. På den måde vil vi forsøge at finde frem til den valgte populations præferencer i forhold til Copenhagen Kreation. Det skal påpeges, at det er vigtigt, hvorledes vi vælger at distribuere spørgeskemaet. Derfor vil næste afsnit omhandle valget af respondenter.

2.3 Valg af respondenter

For at E-surveys så vidt muligt skal give et repræsentativt billede af virkeligheden, har vi været nødsaget til at gøre os nogle overvejelser før vi distribuerede spørgeskemaet. Eksempelvis er det essentielt for output- tet, at vi har gjort os grundige overvejelser i forhold til hvilken gruppe af personer, vi henvender os til. Ved kun at inddrage de personer, der har relevans for vores problemstilling, bliver den viden vi producerer legi-

xxx (Xxxxxx & Xxxxxxx, 2009:87). I forhold til vores projekt har vi valgt at definere populationen som de af vores venner og bekendte, der går på en uddannelse på niveauer højere end gymnasium, HTX etc. Dette gør vi, da vi mener, at målgruppen for Copenhagen Kreation ligger inden for denne gruppe individer. Popu- lationen kunne uden videre også udvides til alle landets studerende, som går på en videregående uddan- nelse, men vi har måttet sande, at de tidsmæssige ressourcer, som ville være forbundet ved at nå ud til alle landets videregående studerende, har været for omfangsrige. Derfor har vi valgt at fokusere på de af vores venner, som er under uddannelse. Måden, hvorpå vi har distribueret vores E-survey, er gennem Facebook, hvor vi har lavet en lukket gruppe, hvorefter vi hver især har inviteret de af vores venner, som er under uddannelse, til at være med i gruppen. På den måde har vi let kunne definere vores population, hvilket har betydet, at vi kunne holde vores resultater op imod noget definerbart. Samtidig har brugen af en lukket Facebookgruppe sikret, at ingen personer udenfor populationen har kunnet besvare spørgeskemaet.

En anden vigtig faktor i forhold til valget af respondenter er, at alle i populationen har haft mulighed for at besvare spørgeskemaet. Dette, mener vi, ligeledes er opfyldt, da de respondenter, vi har henvendt os til, ligeledes har haft Facebookprofiler og derfor har haft adgang til internettet.

Vi er opmærksomme på, at respondenterne er vores venner og bekendte, hvorfor vi over for dem har klar- gjort nødvendigheden af en så objektiv besvarelse som muligt. Derfor mener vi, at resultaterne af vores undersøgelse godt kan ses som et sandfærdigt billede på trods af, at det er mennesker, vi har et kendskab til. Ved at gøre brug af Facebook som distributionsmiddel er vi samtidig sikre på, at de respondenter, vi har inviteret, har mulighed for at besvare spørgeskemaet.

Af vores resultater fremgår det, at langt størstedelen af dem, der har besvaret, er studerende på Roskilde Universitet (RUC). Inden undersøgelsen blev foretaget var vi mere eller mindre bevidste om, at dette ville forekomme. Repræsentativiteten af vores markedsundersøgelse ville uden tvivl have været større, hvis vores population var fordelt ud på alle landets universiteter, eller i større grad var målrettet mod de perso- ner, som ville finde vores sommerskole interessant. Vi har dog måttet opveje de tidsmæssige ressourcer, som ville være forbundet hermed, i forhold til de resultater, der er fremkommet af vores undersøgelse. Hvis resultaterne havde været negative, havde vi været nødsaget til at lave en ny undersøgelse og gøre den mere målrettet i forhold til valg af population. Dette er dog ikke tilfældet, hvilket, vi mener, kan være en positiv ting i forhold til efterspørgslen af vores sommerskole. Dette skyldes, at interessen herfor alt andet lige bør være større i de miljøer, der interesserer sig for byplanlægning og design.

2.4 Resultater af E-surveys

Resultaterne af vores spørgeskemaundersøgelse vil blive gennemgået slavisk ved hjælp af figurer, som er lavet i Excel. Vi har undladt at lave figurer af resultaterne til spørgsmål 3 og 10, som omhandler, hvilken uddannelsesinstitution de er indskrevet på, samt hvad, de mener, er en fair pris for et to ugers højskoleop- hold. Dette har vi gjort, fordi resultaterne heraf bliver kommenteret i sammenhæng med andre spørgsmål. Derudover vil relevante krydsninger ligeledes blive anvendt. Vores population udgør 876, hvoraf 280 har besvaret skemaet (Facebook, 2011). Det betyder, at ca. 32 % af den gruppe, vi har henvendt os til, har be- svaret vores spørgeskema. Da vi distribuerede spørgeskemaerne, har det for os været essentielt at opnå så høj en besvarelsesprocent som muligt, da det er svært at sige noget om den gruppe, som ikke besvarer skemaet. Noget andet er, at man kan forestille sig, at de er negativt stemte over for Copenhagen Kreation, da de har valgt ikke at besvare vores opfordring (Xxxxxxxx Xxxxxx & Grønbæk, 2009: 86).

Spørgsmål 1: Alder

Alder

Antal

Resultaterne af aldersfordelingen viser som forventet en klar overvægt i personer, som har en alder tilsva- rende vores. Gennemsnitsalderen er på ca. 24 år, hvilket divergerer en smule fra landets gennemsnit, som er på 25,7 år for en studerende (jf. bilag 3.16). Dog skal det tilføjes at ca. 25 % af studerende på videregå- ende uddannelser i år 2010 er 30 år eller derover (ibid.). I vores survey er der 17 personer, som er 30 år eller derover, hvilket udgør ca. 6 % af vores populationsudsnit, hvilket er en stor forskel i forhold til lands-

gennemsnittet. Det betyder, at populationsudsnit ikke aldersmæssigt er et repræsentativt billede af den samlede population.

Spørgsmål 2: Hvilken region er du bosiddende i?

Hvilken region er du bosiddende i?

Region Hovedstaden

Region Midtjylland Region Nordjylland Region Sjælland Region Syddanmark

93%

Ovenstående figur viser, at langt størstedelen af respondenterne er bosiddende i København, sandsynligvis fordi mange af dem er studerende fra RUC (jf. bilag 3.3). Her ville vi godt have haft en større geografisk spredning, men eftersom sommerskolen kommer til at dreje sig om København, ser vi det ikke som noget stort problem. Samtidig er det vigtigt at holde sig for øje, at over 48 % af alle danske studerende på en vide- regående uddannelse er bosiddende i region hovedstaden, så det er klart, at man aldrig vil opnå en lige fordeling (jf. bilag 3.2).

Hvad studerer du?

75

69

50

25

12

16

3

Uddannelsestype

Xxxxx respondenter

Spørgsmål 4: Hvad studerer du?

Ovenstående figur viser, at en stor del af vores respondenter er fordelt på hhv. samfundsvidenskab, huma- niora og økonomi. Kategorien Andet har vi kodet og så vidt muligt fordelt ud på de andre kategorier, hvilket har medført at humaniora og samfundsvidenskab er blevet de to største kategorier. Grunden hertil skyldes, at størstedelen af vores respondenter går på RUC, hvorfor en stor del heraf tilhører disse kategorier. At en stor del af respondenterne studerer på RUC bliver ligeledes bekræftet i spørgsmål 3 (jf. bilag 3.3), hvor 63 % af de adspurgte har valgt RUC som deres uddannelsessted. Samtidig viser vores besvarelse, at de respon- denter, som ikke er indskrevet på et uddannelsessted på Sjælland, kun udgør ca. 5 % af populationen, hvil- ket kan sammenholdes med at 93 % af alle respondenter er bosiddende i Region Hovedstaden (jf. bilag 3.4). Dette er selvfølgelig en meget lille del i forhold til befolkningssammensætningen, men som før nævnt er ca. 50 % af landets videregående studerende bosiddende i København. Derudover må det igen antages, at Co- penhagen Kreation i større grad henvender sig til personer, som bor i eller tæt på København, da folk fra Jylland og Fyn efter vores overbevisning ikke har den samme interesse i at have et studiejob i København. Begrundelsen herfor ligger i, at transporttiden vil blive for stor. Vi kan dog ikke afvise, at studerende fra Xxxxxxx alligevel vil kunne finde Copenhagen Kreation interessant, da eventen indebærer meget andet end de studiejob, som gives til det vindende koncept.

35,0%

30,0%

25,0%

20,0%

15,0%

10,0%

5,0%

0,0%

Hvor langt er du på dit studie?

29,0%

9,9%

12,5%

13,2%

6,3%

7,7% 8,8%

9,6%

1,5%

Procent

Spørgsmål 5: Hvor langt er du på dit studie?

Ovenstående figur viser tydeligt, at størstedelen af de adspurgte studerer på femte semester eller derover. Grunden hertil skyldes, at vores population er udvalgt ud fra projektgruppens venner og bekendte. Da vi alle er på 5. semester og har gået i tre forskellige basishuse, medfører det, at ca. 300 af de 876 adspurgte er personer, som vi har gået på basis med. Med hensyn til Copenhagen Kreation vil vinderne modtage et stu- diejob, hvilket kan være relevant for studerende, som har været i gang med sine studier i et par år. Ar- bejdsmarkedet har de senere år ændret sig markant på grund af finanskrisen, hvorfor et relevant studiejob kan være altafgørende for ikke at ende i arbejdsløshed (Djøf:a, 2011).

Spørgsmål 6: Kunne du godt finde på at deltage i en sommerskole?

Kunne du godt finde på at deltage i

en sommerskole?

20,2%

29,2%

50,5%

Nej

Ved ikke

Ovenstående figur viser, at 50,5 % af vores respondenter kunne finde på at deltage i en sommerskole. Kun 29,2 % har svaret nej, mens 20,2 % er i tvivl. 50,5 % syner umiddelbart af meget, men det er vigtigt at have in mente, at spørgsmålet i sig selv ikke har noget at gøre med Copenhagen Kreation. Spørgsmålet omhand- ler i og for sig alle slags sommerskoler. Det være sig f.eks. korte sommerskoleforløb, som udbydes af uni- versiteter og VUC. Disse sommerskolers formål er at gøre den enkelte elev i stand til at bestå adgangskrav på videregående uddannelser. Sådanne sommerskoler differentierer sig i høj grad fra Copenhagen Kreation, hvorfor de 50,5 % skal tages med et gran salt i forhold til vores sommerskole og ydermere fordi, der er langt fra at svare ja til at kunne finde på at deltage, og så til rent faktisk at gøre det.

Rent metodisk har vi efter spørgsmål 6 begået en fejl, som har haft konsekvenser for validiteten af de vide- re resultater. Fejlen består i, at vi burde have afskåret dem, som har svaret nej fra resten af undersøgelsen (Madsen & Grønbæk, 2009:89). Der er intet grundlag for at lade dem fortsætte besvarelsen, da spørgsmå- lene herefter mere eller mindre har været i forhold til Copenhagen Kreation og det at deltage i en sommer- skole. Måden vi har forsøgt at omgå dette problem, har været ved at filtrere spørgsmålene, så dem, der har svaret nej, er udelukket. Det betyder, at der i analysen af spørgsmål 7,8,9 og 13 vil være illustreret ved hjælp af figurer, hvor dem, der har svaret nej i spørgsmål 6, er udelukket. Det betyder, at populationsud- snittet, som analyseres nu, er faldet fra 280 til 194 personer (jf. bilag 3.13).

Som før nævnt har vi været opmærksomme på at skabe en så høj svarprocent som muligt. Grunden hertil er, at respondenter, som ikke svarer, ikke har en særlig stor informationsværdi for genstandsfeltet. En an-

den begrundelse er, at nogle af de adspurgte ønsker at give udtryk for sine kritiske meninger omkring ens interessefelt (Xxxxxx & Grønbæk, 2009:86). Den eneste måde, hvorpå man kan undgå disse to problemer, er ved at have en besvarelsesprocent på nul. Dette er dog noget nær umuligt, hvorfor vi har været op- mærksomme på denne problematik.

Spørgsmål 7: Har du tidligere været på højskole- eller sommerskoleophold? (krydset med ”Ja og ved ikke” i spg. 6)

Har du tidligere været på et højskole- eller

sommerskoleophold? (Krydset med "ja" og "ved ikke" i spg. 6)

31%

69%

Nej

Grunden til, at vi har stillet følgende spørgsmål skyldes, at vi gerne har villet se, om der er en sammenhæng mellem respondenter, som tidligere har været på et højskoleophold, og dem, som gerne vil på et højskole- eller sommerskoleophold. Derfor har vi i nedenstående figur krydset spørgsmål 6 og 7, så vi på den måde kan se, om der er en sammenhæng. Dog med den tilføjelse at vi i krydsningen kun har brugt de besvarelser i spørgsmål 6, som ikke var et nej. Det fremgår, at en større del af dem, som tidligere har været på et høj- skole- eller sommerskoleophold, kunne finde på at deltage i et ophold igen. Dog er der kun en forskel på ca. fire procentpoint i forhold til hele populationen, hvilket ikke syner af meget. Derfor vil tidligere elever ikke have den store fokus i vores markedsføringsstrategi. Det kunne forestilles, at hvis tallet havde været større, så ville vi have målrettet markedsføringen mere mod denne gruppe.

Spørgsmål 8: Vil en sommerskole af to ugers varighed være passende for dig? (krydset med ”Ja” og ”Ved ikke” i spg. 6)

Vil en sommerskole af to ugers varighed være

passende for dig? (Krydset med "Ja" & "Ved ikke" i

spg. 6)

11%

Nej

82%

Andet

Da længden af Copenhagen Kreation differentierer i forhold til normale længder på højskoleophold (Høj- skolerne, 2011), har det for os været vigtigt at finde ud af, om et undervisningsforløb på to uger er passen- de for vores respondenter. Det fremgår, at 66,2 % af respondenterne synes, at et to ugers ophold er af pas- sende længde, hvorimod 24,4 % er uenige, mens der er 10,9 %, som er i tvivl (Jf. bilag 3.8). Vi antager, at dem, som ikke har lyst til at deltage i en sommerskole, heller ikke synes, at et to ugers ophold er passende. Derfor har vi i ovenstående figur krydset spørgsmål 6 og 8 og undladt ”nej” besvarelserne fra spørgsmål 6. Figuren viser nu et noget andet billede, da et to ugers sommerskoleophold vil være passende for 82 % af dem, som gerne vil deltage i en sommerskole. Derfor ser vi ikke længden som et problem i forbindelse med afholdelsen af Copenhagen Kreation.

Spørgsmål 9: Hvor meget ville du selv betale for deltagelse i en sommerskole af to ugers varighed, hvor kost og logi er inkluderet? (krydset med ”Ja” og ”Ved ikke” i spg. 6)

Hvor meget ville du selv betale for deltagelse i en sommerskole af

to ugers varighed hvor kost og logi er inkluderet? (Krydset med "Ja" og "Ved ikke" i spg. 6)

0-1500 kr

4% 1%

1500-2500 kr

24%

27%

2500-3500 kr

3500-5000 kr

39%

Vil kun deltage hvis jeg

modtager et legat

Vil ikke deltage uanset pris

I næste spørgsmål ser vi fordelingen i forhold til, hvor meget deltagerne er villige til at betale for et ophold af to ugers varighed inklusiv kost og logi (jf. bilag 3.9). Vi har i ovenstående figur ligesom tidligere krydset med spørgsmål 6. I forhold til andre højskole- og sommerskolekurser af to ugers varighed må vi erkende, at de priser, som vores respondenter er villige til at betale, ligger langt under priserne på markedet (Højsko- lerne, 2011). Grunden hertil kan skyldes, at der ikke er en sammenhæng mellem det produkt, som vi har informeret respondenterne om, og det output, de på bagrund af spørgeskemaundersøgelsen har følt, de ville kunne få ud af at deltage. Resultaterne heraf samt semestrets undervisning i oplevelsesøkonomi har været med til at ændre indholdet i Copenhagen Kreation. En af grundene hertil skyldes, at en afholdelse af Copenhagen Kreation for under 3.500 DKK pr deltager ville blive besværliggjort. En måde, hvorpå vi kunne have omgået denne problemstilling, kunne eksempelvis have været ved at spørge respondenterne, om deres forældre måske ville spæde til. Dette er dog ikke tilfældet, hvorfor vi i et senere afsnit forsøger at forklare vores respondenters forbrugsvaner ud fra teorier om oplevelsesøkonomi og senmodernitet.

Hvorfor ville du vælge at deltage i en

sommerskole? (vælg gerne flere)

250

200

150

100

211

142

157

171

125

Antal

Spørgsmål 11: Hvorfor ville du vælge at deltage i en sommerskole? (vælg gerne flere)

Resultaterne af ovenstående spørgsmål er med til at få os til at tro, at vi kan få betalingsvilligheden til at stige. Af figuren fremgår, at faktorer, som kan forbedre ens faglige kompetencer såsom læring, er afgøren- de for deltagelse i Copenhagen Kreation. Samtidig viser resultaterne, at en stor del af respondenterne ville deltage på grund af oplevelsen, hvorfor vi gennem ændringer i konceptet har forsøgt at gøre Copenhagen Kreation til et unikt produkt, som differentierer sig fra konkurrenterne.

Det er vigtigt at påpege, at dette spørgsmål ikke har gennemgået en filtrering. Grunden til, at vi har undladt dette, skyldes, at vi med disse svar vil forsøge at drage paralleller til teorier omkring forbrug og modernitet i forhold til den generelle population.

En fejlkilde i forbindelse med designet af spørgsmålet er, at vi måske har lagt svarene i munden på vores respondenter. Kategorierne er lavet med udgangspunkt i de ting, vi selv kunne forestille os var en årsag til deltagelse. Hvis vi i stedet havde lavet et åbent spørgsmål, og herefter havde kodet svarene, ville besvarel- sen måske have været tættere på sandheden. I den forbindelse er det dog vigtigt at have for øje, hvilken form for videnskabelig viden det er, vi har valgt at producere. Kodningen ville kræve mange ressourcer, da en definering af besvarelserne er en tidskrævende proces.

Hvad kunne motivere dig til at tænke innovativt?

(Vælg gerne flere)

177

200

172

133

112

100

Antal

Spørgsmål 12: Hvad kunne motivere dig til at tænke innovativt? (vælg gerne flere)

I forhold til vores samarbejde med LauritzenFonden og Xxxxxxxxxx har vi gjort meget ud af at forklare, at Copenhagen Kreation fokuserer på innovation og bæredygtighed. Dette har vi blandt andet gjort, for at de ville kunne bruge samarbejdet i deres arbejde med CSR. Af den grund har det været vigtigt for os at finde ud af de faktorer, som for respondenterne gør sig gældende i forhold til dét at tænke innovativt.

Udfordringer sammenholdt med dét at hjælpe mennesker er de to største svarkategorier. Vi har forsøgt at inkorporere dette i eventen ved at skabe et højt fagligt indhold. Med hensyn til dét at hjælpe mennesker, hvilket i øvrigt også er en vigtig faktor i WDCs grundtanker, kan det forestilles, at projektgrupperne af sig selv vil forsøge at implementere disse forhold i koncepterne. Grundlaget for denne forestilling er, at re- spondenterne selv nævner det som en faktor, og når der i Copenhagen Kreations program er lagt op til innovation, vil det være en naturlig proces, at kursisterne vil tænke i de baner. Samtidig vil der fra undervi- sernes side blive fokuseret på at skabe koncepter, som både er til gavn for miljøet og den befolkning, som skal leve i eller gøre brug af områderne.

Spørgsmål 13: Kunne du finde på at deltage i en kreativ og innoverende sommerskole med temaet ”København som designhovedstad 2015”? (Krydset med ”Ja” og ”Ved ikke” i spg. 6)

Kunne du finde på at deltage i en kreativ og innoverende

sommerskole med temaet "København som designhovedstad 2015"? (Krydset med "Ja" og "Ved ikke" i spg. 6)

26%

24%

Nej

Ved ikke

50%

Ovenstående figur viser, at 50 % af dem, som har svaret ”Ja” i spørgsmål 6, kunne tænke sig at deltage i Copenhagen Kreation. Det er vigtigt at påpege, at eventen siden afsluttet undersøgelse har ændret sig i forhold til, da vi distribuerede surveyen. Derfor er respondenternes kendskab ikke tilstrækkeligt, hvorfor oplysningerne ikke giver et sandfærdigt billede af virkeligheden i forhold til eventens nuværende indhold. Grunden til, at vi alligevel har kunnet bruge tidligere spørgsmål, skyldes, at de ikke alle er direkte knyttet til Copenhagen Kreation. De er derimod knyttet til forhold, som kan danne ramme herfor.

2.5 Opsummering af E-survey

Vi har i vores markedsundersøgelse henvendt os til 876, hvoraf vi har fået svar fra 280, hvilket svarer til ca. 32 %. Grunden til denne forholdsvis store valgdeltagelse skyldes givetvis, at populationen er personer, som vi har et personligt forhold til.

I 2010 var der 214.608 studerende på videregående uddannelser i Danmark (Statistikbanken, 2011). Vi har med vilje trukket erhvervsuddannelser fra, da vi ikke mener, de tilhører vores primære målgruppe. Da vores sommerskole henvender sig til flere forskellige studieretninger, skønner vi, at ca. 50 % går på en uddannel- se, der har relevans for vores sommerskole, og samtidig at vi med en stor markedsføringsindsats vil kunne få skabt opmærksomhed på vores event hos 20 % af den relevante gruppe. Vurderingen heraf bygger på, at Copenhagen Kreation er tværfaglig og derfor kan skabe interesse hos studerende i alt fra økonomi til socio- logi foruden naturligvis de mere kreative studieretninger som eksempelvis arkitektur. Dette betyder, at vi er nede på 42.921 personer. Hvis vi derefter antager, at de 32 % svarer til det antal personer, som rent fak-

xxxx ville have interesse i at se nærmere på vores reklame, er vi nede på 6.867. I forhold til dette tal kan vi kigge i vores markedsundersøgelse for at finde frem til, hvor mange af dem, der så rent faktisk kan forven- tes at sige ja til at deltage i sommerskolen. For at finde et realistisk tal på dette har vi krydset svarene fra spørgsmål 6, 9 og 13. Således får vi en procentsats på hvor mange, der både har svaret ja til at deltage i en sommerskole, har svaret, at en passende prisklasse er mellem 2.500-3.500 og sidst har svaret ja på spørgs- målet om at deltage i en kreativ sommerskole. Når vi krydser disse svar, finder vi frem til at 5 % af respon- denterne både var interesserede i at betale mellem 2.500 til 3.500 samt har svaret ja til både spørgsmål 6 og 13. Bruger vi disse 5 % i vores estimat efterlader det os med 343 personer, som vi mener, har en seriøs interesse og aktivt overvejer at deltage.

Når vi tager udgangspunkt i kategorien 2.500-3.500, skyldes det, at dem, der ligger i kategorien over, ikke har været interesserede i at deltage i vores specifikke sommerskole. Det kan ses som lidt af et problem, da vores pris ligger lige over 3.500, og det viser ligeledes en svaghed i vores spørgeskema, at man har kunnet fortsætte sine besvarelser efter at have svaret nej til at have interesse. Vi mener dog stadig, at kunne for- svare denne estimering, men det vil vi komme ind på senere, hvor vi inddrager nogle teorier, der kan være med til at begrunde, hvorfor vi kan overtale kunderne til at betale lidt ekstra for at deltage. Men på grund af disse svagheder er ovenstående tal forbundet med megen usikkerhed, hvorfor vi ikke regner med, at der vil være 343 tilmeldte personer eller ca. 340 for den sags skyld. Man må også medregne at folk vil være mere positivt indstillede, så længe det bare er en undersøgelse, og der ikke er nogen forpligtelse ved deres svar. Det er svært at vurdere præcis, hvor stor indflydelse disse ting har, men vi vurderer, at det formentligt vil være 2/3, der vil falde fra i den endelige overvejelsesfase. Det efterlader os med et cirkatal på 110 per- soner, som vi regner med at kunne tiltrække til vores sommerskole. Dette tal er dog forbundet med stor usikkerhed og er lavet på baggrund af, at vi kan kommunikere vores event ud til en meget stor mængde mennesker, hvorfor dette tal må anses som værende et best case-scenarie. Det er langt fra sikkert, at vi kan ramme et så stort tal med vores markedsføring, og derfor har vi lavet ovenstående regnestykke med ud- gangspunkt i, at vi kun kan nå ud til 4,5 % af den relevante gruppe. Hvis det kun lykkes os at nå ud til 4,5 % af den relevante gruppe af studerende, ender vi med et tal, der hedder ca. 25, hvilket vi vil betragte som vores worst case-scenarie.

Den eneste negative ting i forhold til efterspørgslen af Copenhagen Kreation har været respondenternes betalingsvillighed. Indikationen fra undersøgelsen viser som før nævnt et langt lavere prisniveau end for konkurrerende højskoler. I næste afsnit vil vi forsøge at beskrive, hvorfor vi tror, at et bedre informations- og oplysningsniveau fra vores side ville kunne hæve prisen. Dog kan det samtidigt forestilles, at nogle af de respondenter, som ville have været positive over for projektet, vil ændre holdning hertil.

2.6 Forbrugeradfærd i det senmoderne samfund

Væksten, som har præget den vestlige verden siden anden verdenskrig, har skabt ændringer i samfundet. Nogle af de ændringer, som kan nævnes, er ifølge Xxxxxx Xxxx,

”…at vi historisk set har fået mere fritid (kortere arbejdsdage, længere ferier, tidligere tilba- getrækning fra arbejdsmarkedet), de disponible realindkomster er mangedoblet, uddannel- sestiden er øget, ligesom velfærdsstatens sociale sikringssystem har frisat os fra civilsamfun- dets kollektive solidaritetsformer” (Rasborg 2007:466).

Ovenstående ændringer har været med til at udvikle og ændre samfundet, hvilket har haft konsekvenser for individet. Om disse er positive eller negative, vil vi ikke komme ind på, men den ekstra tid, øgede real- indkomst og højere uddannelsesniveau har alt andet lige været med til at skabe et større refleksionsniveau samt mulighed for selvudfoldelse. Velfærdssamfundet har givet flere lige muligheder, hvorfor ens fremtidi- ge virke ikke længere er forudbestemt. Dette beskriver Xxxxxx Xxxx også, idet han siger at,

”Vores livsforløb er m.a.o. ikke fastlagt på forhånd, men bliver i højere grad til et åbent pro- jekt, som det er op til os selv at realisere. Vi henvises i stigende grad til selv at skabe vores eget liv, identitet, karriere, normer og værdier.” (ibid.)

Disse mange valgmuligheder har blandt forskere været diskuteret over en årrække. Grunden hertil skyldes, at disse muligheder rent logisk burde forbedre individets mulighed for selvkontrol. Dette er dog ikke tilfæl- det, da disse mange valg er med til at skabe usikkerhed – for hvad er rigtigt, og hvad er forkert? De valg, man træffer, har konsekvenser for ens fremtid, og da valgmulighederne er mange, er der risiko for at vælge forkert. En af nutidens store samfundsforskere Xxxxxxx Xxxxxxx deler ligeledes dette syn på usikkerheds- faktorerne:

”Den øgede refleksivitet skal ikke forveksles med, at vi har opnået større og bedre viden og dermed er blevet i stand til at ’kontrollere’ tilværelsen. Det er langt fra tilfældet. Vores reflek- sivitet medfører nemlig en grundlæggende usikkerhed om den ny videns sandhed”… ”dette skaber en tvivl, som er blevet et eksistentielt træk ved det moderne menneske med konse- kvenser for vores identitet” (Kaspersen, 2009:435)

Det vil sige, at valgmulighederne og de valg, vi træffer, er med til at skabe ens identitet, og på den måde er med til at præge ens udviklingsproces.

Denne tankegang fører Xxxxxxx Xxxxxxx videre til arbejdslivet i bogen Det Fleksible Menneske (Sennet, 2006). I bogen påpeger han, at individets manglende selvkontrol er med til at skabe forvirring og usikker-

hed, hvilket præger identiteten (Sennett, 2006:11ff). Grunden hertil ligger ifølge Xxxxxxx i arbejdsmarke- dets nye struktur, hvor teknologiens frembrusen har været med til at sløre grænserne mellemarbejde og fritid. Derudover er der ikke i samme omfang som tidligere behov for fagspecialister, hvorfor man som ar- bejdskraft er nødt til at være fleksibel og hele tiden at opnå nye kompetencer, så man som arbejdskraft ikke forældes. (Xxxxxxx, 2006:49f)

Ovenstående viser en række samfundsforhold, der har haft afgørende betydning for, hvordan individet agerer, samt hvilke konsekvenser det har for individets identitet. Xxxxxxx Xxxxxxx forsøger at skabe en sammenhæng mellem ovenstående forhold og individets forbrugs- kultur. Dette gør han gennem en idealisering af turisten og vagabonden. Turisten er den typiske europæer, som siden anden verdenskrig har oplevet kortere arbejdsdage og en større disponibel indkomst, præcis på samme vis som Xxxx beskriver samfundsudviklingen i den vestlige verden. Vagabonden derimod bliver af Xxxxxx sammenlignet med borgere i tredjeverdenslande. Lande hvor vesten ifølge Xxxxxx udnytter ar- bejdskraften og på den måde holder dem nede rent udviklingsmæssigt.

Han siger blandt andet, at ”i dag er de dårligst stilledes eneste funktion, at de udstiller skammen og skylden over hverken at kunne arbejde eller forbruge, så andre vil gøre alt for ikke at havne i samme situation” (Xxxx Xxxxxxxx, 2009:450f)

Det vil sige, at man som individ identificerer sig gennem sit forbrug, og hvis man ikke kan leve op til de krav, som gør sig gældende i samfundets forbrugskultur, vil man stå udenfor og på den måde være en fiasko. Samtidig beskriver han, at hvis man først er havnet i vagabondkategorien, vil sandsynligheden for en tilba- gevenden til turiststadiet være minimal. Grunden hertil skyldes, at turistens frygt for selv at havne i vaga- bondens sko er medvirkende til at holde vagabonden nede. Derfor vil turisten gøre alt for ikke at havne i en situation som denne. Ifølge Xxxxxxx vil taberne i det globale spil være de mennesker, hvis mulighed for at forbruge ikke er til stede.

Den tilbagevendende debat i Danmark omkring fattigdom har sat spørgsmålstegn ved, hvad fattigdom er. Hvis vi prøver at sætte det i kontekst til Xxxxxxxx idealisering af turisten og vagabonden, er der ingen tvivl om, at vi danskere tilhører idealbilledet af turisten. Selvom en studerendes rådighedsbeløb er mindre end en normal fuldtidsarbejder og måske vil kunne karakteriseres som værende under den af staten fastsatte fattigdomsgrænse, så er det et fåtal af studerende, som eksempelvis ikke har en bærbar computer. Derud- over er der mekanismer i samfundet, som gør det muligt for studerende ikke at havne i vagabondkategori- en. Eksempler herpå kunne være forbrugslån, SU lån etc., som gør det muligt at låne penge til at opretholde sin status som forbruger. Denne forbrugskultur vil for studerende uomtvisteligt have en ende, hvis et høje-

re rådighedsbeløb med tiden ikke opnås. Derfor er det essentielt for studerende at gøre sig så attraktive for arbejdsmarkedet som muligt, hvilket eksempelvis kunne være igennem en event som Copenhagen Kreati- on. Specielt i en tid hvor den fremtidige økonomiske situation ser sort ud. Studiejob hænger ikke længere på træerne, og udsigten til job efter endt uddannelse ej heller. Det medfører, at studierelevant arbejde er en vigtig faktor, da konkurrencen om jobbene er stor (Tv2, 2011).

I artiklen Er Oplevelsesøkonomi Gammel Vin på Nye Flasker (Xxxxxxx & Xxxxxxxxx, 2007) bliver værdierne for ovenstående samfundstyper omsat til en forbrugskultur, som siger følgende:

”Det er forbrugerens vanebaserede forventninger til situationen, varen og dens emotionelle effekt, der er styrende både for købsbeslutningen, for den adfærd, som forbrugeren har før, under og efter købet, og for den måde, hvorpå forbrugeren vurderer varens, udbyderens og sit eget bidrag til oplevelsen” (Xxxxxxx & Xxxxxxxxx, 2007:142ff)

Dette stemmer ligeledes overens med Xxxxx Xxxxxxxxxx beskrivelse af værdierne i det senmoderne sam- fund, som, han siger, kan ”forstås som en konsekvens af fremkomsten af oplevelsessamfundet og oplevel- sesøkonomien, hvor individets selvrealisering kommer i centrum” (Rendtorff, 2008:53). Måden, hvorpå vi har forsøgt at imødegå disse faktorer, har været ved at danne en event, som tilgodeser denne type forbru- gers behov. Vi har blandt andet inkluderet studiejob til den vindende gruppe. Ved at gøre dette udfordrer vi eleverne, da de er nødsaget til at yde for at vinde. Derudover bliver der i undervisningen lagt vægt på, at koncepterne, som eleverne udarbejder, skal være miljøvenlige. Det vil sige, at en deltagelse i Copenhagen Kreation kan være med til at sige noget om den enkelte deltager som person. Derudover kan ens drøm om selvrealisering også komme i betragtning, da kursistens faglige kompetencer alt andet lige forbedres. Desu- den kan opholdet skrives på ens cv, hvilket viser interesse og viden om feltet. Dette kan senere hen benyt- tes i diverse (studie)jobansøgninger.

Behovet for selvrealisering, forbrugerkulturen og beskrivelsen af oplevelsessamfundet har været af afgø- rende karakter i forhold til prisfastsættelsen af brugerbetaling for kursisterne. De priser, som responden- terne tilkendegav, at de var villige til at betale, ligger som før nævnt under et niveau som for Copenhagen Kreation er rentabelt.

Det optimale ville givetvis have været, at vi havde lavet en ny spørgeskemaundersøgelse, hvor vi havde taget forbehold for de før nævnte opbygningsfejl. Dog ville en ny spørgeskemaundersøgelse ikke kunne have udledt de samfundsmæssige udviklinger, vi har beskrevet ovenfor. Derfor har vi ud fra et teoretisk perspektiv forsøgt at beskrive nogle faktorer, som kan have betydning for vores respondenters forbrugsva- ner.

Ovenstående tendenser skal kun ses som et supplement til vores forbrugerundersøgelse. Det er ikke sik- kert, at vores respondenter vil være interesserede i at betale en højere pris end den, de har tilkendegivet. Afsnittet illustrerer derfor de begrænsninger, som er forbundet ved brugen af E-surveys, da de eventuelle tendenser, som er i samfundet, ikke direkte kommer til at fremgå af resultaterne. Derfor har vi forsøgt at beskrive faktorer, som kunne tænkes at påvirke respondenternes opfattelse af eventen ud fra teorierne.

2.7 Kundeanalyse

I følgende afsnit vil vi beskrive, hvordan organisationer eller virksomheders købsadfærd er. Dette vil vi gøre, da vi har indgået et samarbejde med Hausenberg og Københavns Kommune. Både kursisterne og samar- bejdspartnerne anses for at være kunder, men det er vigtigt at adskille deres købsadfærd fra hinanden, da ens ageren i en arbejdssituation er en anden, end når man handler privat (Xxxx-Xxxxxx, 2005:35).

Når vi indgår i et samarbejde mellem Københavns Kommune, Vallekilde Højskole og Hausenberg, vil der automatisk indgå nogle transaktioner, hvorfor man kalder dette marked for business-to-business eller B2B- markeder (ibid.). Det er vigtigt at have denne del af vores marked med i overvejelserne, da leverandører eller samarbejdspartnere også kan være med til at konkurrere om indtjeningen på markedet. Dette er et af bidragene i Xxxxxxx X. Xxxxxxx teori om fem kræfter, der spiller ind i konkurrencestrategi (Xxxxxx, 1979). Xxxxxx argumenterer for, at leverandører kan have incitament til eksempelvis at presse prisen på det leve- rede produkt i vejret, hvilket for os kunne betyde, at undervisere kan være en konkurrencefaktor. Samtidig har den internationale lavkonjunktur indflydelse således, at det kan være sværere for os at tiltrække virk- somheder, der er villige til at støtte os finansielt, fordi man typisk passer bedre på sine penge i krisetider. Dette betyder dermed, at vores leverandører eller sponsorer i højere grad vil have incitament til at presse deres tilskud så langt ned som muligt og derfor blive en konkurrencefaktor i forhold til vores indtjening. Dette er dog kun én ud af fem kræfter som Xxxxxxx teori består af, men de andre vil vi komme ind på i Brancheanalysen.

På den baggrund er der andre parametre, som gør sig gældende, når man interagerer med firmaer eller professionelle frem for privatpersoner. Hverken Hausenberg, Vallekilde Højskole eller Københavns Kom- mune vil indgå i samarbejder med Copenhagen Kreation, hvis de ikke tror på at få et større output end in- put. Det skyldes en antagelse om, at virksomheder generelt handler opportunistisk. Det vil sige, at deres ageren er langt mere professionel og rationel end den private forbruger, fordi medarbejderne arbejder ud fra virksomhedens målsætning og visioner og ikke ud fra egne. Dog er de kun rationelle inden for grænsen af deres bounded rationality, hvilket vil sige, at man som medarbejder, der handler på firmaets vegne, for- søger at handle 100 % rationelt, men fordi man simpelthen ikke kan rumme alle påvirkende faktorer, kan medarbejderen komme til at foretage irrationelle beslutninger (Douma & Schreuder, 2008: 163). Samtidig

må man også antage, at der ved transaktioner mellem virksomheder ofte er mere end én person inde over salget, hvilket medfører, at beslutninger om køb er mere velovervejede. Derudover er det vigtigt at forstå, at forbrugernes og kundernes kriterier for succes kan divergere. Eksempelvis kan man forestille sig, at Val- lekilde Højskoles mål er at få så mange deltagere som muligt, da deres indtægter vil stige. Derimod kan et højt antal elever være hæmmende for elevernes mulighed for læring, da der vil være mindre undervisning pr. elev. Derfor kan det siges, at der i forhold til forbrugere og kunder er divergerende interesser.

En anden parameter, som er essentiel for at opnå et godt samarbejde, er relationen til kunden. Kommuni- kationen skal ikke foregå gennem massiv markedsføring men derimod igennem personlig kontakt med kunden. Samtidig er prisen mere fleksibel og dermed en forhandlingssag (Buch-Hansen, 2005:36). Det vil sige, at når vi forsøger at sælge ideen om Copenhagen Kreation, er vi nødsaget til at få etableret et ordent- ligt forhold til kunderne og samtidig være dygtige til at kommunikere vores budskab og mål ud til dem. Jo bedre vi er til det, des større er sandsynligheden for, at virksomhederne vil give større tilskud hertil.

2.8 Brancheanalyse

Dette afsnit har til formål at skabe overblik over de karakteristika og tendenser, der er i branchen, hvor vores event opererer. Endvidere er det nærliggende at se på, hvordan konkurrencesituationen er i forhold til nærliggende events. Vi vil inddrage elementer fra Xxxxxxx Xxxxxxx Five Forces til at beskrive konkurren- cesituationen og forklare trusler samt teori om Blue Ocean strategi for at se på, hvordan vi kan differentiere os.

Copenhagen Kreation hører primært under branchen for korte højskoleophold. Dog har Copenhagen Krea- tion et uddannelsesmæssigt fagligt indhold, hvorfor vi mener, at eventen ligeledes konkurrerer med andre sommerskoletilbud, men vores sommerskole sover man på. Grundet Copenhagen Kreations adskillelse i forhold til andre korte højskoleophold er det derfor vigtigt at se på konkurrenceforholdene i et bredere perspektiv. Dette underbygges af den amerikanske professor Xxxxxxx X. Xxxxxxx teori om kræfter indenfor konkurrencestrategi (Mintzberg, 2009:104). Xxxxxx lægger vægt på, at det ikke kun er direkte konkurrenter, der kan skabe konkurrence om indtjeningen, men også leverandører, kunder, truslen ved nye firmaer, der kommer ind på markedet samt substituerende produkter. I forhold til at lave en sommerskole for et seg- ment, som ikke har et stort rådighedsbeløb, er det derfor meget vigtigt for os at kigge på konkurrence fra substituerende produkter i et bredere perspektiv.

Konkurrenceforholdene ligger derfor overordnet indenfor branchen uddannelsestilbud for studerende, men vi må også erkende, at ting som ungdomsrejser, festivaler m.m. kan bevirke at folk fravælger vores som-

merskole. Samtidig er der også udbud af lignende sommerskoler i udlandet, som også er en konkurrerende faktor. På den baggrund har vi lavet nedenstående branchemodel.

Figur 1: Branchemodel

Rejser, sommerferiejobs, festivaller længere

højskole eller studieophold.

Andre uddannelsestilbud, kortere

kurser samt sommerskoleophold i

udlandet

Sommerskoler/højskoler i

Danmark

Yderste lag:

Midterste lag:

Direkte konkurrenter:

Der er ikke nogen tvivl om, at dette er en bred definition, og at organisationer indenfor dette område, helt naturligt, arbejder med forskellige mål og strategier, der ikke ligner dem, som Copenhagen Kreation opere- rer under. Det er ifølge Xxxxxx vigtigt at anerkende truslen fra disse substituerende produkter, og gøre sig klart hvordan man strategisk vil positionere sig i forhold til dem (Xxxxxx, 1979). Derfor er det vigtigt for os hele tiden at være opmærksomme på at holde udgifterne nede, således at vi kan holde prisen lav i forhold til f.eks. andre kortere højskoleophold, men også i forhold til rejser og lignende. Ligeledes er det vigtigt, at vi får gjort opmærksom på os selv og det faktum, at der er en væsentlig gevinst ved at deltage i vores som- merskole i form af muligheden for et relevant studiejob. Dette leder hen til en anden af Xxxxxxx forces, nemlig kunderne. De kan nemlig også være med til at skabe konkurrence, da de kan presse virksomheden i forhold til at forhandle pris. Porter karakteriserer en stærk kundegruppe og dermed en stor trussel fra kun- der ved, at én gruppe står for aftagning af en stor del af de produkter, en virksomhed sælger, eller at pro- dukterne er udifferentierede, hvilket ikke kan siges at være tilfældet på det marked, vi opererer på. Han nævner dog også kundernes indtjening som en væsentlig faktor hos en stærk kunde (Xxxxxx, 1979), og det må i høj grad siges at præge de kunder, vi ønsker at henvende os til, da det stort set udelukkende er stude- rende på SU. Her skal man dog være opmærksom på, at vores kunder divergerer en smule fra Porters defi- nition, da vi betragter kunderne som værende samarbejdspartnere, og dermed kursisterne som værende forbrugerne. Der er flere andre temaer, der kan gøre kunderne til en trussel, men dog er det ikke noget, vi mener, har relevans for vores projekt. Men ovenstående er yderligere et bevis på, hvor vigtig pris og ikke mindst prisdifferentiering er, for at vi kan tiltrække kunder.

Vi ser, at der er en lang række direkte konkurrenter til Copenhagen Kreation, her kan blandt andet nævnes sommerskoler udbudt af universiteter og handelshøjskoler. Her kan nævnes Københavns Universitet (KU) og Århus Universitet (AU), der hvert år udbyder intensive sommerskoler indenfor økonomi, sociologi, psy- kologi og andre fagområder både for danske og udenlandske studerende (Københavns Universitet:a, 2011). Desuden udbyder handelshøjskolen Copenhagen Business School (CBS) i København sommerskoler inden- for marketing, design, økonomi, kommunikation m.fl. (CBS, 2011). Det er ikke kun universiteterne og han- delshøjskolen, der udbyder sommerskoler, der er også en række organisationer, som specialiserer sig i sommerskoler, som bliver udbudt af virksomheder, frivillige organisationer og mange andre. Disse er Co- penhagen Kreation også i konkurrence med. Udover sommerskolerne som udbydes af universiteterne, er Copenhagen Kreation også i konkurrence med højskoler, som udbyder kurser med uddannelsesmæssig karakter.

Vores sommerskole er af en længde på 14 dage og foregår på Vallekilde Højskole i Hørve. Andre sommer- skoler kan være af en måneds længde og være geografisk placeret i forskellige dele af Danmark eller udlan- det. Vi vurderer, at vores sommerskole er i direkte konkurrence med sommer- og højskoler udbudt i Dan- mark af en varighed mellem en uge og en måned. Sommerskoler i udlandet og andre uddannelsestilbud såsom intensive kurser af få dages varighed er naturligvis også konkurrenter set i et lidt bredere perspektiv. Derudover er der i henhold til Xxxxxxx five forces også konkurrence fra produkter, som ikke kan karakterise- res som værende i direkte konkurrence med os, men som vi alligevel konkurrerer med om kundegrundla- get. Her kan nævnes korte rejser, festivaler, udlandsskoleophold m.v. (Xxxxxx, 1979).

Vi ser, at der er hård konkurrence på markedet for sommerskoler, hvilket især skyldes øget fokus på efter- og meruddannelse. Mange uddannelsesinstitutioner, som eksempelvis CBS og KU, har mange års erfaring med tilrettelæggelsen af disse sommerskoler, og man må antage, at de har både netværket og likviderne bag dem. Derudover er branchen for sommerskoler, hvor finansiering i høj grad sikres igennem samar- bejdspartnere, afhængig af at kunne tiltrække undervisere, foredragsholdere og lignende for på den måde at kunne tiltrække deltagere. Da Danmark, såvel som af resten af verden, er ramt af lavkonjunktur, og der- for en naturlig lavere aktivitet fra virksomheder i engagement og finansiering af vores type event, ser vi også dét at tiltrække virksomheder som samarbejdspartnere som en udfordring.

Fordi vores konkurrenter kan være meget mere veletablerede og bedre kendt i miljøet, bliver det en svær opgave at konkurrere på pris, da man kan formode, at deres erfaring har gjort dem i stand til at holde om- kostningerne lavere gennem experience curve (Hatch, 2006: 314). Altså i takt med at de opererer på mar- kedet, lærer de mere om at afholde den type event, og dermed formår de måske at spare penge gennem brugen af interne ressourcer frem for eksterne. Vi mener heller ikke, at det er realistisk at tiltrække et væ- sentligt antal kunder, som ikke ellers ville have valgt en sommerskole eller højskole. Det vil altså sige, at vi skal slås med de eksisterende eventtilbud, som har langt større erfaring end os, om det kundegrundlag, der allerede eksisterer. Det er en svær opgave, hvorfor vi skal finde en måde at skille os ud på. Xxxx Xxx og Xxxxxxxxx har beskrevet en teori for, hvordan man kan gøre dette: ”the only way to beat the competition is to stop trying to beat the competition” (Xxxx Xxx & Xxxxxxxxx, 2005:22). Med dette menes, at man ikke skal forsøge at slå konkurrenterne men derimod differentiere sig så meget fra dem, at man simpelthen bevæger sig ud på et marked uden direkte konkurrenter. De to forfattere beskriver de traditionelle marke- der, hvor langt størstedelen af virksomheder opererer, som værende Red Oceans (Xxxx Xxx & Xxxxxxxxx, 2005:24f). Her er de enkelte virksomheder konstant i konkurrence, hvilket i sidste ende kan føre til en un- dergravning af økonomien. I stedet advokerer de, at man skal bevæge sig ud på Blue Oceans, som er kende-

tegnet ved meget lille eller slet ingen konkurrence (ibid.). Man skal med andre ord udbyde et produkt eller en service, som ingen andre kan eller gør.

Et af de punkter, hvor Copenhagen Kreation skiller sig ud, er ved tværfagligheden. Et af målene ved som- merskolen er at tiltrække studerende med forskellig faglig baggrund med det formål at arbejde efter et fælles mål. Copenhagen Kreation arbejder derfor ikke kun ud fra én faglig disciplin, som de fleste andre sommerskoler gør, men ønsker at skabe gennemslagskraft igennem flere forskellige discipliner såsom øko- nomi, innovation, marketing, entreprenørskab, sociologi og meget andet. Dette ser vi som en klar konkur- rencefordel i branchen og det punkt, hvor vi adskiller os mest fra konkurrenterne. Det vil altså sige, at i stedet for at man udvikler sig inden for et enkelt fagområde, er det vigtigt, vi får kommunikeret ud, at man i vores sommerskole lærer at arbejde sammen på tværs af fagområder. Samtidig arbejder man med nogle konkrete mål, som virksomheder kan drage fordel af. Dette står i kontrast til andre kendte sommerskoler og højskoler arrangeret af større organisationer, som kun beskæftiger sig med problemstillinger fra en spe- cifik branche eller fagdisciplin.

Ligeledes adskiller vi os ved at tilbyde de studerende at få kontakt til nogle virksomheder, der kunne være fremtidige arbejdspladser, og måske endda chancen for at få et attraktivt studiejob, hvorimod mange andre sommerskoler tilbyder ECTS-point i stedet. Det betyder dog også, at det kan være sværere for eventuelle kunder at gennemskue fordelen i vores tilbud, hvorimod alle studerende kender til ECTS-points og aner- kender vigtigheden i disse.

Som nævnt tidligere er vores sommerskole i konkurrence med større arrangører af sommerskole- og høj- skoleforløb, som har lettere tilgang til medarbejdere, finansiering m.m. Vi ser dog ikke Copenhagen Kreati- ons relativt lille størrelse som værende udelukkende en ulempe. Størrelsen af vores organisation gør, at vi har lettere ved at omstille os og på samme måde kan gå nye veje. I forhold til Xxxxxx kan der dog her også opstå en trussel fra nye operatører på markedet (Porter, 1979). Det vil f.eks. sige, hvis en etableret virk- somhed lancerer en ny sommerskole eller lignende. Vi vurderer dog, at det ikke betyder noget for, hvordan vi skal positionere os, da det er de samme ting som tidligere nævnt, der skal gøre, at vi kan differentiere os fra konkurrenter, nye som veletablerede.

I de allerede eksisterende konkurrenters øjne vil vi dog opfattes som netop sådan en new entrant, som kommer ind og øger konkurrencen på markedet. Dette betyder at hvis man ser Xxxxxxx teori med lidt andre øjne, kan man bruge den til at konkretisere indgangsbarrierer, der måtte gøre det sværere for os at bevæge os ind på markedet. Vi har allerede tidligere nævnt en af disse, nemlig learning by doing (Porter, 1979) eller experience curve, som vi kaldte den tidligere. Denne kan betyde, at nogle konkurrenter har lært meget om

at afholde sommerskoler og derfor kan presse prisen ned eller på anden måde effektivisere deres drift. Dog virker det ikke som om, branchen er meget påvirket af dette, da der er en helt naturlig grænse for, hvor langt man kan presse omkostninger ned, da størstedelen af disse kommer fra lønninger, som ikke påvirkes betydeligt af erfaring. Porter nævner også forbrugernes kendskab til de eksisterende produkter som væ- rende en barriere, der komplicerer indgangen til markedet for en ny virksomhed (Porter, 1979). Dette kan være sandt på markedet for sommer- og højskoler i forhold til, at studerende, der ønsker at styrke faglige kompetencer på en sommer- eller højskole, naturligt vil starte med at undersøge de meget kendte instituti- oner såsom CBS og KU, der afholder sommerskoler. Men i forhold til at vi vil forsøge at distancere os for at bevæge os ud på et blue ocean, må man også antage, at vi til en vis grad henvender os til at andet segment, hvor f.eks. de rene faglige kompetencer ikke er i højsædet. Dog skal man ikke undervurdere betydningen af studerendes kendskab til disse institutioner samt den meget gratis omtale, de kan få. Den sidste af de bar- rierer, Xxxxxx bruger i sin teori, som, vi mener, har nævneværdig betydning for os, er nødvendigheden af at have en vis startkapital for at kunne komme i gang. Det er ikke nogen kæmpe barriere for os, idet det ikke ville være umuligt at finansiere Copenhagen Kreation udelukkende ved hjælp af brugerbetaling, men det vil alt andet lige være nemmere at starte sommerskolen op, hvis man har en organisation med en vis kapital i ryggen. En sådan barriere vil derfor være mere betydelig, hvis der var tale om, at vi skulle investere i f.eks. produktionsapparater eller lignende, men fordi vi kan leje os ind på Vallekilde Højskole, har vi ikke nogen store faste omkostninger.

2.9 Opsummering af markedsundersøgelsen:

I forbrugerundersøgelsen er vi kommet frem til, at der kan sættes spørgsmålstegn ved validiteten af vores populationsudsnit. Hvis man sammenligner landsgennemsnittet for studerende på landets videregående uddannelser, er der en difference på ca. 2 procentpoint.

Det største problem i forhold til undersøgelsen ligger i respondenternes betalingsvillighed med hensyn til Copenhagen Kreation. Gennem analyse af respondenternes betalingsvillighed er vi kommet frem til to muligheder:

1. At de ikke har lyst til at deltage, som besvarelsen foreskriver.

2. At vores informationsniveau med hensyn til indholdet af Copenhagen Kreation har været for ringe, hvilket påvirker respondenternes betalingsvillighed.

For at kunne arbejde videre med eventen har vi forsøgt at arbejde ud fra mulighed nummer to. Derfor har Copenhagen Kreation siden respondenternes besvarelse ændret karakter. Denne æn-

dring er blandt andet lavet på baggrund af besvarelsen i spørgsmål 11, som omhandler grundlaget for at deltage i Copenhagen Kreation. Respondenterne tilkendegiver at læring samt oplevelsen ved at deltage er de to største grunde til, de ville deltage i en sommerskole.

Vi ser en sammenhæng mellem respondenternes besvarelser og de teorier, vi har taget i brug om forbrugeradfærd og samfundsudvikling. På baggrund heraf ser vi blandt andet ligheder mellem respondenterne og Baumanns idealisering af turisten, samt individets behov for selvrealisering. Det har medført, at vi har forsøgt at differentiere os, så oplevelsen ved at deltage i Copenhagen Kreation differerer sammenlignet med andre direkte konkurrerende tilbud. På den måde gør vi Copenhagen Kreation unik i forhold til vores konkurrenter. Dermed sætter vi spørgsmålstegn ved prisfølsomheden af Copenhagen Kreation, hvilket har været begrundelsen for at fastsætte bruger- betalingen, som vi senere gør.

Med hensyn til kunde- og brancheanalysen er vi kommet frem til, at vores konkurrenter har en fordel i forhold til os, da de tidligere har arrangeret events eller ophold. Derudover har deres or- ganisation mere erfaring end os, hvorfor risikoen for uregelmæssigheder bør være mindre.

I forhold til branchen mener vi dog, at vi differentierer os, da prisen for deltagelse i Copenhagen Kreation er mellem 1.500-2.000 DKK billigere end konkurrenternes. Samtidig er det uddannelses- mæssige indhold i Copenhagen nyskabende, hvorfor vi ikke ser konkurrenter, hvis produkt minder om vores. Dette kan derfor betyde, at vi til dels bevæger os ud på et blue ocean, hvorfor vi kan konkurrere med de eksisterende virksomheder og eventuelt tiltrække nye kunder.

3 Projektledelse

Vi har i dette afsnit, på baggrund af opgaveformuleringen, et stærkt fokus på afholdelse og planlægning af selve eventforløbet, det vil sige. de dage hvor kursisterne er på Vallekilde Højskole. Vi har dog valgt også at have et mindre fokus på selve planlægningsprocessen, da denne i høj grad er rammesættende for selve eventforløbet.

I dette afsnit sætter vi Copenhagen Kreations arbejdsopgaver i sy- stem. Vi indleder, som det fremgår af illustrationen til højre, med Copenhagen Kreations scope, som er en skriftlig illustration, der fastslår alle vigtige elementer i projektplanen. Scopet har kun fokus på selve eventen, altså afholdelsen af Copenhagen Kreation og ikke planlægningen. Herefter lister vi de arbejdspakker, der er nødven- dige i forbindelse med henholdsvis planlægningen og afholdelsen af Copenhagen Kreation i to Work Breakdown Structures (WBS). Hver arbejdspakke er nøje gennemarbejdet sådan, at den indeholder ressourcemæssige estimater samt forklaringer på udregningerne. På baggrund af de to WBSer har vi udarbejdet to netværksdia- grammer. Ét, der illustrerer planlægningen af selve sommerskolen samt ét, der illustrerer en enkelt dag i selve sommerskoleforløbet. Hvert netværksdiagram suppleres med en analyse af deres kritiske sti, det vil sige den sti af opgaver der kræver mest opmærksomhed. Derudover opstiller vi en prioritetsmatrix, der lister, hvorledes vi prioriterer tid, kvalitet og omkostninger i forhold til hinanden og hvorfor. Slutteligt lister vi mulige risici for selve afholdelsen, udreg- ner deres risikoværdi samt udarbejder præventive handlinger og beredskabsplaner.

3.1 Scope Statement

3.1.1 Projektmål og koncept

Det overordnede projektmål er at producere og gennemføre en sommerskole om bæredygtig design og innovation for 80 kursister. En mere gennemgående gennemgang af projektet Copenhagen Kreation og dets koncept fremgår i det indledende afsnit Beskrivelse af Copenhagen Kreation.

3.1.2 Forberedelse & Forståelse

Forberedelse er et tema i undervisningen, der vil lære de studerende at forberede, bedømme og planlægge langvarige projekter og processer. Der sættes fokus på at skabe tværfaglige teams, at definere forskellige roller og forpligtigelser i en projektgruppe, at parre deres forventninger og at arbejde sammen. De stude- rende bliver bevidst trænet til at screene store studiefelter, at identificere komplekse problemstillinger og at strukturere store mængder af information, som omsættes til praktisk forståelse. De lærer at stille spørgsmål, at åbne op, at prioritere og at gøre idéer konkrete.

Forståelse skal understøtte de studerende til at forstå og at beskrive de problemstillinger, de har identifice- ret. De vil om muligt lære, hvordan man på bedste vis løser de problemer, de gennem deres feltarbejde samt undervisning har identificeret. Derudover vil de lære at finde inspiration og få viden om behov. Ved at fokusere på de enkelte problemer og muligheder, som gruppens problemstilling implicerer, vil de stude- rende lære at forstå hvilke forventninger, udfordringer og opgaver, de står overfor. De studerende lærer at være åbne og modtagelige overfor nye idéer og aha-oplevelser, som vil motivere dem. De lærer at spørge åbne og styrende/lukkede spørgsmål og at fokusere på den viden, de har indsamlet om deres ide.

3.1.3 Udvikling af koncept

I konceptudvikling vil kursisten lære at studere og visualisere de mange mulige løsninger for derefter at udvælge og raffinere den bedste løsning. Løsningerne kan være forskellige alt efter gruppens løsningstype. Kursisten vil forbedre sine evner i forbindelse med grafiske programmer, der kan bruges til at visualisere deres løsningsforslag, samt lære, hvordan man på bedst mulig vis kommunikerer sit budskab både mundt- ligt og skriftligt.

Derudover skal de studerende sætte fokus på at vurdere og evaluere deres egen og de andres arbejde i relation til lærings- og udviklingsprocessen og at sammenligne de specifikke resultater og løsninger, som de er kommet op med i løbet af sommerskolen.

3.1.4 Hvordan finansieres Copenhagen Kreation

Eventen vil blive økonomisk finansieret af tilskud fra Københavns Kommune samt Hausenberg og Laurit- zenFonden, gennem brugerbetaling fra kursisterne og via taxameterbetaling.

Indtægtskilder	Beløb
Sponsorat fra Københavns Kommune	30.000 DKK
Sponsorat fra Hausenberg	15.000 DKK
Sponsorat fra LauritzenFonden	15.000 DKK
Brugerbetaling (80 deltagende x 3.695,00)	295.600,00 DKK
Højskoletilskud (80 deltagende x 1.784,00)	142.720,00 DKK
Samlet finansiering:	498.320,00 DKK

3.1.5 Undervisere

I forbindelse med den almene undervisning, foredragene og udflugterne har vi etableret en lang række aftaler, der bekræftes af en skriftlig kontrakt. Der har været fokus på, at kontrakterne skulle være fleksible for at modgå økonomiske problematikker i forbindelse med et eventuelt lavt optag af kursister. Essensen af kontrakterne fremgår af nedenstående tabeller.

Navn	Opgave	Tid	Løn
Xxxxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxx Højskole	Konceptvejleder Intro: ”Forberedelse & Forstå- else”	60 timer inkl. Forbe- redelse	14.289,00 DKK
Xxx Xxxx Xxxxx Københavns Designskole	Konceptvejleder Intro: ”Prototype & Produkti- on”	60 timer inkl. Forbe- redelse	14.289,00 DKK
Xxxx Xxxxxx-Xxxxxx Danmark Designskole	Konceptvejleder + alle ud- flugtsmål	60 timer inkl. Forbe- redelse	14.289,00 DKK
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx Designskolen Kolding	Konceptvejleder + alle ud- flugtsmål	60 timer inkl. Forbe- redelse	14.289,00 DKK
Xxxx Xxxxxxxx	Introduktion til KK’s planer for	1 time ekskl. forbe-	Gratis (mad dæk-

Københavns Kommune	WDC	redelse 15. juli 2012 Kl. 19-20	kes)
Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx Unidrain	Foredrag: ”Designproces”	1 time ekskl. forbe- redelse 16. juli 2012 Kl. 19-20	Gratis (mad dæk- kes)
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx Index: Education Director	Foredrag: ”Byplanlægning i København”	1 time ekskl. forbe- redelse 17. juli 2012 Kl. 19-20	Gratis (mad dæk- kes)
Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx Kolding Designskole	Foredrag: ”Overordnede strømninger”	1 time ekskl. forbe- redelse 19. juli 2012 Kl. 19-20	833,51 DKK (mad dækkes)
Xxxxx Xxxx CEO Index	Foredrag: ”Design to improve life”	1 time ekskl. forbe- redelse 20. juli 2012 Kl. 19-20	Gratis (mad dæk- kes)
Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxxx: Danmarks Designskole	Foredrag: ”Kære København”	1 time ekskl. forbe- redelse 23. juli 2012 Kl. 19-20	Gratis (mad dæk- kes)

Nr.	Udflugtsmål	Ansvarlig	Tid	Løn
1	Rådhuspladsen	Xxxx Xxxxxxx Copenhagen X	3 timer 18. juli 2012 kl. 10-17	Gratis (mad dæk- kes)
2	Ørestaden + Plug N Play	Xxxxx Xxxxxxx Xxxxx INDEX:	5 timer 22. juli 2012 kl. 10-15	Gratis (mad dæk- kes)
3	Nordhavn + Nørrebro cykelsti + Ba- Xxxxx xxxx	Xxxx Xxxxxxxx Københavns Kom-	3 timer 25. juli 2012 kl.	Gratis (mad dæk- kes)

mune

10-13

3.1.6 Milepæle

Dette afsnit er udarbejdet ud fra den forudsætning, at milepælene blot skal illustrere milepælene for selve eventen og ikke milepælene i den indledende planlægning. Copenhagen Kreations udførelsesmilepæle er bedst illustreret ved hjælp af sommerskolens nedenstående skema, da dette bedst viser processen.

Uge 1: Forberedelse & Forståelse

Søndag 15/7

Mandag 16/7

Tirsdag 17/7

Onsdag 18/7

10.00-12.00 Indlogering af elever

12.00-13.00 Frokost

13.00 Velkomst

14.00 Introduktion til KKs planer for WDC og pro- blemområder

15.00 Gruppedannelse

18.00 Aftensmad

19.00 Hygge

23.00 Godnat (ro på gange- ne)

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Undervisning

12.00 Frokost

13.00 Gruppearbejde

18.00 Aftensmad

19.00 Foredrag: ”De- signproces”

20.00 Yderligere gruppearbejde eller hygge

23.00 Godnat (ro på gangene)

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Undervisning

12.00 Frokost

13.00 Gruppearbejde

18.00 Aftensmad

19.00 Foredrag: ”By- planlægning i Køben- havn”

20.00 Yderligere grup- pearbejde eller hygge

23.00 Godnat (ro på gangene)

07.30 Morgenmad

08.30 Afgang til Bentson Arkitektur + Rådhusplad- sen

10.00 Selve udflugtsmålet

17.00 Fri leg/spisning på egen hånd.

19.00 Afgang fra udflugts- målet

20.30 Ankomst til Vallekil- de Højskole

20.30 Fri leg/Gruppearbejde

23.00 Godnat (ro på gan- gene)

Torsdag 19/7

Fredag 20/7

Lørdag 21/7

Søndag 22/7

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Undervisning

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Undervisning

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Undervisning

07.30 Morgenmad

08.30 Afgang til Øresta- den + Plug N Play

10.00 Selve udflugtsmålet

12.00 Frokost

13.00 Gruppearbejde

18.00 Aftensmad

19.00 Foredrag: ”Over- ordnede Strømninger”

20.00 Yderligere gruppe- arbejde eller hygge

23.00 Godnat (ro på gangene)

12.00 Frokost

13.00 Gruppearbejde

18.00 Aftensmad

19.00 Foredrag: ”Design to Improve Life”

20.00 Yderligere grup- pearbejde eller hygge

23.00 Godnat (ro på gangene)

12.00 Frokost

13.00 Gruppearbejde

18.00 Aftensmad

19.00 Yderligere grup- pearbejde eller hygge

23.00 Godnat (ro på gangene)

17.00 Fri leg/spisning på egen hånd.

19.00 Afgang fra ud- flugtsmålet

19.30 Ankomst til Valle- kilde Højskole

19.30 Fri leg/Gruppearbejde

23.00 Godnat (ro på gan- gene)

Uge 2: Udvikling af koncept

Mandag 23/7

Tirsdag 24/7

Onsdag 25/7

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Undervisning

12.00 Frokost

13.00 Gruppearbejde

18.00 Aftensmad

19.00 Foredrag: ”Kære Kø- benhavn”

20.00 Yderligere gruppearbej- de eller hygge

23.00 Godnat (ro på gangene)

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Undervisning

12.00 Frokost

13.00 Gruppearbejde

18.00 Aftensmad

19.00 Yderligere gruppearbej- de eller hygge

23.00 Godnat (ro på gangene)

07.30 Morgenmad

08.30 Afgang til Nordhavn + Nørrebro cykelsti + Bananna park

10.00 Selve udflugtsmålet

17.00 Fri leg/spisning på egen hånd.

19.00 Afgang fra udflugtsmålet

19.30 Ankomst til Vallekilde Højskole

19.30 Fri leg/Gruppearbejde

23.00 Godnat (ro på gangene)

Torsdag 26/7

Fredag 27/7

Lørdag 28/7

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Undervisning

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Fremlæggelsescafe og af-

08.00 Morgenmad

08.45 Morgensamling

09.30 Evaluering

12.00 Frokost

13.00 Gruppearbejde

18.00 Aftensmad

19.00 Yderligere gruppearbejde eller hygge

23.00 Godnat (ro på gangene)

stemning af projekter

12.00 Frokost

13.00 Fremlæggelse af de 5 projek- ter med flest stemmer.

18.00 Festmiddag inkl. kåring af vinderprojekt

20.00 Fest

? Godnat

12.00 Frokost

13.00 Rengøring

16.00 Afslutningstale

16.15 Afgang

3.1.7 Nødvendigheder

Nedenstående er en liste over samtlige nødvendigheder, fysiske såvel som tekniske. Ansvarspersonen er den person, der er ansvarlig for, at den givne nødvendighed er til stede på Vallekilde Højskole og velfunge- rende under hele Copenhagen Kreation.

Nødvendighed	Ansvarsperson
35 dobbeltværelser	Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Bygningsansvarlig
10-20 enkeltværelser	Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Bygningsansvarlig
Undervisningslokaler	Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Bygningsansvarlig
Internetadgang	Xxxxxx Xxxx IT og teknik
10 Imacs til designredigering	Xxxxxx Xxxx IT og teknik
2 virkende projektorer	Xxxxxx Xxxx IT og teknik
Elektricitet, vand og varme	Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx Bygningsansvarlig

Software: photoshop, illustrator, 3D max.	Xxxxxx Xxxx IT og teknik
Anlæg og højtalere	Xxxxxx Xxxx IT og teknik
Kameraudstyr	Xxxxxxx Xxxxx Designunderviser
Hjemmeside	Xxxxxxx Xxxxx Designunderviser
Buskapacitet til 85 mennesker	Xxxxxxx Xxxx Projektleder
Undervisningsmateriale til alle kursisterne	Xxx Xxxx Xxxxx Københavns Designskole

3.1.8 Begrænsninger og undtagelser

Vi afgrænser os i første omgang fra udenlandske studerende. Vallekilde Højskole har kapacitet til 120 kursi- ster, men på grund af mængden af ressourcer optager vi maksimalt 110 kursister og minimum 25. Færre vil resultere i aflysning. Kurset giver ikke ECTS-point. Kursisterne får først adgang til skolen og deres værelse den 15. juli 2012 kl. 10.00. og de skal være ude igen senest den 28. juli 2012 kl. 13.00. Samarbejdet mellem RUCs projektledelsesgruppe og Vallekilde Højskole ophører den 28. juli 2012 efter evalueringen. Rettighe- derne til Copenhagen Kreation 2013 ejes af RUCs projektledelsesgruppe og ikke af Vallekilde Højskole. Det forventes, at Copenhagen Kreation bliver en årligt tilbagevendende sommerskole.

3.1.9 Feedback

Da vi ønsker, at vores sommerskole skal være en årligt tilbagevendende begivenhed, finder vi det meget nødvendigt at foretage en grundig og gennemgående evaluering ved sommerskolens afslutning.

Vi vil løbende igennem projektets opbyggelse konferere med vores samarbejdspartnere både indenfor den offentlige og private sektor for at sikre os, at de får den service, som deres økonomiske involvering fortje- ner. Det vil være vigtigt at holde vores samarbejdspartnere og sponsorer glade, da vi i håb om en årligt til- bagevendende sommerskole håber, at de eventuelt igen kunne tænke sig at sponsorere/deltage, hvis det er relevant for deres interessefelt. Derudover vil vi ved afslutningen af sommerskolen evaluere med hver en-

kelt samarbejdspartner både i form af separate interviews og et standardiseret spørgeskema over det overordnede niveau af tilfredshed.

I forbindelse med de studerende har vi på den sidste dag afsat tid til evaluerende samtaler i mindre grupper á 10 personer. Her vil en projektleder sidde med hver enkelt gruppe og sætte ord på deres tilfredshed med sommerskolen indenfor kategorier som netværksmuligheder, det sociale liv, læring, oplevelser, udfordringer og andet. Efter endt sommerskole vil vi udfærdige et standardiseret spørgeskema på baggrund af disse sam- taler med fokus på, hvorledes vi kan forbedre sommerskolen til et eventuelt næste år.

Således har vi fået klarlagt fremgangsmåden for de ansvarlige samt essensen af Copenhagen Kreation, og herfra vil vi bevæge os over til at definere de egentlige arbejdsopgaver og deres strukturering.

3.2 Prioriteringsmatrix

I dette afsnit skitserer vi vores prioriteringer i forhold til tid, kvalitet og udgifter for selve eventen. Vores prioritering fremgår af nedenstående prioriteringsmatrix.

Figur 2: Prioriteringsmatrix

	Tid	Kvalitet	Omkostninger
Begrænse	x
Øge		x
Acceptere			x

Ud fra prioriteringsmatrixen fremgår det, at vi forsøger at begrænse tidsforskydninger. Dette skyldes at vores tidsplan ligger helt fast - vi har et starttidspunkt og et sluttidspunkt. Samtidig har vi et program for hver dag, som ikke kan rykkes. Essensen af Copenhagen Kreation er kvalitet. Vi forsøger derfor til enhver tid at øge kvaliteten af sommerskolen, da vi ønsker nogle tilfredse interessenter, der kan være med til at støtte op igen i tilfælde af, at vi gentager eventen. Dette bliver ifølge prioriteringsmatrixen på bekostning af en eventuel forøgelse i omkostningerne.

Ovenstående prioriteringsmatrix skal dog forstås blødere, end den fremstår. Med hensyn til tid er vi fleksib- le indenfor hver dagsramme, da vi blot kan inddrage lidt af kursisternes fritid, hvilket markant minimerer chancen for at slutdatoen skubbes. Vi har dog ligeledes et stærkt fokus på hele tiden at være opmærksom- me på at forbedre kvaliteten, men det skal ikke ske på bekostning af, at vi fuldstændig udhuler vores øko-

nomiske buffer, men samtidig skal vi heller ikke sidde så stærkt på budgettet, at det forringer kvaliteten, og at vi ikke kan udnytte muligheder for kraftige forbedringer.

3.3 Work Breakdown Structure (WBS)

I denne del lister vi de arbejdsopgaver, der er nødvendige i planlægningen af Copenhagen Kreation. Derud- over lister vi de arbejdsopgaver, der er nødvendige for at mandag den 16. juli, 2012 kan løbe af stablen. Vi har valgt denne dag, da den stort set er identisk med syv andre dage. Tre af de syv dage er det blot en an- den foredragsholder og de sidste 4 har intet foredrag (jf. vores scope). Derudover indeholder de andre un- dervisningsemner, undervisningsøvelser og undervisningsopgaver, men strukturen i forhold til disse er identisk.

Vi har valgt ikke at udarbejde WBS, netværksdiagram og kritisk sti for Intro- og afslutningsdagene samt ud- flugterne, da opgaven ville blive for omfattende.

Nedenstående skemaer indeholder ID, der bruges til at illustrere afhængigheder, det vil sige, at man under Afhængigheder kan se, hvilke arbejdspakker der afhænger af hinanden. I disse lister er afhængighederne simple, da en afhængighed her blot illustrerer, at foregående arbejdspakker skal være færdige, før den pågældende arbejdspakke kan påbegyndes. Kolonnen Arbejdspakke illustrerer arbejdspakkernes navn og indhold, og kolonnen WBS nr. illustrerer WBS nummeret. Varighed viser arbejdspakkens varighed fra start til slut, eksklusiv slack. I Planlægning af Copenhagen Kreation-listen har vi inddraget Start og Slut, som illu- strerer, hvor arbejdspakken starter og slutter. Da Den 16. juli 2012-listen kun spænder over en enkelt dag, har vi valgt at undlade Start og Slut for de enkelte arbejdspakker i den liste. Varighedskolonnen er på en- gelsk, så den kan plottes direkte ind i en engelsk udgave af Microsoft Project. De rækker, der er markeret med fed, er grupperingsaktiviteter. Grupperingsaktiviteterne er reelt set ikke arbejdspakker, selvom de har fået deres eget WBS nr. Grunden til, at de har fået deres egen kode, er, at det er et teknisk krav, vi ikke kunne komme udenom, hvis vi ville benytte os af Microsoft Project 2010, men strukturen er simpelthen bare en anden form for opstilling i forhold til den, Xxxx & Xxxxxx præsenterer, der yder samme informati- onsniveau ud fra en anden læsning.

3.3.1 WBS - Planlægningen af Copenhagen Kreation

ID	Arbejdspakke	Varig- hed	Start	Slut	Afhængig- heder	WBS nr.
0	Copenhagen Kreation	241 days	Thu 08-12- 11	Sun 05-08-12		CPHK
1	Studerende	208 days	Tue 10-01-12	Tue 05-08-12		CPHK1
2	Markedsføring	161 days	Tue 10-01-12	Tue 19-06-12		CPHK1.1
3	Undersøge markedet	5 days	Sat 28-01-12	Thu 02-02-12	26	CPHK1.1.10
4	Udarbejdelse af markedsføring- spitch	5 days	Thu 02-02-12	Tue 07-02-12	3	CPHK1.1.1
5	Annoncer	3 days	Tue 07-02-12	Fri 10-02-12		CPHK1.1.2
6	Udvælge annoncemodtagere	2 days	Tue 07-02-12	Thu 09-02-12	4	CPHK1.1.2.2
7	Indsende og betale for annon- cer	1 day	Thu 09-02-12	Fri 10-02-12	6	CPHK1.1.2.3
8	Viral markedsføring	132 days	Tue 07-02-12	Mon 18-06-12		CPHK1.1.3
9	Youtube	4 days	Tue 07-02-12	Sat 11-02-12		CPHK1.1.3.1
10	Lav video	3 days	Tue 07-02-12	Fri 10-02-12	4	CPHK1.1.3.1.1
11	Upload video	1 day	Fri 10-02-12	Sat 11-02-12	10	CPHK1.1.3.1.2
12	Sociale netværkssider	132 days	Tue 07-02-12	Mon 18-06-12		CPHK1.1.3.2
13	Facebook	132 days	Tue 07-02-12	Mon 18-06-12		CPHK1.1.3.2.1
14	Opret Facebookprofil	3 days	Tue 07-02-12	Fri 10-02-12	4	CPHK1.1.3.2.1.1
15	Vedligehold Facebook pro- fil i løbet af ventetid	120 days	Sun 19-02-12	Mon 18-06-12	30	CPHK1.1.3.2.1.2
16	Twitter	132 days	Tue 07-02-12	Mon 18-06-12		CPHK1.1.3.2.2
17	Opret Twitter profil	3 days	Tue 07-02-12	Fri 10-02-12	4	CPHK1.1.3.2.2.1
18	Vedligehold Twitter profil i løbet af ventetid	120 days	Sun 19-02-12	Mon 18-06-12	30	CPHK1.1.3.2.2.2
19	Start viral markedsføring	1 day	Fri 10-02-12	Sat 11-02-12	14;17	CPHK1.1.6
20	Opslag på universiteter	6 days	Tue 07-02-12	Mon 13-02-12		CPHK1.1.4
21	Designe flyers	3 days	Tue 07-02-12	Fri 10-02-12	4	CPHK1.1.4.1
22	Trykke flyers	1 day	Fri 10-02-12	Sat 11-02-12	21	CPHK1.1.4.2
23	Ophænge flyers	2 days	Sat 11-02-12	Mon 13-02-12	22	CPHK1.1.4.3
24	Opbygning af hjemmeside	20 days	Tue 10-01-12	Mon 30-01-12		CPHK1.1.5
25	Hjemmeside layout	3 days	Tue 10-01-12	Fri 13-01-12	96	CPHK1.1.5.5
26	Udarbejdelse af konceptbe- skrivelse og andet indhold til	5 days	Mon 23-01- 12	Sat 28-01-12	25;46	CPHK1.1.5.1

	hjemmeside
27	Samle og linke til samarbejds- partnere	1 day	Sat 28-01-12	Sun 29-01-12	26	CPHK1.1.5.2
28	Tilføj tilmelding for studeren- de	1 day	Sat 28-01-12	Sun 29-01-12	26	CPHK1.1.5.3
29	Upload af hjemmeside	1 day	Sun 29-01-12	Mon 30-01-12	27;28	CPHK1.1.5.4
30	Start tilmelding	1 day	Sat 18-02-12	Sun 19-02-12	11;19;23;47 ;29;7	CPHK1.1.7
31	Slut tilmelding	1 day	Mon 18-06- 12	Tue 19-06-12	15;18	CPHK1.1.8
32	Evaluering med studerende	190 days	Sat 28-01-12	Sat 05-08-12		CPHK1.2
33	Udvikle evalueringsmateriale med højskole, samarbejdspart- nere og med elever udarbejdes	2 days	Sat 28-01-12	Mon 30-01-12	26	CPHK1.2.3
34	Evalueringsmateriale trykkes	1 day	Fri 10-02-12	Sat 11-02-12	21;33	CPHK1.2.2
35	Evaluering	3 days	Thu 02-08-12	Sun 05-08-12	107	CPHK1.2.5
36	Undervisning	183 days	Sat 24-12-11	Sun 24-06-12		CPHK2
37	Ramme	14 days	Sat 24-12-11	Sat 07-01-12		CPHK2.1
38	Københavns Kommune	7 days	Sat 24-12-11	Sat 31-12-11		CPHK2.1.1
39	Definere KK´s krav	2 days	Sat 24-12-11	Mon 26-12-11	92	CPHK2.1.1.1
40	inkorporer KK´s krav i en overordnet undervisnings- ramme	3 days	Wed 28-12- 11	Sat 31-12-11	93	CPHK2.1.1.2
41	De private virksomheder	7 days	Sat 31-12-11	Sat 07-01-12		CPHK2.1.2
42	Finde private virksomheder og definere deres krav	3 days	Sat 31-12-11	Tue 03-01-12	40;103	CPHK2.1.2.1
43	Inkorporer de private virk- somheders krav under den overordnede undervisnings- ramme	4 days	Tue 03-01-12	Sat 07-01-12	42	CPHK2.1.2.2
44	Undervisning	39 days	Tue 10-01-12	Sat 18-02-12		CPHK2.2
45	Skema	32 days	Tue 17-01-12	Sat 18-02-12		CPHK2.2.1
46	Udarbejd udkast til skema	6 days	Tue 17-01-12	Mon 23-01-12	49;53;56;59 ;62;90	CPHK2.2.1.1
47	Endeligt skema	2 days	Thu 16-02-12	Sat 18-02-12	54;57;60;63 ;50	CPHK2.2.1.2
48	Undervisningsmateriale	37 days	Tue 10-01-12	Thu 16-02-12		CPHK2.2.2
49	Overblik over krav til under- visningsmateriale	7 days	Tue 10-01-12	Tue 17-01-12	96	CPHK2.2.2.1

50	Undervisningsmateriale tryk- kes og pakkes	2 days	Tue 14-02-12	Thu 16-02-12	51;21	CPHK2.2.2.2
51	Fastslå undervisningsmateria- le	3 days	Sat 11-02-12	Tue 14-02-12	97	CPHK2.2.2.3
52	Undervisere	37 days	Tue 10-01-12	Thu 16-02-12		CPHK2.2.3
53	Undervisere overblik	7 days	Tue 10-01-12	Tue 17-01-12	96	CPHK2.2.3.1
54	Undervisere fastlå	5 days	Sat 11-02-12	Thu 16-02-12	97	CPHK2.2.3.2
55	Udflugtsmål	35 days	Tue 10-01-12	Tue 14-02-12		CPHK2.2.4
56	Udflugtsmål overblik	4 days	Tue 10-01-12	Sat 14-01-12	96	CPHK2.2.4.1
57	Udflugtsmål fastslå	3 days	Sat 11-02-12	Tue 14-02-12	97	CPHK2.2.4.2
58	Virksomhedsbesøg	35 days	Tue 10-01-12	Tue 14-02-12		CPHK2.2.5
59	Virksomhedsbesøg overblik	4 days	Tue 10-01-12	Sat 14-01-12	96	CPHK2.2.5.1
60	Virksomhedsbesøg fastslå	3 days	Sat 11-02-12	Tue 14-02-12	97	CPHK2.2.5.2
61	Foredrag	35 days	Tue 10-01-12	Tue 14-02-12		CPHK2.2.6
62	Foredrag overblik	5 days	Tue 10-01-12	Sun 15-01-12	96	CPHK2.2.6.1
63	Foredrag fastslå	3 days	Sat 11-02-12	Tue 14-02-12	97	CPHK2.2.6.2
64	Tekniske forhold	2 days	Fri 22-06-12	Sun 24-06-12		CPHK2.3
65	Sørg for computere	2 days	Fri 22-06-12	Sun 24-06-12	98	CPHK2.3.2
66	Sørg for projektor	2 days	Fri 22-06-12	Sun 24-06-12	98	CPHK2.3.3
67	Sørg for anlæg	2 days	Fri 22-06-12	Sun 24-06-12	98	CPHK2.3.4
68	Højskole	198 days	Sat 10-12-11	Mon 25-06-12		CPHK3
69	Højskoler	11 days	Sat 10-12-11	Wed 21-12-11		CPHK3.1
70	Undersøgehøjskoler	6 days	Sat 10-12-11	Fri 16-12-11	84	CPHK3.1.1
71	Udvælge højskoler	2 days	Fri 16-12-11	Sun 18-12-11	70	CPHK3.1.2
72	Skrive kontrakt med højskole	3 days	Sun 18-12-11	Wed 21-12-11	71	CPHK3.1.3
73	Praktiske planer	3 days	Fri 22-06-12	Mon 25-06-12		CPHK3.2
74	Mad	2 days	Fri 22-06-12	Sun 24-06-12		CPHK3.2.1
75	Tjek op på højskolens aftalte madleverance med leveran- dør	1 day	Sat 23-06-12	Sun 24-06-12	76	CPHK3.2.1.1
76	Lav madplan med køkkenet	1 day	Fri 22-06-12	Sat 23-06-12	98	CPHK3.2.1.2
77	Rengøring	3 days	Fri 22-06-12	Mon 25-06-12		CPHK3.2.2
78	Tjekke op på aftalt udlicite- ring af daglig rengøring	3 days	Fri 22-06-12	Mon 25-06-12	98	CPHK3.2.2.1
79	Transport til og fra højskolen under opholdet	2 days	Fri 22-06-12	Sun 24-06-12		CPHK3.3
80	Leje af bus	2 days	Fri 22-06-12	Sun 24-06-12	98	CPHK3.3.2

81	Finansiering	138 days	Thu 08-12-11	Fri 02-08-12		CPHK4
82	Praktiske sager	2 days	Thu 08-12-11	Sat 10-12-11		CPHK4.1
83	Opret CVR. NR	1 day	Thu 08-12-11	Fri 09-12-11		CPHK4.1.1
84	Oprettelse af bankkonto	1 day	Fri 09-12-11	Sat 10-12-11	83	CPHK4.1.2
85	Sponsorer	225 days	Wed 21-12- 11	Thu-0-12		CPHK4.2
86	Udarbejdelse af salgspitch	7 days	Mon 23-01- 12	Mon 30-01-12	46;49;53;56 ;59;62;90	CPHK4.2.1
87	Private sponsorer	28 days	Tue 10-01-12	Tue 07-02-12		CPHK4.2.2
88	Find sponsorer	5 days	Mon 30-01- 12	Sat 04-02-12	86	CPHK4.2.2.1
89	Forhandle kontrakter med sponsorer	3 days	Sat 04-02-12	Tue 07-02-12	88	CPHK4.2.2.2
90	Overblik over sponsorat behov	1 day	Tue 10-01-12	Wed 11-01-12	96	CPHK4.2.2.5
91	KK	7 days	Wed 21-12- 11	Wed 28-12-11		CPHK4.2.3
92	Tage kontakt til KK	3 days	Wed 21-12- 11	Sat 24-12-11	72	CPHK4.2.3.1
93	Kontrakt med KK	2 days	Mon 26-12- 11	Wed 28-12-11	39	CPHK4.2.3.3
94	Regnskab	218 days	Wed 28-12- 11	Fri 02-08-12		CPHK4.2.4
95	Budget	205 days	Sat 07-01-12	Fri 30-07-12		CPHK4.2.4.1
96	Udkast budget	3 days	Sat 07-01-12	Tue 10-01-12	43	CPHK4.2.4.1.1
97	Genovervej budget	3 days	Wed 08-02- 12	Sat 11-02-12	104	CPHK4.2.4.1.2
98	Saml det endelige budget	2 days	Wed 20-06- 12	Fri 22-06-12	102	CPHK4.2.4.1.3
99	Gøre status	1 days	Sat 28-07-12	Sun 29-07-12	108	CPHK4.2.4.1.4
100	Budgetkontrol	1 days	Sun 29-07-12	Mon 30-07-12	99	CPHK4.2.4.1.5
101	Opgørelse af indtæg- ter/udgifter	218 days	Wed 28-12- 11	Wed 02-08-12		CPHK4.2.4.2
102	Indsamling af data om stu- derendes tilmelding og egenbetaling	1 day	Tue 19-06-12	Wed 20-06-12	31	CPHK4.2.4.2.1
103	Indsamling af data om KK´s tilskud	1 day	Wed 28-12- 11	Thu 29-12-11	93	CPHK4.2.4.2.2
104	Indsamling af data om priva- te virksomheders tilskud	1 day	Tue 07-02-12	Wed 08-02-12	89	CPHK4.2.4.2.3
105	Overfør penge til højskolen til dækning af udgifter	1 day	Mon 02-07- 12	Tue 03-07-12	106	CPHK4.2.4.2.4
106	Opgørelse af taxameterbeta-	1 day	Sun 01-07-12	Mon 02-07-12	65;66;67;75	CPHK4.2.4.2.5

ling

;78;80

107

Betaling af lærere

1 day

Wed 01-08-

Thu 02-08-12

100

CPHK4.2.4.2.5

108

Event start

days

Sun 15-07-12

Sat 28-07-12

105

CPHK5

3.3.2 WBS - Den 16. juli 2012

ID	Arbejdspakke	Varighed	Afhængig- heder	WBS nr.
1	16. juli 2012	0,63 days		CPHKe1
2	Morgen	0,19 days		CPHKe1.1
3	Morgenmad laves	1 hr		CPHKe1.1.1
4	Kursisterne spiser morgenmad	45 mins	3	CPHKe1.1.2
5	Kage til eftermiddagskaffen laves	1 hr	3	CPHKe1.1.3
6	Oprydning efter morgenmad	1 hr	4	CPHKe1.1.4
7	Morgensamlingsremedier tjekkes	10 mins		CPHKe1.1.5
8	Morgensamling	45 mins	4;7	CPHKe1.1.6
9	Formiddagskaffen laves og serveres sammen med kagen	1 hr	5	CPHKe1.1.7
10	Kaffe og Kage til fri afhentning	1 hr	9	CPHKe1.1.8
11	Der gøres rent efter formiddagskaffen	30 mins	10	CPHKe1.1.9
12	Undervisning	0,1 days		CPHKe1.2
13	Xxxxxxx Xxxxx introducerer "Forberedelse og Forståel- se" for alle	1,75 hrs	8	CPHKe1.2.1
14	Brainstormøvelse 1 introduceres af Xxxxxxx Xxxxx til hold 1	15 mins	13	CPHKe1.2.2
15	Brainstormøvelse 1 introduceres af Xxx Xxxx Xxxxx til hold 2	15 mins	13	CPHKe1.2.3
16	Brainstormøvelse 1 introduceres af Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx til hold 3	15 mins	13	CPHKe1.2.4
17	Brainstormøvelse 1 introduceres af Xxxx Xxxxxxx til hold 4	15 mins	13	CPHKe1.2.5
18	Hold 1 arbejder med brainstormøvelse 1	30 mins	14	CPHKe1.2.6
19	Hold 2 arbejder med brainstormøvelse 1	30 mins	15	CPHKe1.2.7
20	Hold 3 arbejder med brainstormøvelse 1	30 mins	16	CPHKe1.2.8
21	Hold 4 arbejder med brainstormøvelse 1	30 mins	17	CPHKe1.2.9
22	Frokost	0,17 days		CPHKe1.3
23	Frokost laves	2 hrs	6;11	CPHKe1.3.1
24	Frokost	1 hr	23;18;19;20 ;21	CPHKe1.3.2
25	Oprydning efter frokost	1 hr	24	CPHKe1.3.3
26	Gruppearbejde	0,21 days		CPHKe1.4
27	Brainstormopgave 2+3 introduceres af Xxxxxxx Xxxxx til hold 1	30 mins	24	CPHKe1.4.1
28	Brainstormopgave 2+3 introduceres af Xxx Xxxx Xxxxx til hold 2	30 mins	24	CPHKe1.4.2
29	Brainstormopgave 2+3 introduceres af Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx til hold 3	30 mins	24	CPHKe1.4.3
30	Brainstormopgave 2+3 introduceres af Xxxx Xxxxxxx til	30 mins	24	CPHKe1.4.4

	hold 4
31	Hold 1 arbejder med brainstormopgave 2+3	4,5 hrs	27	CPHKe1.4.5
32	Hold 2 arbejder med brainstormopgave 2+3	4,5 hrs	28	CPHKe1.4.6
33	Hold 3 arbejder med brainstormopgave 2+3	4,5 hrs	29	CPHKe1.4.7
34	Hold 4 arbejder med brainstormopgave 2+3	4,5 hrs	30	CPHKe1.4.8
35	Aften	0,58 days		CPHKe1.5
36	Aftensmad laves	2 hrs	25	CPHKe1.5.1
37	Aftensmad	1 hr	36;31;32;33 ;34	CPHKe1.5.2
38	Oprydning efter aftensmad	1,5 hrs	37	CPHKe1.5.3
39	Modtag Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx	15 mins		CPHKe1.5.4
40	Introducer Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx til projektoren	10 mins	39	CPHKe1.5.5
41	Foredrag: "Designproces" af Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxx	1 hr	40;37	CPHKe1.5.6
42	Fritid	0 hrs	41; 38	CPHKe1.5.7
43	Frivillig aktivitet: Oppyntning af fest/hygge lokalet	0 hrs	41	CPHKe1.5.8
44	Ro på gangene	0 hrs	41	CPHKe1.5.9

3.4 Netværksdiagrammer

Nedenfor ses to meget små netværksdiagrammer for henholdsvis Planlægningen af Copenhagen Kreation og Den 16. juli 2012. De forskellige arbejdspakker, som illustreres via boksene, indeholder kun deres sy- stemnumre. Vi henviser til Bilag 1 og 2 for større og mere detaljerede udgaver af netværksdiagrammerne. Hvert netværksdiagram er suppleret med en gennemgang af deres kritiske sti.

3.4.1 Netværksdiagram for Planlægningen af Copenhagen Kreation

I dette diagram regnes der med arbejdsdage. Da arbejdspakkerne udføres af os, det vil sige seks studeren- de, der ved siden af planlægningen af Copenhagen Kreation har fuldtidsstudier samt arbejde, kan vi kun afsætte 4 arbejdstimer pr. dag inkl. weekender og helligdage.

Figur 3: Netværksdiagram "Planlægning af Copenhagen Kreation"

3.4.2 Den kritiske sti for Planlægningen af Copenhagen Kreation

Planlægningen af Copenhagen Kreation har en kritisk sti, der udgør en væsentlig del af det samlede net- værksdiagram. Ved at aflæse diagrammet for antal aktiviteter, som er del af den kritiske sti, kan man se, at de udgør 31 ud af 64 aktiviteter, hvilket svarer til 48 % af det samlede netværksdiagram. Dette er en meget stor procentdel ud fra Xxxx & Xxxxxxx udtalelse om, at den kritiske sti normalt udgør omkring 10 % af det samlede netværksdiagram (Xxxx & Xxxxxx, 2011:170).

Det betyder for Copenhagen Kreation, at næsten halvdelen af aktiviteterne kræver ekstra fokus for at over- holde deres deadline, da det ellers vil betyde, at forløbet skubbes. Ligeledes har de fleste af aktiviteterne en varighed på en til syv dage, hvilket betyder, at netværksdiagrammet umiddelbart har en høj grad af sensiti- vitet, da mange af dem således ligger relativt tæt. Dog har den kritiske sti et forholdsvist stort pusterum i

forbindelse med aktiviteterne 15 og 18, der foregår i forbindelse med en ventetid på 120 dage. Da de fleste af aktiviteterne i den kritiske sti ligger før aktivitet 15 og 18, betyder det, at denne ventetid kan udnyttes til at indhente eventuelle overskridelser af deadlines. I tilgift er den estimerede arbejdsdag på 4 timer, hvilket igen betyder, at et døgn har 20 timer, som er uudnyttede. Hvis blot en mindre del af disse inddrages til ekstra arbejdsindsats, kan Copenhagen Kreation i løbet af relativt få dage rette op på det forsømte.

Hvis man ser på de ukritiske dele af stien, ser det ligeledes positivt ud. Aktivitet nr. 100 har 2 dages luft, aktiviteterne 56;59;62 har tilsammen 4 dage, aktiviteterne 7;11;19;23;29;34 opnår 5 dage, og aktiviteterne 56;59;62;90 har hele 15 dage. Hullerne betyder sammen med arbejdsdagens muligheder for ekstra arbejde, at der er gode muligheder for, at Copenhagen Kreation kan nå sine deadlines således, at den kritiske sti ikke blive påvirket.

Aktivitet nr. 96 er et knudepunkt i netværksdiagrammet og kan derfor have stor indflydelse på forløbet, hvis deadlines ikke overholdes. Men i forhold til de ukritiske aktiviteter, har den før fastslåede konklusion betydet, at med mindre at deadline overskrides voldsomt, så tillader hullerne lidt slack. Desuden planlæg- ger Copenhagen Kreation om muligt at benytte sig af den valgte højskoles eksisterende hjemmeside, hvilket vil tage lidt af presset på aktivitet 95s deadline.

Ligeledes er aktivitet 30 et vigtigt knudepunkt. Det er her, Copenhagen Kreation samler en masse aktivite- ter og åbner op for offentligheden. Hvis det ikke var for den efterfølgende ventetid, ville en forskydning i deadlines, som ville øve indflydelse på aktivitet 30, kunne få store konsekvenser for eventen og eventuelt betyde, at eventen ville blive skrottet.

3.4.3 Netværksdiagram for Den 16. juli 2012

Figur 4: Netværksdiagram for Den 16. juli 2012

3.4.4 Den kritiske sti for Den 16. juli 2012

Den kritiske sti i forbindelse med Den 16. juli 2012 dækker 16 aktiviteter ud af 38, altså 42 %. Igen har vi altså en kritisk sti, der fylder væsentligt mere end de 10 %, Xxxx & Xxxxxx siger, er det normale. Derfor kræ- ver også dette netværksdiagram et forholdsvist stort fokus.

Sensitiviteten er større i dette netværksdiagram, fordi kontaktfladerne mellem aktiviteterne ligger så tæt på hinanden, da vi denne gang regner tid i minutter og timer. Da hele dagen er skemalagt, vil det sige, at selv små forstyrrelser hurtigt kan betyde, at en aktivitet overskrider dets deadline og således forstyrrer den næste aktivitet og hermed resten af dagen. Til forskel fra netværksdiagrammet for planlægningen vil det altså sige, at selv de ukritiske aktiviteter ligeledes relativt hurtigt kan komme til at øve indflydelse på den kritiske sti, da hullerne imellem dem er så små. Konklusionen er, at Copenhagen Kreation ville kunne drage fordel af at estimere med minimum en 5 minutters tidsbuffer under hver aktivitet til at skifte aktivitet.

Dog opstår der et hul, som Copenhagen Kreation kan udnytte ved aktivitet 42. Selvom deadlines overskri- des, har den tildelte fritid i aktivitet 42 status som en tidsbuffer, der kan inddrages til at indhente det for- sømte.

Aktivitet 37 er det eneste sted, der er et knudepunkt af nævneværdig betydning. En overskridelse af dead- line for en af de foregående aktiviteter vil betyde, at aktivitet 37 rykkes, og derfor er den i høj risiko for at

rykke resten af forløbet. Men da de foregående aktiviteter er studieopgaver, kan opgaverne stoppes rela- tivt hurtigt, hvorefter deltagerne kan genoptage arbejdet efter aftensmaden.

3.5 Risikoanalyse

3.5.1 Indledning

Når man foretager sig en handling, er der altid en risiko for, at resultatet bliver noget andet, end man havde forventet sig. Derfor er det en fordel at tænke sin handling igennem og analysere den for mulige forhin- dringer og uforudsete udfald. Et komplekst projekt som Copenhagen Kreation med alle dets work packages (WP) medfører mange muligheder for, at noget kan gå galt, og derfor vil vi foretage os en risikoanalyse for at søge at forudsige eventuelle ødelæggende hændelser. Således kan vi udarbejde en præventiv plan, der minimerer sandsynligheden for og påvirkningen af den enkelte hændelse samt en beredskabsplan, som bruges, hvis den eventuelle hændelse opstår på trods af den præventive plan.

3.5.2 Metodik

Metodisk tager vi vores udgangspunkt i den fremgangsmåde, som er beskrevet i Project Management (Xxxx & Xxxxxx, 2011: 210). Således gennemgår vi de fire skridt i risikohåndteringsprocessen.

Figur 5: Risikohåndteringsprocessen

Vi holder os tilnærmelsesvis slavisk til denne fremgangsmåde, da den giver et godt overblik og en stilsikker gennemgang af håndteringsprocessen. Dog har vi ændret lidt i bogens figurer for at tilpasse fremgangsmå-

den til Copenhagen Kreations personlige forhold. Dette sker i Risk Breakdown Structure (RBS) og i Risk As- sessment Form (RAF). Ændringerne vil blive beskrevet, når figurerne beskrives.

3.5.3 Trin 1: Risikoidentifikation

For at kategorisere vores risici, gør vi brug af en Risk Breakdown Strukture.

Figur 6: Risk Breakdown Strukture

Risiciene er identificeret ved at brainstorme over de enkelte kategorier i RBS og over hver enkelt WP i net- værksstien. At bruge en RBS sikrer, at hver enkelt WP bliver udsat for en nuanceret gennemgang, hvilket igen sikrer, at vi med stor sandsynlighed får alle relevante risici med. F.eks. så vil virus have en umiddelbar effekt på vores brug af computere (teknisk problem), men en sideeffekt ville være, at det også ville gå ud over vores organisering (organisatorisk problem). Derudover anbefaler Gray & Xxxxxx at benytte en risiko- profil bygget op omkring tidligere erfaringer til hvert enkelt emne(Xxxx & Larson, 2011:214). Dette har vi afgrænset os fra, da vi ikke har tidligere erfaringer at drage på, men i forbindelse med brainstormingen har vi selvfølgelig forfulgt den enkelte WPs tråde til det tilhørende emnefelt på både mikro- og makroniveau. Således har vi identificeret eventens risici, og vi vil nu vurdere og rangere dem for at kunne lave en effektiv håndtering. Resultatet af vores brainstorm fremgår af den liste over risici, vi anvender i trin to.

3.5.4 Trin 2: Xxxxxxxxxxxxxxx

De forskellige risici har forskellige grader af betydning for projektet. Derfor er det vigtigt at lave en effektiv håndtering af de identificerede risici ved at skelne dem fra hinanden. Det gøres ifølge Xxxx & Xxxxxx ved at bruge scenarieanalyse, hvor de enkelte risicis sandsynlighed samt deres påvirkning af projektet beskrives

(Xxxx & Xxxxxx, 2011:217). Dette gøres ved at bruge skalaer fra 1-5. Vi benytter os af en modificeret udga- ve, da meget af vores data for de enkelte hændelser først kan bestemmes efter, at Copenhagen Kreation er blevet implementeret. F.eks. ved vi ikke, hvor meget vi skal bruge på transport, før vi ved hvor mange del- tagere, vi opnår og deraf de prismæssige konsekvenser af et nedbrud. Dette betyder også, at vi ikke benyt- ter os af en empirifunderet proces, da det ikke ville kunne lade sig gøre i mange tilfælde, men i stedet tager udgangspunkt i en udpræget subjektiv erfaringsbaseret proces, som ikke nødvendigvis sætter den enkelte risici i forbindelse med figurens rammer.

Figur 7: Påvirkningskala kunne måske henlede tanken på, at sorteringen af vores risici skulle ske inden for hver enkelt kategori som listet i figuren. Det afgrænser vi os fra, da det ville blive for omfattende. En værdi- ansættelse skal aflæses i figuren indenfor den mest passende kategori, hvorefter værdiansættelsen i de andre kategorier skal aflæses med en vis skepsis. Skalaen i figuren er bibeholdt fra Xxxx & Xxxxxxx oprinde- lige figur, da vi mener, at den er meget rammende for Copenhagen Kreation.

Figur 7: Påvirkningsskala

Påvirkningsskala (kun for negativ påvirkning)

Projektmål

Meget lille

Lille

Moderat

Stor

Meget stor

Omk.

Ubetydelig omk.

Forøgelse

< 10%

Forøgelse

10-20%

Forøgelse

20-40%

Forøgelse

> 50%

Forøgelse

Tid

Ubetydelig tids- forøgelse

< 5%

Tidsforøgelse

5-10%

Tidsforøgelse

10-20%

Tidsforøgelse

< 20%

Tidsforøgelse

Scope

Ubetydelig scopeminimering

Mindre betydelige områder i scopet bliver påvirket

Mere betydelige områder i scopet bliver påvirket

Scopereducering uacceptabel for sponsorer

Projektet er ubrugeligt

Kvalitet

Ubetydelig kvalitetsforringelse

Mindre betydelig Kvalitetsforringelse

Betydelig Kvalitetsforringelse

Uacceptabel kvalitetsforringelse

Projektet er ubrugeligt

Nu er vi klar til at værdisætte Copenhagen Kreations risici. Til det anvender vi sammen tilgang som der sis i fig. 7.6 i Xxxx & Xxxxxx (Xxxx & Xxxxxx, 2011:217), dog i en stærkt modificeret form. Risk Assessment Form er slettet helt, fordi den i de fleste tilfælde er irrelevant, da langt de fleste af vores risici opdages i deres umiddelbare hændelse. Strømmen går og Transportnedbrud er to gode eksempler på hændelser, som ville blive opdaget med det samme. Vi har heller ikke inddraget kategorien Hvornår, da vi mener, at det i mange af tilfældene ikke er muligt at vurdere, hvornår risiciene opstår i processen. Derudover finder vi det også

mindre relevant på grund af eventens korte levetid. Vi anvender Failure Mode and Effects Analysis (FMEA) formlen:

Påvirkning * Sandsynlighed = Xxxxxxxxxxx (Xxxx & Xxxxxx, 2011:218).

Igen har vi selvfølgelig udeladt Afsløringsvanskeligheden. Vi har hermed et klarlagt skema, der bedre tjener vores formål til sortering af Copenhagen Kreations relevante risici. Vi beder læseren være opmærksom på, at alle raterne er vurderet ud fra, at der ingen præventive handlinger er foretaget, hvorfor at f.eks. virus i hele netværket opnår så høj en risiko værdi. Det gør den altså, fordi raterne er beregnet ud fra, at der ikke er installeret virusprogrammer, selvom det i praksis er en sjælden undtagelse.

Tekniske risici
Begivenhed	Sandsynlighedsrate	Påvirkningssrate	Risikoværdi
Virus i hele netværket	4	4	16
Længerevarende problemer med projektor	4	3	12
Strømmen går længerevarigt	2	4	8
Problemer med transport	2	4	8
Længerevarende problemer med højtaler	2	1	2
Hjemmeside nedbrud	1	1	1

Eksterne risici
Begivenhed	Sandsynlighedsrate		Påvirkningssrate	Risikoværdi
Deltagerantallet er lille i forhold til vores marginalgrænse	4		4	16
Betydningsfuld samarbejdspartner trækker sig under forløbet	3		4	12
Stor brand	2		5	10
Markant nedsættelse af støtten til højsko- ler under forløbet	2		5	10
Ændret kommunalt og statsligt fokus in-	3		3	9

denfor profilering
Tyveri af nødvendigt materiel for sommer- skolen	2	4	8
Betydningsfuld samarbejdspartner går konkurs	2	4	8
Vejrproblemer der kan have negativ ind- flydelse på sommerskolens aktiviteter	2	3	6
Lille brand	3	2	6
Tyveri af deltagernes ejendele	3	2	6
Maden bliver ikke leveret	1	5	5
Vallekilde Højskole	1	5	5
Hærværk	2	2	4

Organisatoriske risici
Begivenhed	Sandsynlighedsrate	Påvirkningssrate	Risikoværdi
Underviser sygdom	4	5	20
Markante kravændringer fra samar- bejdspartnere	3	3	9
Meget dårlig budgetplanlægning	2	4	8
Vi løber tør for likvide midler	1	5	5
Manglende fremmøde til ud- og hjemrej- se i forbindelse med udflugter	4	1	4

Projektledelsesricisi
Begivenhed	Sandsynlighedsrate	Påvirkningssrate	Risikoværdi
Længerevarende internetproblemer	3	4	12
Der er konflikter mellem os og en betydende samarbejdspartner	4	3	12

Der opstår splid mellem os og en betydende samarbejdspartner	2	4	8
Der opstår splid i deltagernes projektgrup- per	3	2	6
Mobilnet dårligt	3	2	6
Tidsplanen for forløbet skrider markant (en dag eller mere)	1	5	5
Tidsplanen for forløbet skrider	5	1	5
Der er konflikter i deltagernes projektgrup- per	5	1	5
Længerevarende nedbrud på mobilnettet	1	4	4
Der er konflikter i projektstyringsstaben	2	2	4
Der opstår splid i projektstyringsstaben	1	3	3

Ud fra ovenstående liste kan vi se, at der er stor forskel på de forskellige risikoværdier, og derfor har vi sam- let de risici, vi mener, har den største risikoværdi, i nedenstående top 10. Dette er for at skabe overblik og opmærksomhed på de mest seriøse risici.

Risikoværdi - top 10
Problem nr.	Begivenhed	Risikoværdi
1	Undervisersygdom	20
2	Virus i hele netværket	16
3	Deltagerantallet er lille i forhold til vores marginalgrænse	16
4	Længerevarende internetnedbrud	12
5	Betydningsfuld samarbejdspartner trækker sig under forløbet	12
6	Længerevarende problemer med projektor	12
7	Der er konflikter mellem os og en betydende samarbejdspartner	12
8	Markant nedsættelse af støtten til højskoler under forløbet	10

9	Stor brand	10
10	Ændret kommunalt og statsligt fokus indenfor profilering	9

Vi har altså inddraget en top 10 for at indsnævre det videre forløb, således at vi ikke spilder energi på at lave risikorespons for de mindre relevante risici. Da vi nu har udelukket de mindre relevante risici, vil vi argumentere for risicienes værdiansættelse, og i trin 3 vil vi planlægge vores risikorespons i forhold til vores mid-case scenarie på 80 kursister.

1: Undervisersygdom

Sygdom optræder jævnligt i arbejdsmarkedsmæssig sammenhæng, og derfor mener vi, at der er relativt stor sandsynlighed for, at det forekommer under Copenhagen Kreation. Da undervisning er en stor del af skolen, vil én manglende underviser betyde en reducering i undervisningsstaben på 25 %, hvilket kraftigt vil reducere kvaliteten af selve sommerskolen, da 20 af kursisterne vil mangle en underviser.

2: Virus i hele netværket

Da vi givetvis kommer til at være mange, der arbejder på internettet, vurderer vi, at chancen for, at en per- son kommer til at indhente og sprede en virus, er markant. En stor del af sommerskolens arbejde og kom- munikation vil komme til at foregå på computere, og hvis deres brugsværdi nedsættes, vil det have en stor påvirkning på eventen.

3: Deltagerantallet ligger mellem worst case-scenariet og break-even

Der er en moderat sandsynlighed for, at vi opnår et lille optag til Copenhagen Kreation. Dette er baseret på, at Vallekilde har svingende optag til deres andre kurser, samt at vi i markedsanalysen kan konkludere, at 21

% kunne finde på at deltage i en sommerskole af Copenhagen Kreations karakter. Dette er altså uden at medtage f.eks. de økonomiske overvejelser, der foreligger i forbindelse med køb af en højskoleplads. Dette betyder altså, at kun en procentdel af de 21 % faktisk vil ende med at tilmelde sig. Derudover er det første gang, vi afholder Copenhagen Kreation, hvilket øger usikkerheden markant. Vi har derfor sat sandsynlighe- den højt for at være ekstra påpasselige med dette problem. Påvirkningen scorer et 4-tal, fordi et lille optag vil betyde færre finansielle midler. Samtidig vil det ramme det kreative miljø, da der er færre personer at danne gruppe med, hvorfor der givetvis vil skulle indgås større kompromisser indenfor interessefelter, som dermed vil påvirke engagementet negativt.

4: Længerevarende internetproblemer

Vores erfaring er, at de fleste steder har problemer med deres internet opkobling i større eller mindre grad. Derfor har vi sat sandsynligheden som moderat, for at der opstår længerevarende problemer med internet- forbindelsen. Da megen kommunikation og informationssøgning foregår via internettet i vore dage, vil det- te være en meget stor påvirkning af Copenhagen Kreation.

5: Betydningsfuld samarbejdspartner trækker sig under forløbet

Normalt ville vi nok have fastsat sandsynligheden for eventuelle uoverensstemmelser som værende lav, men i forbindelse med den finansielle situation på markedet i øjeblikket, føler vi, at der er en moderat chance for, at en samarbejdspartner trækker sig for at fokuserer på andre begivenheder. Da vi har afgræn- set os til få betydningsfulde samarbejdspartnere, vil vi mene, at påvirkningen vil være stor, da vi hermed vil miste noget af indholdet til Copenhagen Kreation, netop fordi at de mest betydningsfulde samarbejdspart- nere er dem, der skal supplere Copenhagen Kreation med foredrag, ekskursioner og økonomiske midler m.m.

6: Længerevarende problemer med projektor

Vores erfaringer er, at der ofte opstår problemer med at få en projektor til at arbejde sammen med en computer, at brugeren ikke kan indstille projektoren selv, eller at den ligefrem går i stykker. Derfor har vi valgt en stor sandsynlighed for at der opstår længerevarende problemer. Undervisningen vil blive moderat negativt påvirket da en stor del af undervisningsmaterialet vil blive fremlagt via projektor. Vi siger kun mo- derat, fordi vi mener, at underviseren relativt hurtigt vil kunne få printet kopier af materialet til uddeling, kunne gøre brug af tavler eller simpelthen undervise uden visuelt materiale.

7: Der er konflikter mellem os og en betydelig samarbejdspartner

Da Copenhagen Kreation kommer til at være et samlet kompromis af interessenternes interesser og på grund af eventuelle andre kontroverser, ser vi en sandsynlighed for at en samarbejdspartner føler sig til- sidesat. Dette vil kunne lede til eventuelle magtkampe for at påvirke indholdet, som ville kunne have en moderat negativ påvirkning.

8: Markant nedsættelse af støtten til højskoler under forløbet

Igen på grund af markedets nuværende finansielle situation så mener vi, at der er en chance for, at der politisk bliver ændret i støtten til højskoler. Hvis taxametertilskudet først gives efter forløbet, vil informati- onen om nedsættelse medføre, at vi på trods af tilstrækkelige likvide midler, er nødsaget til at reducere sommerskolens omkostninger, hvilket vil påvirke sommerskolens kvalitet moderat til drastisk.

9: Stor Brand

Sandsynligheden for, at en ødelæggende brand vil forhindre Copenhagen Kreation i at afslutte til normeret tid, ser vi som lille men stadig til stede. Dette beror vi på at Copenhagen Kreation kommer til at huse en større flok unge mennesker, og at der i sammenhæng med de fysiske omgivelser således vil opstå mange muligheder for ildspåsættelse. Påvirkningen vil være meget stor, da Copenhagen Kreation således ikke læn- gere vil have en location.

10: Ændret kommunalt og statsligt fokus indenfor profilering

Finanskrisen kan have betydning for Københavns Kommunes lyst til at fortsætte i konkurrencen om at blive World Design Capital i år 2015. Derfor anser vi sandsynligheden for, at støtten til events såsom Copenhagen Kreation kan blive nedsat, som værende moderat. Påvirkningen sættes til moderat da Copenhagen Kreation i princippet kan fortsætte uden kommunes fokus på emnet. Men det vil kræve en gennemgang af hele eventen samt have en mulig økonomisk betydning for sommerskolen.

3.5.4.1 Risk Severity Matrix

For at gøre det mere visuelt og overskueligt benyttes Risk Severity Matrix (Xxxx & Xxxxxx, 2011: 218), som ved hjælp af farvekoder hjælper til identificeringen af de værste risicis. Desuden hjælper figuren til at for- stå, at påvirkning vægter højere end sandsynlighed, da flere af påvirkningens røde felter ligger indenfor værdien 5, end der gør for sandsynligheden. De risici med påvirkning 1 ligger indenfor for de grønne felter. Tankegangen kan illustreres med dette eksempel: ”A 10 percent chance of losing $1,000,000 is usually con- sidered a more severe risk than a 90 % chance of losing $1,000” (Xxxx & Xxxxxx, 2011: 218).

Derfor er risici, som ligger indenfor de røde felter, dem, som kræver mest opmærksomhed, mens de grønne risici højst sandsynligt ikke er værd at beskæftige sig med.

Figur 8: Risk Severity Matrix


6 og 7	2 og 3	1
10	4 og 5
		8 og 9

Sandsynlighed

1 2 3 4 5

Påvirkningsrate

3.5.5 Trin 3: Udvikling af risikorespons

Ovenstående afsnit har beskæftiget sig med sortering og overblik over de identificerede risici. Således kan vi ud fra overblikket skabe en systematisk strategi til at modgå de enkelte risici. Der er fem strategier, til håndtering af en risiko, nemlig at afbøde, undgå, overføre, dele eller acceptere risikoen.

Afbødning søger at mindske sandsynligheden for, at en risiko opstår og/eller påvirkningen af den opståede risiko. Eksempelvis kunne det være at lave en generalprøve for at identificere mulige fejl og svagheder, for derefter at modvirke fejlene. En brandslukker til en juletræsfest ville mindske påvirkningen af en opstået brand samt sandsynligheden for en stor brand.

Undvigelse handler om at undgå risiko ved hjælp af fornuftige valg. F.eks. at vælge teknologi der har vist sit værd frem for mere eksperimenterende teknologi og at bruge en dansk leverandør frem for en indonesisk leverandør.

Overførelse af en risiko betyder, at en anden aktør overtager risikoen - typisk ved at modtage en økono- misk kompensation. Selvom det ikke umiddelbart mindsker risikoen, kan valget af aktøren bero på, at de er bedre til at håndtere den eventuelle risiko. F.eks. har befolkningen overført retten til lovhåndhævelse til

politiet, der sidenhen har specialiseret sig indenfor lov og orden. Et andet typisk eksempel er at lade et forsikringsfirma overtage risikoen mod til gengæld at modtage en årlig præmie.

Deling af en risiko mellem to eller flere partnere kan have mange fordele, som har lighed med overførelse af risiko. Forskellen her er, at det kun er dele af risikoen, der overføres til andre. Strategisk kan det have den fordel, at hvis man anerkender, at en anden partner er bedre forberedt til at håndtere en risiko men eventuelt ikke kan bære hele påvirkningen af den selv, kan man vælge at dele. Hvis der er tale om en nøg- lepartner, der er nødvendig for at kunne fortsætte projektet, kan dette især være essentielt.

Accept af en risiko beror på, at nogle risici har så lav en sandsynlighed og påvirkning, at de ikke er relevante at beskæftige sig med. Men det modsatte kan også gælde, f.eks. er det unødvendigt at sikre sig mod et meteornedslag, da det for det første er usandsynligt, at det vil ske, men også fordi at påvirkningen vil være næsten umulig at håndtere.

Inden vi går i gang med at behandle de identificerede risici, vil vi først skelne mellem at lave en præventiv strategi eller en beredskabsplan for de enkelte risici. En præventiv strategi beskriver, hvorledes vi vil forsø- ge at mindske sandsynlighed og påvirkning, inden at hændelsen er opstået. Modsat beskriver en bered- skabsplan, hvorledes vi har tænkt os at håndtere situationen, hvis den opstår. Det betyder også, at en be- redskabsplan kun beskæftiger sig med at mindske påvirkningen af en hændelse. Beredskabsplanen er vigtig for at undgå, at der bliver foretaget dårlige panikagtige beslutninger i hændelsens øjeblik, således at hånd- teringen bliver så effektiv som mulig. Som eksempel kan en producent med en leverandør, hvis fabrik ligger i en form for risikozone, f.eks. politisk ustabilt eller et område der er tilbøjelig til jordskælv, fordre en be- redskabsplan der indebærer en alternativ leverandør, således at hændelser kun betyder mindre ophold i produktionen.

Således med værktøjskassen klar vil vi nu begynde at beskrive vores håndtering af de 10 værste identifice- rede risici. Hertil vil vi benytte os af Risk Response Matrix (Xxxx & Xxxxxx, 2011:224), for at skabe et over- blik.

Begivenhed	Præventive handlinger	Beredskabsplan	Udløser	Ansvarlig
Underviser syg- xxx	Xxxxx for at underviserne har klargjort undervis- ningsmaterialet og at lærernes viden til en vis grad er overlappende.	Lad en af de andre un- dervisere træde til.	En lærer melder sig syg på under- visningsdag.	Xxxxx Xx- thenborg
Virus i hele net-	Installer professionelt	1. Skolens IT-mand for-	Identificering af	Xxxxxx

værket	virusprogram.	søger at fjerne virus. 2. Hjælp fra IT-konsulting. 3. Formatering.	skadelig virus.	Høgh
Deltagerantallet er lille i forhold til best case- scenariet.	Aggressiv markedsføring.	Omkostningsreducering. Undervisningskontrakt giver en mindre kom- pensation for aflyst un- dervisning.	Det endelig delta- gerantal er under 110.	Xxxxx Xxx- xx Xxxxxxx
Længerevarende internet- problemer	Test af skolens forbindel- se og netværk. Deltager- ne kan få den IT- ansvarlige til at sørge for at deres pc’er kan kom- me på. internettet	Sikre os en aftale med internetudbyderen, om at de stiller en tekni- ker/vejledning til øje- blikkelig rådighed.	Adgangen til in- ternettet bliver afbrudt.	Xxxxxx Xxxx
Betydningsfuld samarbejds- partner trækker sig under forlø- bet	1. Løbende forventnings- afstemning. 2. Kontrakt. 3. Vores undervisere krydser informationer med de udflugts- og fo- redragsansvarlige så de kan overtage om nød- vendigt.	Underviser træder til.	Samarbejds- partneren træk- ker sig.	Xxxxx Xxxxx- feldt An- dersen
Længerevarende problemer med projektor	1. Test. 2. Undervisning i brug.	En ekstra projektor er konstant klar til erstat- ning.	Den normale pro- jektor fungerer ikke.	Xxxxxx Xxxx
Der er konflikter mellem os og en betydende sa- marbejds- partner	Sørge for ordentlig for- ventningsafstemning som siden nedfældes på kontrakt.	Indbyde til mægling og etabler en ny forvent- nings-afstemning	Konflikter opstår	Xxxxxxx Xxxx
Markant ned- sættelse af støt- ten til højskoler under forløbet	1. Overblik over den politiske stemning over- for højskoler 2. Indregn økonomisk buffer.	1. Der åbnes for den økonomiske buffer. 2. Undervisningen reduce- res.	Støtten sættes ned.	Xxxxx Xxxxxxxxx
Stor Brand	1. Sørge for et opdateret brandreglement. 2. Brandudstyr er til stede.	1. Ring til brandvæsenet. 2. Evakuer i forhold til brandreglementet.	Der udbryder brand	Xxxxxxxx Xxxxxxxxxxx


Ændret kommu- nalt og statsligt fokus indenfor profilering	Udarbejde en redigeret konceptbeskrivelse som beskriver Copenhagen Kreation som et mere autonomt projekt.	Implementer den æn- drede konceptbeskrivel- se og informer interes- senter om betydningen heraf.	Københavns Kommune drop- per indsatsen for at vinde WDC	Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx

3.5.6 Trin 4: Kontrol af risikoresponsen

Det skal pointeres, at selvom der er lavet et risiko register (resultatet af processen i de tre foregående trin), så skal der løbende følges op på tilstedeværende situation. Som forløbet gennemløbes vil der opstå nye risici og gamle vil forsvinde, og derfor er det en god ide at have opstillet en struktur for, hvordan de nye situationer håndteres. Figuren Change Control Process (Xxxx & Xxxxxx, 2011:230) supplerer os med en så- dan struktur.

Figur 9: Change Control Process

Fremgangsmåden vil blive brugt overfor de eksterne interessenter, da det vil hjælpe Copenhagen Kreation til at strukturere, katalogisere og monitorere ændringer for eventen. En forandringsforespørgsel indskrives på en ansøgningsformular (Xxxx & Xxxxxx, 2011:232), som Copenhagen Kreation efterfølgende vil behand- le. Hvis ansøgningen godkendes, påbegyndes arbejdet med at spore implementeringens betydninger for hele eventen og heraf muligheden for eventuelt nyopståede risici.

3.6 Opsummering af projektledelse

Dette afsnit har haft til formål at formulere indholdet af Copenhagen Kreation samt dets opbygning. Mest af alt har bearbejdningen hjulpet os til at visualisere resten af eventforløbet og dets afhængigheder. Af- hængighederne har hjulpet os til at fastsætte vores prioriteringer ved hjælp af en priority matrix, og resul-

taterne blev, at vi vil begrænse os i forhold til tidsforskydning, om muligt øge kvaliteten og acceptere even- tuelle meromkostninger.

Desuden har visualiseringen gjort ledergruppen af Copenhagen Kreation mere bevidst omkring, hvilke ar- bejdsopgaver der er nødvendige for at kunne implementere sommerskolen, for derefter at strukturere dem i et netværksdiagram. Processen har hjulpet os til at identificere den kritiske sti, så vi kan visualisere even- tuelle komplikationer efterhånden som arbejdsopgaverne gennemføres. Under den efterfølgende analyse af den kritiske sti er vi blevet klar over at Planlægningen af Copenhagen Kreations lave sensitivitet tillader væsentligt slack, og vi har identificeret, hvilke arbejdsopgaver der kræver ekstra opmærksomhed, da de fungerer som knudepunkter. Disse arbejdsopgaver er henholdsvis Udkast budget (nr. 95) og Start tilmelding (nr. 30) for Planlægningen af Copenhagen Kreation, men deres vigtighed minimeres dog væsentligt af dia- grammets store plads til slack. Tilsvarende har vi klarlagt at Den 16. juli 2012s sensitivitet nærmest ingen slack tillader, og derfor kræver stringent planlægning.

Efterfølgende har vi identificeret eventuelle risici samt deres sandsynlighed og påvirkning for sommersko- len og pointeret, hvilke vi skal fokusere mest på ved hjælp af en top 10 og en Risk Severity Matrix. Især syg- dom, computervirus og et lille deltageroptag kræver det største fokus, da de har opnået en risikoværdi på henholdsvis 20, 16 og 16. Herefter har vi forberedt os på de identificerede risici ved at fastlægge de tilhø- rende præventive handlinger og beredskabsplaner. Alle disse overvejelser er vigtige, når man skal gøre sig bevidst om de økonomiske omstændigheder. Derfor vil vi nu tage disse overvejelser med, når vi udfærdiger de økonomiske afsnit.

4 Markedsføring

Efter at have undersøgt vores marked i vores markedsanalyse kan der nu redegøres for, hvilke markedsfø- ringstiltag vi har valgt at gennemføre. Der kan markedsføres på en række forskellige måder. Det kan være igennem annoncer, TV-markedsføring, public relations, viral markedsføring m.fl. Nogle markedsføringstil- tag er mere omkostningstunge end andre. TV reklamer er et dyrt markedsføringstiltag, hvilket ligger langt udover, hvad vi har budget til, hvorimod viral markedsføring er en mindre omkostningstung måde at mar- kedsføre på. På de kommende sider vil vi redegøre for, hvilke markedsføringstiltag vi har valgt fokusere på.

4.1 Annoncer

Vi har valgt at annoncere i RUCnyt med 7 annoncer i alt. Dette har vi budgetteret med 7000 DKK til. Grun- den til vi har valgt at annoncere igennem RUCnyt, som er et universitetsblad, er for at ramme en stor grup- pe af universitetsstuderende, som ligger indenfor vores målgruppe. Derudover er det alt andet lige knap så omkostningstungt at annoncere igennem et universitetsblad sammenlignet med at annoncere igennem dagblade, aviser eller lignende. Derudover vil annoncering igennem denne type medie ramme en meget stor gruppe mennesker, hvilket vil være nødvendigt i forhold til vores relativt begrænset målgruppe.

4.2 Viral markedsføring

En del af vores markedsføring består i såkaldt viral markedsføring. Denne form for markedsføring er en billig måde at markedsføre på, da man spreder omtale som ringe i vandet igennem allerede eksisterende sociale netværk. Dette kan være igennem videoer på Youtube, spil på hjemmesider, tekster på Twitter eller lignede. Man får altså en høj eksponering sammenlignet med de relativt lave omkostninger.

4.2.1 Youtube

Vi har valgt at afsætte 2000 DKK til at lave en video, der skal spredes igennem det sociale netværk Youtube. Denne video vil indeholde et budskab omkring Copenhagen Kreation og skal være af en sådan karakter, at den huskes. Dette kan være ved brug af humor eller lignende.

4.2.2 Facebook

Vi opretter en Facebookprofil, der vil indeholde information omkring Copenhagen Kreation i form af beskri- velse af programmet, undervisere, sponserer og lignende. Det vil være muligt, at være ’venner’ med denne Facebookprofil, så interesserede, tilmeldte og os som arrangører kan kommunikere sammen herunder sva- re på spørgsmål om Copenhagen Kreation på et mindre formelt plan.

4.2.3 Twitter

Til sidst vil vi i den virale markedsføring oprette en Twitterprofil. Twitter er ligesom Youtube og Facebook et socialt netværk og en slags blogger-side, der giver brugere af siden mulighed for at lave deres egne blogs

samt skrive kommentarer til xxxxxx. Her forventer vi, at en række interesserede samt deltagende kursister vil følge vores opdateringer inden og under Copenhagen Kreation.

4.3 Flyers

Vi har valgt at designe og trykke vores egne flyers, som skal hænges op på universiteter og andre videregå- ende uddannelser rundt omkring i landet. Disse flyers skal indeholde informationer omkring Copenhagen Kreations starttidspunkt, en overordnet beskrivelse af programmet samt formålet med sommerskolen. Derudover skal der være kontaktoplysninger og hjemmesideadresse, så eventuelle interesserede ved, hvor de skal henvende sig for at få mere information. Der er afsat 3000 DKK i vores budget til tryk og design af flyers, hvilket er en lav omkostning i forhold til den opmærksomhed, vi forventer at kunne få ud af denne type markedsføring. Dette er fordi, vi lægger egen arbejdstid i uddeling samt ophængning på de forskellige uddannelsesinstitutioner, hvilket holder omkostningsniveauet nede. Eksponeringen er ikke ligeså høj som ved for eksempel tv-markedsføring eller annoncering i store medier, men vi har til gengæld mulighed for mere specifikt at kunne ramme vores målgruppe.

4.4 Hjemmeside

Vores hjemmeside vil være en del af Vallekilde Højskoles centrale hjemmeside, hvilket betyder, at vi ikke skal opbygge vores side fra bunden. Dog har vi stadigvæk mulighed for at påvirke layoutet på vores del af siden. Vores side har det primære formål at være informativ, det vil sige, at formålet med Copenhagen Kreation skal være fremgå, vores program skal være oplyst, og der skal være priser og lignende. Derudover skal der linkes til vores samarbejdspartnere og sponserer, så der skabes opmærksomhed omkring disse. Desuden vil der være generel information omkring design og kreativitet.

4.5 Artikler

Vi vil selv udarbejde en række artikler, der skal skabe interesse omkring Copenhagen Kreation. Disse vil vi indsende til diverse design magasiner, såsom magasinet DANSK og til hjemmesider, der beskæftiger sig med design og kreativitet såsom Xxxxxxxxxxxx.xxx. Dette er en omkostningsfri form for markedsføring, som hurtigt kan ramme en bred gruppe mennesker. Xxxxxxxxxxxx.xxx er en hjemmeside med tusindvis af besøgende, som alt andet lige har en interesse for kreativitet og design, så det vil derfor være oplagt at få lagt artikler vedrørende Copenhagen Kreation på denne side (Danskdynamit, 2011).

4.6 Opsummering

Vi har valgt en markedsføring, der bygger på en kombination af e-marketing, altså marketing ved hjælp af internettet, samt traditionel annoncering og uddeling af flyers. Dette har vi blandt andet gjort for at holde omkostningerne nede, da vi ikke har økonomien til at gennemføre tunge markedsføringstiltag, men også fordi vi mener, at kunne opnå en rimelig eksponering samt ramme vores målgruppe relativt specifikt ved

hjælp af blandt andet eksponering på designrelaterede hjemmesider og magasiner og opslag på universite- ter.

5 Intern Økonomistyring

Intern økonomistyring er et vigtigt redskab for en virksomhed. Det hjælper med at skabe overblik og danne grundlag for at tage de beslutninger, som en virksomhed står over for på et givent tidspunkt. Disse beslut- ninger kan i nogle tilfælde få væsentlige økonomiske konsekvenser, så derfor er det uholdbart at skyde i blinde. Grundig fokus på intern økonomistyring kan altså være behjælpelig til at formidle ressourcer korrekt (KILDE).

Den event, som vi har valgt at beskæftige os med, er af en betydelig størrelse samt afhængig af mange for- skellige variabler og interessenter. Derfor kan det nemt forekomme uoverskueligt, og risikoen for uforudse- te variabler er stor. Intern økonomistyring er et værktøj, vi kan benytte os af for at kunne lægge vores bud- get bedst muligt fast og overholde det. Der vil altid være en risiko for uforudsete udgifter, men ved at redu- cere det til de mindst mulige bidder, kan vi bedre overskue hele projektet, og dermed har vi større chance for at komme succesfuldt ud af eventen og overholde vores budget.

I følgende afsnit vil vores budget blive forklaret. Vi har valgt at budgettere ud fra vores mid-case-scenarie, som er 80 elever, og vi vil argumentere for, hvorfor vi har valgt at budgettere således. Ud fra dette budget vil vi opstille det bedste og værste scenarie samt gøre os det klart, hvad vores break-even vil være – altså hvornår vores event kan løbe rundt – så vi kan overskue risikoen forbundet med at træde ind på markedet. Endelig vil vi forklare, hvorledes vi vil foretage løbende og afsluttende opfølgninger på budgettet.

5.1 Budget

Nedenfor ses vores budget kronologisk opstillet for 80 kursister.

MID-CASE (80 kursister)
WBS Nr.	WP	Dato	Udgift	Indtægt	Likviditet
4.2.4.2.2	Indsamling af data om KKs tilskud	28.12.11		30.000	30.000
4.2.4.2.3	Indsamling af data om privat tilskud	07.02.12		30.000	60.000
1.1.3.1.1	Lav video	07.02.12	1.000		59.000
1.1.4.1	Designe flyers	07.02.12	1.000		58.000
1.1.2.3	Annoncer	09.02.12	7.000		51.000
1.1.4.2	Trykke flyers	10.02.12	2.000		49.000
1.2.2	Eval.mat. trykkes	10.02.12	500		48.500
2.2.2.2	Undervisningsmat. trykkes og pakkes	14.02.12	3.000		45.500
4.2.4.2.1	Indsamling af data om stud. betaling	19.06.12		295.600	341.100
3.3.2	Leje af bus	22.06.12	13.626		327.474
3.3.2	Depositum fra leje af bus	22.06.12	18.000		309.474
4.2.4.2.5	Opgørelse af taxameterbetaling	01.07.12		142.720	452.194
4.2.4.2.4	Betaling til højskolen	02.07.12	392.000		60.194
3.3.2	Depositum fra leje af bus	18.07.12		6.000	66.194
3.3.2	Depositum fra leje af bus	22.07.12		6.000	72.194
3.3.2	Depositum fra leje af bus	25.07.12		6.000	78.194
4.2.4.2.6	Betaling til lærere	01.08.12	60.689,51		17.504,49

5.1.1

5.1.2 Indtægter

Vi har budgetteret med 30.000 DKK fra Københavns Kommune. Vores event fungerer under rammen World Design Capital, som tidligere beskrevet er en pris, som Københavns Kommune ønsker at opnå i 2015 for at kunne bryste sig af at være førende indenfor innovation og design. Et af kravene til de ansøgende byer er, at de skal kunne fremvise, at de i perioden op til kåringen aktivt arbejder på forskellige måder for at forbed- re byen indenfor både kulturel, social, økonomisk og teknologisk innovation på designområdet. Derfor me- ner vi, at de ville være interesserede i at afsætte penge til vores event, da det både kan skabe nytænkning men også fordi, det kommer fra brugerne af rummet selv. Vi har været i kontakt med Xxxx Xxxxxxxx fra Københavns Kommunes Beskæftigelses- og Integrationsforvaltning, der ytrer interesse for at støtte vores projekt og være behjælpelig med at opstille kriterier for processen. Derudover er han interesseret i at komme ud til selve eventen og præsentere Københavns Kommunes planer for WDC for eleverne. Køben- havns Kommune er stadig i skrivende stund i gang med at budgettere for deres egen tilgang til WDC.

Derudover har vi hentet 2*15.000 DKK fra private virksomheder – Hausenberg og LauritzenFonden. Hau- senberg er en privat byudviklingsvirksomhed, der blandt andet specialiserer sig i borgerindragelsesproces- ser, planværktøjer samt konkurrenceprogrammer og -forslag (Hausenberg, 2011). Derfor mener vi, at de er

de rette til at sponsorere vores event – både ved en pengedonation på 15.000 DKK samt ved gratis fore- dragsholdere fra organisationen. Som tidligere nævnt har XxxxxxxXxxxxx støttet en event lignende vores med 50.000 DKK. Derfor mener vi, at det er realistisk at budgettere med et sponsorat på 15.000 DKK.

Yderligere har vi tre indtægter á 6000 DKK, som er tilbagebetaling af det depositum, vi har lagt for leje af tre gange to busser. De er sat på tre forskellige datoer, da vi får dem tilbage, når vi afleverer busserne på hhv. udflugtsdag 1, 2 og 3.

Endeligt har vi indtægter fra hver studerende på i alt 5.479 DKK. Heraf er de 3.695 DKK hentet fra de stude- rendes egenbetaling for højskoleopholdet, mens de resterende 1.784 DKK er taxameterpenge modtaget som statsligt tilskud i forbindelse med relevant uddannelsestilbud jf. gældende regler på området (Under- visningsministeriet, 2011).

5.1.3 Udgifter

Mange af vores udgiftposters værdi er anslået ved hjælp af indsamlede tilbud.

Den største post er betaling til højskolen. Vi har fra Vallekilde Højskole modtaget et tilbud, der hedder, at vi kan leje os ind for 350 DKK pr. elev pr. dag. Dette er inklusiv kost, logi, rengøring og lokaleleje. I vores bud- get med 80 elever i 14 dage bliver det altså en udgiftspost på 392.000 DKK.

Den næststørste post er løn til undervisere (jf. bilag 3 for at se specificeret undervisningsbudget). For de faste undervisere har vi fastsat en løn på 238,15 DKK i timen. Det har vi gjort, da det er standardlønnen for en ekstern lektor på Københavns Universitet (Københavns Universitet:b, 2011). Da de hver er sat til at ar- bejde 60 timer i løbet af de to uger, løber lønudgifterne op i 14.289 DKK pr. lærer. Da Xxxxxxx Xxxxx er tilknyttet Vallekilde Højskole, vil der ikke være udgifter i forbindelse med kost- og transportpenge, mens de andre undervisere vil blive tildelt 800 DKK for dette. Fem foredrag vil blive doneret. Xxxx Xxxxxxxxx intro- duktion til WDC og Københavns Kommune vil blive doneret af Københavns Kommune, Kigge Hvids og Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxx foredrag doneres af INDEX, Xxxxxx Xxxx Xxxxxxxxx foredrag vil blive doneret af Unidrain og Xxxxxxx Xxxxxxx foredrag doneres af Dansk Dynamit. De vil alle modtage et måltid mad til en værdi af 50 DKK, som tilberedes af køkkenpersonalet på Vallekilde højskole. Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxx vil blive aflønnet med 833,51 DKK – igen i henhold til Københavns Universitets priser for en gæsteforelæser (Københavns Univer- sitet:b, 2011) og vil ydermere blive bespist for 50 DKK. Alt i alt løber overstående op til den samlede udgift af 60.689,51 DKK.

Derudover er der udgifter til leje af de busser, der skal transportere de studerende til og fra udflugtsmåle- ne. Vi har indhentet forskellige tilbud fra busselskaber og har ud fra disse valgt Rewitz Busser. De kan pr. udflugtsmål tilbyde os to busser ekskl. toilet, video og partikelfilter, der hver indeholder plads til 58 perso-

ner (Rewitz, 2011). Hver af disse koster 1.975 DKK pr dag inkl. 100 kilometers kørsel. Derudover kan der købes ekstra kilometer for 4 DKK pr. stk. Da vores udflugtsmål er København og der mellem Vallekilde Høj- skole og Københavns Rådhusplads er ca. 87 kilometer (Krak, 2011), har vi altså behov for at købe ekstra 74 kilometer pr. bustur. Regnestykket pr. bus lyder altså på 1.975 + 74 * 4 = 2.271 DKK. Da vi skal bruge 6 bus- ser i alt – 2 pr. udflugtstur – kommer vi altså i alt af med 13.626 DKK. Derudover skal vi betale depositum på

3.000 DKK pr. bus – altså 6.000 DKK pr. udflugtsdag. Disse 3*6.000 DKK er posteret sammen, da de forfalder ved reservation.

Vi har ydermere nogle udgifter i forhold til markedsføring. Vi har afsat 7.000 DKK til annonceplads som skal dække syv annoncer i RUCnyt (RUC, 2011). Derudover har vi afsat 5.500 DKK til tryk af materiale og flyers. Det tilbud har vi indhentet fra Xxxxxxxxxxxxxx.xx (TrykbestillingDK, 2011). Endeligt har vi afsat 2.000 DKK til design af flyers og YouTube-video. Dette er et tilbud, vi har fået fra Xxxx-Xxxx.xx (Foto-Kopi, 2011).

5.1.4 Resultat

Vi har altså, når alle budgetterede udgifter og indtægter er talt op, 17.504,49 DKK som buffer. Disse kan eksempelvis blive nødvendige, hvis vi af den ene eller den anden grund ikke kan få vores depositum tilbage fra alle busserne, som vi har lejet.

Alt i alt har vi søgt at lave et så realistisk budget som muligt inden for de grænser, vi har sat os i forhold til markedsundersøgelsen og prismarkedet generelt.

5.2 Worst & best case-scenarie

Nedenstående skema viser, hvad budgettet vil være for worst- og best case-scenariet for vores event. Jf. vores markedsanalyse vil vi mene, at det er realistisk at sætte dem på henholdsvis 25 og 110 kursister.

WORST CASE (25 kursister)
WBS Nr.	WP	Dato	Udgift	Indtægt	Likviditet
4.2.4.2.2	Indsamling af data om KKs tilskud	28.12.11		30.000	30.000
4.2.4.2.3	Indsamling af data om privat tilskud	07.02.12		30.000	60.000
1.1.3.1.1	Lav video	07.02.12	1.000		59.000
1.1.4.1	Designe flyers	07.02.12	1.000		58.000
1.1.2.3	Annoncer	09.02.12	7.000		51.000
1.1.4.2	Trykke flyers	10.02.12	2.000		49.000
1.2.2	Eval.mat. trykkes	10.02.12	500		48.500
2.2.2.2	Undervisningsmat. trykkes og pakkes	14.02.12	3.000		45.500
4.2.4.2.1	Indsamling af data om stud. betaling	19.06.12		92.375	137.875
3.3.2	Leje af bus	22.06.12	6.457,50		131.417,50
3.3.2	Depositum fra leje af bus	22.06.12	18.000		113.417,50
4.2.4.2.5	Taxameterbetaling	01.07.12		44.600	158.017,50
4.2.4.2.4	Betaling til højskolen	02.07.12	122.500		35.517,50
3.3.2	Depositum fra leje af bus	18.07.12		6.000	41.517,50
3.3.2	Depositum fra leje af bus	22.07.12		6.000	47.517,50
3.3.2	Depositum fra leje af bus	25.07.12		6.000	53.517,50
4.2.4.2.6	Betaling til lærere	01.08.12	45.600,51		7.916,99

BEST CASE (110 kursister)
WBS Nr.	WP	Dato	Udgift	Indtægt	Likviditet
4.2.4.2.2	Indsamling af data om KKs tilskud	28.12.11		30.000	30.000
4.2.4.2.3	Indsamling af data om privat tilskud	07.02.12		30.000	60.000
1.1.3.1.1	Lav video	07.02.12	1.000		59.000
1.1.4.1	Designe flyers	07.02.12	1.000		58.000
1.1.2.3	Annoncer	09.02.12	7.000		51.000
1.1.4.2	Trykke flyers	10.02.12	2.000		49.000
1.2.2	Eval.mat. trykkes	10.02.12	500		48.500
2.2.2.2	Undervisningsmat. trykkes og pakkes	14.02.12	3.000		45.500
4.2.4.2.1	Indsamling af data om stud. Betaling	19.06.12		406.450	451.950
3.3.2	Leje af bus	22.06.12	13.626		438.324
3.3.2	Depositum fra leje af bus	22.06.12	18.000		420.324
4.2.4.2.5	Taxameterbetaling	01.07.12		196.240	616.564
4.2.4.2.4	Betaling til højskolen	02.07.12	539.000		77.564
3.3.2	Depositum fra leje af bus	18.07.12		6.000	83.564
3.3.2	Depositum fra leje af bus	22.07.12		6.000	89.564
3.3.2	Depositum fra leje af bus	25.07.12		6.000	95.564
4.2.4.2.6	Betaling til lærere	01.08.12	60.689,51		34.874,49

Hvad der konsekvent ændrer sig betydeligt er indtægterne fra de studerende – både egenbetaling og taxa- metertilskud – samt udgiften til leje af højskolen. Dette er poster af betydelig økonomisk størrelse, der knytter sig direkte til deltagerantallet. Det er værd at lægge mærke til, at vi ved 110 studerende opnår samme pris på leje af bus, da den jo kunne transportere 2*58 personer. Dette vil betyde, at hvor det før ville koste os ca. 170 DKK pr. person vil det i vores best case-scenarie kun koste 124 DKK pr. person. I worst case-scenariet vil vi med fordel kunne leje en mindre bus, hvilket ville lede til en omkostning på ca. 258 DKK pr. person. Dette er et forventeligt udfald, da de samlede omkostninger typisk stiger des færre enheder – i busselskabets tilfælde pladser – der sælges, da de faste omkostninger pr. enhed stiger (Lynggaard, 2008:65).

Det skal også kommenteres at i tilfælde af vores worst case-scenarie, vil vi afmelde Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx som underviser, da der ikke vil være behov for det. Derfor har vi som nævnt i vores scope udformet kon- trakter, der giver os mulighed for at afmelde en underviser. Uden denne mulighed for justering ville vores budget i worst case-scenariet gå i minus.

Ud fra disse fremstillinger kan vi se, at vi kan overleve worst case-scenariet, hvis ikke der forekommer for store uforudsete udgifter, og at best case-scenariet økonomisk kan svare sig i forhold til mid case-scenariet.

5.3 Break-even

Nedenfor ses vores break-even, det vil sige det punkt, hvor fortjeneste er lig med omkostningerne, for 80 kursister, udregnet på baggrund af indholdet i nedenstående tabel.

FASTE OMKOSTNINGER		FASTE INDTÆGTER
Flyers	3.000	Sponsorater	60.000
Video	1.000
Annonce	7.000
Materiale	3.500
Lærere	60.689,51
I ALT:	75.189,51	I ALT:	60.000
VARIABLE OMKOSTNINGER		PRIS PR. SOLGT PLADS
Ophold	4.900	Egenbetaling	3.695
Bus	170	Taxameter	1.784
I ALT:	5.070	I ALT:	5.479

Vi ser altså her at dækningsbidraget for vores mid case-scenarie er: 5.479-5.070 = 409 DKK.

For at regne os frem til vores break-even opstiller vi således følgende udregning:

(75.189,51 - 60.000)/409 = 37,138

Ud fra ovenstående udregning kan vi se, at vi rammer vores break-even ved 38 tilmeldte kursister.

Break-even vil være ens for best- og mid case-scenariet, mens det vil se noget anderledes ud i worst-case- scenariet. Dette sker, da udgiften til en af lærerne trækkes fra, og de faste omkostninger dermed kommer ned på 60.100,51 DKK, mens de variable omkostninger vil stige til 5.158 DKK. Dækningsbidraget vil derfor være på 321 DKK og vil altså sammen med de faste indtægter på 60.000 DKK dække omkostningerne fra den første studerende. Dette skyldes især de pengedonationer vi på forhånd har modtaget fra Københavns Kommune, Hausenberg og LauritzenFonden. Det skyldes også, at vi har lejet os ind i Vallekilde Højskoles lokaler. De vil have deres egen udregning af break-even baseret på tal indenfor det, vi ser som vores husle- je. Med sponsoraterne følger også en forventning om en vis succes, så derfor vil det naturligvis ikke være acceptabelt, at der kun kommer én studerende.

Ud fra overstående kan vi konstatere at udgiften til den sidste underviser økonomisk kan betale sig fra den

38. tilmeldte studerende.

5.4 Budgetopfølgning

”…Bugdetkontrollen skal være en læreproces, der danner inspirationsgrundlag for den fremtidige økonomi- ske styring.” (Xxxxxxxx & Xxxxx, 2001:197)

I dette ligger, at budgetkontrollen er en måde, hvorpå man kan analysere, hvor det eventuelt er gået galt og forsøge at forstå hvorfor, så man minimerer risikoen for at begå den samme fejltagelse igen.

Derfor har vi valgt at udføre løbende budgetopfølgninger, som også er vist i WBS og netværksstien. Dette vil hjælpe os til at opdage skred i budgettet, så vi kan formå at rette op på dem i tide hvis muligt. Det kan både være prognosefejl og handlingsafvigelser. Da det er første gang, vi laver denne type event, vil der være mulighed for prognosefejl i form af vores manglende viden og erfaring med området. Derfor kan vi uden at være klar over det have overset eller fejlvurderet indtægter og udgifter. Derudover kan vi være blinde for nogle udfordringer, der knytter sig til miljøet omkring sommer- og højskoler. Ydermere kan vi, grundet vores manglende erfaring, have skudt både over og under målet i forhold til best- og worst case- scenarierne. Dette kan vise sig at være fatalt i forhold til at kunne afvikle sommerskolen, men hvis vi opda- ger dette værste tilfælde i tide, kan vi muligvis nå at trække stikket ud og minimere tabet grundet f.eks. tidsklausuler i kontrakter. Der vil også være mulighed for, at personer i organisationen handler anderledes end planlagt, hvilket kan resultere i rod i budgettet. Dette kan med løbende opfølgninger opdages, og vi kan

som team evaluere, hvad der skete, og hvorfor det skete. Derfra kan vi så forsøge at opridse klarere linjer for eventplanlægningen.

Vi vil hovedsageligt selv tage os af budgetkontrollen, men vil læne os op af Vallekilde Højskole, da de har mere erfaring med området. De vil altså fungere som en slags konsulenter for os.

5.5 Opsummering

Hvad vi kan trække ud af overstående afsnit er altså vigtigst af alt, at vores budget kan overleve alle de tre opstillede scenarier uden for mange uforudsete udgifter. Vi opdagede ydermere, at vores break-even for mid-case-scenariet ligger ved den 38. kursist, og at dette også er grænsen for ansættelse af den fjerde un- derviser. I worst case-scenariet ligger vores break-even, grundet de store sponsorater, allerede ved første kursist, men dette vil ikke betyde, at det i praksis kan lade sig gøre i henhold til højskolens egen break-even samt sponsorernes forventninger til eventen.

Vi har konstateret, at vi selv vil foretage budgetkontrol regelmæssigt for at undgå, minimere og/eller rette op på prognosefejl og handlingsafvigelser. Dette vil vi gøre med hjælp fra højskolens ekspertise på området.

6 Finansiering

Igennem vores markedsundersøgelse blev vi opmærksomme på nødvendigheden af at kunne holde prisen nede for at tiltrække gæster til vores sommerskole. Denne lave prisfastsættelse har betydet, at vi ikke ude- lukkende kan finansiere Copenhagen Kreation igennem brugerbetaling. Dette på trods af at vi også modta- ger taxameterbetaling fra staten, fordi vi holder det igennem en højskole (Undervisningsministeriet, 2011). Brugerbetaling er dog stadig den største finansieringskilde af eventen. Vi har fra starten gjort det klart, at vi ikke selv ville budgettere med at lægge penge i projektet, og derfor var vi nødt til at se efter andre former for finansiering. Derfor har vi etableret samarbejder med forskellige organisationer, som er med til at finan- siere projektet gennem sponsorater. Fordi vi modtager disse sponsorater tidligt i forløbet, betyder det, at vi undgår at stifte gæld i forbindelse med de tidlige udgifter, som primært markedsføringsdelen medfører. For at danne et overblik over eventens pengestrømme, har vi opstillet nedenstående kalkule, jf. Figur 10: Likvi- ditetskalkule for Copenhagen Kreation, som indeholder alle ind- og udbetalinger.

I denne likviditetskalkule fremgår det, at vi på intet tidspunkt forventer at have en negativ likviditet, hvilket betyder at vi ikke i forhold til vores budget behøver at optage et lån eller en kassekredit, og dermed har vi ingen udgifter til gæld. Samtidig betyder det, at vores risiko i forbindelse med projektet er meget lille, fordi vi ikke risikerer at stå tilbage med en ubetalt gæld i tilfælde af at vi f.eks. måtte aflyse eventen, ved for få tilmeldte kursister. Yderligere mindskes vores egen risiko af at et eventuelt underskud, når dette deles med Vallekilde Højskole.

Figur 10: Likviditetskalkule for Copenhagen Kreation

6.1 Værdifastsættelse

For at vurdere hvorvidt projektet er rentabelt og dermed om det er værd at føre ud i livet, kan vi ikke nøjes med at se på summen af pengestrømmene, som i henhold til ovenstående figur er 16.993 DKK. Dette er jo et pænt overskud, taget i betragtning af at vi ikke sigtede efter at tjene penge på eventen. Men fordi beta- lingerne falder på forskellige tidspunkter, bliver vi nødt til at regne os frem til nutidsværdien af alle penge- strømme. Dette er for at tage højde for den risiko samt de generelle forringelser (i form af f.eks. inflation) der er forbundet med fremtidige indbetalinger. Vi beregner dermed net present value (NPV) for at værdi- fastsætte projektet (Lynggaard, 2003:22). For at kunne gøre dette, har vi i en figur længere nede opstillet et Cash Flow, hvor vi har samlet betalingerne til nettobetalinger opdelt i de måneder, hvor de sker. Da vi på nuværende tidspunkt ikke har haft hverken ind- eller udbetalinger, er alle poster medregnet i nedenståen- de beregning. Man kan dog forestille sig, at man ville lave samme analyse senere i forløbet, hvor man har et bedre billede af, hvor mange deltagere der kan tiltrækkes. I det tilfælde bør man undlade visse omkostnin- ger, som f.eks. omkostninger til markedsføring som allerede er foretaget. Grunden hertil skyldes sunken cost, altså omkostninger der er foretaget og ikke kan gøres om, hvorfor de ikke skal yde indflydelse på hvorvidt projektet bør fortsættes eller forkastes (Arnold, 2007:78).

Udover pengestrømmen er det nødvendigt at vælge en kalkulationsrente for at beregne NPV. Der er flere måder at vælge eller beregne denne på. I den simpleste form kan man nøjes med at tage højde for realren- ten + inflation hvilket betegnes risk free return (RFR) hvilket er det afkast en investor ville forvente at få på en investering der ikke indebærer nogen form for risiko (Xxxxxx, 2007:38). Dertil skal der tilføjes en risiko- præmie, hvis der er en usikkerhed forbundet med investeringen. Når man vælger sit RFR kan man også tage udgangspunkt i afkastet på statsobligationer (Xxxxxx, 2007:123), men da denne i Danmark pt. er historisk lav (Trading Economics, 2011), har vi valgt at tage udgangspunkt i rente- og inflationsniveauet for at være på den sikre side.

For at finde kalkulationsrenten kan man også benytte Capital Asset Pricing Model (CAPM) hvor man bereg- ner det afkast de investerede penge kunne have indbragt ved alternativ anbringelse (Lynggaard, 2003:23). Havde eventen i øvrigt været finansieret af gæld samt investorer, kunne vi have regnet Weighted Average Cost of Capital (WACC), som giver et billede af det afkast der er nødvendigt for både at tilfredsstille investo- rer samt betale for gælden (Xxxxxx, 2007:291).

For at finde et passende RFR har vi taget udgangspunkt i diskontoen som i skrivende stund er på 0,75 % (Nationalbanken, 2011). Fordi et RFR på 0,75 % er meget lille, og fordi man aldrig vil kunne låne til diskon- toen, da denne er en signalrente fra Nationalbankens side, der giver et billede af interbankrenten, har vi yderligere taget højde for inflationen på 2,6 % (DST, 2011). Dette giver et RFR på 3,35 %, som kan ses, som

det afkast der forlanges af investeringen, hvis der ikke var nogen risiko forbundet med den. Derfor har vi estimeret risikopræmien til 2 %, hvilket er forholdsvist lavt i forhold til normale estimater for risici, da der er forholdsvis lav risiko forbundet med projektet, for os. Dette giver os en kalkulationsrentefod på 5,35 %, med hvilken vi har beregnet NPV til at være 36.473,38, hvilket kan ses i nedenstående tabel.

Figur 11: NPV illustration

Det vil altså sige, at eftersom NPV er positiv, kan vi fortsætte projektet, da det må forventes at give et posi- tivt afkast. Udover at NPV er positiv, er den faktisk større end den blotte sum af vores pengestrøm, hvilket kan forekomme underligt. Dette skyldes dog, at langt størstedelen af vores udgifter falder sent i forløbet, hvorimod indbetalingerne falder tidligt.

Dette er dermed yderligere med til at minimere vores risiko. Det ville betyde, at selv med en negativ sum udelukkende bestående af vores pengestrøm, kunne vi få en positiv kapitalværdi, og dermed fortsætte projektet på trods af underskuddet. Dog ville vi i en sådan situation skulle vurdere projektet nærmere for at træffe en endelig beslutning, da det stadig ville betyde, at vi ville være nødsaget til selv at indskyde penge i eventen. Dette skyldes at man ud fra en finansiel betragtning aldrig, ville nøjes med at lade penge stå ube- rørt i en længere periode, hvilket vi gør, da dette betragtes som en offeromkostning, da pengenes værdi vil falde i værdi grundet inflationen. Derfor skulle man, ud fra en ren finansiel betragtning, lade de likvide mid- ler arbejde på de finansielle markeder, hvis man har en situation med underskud i likviditeten. Dette kunne gøres ved f.eks. at investere dem i aktier eller obligationer. Ved at investere dem er det muligt at skabe det nødvendige afkast der sikrer at projektet igen skaber overskud. Dette ville dog påvirke vores risiko markant, og det er dermed langt fra sikkert, at vi ville fortsætte projektet i en sådan situation.

Havde det ikke været muligt for os at modtage sponsorater så tidligt i forløbet, ville vi have været nødsaget til at optage lån for at finansiere alle de udgifter, som falder forud for vores kunders deadline for indbeta- ling. Dette kunne eksempelvis gøres med et Check-in lån fra Nordea, som har en årlig omkostningsprocent på 10,7 % (Nordea, 2011). Grunden til at dette tal er væsentligt større end vores estimerede kalkulations-

rente skal findes i den risikoprofil, vi har i bankens øjne. Da vi er unge studerende med lav indkomst og uden mulighed for at stille sikkerhed, må renten nødvendigvis blive højere, end den teoretiske rente vi selv benytter i værdifastsættelsen af vores projekt. Niveauforskellen kan ligeledes skyldes at banken forventer sådan et lån betalt tilbage over en årrække, hvor vi i vores event arbejder med en kort tidsramme, hvorfor RFR er væsentligt mindre.

6.2 Opsummering af finansiering

Da vi holder prisen nede kan Copenhagen Kreation ikke udelukkende finansieres via bruger- og taxameter- betaling, derfor indskyder Københavns Kommune, Hausenberg og Lauritzen Fonden i alt 60.000 DKK. Likvi- ditetskalkulen viser at vi på intet tidspunkt forventer at stå med en negativ likviditet, hvorfor vores risiko er forholdsvis lav. Copenhagen Kreations NPV er beregnet til at være 36.473,38 DKK, og da indtægterne falder tidligt i forløbet, er vi ikke nødsaget til at optage lån.

7 Eksternt regnskab

Vi vil i dette afsnit komme ind på fagområdet eksternt regnskab. I denne sammenhæng vil vi udarbejde en regnskabsanalyse af vores samarbejdspartner Vallekilde Højskoles regnskab fra 2009 og 2010. Dette ser vi som et naturligt valg, da Vallekilde Højskoles økonomi har en stor betydning for Copenhagen Kreations afholdelse. Vallekilde Højskole er uden tvivl en samarbejdspartner, der har stor betydning for gennemførel- sen af eventen.

Dette afsnit vil indledningsvis komme ind på begrebet regnskabsanalyse, herunder hvad dette typisk inde- holder, samt hvilke interessenter udarbejdelse af en regnskabsanalyse har betydning for. Herefter vil der blive udarbejdet en egentlig regnskabsanalyse. Der vil blandt andet blive lavet en rentabilitetsanalyse, som tager udgangspunkt i den såkaldte Du-Pont model. Denne model simplificerer samt systematiserer regn- skabet, og får derved forholdene i regnskabet til at fremstå tydeligere (Schack, 1989:34). Der findes andre mindre omfattende analysemodeller end Du-Pont modellen. Her kan nævnes horisontal analyse, hvor tal- lene i årsregnskaberne sammenlignes direkte med hinanden (Xxxxx, 2009:77). Der er trend-analysen, hvor første år sættes til en værdi på 100 og er basisåret. Herefter udregnes de efterfølgende år ud fra basisåret (ibid.). Derudover er der den vertikale analyse, hvor hver post udregnes i forhold til totalerne (ibid.). Den sidste analysemodel, vi kommer ind på, er forholdsanalysen, hvor tallene udtrykkes i procent, hvorefter der sammenlignes (ibid.). Vi vil dog som nævnt tidligere tage udgangspunkt i Du-Pont modellen.

7.1 Generelt om regnskabsanalyser

En regnskabsanalyse skal forstås som at læse et regnskab. Der indsamles, bearbejdes og vurderes det regn- skabsmæssige materiale, for at kunne konkludere på en virksomheds økonomiske situation (Elkjær, 2008:209-210). Der er flere interessenter, der har interesse i at få vurderet en virksomheds økonomiske forhold. Dette gælder pengeinstitutter, der kan være långivere til virksomheden, aktionærer og investorer, der har investeret penge i virksomheden, leverandører, ansatte, konkurrenter, kunder og samarbejdspart- nere (Xxxxxx, Xxxx, 1989:12-16)

Regnskabsanalysen har typisk følgende forløb:

Grundanalyse	Reel analyse	Tidssammenligning	Branchesammenligning
Opstilling af regnskab til analyseformål samt beregning af nøgletal.	Vurdering, rapporte- ring og konklusion på basis af nøgletallene.	Nøgletal for virksomheden sammenholdes for flere tidsperioder.	Virksomhedens nøgletal sam- menholdes med nøgletal for branchens virksomheder.

(Elkjær, 2008:212)

Første del, altså grundanalysen, har til formål at opstille de regnskaber, der ønskes analyseret, og derefter udregne diverse nøgletal (Elkjær, 2008:211). Anden del, den reelle analyse, omfatter en vurdering af de beregnede nøgletal, niveauet af disse samt en konklusion (Elkjær, 2008:211). Herefter sammenholdes nøg- letallene for flere tidsperioder, og til sidst sammenlignes nøgletallene for branchens virksomheder (Elkjær, 2008:211). Vi vil i denne regnskabsanalyse tage udgangspunkt i de tre første punkter. Det er ikke nødven- digt at forholde sig helt firkantet til overstående proces, men hvis fremgangsmåden følges nogenlunde ved den eksterne analyse, kan der gives vurderinger og konklusioner vedrørende:

● ”Rentabiliteten – virksomhedens evne til at forrente den investerede kapital (egenkapital og frem- medkapital)

● Indtjeningsevne – virksomhedens indtægts- og omkostningstilpasning

● Kapitaltilpasningen – analyse af kapitalanvendelse (aktiverne) og kapitalfremskaffelse (passiverne)

● Likviditeten – Virksomhedens betalingsberedskab, dvs. evnen til at indfri forpligtelserne i den række- følge, de stiller krav om betaling

● Soliditeten – virksomhedens evne til at bære tab.”

(Elkjær, 2008:212)

Ovenstående nøgletal kan ses som en slags forholdstal, der udtrykker hvilket sammenspil, der er i en virk- somheds økonomi, hvilket kan bidrage til at lokalisere årsagerne til en virksomheds udvikling (Schack, 1989:18).

En regnskabsanalyse bygger på tal fra fortiden, da der er tale om regnskaber fra tidligere år. Men da man som interessent ofte har brug for at stifte bekendtskab til virksomhedens fremtidige økonomiske situation, er det derfor nødvendigt at sammenholde regnskaber fra flere år for at kunne danne sig et indtryk af, hvor den pågældende virksomhed er på vej hen (Elkjær, 2008:212). Det skal dog siges, at et enkelt regnskab er bedre end ingenting, dette især hvis regnskabet er rigtig godt eller omvendt, rigtig skidt (Schack, 1989:18). Derudover er det vigtigt, at kunne sammenholde de udarbejdede budgetter for et år med det faktiske regn- skab for at kunne vurdere ledelsens evne til at fremskrive udviklingen for den enkelte virksomhed, hvis det er en mulighed (Elkjær, 2008:212).

7.2 Analyse af Vallekilde Højskoles årsregnskab 2009 & 2010

Som nævnt tidligere er Vallekilde Højskole en af Copenhagen Kreations vigtigste samarbejdspartnere, hvil- ket betyder, at en analyse af højskolens årsregnskaber er en vigtig parameter for at kunne vurdere, om dens økonomiske situation er sund, samt for at vurdere, om der kan spores problematikker i dens nøgletal.

Vi har haft adgang til Vallekilde Højskoles regnskab fra 2009 og 2010, hvilket betyder, at vi ikke kan analyse- re udviklingen for mere end disse to år. Regnskabet kan ses på de næste sider og indeholder en resultatop- gørelse, balance samt pengestrømsopgørelse.

Vallekilde Højskole Årsregnskab 2009 & 2010

RESULTATOPGØRELSE 1. JANUAR - 31 DECEMBER
Note		2010	2009
	Årselever i regnskabsåret
	Faktiske årselever	39,18	42,38

	INDTÆGTER
1	Statstilskud	4.263.687	5.555.373
2	Skolepenge	3.770.638	3.142.545
3	Andre indtægter	1.928.762	2.312.233
	INDTÆGTER I ALT	9.963.087	11.010.151

	OMKOSTNINGER
	Undervisning
4	Lønomkostninger	2.864.678	2.618.864
5	Andre omkostninger vedr. Undervisning	1.295.713	1.512.091
	Undervisning i alt	4.160.391	4.130.955

	Ejendomsdrift
6	Lønomkostninger	1.226.712	1.158.591
7	Andre omkostninger vedr. Ejendomsdrift	1.670.962	1.539.856
	Ejendomsdrift i alt	2.897.674	2.698.447


	Kostafdeling
8	Lønomkostninger	1.118.049	1.086.400
9	Andre omkostninger vedr. Kostafdeling	1.457.414	1.394.948
	Kostafdeling i alt	2.575.463	2.481.348

	Administration m.v.
10	Lønomkostninger	642.208	813.552
11	Andre omkostninger vedr. Administration m.v.	982.297	1.021.156
	Administration m.v. I alt	1.624.415	1.834.708

	OMKOSTNINGER VEDR: DRIFT I ALT	11.257.941	11.145.458

	RESULTAT FØR FINANSIELLE POSTER	-1.294.856	-135.307

	Finansielle poster
12	Renteindtægter m.v.	3.850	425
13	Renteomkostninger	419.581	446.854
	Finansielle poster i alt	- 415.731	- 446.429

	RESULTAT FØR EKSTRAORDINÆRE POSTER	-1.710.587	-581.736

	Ekstraordinære poster
14	Ekstraordinære indtægter	913.482		0
14	Ekstraordinære indtægter	913.482
	Ekstraordinære poster i alt	913.482		0
	Ekstraordinære poster i alt	913.482

Document Metadata

Table of Contents

Indhold

Document Metadata