REGLER FOR FORENKLET VOLDGIFT
REGLER FOR FORENKLET VOLDGIFT
Vedtaget af Voldgiftsinstituttets bestyrelse og træder i kraft 1. maj 2013
Indholdsfortegnelse
Indledende bestemmelser 6
§ 1 Organisation 6
§ 2 Voldgiftsaftalen 6
§ 3 Meddelelser 6
Indledning af voldgiftssagen 7
§ 4 Klageskrift 7
§ 5 Registreringsgebyr 7
Sikkerhedsstillelse 8
§ 6 Sikkerhedsstillelse ved voldgiftssagens indledning mv. 8
Indklagedes svar og modkrav 9
§ 7 Svar og eventuelle modkrav 9
§ 8 Klagerens svar på modkrav 9
Udpegning af voldgiftsdommeren 9
§ 9 Tilgængelighed, upartiskhed og uafhængighed 9
§ 10 Udpegningen 9
§ 11 Indsigelser mod voldgiftsdommeren 10
§ 12 Udskiftning af voldgiftsdommeren 10
Sagens behandling 11
§ 13 Fremsendelse af sagen til voldgiftsdommeren; voldgiftsrettens hjemsted 11
§ 14 Processprog og de anvendelige retsregler 11
§ 15 Grundlæggende principper 12
§ 16 Voldgiftsdommerens udpegning af sagkyndige 12
§ 17 Foreløbige retsmidler 13
§ 18 Sagens afslutning 13
Voldgiftskendelsen 13
§ 19 Kendelsens form og indhold 13
§ 20 Afgørelse om omkostningerne 14
§ 21 Voldgiftsdommerens honorar 14
§ 22 Hæftelse for omkostninger 14
§ 23 Sekretariatets gennemgang af kendelsen 14
§ 24 Fremsendelse af kendelsen til parterne mv. 15
§ 25 Kendelse på aftalte vilkår 15
§ 26 Rettelse, fortolkning og tillægskendelse 15
Forskellige bestemmelser 16
§ 27 Midlertidig voldgiftsdommer; hastevoldgiftsdommer 16
§ 28 Fortabelse af indsigelser 16
§ 29 Fortrolighed 16
§ 30 Arkivering mv. 16
§ 31 Ansvarsbegrænsning 16
BILAG
Bilag 1 - Administrationsafgift og honorar til voldgiftsdommeren 18
§ 1: Indledning 18
§ 2: Administrationsafgift 18
§ 3: Honorar til voldgiftsdommeren 20
Bilag 2 - Bevisoptagelse forud for udpegningen af voldgiftsdommeren 22
§ 1: Den midlertidige voldgiftsdommers kompetence 22
§ 2: Anmodning om udpegning af en midlertidig voldgiftsdommer 22
§ 3: Meddelelse om modtagelse af anmodningen 22
§ 4: Udpegning af den midlertidige voldgiftsdommer 23
§ 5: Den midlertidige voldgiftsrets hjemsted 23
§ 6: Fremsendelse af sagen til den midlertidige voldgiftsdommer 23
§ 7: Sagens behandling og den midlertidige voldgiftsdommers afgørelser 23
§ 8: Sikkerhedsstillelse og sagens omkostninger 23
§ 9: Udpegning af sagkyndige 24
Bilag 3 - Anordning af foreløbige retsmidler forud for udpegning af voldgiftsdommeren
25
§ 1: Hastevoldgiftsdommerens kompetence 25
§ 2: Anmodning om udpegning af en hastevoldgiftsdommer 25
§ 3: Meddelelse om modtagelse af anmodningen 26
§ 4: Udpegning af hastevoldgiftsdommeren 26
§ 5: Hastevoldgiftsrettens hjemsted 26
§ 6: Fremsendelse af sagen til hastevoldgiftsdommeren 26
§ 7: Sagens behandling 26
§ 8: Hastevoldgiftsdommerens afgørelse 26
§ 9: Afgørelsens bindende virkning 27
§ 10: Sikkerhedsstillelse og sagens omkostninger 27
Indledende bestemmelser
§ 1
Voldgiftsinstituttet (herefter: instituttet) er et non-profit og uafhængigt institut, som udfører administrative opgaver ved løsning af tvister i henhold til ”Regler for forenklet voldgift” (herefter: reglerne).
Stk. 2. Formanden og næstformanden for instituttets bestyrelse (herefter: bestyrelsen) udgør instituttets formandskab (herefter: formandskabet). Formandskabet varetager de funktioner og træffer de afgørelser, som følger af reglerne. Formandens stemme er afgørende, såfremt stemmerne står lige ved en afgørelse. I tilfælde af, at formanden og/eller næstformanden er inhabil, eller på anden måde er forhindret i at varetage deres funktioner eller træffe afgørelse, erstattes formanden og/eller næstformanden af et andet medlem, henholdsvis to medlemmer, af bestyrelsen.
Stk. 3. Instituttets sekretariat (herefter: sekretariatet) virker under ledelse af en generalsekretær. Sekretariatet varetager de opgaver, som følger af reglerne. Sekretariatet eller generalsekretæren kan endvidere varetage opgaver eller træffe afgørelser efter formandskabet eller bestyrelsens bemyndigelse.
Stk. 4. Formanden, næstformanden, generalsekretæren og medlemmerne af sekretariatet må ikke virke som voldgiftsdommere i sager, som er indledt ved instituttet. Medlemmer af bestyrelsen og instituttets repræsentantskab må ikke virke som voldgiftsdommere i voldgiftssager, som er indledt ved instituttet, medmindre dette sker på grundlag af et forslag fra en eller flere parter, eller på grundlag af en anden af parterne aftalt procedure.
§ 2
Parter, der har aftalt, at deres tvist skal afgøres på grundlag af instituttets regler, skal anses for at have aftalt, at voldgiftssagen skal afgøres efter de regler, der er gældende på det tidspunkt, hvor voldgiftssagen indledes, medmindre andet er aftalt. Bestemmelserne i Bilag 3 om anordning af foreløbige retsmidler forud for udpegning af en voldgiftsdommer finder dog kun anvendelse, hvis parternes voldgiftsaftale er indgået efter 1. maj 2013, eller hvis parterne udtrykkeligt har aftalt, at Bilag 3 finder anvendelse.
Stk. 2. Tvister afgøres af en voldgiftsdommer, der er udpeget af formandskabet for den enkelte tvist.
§ 3
Alle meddelelser fra instituttet eller voldgiftsdommeren anses for gyldigt modtaget af en part, når de er sendt med anbefalet brev, e-mail eller på anden måde, som dokumenterer afsendelsen til en parts adresse eller sidst kendte adresse, eller beviseligt er kommet frem til parten.
Indledning af voldgiftssagen
§ 4
En part, der ønsker en tvist afgjort ved voldgift i henhold til reglerne, skal indgive et klageskrift til instituttet.
Stk. 2. Datoen for instituttets modtagelse af klageskriftet skal i alle henseender anses for datoen for indledning af voldgiftssagen.
Stk. 3. Klageskriftet skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) Parternes navne, adresser, telefonnumre, e-mail adresser samt moms- og registreringsnummer (CVR).
b) Oplysninger om parternes eventuelle advokater, herunder advokaternes navne, adresser, telefonnumre og e-mail adresser.
c) Klagerens påstand sammen med en angivelse af eventuelle betalingspåstandes samlede økonomiske værdi samt, så vidt muligt, et skøn over den økonomiske værdi af eventuelle andre påstande.
d) En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes.
e) Så vidt muligt, en angivelse af de beviser, som klageren agter at påberåbe sig.
f) Eventuelle bemærkninger om, hvem parterne ønsker udpeget som voldgiftsdommer med angivelse af den pågældendes navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse.
Stk. 4. Dokumenter, der henvises til i klageskriftet, herunder aftalen om voldgift, skal vedlægges i original eller kopi.
Stk. 5. Klageskriftet og eventuelle bilag skal ledsages af kopier heraf i et sådant antal, at en kopi kan udleveres til voldgiftsdommeren og hver af de øvrige parter.
§ 5
Sammen med klageskriftet skal der indbetales et registreringsgebyr på DKK 9.700 eller det tilsvarende beløb i euro (EUR) til instituttet. Registreringsgebyret refunderes ikke.
Stk. 2. Er registreringsgebyret ikke modtaget senest samtidig med klageskriftet, fastsætter sekretariatet en frist for indbetaling af gebyret. Hvis gebyret ikke er betalt inden fristens udløb, kan sekretariatet afslutte voldgiftssagen, uden præjudice for at klageren kan indgive et nyt klageskrift om det samme spørgsmål på et senere tidspunkt.
Sikkerhedsstillelse
Sikkerhedsstillelse ved voldgiftssagens indledning mv.
§ 6
Ud over det i § 5 anførte registreringsgebyr skal parterne inden en af sekretariatet fastsat frist indbetale et kontant depositum som sikkerhed for de udgifter, som voldgiftssagen skønnes at ville medføre, herunder honorar til voldgiftsdommeren og en administrationsafgift til instituttet. Depositum forrentes ikke.
Stk. 2. Sekretariatet fastsætter størrelsen af sikkerhedsstillelsen i henhold til de af bestyrelsen vedtagne takster herfor (Bilag 1). Der forlanges sædvanligvis samme beløb af begge parter, medmindre sekretariatet bestemmer andet. Indbetaler en part ikke sin andel, må den anden part indbetale hele beløbet, for at voldgiftssagen kan tages under behandling. I givet fald kan den betalende part anmode voldgiftsdommeren om at afsige separat voldgiftskendelse om refusion fra den ikke-betalende part for dennes andel.
Stk. 3. Indbetales den af sekretariatet opkrævede sikkerhed ikke inden fristens udløb, kan sekretariatet afslutte voldgiftssagen, uden præjudice for at klageren kan indgive et nyt klageskrift om det samme spørgsmål på et senere tidspunkt.
Stk. 4. Hvis indklagede har fremsat modkrav, finder stk. 1-3, tilsvarende anvendelse for så vidt angår modkravet. Dette gælder, selvom indklagedes modkrav alene er gjort gældende til kompensation, såfremt sekretariatet skønner, at modkravet indebærer, at voldgiftsdommeren skal tage stilling til yderligere forhold.
Stk. 5. Den part, der anmoder voldgiftsdommeren om udpegning af en sagkyndig, jf. § 16, skal til sekretariatet indbetale et kontant depositum som sikkerhed for de udgifter, som forventes at være forbundet med den sagkyndiges arbejde, medmindre sekretariatet bestemmer andet. Når den sagkyndige er udpeget, skal han eller hun til sekretariatet fremkomme med et estimat over udgifterne ved sit arbejde. Den sagkyndige kan ikke påbegynde sit arbejde, før den opkrævede sikkerhedsstillelse er indbetalt. Viser det sig, at udgifterne ved den sagkyndiges arbejde vil overstige den indbetalte sikkerhedsstillelse, skal den sagkyndige snarest muligt meddele dette til sekretariatet. Depositum forrentes ikke.
Stk. 6. Sekretariatet kan til enhver tid bestemme, at sikkerhedsstillelsen justeres, og at et eventuelt yderligere depositum skal indbetales, før voldgiftssagen fortsætter. Dette gælder især i tilfælde, hvor det omtvistede beløb er ændret, eller hvis voldgiftssagen er vanskeligere eller mere kompleks end oprindeligt skønnet.
Stk. 7. Voldgiftsdommeren skal holde sig i kontakt med sekretariatet om udviklingen i voldgiftssagen for at sikre, at sikkerhedsstillelsen til enhver tid er tilstrækkelig.
Stk. 8. Voldgiftsdommeren kan efter anmodning fra en part træffe bestemmelse om, at den anden part skal stille sikkerhed for eventuelle omkostninger, som voldgiftsdommeren måtte pålægge denne ved en endelig voldgiftskendelse. Xxxxxxx der ikke sikkerhed som anført, kan voldgiftsdommeren afslutte eller udsætte behandlingen af den pågældendes påstande, bortset fra påstande om afvisning eller frifindelse.
Indklagedes svar og modkrav
§ 7
Inden for en af sekretariatet fastsat frist på mindst 10 kalenderdage, skal indklagede indgive svar, der som minimum skal indeholde følgende oplysninger:
a) Indklagedes navn, adresse, telefonnummer, e-mail adresse samt moms- og registreringsnummer (CVR).
b) Oplysninger om indklagedes eventuelle advokat, herunder advokatens navn, adresse, telefonnummer og e-mail adresse.
c) Indklagedes påstand, herunder eventuelle modkrav.
d) En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder, hvorpå påstanden støttes.
e) Så vidt muligt, en angivelse af de beviser, som indklagede agter at påberåbe sig.
f) Eventuelle bemærkninger vedrørende udpegningen af voldgiftsdommeren.
Stk. 2. Dokumenter mv., der henvises til i svaret, skal vedlægges i original eller kopi.
Stk. 3. Indklagedes svar og eventuelle bilag skal sendes i det antal eksemplarer, der er angivet i § 4, stk. 5.
§ 8
Klageren skal indgive svar på modkrav inden for en frist på 10 kalenderdage. Dokumenter, der henvises til, skal vedlægges i original eller kopi. Bestemmelserne i § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse.
Udpegning af voldgiftsdommeren
Tilgængelighed, upartiskhed og uafhængighed
§ 9
Voldgiftsretten skal bestå af én voldgiftsdommer, som skal være jurist, og som skal være tilgængelig, upartisk og uafhængig.
§ 10
Voldgiftsdommeren udpeges af formandskabet.
Stk. 2. Har ikke alle tvistens parter samme nationalitet, skal den der udpeges som voldgiftsdommer være af en anden nationalitet og have hjemsted i et andet land end nogen af parterne, medmindre parterne har aftalt andet eller formandskabet bestemmer andet, forudsat at en part ikke gør indsigelse.
Stk. 3. Før udpegning af voldgiftsdommeren, skal voldgiftsdommeren underskrive en erklæring om accept og om uafhængighed og upartiskhed. Voldgiftsdommeren skal samtidig skriftligt oplyse om ethvert forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes tilgængelighed, upartiskhed eller uafhængighed. Voldgiftsdommeren skal endvidere fremlægge oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund mv. (CV). Sekretariatet forelægger erklæringen om accept og om uafhængighed og upartiskhed samt CV for parterne med en frist for eventuelle bemærkninger.
Stk. 4. Voldgiftsdommeren skal under behandlingen af voldgiftssagen straks skriftligt oplyse parterne og sekretariatet om forhold, der skulle have været oplyst, jf. stk. 3, såfremt de forelå dengang.
Indsigelser mod voldgiftsdommeren
§ 11
En part kan kun gøre indsigelse mod voldgiftsdommeren, hvis parten finder, at der foreligger forhold, som giver anledning til berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed, eller hvis parten finder, at voldgiftsdommeren ikke har de kvalifikationer, som parterne har aftalt. Indsigelsen skal indgives skriftligt til sekretariatet inden 15 kalenderdage efter, at parten blev bekendt med udpegningen af voldgiftsdommeren og de forhold, som indsigelsen bygger på.
Stk. 2. Sekretariatet skal underrette parterne og voldgiftsdommeren om modtagelse af indsigelsen med angivelse af frist for eventuelle bemærkninger.
Stk. 3. Medmindre voldgiftsdommeren trækker sig eller parterne er enige om, at voldgiftsdommeren ikke skal udpeges eller at voldgiftsdommerens hverv skal ophøre, træffer formandskabet afgørelse om indsigelsen.
Stk. 4. Uanset at der ikke er gjort indsigelse som anført i stk. 1, kan formandskabet undlade at udpege en voldgiftsdommer, eller bestemme at en allerede udpeget voldgiftsdommers hverv skal tilbagekaldes, hvis formandskabet finder, at der foreligger berettiget tvivl om voldgiftsdommerens upartiskhed eller uafhængighed, eller hvis formandskabet finder, at voldgiftsdommeren ikke har de kvalifikationer, som parterne har aftalt.
Udskiftning af voldgiftsdommeren
§ 12
Såfremt voldgiftsdommeren fratræder, afgår ved døden, eller såfremt voldgiftsdommeren af andre grunde udskiftes, udpeges en anden voldgiftsdommer efter de regler, som gjaldt for den, der er fratrådt mv.
Stk. 2. Såfremt voldgiftssagen ikke fremmes behørigt, eller hvis de øvrige pligter, som påhviler voldgiftsdommeren, ikke overholdes, kan en part anmode formandskabet om at tage stilling til, hvorvidt voldgiftsdommeren skal udskiftes. Uanset, at der ikke er indgivet en sådan anmodning, kan formandskabet beslutte at udskifte voldgiftsdommeren af de i 1. pkt. nævnte grunde.
Sagens behandling
Fremsendelse af sagen til voldgiftsdommeren; voldgiftsrettens hjemsted
§ 13
Når sikkerhedsstillelse er indbetalt og voldgiftsdommeren er udpeget, fremsender sekretariatet voldgiftssagen til voldgiftsdommeren. Al korrespondance skal herefter foregå direkte mellem voldgiftsdommeren og parterne med kopi til sekretariatet, som gennem kopierne følger voldgiftssagens udvikling for om fornødent at bistå voldgiftsdommeren og parterne med at sikre, at voldgiftssagen fremmes behørigt.
Stk. 2. Voldgiftsretten har hjemsted i København, medmindre parterne har aftalt andet.
Processprog og de anvendelige retsregler
§ 14
Parterne kan aftale, hvilket eller hvilke sprog, der skal anvendes under voldgiftssagen. I mangel heraf beslutter voldgiftsdommeren, efter høring af parterne, hvilket eller hvilke sprog der skal anvendes under voldgiftssagen.
Stk. 2. Voldgiftsdommeren kan beslutte, at skriftlige beviser skal være ledsaget af en oversættelse til det eller de sprog, som parterne har aftalt, eller som voldgiftsdommeren har fastsat.
Stk. 3. Voldgiftsdommeren afgør tvisten i overensstemmelse med de retsregler, som parterne har valgt til afgørelse af voldgiftssagens realitet. Har parterne ikke valgt de retsregler, som sagens realitet skal afgøres efter, anvender voldgiftsdommeren de retsregler, som voldgiftsdommeren, efter høring af parterne, finder hensigtsmæssige.
Stk. 4. Voldgiftsdommeren afgør kun tvisten efter billighed, hvis parterne udtrykkeligt har bemyndiget voldgiftsdommeren hertil.
Stk. 5. Voldgiftsdommeren afgør i alle tilfælde voldgiftssagen i overensstemmelse med kontraktens bestemmelser og tager hensyn til sædvaner i den branche, som retsforholdet er underlagt.
Stk. 6. Reglerne er udarbejdet på dansk, engelsk, tysk, fransk, russisk og kinesisk. I voldgiftssager, hvor processproget er dansk, tysk, fransk, russisk eller kinesisk, skal henholdsvis den danske, tyske, franske, russiske eller kinesiske udgave af reglerne gælde. I alle andre sager skal den engelske udgave af reglerne gælde.
Grundlæggende principper
§ 15
Voldgiftsdommeren skal være fair og upartisk, og sikre at parterne behandles lige og at hver part har fuld lejlighed til at fremføre sin sag. Voldgiftsdommeren skal endvidere sikre, at voldgiftssagen gennemføres inden for rimelig tid og på en effektiv og omkostningsbevidst måde.
Stk. 2. Behandlingen af voldgiftssagen sker i overensstemmelse med reglerne. Såfremt et spørgsmål ikke er omtalt i reglerne, afgøres spørgsmålet efter de regler, parterne i øvrigt har aftalt, eller i mangel af sådanne aftaler efter de regler, voldgiftsdommeren måtte bestemme.
Stk. 3. Medmindre parterne har aftalt andet, afgøres sagen på skriftligt grundlag.
Stk. 4. Inden forberedelsen afsluttes skal alle indlæg, dokumenter, sagkyndige erklæringer indhentet af parterne selv og andre oplysninger, som en part indgiver til voldgiftsdommeren, meddeles den anden part. Sagkyndige erklæringer og bevisdokumenter, som voldgiftsdommeren har modtaget direkte fra tredjemand, skal også meddeles parterne.
Stk. 5. Efter anmodning fra en part, kan voldgiftsdommeren træffe beslutninger vedrørende fortroligheden af voldgiftssagens behandling eller andre forhold i forbindelse med voldgiftssagen og anordne foranstaltninger med henblik på at beskytte forretningshemmeligheder og fortrolige oplysninger.
Stk. 6. Undlader en part uden rimelig grund at deltage i sagen, kan voldgiftsdommeren fortsætte behandlingen af sagen og afsige voldgiftskendelse på det foreliggende grundlag.
Voldgiftsdommerens udpegning af sagkyndige
§ 16
Voldgiftsdommeren kan efter høring af parterne udpege en eller flere sagkyndige til at afgive erklæring til voldgiftsdommeren om bestemte spørgsmål, som voldgiftsdommeren skal afgøre. Voldgiftsdommeren kan pålægge en part at meddele den sagkyndige alle relevante oplysninger og at give den sagkyndige adgang til at besigtige dokumenter og andre beviser.
Stk. 2. Enhver, der udpeges som sagkyndig, skal være tilgængelig, upartisk og uafhængig.
Stk. 3. Før udpegningen, skal den sagkyndige underskrive en erklæring om accept og om uafhængighed og upartiskhed. Den sagkyndige skal samtidig skriftligt oplyse om ethvert forhold, der kan give anledning til berettiget tvivl om vedkommendes tilgængelighed, upartiskhed eller uafhængighed. Den sagkyndige skal endvidere fremlægge oplysninger om sin arbejds- og uddannelsesmæssige baggrund mv. (CV). Sekretariatet forelægger erklæringen samt CV’et for parterne med en frist for eventuelle bemærkninger.
Stk. 4. Den sagkyndige skal fra sin udpegning og under behandlingen af voldgiftssagen straks oplyse voldgiftsdommeren, parterne og sekretariatet om forhold, der skulle være oplyst, jf. stk. 3, såfremt de forelå dengang.
Stk. 5. Efter anmodning fra voldgiftsdommeren eller fra parterne i fællesskab fremkommer sekretariatet med forslag til en eller flere sagkyndige. Der betales i så fald et gebyr for udpegningen af den eller de sagkyndige til instituttet på DKK 3.750 eller det tilsvarende beløb i euro (EUR) pr. sagkyndig.
Stk. 6. Voldgiftsdommeren fastsætter honoraret til den sagkyndige efter høring af parterne.
§ 17
Voldgiftsdommeren kan efter anmodning fra en part pålægge en anden part at foretage sådanne foreløbige skridt, som voldgiftsdommeren efter tvistens art finder nødvendige. Voldgiftsdommeren kan i forbindelse hermed pålægge en part at stille passende sikkerhed.
§ 18
Voldgiftsdommeren afslutter sagens behandling for at afsige voldgiftskendelse, når voldgiftsdommeren finder, at sagen er tilstrækkeligt oplyst.
Voldgiftskendelsen
§ 19
Udkastet til en voldgiftskendelse skal snarest muligt, og så vidt muligt ikke senere end 30 kalenderdage efter, at voldgiftssagen er fremsendt til voldgiftsdommeren, jf. § 13, sendes til sekretariatet med henblik på den i § 23 nævnte gennemgang. Hvis udkastet til kendelsen ikke foreligger inden for fristen, skal voldgiftsdommeren meddele parterne og sekretariatet, hvornår udkastet til kendelse i sagen kan forventes at foreligge.
Stk. 2. Kendelsen skal være dateret og angive, hvor voldgiftsagen har fundet sted. Medmindre parterne har aftalt andet, skal kendelsen indeholde en sagsfremstilling, herunder parternes påstande og i fornødent omfang en gengivelse af eventuelle skriftlige parts- og vidneerklæringer. Kendelsen skal endvidere indeholde en gengivelse af parternes anbringender samt en udførlig begrundelse.
Stk. 3. Kendelsen skal være skriftlig og underskrevet af voldgiftsdommeren.
§ 20
Kendelsen skal indeholde bestemmelser om størrelsen af omkostningerne ved voldgiftssagen, samt om fordelingen mellem parterne af disse omkostninger. Omkostningerne ved voldgiftssagen omfatter honorarer til sagkyndige, som er udpeget af voldgiftsdommeren, og disses eventuelle udgifter, som er relateret til sagen, honoraret til voldgiftsdommeren og dennes eventuelle udgifter, som er relateret til sagen, registreringsgebyret og administrationsafgiften til instituttet samt dettes eventuelle udgifter, som er relateret til sagen.
Stk. 2. Sekretariatet foretager den endelige opgørelse af omkostningerne ved voldgiftssagen. Det i kendelsen fastsatte omkostningsbeløb skal være i overensstemmelse med det af sekretariatet fastsatte beløb. Eventuelt overskydende depositum tilbagebetales.
Stk. 3. Kendelsen skal desuden indeholde bestemmelser om, hvorvidt en part skal erstatte den anden part de rimelige omkostninger, herunder omkostninger til juridisk bistand, som voldgiftssagen har påført den anden part.
Stk. 4. Voldgiftsdommeren tager ved sin afgørelse om omkostningerne hensyn til voldgiftssagens udfald og andre relevante omstændigheder, herunder parternes eventuelle aftale og hvorvidt en part har medvirket til at gennemføre voldgiftssagen på en hurtig og omkostningsbevidst måde.
§ 21
Honoraret til voldgiftsdommeren fastsættes af formandskabet på baggrund af voldgiftsdommerens begrundede skriftlige forslag i overensstemmelse med § 3 i Bilag 1.
§ 22
Gennemgang af kendelsen
§ 23
Inden afsigelse af voldgiftskendelsen, skal sekretariatet gennemgå udkastet til kendelsen. Sekretariatet kan foreslå ændringer vedrørende kendelsens form og kan uden at anfægte voldgiftsdommerens kompetence henlede voldgiftsdommerens opmærksomhed på øvrige spørgsmål, herunder forhold af betydning for kendelsens gyldighed, anerkendelse og fuldbyrdelse. Sekretariatets gennemgang af kendelsen ændrer ikke ved, at alene voldgiftsdommeren er ansvarlig for indholdet af kendelsen.
Fremsendelse af kendelsen til parterne mv.
§ 24
Sekretariatet fremsender den underskrevne kendelse til parterne, forudsat at alle omkostningerne ved voldgiftssagen er indbetalt til instituttet.
Stk. 2. En bekræftet kopi af voldgiftskendelsen fremsendes af sekretariatet efter anmodning fra en part.
Stk. 3. Kendelsen er bindende for parterne. Parterne påtager sig at opfylde enhver kendelse uden ugrundet ophold og skal anses for at have givet afkald på retten til enhver form for appel, såfremt et sådant afkald lovligt kan gives.
§ 25
Indgår parterne under voldgiftssagen forlig om tvisten, afslutter voldgiftsdommeren sagen. Hvis parterne anmoder om det og voldgiftsdommeren ikke modsætter sig det, stadfæster voldgiftsdommeren forliget i form af en voldgiftskendelse på aftalte vilkår.
Stk. 2. En kendelse på aftalte vilkår udformes i overensstemmelse med § 19 og skal angive, at det er en voldgiftskendelse, men skal ikke begrundes. En sådan kendelse skal have samme status og retsvirkning som andre voldgiftskendelser om voldgiftssagens realitet.
Rettelse, fortolkning og tillægskendelse
§ 26
En part kan inden 30 kalenderdage efter modtagelsen af voldgiftskendelse anmode voldgiftsdommeren om at:
a) rette en kendelse, der på grund af en skrive- eller regnefejl, en trykfejl eller anden lignende fejl har fået et indhold, som ikke er i overensstemmelse med voldgiftsdommerens mening,
b) fortolke voldgiftskendelsen eller
c) afsige tillægskendelse om krav, der er fremsat for voldgiftsdommeren, og som skulle være afgjort af denne, men som ikke er medtaget i voldgiftskendelsen.
Stk. 2. Anmodningen om rettelse eller fortolkning af en voldgiftskendelse eller afsigelse af tillægskendelse skal sendes til voldgiftsdommeren og den anden part med kopi til sekretariatet. Voldgiftsdommeren træffer afgørelse herom, efter at have anmodet den anden part om bemærkninger.
Stk. 3. Voldgiftsdommeren kan inden 30 kalenderdage efter afsigelse af voldgiftskendelsen på eget initiativ rette voldgiftskendelsen, jf. stk. 1, litra a), efter at have anmodet parterne om bemærkninger.
Stk. 4. Voldgiftsdommeren kan i særlige tilfælde forlænge fristerne nævnt i stk. 1 og 3.
Stk. 5. Bestemmelserne i §§ 19-24 finder også anvendelse på afgørelser om at rette eller fortolke voldgiftskendelsen samt på tillægskendelser.
Forskellige bestemmelser
Midlertidig voldgiftsdommer; hastevoldgiftsdommer
§ 27
Optagelse af bevis eller anordning af foreløbige retsmidler, som ikke kan afvente udpegning af voldgiftsdommeren i henhold til reglerne, kan finde sted med bistand fra en midlertidig voldgiftsdommer eller en hastevoldgiftsdommer efter reglerne i henholdsvis Bilag 2 og 3.
§ 28
En part, som er bekendt med, at en bestemmelse i reglerne eller en bestemmelse i voldgiftsaftalen ikke er blevet overholdt, og som deltager i voldgiftssagen uden at gøre indsigelse uden ugrundet ophold eller, hvis der er fastsat en frist herfor, inden for denne frist, kan ikke senere gøre indsigelsen gældende.
§ 29
Voldgiftsdommeren, medlemmer af bestyrelsen eller repræsentantskabet, formandskabet, sekretariatet og generalsekretæren skal opretholde fortrolighed med hensyn til alle forhold vedrørende voldgiftssagen. Uanset 1. pkt., kan formandskabets afgørelser efter § 11, stk. 3 og 4, offentliggøres i anonymiseret form.
§ 30
Når omkostningerne ved voldgiftssagen er betalt og sagen er afsluttet, skal sekretariatet, efter anmodning fra parterne, levere originale dokumenter, tegninger og lignende tilbage til parterne. Alt andet, der har været fremlagt i sagen, forbliver instituttets ejendom.
Stk. 2. Instituttet opbevarer voldgiftskendelser i sit arkiv i mindst 10 år.
§ 31
Hverken voldgiftsdommeren, personer udpeget af voldgiftsdommeren, instituttet, medlemmer af instituttets bestyrelse, repræsentantskab, formandskab, sekretariat eller generalsekretæren kan gøres
Bilag 1
Administrationsafgift og honorar til voldgiftsdommeren
Indledning
§ 1
Taksterne for beregning af administrationsafgiften til instituttet og honorar til voldgiftsdommeren, som fremgår af henholdsvis §§ 2 og 3, er fastsat af bestyrelsen og træder i kraft 1. maj 2013 og finder anvendelse for alle voldgiftssager indledt på eller efter denne dato, uafhængigt af, hvilken udgave af instituttets regler der finder anvendelse.
Stk. 2. Taksterne gælder, uanset om tvisten løses efter afholdelse af mundtlig forhandling eller udelukkende på baggrund af parternes skriftlige indlæg.
§ 2
Administrationsafgiften fastsættes af formandskabet i overensstemmelse med taksterne nedenfor.
Stk. 2. Administrationsafgiften kan ikke overstige taksterne nedenfor.
Stk. 3. Kan det omtvistede beløb ikke bestemmes på grundlag af den rejste påstand, fastsættes sagens værdi skønsmæssigt af formandskabet.
Stk. 4. Såfremt voldgiftssagen ikke føres til ende ved endelig kendelse, f.eks. fordi der indgås forlig, fastsætter formandskabet en rimelig administrationsafgift under hensyntagen til det arbejde, som instituttet har haft med sagen og omstændighederne i øvrigt. Hvis sagen afsluttes umiddelbart inden mundtlig forhandling, fastsættes fuld administrationsafgift i henhold til taksterne nedenfor, medmindre formandskabet bestemmer andet.
Administrationsafgift
Det omtvistede beløb i EUR og DKK | Administrationsafgift |
Op til EUR 25.000 Op til DKK 185.000 | EUR 1.000 DKK 7.500 |
Fra EUR 25.001 til EUR 50.000 Fra DKK 185.001 til DKK 370.000 | EUR 675 + 3 % af beløbet der overstiger EUR 25.000 DKK 5.000 + 3 % af beløbet der overstiger DKK 185.000 |
Fra EUR 50.001 til EUR 100.000 Fra DKK 370.001 til DKK 740.000 | EUR 2.000 + 2 % af beløbet der overstiger EUR 50.000 DKK 15.000 + 2 % af beløbet der overstiger DKK 370.000 |
Fra EUR 100.001 til EUR 300.000 Fra DKK 740.001 til DKK 2.200.000 | EUR 3.000 + 1 % af beløbet der overstiger EUR 100.000 DKK 22.000 + 1 % af beløbet der overstiger DKK 740.000 |
Fra EUR 300.001 til EUR 500.000 Fra DKK 2.200.001 til DKK 3.700.000 | EUR 4.000 + 1 % af beløbet der overstiger EUR 300.000 DKK 30.000 + 1 % af beløbet der overstiger DKK 2.200.000 |
Fra EUR 500.001 til EUR 1.000.000 Fra DKK 3.700.001 til DKK 7.400.000 | EUR 7.000 + 0,8 % af beløbet der overstiger EUR 500.000 DKK 53.000 + 0,8 % af beløbet der overstiger DKK 3.700.000 |
Fra EUR 1.000.001 til EUR 2.000.000 Fra DKK 7.400.001 til DKK 14.800.000 | EUR 11.000 + 0,3 % af beløbet der overstiger EUR 1.000.000 DKK 81.000 + 0,3 % af beløbet der overstiger DKK 7.400.000 |
Fra EUR 2.000.001 til EUR 5.000.000 Fra DKK 14.800.001 til DKK 37.000.000 | EUR 14.000 + 0,1 % af beløbet der overstiger EUR 2.000.000 DKK 103.000 + 0,1 % af beløbet der overstiger DKK 14.800.000 |
Fra EUR 5.000.001 til EUR 10.000.000 Fra DKK 37.000.001 til DKK 74.000.000 | EUR 17.000 + 0,06 % af beløbet der overstiger EUR 5.000.000 DKK 125.000 + 0,06 % af beløbet der overstiger DKK 37.000.000 |
Fra EUR 10.000.001 til EUR 50.000.000 Fra DKK 74.000.001 til DKK 370.000.000 | EUR 20.000 + 0,02 % af beløbet der overstiger EUR 10.000.000 DKK 148.000 + 0,02 % af beløbet der overstiger DKK 74.000.000 |
Fra EUR 50.000.001 til EUR 75.000.000 Fra DKK 370.000.001 til DKK 555.000.000 | EUR 28.000 + 0,01 % af beløbet der overstiger EUR 50.000.000 DKK 207.000 + 0,01 % af beløbet der overstiger DKK 370.000.000 |
Fra EUR 75.000.001 til EUR 100.000.000 Fra DKK 555.000.001 til DKK 740.000.000 | EUR 30.500 + 0,01 % af beløbet der overstiger EUR 75.000.000 DKK 225.000 + 0,01 % af beløbet der overstiger DKK 555.000.000 |
Maksimum EUR 60.000 Maksimum DKK 444.000 |
§ 3
Formandskabet fastsætter det endelige honorar til voldgiftsdommeren på baggrund af et begrundet skriftligt forslag, som er udarbejdet af voldgiftsdommeren. Forslaget skal være i overensstemmelse med taksterne nedenfor.
Stk. 2. Ved fastsættelse af honoraret tager formandskabet endvidere hensyn til, om voldgiftsdommeren har sikret, at det indbetalte depositum til enhver tid var tilstrækkelig, voldgiftsdommerens omhu, hvorvidt voldgiftsdommeren har administreret voldgiftssagen på en hurtig og omkostningsbevidst måde, herunder om den i § 19, stk. 1, nævnte frist er overholdt, det omtvistede beløb, den anvendte tid, sagens kompleksitet og andre relevante omstændigheder.
Stk. 3. Formandskabet kan fastsætte honoraret til voldgiftsdommeren til et mindre eller højere beløb end det, som følger af taksterne nedenfor, såfremt ekstraordinære omstændigheder taler herfor.
Stk. 4. Kan det omtvistede beløb ikke bestemmes på grundlag af den rejste påstand, fastsættes sagens værdi skønsmæssigt af formandskabet.
Stk. 5. Separate honoraraftaler mellem parterne og voldgiftsdommeren er i strid med reglerne.
Stk. 6. Såfremt voldgiftssagen ikke føres til ende ved endelig kendelse, f.eks. fordi der indgås forlig, fastsætter formandskabet i overensstemmelse med stk. 1-4 et rimeligt honorar til voldgiftsdommeren.
Stk. 7. Det fastsatte honorar inkluderer ikke eventuel moms eller andre skatter eller afgifter mv., der måtte være gældende for honoraret. Parterne er ansvarlige for at betale sådanne skatter eller afgifter, idet eventuel refusion heraf udelukkende er et anliggende mellem voldgiftsdommeren og parterne.
Honorar
Det omtvistede beløb i EUR og DKK | Honorar til voldgiftsdommeren | |
Minimum | Maksimum | |
Op til EUR 25.000 Op til DKK 185.000 | EUR 1.350 DKK 10.000 | EUR 2.000 DKK 15.000 |
Fra EUR 25.001 til EUR 50.000 Fra DKK 185.001 til DKK 370.000 | EUR 2.000 DKK 15.000 | EUR 2.700 DKK 20.000 |
Fra EUR 50.001 til EUR 100.000 Fra DKK 370.001 til DKK 740.000 | EUR 2.700 DKK 20.000 | EUR 3.400 DKK 25.000 |
Fra EUR 100.001 til EUR 300.000 Fra DKK 740.001 til DKK 2.200.000 | EUR 3.400 DKK 25.000 | EUR 8.100 DKK 60.000 |
Fra EUR 300.001 til EUR 500.000 Fra DKK 2.200.001 til DKK 3.700.000 | EUR 6.750 DKK 50.000 | EUR 11.000 DKK 80.000 |
Fra EUR 500.001 til EUR 1.000.000 Fra DKK 3.700.001 til DKK 7.400.000 | EUR 9.500 DKK 70.000 | EUR 18.000 DKK 135.000 |
Fra EUR 1.000.001 til EUR 2.000.000 Fra DKK 7.400.001 til DKK 14.800.000 | EUR 12.000 + 0,5 % af beløbet der overstiger EUR 1.000.000 DKK 88.000 + 0,5 % af beløbet der overstiger DKK 7.400.000 | EUR 34.000 + 2 % af beløbet der overstiger EUR 1.000.000 DKK 251.000 + 2 % af beløbet der overstiger DKK 7.400.000 |
Fra EUR 2.000.001 til EUR 5.000.000 Fra DKK 14.800.001 til DKK 37.000.000 | EUR 17.000 + 0,2 % af beløbet der overstiger EUR 2.000.000 DKK 125.000 + 0,2 % af beløbet der overstiger DKK 14.800.000 | EUR 54.000 + 1 % af beløbet der overstiger EUR 2.000.000 DKK 399.000 + 1 % af beløbet der overstiger DKK 14.800.000 |
Fra EUR 5.000.001 til EUR 10.000.000 Fra DKK 37.000.001 til DKK 74.000.000 | EUR 23.000 + 0,1 % af beløbet der overstiger EUR 5.000.000 DKK 170.000 + 0,1 % af beløbet der overstiger DKK 37.000.000 | EUR 84.000 + 0,52 % af beløbet der overstiger EUR 5.000.000 DKK 621.000 + 0,52 % af beløbet der overstiger DKK 37.000.000 |
Fra EUR 10.000.001 til EUR 50.000.000 Fra DKK 74.000.001 til DKK 370.000.000 | EUR 28.000 + 0,03 % af beløbet der overstiger EUR 10.000.000 DKK 207.000 + 0,03 % af beløbet der overstiger DKK 74.000.000 | EUR 110.000 + 0,1 % af beløbet der overstiger EUR 10.000.000 DKK 814.000 + 0,1 % af beløbet der overstiger DKK 74.000.000 |
Fra EUR 50.000.001 til EUR 75.000.000 Fra DKK 370.000.001 til DKK 555.000.000 | EUR 40.000 + 0,02 % af beløbet der overstiger EUR 50.000.000 DKK 296.000 + 0,02 % af beløbet der overstiger DKK 370.000.000 | EUR 150.000 + 0,08 % af beløbet der overstiger EUR 50.000.000 DKK 1.110.000 + 0,08 % af beløbet der overstiger DKK 370.000.000 |
Fra EUR 75.000.001 til EUR 100.000.000 Fra DKK 555.000.001 til DKK 740.000.000 | EUR 45.000 + 0,012 % af beløbet der overstiger EUR 75.000.000 DKK 333.000 + 0,012 % af beløbet der overstiger DKK 555.000.000 | EUR 170.000 + 0,048 % af beløbet der overstiger EUR 75.000.000 DKK 1.258.000 + 0,048 % af beløbet der overstiger DKK 555.000.000 |
Fra EUR 100.000.001 Fra DKK 740.000.001 | EUR 48.000 + 0,01 % af beløbet der overstiger EUR 100.000.000 DKK 355.000 + 0,01 % af beløbet der overstiger DKK 740.000.000 | EUR 182.000 + 0,045 % af beløbet der overstiger EUR 100.000.000 DKK 1.346.000 + 0,045 % af beløbet der overstiger DKK 740.000.000 |
Bilag 2
Bevisoptagelse forud for udpegning af voldgiftsdommeren
Den midlertidige voldgiftsdommers kompetence
§ 1
Den midlertidige voldgiftsdommer har kompetence til at løse tvister mellem parterne vedrørende optagelse af bevis, jf. § 27 i Regler for forenklet voldgift.
Stk. 2. Den midlertidige voldgiftsdommers kompetence ophører, når:
a) en voldgiftsdommer er udpeget i henhold til Xxxxxx for forenklet voldgift, eller
b) den midlertidige voldgiftsdommer finder, at bevisoptagelsen er afsluttet eller er blevet unødvendig eller umulig.
Stk. 3. Den midlertidige voldgiftsdommer kan pålægge en part at stille passende sikkerhed.
Anmodning om udpegning af en midlertidig voldgiftsdommer
§ 2
En anmodning om udpegning af en midlertidig voldgiftsdommer skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) Parternes navne, adresser, telefonnumre, e-mail adresser samt moms- og registreringsnumre (CVR).
b) Oplysninger om parternes eventuelle advokater, herunder advokaternes navne, adresser, telefonnumre og e-mail adresser.
c) En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder samt de dokumenter og andre beviser, som parten agter at påberåbe sig, samt enhver oplysning i øvrigt, der er nødvendig for behandling af anmodningen.
d) Eventuelle bemærkninger om stedet for den midlertidige voldgift, efter hvilke retsregler sagen skal afgøres og hvilket eller hvilke sprog, der skal anvendes under sagen.
Stk. 2. Dokumenter, der henvises til i anmodningen, herunder aftalen om voldgift, skal vedlægges i original eller kopi.
Meddelelse om modtagelse af anmodningen
§ 3
Sekretariatet giver parterne meddelelse om modtagelsen af anmodningen, og sender samtidig et eksemplar af Regler for forenklet voldgift til parterne.
Udpegning af den midlertidige voldgiftsdommer
§ 4
Formandskabet udpeger en midlertidig voldgiftsdommer hurtigst muligt, medmindre det er åbenbart, at en midlertidig voldgiftsdommer ikke er kompetent i sagen.
Stk. 2. Den midlertidige voldgiftsdommer skal være og under sagen forblive upartisk og uafhængig af parterne.
Stk. 3. En midlertidig voldgiftsdommer kan ikke udpeges som voldgiftsdommer i en eventuel fremtidig voldgiftssag vedrørende tvisten, medmindre parterne aftaler andet.
Den midlertidige voldgiftsrets hjemsted
§ 5
Stedet for den midlertidige voldgift er København, medmindre parterne har aftalt andet.
Fremsendelse af sagen til den midlertidige voldgiftsdommer
§ 6
Når den midlertidige voldgiftsdommer er udpeget, fremsender sekretariatet anmodningen og den eventuelle yderligere korrespondance til den midlertidige voldgiftsdommer. Al korrespondance skal herefter foregå direkte mellem den midlertidige voldgiftsdommer og parterne med kopi til sekretariatet, som gennem kopierne følger sagens udvikling for om fornødent at bistå den midlertidige voldgiftsdommer og parterne med at sikre, at sagen fremmes behørigt.
Sagens behandling og den midlertidige voldgiftsdommers afgørelser
§ 7
Sagen behandles efter Regler for forenklet voldgift, som anvendes med de fornødne ændringer, som følger af sagens natur.
Stk. 2. Den midlertidige voldgiftsdommers afgørelser er bindende for parterne og skal hurtigst muligt efterleves.
Stk. 3. En efter de i stk. 1 nævnte regler udpeget voldgiftsdommer er ikke bundet af den midlertidige voldgiftsdommers afgørelser.
Sikkerhedsstillelse og sagens omkostninger
§ 8
Den part, som anmoder om udpegningen af en midlertidig voldgiftsdommer, skal indbetale et kontant depositum som sikkerhed for de omkostninger, som sagen skønnes at ville medføre.
Stk. 2. Sekretariatet fastsætter størrelsen af sikkerhedsstillelsen. Indbetales beløbet ikke inden 5 kalenderdage efter, at dets størrelse er meddelt parten, kan sekretariatet afslutte sagen, uden præjudice for at parten kan indgive en ny anmodning om det samme spørgsmål på et senere tidspunkt. Sekretariatet kan til enhver tid bestemme, at sikkerhedsstillelsen justeres, og at et eventuelt yderligere depositum skal indbetales, før sagen fortsætter.
Stk. 3. Omkostninger ved sagen omfatter honorar til den midlertidige voldgiftsdommer og dennes eventuelle udgifter, som er relateret til sagen, samt administrationsafgiften og andre udgifter til instituttet, som er relateret til sagen. Administrationsafgiften til instituttet udgør en tredjedel af honoraret til den midlertidige voldgiftsdommer. Honoraret til den midlertidige voldgiftsdommer fastsættes af formandskabet på baggrund af et begrundet skriftligt forslag fra den midlertidige voldgiftsdommer. Forslaget skal være udarbejdet i overensstemmelse med principperne i Bilag 1 med de ændringer, som følger af sagens natur..
Stk. 4. Efter anmodning fra en part, kan omkostningerne ved sagen endeligt fordeles mellem parterne af den voldgiftsdommer, som eventuelt senere vil blive udpeget efter Xxxxxx for forenklet voldgift.
§ 9
Den midlertidige voldgiftsdommer kan efter en parts anmodning, og efter høring af den anden part, beslutte at udpege en eller flere sagkyndige til at afgive erklæring om bestemte spørgsmål.
Stk. 2. Efter anmodning fra den midlertidige voldgiftsdommer, eller fra parterne i fællesskab, fremkommer sekretariatet med forslag til en eller flere sagkyndige. Der betales i så fald et gebyr for udpegningen af den eller de sagkyndige til instituttet på DKK 3.750 eller det tilsvarende beløb i euro (EUR) pr. sagkyndig.
Stk. 3. Udover det i stk. 2 nævnte gebyr indbetales et kontant depositum som sikkerhed for de udgifter, som forventes at være forbundet med den sagkyndiges arbejde.
Stk. 4. Den part, der anmoder om udpegningen af den eller de sagkyndige, skal indbetale de i stk. 2 og 3 nævnte beløb, medmindre andet bestemmes af sekretariatet.
Bilag 3
Anordning af foreløbige retsmidler forud for udpegningen af en voldgiftsdommer
Hastevoldgiftsdommerens kompetence
§ 1
Hastevoldgiftsdommeren kan, efter anmodning fra en part, anordne de foreløbige retsmidler, som han eller hun finder nødvendige efter tvistens art, jf. § 27 i Regler for forenklet voldgift.
Stk. 2. Hastevoldgiftsdommerens kompetence ophører, når:
a) en voldgiftsdommer er udpeget i henhold til Xxxxxx for forenklet voldgift,
b) en voldgiftssag ikke er indledt inden 30 kalenderdage fra datoen for hastevoldgiftsdommerens afgørelse, eller
c) hastevoldgiftsdommeren finder, at anordning af foreløbige retsmidler er blevet unødvendigt eller umuligt.
Stk. 3. Hastevoldgiftsdommeren kan pålægge en part at stille passende sikkerhed.
Anmodning om udpegning af en hastevoldgiftsdommer
§ 2
En anmodning om udpegning af en hastevoldgiftsdommer skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
a) Parternes navne, adresser, telefonnumre, e-mail adresser samt moms- og registreringsnumre (CVR).
b) Oplysninger om parternes eventuelle advokater, herunder advokaternes navne, adresser, telefonnumre og e-mail adresser.
c) Xxxxxx foreløbige retsmidler, som parten ønsker anordnet.
d) En fremstilling af de faktiske og retlige omstændigheder samt de dokumenter og andre beviser, som parten agter at påberåbe sig, samt enhver oplysning i øvrigt, der er nødvendig for behandling af anmodningen, herunder bemærkninger om, hvorfor anordning af foreløbige retsmidler ikke kan afvente en i henhold til Xxxxxx for forenklet voldgift udpeget voldgiftsdommer.
e) Eventuelle bemærkninger om stedet for den hastende voldgift, efter hvilke retsregler sagen skal afgøres og hvilket eller hvilke sprog, der skal anvendes under sagen.
f) Dokumentation for eventuel indbetaling af sikkerhedsstillelse, jf. § 10.
Stk. 2. Dokumenter, der henvises til i anmodningen, herunder aftalen om voldgift, skal vedlægges i original eller kopi.
Meddelelse om modtagelse af anmodningen
§ 3
Sekretariatet giver parterne meddelelse om modtagelsen af anmodningen, og sender samtidig et eksemplar af Regler for forenklet voldgift til parterne.
Udpegning af hastevoldgiftsdommeren
§ 4
Formandskabet udpeger en hastevoldgiftsdommer hurtigst muligt, medmindre det er åbenbart, at en hastevoldgiftsdommer ikke er kompetent i sagen.
Stk. 2. Hastevoldgiftsdommeren skal være og under sagen forblive upartisk og uafhængig af parterne.
Stk. 3. Hastevoldgiftsdommeren kan ikke udpeges som voldgiftsdommer i en eventuel fremtidig voldgiftssag vedrørende tvisten, medmindre parterne aftaler andet.
Hastevoldgiftsrettens hjemsted
§ 5
Hastevoldgiftsretten har hjemsted i København, medmindre parterne har aftalt andet.
Fremsendelse af sagen til hastevoldgiftsdommeren
§ 6
Når hastevoldgiftsdommeren er udpeget, fremsender sekretariatet anmodningen og den eventuelle yderligere korrespondance til hastevoldgiftsdommeren. Al korrespondance skal herefter foregå direkte mellem hastevoldgiftsdommeren og parterne med kopi til sekretariatet, som gennem kopierne følger sagens udvikling for om fornødent at bistå hastevoldgiftsdommeren og parterne med at sikre, at sagen fremmes behørigt.
§ 7
Hastevoldgiftssagen behandles efter Regler for forenklet voldgift, som anvendes med de fornødne ændringer, som følger af sagens hastende karakter.
Hastevoldgiftsdommerens afgørelse
§ 8
Hastevoldgiftsdommeren træffer afgørelse hurtigst muligt og senest 14 kalenderdage efter datoen for fremsendelse af sagen, jf. § 6. Hvis en afgørelse ikke er truffet inden for den i 1. pkt. nævnte tidsfrist,
skal hastevoldgiftsdommeren meddele parterne og sekretariatet, hvornår afgørelse i sagen kan forventes at foreligge.
Stk. 2. Afgørelsen skal være dateret, skriftlig, begrundet, underskrevet og angive, hvor hastevoldgiften har fundet sted.
Stk. 3. Hastevoldgiftsdommeren fremsender sin afgørelse til hver part og sekretariatet.
§ 9
Hastevoldgiftsdommerens afgørelse er bindende for parterne og skal hurtigst muligt efterleves.
Stk. 2. Hastevoldgiftsdommerens afgørelse ophører med at være bindende, hvis:
a) Hastevoldgiftsdommeren eller en i henhold til Xxxxxx for forenklet voldgift udpeget voldgiftsdommer bestemmer dette,
b) en i henhold til de i litra a) nævnte regler udpeget voldgiftsdommer afsiger endelig vold- giftskendelse i sagen, eller
c) en voldgiftssag efter de i litra a) nævnte regler ikke er indledt inden 30 kalenderdage fra datoen for hastevoldgiftsdommerens afgørelse.
Stk. 3. En efter Regler for forenklet voldgift udpeget voldgiftsdommer er ikke bundet af hastevoldgiftsdommerens afgørelse.
Sikkerhedsstillelse og sagens omkostninger
§ 10
Den part, der anmoder om udpegning af en hastevoldgiftsdommer, skal indbetale et kontant depositum på DKK 75.000 eller det tilsvarende beløb i euro (EUR) som sikkerhed for de omkostninger, som hastevoldgiftssagen skønnes at ville medføre.
Stk. 2. Indbetales beløbet ikke senest dagen efter indgivelse af den i § 2 nævnte anmodning, kan sekretariatet afslutte sagen, uden præjudice for at parten kan indgive en ny anmodning om det samme spørgsmål på et senere tidspunkt. Sekretariatet kan til enhver tid bestemme, at sikkerhedsstillelsen justeres, og at et eventuelt yderligere depositum skal indbetales, før sagen fortsætter.
Stk. 3. Omkostninger ved sagen omfatter honorar til hastevoldgiftsdommeren og dennes eventuelle udgifter, som er relateret til sagen, samt administrationsafgiften og andre udgifter til instituttet, som er relateret til sagen. Administrationsafgiften til instituttet udgør en tredjedel af honoraret til hastevoldgiftsdommeren. Honoraret til hastevoldgiftsdommeren fastsættes af formandskabet på baggrund af et begrundet skriftligt forslag fra hastevoldgiftsdommeren. Forslaget skal være udarbejdet i overensstemmelse med principperne i Bilag 1 med de ændringer, som følger af sagens natur.
Stk. 4. Efter anmodning fra en part, kan omkostningerne ved sagen endeligt fordeles mellem parterne af den voldgiftsdommer, som eventuelt senere vil blive udpeget efter Xxxxxx for forenklet voldgift.