Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Rammeaftalen er indgået mellem Miljø- og Fødevareministeriet (MFVM) og Danmarks Tekni- ske Universitet (DTU) for perioden 2020-2023. Rammeaftalen underskrives af departements- chefen for MFVM og rektor for DTU. Rammeaftalen vedrører forsknings- og udviklingsopgaver som grundlag for forskningsbaseret myndighedsbetjening.

Rammeaftalens formål er at sikre tilvejebringelsen af forskningsbaseret myndighedsbetjening1 til MFVM fra DTU. Rammeaftalen etablerer rammerne for et samarbejde mellem parterne for at sikre, at DTU gennemfører forskning, som kan understøtte MFVM’s forvaltningsmæssige opga- ver, samt sikre at DTU har den viden og de kompetencer, der kræves for at levere forsknings- mæssig understøttelse inden for de fagområder, der er omfattet af rammeaftalen.

Rammeaftalen beskriver de overordnede rammer og vilkår for samarbejdet mellem MFVM og DTU og vedlægges ydelsesaftaler med tilhørende arbejdsprogrammer, som beskriver DTU’s forskningsbaserede myndighedsbetjening af MFVM. Rammeaftalen med tilhørende ydelsesaf- taler (herefter aftalen) er 4-årig med forbehold for vedtagelse af de enkelte års finanslove og rulles årligt for en ny 4-årig periode.

Aftalen omfatter aktuelt 3 ydelsesaftaler, som beskriver den forskningsbaserede myndigheds- betjening inden for følgende faglige områder:

• Kemi og fødevarer

• Fiskeri og akvakultur

• Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening i henhold til ovenstående ydelsesaftaler vareta- ges af, DTU Fødevareinstituttet, DTU Aqua og DTU Miljø.

Ved rulning af aftalen kan der indgås nye ydelsesaftaler med mulighed for at inddrage andre institutter på DTU. Ligeledes kan ydelsesaftaler opsiges, jf. afsnit 3.7 samt retningslinjer for konkurrenceudsættelse i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsba- seret myndighedsbetjening med tilknyttet bilag2. Indgåelse af nye ydelsesaftaler eller opsigelse af nuværende ydelsesaftaler påvirker som udgangspunkt ikke rammeaftalens generelle vilkår, jf. afsnit 7.1.

1.1 Strategiske sigtelinjer

DTU udfører forskning af høj kvalitet inden for ydelsesaftalernes faglige områder med henblik på, at myndighedsbetjeningen er forskningsbaseret og sker på basis af den nyeste viden.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening skal være fremsynet og effektiv i forhold til at løse centrale samfunds- og erhvervsmæssige udfordringer indenfor MFVM’s ressortområde. Den forskning, som DTU udfører i henhold til nærværende aftale, skal understøtte sektorudvik- lingen, herunder videns- og teknologioverførslen til erhverv og andre interessenter.

1 Forskningsbaseret myndighedsbetjening er defineret i bemærkningerne til universitetslovens § 2, stk. 4, og dækker de i lov nr. 326 af 5/5 2014 § 2 an- førte opgavetyper, som med universitetsreformen blev overført fra de tidli- gere sektorforskningsinstitutter til universiteterne.

2 Se xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxx- tion/forskningsbaseret-myndighedsbetjening/retningslinjer/retningslinier-for- forskningsbaseret-myndighedsbetjening, hvor den til enhver tid gældende version vil være at finde

Parternes strategiske sigtelinjer for aftalen er beskrevet i ydelsesaftalernes afsnit 1.2 med ud- gangspunkt i MFVM’s strategiske målbilleder og relevante dele af DTU’s forskningsstrategi. Hertil kommer relevante hovedprioriteter i FORSK 2025-kataloget. Ydelsesaftalerne med tilhø- rende arbejdsprogrammer udmønter de strategiske sigtelinjer gennem konkrete forskningsind- satser og større strategiske opgaver. DTU vil i videst muligt omfang søge gearing af MFVM’s bevilling gennem relevante forskningsprojekter, som ligger inden for aftalens strategiske sigte- linjer og økonomiske ramme.

DTU udnytter synergimulighederne mellem den forskningsbaserede myndighedsbetjening og DTU’s øvrige formål, herunder uddannelse og innovation. DTU forpligter sig til at sikre robuste forskningsmiljøer inden for aftalens økonomiske og faglige rammer, som kan levere kvalificeret rådgivning til MFVM.

2. Ydelsesaftalernes opbygning og anvendelse

Ydelsesaftalerne beskriver den faglige ramme for den forskningsbaserede myndighedsbetje- ning, som DTU udfører i henhold til denne aftale. Hver ydelsesaftale omfatter en række ind- satsområder, inden for hvilke parterne opbygger og udvikler et strategisk samarbejde. Tabel 1 er en oversigt over de aktuelle ydelsesaftaler og indsatsområder under denne rammeaftale.

Tabel 1. Oversigt over ydelsesaftaler og indsatsområder under rammeaftalen med DTU

.Ydelsesaftale	Indsatsområder
Kemi og fødevarer	Kemisk fødevaresikkerhed
	Kemisk produktsikkerhed og GMO
	Mikrobiologisk fødevaresikkerhed
	Ernæring
Fiskeri og akvakultur	Erhvervsfiskeri
	Akvakultur – fisk (havbrug og dambrug)
	Akvakultur – tang, muslinger og kompensationsopdræt af muslinger
	Rekreativt fiskeri/lyst- og fritidsfiskeri
	Internationale direktiver og policy-udvikling
Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet	Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet
Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet	Drikkevand, spildevand og klimatilpasning

Ydelsesaftalerne beskriver de ydelser, som DTU forventes at levere inden for hvert indsatsom- råde. Som bilag til den enkelte ydelsesaftale udarbejdes et arbejdsprogram, hvor de konkrete opgaver beskrives, som planlægges udført i det/de kommende år.

Den forskningsbaserede myndighedsbetjening omfatter fire ydelseskategorier:

• Forskningsbaseret rådgivning

• Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed

• Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik datavirksomhed

• Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskningsbaseret rådgivning

Planlagte og faste løbende opgaver samt ad hoc bestillinger i det enkelte år, fx akutte bestillin- ger til lovforberedende arbejde, udredninger og evalueringer mv.

Forskningsbaserede beredskabsaktiviteter, herunder referencelaboratorievirksomhed Opretholdelse af fagligt og teknisk beredskab til hurtig og effektiv løsning af akutte og aktuelle situationer.

Forskningsbaseret overvågning og monitorering, herunder specifik datavirksomhed Gennemførelse af forskningsbaseret overvågning og monitorering (eventuelt organiseret i fag- datacentre), herunder specifikke monitoreringsopgaver, nationale og internationale datarappor- teringsopgaver samt drifts-, vedligeholdelses- og dataudviklingsopgaver.

Forskning og generel kompetenceopbygning

Forskning og kompetenceopbygning inden for MFVM’s indsatsområder for den forskningsbase- rede myndighedsbetjening, herunder tiltrækning af ekstern finansiering på strategisk vigtige områder til gearing af MFVM’s bevilling. .

3. Økonomi

3.1 Økonomiske rammer for aftalen

Aftalen udmønter den del af MFVM’s aktuelle bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetje- ning, som fremgår af finanslovens § 24.34.10 (Forskningsbaseret myndighedsbetjening fra Danmarks Tekniske Universitet) for så vidt angår opgaver vedr. fødevarer og kemi (§ 24.34.10.20), opgaver vedr. miljø og livscyklusvurderinger på affaldsområdet (§ 24.34.10.40) og opgaver vedrørende fiskeriforhold og akvakultur (§ 24.64.10.10).

Tabel 2 viser, hvordan bevillingen er fordelt mellem ydelsesaftalerne med forbehold for, at be- villingen tilvejebringes på den årlige finanslov. For ydelsesaftalen Fiskeri og akvakultur forud- sætter opgavevaretagelsen/budgetoverslaget for 2023, at der tilvejebringes en økonomisk bæ- redygtig skibsløsning til erstatning for ”Xxxx XX”, som tages ud af drift ultimo 2022.

Tabel 2. Den økonomiske ramme i årene 2020-2023 i mio. kr.*

Ydelsesaftale	2020	2021	2022	2023
Kemi og fødevarer	139,4	136,9	135,1	132,3
Fiskeri og akvakultur	78,6	77,2	69,6	69,6
Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet	1,5	1,5	1,5	1,5
I alt	219,5	215,6	206,2	203,4

*Kilde: FFL 2020.

3.2 Finansiering af forskning, forskningsbaseret rådgivning og indirekte omkostninger

Myndighedsbetjeningen er kendetegnet ved et højt grundlæggende forskningsomfang. Aftalens bevilling budgetteres derfor anvendt til forskning og generel kompetenceopbygning inden for rammeaftalens aftalte indsatsområder inkl. indirekte omkostninger knyttet hertil, som vist i Ta- bel 3. Denne andel medregnes ved opgørelsen af de samlede udgifter til offentlig forskning, ud- vikling og innovation, jf. 1-procentmålsætningen.

Parterne tilstræber, at DTU i gennemsnit i aftaleperioden anvender ca. 50 % af rammeaftalens bevilling til forskning og generel kompetenceopbygning inden for aftalens indsatsområder samt indirekte omkostninger knyttet hertil. Parterne er enige om at udvise fleksibilitet i forhold til den forventede anvendelse af den økonomiske ramme, jf. Tabel 3, i tilfælde af pludseligt opståede eller andre uventede begivenheder. Forskningsandelen medregnes ved opgørelsen af de sam- lede udgifter til offentlig forskning, udvikling og innovation, jf. 1-procentmålsætningen.

DTU vil med tæt inddragelse af MFVM sikre fuld balance mellem omkostninger, som følger af de opgaver, der påhviler DTU i medfør af nærværende aftale og indtægterne fra henholdsvis MFVM og de eksterne finansieringskilder. Konkrete omprioriteringer af opgaver og opgavebort- fald vil efter aftale med MFVM kunne indgå i balanceringen.

DTU arbejder samtidig løbende på at effektivisere opgavevaretagelsen via faglige og admini- strative synergigevinster, så som bedre kapacitetsudnyttelse, administrative forenklinger, pro- cesoptimeringer m.v.

I forbindelse med rulningen budgetterer MFVM og DTU hvor stor en andel af den samlede be- villing, som går til indirekte omkostninger, jf. Tabel 3. Formålet er at sikre transparens om, hvor stor en andel af bevillingen, der finansierer ledelse, administration, forskningsmæssige infra- struktur, bygninger mv. Andelen budgetteres for den enkelte ydelsesaftale med henblik på at afspejle konkrete forhold om den forskningsmæssige infrastruktur.

Parterne er enige om en regnskabsunderstøttet model for budgettering og rapportering af bevil- lingsanvendelsen, herunder til indirekte omkostninger, jf. afsnit 3.5.

Tabel 3. Parternes forventede anvendelse af MFVM’s bevilling i 2020 (mio. kr.)

Ydelsesaftale	I alt	Heraf rådgivning, inkl. moni- torering	Xxxxx forsk- ning	Forsknings- andel i pct.
Kemi og fødevarer	139,4	69,7	69,7	50%
Fiskeri og akvakultur	78,6	49,4 2	29,2	37%
Miljø- og livscyklusvur- deringer på affaldsom- rådet	1,5	0,8	0,8	50%
I alt	219,5	119,9	99,7	45%
Heraf direkte omkost- ninger	134,1	71,3	62,8
Heraf indirekte omkost- ninger 1	85,4	48,5	36,9

1) Finansieringen af indirekte omkostninger afspejler DTU’s gearing af bevillingen med eksterne midler fra bl.a. Den Europæiske Hav- og Fiskerifond (DCF og forskningspro- jekter), EU’s rammeprogrammer, fiskeriplejen, de danske forskningsråd samt danske og udenlandske fonde – hvilket sammenlagt i 2018 gav ministeriet adgang til forskningsba- seret rådgivning og forskning for ca. 154,9 xxx.xx. (afholdte direkte omkostninger inden for ydelsesaftalerne).

2) Beløbet indeholder 7,5 mio. til bygning af østersklækkeri ved DTU Aqua, Dansk Skal- dyr Center.

Bevillingen til ydelsesaftalen Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet er på 1,5 mio. kr., som henhører fra aftalen mellem DTU og det tidligere miljøministerium og som i 2020 løses på uændrede økonomiske vilkår med en overhead på 44 %. Indsatsområdet Kemisk Produkt- sikkerhed er fra 2020 overgået til full cost (samme opgørelsesprincip som de øvrige indsatsom- råder under ydelsesaftalen). Ændringen er gennemført med den forståelse, at opgaveomfanget for Kemisk Produktsikkerhed ikke ændres væsentligt fra 2018-niveauet uden udtrykkelig aftale herom. I forbindelse med regnskabsaflæggelsen for 2020 vil chefgruppen følge op på omkost- ningsudviklingen inden for Kemisk Produktsikkerhed (jf. særskilt aftale herom).

Tabel 4 viser parternes forventede anvendelse af den samlede bevilling fordelt på ydelsesafta- lernes indsatsområder. Parternes forventede anvendelse af den økonomiske ramme i 2020 ba- serer sig så vidt muligt på DTU’s regnskabstal for 2018:

• For ydelsesaftalen Kemi og fødevarer samt ydelsesaftalen Fiskeri og akvakultur er der udar-

bejdet et udtræk, der viser anvendelsen af MFVM’s bevilling i 2018 fordelt på direkte og indi- rekte omkostninger til forskning og forskningsbaseret rådgivning. På baggrund heraf er der fortaget en indikativ fordeling af bevillingen i 2020.

• For ydelsesaftalen Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet videreføres de eksiste- rende modeller for finansiering af indirekte omkostninger fra aftalen mellem DTU og det tidli- gere Miljøministerium i 2020.

Tabel 4. Parternes forventede anvendelse af den økonomiske ramme på indsatsområ- der(mio. kr.)

Ydelsesaftale	Indsatsområder	2020
Kemi og fødevarer	Kemisk fødevaresikkerhed	43,4
	Kemisk produktsikkerhed og GMO	17,2
	Mikrobiologisk fødevaresikkerhed	45,9
	Ernæring	32,9
	I alt	139,4
Fiskeri og akvakultur	Erhvervsfiskeri	54,0
	Akvakultur	6,5
	Rekreativt fiskeri	5,5
	Klimatilpasning og miljøeffekter	5,1
	Bevilling til bygning af østersklækkeri	7,5
	I alt	78,6
Miljø- og livscyklusvurderinger på affaldsområdet	Miljø- og livscyklusvurderinger indenfor affaldsområdet	1,5
	Drikkevand, spildevand og klimatilpasning	-
	I alt	1,5

3.3 Bevillingsmæssige bindinger på aftalen

MFVM’s bevilling til forskningsbaseret myndighedsbetjening fra DTU (§ 24.34.20) og (§ 24.64.10.10) er underlagt følgende bevillingsmæssige bindinger:

Kemiaftalen 2018-21

I forbindelse med indgåelse af Politisk aftale om ny Fælles Kemiindsats 2018-21 (Kemiaftalen) er der årligt i perioden reserveret et beløb på 13,6 mio. kr. fra ydelsesaftalen til aktiviteter på kemiområdet.

Veterinærforlig III

De oprindeligt øremærkede midler under Veterinærforlig III (2018-2021) til udvikling af matema- tisk model, som på baggrund af antibiotikaforbruget kan prædiktere antibiotikaresistens tilpas- ses fra i alt 28,4 mio. til 23,8 mio. Den tilbageværende indsats udgør efter tilpasning 4,8 mio. kr. årligt i 2020 og 2021. Omkostninger til redefinering og delvis afvikling af det oprindelige pro- jekt afholdes inden for rammerne heraf således, at projektet færdiggøres.

Tilskud til etablering af anlæg til produktion af østers

Der er afsat 7,5 mio. kr. årligt i perioden 2018-2021 til etablering af et anlæg ved Limfjorden til brug for forskning i produktion af østers. Endelig afsættes 3 mio. kr. årligt til produkter under Dansk Skaldyrcenter via integration i DTU Aqua, herunder til konsekvensvurderinger.

Dataindsamlingsforordningen

Danmark er i henhold til EU's dataindsamlingsforordning (DCF- Data Collection Framework) på fiskeriområdet forpligtet til at indsamle data om fiskeribestande og fiskeri. DTU Aqua varetager på vegne af MFVM denne opgave. Dataindsamlingen finansieres delvist af EU igennem det Europæiske Hav- og Fiskeriprogram (EHFF) og delvist af medlemslandene. Dette betyder, at der tentativt som minimum er bundet 10,5 mio. kr. fra ydelsesaftalen med DTU Aqua til dataind- samlingen i 2020.

3.4 Betalingsbetingelser

MFVM overfører bevillingen under nærværende aftale med DTU med 1/12 rater af bevillingen fra § 24.34.20 ved udgangen af hver måned. Bevillingen udbetales i henhold til Modernise- ringsstyrelsens retningslinjer.

3.5 Opfølgning og rapportering

For hver ydelsesaftale er der nedsat en chefgruppe (se afsnit 4.2), som er ansvarlig for den lø- bende opfølgning på den forskningsbaserede myndighedsbetjening, herunder bl.a. om opga- verne i arbejdsprogrammet løses som planlagt, om der er behov for justeringer til arbejdspro- grammet, samt om leverancerne lever op til det aftalte, herunder kvaliteten af bestillinger og le- verancer.

Chefgruppen for hver ydelsesaftale behandler en halvårsrapportering, som DTU udarbejder med frist den 15. september i indeværende år samt en årsrapportering med frist den 1. maj det efterfølgende år. Universitetet er ansvarligt for, at oplysningerne i årsrapporten og halvårsrap- porten er korrekte.

Til brug herfor er DTU forpligtet til at rapportere bevillingsanvendelsen for den enkelte ydelses- aftale fordelt på indsatsområder. I tillæg hertil rapporterer DTU i årsrapporteringen på den fakti- ske fordeling på forskning, forskningsbaseret rådgivning og indirekte omkostninger, jf. Tabel 3. Parallelt med udarbejdelsen af årsrapporten til MFVM udarbejder DTU også en liste over MFVM relevante projekter (taggede projekter), som drøftes i chefgrupperne efter behov.

Halvårs- og årsrapporteringen udarbejdes på baggrund af en skabelon, som udarbejdes af MFVM og DTU i fællesskab. I tillæg hertil kan MFVM og DTU aftale publikationer til formidling af den forskningsbaserede myndighedsbetjening.

3.6 Samarbejde med andre forskningsmiljøer og øvrige aktører

Rammeaftalen og ydelsesaftalerne skal bidrage til at sikre langsigtede og stabile rammer for den forskning og kompetenceopbygning, der er forudsætningen for forskningsbaseret myndig- hedsbetjening af høj kvalitet.

For at sikre den bedst mulige opgaveløsning og en effektiv udnyttelse af MFVM's samlede res- sourcer til forskningsbaseret myndighedsbetjening er parterne enige om, at DTU samarbejder med andre universiteter eller øvrige aktører, hvor det er hensigtsmæssigt og kan forbedre den faglige kvalitet af myndighedsbetjeningen. Samarbejdet kan ske på nedenstående måder. Må- let er at samle de stærkeste forskningsmiljøer om de pågældende opgaver og sikre relevante forskningsinstitutioner bringes i spil inden for områder, hvor de har komplementære kompeten- cer.

I. Ved etablering af samarbejder, jf. nedenfor, skal de udbudsretlige og konkurrenceret- lige rammer vurderes konkret i hvert enkelt tilfælde. Således må samarbejde ikke føre til karteldannelser på et område. Inden for aftaleområdet kan DTU efter aftale med MFVM, etablere forpligtende afgrænsede samarbejder af kortere varighed på tværs af relevante forskningsmiljøer i forbindelse med en konkret tidsafgrænset rådgivningsop- gave. Ligeledes kan DTU ved længerevarende eller tilbagevendende opgaver eller ved etablering af større forskningsområder etablere forpligtende længerevarende samarbejder med andre forskningsinstitutioner efter forudgående aftale med Miljø- og Fødevareministeriet. Der er i begge tilfælde tale om et samarbejde, hvor DTU (bevil- lingshaver) er ansvarlig for opgavevaretagelsen og regnskabsaflæggelsen i forhold til MFVM.

II. MFVM har mulighed for at indhente en supplerende vurdering (’second opinion’) fra en

anden national eller international forskningsinstitution i forhold til konkrete leverancer inden for denne aftale. Målet er i særlige tilfælde at kunne skabe ekstra sikkerhed om kvaliteten af et givent fagligt grundlag. Den supplerende vurdering kan fx omfatte vur- deringer af metode, datagrundlag samt konkrete beregninger mv DTU stiller relevant forskning og data til rådighed inden for rammerne af afsnit 7.5. Supplerende vurderin- ger finansieres uden for aftalen.

3.7 Konkurrenceudsættelse

MFVM kan beslutte at konkurrenceudsætte aktiviteter under denne aftale. Ved en eventuel konkurrenceudsættelse følges retningslinjer for konkurrenceudsættelse, der er aftalt i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening med til- knyttet bilag3.

3 Se xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxx- tion/forskningsbaseret-myndighedsbetjening/retningslinjer/retningslinier-for- forskningsbaseret-myndighedsbetjening, hvor den til enhver tid gældende version vil være at finde

4. Samarbejdsorganisation

Samarbejdet mellem MFVM og DTU forankres i to samarbejdsfora på ledelsesniveau:

1. Ledelsesgruppe for den samlede aftale, som er øverste besluttende forum og overordnet ansvarlig for rulning af og opfølgning på rammeaftalen med tilhørende ydelsesaftaler og arbejdsprogrammer, jf. afsnit 4.1.

2. Chefgruppe for hver ydelsesaftale, som er ansvarlig for rulning af og opfølgning på den en- kelte ydelsesaftale med tilhørende arbejdsprogram, jf. afsnit 4.2.

MFVM og DTU indgår i tillæg til ovenstående samarbejdsfora i en teknisk faglig dialog om kon- krete opgaver inden for aftalen under iagttagelse af principper for armslængde, transparens og universitetets metodefrihed.

Ledelses- og chefgrupperne kan – i det omfang der er behov herfor – nedsætte faglige arbejds- grupper, udvalg mv. Det faglige samarbejde skal inddrage relevante fagkompetencer på tværs af MFVM og DTU. Der udarbejdes et kommissorium med angivelse af formål og opgaver samt rollefordeling mellem MFVM og DTU under iagttagelse af principper for armslængde og trans- parens således, at DTU’s faglige rådgivning er uafhængig og ikke kan betvivles.

Hertil kommer, at DTU ved sine institutter kan nedsætte rådgivende udvalg. Institutterne kan invitere medarbejdere fra MFVM til disse udvalg.

4.1 Ledelsesgruppen

Ledelsesgrupperne sammensættes af ledelsesrepræsentanter fra MFVM og DTU. Ledelses- grupperne har det overordnede ansvar for rulning af aftalen og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening på tværs af ydelsesaftalerne. Tabel 5 viser bemandingen af ledelses- gruppen. Ledelsesgruppen sekretariatsbetjenes af et aftalesekretariat bestående af repræsen- tanter fra ministeriet og universitetet. Ledelsesgruppens sammensætning kan ændres ved be- slutning i ledelsesgruppen.

Tabel 5. Bemanding af ledelsesgruppe for MFVM og DTU.

Ledelsesgruppens rolle og ansvar

• Styrke det langsigtede samarbejde mellem parterne med henblik på fortsat kompetenceop-

Institution	Deltagere	Navn
MFVM	Fødevaredirektør, FVST (formand)	Xxxxxxxx Xxxxxx
	Kontorchef, MST	Xxxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx
	Vicedirektør, LBST	Xxxxxx Xxxxxxx
	Direktør, Xxxxxxxxxxxxxxxx	Xxxxx Xxxxxx
	Afdelingschef, DEP	Xxxxx Xxxxxx
DTU	Prorektor	Xxxxxx Xxxxxx
	Direktør, Forskning, Rådgivning og Innovation	Xxxxx Xxxxx Xxxxxx
	Teamleder, Forskning, Rådgivning og Innova- tion	Xxxxxx Xxxxxx
	Institutdirektør, DTU Fødevareinstituttet	Xxxxxxxxx Xxxxxxxxx
	Institutdirektør, DTU Aqua	Xxxxx Xxxxxx
	Professor, DTU Miljø	Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx

bygning, herunder vedligeholdelse af de aktiviteter og metoder m.v., der kræves for at le- vere og udnytte kvalificeret og relevant myndighedsbetjening.

• Gensidig vidensdeling til brug for strategisk dialog om politiske og faglige tendenser på

tværs af aftalerne med relevans for myndighedsbetjeningen.

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringen for de enkelte ydelsesaftaler under den samlede aftale, herunder drøfte evt. indstillinger fra chefgrupper, vurdere opgaveudførslen og tage rammeaftalens bevillingsanvendelse til efterretning.

• I forbindelse med rulningen af den samlede aftale, er ledelsesgruppen ansvarlig for at prio-

ritere mellem ydelsesaftaler, udmønte tværgående strategiske sigtelinjer, vurdere om der er behov for nye indsatser på tværs af ydelsesaftalerne, herunder vurdere om der er behov for ændringer i ressourcetilførslen til ydelsesaftalerne samt processen herfor.

• Drøfte faglige og administrative synergier.

• Drøfte og optimere faglige og administrative arbejdsgange mellem DTU og MFVM.

• Xxxxxx større og langsigtede ændringer i forskningsinfrastrukturen og evt. investeringsbe- hov.

• MFVM orienterer om flytning eller konkurrenceudsættelse af opgaver. Universitetet oriente- rer om interne organisationsændringer med relevans for aftalen.

• Ledelsesgruppen godkender og indstiller samlet aftale for det kommende år til underskrift.

4.2 Chefgrupper

En chefgruppe for en ydelsesaftale sammensættes af repræsentanter fra MFVM’s fagenheder og DTU’s forskningsmiljøer på chefniveau. Chefgruppen er inden for sit faglige område ansvar- lig for den faglige tilrettelæggelse af samarbejdet, herunder den årlige rulning af ydelsesaftalen med tilhørende arbejdsprogram og opfølgning på den leverede myndighedsbetjening i henhold til arbejdsprogrammet. Chefgruppen sekretariatsbetjenes af den ansvarlige styrelse/ departe- mentet, som er formand for chefgruppen, med input fra og i tæt samarbejde med DTU og evt. arbejdsgrupper. Bemandingen af chefgruppen fremgår af ydelsesaftalens afsnit 3.

Chefgruppens rolle og ansvar

• Universitetet udarbejder årsrapporteringen for ydelsesaftalen, som gennemgås i chefgrup- pen. Chefgruppen drøfter årsrapporten, samt eventuelle indstillinger til ledelsesgruppens behandling af årsrapporten.

• Universitet udarbejder halvårsrapporteringen for ydelsesaftalen, som drøftes i chefgrup-

pen. Chefgruppen vurderer fremdriften i opgaveudførslen og tager bevillingsanvendelsen til efterretning. Hvis der forekommer udeståender i halvårsrapporten, som chefgrupperne me- ner ledelsesgruppen bør være opmærksom på, skal chefgrupperne orientere sekretariatet for ledelsesgruppen herom hurtigst muligt og inden ledelsesgruppemødet afholdes.

• Gensidig vidensdeling til brug for strategisk dialog om faglige og politiske tendenser med

relevans for ydelsesaftalen.

• Tilrettelægge det faglige samarbejde, så både aktuelle og langsigtede strategiske behov tilgodeses.

• Vurdere opgavemængden og eventuelt prioritere udførelsen af opgaver, så de er afstemt ressourcerne afsat til indsatsområderne i overensstemmelse med ydelsesaftalen.

• Vurdere om opgaverne i arbejdsprogrammet løses som planlagt, om der er behov for juste- ringer til arbejdsprogrammet, samt om leverancerne lever op til det aftalte, herunder kvali- teten af bestillinger og leverancer.

• Rulle ydelsesaftale og arbejdsprogram pba. faglige inputs, herunder vurderer evt. behov for ændret ressourcefordeling mellem indsatsområder, herunder vurdere eventuelle behov for ændret ressourceallokering og evt. indstille forslag om omprioritering til ledelsesgrup- pen.

• Vidensdeling om forskningsemner med finansiering fra ydelsesaftalen (evt. også med eks-

tern finansiering).

• Efter behov nedsættes faglige arbejdsgrupper mv. som sikrer teknisk faglig dialog mellem

MFVM’s fagenheder og DTU’s forskningsmiljøer.

4.3 Mødeplan

Ledelsesgruppen afholder to møder årligt hvor følgende faste punkter indgår (efter behov kan der afholdes flere møder):

• 1. halvår:

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringen for sidste års rammeaftale (jf. afsnit 3.5), herun- der drøfte eventuelle indstillinger fra chefgrupper. Årsrapporten kan præciseres på bag- grund af drøftelserne. Ledelsesgruppen vurderer herudover opgaveudførslen og tager bevillingsanvendelsen til efterretning.

• Drøfte den strategiske retning for myndighedssamarbejdet for næste år, herunder bl.a. vedligeholdelse af aktiviteter og metoder mv., behov for nye indsatser eller justering af eksisterende indsatser, drøftelse af større og langsigtede ændringer i forskningsinfra- strukturen og evt. investeringsbehov samt evt. samarbejder med andre ministerier, forsk- ningsmiljøer og aktører.

• 2. halvår godkendes og indstilles aftalen for næste år til underskrift.

Chefgruppen afholder to møder årligt (efter behov kan der afholdes flere møder):

• 1. halvår:

• Gennemgå og drøfte årsrapporteringen for sidste års ydelsesaftale (jf. afsnit 3.5), Års- rapporten kan præciseres på baggrund af drøftelserne og der kan indstilles emner til dis- kussion i ledelsesgruppen. Chefgruppen vurderer opgaveudførslen og tager bevillingsan- vendelsen til efterretning.

• Desuden giver chefgruppen input til de strategiske sigtelinjer for næste år til ledelses-

gruppen, herunder bl.a. vedligeholdelse af aktiviteter og metoder mv., behov for nye ind- satser eller justering af eksisterende indsatser samt evt. samarbejder med andre ministe- rier, forskningsmiljøer og aktører.

• 2. halvår:

• Behandle halvårsrapporteringen for indeværende års ydelsesaftale (jf. afsnit 3.5).

• På baggrund af faglige input færdiggøres og indstilles rulningen af næste års ydelsesaf- tale og arbejdsprogram til ledelsesgruppen.

• Endelig drøfter chefgruppen forskningsemner med relevans for ydelsesaftalen. Drøftel- serne og orienteringen anvendes som gensidig vidensdeling.

Årlig rulning af aftalen

Chefgruppen er ansvarlig for at ydelsesaftalen rulles, samt at arbejdsprogram for det kom- mende år udarbejdes.

4.4 DTU’s interessentinddragelse og informationsforpligtelse

DTU kan frit planlægge sin interessentinddragelse i universitetets aktiviteter vedr. forskningsba- seret myndighedsbetjening. DTU har rådgivende advisory boards på institutniveau. I tillæg her- til formidler DTU relevante resultater inden for ydelsesaftalernes indsatsområder til MFVM, er- hverv og andre interessenter samt til offentligheden, jf. generelle forpligtelser i universitetslo- ven. Øvrige formidlingsaktiviteter aftales mellem MFVM og DTU i ydelsesaftalerne.

DTU forpligter sig til løbende og på eget initiativ til at informere MFVM om relevante forsknings- strategier, resultater af forskningsaktiviteter, rapporter, nyheder, konferencer, internationalt samarbejde, og lignende indenfor ydelsesaftalernes område af relevans for ministeriets ar- bejde. Dette sker bl.a. gennem gensidig orientering på chefgruppe- og ledelsesgruppemøder, hvor MFVM tilsvarende giver DTU indblik i den politiske og forvaltningsmæssige dagsorden og med henblik på, at DTU kan holde MFVM orienteret om forskning og andre aktiviteter med rele- vans herfor.

Nærværende rammeaftale med tilhørende ydelsesaftaler og bilag offentliggøres på DTU’s hjemmeside.

4.5 MFVM’s interessentinddragelse og informationsforpligtelse

MFVM kan frit planlægge sin interessentinddragelse i ministeriets aktiviteter vedr. forsknings- baseret myndighedsbetjening. MFVM har et rådgivende strategiske interessentnetværk på

tværs af ministeriets aftaler med universiteterne med henblik på, at relevante interessenter in- formeres om og kan komme med input til den forskningsbaserede myndighedsbetjening. Det rådgivende strategiske interessentnetværk går på tværs af de enkelte aftaler om myndigheds- betjening.

MFVM forpligter sig til løbende og på eget initiativ, til at informere DTU om politiske og forvalt- ningsmæssige strategier, handlingsplaner samt andre initiativer og forhold af betydning for DTU’s forskning og forskningsbaserede myndighedsbetjening. Dette sker bl.a. gennem gensi- dig orientering på chefgruppe- og ledelsesgruppemøder, hvor MFVM giver DTU indblik i den politiske og forvaltningsmæssige dagsorden og med henblik på, at DTU kan holde MFVM ori- enteret om forskning og andre aktiviteter med relevans herfor.

Nærværende rammeaftale med tilhørende ydelsesaftaler og bilag offentliggøres på MFVM’s

hjemmeside.

5. Kvalitetssikring og rammer for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter

5.1 Kvalitetssikring

DTU er ansvarlig for den faglige kvalitetssikring af den forskningsbaserede myndighedsbetje- ning. Den sektorrelaterede forskning er underlagt samme kvalitetssikring som universiteternes øvrige forskning. DTU fastlægger retningslinjer for kvalitetssikring af myndighedsbetjeningen.

DTU’s halvårs- og årsrapporteringer skal gøre det muligt for parterne at følge systematisk op på kvaliteten af bestillinger og leverancer, jf. afsnit 3.5.

I det omfang DTU foretager eksterne reviews af forskningsmiljøer omfattet af aftalen orienterer DTU MFVM herom.

5.2 Åbenhed om konkrete opgaver og rammer for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter

Der er fuld åbenhed om de forsknings- og rådgivningsopgaver, som DTU leverer i henhold til aftalen. Udgangspunktet er altid, at leverancerne frit kan offentliggøres af parterne efter leve- rancens aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3.

I tillæg hertil kan det for konkrete opgaver være relevant at iværksætte yderligere tiltag til ind- dragelse af faglige bidrag fra eksterne parter i forbindelse med udarbejdelse af universitetets leverancer. Målet med Model for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter (se nedenfor) er at sikre klare rammer for eventuel inddragelse af eksterne parter i udarbejdelsesfasen, her- under at inddragelsen alene omfatter rent faglige input, mens interessetilkendegivelser henvi- ses til ministeriet og det politiske system.

Modellen nedenfor beskriver fem tiltag til åbenhed i forbindelse med udarbejdelsen af konkrete rådgivningsopgaver. Modellen anvendes ikke på den løbende driftsmæssige overvågning og moniteringsopgaver, som DTU foretager for MFVM. Tiltag 1 er udgangspunktet om, at leveran- cerne altid frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3. Tiltag 1 anven- des som udgangspunkt på alle opgaver og kan evt. suppleres af tiltag 2-5.

Tiltag 2-5 er mulige yderligere tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter i udar- bejdelsesfasen, hvor dette i særlige tilfælde vurderes relevant i forhold til den konkrete opgave. Her gælder samtidig udgangspunktet om, at leverancerne altid frit kan offentliggøres af par- terne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3. Det forventede ressourceforbrug i forbindelse med tiltag til inddragelse af eksterne parter indregnes i det samlede ressourcetræk til opgaven på linje med øvrige delleverancer.

I den årlige rulning af arbejdsprogrammet aftaler den ansvarlige styrelse og DTU i hvilke kon- krete opgaver, det kan være relevant at iværksætte yderligere tiltag til inddragelse af faglige bi- drag fra eksterne parter i udarbejdelsesfasen (tiltag 3-5). Den ansvarlige styrelse kan frit vælge at anvende tiltag 2. Tiltagene kan anvendes uafhængigt af hinanden og kombineres efter be- hov. Parterne skal være enige om anvendelsen af tiltag 3-5 i konkrete opgaver.

Alle tiltag til inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter anvendes under hensyntagen til armslængdeprincippet og DTU’s frihed til metodevalg. Der er krav om skriftlighed ved afhol- delse af møder, afgivelse af bemærkninger mv. for at sikre transparens om processen.

Model for inddragelse af faglige bidrag fra eksterne parter

1. Udgangspunktet er altid, at leverancerne frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering, jf. afsnit 7.2 og 7.3. Ingen yderligere tiltag til inddragelse af eksterne parter i udarbejdelses- fasen.

2. Den ansvarlige styrelse inddrager relevante eksperter og interessenter omkring bestillin- gen, inden den afgives til universitetet.

3. Universitetet udarbejder projektdokument for den aftalte leverance med forudsætninger, metodevalg, datagrundlag mv. Den ansvarlige styrelse offentliggør projektdokumentet på sin hjemmeside med frist for ekstern kommentering. Den ansvarlige styrelse modtager og offentliggør alle høringssvar. Den ansvarlige styrelse sender relevante faglige og tekniske bidrag til universitetet, der efter egen uafhængige vurdering inddrager disse i relevant om- fang inden projektets igangsættelse og i udarbejdelsesfasen. Universitetet har fuld metode- frihed og afgør selv, hvorvidt faglige og tekniske bidrag giver anledning til ændringer. Uni- versitetet er ikke forpligtet til at vurdere evt. høringssvar efter kommenteringsfristen. Even- tuelle interessetilkendegivelser og øvrige høringssvar håndteres af den ansvarlige styrelse.

4. Universitetet udarbejder sin leverance. Den ansvarlige styrelse offentliggør leverancen inkl. bilag og øvrigt relevant materiale på sin hjemmeside med frist for ekstern kommentering. Den ansvarlige styrelse modtager og offentliggør alle høringssvar. Den ansvarlige styrelse sender faglige og tekniske bidrag til universitetet, der efter egen uafhængige vurdering kan inddrage disse i relevant omfang i et eventuelt tillægsdokument, som vedlægges den en- delige leverance. Universitetet har fuld metodefrihed og afgør selv, hvorvidt faglige og tek- niske bidrag giver anledning til ændringer. Universitetet er ikke forpligtet til at vurdere evt. høringssvar efter kommenteringsfristen. Eventuelle interessetilkendegivelser og øvrige hø- ringssvar håndteres af den ansvarlige styrelse.

5. Den ansvarlige styrelse nedsætter en rådgivende faglig følgegruppe med henblik på, at re- levante eksterne parter kan bidrage med faglige og tekniske input til projektet og dermed medvirker til at sikre en bred tilgang til data og sektorspecifik viden. Parterne skal i enighed aftale og beskrive følgegruppens konkrete rolle og inddragelsesproces i projektforløbet. Universitetet har fuld metodefrihed og vurderer selv faglige og tekniske bidrag.

6. Særlige forhold for denne aftale

Der er indgået en særlig aftale mht. ejerskab og brugerrettigheder for den danske (Q)SAR da- tabase. Der henvises til gældende aftale mellem DTU Fødevareinstituttet og Miljøstyrelsen: Overdragelse af (Q)SAR databasen til DTU Fødevareinstituttet.

Ejerskab til databasen VetStat er pr. 1. januar 2011 overdraget fra DTU til Fødevarestyrelsen. DTU bevarer efter overdragelsen en tidsubegrænset og fuld brugsret til alle data (såvel rådata som bearbejdede data), i det DTU skal have direkte elektronisk adgang til basen og eventuelle overførelsessystemer skal opbygges på en måde så data kan behandles.

DTU skal have ubegrænset adgang til at publicere data fra VetStat. Fødevarestyrelsen infor- meres forud for offentliggørelse i henhold til rammeaftalens pkt. 7.3. DTU skal i relevante fora deltage i fastlæggelse af, hvordan data systematiseres og opdateres, således at de kan anven- des i forbindelse med forskning, overvågning og rådgivning. Fødevarestyrelsen skal stå for op- bygning af IT-systemer og sikre beskyttet overførsel af data mellem de 2 institutioner.

Hvis Fødevarestyrelsen udliciterer driften af VetStat skal det sikres, at DTU fortsat har direkte adgang til basen og at de krav, der stilles i lovgivningen om overførsel af f.eks. persondata for overførsel af data fortsat opfyldes.

På affaldsområdet har DTU fuldt ejerskab over anvendte beregningsværktøjer (herunder nuvæ- rende og fremtidige versioner af LCA-værtøjet EASETECH) samt data som indsamles og gene- reres i forbindelse med denne aftale. Ejerskab og brugsret kan ikke overdrages til tredjepart, dog forpligter DTU Miljø sig til efter aftale med Miljøstyrelsen at stille indsamlede teknologidata til rådighed for tredjepart.

7. Bestemmelser om regulering af samarbejdet

De gensidige forpligtelser i henhold til denne aftale reguleres ved de fælles retningslinjer i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening med tilknyttet bilag4.

7.1 Aftaleperiode, rulning og opsigelse af aftalen

Aftalen er 4-årig og gælder for perioden 2020-2023. Aftalen rulles årligt for en ny 4-årig peri- ode. Den årlige rulning angår primært opgaveporteføljen samt justering i henhold til udviklingen i den økonomiske ramme.

Rulning

Udover den årlige rulning af aftalen kan hver part anmode om øjeblikkelig ændring af aftalen, såfremt der indtræder væsentlige ændringer i partens forudsætninger for opfyldelse af grund- læggende dele af aftalen, herunder bevillingsmæssige ændringer på finansloven.

Såfremt en part ønsker ændring af aftalen som følge af væsentlige ændringer, skal parten meddele dette skriftligt til den anden part. Meddelelsen skal indeholde en redegørelse for de forhold, som parten mener, udgør væsentlige ændringer i forudsætningerne for opfyldelse af grundlæggende dele af aftalen. Der er en gensidig forpligtelse til orientering om væsentlige ændringer hurtigst muligt.

Opsigelse af aftalen

Opsigelse af aftale for 2020-2023 og beslutning om konkurrenceudsættelse kan varsles inden udgangen af 2020 med virkning fra 1. januar 2024, jf. de fælles retningslinjer i Notat om aftaler mellem universiteter og ministerier for forskningsbaseret myndighedsbetjening med tilknyttet bilag.

7.2 Tavshedspligt

Parterne er underlagt forvaltningsretlige regler om tavshedspligt. Aftalen indebærer ikke en ud- videlse af reglerne om tavshedspligt.

DTU afgør selv i overensstemmelse med egne procedurer og i henhold til gældende ret, om der foreligger tavshedspligt i forbindelse med en rådgivningsleverance eller oplysninger i denne og i givet fald dens udstrækning, herunder om der er grundlag for at udsætte offentliggørelse af rådgivningsleverancen eller oplysninger heri, indtil begrundelsen ikke længere er til stede.

MFVM kan gøre DTU opmærksom på, at en rådgivningsleverance efter MFVM’s vurdering helt eller delvist kan være omfattet af tavshedspligt. Dette skal altid ske skriftligt og være begrundet. Parterne skal rådføre sig med hinanden ved evt. tvivlsspørgsmål om, hvorvidt en oplysning er omfattet af reglerne om tavshedspligt. På denne måde sikres et fuldt oplyst beslutningsgrund- lag.

4 Se xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxxx-xxxxx-xx-xxxxxx- tion/forskningsbaseret-myndighedsbetjening/retningslinjer/retningslinier-for- forskningsbaseret-myndighedsbetjening, hvor den til enhver tid gældende version vil være at finde.

7.3 Forskningsfrihed, offentliggørelse, faglig formidling og aktindsigt

DTU har efter universitetslovens § 2 forskningsfrihed og pligt til at værne om DTU og de en- kelte forskeres forskningsfrihed samt udveksle viden og kompetencer med det omgivende sam- fund og tilskynde medarbejderne til at deltage i den offentlige debat.

DTU har ret og pligt til at offentliggøre eller på anden vis gennem innovation eller undervisning at nyttiggøre samtlige relevante resultater af leverancer i henhold til denne aftale. DTU kan of- fentliggøre resultater i henhold til almindelige retningslinjer for god videnskabelig praksis. Ud- gangspunktet er altid, at leverancer frit kan offentliggøres af parterne efter aflevering.

DTU’s og forskeres adgang til at udbrede kendskab om deres konkrete arbejde med rådgiv- ningsleverancerne er alene begrænset i det omfang, oplysninger er omfattet af reglerne om tavshedspligt, jf. pkt. 7.2. Adgangen til at oplyse om informationer, der allerede er kendte, og som indgår i grundlaget for rådgivningsleverancer, herunder f.eks. officiel statistik, allerede publicerede artikler mv., kan ikke begrænses.

DTU har, uanset at offentliggørelsestidspunktet udskydes, ret til at indsende patentansøgninger om intellektuelle rettigheder og videnskabelige artikler til bedømmelse.

Parterne kan aftale at udsætte offentliggørelsen af en rådgivningsleverance i op til 7 arbejds- dage efter leverancens aflevering til MFVM. Aftalen indgås som udgangspunkt i forbindelse med bestilling af opgaven, men kan også indgås eller ændres senere i takt med rådgivningsle- verancens udarbejdelse, så der f.eks. kan tages højde for evt. forsinkelser.

DTU kan frit offentliggøre forskningsresultater, der er udarbejdet i henhold til denne aftale. For offentliggørelsen af større forskningsrapporter og artikler med væsentlige nye forskningsresul- tater, der er udarbejdet i henhold til denne aftale, gælder dog følgende:

• Hvis materialet kan have væsentlig betydning for MFVM’s opgavevaretagelse skal DTU se-

nest 7 arbejdsdage inden offentliggørelsen orientere MFVM herom og sende kopi af materia- let, der offentliggøres. Parterne kan konkret aftale en kortere frist.

Parterne er underlagt miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, der fastlægger reglerne for offentlighedens adgang til aktindsigt i oplysninger, der indgår i parternes samarbejde i henhold til denne aftale. Parterne skal ved evt. tvivlsspørgsmål rådføre sig med hinanden om, hvorvidt den anden part ønsker at afgive en udtalelse om en modtaget aktindsigtsanmodning. Der fast- sættes en tidsfrist, så kravene til sagsbehandlingstiden i miljøoplysningsloven og offentligheds- loven kan overholdes. Anmodninger om udtalelser besvares hurtigst muligt. Udtalelsen er ikke bindende for den anden part. Hver part træffer afgørelse ud fra en selvstændig vurdering.

Hvis der efter en leverance er afleveret opstår faglig diskussion, kan MFVM bede DTU om at svare på væsentlige faglige spørgsmål, der kan bidrage til generel faglig oplysning.

7.4 Databehandling, personhenførbare oplysninger

Den fornødne videregivelse af data mellem parterne for løsning af opgaver i nærværende ram- meaftale samt af de enkelte ydelsesaftaler, udgør grundlaget for begge parters databehandling. Da parterne i henhold til samarbejdets og opgavernes karakter er selvstændige dataansvarlige i henhold til databeskyttelsesforordningen, påhviler det hver part at sikre sig sin egen videregi- velses hjemmel samt behandlingshjemmel. DTU er selv dataansvarlig for de data, der videregi- ves fra MFVM og behandler disse i overensstemmelse med den til enhver tid gældende per- sondatalovgivning og universitetets generelle procedurer for behandling af data.

7.5 Digital understøttelse af bestillinger og leverancer

MFVM har oprettet en Forskningsbank, som digitalt understøtter bestillinger og leverancer med henblik på at sikre systematik, transparens og overblik. Bestillinger fra MFVM sendes til DTU via forskningsbanken, og ligeså deler MFVM leverancer fra DTU i forskningsbanken, som be- skrevet i bilag 1.

7.6 Skriftlighed i universitetets rådgivning

Dialog mellem DTU og MFVM er en naturlig del af samarbejdet. Al dialog og kontakt mellem MFVM og DTU skal ske med respekt for armslængdeprincippet.

Universitetets rådgivning af ministeriet sker altid skriftligt i form af blandt andet rapporter, nota- ter mv. Skriftligheden understøttes endvidere af de almindelige procedurer omkring rådgiv- ningsleverancen. I tilfælde af telefonisk rådgivning, hvor MFVM vil citere eller henvise til DTU, eller hvor en sag afgøres på grundlag af rådgivningen fra DTU, udarbejder MFVM efter en fast skabelon et telefonnotat, som sendes til godkendelse af universitetet.

I de tilfælde, hvor der nedsættes styre- eller følgegrupper i tilknytning til rådgivningsopgaver, formuleres et kommissorium, som skal skabe klarhed omkring roller, kompetencer og eventuel rammesætning for løsningsrum. Universitetet kan alene deltage som faglig rådgiver, og univer- sitetets faglige anbefalinger og rådgivning skal fremgå skriftligt af afrapportering.

MFVM og universitetet er underlagt de almindelige offentligretlige regler om notatpligt mv. Afta- lens bestemmelser ændrer ikke herpå.

7.7 Rettigheder efter ophavsretsloven

7.7.1 Generelt om rådgivnings- og forskningsleverancer

I det omfang rådgivnings- og forskningsleverancer er beskyttet efter ophavsretsloven, tilhører disse rettigheder den part, der har frembragt rådgivnings- og forskningsleverancerne. Andre immaterielrettigheder, herunder patentrettigheder, er ikke omfattet af dette afsnit 7.7.

MFVM og tredjemand erhverver en royalty-fri, ikke-eksklusiv og uigenkaldelig brugsret til råd- givnings- og forskningsleverancer. Brugsretten er ubegrænset mht. tid, sted og antal og omfat- ter eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse for og af

i. de ansatte i MFVM med underliggende institutioner,

ii. fysiske og juridiske personer, der arbejder for eller samarbejder med MFVM, eller som MFVM har forpligtelser overfor, herunder leverandører, nationale institutioner, EU’s institutioner samt andre internationale institutioner.

iii. fysiske og juridiske personer, der ikke er omfattet af pkt. i og ii ovenfor, fx bor- gere og virksomheder i Danmark, i EU eller internationalt, herunder i forbin- delse med videregivelse af rådgivnings- og forskningsleverancer ved evt. konkurrenceudsættelse eller opgavevaretagelse m.v.

Ved eksemplarfremstilling i pkt. i-iii ovenfor forstås fx – men ikke udtømmende – kopiering i pa- pirformat samt up-loading til og downloading fra internettet.

Ved tilgængeliggørelse i pkt. i-iii ovenfor forstås fx – men ikke udtømmende – spredning af fysi- ske kopier, præsentation for fysisk tilstedeværende modtagere, udsendelse i radio og tv samt tilrådighedsstillelse på internettet.

MFVM og tredjemand, jf. i-iii, har. i forbindelse med eksemplarfremstilling og tilgængeliggørelse i forhold til skriftlige leverancer (rapporter o.l.) ret til at formidle disse og i den forbindelse for- korte, opdele og oversætte af rådgivnings- og forskningsleverancerne. Ændringer skal ske

med respekt for den oprindelige leverance og foretages i MFVM's navn DTU er ikke ansvarlig for nogen form for ændring foretaget af MFVM eller tredjemand.

MFVM og tredjemand, jf. i-iii, har desuden royalty-fri, ikke-eksklusiv og uigenkaldelig brugsret til underliggende materiale, der er inkorporeret i rådgivnings- og forskningsleverancer, fx i form af data, koder, beskrivelser og dokumentation, i det omfang det er nødvendigt for at kunne ud- nytte den ovenfor beskrevne brugsret til rådgivnings- og forskningsleverancer.

MFVM’s anvendelse af rådgivnings- og forskningsleverancer og underliggende materiale i hen- hold til i-iii skal altid ske med behørig kildehenvisning.

Eksisterende software, modeller, registre og tilknyttede systemer og databaser, der er udviklet forud for denne aftales ikrafttræden, der vedligeholdes/ajourføres af DTU med henblik på, at MVFM kan udøve sine opgaver, kan være underlagt særskilte aftaler, der fremgår af afsnit 6 eller af de tidligere aftaler, hvorunder de er udviklet.

Hvis tredjepart har rettigheder til (en del af) rådgivnings- og forskningsleverancer, garanterer DTU, at disse rettigheder er tilstrækkeligt klareret, således, at MFVM og tredjemand kan ud- nytte sine brugsrettigheder i overensstemmelse med denne rammeaftale. Såfremt det ikke er muligt at foretage den fulde klarering i forhold til visse materialer, skal DTU oplyse MFVM herom. DTU skal desuden oplyse MFVM om, hvilke brugsrettigheder der så gælder i forhold til det pågældende materiale, hvorefter MFVM tager stilling til, hvorvidt materialet alligevel skal benyttes.

I tilfælde hvor MFVM stiller eget eller tredjemands materiale til rådighed for DTU, garanterer MFVM, at materialet er tilstrækkeligt klareret.

Parterne skal holde hinanden skadesløse for krav, der måtte opstå som følge af, at tredjeparts rettigheder ikke er klareret som angivet ovenfor.

DTU skal, når MFVM forlanger det eller senest ved aftalens ophør, vederlagsfrit udlevere kopi af rådgivnings- og forskningsleverancerne samt underliggende materiale, hvis sidstnævnte ud- gør en integreret del af leverancerne i et sædvanligt format, som MFVM umiddelbart kan an- vende.

”Underliggende materiale” betyder funktionalitet eller indhold af leverancen, der er integreret i

og nødvendig for, at leverancen kan anvendes af styrelsen i en helhed.

Såfremt MFVM eller tredjemand på vegne af MFVM stiller materiale, herunder data, koder, be- skrivelser og dokumentation, til rådighed for DTU, kan dette materiale udelukkende anvendes i forbindelse med DTU’s opfyldelse af rammeaftalen. Materialet skal ved rammeaftalens ophør tilbageleveres til MFVM af DTU.

DTU kan beholde en referencekopi af rådgivnings- og forskningsleverancerne og det inkorpore- rede materiale til brug for videre forskning og opbevare kopier af alt modtaget og bearbejdet materiale. Persondata slettes i det omfang, det er påkrævet i henhold til dansk ret.

Parterne er enige om, at alle publikationer og andet skriftligt materiale, der udgives af ministe- riet (baseret på forskningsinstitutionens forskningsleverancer) kan anvendes frit til undervis- ningsbrug af alle danske forskningsinstitutioner.

7.7.2 Særligt ved udvikling/levering af ny software, herunder med tilhørende kildekoder og do- kumentation

Ved udvikling/levering af ny software, modeller, databaser, registre og tilknyttede systemer, o. lign., herunder tilhørende kildekoder og dokumentation, skal parterne aftale, hvilken en af føl- gende modeller, der er gældende i forhold til den konkrete leverance. Den konkrete aftale doku- menteres ved udfyldelse af bilag 3.

Ved software forstås instruktioner til en processor. Model 1a

Immaterielretten og brugsret håndteres på samme måde som de rådgivnings- og forskningsle- verancer, der er beskrevet ovenfor i pkt. 7.7.1. Dette indebærer, at universitet har ophavsretten til softwaren, mens MFVM og tredjemand har brugsretten som angivet ovenfor under 7.7.1 og retten til at ændre, herunder videreudvikle den leverede software. Universitetet skal i den forbin- delse stille kildekoden og anden dokumentation til rådighed for MFVM, der muliggør udnyttelse af disse rettigheder. Xxxxxxxxx skal ske med respekt for det oprindelige software og foretages i MFVM’s navn.

Model 1b

Som model 1a, men med begrænsning i forhold til tredjemands brugsret (skal angives i bilag 3).

Model 2a:

Ophavsretten til softwaren forbliver hos DTU. MFVM og tredjemandår brugsret til softwaren som angivet i 7.7.1, dog uden adgang til kildekode. Det er en betingelse for tredjemands brugsret, at tredjemand bistår eller samarbejder med MFVM eller som er prækvalificeret til at deltage i eller deltager i et udbud på MFVM’s ressortområde.

Model 2b:

Ophavsretten til softwaren forbliver hos DTU. MFVM og tredjemand får brugsret til softwaren som angivet i 7.5.1, dog uden adgang til kildekode.

Model 3a

DTU, stiller omkostningsfrit softwaren til rådighed for MFVM og tredjemand under en licens der på tidspunktet for softwarens frembringelse er optaget på Open Source Initiative’s (xxxxx://xxxx- xxxxxx.xxx/) liste over open source licenser. MFVM og tredjemand kan således benytte soft- waren i overensstemmelse med den pågældende licens. Licensen specificeres i Bilag 3.

Model 3b:

De immaterielle rettigheder overgår til MFVM. MFVM stiller softwaren til rådighed under en li- cens, der på tidspunktet for softwarens frembringelse er optaget på Open Source Initiative’s (xxxxx://xxxxxxxxxx.xxx/) liste over open source licenser. DTU kan således benytte softwaren i overensstemmelse med en pågældende licens.

Model 4:

Der udarbejdes en aftale, herunder om udvikling af software, modeller, registrer og tilknyttede systemer og databaser o. lign., hvori ejerskab og brugsret afklares. Der skal dog være tale om helt særlige forhold. Se bilag 3.

7.7.3 Generelt

Det forhold, at universiteterne måtte ansøge om udtagelse af patent, medfører ingen ændringer i forhold til rettigheder og pligter i henhold til denne rammeaftale.

7.8 Dialog om leverancer og løsning ved tvister og misligholdelse

Dialog mellem DTU og MFVM er afgørende for at sikre fremdrift, planlægning og behandling af sager samt for at give MFVM mulighed for at orientere det politiske niveau hurtigt. Reglerne for offentliggørelse og tavshedspligt, arbejdsprogrammerne, forskningsbanken samt den gode be- stilling er med til at sikre klare rammer for dialogen om leverancerne. Endvidere er løbende dia- log og forventningsafstemning mellem MFVM og DTU nødvendig før bestillingen sendes til DTU. Derudover er der behov for dialog og forventningsafstemning set i forhold til bestillingens rådgivningsbehov og deadlines under udarbejdelsen af leverancen.

Enhver tvist, som måtte opstå i forbindelse med denne aftale, herunder enhver tvist vedrørende aftalens, fortolkning, gyldighed, opsigelse eller ophævelse, er underlagt dansk ret.

Tvister om aftalen, fx om misligholdelse, søges løst ved forhandling mellem aftalens parter i det rette samarbejdsforum, jf. afsnit 4. Der er krav om skriftlighed for at sikre transparens om pro- cessen.

Ved uenighed kan chefgrupperne forelægge sager for ledelsesgruppen. Ved fortsat uenighed kan ledelsesgruppen forelægge sagen for DTU’s rektor og MFVM’s departementschef med henblik på forhandling/mægling. Uddannelses- og Forskningsministeriet kan evt. inddrages.

7.9 Mandat ved deltagelse i internationale råd, udvalg, arbejdsgrupper mv.

Inden for Miljø- og Fødevareministeriets ressortområde foregår der en høj grad af internationalt samarbejde med forskellige former for deltagelse og repræsentation i møder af forskellig karak- ter.

Universiteternes og MFVM’s deltagelse bidrager til, at universiteterne og MFVM bliver opmærk- somme på nye internationale tendenser og udviklinger, samt kan indgå i disse. Deltagelsen fremmer et internationalt udsyn i politikudviklingen samt international orientering af forskning og myndighedsrådgivning, og sikrer hjemtag og deling af viden. Derudover deltager universite- terne i internationale samarbejder, fordi de bidrager med faglig viden hertil.

Krav om mandatindhentelse

Universitetet kan som faglig aktør deltage i det internationale samarbejde, uden krav om man- datindhentelse hos MFVM. Det er i den forbindelse væsentligt, at universitetet sørger for, at der er klarhed for alle parter om, at universitetet kun deltager som selvstændig, faglig aktør, og ikke på vegne af MFVM.

I de tilfælde hvor universitetet eksplicit og efter indstilling fra MFVM deltager i internationalt samarbejde, som udpeget repræsentant for MFVM, vil der være behov for, at MFVM udsteder et mandat. Dog kun i nedenstående tilfælde:

• Hvis der træffes beslutninger, der har statsfinansielle eller erhvervsøkonomiske

konsekvenser.

• Hvis der træffes beslutninger, der forpligter Danmark eller MFVM til at ændre gældende lov eller indføre ny lovgivning.

• Hvis der træffes beslutninger, som påfører Danmark eller MFVM nye eller udvidede forpligtel- ser (bindende såvel som vejledende forpligtelser).

• Hvis der er behov for at udtrykke Danmarks holdning udover rent faglige og tekniske bidrag f.eks. kommentering og kvalitetssikring af data og rapporter

I konkrete tilfælde, hvor ovenstående kriterier ikke er gældende, kan parterne i enighed aftale at lade repræsentationen basere på et mandat.

Hvis repræsentationen foregår sammen med en medarbejder fra MFVM’s styrelser eller depar- tement, og baseres på et mandat, vil det være medarbejderen fra MFVM, der optræder som delegationsleder og fremskaffer mandatet.

Universitetet/forskningsrepræsentanten kan til enhver given tid afslå deltagelse i et internatio- nalt samarbejde og dermed mandatet, eksempelvis hvis der ikke opnås enighed om indholdet i mandatet.

Udmøntningen af disse retningslinjer hviler på god løbende dialog mellem MFVM og universi- tet, og gensidig orientering når der opstår nye behov.

Proces for mandatafgivelse

Mandatet udarbejdes i den enhed i MFVM, som anmoder universitetet om at deltage i en inter- national aktivitet på MFVM’s vegne. Drøftelserne herom foregår løbende med universitetet og forskerne efterhånden som behovet for mandat opstår, og enheden i MFVM er ansvarlig for at orientere den respektive chefgruppe for ydelsesaftalen i forbindelse med udstedelse af manda- ter.

Hvis universitetet, som udpeget repræsentant, deltager i møder uden mandat, hvor det senere viser sig, at der træffes beslutninger omfattet af opregningen ovenfor, vil universitetet orientere den relevante enhed i MFVM herom uden unødvendig forsinkelse.

MFVM skal udstede mandat senest 7 dage inden mandatet skal anvendes. I tilfælde hvor dags- orden og indhold for mødet eller opgaven ikke foreligger i rimelig tid, udarbejdes et rammeman- dat på baggrund af de foreliggende oplysninger, i hvilket det præciseres, hvordan dagsorden og indhold for aktiviteten efterfølgende koordineres ml. MFVM og forskningsrepræsentanten, når de nødvendige mødepapirer/oplysninger foreligger. Mandatet opnås ved at MFVM sender godkendt mandat og evt. bemærkninger om MFVM’s stilling i sagen samt mandatets udstræk- ning og afgrænsning til universitetet.

Hvis MFVM vurderer, at der er behov for at MFVM får tilsendt referat fra mødet, aftales dette i forbindelse med mandatafgivelsen og forskningsrepræsentanten sikrer at det sker. Der vil i gi- vet fald være tale om det officielle mødereferat. Hvis forskningsrepræsentanten vurderer, at der er behov for, eller MFVM ønsker, at der sker en uddybning af enkelte punkter i referatet, sup- plerer forskningsrepræsentanten referatet med et uddybende notat og fremsender det til MFVM sammen med referatet fra mødet.

7.10 Arbejdsklausul

DTU skal sikre, at universitets ansatte og eventuelle underleverandører med arbejdssted i Dan- mark, som medvirker til at opfylde rammeaftalen, er sikret løn (herunder særlige ydelser), ar- bejdstid og andre arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige end dem, der gælder for arbejde af samme art i henhold til en kollektiv overenskomst indgået af de inden for det pågældende faglige område mest repræsentative arbejdsmarkedsparter i Danmark, og som gælder på hele det danske område.

Document Metadata

Table of Contents

Rammeaftale om forskningsbaseret myndighedsbetjening

Document Metadata