Public Service Redegørelse
Public Service Redegørelse
2019
TV2 Nord | Søparken 4 | 9440 Aabybro | xx0xxxx.xx
Indhold
1. Rammer for public service-kontrakten 3
3.1. Nyheds- og aktualitetsprogrammer 5
3.2. Dækning af det regionale område 6
3.3. Udvikling af indhold og distributionsformer 8
3.4. Strategi samt mål og målbare succesparametre 9
3.6. Indkøb af programmer og samarbejde med producenter 11
3.7. Samarbejdet med de øvrige regionale TV 2-virksomheder 12
3.9. Betjening af handicappede 13
3.11. Europæiske programmer 15
5. Tilgængeliggørelse af public service-indhold 16
5.1.1. Den regionale tv-kanal - SALTO 16
5.1.2. ”Vinduer” i TV 2-sendefladen 17
5.1.3. Internetbaserede tjenester 18
1. Rammer for public service-kontrakten
Jf. mediepolitisk aftale for 2019-2023 gælder TV2 Nords kontrakt med kulturministeren for perioden
1. januar 2019 til 31. december 2023.
TV2 Nords bestyrelse har det overordnede ansvar for programvirksomheden, jf. de rammer, der er fastlagt i lovgivningen og den indgåede kontrakt med kulturministeren.
Bestyrelsen består pr. 1. januar 2020 af følgende medlemmer: Xxxxxxx Xxxxxx Xxxxxxxxx
Næstformand Xxx Xxxxxx
Xxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx X. Xxxxxxx
Xx Xxxxxxxx
Xxx Xxxxxxx (også formand for repræsentantskabet) Xxxxxx Xxxxxxxxxxx (medarbejdervalgt)
2. Generel information
TV2 Nords dækningsområde
Seertal
De regionale TV2-vinduer havde samlet set en dækning (set min. 1 minut) på 85,5 % i 2019 mod 84,4 % i 2018. Den vægtede gennemsnitsalder er uændret 60 år i 2019 i forhold til året før.
Som det fremgår af nedenstående seeranalyser af de regionale TV2-vinduer, er interessen for flow- tv vigende, hvorimod vi oplever en markant stigning i brugen af de digitale platforme – mere herom under pkt. 5.1.3, digitale tjenester.
Rating % af regionale TV2-vinduer
Share % af regionale TV2-vinduer
Rating % og share % af SALTO i tidsrummet 15.00-24.00
3. Specifikke forpligtelser
3.1. Nyheds- og aktualitetsprogrammer
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende kultur, oplysning og underholdning samt nyheds- og aktualitetstjenester.
TV2 Nords nyheds- og aktualitetsdækning på TV har xx0xxxx.xx og 19.30-udsendelsen som omdrejningspunkt. Fra mandag til torsdag sendes de første 20 minutter på TV2 og på TV2 Nord Salto. Xxxxxx, lørdag og søndag sendes der 15 minutters nyheder. Nyhedsudsendelsen afløses af et nyt magasinprogram, som enten er egenproduceret eller produceret af ekstern producent.
Mandag og onsdag afløses nyhederne af to faste aktualitetsformater. Om mandagen drejer det sig om magasinet Fokus, der typisk tager et aktuelt debatskabende emne under behandling med relevante gæster og debattører i studiet.
Om onsdagen er det aktualitetsmagasinet DigiTalt, der ser tilbage på de emner og historier, som vakte mest opsigt på de sociale medier.
Nyhedsudsendelserne og xx0xxxx.xx består af dagens vigtigste og væsentligste nordjyske nyheder, reportager, features og interview-gæster i studiet. Nyhederne byder også på en dækning af nordjysk elitesport indenfor de sportsgrene, hvor nordjyske hold er repræsenteret.
Søndag til torsdag består nyhedsfladen desuden fast af grundige og velresearchede nordjyske nyhedshistorier, som produceres af den redaktion på TV2 Nord, der hedder Nyhedsjægerne. I langt de fleste tilfælde er der her tale om historier og emner, som TV2 Nord selv finder, dyrker og udgiver, og som nordjyderne således ellers ikke ville få fra andre nyhedsmedier.
I 2019 blev folketingsvalget udover de aktuelle nyheder også dækket med debatprogrammerne ”Kaffeklubben” og serien ”Xxxx og Xxxxx på Borgen”. Til afslutningsdebatten ”Det sidste ord”, var alle opstillingsberettigede partier med, og borgerne blev direkte inddraget i debatten på Facebook. På
selve valgaftenen og dagen efter sendte vi løbende opdateringer med valgresultater og aktuelle interviews. Også i forbindelse med Europaparlamentsvalget afholdt TV2 Nord debatter med nordjyske kandidater i programmerne ”Vejen til Europa”, ligesom vi i programmet ”EU-Ole takker af” fortalte om et nordjyske medlem, der ikke genopstillede.
I 2019 sendte TV2 Nord også mange timers direkte fjernsyn fra store begivenheder og arrangementer i Nordjylland på TV2 Nord Salto og xx0xxxx.xx. Her kan blandt andet nævnes The Tall Ships Races, studiestart, Flytningen af Rubjerg Knude fyr, Nibe Festival, Skagen Festival, cykelløbet Grand Prix Himmerland, travløbet Store Pris og Folketingets åbning.
3.2. Dækning af det regionale område
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal i deres programvirksomhed dække hele Region Nordjylland - herunder i forbindelse med valg - og afspejle den mangfoldighed af kultur, livsopfattelse og levevilkår, der er i Region
Nordjylland.
Antallet af historier på xx0xxxx.xx i 2019 fordeler sig geografisk således:
KOMMUNE | ANTAL |
Brønderslev | 144 |
Frederikshavn | 539 |
Hjørring | 509 |
Jammerbugt | 249 |
Læsø | 43 |
Mariagerfjord | 261 |
Morsø | 122 |
Rebild | 80 |
Thisted | 282 |
Vesthimmerland | 207 |
Aalborg | 1.619 |
Nordjylland | 1.348 |
SAMLET | 5.404 |
Fordelinger af historier i årets løb afspejler, at TV2 Nord til stadighed har en ambition om at komme bedst og mest muligt rundt i regionen. TV2 Nord betragter overordnet set tallene som tilfredsstillende, dog med et ønske om at forbedre dækningen af Rebild, der som det eneste område synes svagt repræsenteret. Vi forventer, at åbningen af egnsredaktion med base i Hobro og Himmerland som dækningsområde vil sikre dette.
Egnsredaktion i Himmerland
TV2 Nord har et strategisk mål om at komme endnu tættere på nordjyder i enhver afkrog af regionen. Derfor blev der i 2019 gjort forberedelser til at åbne endnu en egnsredaktion med base i Hobro og med primært dækningsområde i Himmerland. Egnsredaktionen bemandes med to medarbejdere, og mod slutningen af året indledte de uformelt arbejdet med at etablere sig i Hobro. Egnsteamet holdt møder med alle kommuner og indledte opdyrkningen af kildenet, ligesom den fysiske etablering af det nye kontor blev gennemført med henblik på at slå dørene op til årsskiftet. Formelt blev egnsredaktionen indviet den 17. januar 2020.
TV2 Nord har siden efteråret 2017 haft en tilsvarende egnsredaktion med base i Frederikshavn og primært dækningsområde i Vendsyssel. Der har været positive erfaringer med dette, både i form at bedre kildenetværk i Vendsyssel og høj produktivitet fra teamet, og det er baggrunden for beslutningen om at kopiere succes-modellen til Himmerland.
Kommunereportere
For at sikre en tættere og mere ensartet dækning af alle kommuner har TV2 Nord i 2019 også forberedt indførelsen af kommunereportere. Tanken er, at alle kommuner i Nordjylland skal have en personlig kontakt på TV2 Nord, som skal styrke forbindelse mellem kommunen og mediehuset. Det kan være svært for såvel privatpersoner, foreningsfolk som mere professionelle aktører i kommunerne at finde ud af, hvem de skal kontakte på TV2 Nord. Det skal kommunereporter- initiativet råde bod på. Derudover er tanken med initiativet også, at kommunereporterne skal fungere som brohoved den anden vej, således at vi får en ny kanal, hvor vi f.eks. kan gøre folk i lokalområdet opmærksom på det, når TV2 Nord har indhold og historier med relevans for det pågældende område.
Valgtræf fra nord til syd
TV2 Nord arbejdede også aktivt med public service-forpligtelsen til at komme bredt ud i regionen i forbindelse med folketingsvalget i juni 2019. TV2 Nord planlagde og gennemførte således fysiske valgtræf tre steder i regionen under valgkampen, i Frederikshavn, Nørresundby og Hobro. Her blev borgerne inviteret til politisk debat i klassisk forsamlingshus-stil med mulighed for at møde og stille spørgsmål til lokale kandidater. De tre valgtræf blev til i et samarbejde med landsdelens to andre store mediehuse, NORDJYSKE Medier og DR Nordjylland.
Under valgkampen drev TV2 Nord blandt andet også debatkonceptet, Kaffeklubben, hvor kandidater fra alle dele af regionen blev inviteret til politiske debatter i studiet i Aabybro.
Ser vi på den geografiske fordeling af historier om folketingsvalget, er tallene følgende:
KOMMUNE | ANTAL |
Brønderslev | 3 |
Frederikshavn | 5 |
Hjørring | 5 |
Jammerbugt | 2 |
Læsø | 1 |
Mariagerfjord | 4 |
Morsø | 0 |
Rebild | 2 |
Thisted | 4 |
Vesthimmerland | 3 |
Aalborg | 20 |
Nordjylland | 91 |
SAMLET | 140 |
Tallene viser, at vi også på xx0xxxx.xx kom godt rundt i regionen i forbindelse med folketingsvalget, også selv om dette valg har en anden og knap så lokal karakter som et kommunalvalg.
TV2 Nord har i årets løb desuden lavet forskellige tiltag og aktiviteter, hvor geografisk dækning også har været et centralt parameter. Det gælder f.eks. udsendelsesrækken Landsbyen Direkte, hvor TV2 Nord sendte live fra en række landsbyer i nord, syd, øst og vest med det formål at afspejle kultur, livsopfattelse og livsvilkår i de små samfund.
I 2019 afholdt og dækkede TV2 Nord desuden et større antal events, hvoraf syv foregik med udgangspunkt i Vendsyssel, tre med udgangspunkt i Himmerland og fire med udgangspunkt i Aalborg, mens yderligere fire havde en generel nordjysk karakter.
3.3. Udvikling af indhold og distributionsformer
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal fokusere på udvikling af indhold og distributionsformer, der ud fra en helhedsbetragtning er relevant i det pågældende regionale område, herunder ift.
befolkningssammensætningen mv.
TV2 Nord arbejder løbende på at optimere diverse publiceringsplaner, så indhold når ud til så mange som muligt. Udover faste sendetidspunkter har vi ofte snigpremiere på programmer på xx0xxxx.xx.
På Facebook og Instagram bliver der også lavet opslag, der leder brugerne videre til indholdet på xx0xxxx.xx.
Et udvalg af vores indhold lægger vi også ud på YouTube for at komme i kontakt med et yngre publikum.
Vi laver også adskillige webdoks til vores hjemmeside, ofte med udgangspunkt i de programmer, som vi producerer til TV. På den måde kan vi med det samme gennemarbejde indhold til forskellige målgrupper.
Vi udvikler hele tiden indhold, der enten rammer bredt eller udvalgte målgrupper ud fra begrebet: Ægte nordjysk. Programvirksomheden i 2019 bestod af en række forskellige formater og genrer, der er lige så mangfoldige, som public service-kravet til virksomheden er. Når det gælder serier, kan bl.a. nævnes:
o ”Kloge Nordjyske penge”, hvor nordjyske iværksættere får afprøvet deres idé over for et erfarent erhvervspanel.
o ”Trækkerdrengene”, hvor vi skildrer en gruppe unge mænd fra landet, der elsker at rode med traktorer.
o ”Campingpladsen”, hvor vi følger en familie og deres kamp for at holde den himmerlandske campingplads kørende i højsæsonen.
o ”Liv på Livø”, hvor vi følger øens nye forpagterpar.
o ”Lærlinge i Tanzania”, hvor vi følger elever fra Erhvervsskolerne i Aars, der er i udlandspraktik.
o ”Xxxxxxx Univers” beskriver en ung kvinde og hendes kamp for at vinde over den psykiske sygdom.
o I ”Dit liv er en sang” finder vi helt almindelige nordjyder og får omsat deres historier til en sang.
o ”Parkeringsvagterne” skildrer livet som parkeringsvagt og giver overblik over love og regler på området.
3.4. Strategi samt mål og målbare succesparametre
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal opstille en strategi for den femårige aftaleperiode, jf. bilag 1. Strategien kan evt. justeres i løbet af kontraktperioden efter aftale med Kulturministeriet, såfremt REGION fremlægger en særlig begrundelse herfor.
I forlængelse af strategien skal TV2 Nord årligt opstille mål og målbare succesparametre ift. at lægge vægt på tilknytningen til regionen og til regional alsidighed samt ift. produktion og kvalitet.
Mål og målbare succesparametre meddeles Kulturministeriet i forbindelse med indsendelsen af TV2 Nords budget til kulturministeren og Folketinget.
I forbindelse med TV2 Nords udarbejdelse af redegørelsen for, hvordan public service-forpligtelserne mv. er blevet opfyldt i det forudgående kalenderår, jf. afsnit 8, skal TV2 Nord redegøre for opfyldelsen af den opstillede strategi i form af de opstillede mål og målbare succesparametre herunder for:
1) Resultaterne af de opstillede mål og målbare succesparametre.
2) Den kommende indsats ift. de opstillede mål og målbare succesparametre.
TV2 Nords overordnede strategi for den femårige aftaleperiode er som følger:
TV2 Nord vil overføre redaktionelle ressourcer til digital produktion, således vi i 2023 markant har øget produktionen rettet direkte til digitale platforme.
Vi vil målrettet rekruttere medarbejdere, der styrker vores digitale profil.
Vi vil fokusere vores udviklingsressourcer på det digitale område og kun i meget begrænset omfang udvikle nye formater udelukkende til flow.
Vi vil fokusere vores investeringer, således vi i fremtiden i videst muligt omfang investerer i materiel og udstyr, der kan bruges til digital produktion – og sekundært på flow.
Endelig vil vi fokusere vores uddannelsesmidler i samme retning, således vi konstant udvikler vores medarbejderstab – både høj og lav anciennitet – til at kunne arbejde digitalt og sekundært på flow.
Opfølgning på den overordnede strategi for 2019:
Vi har netop foretaget endnu en revision af vores ressourceforbrug med det formål at overføre kræfter fra traditionel tv-produktion til digital produktion. Resultatet heraf var, at vi opgraderer vores onlineredaktion, øger vores kapacitet til at videreudnytte produceret materiale på digitale platforme, etablerer en cyklende lokalredaktion i Aalborg med særligt fokus på indhold til digitale platforme samt allokerer ekstra ressourcer til vores kommende ”sløjfe” – som er en ny måde at videreformidle nyheder på – både på flow og digital. Sløjfen giver os mulighed for at udkomme overalt med vores produktioner/nyheder og sende markant mere live i fremtiden.
Nye medarbejderes digitale kapacitet indgår som en del af vores overvejelser i forbindelse med nyansættelser, og lever kandidaterne ikke op til vores krav på det område (alt efter deres kommende funktion hos os) er relevant efteruddannelse typisk en del af deres første tid hos os, ofte allerede som en del af introforløbet.
Ledelsens månedlige udviklingsmøder har digitalt fokus som et fast punkt. Virkeligheden har vist os, at vi er nødt til – af hensyn til virksomhedens overordnede drift og interesser – fortsat at holde et øje på udviklingen på flow, men status er, at digitale muligheder nu indgår i alle redaktionelle overvejelser, ikke som et appendiks men et ligeværdigt element i forhold til flow.
Vi har indkøbt udstyr (robotter, kameraer, afviklingssystem, mobiltelefoner og iPads fuldstændig i tråd med denne ambition, og det har vist sig, at vi med få eller ingen besværligheder kan sikre, at vores nye udstyr lever op til disse krav om multifunktionalitet.
2019 var et år, hvor vi i udpræget grad uddannede vores medarbejderstab. Det handler om både redigerings- og publiceringssystem, og i begge tilfælde har vores evne til at udkomme digitalt været et væsentligt parameter i uddannelsen – og visse tilfælde det eneste fokus. Også vores talentprogram, DNA, har haft et digitalt fokus, idet forandringsledelse og agilitet har været væsentlige elementer i den nye viden og den træning, vores medarbejdere har fået på det forløb.
Opfyldelsen af de strategiske målbare parametre for 2019:
o Budget 2019 skal realiseres – forudsat der ikke kommer udefrakommende faktorer, som vi ikke kan ændre på. Det oprindelige budget for 2019 var et overskud på x.xx. 126. I maj måned blev der lavet et revideret budget 2019 med et overskud på x.xx. 118. Årets overskud bliver på x.xx. 114 – og dermed er målet opfyldt.
o Oprettelse af eventteam i 2019 – de skal som minimum dække 3 arrangementer/events i løbet af 2019.
Helt i tråd med strategien fik TV2 Nord i 2019 taget hul på opbygningen af et event-team. Til februar ansatte mediehuset en event-redaktør, og i årets løb arrangerede og dækkede TV2 Nord således 16 forskellige events. To af disse foregik over flere gange, så der i alt blev arrangeret og dækket events 21 gange.
o TV2 Nord skal producere mindst 20 livesendinger på FB og/eller til egne kanaler.
Målet på mindst 20 livesendinger er opfyldt. Der har været 52 livesendinger i 2019, hvilket er meget tilfredsstillende.
Realiseret | Budget | Afvigelse | |
Xxxxx livesendinger på FB og/eller egne kanaler | 52 | 20 | 32 |
Kilde: Crowdtangle |
o 80% af de journalistiske medarbejdere skal igennem uddannelsen til det nye publiceringssystem og redigeringsplatform inden sommerferien.
93% af de journalistiske medarbejdere har gennemført uddannelserne inden sommerferien, så målsætningen er opfyldt. Der foregår løbende uddannelse af både nye medarbejdere samt eksisterende.
3.5. Dansk kunst og kultur
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal have fokus på formidlingen af kunst og kultur samt dækningen af kulturlivet i det regionale område.
I den daglige nyhedsdækning forsøger vi at skildre det nordjyske kulturliv, både når det gælder arrangementer og enkeltpersoner.
o I det ugentlige magasin ”Nordliv” indgår også kulturelle historier fra Nordjylland – blandt andet om emner, der kan inspirere nordjyderne.
o I serien ”Portrætter punkt for punkt” skildrer vi nordjyske kulturpersonligheder, ligesom vi i serien ”Festival på Toppen” kommer helt tæt på de frivilliges arbejde til Skagen Festival.
o I foråret var vi tilstede ved den store litteraturfestival Ordkraft i Nordkraft i Aalborg.
o Vi var i år også tilstede på Folkemødet på Bornholm og Kulturmødet på Mors.
o I serien ”Nordjyske fund” fortæller vi Nordjyllands historie gennem spændende arkæologiske fund.
o I programmet ”Tangtagene på Læsø” fortæller vi om den helt unikke byggeteknik på øen, som på verdensplan er noget helt særligt.
o I en helt anden genre var vi med, da tatoveringsfestivalen Nordic Inc fandt sted.
o Også i 2019 kårede TV2 Nord Årets Nordjyde, der er en eller flere personer, som har gjort noget godt for andre. Udvælgelsen skete ved, at nordjyderne i en måned havde mulighed for at indstille kandidater. De fem nominerede blev udvalgt af et dommerpanel og herefter portrætteret. Det hele kulminerede i et storstilet underholdningsshow fra Vendsyssel Teater i Hjørring. Den endelige vinder blev fundet via SMS-afstemning og hyldet med en flot statuette og 50.000 kr.
3.6. Indkøb af programmer og samarbejde med producenter
Forpligtelsen:
De programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, jf. pkt. 3,1, skal så vidt muligt for mindst en tredjedels vedkommende tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter.
Andre regionale TV 2-virksomheder betragtes ikke som øvrige producenter i denne sammenhæng.
De nuværende aktiviteter ift. at fremme dialogen og samarbejdet mellem de uafhængige producenter og TV2 Nord videreføres.
Den 20. november 2019 afholdt TV2 Nord sin egen Producenternes dag med deltagelse af lokale selskaber. På mødet blev der udvekslet ideer, og TV2 Nord fortalte om strategien, når det gælder programproduktion. Udover kontakten på producenternes dag har TV2 Nord løbende en konstruktiv dialog med produktionsselskaberne, hvilket vi mener resulterer i et godt og lærerigt samarbejde.
Flere selskaber har på den ene eller anden måde indledt samarbejde med TV2 Nord.
Følgende programmer/serier er i 2019 leveret af producenter på entreprisevilkår:
”Kloge nordjyske penge”, ”Campingpladsen”, Lærlinge i Tanzania”, Xxx på Livø sæson 2”, ”Dit Liv er en sang”, Tangtagene på Læsø”, ”Xxxx og Xxxxx på Borgen”, ”Bryghuset”, ”Festival på Toppen” og ”Solveigs sidste rejse”.
Programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, tegner sig for 2.435 timer, hvoraf 1.130 timer er købt ved eksterne producenter. Dette svarer til 46%, og således er kravet på 33% opfyldt.
3.7. Samarbejdet med de øvrige regionale TV 2-virksomheder
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal samarbejde med tilstødende regionale TV 2-virksomheder om at dække de grænseområder, der er etableret med kommunalreformen og folketingsvalgkredsinddelingen den 1. januar 2007. Samarbejdet kan bestå i udveksling af indslag, oplysninger mv., der ud fra en
helhedsbetragtning er relevante at udsende i det pågældende dækningsområde.
TV2 Nord har igen i 2019 haft et intensivt samarbejde med udveksling af indhold og samarbejde om opgaver i det daglige med de øvrige regioner.
Udtræk fra det interne faktureringssystem viser, at TV2 Nord 183 gange i årets løb har rekvireret hjælp i form af billeder, interviews m.m. fra andre regioner. Tilsvarende har andre regioner i årets løb rekvireret tilsvarende ydelser hos TV2 Nord 204 gange. I alt 387 rekvisitioner i 2019 – eller mere end en om dagen i gennemsnit.
TV MIDTVEST er uden sammenligning TV2 Nords tætteste samarbejdspartner. I alt 331 gange har de to mediehuse trukket på hinanden i de typer af sammenhænge, der registreres i faktureringssystemet. TV2 Nord har i årets løb på denne måde haft samarbejde med alle syv øvrige regioner i større eller mindre omfang.
Samarbejdet afspejler sig også i udveksling af længere programmer. I 2019 har TV2 Nord Salto vist 675 timers indhold, der er produceret af andre TV2-regioner, ligesom TV2 Nord Salto har bragt 76 timers indhold, der er fællesregionalt produceret (tallene afspejler både sendinger og genudsendelser).
Som allerede nævnt har TV2 Nord traditionelt set det tætteste samarbejde med TV MIDTVEST, idet Morsø og Thisted kommuner er fælles grænseland. Vi udveksler løbende indhold fra området, ligesom vi løbende aftaler dækning af begivenheder i dette område, således at begge regioner ikke dækker de samme ting, men hjælper hinanden og dermed alt i alt sikrer mest mulig dækning til borgerne i området. Dette gælder også i forbindelse med særlige begivenheder som det folketingsvalg, der var i juni. Her bistod de to regioner hinanden på den måde, at TV MIDTVEST i mange tilfælde leverede dækning fra Morsø og Thisted til TV2 Nord, mens TV2 Nord leverede dækning fra Region Nordjylland. På samme måde blev indsatsen i den sydligste del af Vesthimmerlands kommune også på vanlig vis koordineret, da der også der er et område, som traditionelt set har haft tilknytning til MIDTVEST-området.
Valgfolkemødet
I forbindelse med folketingsvalget indgik TV2 Nord ligeledes aktivt i det store valgfolkemøde på Kvægtorvet i Odense. Her var der en scene, som var helliget indhold fra regionerne, og TV2 Nord indgik meget aktivt i at koordinere og udvikle indhold og aktiviteter på denne del af det banebrydende valgfolkemøde, der var det første af sin art nogensinde i Danmark.
Fortsatte samarbejdsprojekter
I årets løb blev en række samarbejdsprojekter vedligeholdt. Der var f.eks. igen i 2019 samarbejde mellem regionerne omkring børne-quizzen ”Smart, parat, svar”, Folkemødet på Bornholm i juni samt folketingets åbning i oktober, som alle regioner sendte live fra i et fælles set up i Fællessalen på Christiansborg.
Også på møde- og kursusfronten har TV2 Nord været aktiv i årets løb, blandt andet ved igen at stå i spidsen for afholdelse af Topmødet, hvor ledende medarbejdere fra alle regioner og fra TV2 mødes i Nordjylland. TV2 Nord var ligeledes involveret i planlægningen af det første redaktørseminar nogensinde, hvor redaktører fra TV2 og regionerne skal mødes for at styrke relationer og samarbejde. Seminaret blev planlagt i 2019, men afholdt i januar 2020.
3.8. Beskyttelse af børn
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder påse, at mindreårige sikres mod skadeligt indhold.
TV2 Nord er opmærksom på, at der hver aften kan være mange børn blandt seerne til udsendelserne i de sene eftermiddagstimerne såvel som hovedudsendelsen kl. 19.30. TV2 Nord tager højde for, hvornår et program kan sendes, og i enkelte tilfælde sendes programmer eller indslag i senere udsendelser end kl. 19.30.
I takt med at mediehuset i stigende grad udgiver indhold på sociale medier og andre online platforme, har TV2 Nord en også en særlig opmærksomhed på, at disse platforme og medier måske i endnu højere grad er let tilgængelige for børn. Derfor er der også særlig bevågenhed på karakteren af det indhold, som TV2 Nord distribuerer via disse kanaler.
Generelt følger TV2 Nord de samme regler og etiske retningslinjer, som gør sig gældende for landsdækkende nyheder og anden programaktivitet. Det betyder, at studieværten – når det findes nødvendigt – på forhånd advarer mod voldsomme eller stødende billeder, således at seerne (forældrene) kan nå at reagere og tage deres forholdsregler. Selvom TV2 Nord får mange reaktioner fra seerne, så er det kun i meget ganske få tilfælde, der klages over, at det beskyttende filter ikke var fintmasket nok. I 2019 har TV2 Nord ikke modtaget klager af den art.
TV2 Nord har ikke nedfældede regler på området, men som ovenstående illustrerer, så foregår der fortløbende professionelle vurderinger af de etiske grænser blandt medieredaktører, journalister, fotografer og redigeringsteknikere, og det fungerer i praksis.
3.9. Betjening af handicappede
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal tekste den regionale hovednyhedsudsendelse på den regionale tv-kanal alle ugens dage.
TV2 Nord skal endvidere over kontraktperioden styrke handicappedes adgang til public service- tilbuddene ved at udnytte nye teknologier på web og mobil og ved generelt at lave forsøg med ny teknologi, der giver bedre tilgængelighed for handicappede.
De regionale TV 2-virksomheder nedsætter i fællesskab en regional arbejdsgruppe. Arbejdsgruppen skal afsøge mulighederne for yderligere tekstning på de regionale tv-kanaler og arbejde på at finde velegnede automatiserede ”tale-til-tekst”-løsninger til brug herfor. En repræsentant fra DH (Danske
Handicaporganisationer) skal indgå i den nedsatte regionale arbejdsgruppe.
Den regionale arbejdsgruppe skal i 2020 afgive en statusrapport til Kulturministeriet, hvori arbejdsgruppens resultater fremlægges, herunder anbefalinger til udbredelsen af tekstning på de regionale tv-kanaler mhp. eventuel justering af public service-kontrakterne fsva. betjeningen af handicappede.
Når en automatiseret tekstning af de regionale tv-kanaler bliver mulig, skal REGIONEN tekste mindst
fire timer dagligt. Tekstning af hovednyhedsudsendelsen indgår ikke i opgørelsen af de fire timer daglig tekstning.
Tale Til Tekst
TV2 Nords seere har mulighed for at få tekster på skærmen, som gengiver alt, hvad der bliver sagt i 19.30-udsendelsen. Funktionen aktiveres ved at vælge tekst-TV side 399 og er et tilbud specielt til hørehæmmede. Opstarten på TV2 Nord var den 1. oktober 2010, og der tekstes nu på både TV2 og på TV2 Nord Salto. Fra 1. januar 2019 blev livetekstningen udvidet fra at gælde alle hverdage til nu at omfatte alle ugens syv dage.
Teknikken, der gør det muligt, hedder ”Tale Til Tekst”, og består i, at en person taler til en computer, som så formulerer det talte til tekst. Respeakeren lytter til alt, hvad der bliver sagt i udsendelsen kl.
19.30 og genfortæller det i en mikrofon, der er koblet til en computer. Respeakeren er nødvendig, da computeren kun genkender stemmer, som den er blevet fortrolig med gennem et større indkøringsforløb. Opgaven løses af en mindre gruppe særligt trænede medarbejdere, der deler vagterne som respeaker.
Der er nedsat en fælles regional arbejdsgruppe med en repræsentant fra Høreforeningens hovedbestyrelse. Gruppen skal teste automatiseret tekstning og færdiggøre en rapport i løbet af 2020.
Nye teknologier
TV2 Nord formidler indhold på de sociale medier, herunder Facebook, Instagram og Twitter med påført tekst, grafik og/eller lyd til gavn for de svagtseende og/eller hørehæmmede.
3.10. Dansk sprog
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal lægge særlig vægt på dansk sprog og aktivt medvirke til at bevare og udvikle det
danske sprog, herunder forskellige dialekter, så borgerne oplever et korrekt og forståeligt dansk i TV2 Nords programvirksomhed.
TV2 Nord bestræber sig på at anvende et korrekt og ordentligt dansk i de mange udsendelser og artikler, som hver dag produceres af medarbejderne. Det er den enkelte journalists opgave at anvende et ordentligt sprog, men sproget følges også løbende af redaktionscheferne, ledelsen generelt og i den løbende efterkritik, som finder sted på redaktionen.
TV2 Nord har mange opmærksomme seere, der giver deres mening til kende, hvis TV2 Nord anvender sprog, som kan virke stødende på den enkelte. Seerne ringer, sender e-mails eller skriver på TV2 Nords facebookside. Alle henvendelser besvares behørigt, og feedbacken fra brugerne indgår som en naturlig del af den løbende evaluering.
TV2 Nord uddanner også løbende medarbejderne i sprog. Både studieværter, reportere og praktikanter får speak-træning. TV2 Nords grundlæggende sprogpolitik går ud på, at sproget i udsendelserne skal afspejle sprogtonen i den landsdel, vi er sat til at betjene. Det betyder, at dialekt ikke er bandlyst – men dialekt må ikke stå i vejen for formidlingen og forståelsen.
Eftersom vi i løbet af et år kommer bredt rundt i regionen og interviewer lokale borgere, så afspejler vores indholdsproduktion også landsdelens mange sprogtoner og nuancer, fra vendelbomål i nord til himmerlandsk i syd og thybomål og morsingbomål i vest.
3.11. Europæiske programmer
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal i overensstemmelse med reglerne i bekendtgørelse om vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder udsende europæiske tv-programmer, herunder programmer fra uafhængige
producenter.
TV2 Nord Salto sendte i 2019 i alt 3.257 timers programmer. Hertil skal lægges de 225 timers TV (ekskl. reklamer), som stationen har sendt på TV2 Danmark.
I sendetiden, der ikke udgjorde reklamer, nyheder, sportsbegivenheder og konkurrencer, er der udelukkende sendt europæiske programmer (eksternt indkøbte programmer) 100%.
Ud over nyheds- og aktualitetsprogrammer samt nyheds- og aktualitetstjenester er der sendt øvrige programmer og tjenester, hvoraf 51% er tilvejebragt hos øvrige producenter.
Premiere og dermed 1.visning af vores europæiske programmer er produceret og sendt i 2019.
4. Dialog med befolkningen
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal gennemføre dialog med befolkningen i regionen, herunder særligt med lytter- og seerorganisationerne, om sin public service-virksomhed. Denne dialog kan finde sted gennem
repræsentantskabet, hvori lytter- og seerorganisationerne er repræsenterede.
TV2 Nords repræsentantskab består af op til 85 medlemmer, repræsenterende forskellige organisationer såsom oplysningsforbund, folkebiblioteker, erhvervsfaglige organisationer bl.a. inden for landbrug og fiskeri, LO, lytter- og seerorganisationer (KLF, LOF, FOF, ARF Multimedier), DGI, børne- og ungdomsorganisationer, turismen, Aalborg Universitet, Region Nordjylland, danske handicaporganisationer m.fl.
Der afholdes hvert år to møder. Ved hvert møde er der orientering om den forgangne periode fra bestyrelsesformanden og direktøren, herunder orientering om stationens økonomi. På møderne orienteres der altid om den redaktionelle/programmæssige udvikling på stationen, ligesom repræsentantskabets medlemmer indgår aktivt i dialogen med spørgsmål, idéer, forslag og feedback. På møderne arbejder TV2 Nord til stadighed med nye involverende tiltag. På seneste møde blev repræsentantskabet således involveret i de daglige redaktionelle dilemmaer, tilvalg og fravalg via et interaktivt Kahoot-spil.
TV2 Nord har løbende dialog med forskellige interessenter, myndigheder og instanser i landsdelen, herunder statusmøder med politi, beredskab, politiske organisationer, kommuner, kommunikatører fra organisationer m.v.
TV2 Nord har årligt et stort antal rundvisninger i mediehuset. Det giver TV2 Nord et godt talerør over for den store gruppe af nordjyder, der interesserer sig for mediehuset og bruger det journalistiske indhold, der bliver produceret og udgivet hver dag året rundt. I 2019 har TV2 Nord lanceret et nyt rundvisningskoncept med en forhenværende studievært i spidsen. Det har været en succes og har ført til et øget antal rundvisninger.
I efteråret 2019 introducerede TV2 Nord en helt ny Masterclass i videoproduktion i forbindelse med erhvervspraktik for folkeskolernes 8.-9. klasser. I løbet af en uge fik skoleelever fra hele Nordjylland muligheden for at få undervisning af TV2 Nords journalister og komme ud i Nordjylland og filme indslag til en nyhedsudsendelse. Masterclassen blev afholdt fra 7. - 11. oktober. Eleverne fik undervisning i at optage, redigere og sætte indslagene sammen til en nyhedsudsendelse samt prøve jobbet som nyhedsvært.
Af andre eksempler kan nævnes, at TV2 Nord i årets løb også gennemførte en særlig aften for repræsentanter fra antenneforeninger i landsdelen, ligesom TV2 Nord afholdt en pælesidningskonkurrence i søen ved mediehuset, og her blev nordjyderne inviteret til at lægge vejen forbi for at opleve konkurrencen live.
Endelig har TV2 Nord, ikke mindst via de sociale medier, daglig dialog med nordjyder og brugere i det hele taget. Der kommer dagligt et stort antal gode tip, idéer, spørgsmål, ris og ros. TV2 Nords politik er at besvare alle henvendelser, være lydhør og indgå i konstruktiv dialog med brugere og interessenter.
5. Tilgængeliggørelse af public service-indhold
Overordnet forpligtelse: TV2 Nord skal stille sit public service-indhold til rådighed for befolkningen på følgende måder:
5.1. TV
5.1.1. Den regionale tv-kanal - SALTO
Forpligtelsen:
TV2 Nord udsender sine programmer ”free-to-air” i regionen på den regionale tv-kanal, SALTO1
Sendetidsopgørelse 2019 – TV2 Nord SALTO
Totalopgørelser: | Bemærkning: | Total i timer |
Førstegangsvisning | Kun programmer | 736 |
Genudsendelser | Kun programmer | 2.520 |
Total for alle programmer | 3.256 | |
Total on air | 3.256 | |
Off Broadcast | 5.186 | |
Ident, trailer, filler, skilt og sponsor | 249 | |
Sendetid total | 8.691 |
Programmer fordelt på produktionsform: | |
Egen produktion | 1.369 |
Køb | 1.136 |
Fælles regional produktion | 76 |
Fra anden TV2 region | 675 |
Ukendt / andet | 0 |
Total | 3.256 |
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal udsende visse regionale programmer i det regionale område som en del af sendefladen på TV 2/DANMARK A/S’ hovedkanal, TV 2. Udsendelserne skal ske stort set samtidig med udsendelserne på TV2 Nord, idet tidsforskydningen maximalt må være en time. Der henvises til bilag 2, hvoraf de mellem TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder aftalte sendetider
fremgår. Hvor ikke andet fremgår af aftalen, kræver det enighed mellem parterne at ændre aftalen.2
Varighed ekskl. reklamer tt:mm | |
TV2-vinduer | |
Nyheder 12.30 (ma-fr) | 11:28 |
Nyheder 17.15 (ma-fr) | 12:40 |
Nyheder 18.20 (ma-sø) | 26:24 |
Regionalprogram 19.30 (ma-sø) | 136:27 |
Nyheder 22.27 / 22.00 (ma-to) | 39:24 |
Regional kanal | |
SALTO | 3505 inkl. trailer, filler m.v. |
Udvidet sendetid ifm. folketingsvalget 5. juni 2019 | Ekstra sendetid mm |
Før valget | 82 |
På valgdagen | 22 |
Dagen efter valget | 99 |
5.1.3. Internetbaserede tjenester
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal drive internetaktiviteter med indhold og tjenester, der bruger internettets formidlingsformer, og som bidrager til TV2 Nords public service-formål, og som er redaktionelt begrundet.
TV2 Nords internetsted skal bl.a. indeholde nyheder, programrelateret information, seerservice og produktioner med billede, lyd og tekst. TV2 Nord kan på internetstedet bringe tekstbaserede nyheder.
TV2 Nord skal blandt andet stille indhold til rådighed via internettet som simul-/webcast og on demand.
Dette public service-internetsted skal holdes adskilt fra TV2 Nords eventuelle anden internetvirksomhed, som drives på kommercielle vilkår, dvs. uden anvendelse af offentlige tilskud.
TV2 Nord skal, så vidt det er teknisk muligt, vælge åbne standarder med henblik på generel tilgængelighed til det indhold, som TV2 Nord stiller til rådighed via internettet.
TV2 Nord kan ikke oprette nye væsentlige internetbaserede tjenester i kontraktperioden end de ovenfor og i bilag 3 anførte, medmindre Radio- og tv-nævnet godkender iværksættelse af sådanne yderligere tjenester efter reglerne i bekendtgørelse om godkendelse af DR’s og de regionale TV 2-
virksomheders nye tjenester. Tilsvarende gælder væsentlige ændringer af eksisterende tjenester.
TV2 Nord har som strategisk målsætning at levere indhold på de internettjenester og -steder, der er relevante for brugerne i regionen. I 2019 har TV2 Nord således arbejdet aktivt med xx0xxxx.xx, TV2 Nords nyhedsapp, Facebook, Instagram og YouTube. Desuden er det sådan, at også alt tv-indhold er tilgængeligt på internettet, eftersom TV2 Nord egen kanal, Salto, også kan streames via xx0xxxx.xx.
Kraftig vækst i onlinetrafik
TV2 Nord oplevede i 2019 en solid vækst i trafikken via internettet – en vækst som i øvrigt har haft en støt stigende tendens igennem hele 2019. Sammenligner man trafik fra 2018 med 2019, har TV2 Nord opnået en stigning på 18 % i antal brugere, en stigning på 31 % i antal sessioner, og en stigning på 26 % i antal sidevisninger på de digitale platforme.
xx0xxxx.xx besøg i hele tal:
År | Unikke besøgende | Besøg (sessions) |
2019 2018 | 4.740.166 4.018.068 | 15.820.826 12.060.565 |
Videoafspilning på xx0xxxx.xx:
Kilde: Google Analytics
År | Antal afspilninger | Tid brugt på video (timer) |
2019 2018 | 3.407.122 2.188.630 | 236.951 167.671 |
Kilde: Kaltura online
Mediehusets satsning på de sociale medier har også båret frugt med en fremgang i antallet af brugere på 14% på Facebook, som er tæt på at runde 100.000 følgere, en fremgang på 82% på Instagram, som har mere end 17.000 følgere, samt mere end en fordobling i antallet af brugere på TV2 Nords YouTube-kanal, som dermed ved årets udgang havde godt 12.400 følgere.
Antal følgere på SOME pr. ultimo året:
År | YouTube | ||
2019 2018 | 96.366 84.733 | 17.217 9.453 | 12.433 6.177 |
Xxxxx: FB insights Xxxxx: Crowdtangle Kilde: YouTube Analytics
Det fællesregionale samarbejde
TV2 Nord samarbejder stadig med TV Syd, TV2 ØST, TV2 Østjylland, TV 2/Fyn, TV MIDTVEST og TV 2 Lorry omkring digitale løsninger. I dag deles TV2 Regionerne om udvikling og drift af hjemmesider, nyheds-app, videoplatform, nyhedsbrev-system, tracking-systemer og statistik- systemer. Ligeledes foregår der stor sparring mellem ressourcerne regionerne iblandt, både på den tekniske og redaktionelle front, gennem workshops, camps samt faste orienteringsmøder.
Det fællesregionale samarbejde har i 2019 også draget nytte af samarbejde med eksterne aktører. Her kan blandt andet nævnes stærk digital sparring med TV2 Danmark A/S både teknisk og redaktionelt, lige så vel som at machine learning-projekter er initieret sammen med både Ritzau og ITU.
Folketingsvalget 2019 blev afviklet med stor interesse fra brugerne, som ønskede at fremfinde information omkring politikerne og deres synspunkter via vores digitale formidlinger. Formidlingen stod stærkt grundet det fællesregionale samarbejde samt samarbejde med Paqle A/S, som fortsat leverer data på politikerprofiler.
Der venter større tekniske omlægninger i 2020
Det eksisterende CMS-system, som alle TV2 Regionerne anvender, er ikke længere teknisk supporteret efter Q4 2021. I stedet for at opgradere dette system er det besluttet at udvikle et nyt system, som er mere frakoblet og agilt. Helt konkret udvikles en micro-service arkitektur, som gør, at der er færre tekniske afhængigheder i den tekniske udvikling. Til denne micro-service arkitektur tilkobles et brugervenligt headless CMS, som udelukkende har til opgave at gøre det lettest muligt for journalisterne at udføre deres arbejde. Ligeledes udvikles en ny WEB frontend med nye sites til gavn for vores brugere, hvorved TV2 Regionerne bedre kan formidle deres indhold. Med disse ændringer bliver det muligt at realisere TV2 Regionernes digitale målsætninger om blandt andet at udkomme i unikke nyhedsformater samt at være bedst i landet på video. Da samtlige systemer og sites vil blive udskiftet i denne proces, er der naturligvis tale om et ganske stort projekt.
At arkitekturen bredes ud fra ét system til mange, gør også, at TV2 Regionerne lettere fremadrettet kan udskifte og vælge systemer, som er bedst til det specifikke formål, i takt med at den digitale verden bevæger sig. Dette gør sig også gældende ved valg af leverandører, hvor TV2 Regionerne i 2019 bevægede sig fra én leverandør til udviklingen af deres platforme til tre leverandører. Den nye arkitektur gør udvikling hurtigere og muliggør, at TV2 Regionerne samlet tager mere ejerskab over egne løsninger og data.
I samme ombæring udskiftes den eksisterende nyheds-app til en ny og mere brugervenlig version, da den eksisterende nyheds-app ligeledes stod over for en påkrævet opgradering, samt at brugertilfredsheden med den eksisterende kan forbedres. Den nye nyheds-app lægger vægt på en solid brugergrænseflade, personligt valg af indhold samt push beskeder med direkte adgang til video.
Disse projekter er omfattende, og det er derfor prioriteret, at disse har fuld fokus for det fællesregionale samarbejde i hele 2020 med forventet lancering af nye sites Q4 2020.
5.2. Arkiver
Forpligtelsen:
TV2 Nord skal medvirke til at gøre det muligt for Det Kongelige Bibliotek at give publikum adgang til, inden for rammerne af ophavsretslovgivningen, at se eller høre tidligere udsendte nyheds- og aktualitetsudsendelser.
TV2 Nord skal af kulturarvsmæssige hensyn bevare sine programarkiver.
TV2 Nord skal fremme digitaliseringen af programarkiverne for bl.a. på denne måde at give borgerne adgang til sine programarkiver, dog med de begrænsninger, der følger af lovgivningen mv., herunder ophavsretsloven.
TV2 Nord skal aktivt arbejde for i videst muligt omfang at kunne gøre TV2 Nord programarkiver tilgængelige for befolkningen og forskermiljøerne.
På TV2 Nord findes et omfattende båndarkiv indeholdende samtlige indslag, produceret fra stationens start den 1. april 1989. Først arkiverede vi på Betacam SP og sidenhen på Betacam SX- bånd. Alt er computer-registreret i stationens nyhedssystem, som blev udskiftet 2019.
Vi har i 2011 taget et digitalt videoarkiv i brug. Her gemmes alt på harddiske i DVVPRO 50 (MXF OP-1a). Fra 1. april 2013 optages alt i HD og arkiveres også i HD. Vi tager et snapshot af vores medie og vores arkiv én gang i døgnet. Dette bliver gemt på en medieserver i anden brandcelle. Vi har også en ekstern harddisk, som én gang i døgnet vil få et snapshot. På denne måde har vi tre kopier af vores videomateriale, som vi kan hente frem, hvis situationen skulle opstå.
Desuden er alle stationens udsendelser gemt på dvd frem til 31/12-2015. Disse udsendelser er arkiveret efter udsendelsesdato. Herefter er alle udsendelser gemt ved vores eksterne video-host Kaltura, som også står for at gøre vores indhold tilgængelig på nettet.
Ved henvendelse fra forskere eller andre interesserede vil ethvert indslag kunne findes frem ved søgning på emner og udleveres på et digitalt medie.
Videoarkivet lægges ud på internettet i fuld offentlighed. Fra 1/1 2008 til 31/10 2010 i WMV-format på xxx.xx0xxxxxxxxxx.xx og fra 1/11 2010 i det åbne format H264 på xxx.xx0xxxx.xx, som kan afspilles med en videoplayer på hjemmesiden.
Den internetbårne arkivtjeneste, som altså er tilgængelig for danskerne kvit og frit, omtales med jævne mellemrum i TV2 Nords fjernsynsudsendelser - i form at trailere, som kort og godt gør seerne opmærksomme på tilbuddet.
Indtil 31/12 2005 fik Statsbiblioteket tilsendt VHS-kopier af TV2 Nords udsendelser. Disse kan rekvireres på: xxx.xxxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxx. Efter 1/1 2006 optager Statsbiblioteket kun uge 46, hvert år.
6. Finansiering
6.1. Hoved- og nøgletal
Hoved- og nøgletal for regnskabsåret 2019:
2019
x.xx.
Licensindtægter 66.426
Driftsresultat 245
Resultat af finansielle poster -131
Årets resultat 114
Egenkapital 13.898
Balancesum 34.973
Investeringer i mat. Anlægsaktiver 4.959
Operationelle aktiver 34.973
Sendetimer 3.257
Gennemsnitligt antal ansatte 77
Nøgletal
Overskudsgrad (%) 0,4
Afkastningsgrad (%) 0,7
Egenkapitalens forrentning (%) 0,8
Egenkapitalandel (%) 39,7
Nøgletal er udarbejdet på baggrund af følgende beregningsformler: Overskudsgrad Driftsresultat x 100 / licensindtægter
Afkastningsgrad Driftsresultat x 100 / gennemsnitlige operationelle aktiver Egenkapitalens forrentning Årets resultat x 100 / gennemsnitlig egenkapital Egenkapitalandel Egenkapital x 100 / balancesum
1 Der stilles af I/S DIGI-TV i MUX 1 gennemsnitligt 6,5 Mbit/s til rådighed herfor, jf. tilladelse til I/S DIGI-TV til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder af 10. januar 2006. Tilladelsen er efterfølgende forlænget til 3. april 2020. REGIONEN betaler sin forholdsmæssige andel af I/S DIGI-TV’s årlige udgifter til etablering og drift af sendenettet til MUX 1. Eventuelle tvister om betalingsspørgsmål afgøres ved voldgift, med mindre parterne måtte være enige om en anden tvistløsningsmekanisme. Størrelsen af den kapacitet der stilles til rådighed, skal genforhandles, når I/S DIGI-TV skal fornys pr. 3. april 2020.
Voldgiftsretten sættes med tre voldgiftsmænd, hvoraf I/S DIGI-TV og de regionale TV 2-virksomheder hver især udpeger én voldgiftsmand. Den tredje voldgiftsmand, der skal være voldgiftsrettens formand, udpeges af I/S DIGI-TV og de regionale TV 2-virksomheder i fællesskab eller, såfremt enighed derom ikke kan opnås, af Sø- og Handelsretten i København.
Voldgiftsretten fastsætter selv de processuelle regler. Omkostninger i forbindelse med voldgiftssagen afholdes af I/S DIGI-TV og/eller de regionale TV 2-virksomheder, idet voldgiftsretten træffer bestemmelse om, hvem der skal bære voldgiftssagens omkostninger, herunder godtgørelse og honorar til voldgiftsretten.
2 Såfremt de regionale TV 2-virksomheder og TV 2/DANMARK A/S i kontraktperioden er enige om at ændre de i bilag 2 nævnte sendetidspunkter mv., skal de ønskede ændringer meddeles kulturministeren med henblik på ministerens godkendelse heraf. Mindre ændringer skal dog alene meddeles kulturministeren til orientering. Bilag 2 vil blive justeret i overensstemmelse med de nye sendetider.
Såfremt der i kontraktperioden opstår uenighed mellem TV 2/DANMARK A/S og de regionale TV 2-virksomheder om forståelsen eller opfyldelsen af bestemmelserne om sendetidspunkter mv. i bilag 2, skal uenigheden afgøres bindende ved voldgift.
Xxxxxx Xxxxx
Slots- og Kulturstyrelsen - Medier