Kære alle i H2Odenses konkurrenceafdeling (det gamle startfællesskab, STO)!
Kære alle i H2Odenses konkurrenceafdeling (det gamle startfællesskab, STO)!
H2Odense indgår en partnerskabsaftale med Dansk Svømmeunion og Odense Kommune, og som et led i den, skal vi nu i gang med at udvikle en strategi for talentudviklingen i klubben. Nedenfor kan I læse mere om partnerskabsaftalen og om rammerne for strategien og udviklingen af den.
Strategien vil forhåbentligt være banebrydende for H2Odense og vil sikkert give anledning til yderligere forbedringer i klubbens konkurrenceafdeling. Derfor er det utroligt vigtigt, at ejerskabet til strategien forankres bredt i selve afdelingen, det vil sige i afdelingens svømmere, i forældrene, i trænerne og i afdelingens ledelse. Og det gælder alle hold i afdelingen. Bestyrelsen vil derfor gerne invitere alle i konkurrenceafdelingen til at medvirke i udviklingen af strategien. De første to møder afholdes i lokale U140 på SDU
MANDAG DEN 2. OKTOBER KL. 19-22 I LOKALE U140 PÅ SDU
og
MANDAG DEN 9. OKTOBER KL. 19-22 I LOKALE U140 PÅ SDU.
Kom og vær en del af en spændende proces. Vær med til at forme rammerne for konkurrencesvømning i H2Odense på en konstruktiv og vedkommende måde. Allerbedst er det, hvis man kan komme begge aftener, men det er ikke noget krav. Deltagelse i kun ét af møderne er også muligt. Tilmelding foregår via dette link:
Det er vigtigt, at alle deltagere i udviklingen deltager på lige fod, og for at sikre dette, stiller Odense Kommune sportsinnovator Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx til rådighed for os. Han vil styre os igennem processen og sikre, at vi i sidste ende står med en bredt funderet strategi, som skal danne grundlag for partnerskabsaftalen med Dansk Svømmeunion. Processen, som Xxxxxx Xxxxxxxxxx Xxxxxx vil styre os igennem kan kort beskrives således:
1. Xxxxxx to indledende møder, hvor alle i konkurrenceafdelingen kan bidrage. Her vil strategiens fundament og grundlag blive udviklet/afdækket. Alle idéer, holdninger, meninger og lignende er ikke kun meget velkomne, men også nødvendige. Her er det vigtigt, at vi får afdækket, hvem vi er, og hvor vi gerne vil hen. Er man forhindret i at møde op, vil det også være muligt at bidrage skriftligt.
2. Mindst to udviklings møder i en mere snæver kreds. Her udvikles strategien ud fra det grundlag, som blev afdækket på de to første møder. Den mere snævre kreds kan f.eks. bestå af folk, som senere skal være med til at sikre, at strategien implementeres i klubben.
3. Mindst ét implementerende møde. Strategien en nu udviklet og implementeringen af den i klubben skal konkretiseres. Ansvarsområder uddeles og en plan for målopfyldelse vedtages.
4. Ét præsentationsmøde. Strategien og implementeringen af den vil blive præsenteret for alle i konkurrenceafdelingen. Arbejdet forventes færdigt inden jul.
Bestyrelsen glæder sig meget til at indgå i processen med alle jer i afdelingen og vi håber, at I vil afsætte tid til at være med, uanset om det er hele vejen eller om det er til det indledende arbejde.
Vedhæftet denne besked finder I dokumenter, som beskriver partnerskabsaftalen og som beskriver Dansk Svømmeunions motivation for at indgå en talentudviklingsaftale med H2Odense. Kort fortalt går aftalen ud på følgende:
• At udvikle og fastholde et talentudviklingsmiljø med national og international resultathistorik på juniorniveau og med sportsligt potentiale for internationalt seniorniveau.
• At udvikle og fastholde et udviklingsmiljø med fokus på svømmere i alderen 12-18 år.
• At kommunen har fokus på at udvikle og understøtte klubbens talentmiljø, så svømmerne kan udvikle sig og begå sig på højeste internationale niveau.
Aftalen løber i to år, men kan forlænges med yderligere to år, hvis der er behov. Herefter er det målet, at vi er kommet op på et niveau, hvor vi kan komme over i en partnerskabsaftale om et performancemiljø.
Med stiftelsen af H2Odense og med ansættelsen af en klubchef, har vi skabt noget af det, som er nødvendigt for at kunne indgå en partnerskabsaftale med unionen og det er selvsagt, at vi starter med en talentudviklingsaftale.
Unionens motivation for at indgå partnerskabsaftaler, er, at forskningen viser, at sammenhængende talentudviklingsstrategier og klare rollefordelinger mellem idrættens aktører er afgørende forudsætninger for, at Danmark kan præstere på højeste internationale niveau. Dette samarbejde mellem aktørerne ønsker de nu at styrke, bl.a. med partnerskabsaftaler. Strukturen for det ideelle svømmemiljø i Danmark forestiller unionen sig således:
Til grund for alt dette ligger der en strategi, som unionen har udviklet. Se mere i de vedhæftede dokumenter.
Hvad skal H2Odense bruge partnerskabsaftalen til? Hvad er vores motivation for at indgå en partnerskabsaftale? Svaret er enkelt:
VI VIL SKABE NOGET, SOM VI IKKE KAN SKABE ALENE…
Vi skal være blandt de førende klubber i Danmark inden for svømning og det kan vi kun skabe i samarbejde med kommunen og Dansk Svømmeunion og aftalen formaliserer og fastholder os i dette arbejde.