Cirkulære om
Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
2019
Cirkulære af 27. maj 2019
Modst. nr. 030-19
X.xx. 2019-1437
Indholdsfortegnelse
Cirkulære
Generelle bemærkninger 5
Ikrafttræden 6
Bilag 1. Protokollat om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
I. Stillinger under forskerniveau 7
II. Xxxxxxxxxx på forskerniveau 7
III. Stillinger på seniorniveau 10
IV. Xxxxxxxxxx på professorniveau 11
V. Generelle bestemmelser 12
VI. Overgangsregler 12
VII. Ikrafttræden mv 13
Bilag 2. Notat om stillingsstruktur 2010 for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland 15
Cirkulære om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersø- gelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Generelle bemærkninger
Dette cirkulære indeholder dels Klima- og Energiministeriets notat af 2. juli 2010 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale i GEUS, dels protokol- lat af 21. maj 2019 til overenskomsten for akademikere i staten om stillings- struktur for videnskabeligt personale ved GEUS.
Protokollatet fastsætter løn- og ansættelsesvilkår for videnskabeligt personale ved GEUS, der er ansat i stillinger omfattet af Klima- og Energiministeriets stillingsstruktur for GEUS. Klima- og Energiministeriets notat fastsætter kvali- fikationskrav og stillingsindhold for stillingerne.
Ændringen i forhold til det tidligere protokollat er, at der tilføjet en ny § 4 om fravær på grund af barsels- og adoptionsorlov for postdocs.
Ved OK13 blev tillægget i § 11 til seniorforskere forhøjet til 89.100 kr. årligt. For- højelsen har indtil nu fremgået af bilag 6 til overenskomst for akademikere i sta- ten, men er nu blevet opdateret i § 11 i dette protokollat. Tillægget i § 13 til seni- orrådgivere blev ved OK15 forhøjet til 89.100 kr. årligt, og forhøjelsen har indtil nu også kun fremgået af bilag 6 til overenskomst for akademikere i staten. Forhø- jelsen er nu ligeledes blevet opdateret i § 13 i dette protokollat.
Protokollatet omfatter følgende stillinger:
1. Stillinger under forskerniveau (under adjunktniveau)
2. Stillinger på forskerniveau (adjunktniveau)
3. Stillinger på seniorniveau (lektorniveau)
4. Xxxxxxxxxx på professorniveau
Klima- og Energiministeriets notat om stillingsstrukturen indeholder i øvrigt ph.d.-stipendiater, som ikke er omfattet af dette protokollat. ph.d.-stipendiater er omfattet af særskilt protokollat (bilag 5) til overenskomst for akademikere i staten
Cirkulærebemærkninger er markeret med kursiv og fremgår i tilknytning til de relevante afsnit.
Tillæg anført i protokollatet er pensionsgivende og anført i årligt grundbeløb
31. marts 2012-niveau.
Vedrørende reglerne for opslag af stillinger henvises til den til enhver tid gæl- dende ansættelsesbekendtgørelse for GEUS.
Ikrafttræden
Cirkulæret træder i kraft den 1. april 2018. Samtidig ophæves Finansministeri- ets cirkulære af 1. august 2010 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS) (Xxxxx.xx. 024-10).
Finansministeriet, Moderniseringsstyrelsen Den 27. maj 2019
Xxxxxx Xxxxxxx
Bilag 1
Protokollat til overenskomsten for akademikere i staten
Stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)
Protokollatet omfatter videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), der er ansat i stillinger om- fattet af Klima- og Energiministeriets notat af 2. juli 2010 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved GEUS.
I. Stillinger under forskerniveau Videnskabelig assistent (Research Assistant)
§ 1. Ansættelse i en stilling som videnskabelig assistent kan kun ske for en tidsbegrænset periode.
Den samlede ansættelse som videnskabelig assistent, inklusiv eventuelle for- længelser, kan ikke overstige 3 år.
Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelige assistent uden yderligere varsel.
§ 2. Til videnskabelige assistenter ydes et særligt tillæg på 37.200 kr. årligt.
II. Xxxxxxxxxx på forskerniveau Post doc. (Postdoc)
§ 3. En stilling som post doc. kan besættes tidsbegrænset i op til 4 år. Den sam- lede ansættelse på forskerniveau (post doc./forsker), inklusive eventuelle forlæn- gelser, kan ikke overstige 8 år. Ved ansættelsesperiodens udløb fratræder den ansatte uden yderligere varsel.
Tidsubegrænset ansættelse som post doc. kan ikke finde sted.
Stk. 2. GEUS og den ansatte kan under ansættelsen aftale overgang til en stilling som tidsbegrænset eller tidsubegrænset ansat forsker.
§ 4. For postdocs gælder det, at ved fravær på grund af barsels- eller adopti- onsorlov forlænges ansættelsesperioden efter anmodning svarende til fraværs- periodens længde. Ansættelsesperioden kan højst forlænges med det antal uger, som den ansatte har ret til fravær under barsels- eller adoptionsorlov, inkl. om- sorgsdage afholdt i tilknytning til orloven.
Hvis en tidsbegrænset ansættelsesperiode udløber under barsels- eller adop- tionsorlov, genoptager den ansatte tjenesten efter endt orlov med en periode, der svarer til den periode, den ansatte har haft orlov inden for ansættelsesperi- oden.
§ 5. Til post doc. ydes et særligt tillæg på 49.300 kr. årligt.
Forsker (Researcher)
§ 6. Ansættelse som forsker kan ske enten tidsbegrænset eller tidsubegrænset.
Stk. 2. Ved tidsbegrænset ansættelse kan forskeren ansættes for en periode på op til 4 år. Den samlede ansættelse på forskerniveau (post doc./forsker), inklusiv eventuelle forlængelser, kan ikke overstige 8 år. Efter ansættelsesperioden fra- træder forskeren uden yderligere varsel.
Stk. 3. Ansættes forskeren i en tidsubegrænset stilling, overgår denne til en tidsubegrænset stilling som seniorforsker/seniorrådgiver, forudsat at denne efter aftale med GEUS har indstillet sig til seniorbedømmelse, og er blevet be- dømt kvalificeret. Bedømmelse som seniorforskere/ seniorrådgiver kan i GEUS tidligst finde sted efter 3 ½ års samlet sektorspecifik erfaring. Erfaring fra tidligere ansættelser som forsker eller post doc. kan medregnes. Der kan maksimalt ske bedømmelse to gange. Undlader den ansatte at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt inden for 4 år, eller er 2. bedømmelse ikke positiv, vil der umiddelbart herefter blive iværksat en afskedigelse efter reglerne i over- enskomsten.
Stk. 4. Ansættes forskeren i en tidsbegrænset stilling, kan denne efter aftale med GEUS indstille sig til seniorbedømmelse og vil såfremt denne bedømmes seniorkvalificeret overgå til en stilling som seniorforsker med samme ansættel- sesperiode som før overgangen. Overgang til en stilling som tidsbegrænset an- sat seniorrådgiver kan ikke finde sted. Bedømmelse som seniorforsker kan i GEUS tidligst finde sted efter 3 ½ års samlet sektorspecifik erfaring. Erfaring fra tidligere ansættelser som forskere eller post doc. kan medregnes. Undlader den ansatte at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt inden for 4 år, eller er 2. bedømmelse ikke positiv, vil der umiddelbart herefter blive iværksat en afskedigelse efter reglerne i overenskomsten.
Stk. 5. GEUS og en ansat, som er tidsbegrænset ansat, kan under ansættelsen aftale overgang til tidsubegrænset ansættelse. Overgangen kræver ikke opslag af stillingen.
Stk. 6. Stillingen som forsker er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men an- sættelse på deltid, og ansættelse med delt tjenestested på GEUS og på et andet tjenestested, f.eks. et universitet, kan dog finde sted.
Cirkulærebemærkninger til § 5:
GEUS bestemmer, om en stilling opslås tidsbegrænset eller tidsubegrænset.
§ 7. For forskere gælder det, at ved fravær på grund af barsels- eller adopti- onsorlov forlænges ansættelsesperioden efter ansøgning svarende til fraværspe- riodens længde. Ansættelsesperioden kan højst forlænges med det antal uger, som forskeren har ret til fravær under barsels- eller adoptionsorlov, inkl. om- sorgsdage afholdt i tilknytning til orloven.
Hvis en tidsbegrænset ansættelsesperiode udløber under barsels- eller adopti- onsorlov, genoptager forskeren tjenesten efter endt orlov med en periode, der svarer til den periode, den ansatte har haft orlov inden for ansættelsesperioden.
§ 8. Ved fravær på grund af længerevarende sygdom kan ansættelsesperioden for- længes svarende til fraværsperiodens længde.
§ 9. Til forskere ydes et særligt tillæg på 49.300 kr. årligt.
III. Stillinger på seniorniveau
Seniorforsker (Senior Researcher)
§ 10. En stilling som seniorforsker besættes normalt tidsubegrænset, men kan også besættes tidsbegrænset, f.eks. i forbindelse med særlige projekter. I tilfæl- de af tidsbegrænset ansættelse fratræder seniorforskeren ved ansættelsesperio- dens udløb uden yderligere varsel.
Overgang fra ansættelse som seniorrådgiver til ansættelse som seniorforsker forudsætter seniorforsker bedømmelse.
Stk. 2. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Ansættelse på deltid og med delt tjeneste på GEUS og på andet tjenestested, f.eks. et universitet, kan dog finde sted.
§ 11. Til seniorforskere ydes et særligt tillæg på 89.100 kr. årligt.
Seniorrådgiver (Senior Advisor)
§ 12. En stilling som seniorrådgiver besættes tidsubegrænset.
Overgang fra ansættelse som seniorforsker til ansættelse som seniorrådgiver for- udsætter seniorrådgiverbedømmelse.
Stk. 2. Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Ansættelse på deltid og med delt tjeneste på GEUS og på andet tjenestested, f.eks. et universitet, kan dog finde sted.
§ 13. Til seniorrådgivere ydes et særligt tillæg på 89.100 kr. årligt.
IV. Xxxxxxxxxx på professorniveau
Professor med særlige opgaver (m.s.o.) (Professor with Special Re- sponsibilities)
§ 14. Ansættelse som professor med særlige opgaver (m.s.o.) er tidsbegrænset. Ansættelse kan ske for en periode fra 3 til 5 år med mulighed for forlængelse. Den samlede ansættelse som professor m.s.o., inklusive eventuelle forlængelser, kan ikke overstige 8 år. Ved ansættelsesperiodens udløb fratræder professor
m.s.o. uden yderligere varsel, med mindre der er aftalt tilbagegang, jf. dog stk. 2 om allerede ansatte ved GEUS.
Stk. 2. Overgår man fra en seniorforsker-/rådgiverstilling i GEUS til ansættelse som professor m.s.o., er der ved udløbet af ansættelsesperioden tilbagegang til ansættelse og aflønning som seniorforsker eller seniorrådgiver.
§ 15. Ud over basisløn efter lønskalaen i overenskomsten for akademikere ydes der under ansættelsen som professor m.s.o. et pensionsgivende tillæg. Tillægget aftales lokalt.
Kan der ikke opnås enighed om andet, udgør tillægget 171.700 kr. årligt.
Stk. 2. Ved overgang til ansættelse som professor m.s.o. overgår medarbejdere, der er ansat på det gamle lønsystem, til det nye lønsystem. Et eventuelt udlig- ningstillæg, der ydes i forbindelse med overgangen, modregnes i det tillæg, der er knyttet til ansættelsen som professor med særlige opgaver
Cirkulærebemærkninger til § 14, stk. 2:
Overgang til ansættelse som forskningsprofessor med særlige opgaver opfattes ikke som et egent- ligt stillingsskift, og derfor opretholdes et evt. ydet udligningstillæg, ved overgang fra gammel løn til ny løn, ved tilbagegang til ansættelse og aflønning som seniorforsker eller seniorrådgiver.
Forskningsprofessor
§ 16. En stilling som forskningsprofessor besættes normalt tidsubegrænset, men kan også besættes tidsbegrænset.
Ved tidsbegrænset ansættelse kan forskningsprofessoren ansættes for en periode på op til 5 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år. Ved ansættelsespe-
riodens udløb fratræder forskningsprofessoren uden yderligere varsel, med- mindre der er aftalt tilbagegang, jf. dog stk. 2 om allerede ansatte ved GEUS
Stk. 2. Overgår man fra en seniorforsker-/rådgiverstilling i GEUS til en tidsbe- grænset ansættelse som forskningsprofessor, er der efter udløbet af ansættelsespe- rioden tilbagegang til ansættelse og aflønning som seniorforsker eller seniorrådgi- ver.
§ 17. Til forskningsprofessorer ydes en løn svarende til lønramme 37.
V. Generelle bestemmelser
§ 18. Ved ansættelse i en tidsbegrænset stilling fratræder den ansatte ved ansæt- telsesperiodens udløb uden særligt varsel, medmindre genansættelse har fundet sted. For professorer med særlige opgaver henvises i øvrigt til §§ 13 - 14 og for forskningsprofessorer § 15.
Stk. 2. Ansættelsesforholdet kan i ansættelsesperioden bringes til ophør efter de sædvanlige overenskomstmæssige regler.
§ 19. De i aftalen anførte tillæg er angivet i grundbeløb pr. 31. marts 2012 og procentreguleres efter den for statens tjenestemænd gældende lønjusteringsafta- le.
§ 20. De i aftalen anførte tillæg er pensionsgivende.
VI. Overgangsregler
§ 21. Ansatte ved GEUS, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden den 1. august 2010 er ansat efter stillingsstrukturen for sektorforskningsinstitutioner af 5. marts 1997, samt tillæg til stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner af 2. april 2001, overgår til ansættelse efter stillingsstrukturen for GEUS med bevarelse af
uændrede løn- og ansættelses vilkår. Eventuel forlængelse af ansættelsen sker på de vilkår, som var gældende ved ansættelsen.
Ansatte, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden den 1. august 2010 er ansat i stillinger som kandidatstipendiat, forskningsassistent, projektforsker eller projektseniorforsker opretholder uændrede løn- og ansættelsesvilkår, så længe ansættelsen varer, jf. stillingsstrukturen af 5. marts 1997 for sektorforsk- ningsinstitutioner samt tillæg til stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forskningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner af 2. april 2001.
Eventuel forlængelse af ansættelsen sker på de vilkår, som var gældende ved an- sættelsen.
VII. Ikrafttræden mv.
§ 22. Protokollatet træder i kraft den 1. april 2018. Samtidig ophæves protokol- lat af 1. august 2010 om stillingsstruktur for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
Stk. 2. Protokollatet kan af Akademikerne og Finansministeriet opsiges samtidig med overenskomst for akademikere i staten og efter reglerne i samme.
København den 21. maj 2019
Akademikerne Finansministeriet,
Xxxx Xxxxxxxxxx Moderniseringsstyrelsen
Xxxxxx Xxxxxxx
Bilag 2
Notat om stillingsstruktur 2010 for videnskabeligt personale ved de Nationale Geologiske Undersø- gelser for Danmark og Grønland
Generelle bemærkninger
Denne Stillingsstruktur omfatter De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).
GEUS er en selvstændig og uafhængig forskningsinstitution under Klima- og Energiministeriet, jf. lov om GEUS § 1. GEUS er ansvarlig for den videnska- belige udforskning af de geologiske forhold i Danmark og Grønland med til- hørende sokkelområder. GEUS skal drive forskning indtil højeste internationa- le niveau om forhold, som er af betydning for udnyttelsen og beskyttelsen af Danmarks og Grønlands geologiske naturværdier.
Formålet med stillingsstrukturen for GEUS er at sikre, at den forskning GEUS udfører, sker indtil højeste internationale niveau, samt sikrer en objektiv og ensartet bedømmelse af de faglige kvalifikationer hos de videnskabelige med- arbejdere.
I dette notat fastlægges stillingsstrukturen og det generelle formål med og ind- hold i de stillingskategorier, der kan benyttes for det videnskabelige personale i GEUS, under Klima- og Energiministeriet.
Det er GEUS’ ledelse, der sikrer, at der er sammenhæng mellem den forsk- ning, der udføres og de behov danske og grønlandske myndigheder og sam- fundet har på det geologiske område.
Stillingsstrukturen træder i kraft 1. august 2010 og har virkning for stillinger, der opslås fra 1. august 2010 og derefter. Stillingsstrukturen er udelukkende rettet mod GEUS, og afløser den eksisterende struktur (stillingsstrukturen af 5. marts 1997 for sektorforskningsinstitutioner (Perst nr. 015-97), samt cirkulære nr. 12411 af 2. april 2001 om tillæg til protokollat til overenskomst for akade- mikere i staten om stillingsstruktur for videnskabeligt personale med forsk-
ningsopgaver ved sektorforskningsinstitutioner (Professor m.s.o.) (perst nr. 018-01).
Stillingsstrukturen gælder alene for medarbejdere ansat i videnskabelige stillin- ger med forskningsopgaver samt personale med forskningsbaseret rådgivning.
Øvrige ansatte er ikke omfattet af stillingsstrukturen.
De nærmere bestemmelser om ansættelsesprocedurer, herunder om opslag og bedømmelse er fastlagt i den til enhver tid gældende bekendtgørelse om ansæt- telse og bedømmelse af videnskabeligt personale ved GEUS.
Opmærksomheden henledes i øvrigt på lov om tidsbegrænset ansættelse, hvis formål blandt andet er at fastsætte rammer, der skal forhindre misbrug hidrø- rende fra flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold. Af loven følger blandt andet, at for ansatte, der er beskæftiget med undervisnings- og forskningsvirksomhed, gælder, at fornyelse af flere på hinanden følgende tidsbegrænsede ansættelsesforhold højst kan ske to gange, jf. lovens § 5, stk. 2. En efterfølgende varig ansættelse eller en efterfølgende ansættelse i en ny stil- lingskategori er ikke en fornyelse omfattet af loven.
Ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov kan de i notatet fastsatte maksimale grænser for den samlede ansættelsestid forlænges svarende til fra- værsperiodens længde. Det er GEUS, der bestemmer, hvorvidt der skal ske forlængelse af en tidsbegrænset ansættelse, som følge af den ansattes fravær på grund af barsel- og adoptionsorlov.
For stillingskategorien forsker gælder der dog de særlige bestemmelser om for- længelse ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov eller længereva- rende sygdom som er angivet i afsnit 2.2 samt protokollatets § 6 og 7. For ph.d.-studerende gælder bestemmelserne i protokollat herom til overenskomst for akademikere i staten
Ansatte ved GEUS, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden er ansat efter stillingsstrukturen for sektorforskningsinstitutioner, overgår til ansættelse efter stillingsstrukturen for GEUS med de vilkår, som de har i dag.
Ansatte, der ved denne stillingsstrukturs ikrafttræden er ansat i stillinger som kandidatstipendiat, forskningsassistent, projektforsker eller projektseniorfor- sker opretholder uændrede løn- og ansættelsesvilkår, så længe ansættelsen va- rer, jf. stillingsstrukturen af 5. marts 1997 for sektorforskningsinstitutioner.
Stillingsstrukturen generelt
Stillinger, omfattet af stillingsstrukturen, er inddelt i følgende niveauer:
1. Stillinger under forskerniveau
2. Stillinger på forskerniveau
3. Stillinger på seniorniveau
4. Xxxxxxxxxx på professorniveau
Stillingerne videnskabelig assistent, ph.d. stipendiat, post doc. og professor med særlige opgaver kan kun besættes tidsbegrænset.
Beskrivelse af de enkelte stillinger
1. Stillinger under forskerniveau
1.1 Videnskabelig assistent (Research Assistant)
Stillingsbeskrivelse
Stillingen som videnskabelig assistent er en tidsbegrænset videnskabelig stilling.
Hovedopgaverne er forskning. En mindre del af arbejdstiden kan anvendes til faglig udvikling samt varetagelse af andre opgaver, herunder rådgivningsopga- ver og undervisningsopgaver.
Ansættelse og kvalifikationskrav
En stilling som videnskabelig assistent kan kun besættes tidsbegrænset. Den samlede ansættelse som videnskabelig assistent, inklusiv eventuelle forlængel- ser, kan ikke overstige 3 år.
Ved udløbet af ansættelsesperioden fratræder den videnskabelig assistent uden yderligere varsel.
Kvalifikationskravet er kandidatniveau.
1.2 Ph.d. stipendiat
Stillingsbeskrivelse
Stillingen som ph.d.-stipendiat er en tidsbegrænset uddannelsesstilling. Ansæt- telse forudsætter indskrivning som ph.d.-studerende ved et universitet.
Ansættelse af ph.d. stipendiater sker i henhold til protokollat til overenskom- sten for akademikere i staten.
Der kan indgås aftale om delt tjeneste, således at ph.d.-stipendiaten også til- knyttes et andet tjenestested.
2. Stillinger på forskerniveau
2.1 Post doc. (Postdoc)
Stillingsbeskrivelse
Stillingsindholdet vil overvejende være forskning. Desuden kan der i begrænset omfang forekomme varetagelse af andre opgaver. Stillingen er på niveau med forsker.
Ansættelse og kvalifikationskrav
Ansættelse som post doc. forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.- niveau.
En stilling som post doc. kan besættes tidsbegrænset i op til 4 år. Den samlede ansættelse på forskerniveau (forsker/post doc.), inklusive eventuelle forlængel- ser, kan ikke overstige 8 år. Ved ansættelsesperiodens udløb fratræder den an- satte uden yderligere varsel.
Tidsubegrænset ansættelse som post doc. kan ikke finde sted.
GEUS og den ansatte post doc. kan under ansættelsen aftale overgang til en stilling som tidsbegrænset eller tidsubegrænset ansat forsker. En sådan over- gang sker uden ny faglig bedømmelse.
Overgår en post doc. til en stilling som forsker, kan den hidtidige ansættelse som post doc. give merit i forhold til tidspunktet for, hvornår seniorbedøm- melsen tidligst kan og senest skal finde sted.
Ansættelse som post doc. kan ikke i sig selv kvalificere til ansættelse som seni- orrådgiver/seniorforsker.
Stillingen som post doc. er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men ansæt- telse på deltid, og ansættelse med delt tjenestested på GEUS og på et andet tjenestested, f.eks. et universitet, kan dog finde sted.
2.2 Forsker (Researcher)
Stillingsbeskrivelse
Forskerstillingen er en videreuddannelsesstilling, hvor hovedopgaverne er forskning (herunder forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening.
Ansættelse og kvalifikationskrav
Ansættelse som forsker forudsætter videnskabelige kvalifikationer på ph.d.- niveau.
Ansættelse som forsker kan ske enten tidsbegrænset eller tidsubegrænset.
Ved tidsbegrænset ansættelse af kan forskeren ansættes for en periode på op til 4 år. Den samlede ansættelse på forskerniveau (forsker / post.doc.), inklusive eventuelle forlængelser, kan ikke overstige 8 år. Ved ansættelsesperiodens ud- løb fratræder forskeren uden yderligere varsel.
GEUS bestemmer, om en stilling opslås tidsbegrænset eller tidsubegrænset. GEUS og en forsker, som er tidsbegrænset ansat, kan under ansættelsen aftale overgang til tidsubegrænset ansættelse. Overgangen kræver ikke opslag af stil- lingen.
Ansættes forskeren i en tidsubegrænset stilling, overgår denne til en tidsube- grænset stilling som seniorforsker/seniorrådgiver, forudsat at denne efter aftale med GEUS har indstillet sig til seniorbedømmelse, og er blevet bedømt kvali- ficeret. Bedømmelse som seniorforskere/ seniorrådgiver kan i GEUS tidligst finde sted efter 3½ års samlet sektorspecifik erfaring. Erfaring fra tidligere an-
sættelser som forsker eller post doc. kan medregnes. Der kan maksimalt ske bedømmelse to gange. Undlader den ansatte at anmode om at få sine kvalifika- tioner bedømt inden for 4 år, eller er 2. bedømmelse ikke positiv, vil der umid- delbart herefter blive iværksat en afskedigelse efter reglerne i overenskomsten.
Ansættes forskeren i en tidsbegrænset stilling, kan denne efter aftale med GEUS indstille sig til seniorbedømmelse, og vil, såfremt denne bedømmes se- niorkvalificeret, overgå til en stilling som seniorforsker med samme ansættel- sesperiode som før overgangen. Overgang til en stilling som tidsbegrænset an- sat seniorrådgiver kan ikke finde sted. Bedømmelse som seniorforsker kan i GEUS tidligst finde sted efter 3½ års samlet sektorspecifik erfaring. Erfaring fra tidligere ansættelser som forskere eller post doc kan medregnes. Undlader den ansatte at anmode om at få sine kvalifikationer bedømt inden for 4 år, eller er 2. bedømmelse ikke positiv, vil der umiddelbart herefter blive iværksat en afskedigelse efter reglerne i overenskomsten.
Stillingen som forsker er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men ansættelse på deltid, og ansættelse med delt tjenestested på GEUS og på et andet tjeneste- sted, f.eks. et universitet, kan dog finde sted.
For stillingen som forsker gælder det, at ved fravær på grund af barsels- eller adoptionsorlov forlænges de i notatet fastsatte maksimale grænser for den samlede ansættelsestid svarende til fraværsperiodens længde. Ved fravær på grund af længerevarende sygdom kan den maksimale grænse for den samlede ansættelsestid tilsvarende forlænges svarende til fraværsperiodens længde.
3. Stillinger på seniorniveau
3.1 Seniorforsker (Senior researcher)
Stillingsbeskrivelse
Seniorforskerstillingen er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (her- under forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbase- ret rådgivning og myndighedsbetjening. Hertil kan komme undervisning i et vist omfang. Varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af for- skere samt fagligt bedømmelsesarbejde kan desuden indgå som arbejdsopga- ver.
Ansættelse og kvalifikationskrav
En ansøger til en stilling som seniorforsker bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som seniorforsker forudsætter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som forsker/post doc., men vil også kunne opnås på anden måde. Post doc. ansættelse kan ikke i sig selv kvalificere til ansættelse som seniorforsker. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav f.eks. i forhold til viden- og teknologioverførsel samt f.eks. patentering og samarbejde med eksterne parter.
En stilling som seniorforsker besættes normalt tidsubegrænset, men kan også besættes tidsbegrænset, f.eks. i forbindelse med særlige projekter. I tilfælde af tidsbegrænset ansættelse fratræder seniorforskeren ved ansættelsesperiodens udløb uden yderligere varsel.
Overgang fra ansættelse som seniorrådgiver til ansættelse som seniorforsker forudsætter seniorforsker bedømmelse.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Ansættelse på deltid og med delt tjeneste på GEUS og på andet tjenestested, f.eks. et universitet, kan dog finde sted.
3.2 Seniorrådgiver (Senior Advisor)
Stillingsbeskrivelse
Seniorrådgiver er en stilling (på samme niveau som seniorforsker), hvor ho- vedopgaverne er forskningsbaseret rådgivning og myndighedsbetjening og formidling af forskningsresultater til myndigheder, erhvervslivet og samfundet i øvrigt. Hertil kommer en forpligtelse til at holde sig ajour på et bredt viden- skabsområde og udføre analyser af fagligt brede problemstillinger samt formid- le disse på en videnskabeligt forsvarlig måde. Varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde kan desuden indgå som arbejdsopgaver.
Stillingen kan desuden omfatte varetagelse af forskningsopgaver samt under- visning.
Ansættelse og kvalifikationskrav
En ansøger til en stilling som seniorrådgiver bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget. Ansættelse som seniorrådgiver forudsæt- ter forskningsmæssige kvalifikationer på det niveau, der kan opnås på grundlag af en tilfredsstillende gennemført ansættelsesperiode som forsker/post doc., men vil også kunne opnås på anden måde. Post doc. ansættelse kan ikke i sig selv kvalificere til ansættelse som seniorrådgiver.
Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav, f.eks. at ansøgeren selvstændigt har gennemført betydelige rådgivnings- og formidlingsopgaver til myndigheder, erhvervsliv eller samfundet i øvrigt.
En stilling som seniorrådgiver besættes tidsubegrænset.
Overgang fra ansættelse som seniorforsker til ansættelse som seniorrådgiver forudsætter seniorrådgiver bedømmelse.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling. Ansættelse på deltid og med delt tjeneste på GEUS og på andet tjenestested, f.eks. et universitet, kan dog finde sted.
4. Xxxxxxxxxx på professorniveau
4.1 Professor med særlige opgaver (m.s.o.) (Professor with Special Re- sponsibilities)
Stillingsbeskrivelse
Professor med særlige opgaver indebærer en tidsbegrænset varetagelse af funk- tionsbestemte opgaver samt opgaver i øvrigt, som er knyttet til forskningspro- fessorstillinger.
Stillingerne oprettes normalt med henblik på ansættelse af særligt talentfulde, gerne yngre, forskere til at udvikle et perspektivrigt fagområde på internatio- nalt niveau. Stillingen skal ligge inden for et af GEUS’ kerneområder, et sats- ningsområde eller et område, hvor der er et særligt behov for høj faglig kom- petence som led i opbygningen af et nyt forsknings- eller uddannelsesfelt.
Ansættelse og kvalifikationskrav
Kvalifikationskravene til en ansættelse som professor m.s.o. svarer til kravene i forskningsprofessorstillinger, idet det dog skal iagttages, at der skal lægges vægt på, at ansøgeren har potentiale til at videreudvikle fagområdet og har doku- menteret original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Der skal samtidig lægges speciel vægt på en vurdering af vedkommendes mulighed for varetagelse af den eller de særlige funktionsbestemte opgaver, der er knyttet til den konkrete stilling.
Fordelingen mellem de forskellige arbejdsopgaver kan for den enkelte stillings- indehaver variere over tid, idet der dog skal lægges vægt på varetagelse af en eller flere af de særlige funktionsbestemte opgaver. Professoren kan i sin an- sættelse have til opgave at varetage forskningsledelse.
Ansættelse som professor m.s.o. kan kun ske tidsbegrænset. Ansættelse kan ske for en periode på 3 til 5 år med mulighed for forlængelse. Den samlede ansæt- telse som professor m.s.o., inklusive eventuelle forlængelser, kan ikke overstige 8 år. Ved ansættelsesperiodens udløb fratræder professoren m.s.o. uden yderli- gere varsel, med mindre der er aftalt tilbagegang, jf. dog nedenfor om allerede ansatte ved GEUS.
Overgår man fra en seniorforsker-/rådgiverstilling i GEUS til ansættelse som professor m.s.o., er der ved udløbet af ansættelsesperioden tilbagegang til an- sættelse og aflønning som seniorforsker eller seniorrådgiver.
Stillingen som professor med særlige opgaver er som udgangspunkt en fuld- tidsstilling, men ansættelse på deltid, og ansættelse med delt tjenestested på GEUS og på et andet tjenestested, f.eks. et universitet, kan dog finde sted.
4.2 Forskningsprofessor (Research Professor)
Stillingsbeskrivelse
Forskningsprofessoratet er en stilling, hvor hovedopgaverne er forskning (her- under forpligtelse til publicering/videnskabelig formidling) og forskningsbase- ret rådgivning og myndighedsbetjening. Opgaverne kan desuden bestå af vi- denudveksling med samfundet – herunder deltagelse i den offentlige debat.
Hertil kan endvidere komme varetagelse af forskningsledelse, vejledning og supervision af forskere samt fagligt bedømmelsesarbejde og undervisning.
Ansættelse og kvalifikationskrav
En ansøger til et forskningsprofessorat bedømmes på de kvalifikationer, der stilles krav om i stillingsopslaget, dog skal der kunne dokumenteres en høj grad af original videnskabelig produktion på internationalt niveau. Det skal herved dokumenteres, at ansøgeren har udviklet fagområdet. Endvidere skal der læg- ges vægt på en vurdering af vedkommendes evne til at varetage forskningsle- delse og evt. andre ledelsesfunktioner, f.eks. i relation til GEUS’ eksterne sam- arbejde. Ved ansættelse kan der også stilles andre kvalifikationskrav f.eks. i forhold til viden- og teknologioverførsel samt f.eks. patentering og samarbejde med eksterne parter.
En stilling som forskningsprofessor besættes normalt tidsubegrænset, men kan også besættes tidsbegrænset.
Ved tidsbegrænset ansættelse kan forskningsprofessoren ansættes for en perio- de på op til 5 år med mulighed for forlængelse i yderligere 3 år. Ved ansættel- sesperiodens udløb fratræder forskningsprofessoren uden yderligere varsel, med mindre der er aftalt tilbagegang, jf. dog nedenfor om allerede ansatte ved GEUS.
Overgår man fra en seniorforsker-/rådgiverstilling i GEUS til en tidsbegrænset ansættelse som forskningsprofessor, er der ved udløbet af ansættelsesperioden tilbagegang til ansættelse og aflønning som seniorforsker eller seniorrådgiver.
Stillingen som forskningsprofessor som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men ansættelse på deltid, og ansættelse med delt tjenestested på GEUS og på et an- det tjenestested, f.eks. et universitet, kan dog finde sted.