JAGTLEJEKONTRAKT
<Angiv enhed> |
X.xx. <Angiv journal nr.> |
Ref. <Angiv sagsbeh.> |
Den <Angiv dato> |
Mellem Naturstyrelsen Blåvandshuk som udlejer og
<Navn, adresse, postnr. og cpr. nr. på lejeren.> som lejer indgås herved følgende kontrakt.
<Angiv om ”lejeren indgår kontrakt som enkeltperson” eller om ”lejeren repræsenterer et konsortium eller jagtforening”>
Lejeafgift m.m.
§ 1.
Jagten i Nyminde plantage udlejes for perioden d. 1. maj 2019 til d. 31. marts 2024 til ovennævnte lejer. Arealet udgør ca. 885 ha og er indtegnet på vedlagte kort. Jagtlejemålet omfatter ejen- domsretten til det nedlagte vildt, jf. dog §§6, 9, 10 og 11.
Lejemålet kan, af udlejer og lejer, opsiges med 1 års varsel til en 1. april, jf. dog §§ 6 og 16 i kontrakten.
§ 2.
Den årlige jagtleje betales forud til Naturstyrelsen, Førstballevej 2, 7183 Randbøl. Det påhviler lejer at sørge for betaling af den årlige jagtleje, der forfalder hvert år den 1. april, dog første gang den 1. maj 2019 for perioden 1. maj 2019 til 31. marts 2020. Der vil normalt blive udsendt opkrævning 2 uger før forfaldsdato.
For perioden 2019 til 2020 udgør lejen <Angiv den årlige leje> kr. svarende til nettoprisindekset for oktober 2018. Naturstyrelsen regulerer lejen hvert års 1. februar i takt med nettoprisindekset for oktober året før.
Jagtlejekontrakten indgås for en 5-årig periode. Lejeperioden kan forlænges én gang med en yderligere periode på op til 5 år. Forlængelse tilbydes lejer i det omfang arealet fortsat forventes at indgå i Naturstyrelsens arealer til jagtudleje på samme vilkår. Bortset fra en lejeforhøjelse til markedsprisen for tilsvarende lejemål, tilbydes lejeren fortsættelse af jagtlejekontrakten på uændrede vilkår.
§ 3.
Lejeren kan repræsentere et konsortium eller en jagtforening.
Lejeren hæfter personligt for jagtlejen og de øvrige forpligtelser i henhold til denne kontrakt.
Ved lejemålets start og hvis der er ændringer skal lejer sende en liste til udlejer med navngivne medinteressenter eller navngivne medlemmer og disses kontaktoplysninger. Udlejer har ret til at afvise medinteressenter eller medlemmer, hvis de er dømt, eller har vedtaget bøde for grovere og/eller gentagne overtrædelser af jagt- og/eller våbenlovgivningen eller på anden måde tidligere har misligholdt en jagtlejekontrakt med Naturstyrelsen.
Det bidrag, som betales af en medinteressent eller et medlem et givent år til lejeren, må ikke overstige jagtlejeafgiften divideret med antallet af interessenter eller medlemmer det pågældende år (lejer + medinteressenter eller medlemmer). Summen af bidragene må således ikke overstige den samlede jagtleje. Lejeren skal på anmodning fra udlejer fremsende dokumentation herfor.
Hvis enkeltmandsjagten reguleres ved fastsættelse af forskellige antal jagtdage blandt medinteressenterne og/eller medlemmerne, kan bidraget dog gradueres i overensstemmelse hermed, så interessenter og/eller medlemmer med ens jagtmuligheder betaler samme bidrag. Summen af bidragene må ikke overstige den i kontrakten fastsatte årlige leje. Lejeren skal på anmodning fra udlejer fremsende dokumentation herfor.
Lejeren må ikke fremleje jagten eller mod betaling udstede jagttilladelse til andre end konsortiets eller jagtforeningens medlemmer.
Gæster må ikke alene udøve jagt på terrænet.
Udlejer kan kræve, at lejeren udsteder "jagtkort" til de navngivne jagtudøvere. I så tilfælde fastsætter udlejer regler for jagtkortets udformning, anvendelse og evt. inddragelse.
Lejeren skal gøre jagtudøvere bekendt med indholdet af denne kontrakt.
Motorkørsel, adgangsforhold m.v.
§ 4.
Motorkørsel er forbudt på skovens veje, jf. dog § 6.
Tjenestejorder, haver, gårdspladser og planteskoler er undtaget fra den til lejeren overdragne jagtret, vist på vedlagte kort i bilag 2,3 og 4. Forbud mod at færdes på særlige sårbare og indhegnede arealer skal respekteres.
Brandfare
§ 5.
Tobaksrygning er forbudt i tiden 1. marts til 31. oktober på lyngklædte arealer, på græsbevokset skovbund, i nåletræsplantager, i unge løvtræs- og nåletræskulturer, samt i disses umiddelbare nærhed. Tobaksrygning kan ved opslag helt forbydes i særligt udsatte områder.
I perioder med så stor brandfare, at offentlighedens adgang til arealet forbydes, kan udlejer suspendere lejerens ret til adgang til det lejede areal.
En sådan suspension indebærer ikke, at jagtlejen sættes ned.
Jagtens udøvelse
§ 6.
Generelt:
For jagten gælder følgende:
Jagt skal ske under hensyntagen til enhver tid gældende lovgivning, herunder jagtloven med tilhørende bekendtgørelser.
Ved anskydning af klovbærende vildt skal lejer sørge for at tilkalde en registreret schweisshundefører, jf. bekendtgørelse om eftersøgning og aflivning af nødstedt vildt. Anskudt vildt, som er eftersøgt men ikke fundet, skal umiddelbart herefter meldes til udlejer.
Udlejer kan forbyde lejer at anvende en bestemt hunderace eller en bestemt hund på det udlejede område, hvis udlejer finder det nødvendigt.
Jagt med jagtriffel og kombinationsvåben må kun udøves af personer, der har bestået riffelprøven. Kravet om bestået riffelprøve gælder også jægere, der har opnået påtegning på jagttegnet om tilladelse til riffeljagt uden aflæggelse af prøve.
På søer med en åben vandflade større end 2 ha med tilgrænsende rørskov o.l. er det alene tilladt at jage skovsnepper. Søer og tilgrænsende arealer omfattet af denne regel er markeret på vedlagte kort.
Der må ikke opsættes overvågningskameraer, det vil sige fjernbetjent eller automatisk virkende tv- kameraer, fotografiapparat eller lignende apparat, herunder vildtkameraer, som optager billeder på Naturstyrelsens arealer.
Specielt for dette lejemål gælder:
Det lejede areal er en del af det område, der er omfattet af aftale mellem Miljø- og Fødevareministeriet og Forsvarsministeriet om Forsvarets brug af Naturstyrelens arealer i Oksbøl-området. Militære aktiviteter vil som følge heraf kunne forekomme på det lejede jagtareal, ligesom egentlige anlæg vil kunne etableres, f.eks. i form af nye spor og veje. Xxxxx har ikke krav på erstatning for de gener i hans jagtudøvelse, som Forsvarets aktiviteter evt. kan påføre ham.
1. Lejer må optage 8 medinteressenter i lejemålet.
2. I perioden 16. maj – 15. juli må der afholdes indtil 120 enkeltmandsjagter.
3. I perioden 1. september – 28. februar må der afholdes indtil 200 enkeltmandsjagter.
4. I perioden 20. oktober – 31. januar må der, med mindst 3 ugers mellemrum, afholdes 3 fællesjagter fordelt således: 2 bevægelsesjagter samt 1 fælles anstandsjagt.
5. Fællesjagter må ikke afholdes i weekender eller i perioden 23. december – 1. januar.
6. Bevægelsesjagt defineres som en fællesjagt med højst 2 såter, som afdrives én gang i løbet af en dag. Fælles anstandsjagt defineres som anstandsjagt med flere deltagere, hvor vildtet ikke forsøges sat i bevægelse.
7. Der må maksimalt deltage 40 våbenførende jægere på hver fællesjagt, dog må der på bevægelsesjagt med 2 såter højst deltage 30 våbenførende jægere.
8. Bevægelsesjagterne afholdes samtidig med arealerne Blåbjerg V og Blåbjerg M på datoer fastsat af udlejer i perioden ultimo oktober til primo december, mens den fælles anstandsjagt afholdes efter eget valg i perioden 16. december – 31. januar dog under hensyntagen til § 6 pkt. 5.
9. Ved enkeltmandsjagt forstås én sneppejæger eller én riffeljæger på pürsch/anstandsjagt enten morgen eller aften. 2 jægere på f.eks. morgenpürsch giver en sum på 2 enkeltmandsjagter. Der må højst være 4 våbenførende jægere på enkeltmandsjagt samtidig, og jagtlejer skal føre journal over forbrug af enkeltmandsjagter.
10. Højst 2 hold må jage snepper samtidig. Et hold defineres som én hund og højst 2 våbenførende jægere.
11. Enhver jagt skal forud anmeldes til enheden (efter aftale f.eks. pr. sms eller mail).
12. Naturforvaltningsenheden kan efter nærmere aftale give jagtudøverne tilladelse til begrænset motorkørsel på eget ansvar på skovens veje i forbindelse med jagt. Køretilladelser skal være anbragt i forruden på køretøjet, således at det kan aflæses udefra.
13. Inden 1. september vil jagtlejer modtage jagtsæsons afskydningsregler- og kvote på kronvildt og evt. dåvildt.
14. Alle skud til hjortevildt skal eftersøges med registreret schweisshund og indmeldes til Naturstyrelsen medmindre vildtet ligger synligt forendt.
15. Alt nedlagt kron- og dåvildt tilfalder naturforvaltningsenheden, og skal straks efter jagtens afslutning afleveres i opbrækket stand ved Vildthuset i Vejers efter nærmere aftale.
16. Opbrækning og udfyldelse af Jægererklæring for nedlagt kron- og dåvildt skal foretages af en person med godkendt dansk uddannelse i vildtsygdomme og hygiejne
(”Hygiejnekursus”), og naturforvaltningsenhedens instrukser for opbrækning skal efterkommes.
17. Gevirer fra hjorte nedlagt i overensstemmelse med sæsonens afskydningsregler tilfalder jagtlejer uden beregning.
18. Hovedet må ikke fjernes fra nedlagt kronvildt, før en medarbejder ved naturforvaltningsenheden har aldersbedømt det nedlagte kronvildt.
19. Opsætning af skydestiger/tårne må kun ske efter forudgående aftale med enheden og ved kontraktudløb/-ophør skal de af lejeren opstillede skydestiger/tårne fjernes medmindre andet er aftalt. Alt vedligehold af skydestiger/tårne udføres og bekostes af jagtlejer. Alle skydestiger/tårne på lejemålet skal holdes i forsvarlig stand og anvendes på eget ansvar.
Naturforvaltningsenheden kan ændre disse bestemmelser med virkning fra det følgende jagtår. Såfremt der indføres nye væsentlige begrænsninger i jagtudøvelsen, kan lejeren uanset opsigelses- varslet i § 1, opsige lejemålet med én måneds varsel til udgangen af en kalender måned. Opsigelse efter nærværende bestemmelse kan dog ikke finde sted på grundlag af justering af tildelte afskydningskvoter for hjortevildt eller militær aktivitet.
Administrative bestemmelser
§ 7.
For at sikre, at jagten samordnes med andre aktiviteter i området skal lejer efter udlejers retningslinjer forud for hver jagtsæson sende udlejer en dato på den påtænkte fælles anstandsjagt jf. § 6 pkt. 8. senest den 1. marts eller efter anden aftale med udlejer. I planen skal samtidig angives det forventede deltagerantal på alle fællesjagterne. Udlejer skal godkende planen. Udlejer kan efterfølgende godkende jagt på andre tidspunkter end anført i planen.
Såfremt udlejer kræver det, skal lejeren forud for en enkeltmandsjagt have tidspunktet godkendt af udlejer.
Lejeren skal på anmodning fra udlejer på et hvert tidspunkt i lejeperioden kunne udlevere en liste med navngivne deltagere på såvel enkeltmands- som fællesjagter. Listerne med navngivne deltagere på såvel enkeltmands- som fællesjagter skal opbevares af lejeren i hele lejeperioden.
Lejeren kan ikke uden udlejers tilladelse indgå aftale om naboers rettigheder i forbindelse med det lejede areal. Ved tilladelse til indgåelse af en naboaftale, eller hvis lejer eller medlemmer af jagtlejemålet ejer eller lejer et naboareal, skal der udarbejdes et tillæg til kontrakten. Det skal bl.a. fremgå af tillægget, at man ikke må omgå kvotebegrænsningerne ved at nedlægge vildt på naboarealerne, som er omfattet af kvotebegrænsningerne. Udlejer kan justere kvoterne i forbindelse med en tilladelse til en lejer om at indgå aftale om et naboareal, hvorved kvoterne omfatter det samlede areal inklusive naboaftalens areal.
De jagtetiske regler skal efterleves under udøvelse af jagt, undtaget er anbefalingen om opsætning af skilte i forbindelse med jagt, jf. § 14. Reglerne findes på Miljøstyrelsens hjemmeside xxxx://xxx.xx/xxxxxxxxxxx/xxxx/xx-xx-xxx-xxx-xxxx/xxxxxxxxxx-xxxxxx/
Opsatser og gevirer af vildt, der er nedlagt på det lejede areal, skal på anmodning udlånes til udlejer.
Vildt, som findes forendt eller affanges på det lejede areal, er lejer uvedkommende.
Skadet vildt, som ikke er skadet i forbindelse med jagt, må kun nedlægges efter aftale med udlejer. Nødstedt vildt, der affanges på det lejede areal, tilfalder udlejer.
Vildtpleje
§ 8.
Der må ikke udsættes vildt på det lejede areal. Fodring af vildt er forbudt.
Enhver form for revirpleje m.v. på arealet må kun foretages efter nærmere aftale med udlejer.
§ 9.
Lejeren skal efterkomme udlejers anvisninger, herunder krav om regulering af vildtbestanden ved intensivering af jagten på enkelte dyre- og fuglearter.
Såfremt lejeren ikke efterkommer udlejers anvisning om øget beskydning af en given vildtart, er udlejer berettiget til at foretage en passende beskydning. Vildt, der i den forbindelse nedlægges af udlejer tilfalder denne, dog kan lejeren købe enkelte dyr til privat forbrug til vildthandlerpris (en gros pris).
Udlejer forbeholder sig ret til at eftersøge og aflive anskudt, påkørt eller på anden måde sygt eller tilskadekommet vildt på arealet. Dette vildt tilfalder udlejer.
Faldvildt samt erstatninger, som måtte komme til udbetaling for skader, der er tilføjet vildtbestan- den, tilkommer udlejer.
Regulering af vildt
§ 10.
Såfremt der påbydes regulering af visse vildtarter, kan udlejer efter aftale overlade det til lejeren at iværksætte passende foranstaltninger. Lejeren kan i sådanne tilfælde ikke gøre krav gældende om erstatning for vildt eller præsteret arbejdsydelse. Ekstraordinære udgifter til materiale kan efter forudgående aftale afholdes af udlejer.
Såfremt de af lejeren iværksatte reguleringsforanstaltninger skønnes utilstrækkelige, kan udlejer udføre reguleringen og iværksætte nødvendige foranstaltninger for reguleringens gennemførelse. Udlejer vil forud meddele lejer, at sådan uopsættelig regulering vil finde sted.
Vildt, nedlagt af udlejer i henhold til denne paragraf, tilfalder udlejer.
§ 11.
Udlejer kan i overensstemmelse med reglerne i den gældende jagtlovgivning foretage regulering af vildt, der volder skade.
Udlejer kan endvidere i begrænset omfang foranstalte nødvendig aflivning, mærkning, indfangning m.v. af vildt af hensyn til forsknings- og undersøgelsesvirksomhed.
Vildt, nedlagt af udlejer i henhold til denne paragraf, samt dusører i forbindelse hermed, tilfalder udlejer. Undtagelser herfra kan kun være fastsat ved offentligt påbud.
§ 12.
Udlejer er berettiget til at skyde skadevoldende hjortevildt og harer i hegnede kulturer, når dyrene ikke kan uddrives fra disse kulturer. Det herved nedlagte vildt tilkommer udlejer. Udlejer vil forud meddele lejer, at sådan uopsættelig beskydning vil finde sted.
Jagtjournal
§ 13.
Udlejer udleverer en jagtjournal til lejeren, hvori lejeren løbende nøjagtigt skal indføre art og antal af det nedlagte vildt. Lejeren skal aflevere journalen til udlejer ved udgangen af hvert jagtår (1.4 - 31.3), senest den 31. marts. Udlejer kan på ethvert tidspunkt kræve at få udleveret journalen.
Publikum m.m.
§ 14.
Offentligheden har ret til færdsel og ophold på det lejede areal i henhold til bestemmelserne i naturbeskyttelsesloven og reglerne om offentlighedens adgang til at færdes og opholde sig i naturen. Det er udlejer, der afgør, om der skal meddeles tilladelse til organiserede arrangementer
m.v. Al jagtudøvelse skal derfor finde sted under fuld hensyntagen til det øvrige publikum og uden risiko for dette. Ønske om lukning af det lejede areal ved afholdelse af jagt kan ikke forventes imødekommet, ligesom enhver form for skiltning eller opslag på arealet i forbindelse med jagt- udøvelsen er forbudt.
§ 15.
Lejeren har ingen instruktionsbeføjelser overfor udlejers personale, publikum eller andre og kan ikke stille krav til udlejers drift af arealer, herunder gøre indsigelse mod hegning af kulturer m.v. Eventuelle tvister om det lejede areal mellem lejer og naboer til dette areal varetages af udlejer.
Lejers misligholdelse
§ 16.
Udlejer kan uden varsel ophæve denne kontrakt, såfremt:
1. Der udøves jagt på arealet i strid med kontrakten eller kontrakten på anden vis væsentligt tilsidesættes.
2. Udlejers påbud mm. i henhold til kontrakten ikke efterkommes.
3. Jagtlovgivningen overtrædes i forbindelse med jagtudøvelse.
4. Lejeafgiften ikke betales rettidigt.
Ophævelse i henhold til punkterne 1, 2 og 3 kan ske med øjeblikkelig virkning, og uden at lejeren får refunderet forud erlagt lejeafgift.
Ophævelse i henhold til punkt 4 kan ske med øjeblikkelig virkning efter udløbet af en frist fastsat i skriftligt påkrav til lejeren om betaling af lejeafgiften.
Ændringsbestemmelse
§ 17.
Alle ændringer i denne jagtlejekontrakt i lejeperioden skal for at være gyldige aftales skriftligt mellem udlejer og lejer.
Sker der i lejeperioden væsentlige ændringer i lejerens jagtudøvelse, ændringer i jagtarealet eller andre væsentlige ændringer med betydning for kontrakten, kan den årlige lejeafgift genforhandles.
Databehandling af personoplysninger
§ 18.
Dine afgivne oplysninger vil blive brugt i forbindelse med udbud/udleje af jagt på arealer forvaltet af Naturstyrelsen. Naturstyrelsen er dataansvarlig for dine afgivne oplysninger.
Naturstyrelsen har hovedkontor på Xxxxxxxxxxxxx 0, 0000 Randbøl, cvr. 33157274. Du kan kontakte Naturstyrelsen på xxx@xxx.xx og telefon 00 00 00 00.
Afgivelsen af oplysningerne er en forudsætning for at kunne deltage i udbud/udleje af jagten på arealer forvaltet af Naturstyrelsen. Hvis dine oplysninger ikke indsendes til brug for sagen, vil det betyde, at sagen ikke kan færdiggøres.
Indsigt: Du kan anmode om indsigt i de oplysninger, der behandles i forbindelse med din henvendelse. Du har efter anmodning krav på at få berigtiget oplysninger, der viser sig
urigtige eller vildledende, ligesom du kan anmode om at begrænse behandlingen og gøre indsigelse mod behandling af dine oplysninger.
Klage: Du kan kontakte vores databeskyttelsesrådgiver Xxxxx Xxxxxx, xxx@xxx.xx og telefon 00 00 00 00 og få oplyst dine rettigheder. Du har mulighed for at klage til Datatilsynet over Naturstyrelsens behandling af dine persondata.
De oplysninger, du har indsendt anvendes alene i den sag, som du har indsendt dine oplysninger i forbindelse med. Vi offentliggør ikke din henvendelse. Vi videregiver alene dine
oplysninger, hvis du har en sag her i styrelsen og videresendelse er nødvendig for din sag.
Aktindsigt: Hvis vi modtager en anmodning om aktindsigt efter miljøoplysningsloven og offentlighedsloven kan det betyde, at der vil blive givet fuld aktindsigt i dine oplysninger.
Så længe beholder vi oplysningerne: Oplysningerne opbevares efter statens arkivregler dvs. normalt 5 år, medmindre andre forhold gør, at oplysningerne opbevares f.eks. en længerevarende retssag. Alle oplysninger opbevares i overensstemmelse med arkivlovens
krav.
Vores hjemmel til behandling af dine personoplysninger findes i følgende regelsæt: i Finansloven og aktstykker.
Udlejer: Lejer:
Dato og navn Dato og navn