Resumé

Resumé

Konsekvensanalyse af forslaget om revision af afgørelsen om indførelse af en mekanisme for udveksling af oplysninger vedrørende mellemstatslige aftaler mellem medlemsstaterne og tredjelande på energiområdet

(Afgørelsen om mellemstatslige aftaler nr. 994/2012/EU)

A. Behov for handling

Hvorfor? Hvad er problemstillingen? Højst 11 linjer

Ved afgørelsen om mellemstatslige aftaler af 25. oktober 2012 indførtes en mekanisme for udveksling af oplysninger mellem medlemsstaterne og Kommissionen om mellemstatslige aftaler på energiområdet. Som analyseret i evalueringsrapporten, der er vedlagt som bilag til denne konsekvensanalyse, viser erfaringen, at den eksisterende afgørelse om mellemstatslige aftaler ikke opfylder et af sine vigtigste mål, nemlig at sikre aftalernes forenelighed med EU-retten. Den har navnlig vist sig at være ineffektiv, når det drejer sig om at ændre mellemstatslige aftaler, som viser sig at være uforenelige, så de bliver forenelige med EU-retten. Der er påvist tre underliggende hovedårsager:

• Mangel på forudgående meddelelse af mellemstatslige aftaler til Kommissionen, som resulterer i, at de mellemstatslige aftaler, der bliver udarbejdet, ikke er forenelige med EU-retten.

• Mangel på tilstrækkelige juridiske mekanismer i visse mellemstatslige aftaler, der gør det muligt at ændre eller ophæve dem.

Mangel på gennemsigtighed i de igangværende forhandlinger om mellemstatslige aftaler/substitutionseffekt.

Hvad kan der forventes af initiativet? Højst 8 linjer

Revisionen af afgørelsen om mellemstatslige aftaler finder sted inden for rammerne af strategien for energiunionen, hvis mål er at give forbrugerne – det være sig både privatpersoner og erhvervslivet – sikker, bæredygtig og konkurrencedygtig energi til overkommelige priser. Revisionen har to hovedformål:

• At øge de mellemstatslige aftalers forenelighed med EU-retten for at sikre et velfungerende indre energimarked og styrke konkurrencen.

At øge gennemsigtigheden af de mellemstatslige aftaler for at øge omkostningseffektiviteten i EU's energiforsyning og solidariteten mellem medlemsstaterne.

Hvad er merværdien ved handling på EU-plan? Højst 7 linjer

For det første er medlemsstaterne i henhold til EU-retten forpligtet til at undgå eller fjerne enhver uforenelighed mellem EU-retten og enhver mellemstatslig aftale, de indgår med tredjelande. Det er en EU-målsætning (artikel 194 i TEU) at sikre et velfungerende indre energimarked, og det kræver, at den energi, der importeres til Den Europæiske Union, er fuldt omfattet af reglerne for det indre energimarked. For det andet er behovet for koordination på overnationalt plan blevet større i takt med den gradvise integration af energiinfrastruktur og ‑markeder på EU-niveau og den øgede afhængighed af eksterne leverandører samt EU's og medlemsstaternes ambition om at skabe en energiunion.

B. Løsninger

Hvilke lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige løsninger er overvejet? Foretrækkes en løsning frem for andre? Hvorfor? Højst 14 linjer

Løsning 1: Grundscenarie: Afgørelsen om mellemstatslige aftaler forbliver uændret, men traktatbrudspolitikken styrkes.

Løsning 2: Standardbestemmelser til anvendelse i mellemstatslige aftaler, som ikke er i strid med EU-retten/-retningslinjerne:

Der kan udarbejdes standardbestemmelser, og det kan præciseres, hvilke konsekvenser deres anvendelse i de mellemstatslige aftaler vil få for Kommissionens vurderingsproces.

Løsning 3: Kommissionen foretager obligatoriske forudgående vurderinger af de mellemstatslige aftaler:

Medlemsstaterne kan forpligtes til på et tidligt tidspunkt at underrette Kommissionen om enhver igangværende forhandling om en mellemstatslig aftale og til at fremlægge deres udkast til mellemstatslig aftale for Kommissionen med henblik på en forudgående vurdering.

Løsning 4: Kommissionen får mulighed for at deltage som observatør i forhandlingerne om mellemstatslige aftaler:

I henhold til den eksisterende afgørelse om mellemstatslige aftaler kan medlemsstaterne "anmode om bistand fra Kommissionen". Medlemsstaterne vil imidlertid kunne forpligtes til at indbyde Kommissionen til at deltage i forhandlingerne som observatør.

Løsning 5: Kommissionen forhandler EU-aftaler på energiområdet:

En obligatorisk forudgående meddelelse vil gøre det muligt på forhånd at kontrollere og drøfte, om en EU-aftale (enekompetence eller delt kompetence) vil være en mere passende måde at opnå et givet mål på.

Det konkluderes i konsekvensanalysen, at den mest omkostningseffektive, effektive og hensigtsmæssige løsning er løsning 3.

Hvem støtter hvilken løsning? Højst 7 linjer

Der blev afholdt en offentlig høring fra den 28. juli til den 22. oktober 2015, hvis vigtigste resultater er som følger:

• Offentlige myndigheder: Seks medlemsstater mente, at den nuværende ordning skal styrkes. Fem medlemsstater havde den holdning, at der ikke er behov for en revision af den nuværende ordning.

• Erhvervsliv: Langt størstedelen af svarene fra de interesserede parter i erhvervslivet understregede vigtigheden af at holde kommercielle kontrakter uden for anvendelsesområdet for afgørelsen om mellemstatslige aftaler.

De, der gik ind for at styrke afgørelsen om mellemstatslige aftaler, mente generelt, at indførelsen af en mekanisme til forudgående vurdering bør være det primære middel til at nå denne styrkelse.

C. Den foretrukne løsnings indvirkninger

Hvad er fordelene ved den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)? Højst 12 linjer

Konsekvensanalysen bygger på en kvalitativ vurdering af de foreslåede løsninger. Det skyldes, at det ikke er muligt fuldt ud at kvantificere de direkte og indirekte makroøkonomiske virkninger af ændringerne af afgørelsen om mellemstatslige aftaler. De økonomiske fordele ved løsning 3 (obligatorisk forudgående kontrol af foreneligheden) vil komme fra en øget forenelighed mellem de mellemstatslige aftaler og EU-retten og vil først og fremmest være relateret til:

• Øget juridisk sikkerhed, hvilket fremmer investeringer. Dette vil navnlig være tilfældet med infrastrukturrelaterede mellemstatslige aftaler, som skal give juridisk sikkerhed for projekter med store investeringer.

• Et velfungerende indre energimarked uden opdeling og med øget konkurrence.

• Øget gennemsigtighed med hensyn til forsyningssikkerhedssituationen i alle medlemsstater, hvilket kan mindske risikoen for dobbeltinvesteringer og/eller infrastrukturmangler.

De miljømæssige og sociale virkninger af en revideret afgørelse om mellemstatslige aftaler vil være direkte. I det omfang en sådan revision øger de mellemstatslige aftalers forenelighed med EU-retten og således generelt forbedrer erhvervsklimaet, vil de være positive.

Hvilke omkostninger er forbundet med den foretrukne løsning (om nogen, eller de vigtigste)? Højst 12 linjer

Den foretrukne løsning, løsning 3, vil kunne medføre administrative omkostninger for både Kommissionen og medlemsstaterne.

På EU-niveau vil den første forudgående vurdering af hver ny eller fornyet mellemstatslig aftale indgivet til Kommissionen formentlig kræve, at to medarbejdere i GD ENER arbejder på sagen i op til to arbejdsdage. Kommissionens juridiske tjeneste og andre relevante GD'er vil ligeledes skulle konsulteres, hvilket også kræver en eller to medarbejdere i anslået en eller to arbejdsdage.

På nationalt niveau vil den primære juridiske vurdering og udarbejdelsen af udkast, som er nødvendig for indgåelsen af en mellemstatslig aftale med et tredjeland, skulle udføres, uanset om der findes en bestemmelse om obligatorisk forudgående meddelelse eller ej. Yderligere omkostninger ved denne løsning på nationalt niveau vil derfor være knyttet til indgivelsen af dokumenter til Kommissionen med henblik på forudgående vurdering. Hvis der bliver konstateret manglende forenelighed med EU-retten, vil der være behov for at konsultere flere juridiske eksperter. Afhængig af den mellemstatslige aftales kompleksitet kan det blive nødvendigt med yderligere høringer af nationale myndigheder, hvilket vil kunne indebære, at flere medarbejdere på hierarkiske niveauer i den nationale forvaltning vil skulle bruge flere timer på sagen i perioden før aftalens undertegnelse.

Hvordan påvirker det små og mellemstore virksomheder og mikrovirksomheder? Højst 8 linjer

Eftersom kommercielle kontrakter ikke vil være omfattet af anvendelsesområdet for afgørelsen om mellemstatslige aftaler, vil den foreslåede løsning, løsning 3, ikke få nogen yderligere direkte virkning for virksomhederne sammenlignet med den nuværende ordning. Kommissionens obligatoriske forudgående vurdering af et udkast til en mellemstatslig aftale vil imidlertid kunne forsinke undertegnelsen af den mellemstatslige aftale og dermed indirekte påvirke planlægningen og investeringsbeslutningerne hos de kommercielle enheder, der er involveret i energiforsyningen eller den tilknyttede infrastruktur. Løsning 3 vil imidlertid også forbedre det generelle erhvervsklima ved at øge den juridiske sikkerhed og dermed spare penge for de virksomheder, der er involveret i investeringer og relaterede underentrepriser, herunder SMV'er.

Vil det have stor indvirkning på de nationale budgetter og myndigheder? Højst 4 linjer

Bortset fra ovennævnte administrative omkostninger vil den foreslåede løsning ikke have yderligere indvirkning på de nationale budgetter.

Vil der være andre væsentlige virkninger? Højst 6 linjer

En virkning af indførelsen af Kommissionens obligatoriske forudgående vurdering kan være, at en planlagt mellemstatslig aftale med et tredjeland ikke bliver underskrevet, eller at den bliver udformet eller ændret således, at den er forenelig med EU-retten. Dette vil kunne påvirke forholdet til det pågældende tredjeland. En sådan forudgående vurdering vil imidlertid give juridisk sikkerhed og stabilitet i de kontraktlige forbindelser mellem medlemsstater og tredjelande. Det kan endvidere ske, at EØS-medlemmer eller de kontraherende parter i energifællesskabet ligeledes beslutter at anvende den reviderede afgørelse om mellemstatslige aftaler.

D. Opfølgning

Hvornår vil politikken blive revideret? Højst 4 linjer

Afgørelsen om mellemstatslige aftaler indeholder en revisionsbestemmelse i artikel 8, som kræver, at Kommissionen senest den 1. januar 2016 og hvert tredje år herefter fremlægger en rapport. Derfor er forslaget om revision af afgørelsen om mellemstatslige aftaler, udover evalueringsrapporten, der er vedlagt som bilag til denne konsekvensanalyse, ledsaget af den første rapport til Europa-Parlamentet og Rådet. Kommissionen har til hensigt at udarbejde den næste rapport inden den 1. januar 2020.

DA DA