Contract
Aftale mellem Rebild Kommune og Den Selvejende Institution STUBhuset omkring driften af Kultur- og Forsamlingshuset STUBhuset
Kontraktens parter er Rebild Kommune og Den Selvejende Institution STUBhuset. Kontrakten vedrører driften, brugen og aktiviteterne omkring kultur- & forsamlingshuset STUBhuset og barak beliggende Xxxxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx.
Grundlag
Kultur- og forsamlingshuset STUBhuset er et kulturelt og socialt aktivitetshus ejet af Rebild Kommune, der fungerer som mødested for institutioner, foreninger, grupper og enkeltpersoner på tværs af aldersgrupper og andre skel. Den Selvejende Institution STUBhuset modtager et tilskud fra Rebild Kommune og varetager herfor den tekniske drift at huset. Endvidere har Den Selvejende Institution STUBhuset ansvaret for den indholdsmæssige drift (kulturelle og sociale aktiviteter) i samarbejde med husets brugere og faste aktører. Det er et fælles ansvar for husets brugere at sikre en rationel drift og et højt aktivitetsniveau med så bred en brugergruppe som muligt. Derfor skal såvel husets interne organisation som den ydre profil signalere åbenhed, fleksibilitet og vilje til samarbejde.
Indhold og aktiviteter
1) Kultur- og forsamlingshuet skal være rum og ramme for kulturelle og sociale aktiviteter, samt forsamlingshusaktiviteter, - og skal fungere som socialt og kulturelt samlingssted for alle interesserede borgere, foreninger og aktører.
2) Det er Den Selvejende Institution STUBhusets ansvar at være initiativtager til kulturelle og sociale aktiviteter, fx forestillinger, udstillinger og koncerter mv.
3) Den Selvejende Institution STUBhuset skal sikre offentligt kendskab til og synlighed omkring kulturhuset ved som minimum at have en hjemmeside, der beskriver husets faciliteter, priser for leje, aktivitetskalender og kontaktinformation.
4) Forsamlingshusaktiviteter, udlejning til private fester m.v., skal ske under hensyntagen til andre aktører, hvorfor prisniveauet skal matche prisniveauet hos omkringliggende aktører.
5) Rebild Kommunes Kulturskole har ret til, vederlagsfrit, at have kontor samt rådighed over lokalerne ”Studiet” og ”Slagtøjet”.
6) Inden indgåelse af faste lejeaftaler med folkeoplysende foreninger og aktører skal fastsættelsen af lejepris drøftes med Rebild Kommune.
7) Rebild Kommune har ret til, vederlagsfrit, at benytte Kultur- og forsamlingshusets faciliteter til enkeltstående arrangementer. Dog maksimalt 10 gange årligt.
8) Den Selvejende Institution STUBhuset skal årligt, inden udgangen af maj måned, indsende budget og regnskab, samt en kort årsberetning omkring afholdte aktiviteter og aktivitetsniveau til Rebild Kommune.
9) Rebild Kommune yder årligt et tilskud til STUBhuset på 617.050 kr. (Niveau 2014). Tilskuddet fremskrives med den kommunale fremskrivningsprocent.
Vedligehold og teknisk drift
Pligter omkring vedligehold og teknisk drift fordeler sig således mellem parterne:
Opgave | Rebild Kommune | Den selvejende institution |
Varme, vand, el, renovation, skatter & afgifter | X | |
Indvendigt vedligehold | X | |
Udvendigt vedligehold* | X | |
Nye installationer/større vedligehold** | X (af egne lokaler) | X |
Indkøb og vedligehold af inventar*** | X | |
Ændringer i lokalernes indretning**** | X | |
Rengøring | X | |
Booking/administration af lokaler | X | |
Grønne arealer¹ | X | |
Snerydning¹ | X | |
Forsikringer | X (bygning + Kommunal løsøre) | X (øvrige forsikringer) |
*Ved behov for større udvendige renoveringsarbejder tager Den Selvejende Institution STUBhuset initiativ til dialog med forvaltningen.
**Kan kun finde sted efter særskilt politisk behandling og beslutning, ansøgning herom sendes til forvaltningen.
***Ved indkøb af inventar af større værdi laves separat aftale mellem parterne omkring ejerforhold og vedligeholdelse.
****Kan kun finde sted efter særskilt politisk behandling og beslutning, ansøgning herom sendes til forvaltningen.
¹)Ved Huset og Højskolens hovedbygning varetages snerydning og vedligeholdelse af grønne arealer af Rebild Kommune.
Der holdes møde hver 3. måned mellem foreningen og CKF i 2015 med henblik på en drøftelse af aktuelle udfordringer og problemstillinger. Der sættes en proces i gang til afklaring af ny fremtidig aftale, hvori alle tre huse: STUBhuset, Huset og Hovedbygningen indgår.
Kontrakten er gældende fra 1. januar 2015 til 31. december 2015, hvorefter aftalen genforhandles. Tillæg til aftalen fra marts 2011 forlænges, således at tillægget ligeledes er gældende indtil 31. december 2015.
For Den Selvejende Institution STUBhuset For Rebild Kommune