SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
SALGS- OG LEVERINGSBETINGELSER
Salgs- og leveringsbetingelser for samhandel med
Rørkald ApS. CVR-nr. 12007841, Hesselager 15, 2605 Brøndby Gældende fra den 01-04-2023, erstatter tidligere versioner.
1 • Almindelige betingelser
Salg og levering foretaget af Rørkald ApS. (Rørkald) sker kun i henhold til disse salgs- og leveringsbetingelser. Disse betingelser gælder også, uden udtrykkelig nævnelse, for alle fremtidige handler med Rørkald.
Salgs- og leveringsbetingelserne gælder for alle tilbud, salg og leverancer, medmindre andet er skriftligt aftalt.
2 • Tilbud
Afgiver Rørkald tilbud, der ikke angiver en særlig acceptfrist, bortfalder dette såfremt købers accept ikke er kommet frem til Rørkald senest én måned fra tilbuddets dato. Alle tilbud er uforbindende og bliver først gyldige med Rørkald skriftlige bekræftelse. Købers indkøbsbetingelser har ingen gyldighed, hvilket også gælder, selvom der ikke er fremsendt speciel indsigelse mod sådanne vilkår.
Aftaler bliver først forpligtende ved Rørkald skriftlige ordrebekræftelse eller ved Rørkald leverance, hvorved i sidstnævnte tilfælde ordrebekræftelsen erstattes af en faktura.
Erklæringer af og over for repræsentanter og rejsende får først gyldighed med Xxxxxxxx skriftlige bekræftelse.
3 • Priser
Alle priser er i danske kroner og eksklusiv moms. Køber er indtil leveringen forpligtet til at acceptere ændringer i prisen som følge af dokumenterede forøgede omkostninger for Rørkald. Disse forøgede omkostninger drejer sig om ændringer i valutakurser, told, skatter, afgifter m.v. vedrørende den aftalte leverance.
4 • Levering
Opgivne leveringstider er vejledende og fastsat efter Rørkalds bedste skøn, og kan således ikke danne baggrund for erstatning. Rørkald er kun ansvarlig for forsinkelse, der skyldes grov uagtsomhed fra Rørkalds side. Rørkald er uden ansvar for forsinkelser eller hindringer, som skyldes force majeure, jf. punkt 15, eller andre forhold uden for Rørkalds kontrol.
Medmindre andet er aftalt, sker levering EXW i henhold til INCOTERMS 2020. I dette tilfælde overgår risikoen for produktets hændelige undergang ved afhentning hos Rørkald.
Rørkald forbeholder sig retten til at dellevere, medmindre andet er aftalt.
Såfremt leveringen af et eller flere produkt(er) foretages af en fragtfører udpeget af Rørkald, overgår risikoen for produktets hændelige undergang ved leveringen til den aftalte leveringsadresse. Leveringen er betinget af, at aflæsningsstedet er tilgængeligt ad farbar vej. Køber er ansvarlig for, at der kan ske omgående aflæsning på den aftalte leveringsadresse. Køber afholder eventuelle meromkostninger, såfremt aflæsning ikke kan ske som forventet.
5 • Produktinformation
Tegninger, specifikationer og lignende, som er udleveret af Rørkald før eller efter aftalens indgåelse, forbliver Rørkalds ejendom og må ikke, hverken helt eller delvist, videregives uden Rørkalds skriftlige tilladelse eller i øvrigt misbruges.
Oplysninger om produktinformation, herunder tegninger, specifikationer og lignende, samt andre detaljer afgivet af Rørkald, herunder i kataloger, reklamer eller salgsfremmende materiale, er ikke juridisk bindende og skal alene betragtes som vejledende.
Medmindre andet er aftalt, herunder særlige krav til kvalitet og kapacitet, vil alle produkter blive leveret som en almindelig handelsvare og uden ansvar for særlige kvalitetskrav.
Rørkald hverken garanterer eller indestår for, at leverede produkter egner sig til købers behov/anvendelse, eller at leverede produkter har særlige egenskaber. Det er derfor køber, der er ansvarlig for at sikre, at leverede produkter egner sig til købers behov/anvendelse, medmindre andet specifikt aftales.
6• Produktændringer
V forbeholder sig ret til løbende at foretage konstruktionsændringer og produktforbedringer. Rørkald er dog ikke forpligtet til at foretage sådanne ændringer på allerede leverede produkter.
7 • Betaling
Betaling skal ske i henhold til forhandleraftale, tilbud eller ordrebekræftelse. Hvis betaling sker efter forfaldsdag, er Xxxxxxx berettiget til at beregne renter af den til enhver tid værende restgæld fra forfaldsdag med 1,5 % pr. påbegyndt måned. Køber er ikke berettiget til at tilbageholde betalinger eller at foretage modregninger for modkrav, som køber måtte påberåbe sig, medmindre sådanne er accepteret af Rørkald.
8 • Mangler og reklamation
Ved levering skal køber straks foretage en sådan undersøgelse af det leverede, som ordentlig forretningsbrug kræver. Hvis køber vil påberåbe sig en mangel, skal køber, senest 8 dage efter leveringsdatoen, give Rørkald skriftlig meddelelse herom samt anføre, hvori manglen består. Såfremt der kan påvises, mangler ved leverede varer, forbeholder Rørkald sig ret til, efter eget skøn, enten at udbedre manglen, kreditere køber de mangelfulde varer, yde køber et forholdsmæssigt afslag i prisen for varen eller foretage omlevering. Rørkald er alene ansvarlig, såfremt det kan påvises, at Rørkald eller dets ansatte har begået fejl eller forsømmelser. Et eventuelt erstatningsansvar er alene maksimeret til leverancens værdi inkl. moms.
Rørkalds mangelansvar ophører under alle omstændigheder senest 12 måneder efter leveringsdatoen.
For omleverede, udskiftede eller reparerede dele gælder mangelsansvaret i 12 måneder
fra datoen for den pågældende omlevering, udskiftning eller reparation, men dog aldrig længere end 24
måneder fra den oprindelige leveringsdato.
Såfremt producenten af et produkt yder en særlig garanti, som køber kan støtte ret på, er det alene producenten, der kan holdes ansvarlig for denne garantiforpligtelse. Køber kan således ikke rejse krav mod Xxxxxxx som følge af producentens garanti.
Rørkald Aps. leverer, som udgangspunkt, ordrer større end 20.000 kr,- fragtfrit.
9 • Byggeleverancer
Såfremt det leverede produkt skal anvendes til byggeri i Danmark, hvor AB18 eller ABT18 finder anvendelse, udvides reklamationsperioden i henhold til pkt. 8 til følgende:
Ved mangler, der trods omhyggelige undersøgelser af køber eller købers kunde ikke kunne konstateres ved leveringen, ophører Rørkalds mangelansvar 5 år efter leveringen af det byggeri, hvori det leverede produkt er anvendt, dog højst 6 år fra leveringen af produktet til køberen. Reparation eller udskiftning af et produkt under den udvidede reklamationsperiode medfører ingen forlængelse af den 5-årige henholdsvis 6-årige reklamationsperiode.
10 • Ejendomsforbehold
Rørkald forbeholder sig, med de begrænsninger, der følger af ufravigelige retsregler, ejendomsretten til det solgte, indtil hele købesummen med tillæg af påløbne omkostninger er betalt til Rørkald eller til den pågældende, som Rørkald har transporteret sin ret til, jf. punkt 14.
11 • Produktansvar
På defekte produkter hæfter Rørkald i det omfang, der fremgår af præceptive lovbestemmelser. Rørkald hæfter desuden kun for personskade, såfremt det dokumenteres, at skaden skyldes fejl eller forsømmeligheder begået af Rørkald eller andre, for hvem Rørkald er ansvarlig. Rørkald hæfter ikke for tingskade efter leveringen og i øvrigt ikke for skade, der indtræder, mens det solgte er i købers besiddelse, eller såfremt det solgte indgår i købers produkter. Såfremt Rørkald måtte blive pålagt produktansvar over for tredjemand, er køber forpligtet til at holde Rørkald skadesløs i det omfang, der følger af disse betingelser. Køber er forpligtiget til at lade sig sagsøge ved samme værneting og efter samme lovvalg som Rørkald. Hvis tredjemand fremsætter krav om produktansvar mod en af parterne, skal denne part straks underrette den anden herom.
12 • Erstatningsbegrænsning
Rørkald hæfter ikke for driftstab, avancetab eller andet indirekte tab hos køber eller tredjemand og uden hensyn til, hvorvidt et ansvar skyldes forsinkelse, mangel- eller produktansvar. Et erstatningskrav mod Rørkald kan ikke overstige fakturabeløbet for den solgte genstand.
13 • Returnering
Rørkald modtager kun varer retur efter forudgående aftale. Ubeskadigede varer krediteres med det fakturerede beløb minus 20% samt eventuelle fragtomkostninger. Køber dækker alle omkostninger og bærer risikoen i forbindelse med returnering af varer. Rørkald Aps. tager ikke speciel fremstillede, specielt fremskaffede varer retur, dette gælder også rør skåret på fix-mål.
14 • Transport af rettigheder og pligter
Rørkald er berettiget til at overdrage rettigheder og pligter til tredjemand i henhold til de indgåede aftaler mellem Rørkald og køber.
15 • Force majeure
Rørkald hæfter ikke for hel eller delvis forsinkelse eller manglende opfyldelse som følge af force majeure, herunder krig, oprør, strejke, lock- out, blokade, eksport- og importforbud, beslaglæggelse, valutarestriktioner, almindelig vareknaphed, trafik- og driftsforstyrrelser, mangel på arbejdskraft og transportmidler, mangler ved leverancer fra underleverandører eller forsinkelser med sådanne, brand, naturkatastrofer, vejrlig, herunder hård frost m.v., som vanskeliggør eller umuliggør leveringen eller lignende omstændigheder, som Rørkald ikke har kunnet undgå, og hvis følger Rørkald ikke har kunnet afværge. Rørkald skal uden ugrundet ophold skriftlig underrette køber om sådanne omstændigheder.
Hver af parterne kan ansvarsfrit skriftligt annullere aftalen, når opfyldelsen har været umulig mere end 3 måneder på grund af force majeure.
16 • Værneting
For leverancer såvel som krav om betaling er dansk ret gældende, idet der dog skal bortses fra de danske internationale privatretlige regler samt de Forenede Nationers konvention om aftaler om internationale køb (CISG). Enhver tvist, som måtte opstå i partners samhandelsforhold, og som ikke kan løses i mindelighed, skal afgøres ved voldgift ved Voldgiftsinstituttet efter de af Voldgiftsinstituttet vedtagne regler herom, som er gældende ved indledningen af voldgiftssagen. Voldgiftsretten sættes i Frederikssund.
Skulle enkelte bestemmelser i dette dokument være helt eller delvist ugyldige, skal dette ikke påvirke gyldigheden af de øvrige bestemmelser.
17 • Ændringer
Brøndby 01-04-2023
Salgs og leveringsbetingelser 2023