FORPAGTNINGSAFTALE
FORPAGTNINGSAFTALE
§ 1
AFTALENS PARTER
Mellem Miljøministeriet, Naturstyrelsen,
ved Naturstyrelsen Søhøjlandet, Xxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxxx tlf nr. 00000000 som bortforpagter
og
……… (Forpagters navn, adresse, tlf. nr. e-mail, cvr-nummer, eller cpr-nummer) som forpagter.
indgås følgende forpagtningsaftale for det areal, der er beskrevet i § 3, kaldet Illerup Ådal Syd.
§ 2
AFTALEPERIODE
Aftalen indgås for perioden fra den 1/4 2014 til den 31/3 2019, begge dage inklusive, hvorefter den udløber uden opsigelse.
Kontrakten kan af hver af parterne opsiges med 3 mdrs. Varsel til d. 31/3.
Intet af, hvad der omfattes af denne aftale, må hverken helt eller delvist fremlejes, medmindre det forinden er skriftligt aftalt med bortforpagter. Dette gælder uanset om fremleje sker mod et vederlag eller ej.
§ 3
FORPAGTNINGENS GENSTAND
Aftalen omfatter dele af matrikel nr. 5 Edelsborg, Skanderborg Jorder og 6t Skanderborg Markjorder, i alt ca. 8,8 ha, jf. det markerede areal på vedlagte kortbilag.
Bortforpagter har ikke ansvar for arealangivelsens korrekthed.
§ 4
RÅDIGHEDSINDSKRÆNKNINGER
Forpagteren skal udover bestemmelserne i aftalen respektere de begrænsninger i benyttelsen af arealet, der følger af lovgivningen, herunder den generelle beskyttelsesordning efter naturbeskyttelsesloven, dyreværnsloven, vandløbsloven, okkerloven, landbrugsloven, eller
privatretlige og offentligretlige servitutter og lignende. Forpagteren indestår med sin underskrift af aftalen for, at han i henhold til landbrugsloven har en eventuel fornøden tilladelse til at dyrke det pågældende areal.
Til beskyttelse af natur og miljø må brug af kemiske bekæmpelsesmidler ikke finde sted på arealet.
Stisluser der giver publikum adgang til stierne på arealet, skal holdes åbne for almenhedens adgang.
§ 5
AREALETS BENYTTELSE I AFTALEPERIODEN
Forpagteren overtager arealet i den stand, hvori det er og forefindes ved aftalens indgåelse. Arealet skal henligge som vedvarende græs.
Brakpudsning i forhold til EU’s regler om pleje, udføres af forpagter.
Politikken for Naturstyrelsens arealforvaltning er, at arealerne drives med stor hensyntagen til de landskabelige, naturmæssige, miljømæssige, kulturhistoriske og friluftsmæssige forhold. Nærværende aftale skal ses i lyset af denne politik. Såfremt forpagteren har grund til tvivl om, hvad dette betyder i praksis, skal spørgsmålet forelægges bortforpagteren.
Arealerne må ikke benyttes til dyrkning af flerårige vedagtig afgrøder, herunder juletræer eller pyntegrønt.
Derudover er der aftalt følgende om arealernes vedligeholdelse:
Om brug af kemiske bekæmpelsesmidler:
Der må ikke anvendes nogen form for kemiske bekæmpelsesmidler på arealet, jf. § 4.
Om gødskning:
Der må ikke udbringes gødning, hverken husdyr- eller handelsgødning, udover den gødning evt. græssende husdyr efterlader på arealet.
Om dyrehold:
Der er strømførende to-trådshegn på arealet som forpagter vedligeholder. Ejer opsætter nyt hegn i sidste halvdel af 2014 eller i 2015. Forpagter skal desuden friholde hegnslinjen.
Der er tilgængeligt vand på arealet. Der må ikke fodres.
Om græsningstryk:
Græsningstrykket skal til enhver tid være på et niveau, der sikrer, at arealerne ikke optrædes, men fremstår med nedbidt græsdække. Distriktet forbeholder sig derfor ret til at kræve græsningstrykket sænket, såfremt der sker optråd og hævet hvis landskabskonturerne ikke fremstår tydeligt. Afgræsningen skal foretages forsvarligt, som det er skik for god naturpleje af græsarealer. Ansvaret for dyrene og den skade, de måtte forvolde, påhviler i enhver henseende forpagteren. Uvane dyr må ikke udsættes på arealet. Dyrene må udsættes i perioden fra 15. april til 1. november.
Om dræning:
Eksisterende dræn må ikke vedligeholdes.
§ 6
PRÆMIE- OG STØTTEORDNINGER
Som led i nærværende forpagtningsaftale overdrager bortforpagter midlertidigt betalingsrettigheder til 8 ha.
Ved forpagtningskontraktens ophør, uanset årsag, overdrager forpagter uden særskilt vederlag betalingsrettigheder (forpagtede eller tildelte) svarende til værdien af enhedspræmien (basisværdien for henholdsvis omdriftsarealer/permanente arealer) på det forpagtede antal hektar til bortforpagter eller anden af bortforpagter anvist landbruger.
Forpagter bestemmer hvilke betalingsrettigheder, der skal overdrages til bortforpagter, dog må antallet af betalingsrettigheder ikke overstige det forpagtede antal hektar. Uanset at forpagter har modtaget betalingsrettigheder med udtagningsret til det forpagtede areal, skal de betalingsrettigheder, der overdrages til bortforpagter ved kontraktens ophør, være uden udtagningsret.
Såfremt der ikke kan opgøres et antal betalingsrettigheder, der præcist modsvarer værdien til enhedspræmien på det forpagtede antal hektar, foretages der nedrunding til nærmeste hele betalingsrettighed, og forskelsbeløbet værdiansættes og udbetales til bortforpagter.
Forpagteren er forpligtiget til at anvende arealet på en måde som berettiger til tildeling af betalingsrettigheder, ligesom forpagter er forpligtiget til at overholde betingelserne for god landbrugs- og miljømæssig stand samt krydsoverensstemmelse.
Forpagter er forpligtiget og berettiget til at opretholde de tildelte betalingsrettigheder.
Forpagter er ikke berettiget til at give transport eller yde anden form for sikkerhed i de betalingsrettigheder, der hidrører fra det forpagtede areal.
§ 7
OFFENTLIGHEDENS ADGANG
Offentligheden har adgang til arealerne efter den til enhver tid gældende lovgivning derom. Bortforpagter er uden ansvar for skader, som følge af publikums brug af arealet og for skader på publikum som følge af forpagterens brug af arealet.
§ 8
JAGT, FISKERI OG RÅSTOFINDVINDING
Jagten på de bortforpagtede arealer er forpagteren uvedkommende.
Retten til råstofindvinding tilkommer bortforpagteren, der dog ikke vil udnytte retten i aftaleperioden.
§ 9
FORPAGTNINGSAFGIFT
Forpagtningsafgiften udgør ….. kr./år svarende til nettoprisindekset for januar 2014 og reguleres årligt med nettoprisindekset for januar måned i opkrævningsåret.
Forpagtningsafgiften forfalder forud d. 1. januar i forpagtningsåret, dog første gang efter kontraktens underskrift.
Indbetaling foregår via udsendt faktura fra Naturstyrelsen.
§ 10
SKATTER OG AFGIFTER
Ejendomsskatter og andre faste afgifter, der ikke påvirkes af arealernes anvendelse, udredes af bortforpagter.
§ 12
TILSYN, SYN OG SKØN
Bortforpagter eller en af bortforpagter dertil bemyndiget, har til enhver tid ret til fri og uhindret adgang til arealet med henblik på at foretage tilsyn, vedligeholdelse, undersøgelser eller tilsvarende. Bortforpagter kan kræve, at alle nødvendige oplysninger meddeles til bedømmelse af, om forpagteren overholder sine forpligtelser, ligesom bortforpagter er berettiget til at foretage eller lade foretage de fornødne undersøgelser til konstatering heraf.
Bortforpagter og personer eller institutioner, der iøvrigt har lovlig adgang til tilgrænsende statsskov, herunder videnskabelige institutioner, har til enhver tid ret til færdsel på arealet til fods og på bilfaste veje på arealet med køretøj.
§ 13
SKADER, MISLIGHOLDELSE OG ERSTATNINGSANSVAR
Forpagteren er bekendt med, at staten er selvforsikrende. I tilfælde af, at det forpagtede, herunder maskiner eller bygninger, beskadiges ved brand eller anden uforudsigelig hændelse, er bortforpagter ikke forpligtet til at sørge for udbedring af skaden eller for genopbygning.
Forpagteren må selv sørge for at tegne forsikring for driftstab som følge af eventuel skade på løsøre, besætning mv.
Forpagteren skal straks oplyse bortforpagter om konstaterede, opståede skader, hvis udbedring ikke er omfattet af forpagters vedligeholdelsespligt. Manglende oplysning kan betragtes som misligholdelse fra forpagters side.
Ligeledes foreligger der misligholdelse, hvis forpagtningsafgiften eller andre pligtige ydelser i forpagtningsforholdet ikke betales rettidigt.
Det anses endvidere for misligholdelse, hvis aftalens øvrige bestemmelser ikke overholdes, herunder § 4 og § 5.
Bortforpagter kan med øjeblikkelig virkning ophæve forpagtningsforholdet, hvis forpagteren har fået et skriftligt påkrav om at bringe en misligholdelse ud af verdenen inden en vis frist, og denne frist ikke overholdes.
Bortforpagteren kan tidligst afgive et påkrav vedrørende en misligholdelse, når den er konstateret. Dette gælder også, hvis misligholdelsen først konstateres ved forpagtningens almindelige ophør.
Hvis forpagtningen ophører i utide som følge af misligholdelse, er forpagteren eller dennes bo forpligtet til at godtgøre bortforpagter ethvert tab, som opstår som følge af forpagtningsfor- holdets afbrydelse. Modsat er bortforpagter pligtig at godtgøre forpagteren for eventuel vinding i forbindelse med aftalens ophævelse i utide.
§ 14
GENFORHANDLING
I tilfælde af, at ændringer i Danmarks og EU's regelsæt for landbruget får den effekt, at det økonomiske forhold mellem parterne forrykkes væsentligt, eller at dele af aftalens bestemmelser iøvrigt taber mening eller bliver særligt byrdefulde for den ene part, skal aftalens bestemmelse om forpagtningsafgiftens størrelse og beregning samt andre relevante dele af aftalen genforhandles, hvis en af parterne anmoder derom.
Anmodning om genforhandling af aftalen skal fremsættes skriftligt med 2 måneders varsel til en 1. marts og får virkning for afgiftsbetalingen førstkommende 1. april. Såfremt der ikke kan opnås enighed, ophører kontrakten til samme 1. april. Sagen skal dog forinden, jf. § 16, forelægges Naturstyrelsen
§ 15
OPHØR
Når aftaleperioden er udløbet, tilfalder enhver jord-, mur- og nagelfast investering, som forpagteren har foretaget, bortforpagter vederlagsfrit, med mindre andet er aftalt skriftligt forinden.
Hvis forpagteren dør i aftaleperioden, kan forpagterens bo opsige aftalen med 3 måneders varsel til en 1. april i det pågældende år.
Hvis forpagteren dør i aftaleperioden efterladende sig ægtefælle, er denne berettiget til at fortsætte forpagtningen aftaleperioden ud. Det samme gælder for medforpagter eller samlever, der lever sammen med forpagteren i et ægteskabslignende forhold.
Hvis ægtefællen, samleveren eller medforpagteren ikke ønsker at fortsætte forpagtningen, skal denne opsige aftalen med 3 måneders varsel til en 1. april i det pågældende år.
§ 16
AFGØRELSE AF TVISTER
Tvister, der ikke umiddelbart kan løses ved aftale mellem bortforpagter og forpagteren, forelægges for Naturstyrelsens centralenhed. Den centrale enheds rolle er her kun af mæglende art. Bestemmelsen fratager ikke forpagteren muligheden for at anlægge privatretsligt søgsmål ved domstolene.
Underskrifter
For Miljøministeriet, Naturstyrelsen Søhøjlandet som bortforpagter:
.........................., den .....................
.............................................................
(Navnestempel og underskrift)
Som forpagter:
.........................., den .....................
.............................................................