Til Københavns Fondsbørs og pressen
Til Københavns Fondsbørs og pressen
Meddelelse nr. 12/2007
Pharmexa og Affitech indgår eksklusiv licensaftale om markedsføring af diabody teknologi
Resumé: Pharmexa og Affitech AS, en norsk virksomhed der er specialiseret i forskning og udvikling af humane terapeutiske monoklonale antistoffer, har indgået en licensaftale om at markedsføre Pharmexas diabody teknologi til tredjepart for videreudvikling samt udnytte teknologien til Affitechs egen forskning.
Pharmexa har udstedt en global eksklusiv licens til Affitech AS til visse patentrettigheder vedrørende rekombinante antistoflignende proteiner, kendt som “diabobies”. Diabodies har unikke egenskaber, som gør dem interessante inden for en række terapeutiske anvendelsesmuligheder. Ifølge aftalen kan Xxxxxxxx udføre forskningsaktiviteter og udlicensiere patentrettighederne til tredjepart, som kan udføre aktiviteter der medfører produktion og markedsføring af licensierede produkter. Pharmexa og Affitech vil dele alle indtægter fra sådanne tredjepartsaftaler.
Pharmexas administrerende direktør Xxxxx Xxxxxxx siger: “Affitech har en omfattende ekspertise indenfor antistoffer og kan tilføre væsentlig værdi til vores diabody teknologi, som kan gøre den yderligere attraktiv for potentielle partnere.”
Affitechs administrerende direktør Xxxxxx Xxxxxxxx ser aftalen som en styrkelse af Affitechs innovative antistofteknologi og patentportefølje. “På grund af den indbyggede dobbelte specificitet, er diabodies særdeles interessante indenfor kræftforskning. Derfor ser vi dem have et stort potentiale inden for vores felt af kræftlægemidler. Derudover har vi opbygget omfattende viden om de andre aktører inden for forskning og udvikling af antistoffer, som potentielt kunne være interesserede i at indlicensiere teknologien til udvikling, produktion og markedsføring af diabodies”, kommenterer Dr. Welschof.
Kort om single-chain diabodies
Den single-chain bi-specifikke diabody teknologi blev købt af Pharmexa som en del af patentporteføljen fra Vectron Therapeutics AG i december 2004. Single-chain diabodies er rekombinante proteiner, der består af dele af to forskellige antistoffer af forskellige specifiteter, som er sammenkoblet med specielle samlesekvenser. Single-chain diabodies har forbedret stabilitet sammenlignet med andre rekombinante bi-specifikke antistofformater såvel som favorable produktionskarakteristika. Derfor er single-chain diabodies attraktive som terapeutiske stoffer.
Hørsholm, 3. april 2007
Xxxxx Xxxxxxx Administrerende direktør
Yderligere information:
Xxxxx Xxxxxxx, administrerende direktør, telefon x00 0000 0000
Xxxxxx Xxxxxxxxx, Chef for Investor Relations, telefon x0000 0000 eller x00 0000 0000