Vejledning Samarbejdsaftale (Grand Solutions)
September 2021
Vejledning Samarbejdsaftale (Grand Solutions)
Side 1 of 5
Innovationsfonden Europahuset, Europaplads 2, 4. sal
8000 Århus
Xxxxxxxxxxxxxxxxx.xx
1. Baggrund
1.1. Som angivet i ”Retningslinjer for Grand Solutions 2022, version 28. januar 2022”, jf. punkt. 4.1, er projektdeltagerne forpligtede til at indgå en samarbejdsaftale for projektet. Indgåelse af sam- arbejdsaftalen er en betingelse for indgåelse af Investeringsaftalen.
1.2. Samarbejdsaftalen udgør ikke en integreret del af Investeringsaftalen. I denne vejledning be- skrives forholdet mellem Investeringsaftalen og samarbejdsaftalen.
1.3. I denne vejledning angives endvidere i hovedtræk de forhold, som skal reguleres i samarbejds- aftalen. Endelig beskrives en række forhold, som kan være relevante at regulere i samarbejds- aftalen.
1.4. Denne vejledning er ikke en udtømmende gennemgang af de forhold, som skal eller bør regule- res i en samarbejdsaftale, og vejledningen rummer ikke juridisk vejledning eller rådgivning. Hver projektdeltager opfordres til at søge egen juridisk rådgivning i forbindelse med samar- bejdsaftalens indgåelse.
2. Projektdeltagernes aftale - projektdeltagernes ansvar
2.1. Samtlige projektdeltagere skal tiltræde samarbejdsaftalen.
2.2. Det er ene og alene projektdeltagernes ansvar, at der udarbejdes en samarbejdsaftale. Projekt- deltagerne er i udgangspunktet frit stillet i forhold til at bestemme formen og indholdet af samar- bejdsaftalen. Som omtalt i punkt 4 nedenfor er der dog visse forhold, som skal være reguleret i samarbejdsaftalen. Endvidere skal projektdeltagerne sikre, at samarbejdsaftalen understøtter og fremmer det konkrete projekts udførelse.
2.3. Innovationsfonden påtager sig imidlertid intet ansvar i forbindelse med samarbejdsaftalens ud- arbejdelse eller indhold.
2.4. Projektdeltagerne har det fulde ansvar for, at samarbejdsaftalen overholder den til enhver tid gældende ret, herunder dansk lovgivning, regler, retspraksis mv. og international lovgivning, regler, retspraksis mv., i det omfang sådan måtte finde anvendelse i forhold til det konkrete pro- jekt og/eller i forhold til en eller flere af projektdeltagerne. Projektdeltagerne skal blandt andet sikre overholdelse af den til enhver tid gældende danske konkurrenceret og EU-konkurrenceret.
2.5. Offentlige institutioner, der deltager som projektdeltagere, skal påse overholdelse af det lov- og regelgrundlag, der regulerer den enkelte institution og dens virke, herunder i forhold til pligter relateret til forskning, publicering mv.
2.6. Innovationsfonden er ikke part i samarbejdsaftalen og er således hverken pålagt forpligtelser eller tillagt rettigheder som part under samarbejdsaftalen. Som angivet i Investeringsaftalen kan samarbejdsaftalen imidlertid ikke ændres uden Innovationsfondens forudgående skriftlige god- kendelse, og dette skal også fremgå af samarbejdsaftalen.
3. Samspil med Investeringsaftalen
3.1. Investeringsaftalen tiltrædes af Innovationsfonden og af samtlige projektdeltagere. Investerings- aftalen regulerer vilkårene for Innovationsfondens investering i projektet og støtte til projektdel- tagerne.
3.2. Investeringsaftalen sætter rammen for hvilken dokumentation, der som minimum skal udarbej- des for projektet. Følgende dokumenter skal udarbejdes og vedlægges Investeringsaftalen som bilag:
Bilag 1: Projektplan
Bilag 2: Organisation og ledelse Bilag 3: Budget
Bilag 4: Forretningsorden for Styregruppen
Samarbejdsaftale – udarbejdet og underskrevet af projektdeltagerne.
3.3. I Investeringsaftalen er det angivet, at i tilfælde af modstrid mellem Investeringsaftalen og sam- arbejdsaftalen, da skal Investeringsaftalen tillægges forrang.
3.4. Det er imidlertid vigtigt, at projektdeltagerne i forbindelse med samarbejdsaftalens udarbejdelse sikrer, at der ikke er sådan modstrid mellem bestemmelserne i Investeringsaftalen og bestem- melserne i samarbejdsaftalen.
3.5. Projektdeltagerne skal holde sig for øje, at der kan være en række standardmæssige aftalebe- stemmelser, som regulerer samme forhold i begge aftaler. Investeringsaftalen indeholder blandt andet bestemmelser om
- Baggrund og formål (punkt 3)
- Løbetid og ophør (punkt 13)
- Opsigelse (punkt 13)
- Misligholdelse og ophævelse (punkt 14)
- Meddelelser og overdragelse (punkt 15)
- Lovvalg og værneting (punkt 16)
3.6. Projektdeltagerne vil i de fleste tilfælde også skulle tage stilling til ovennævnte forhold i samar- bejdsaftalen. Projektdeltagerne kan indarbejde tilsvarende bestemmelser ved i samarbejdsafta- len at henvise til de relevante bestemmelser i Investeringsaftalen og i forbindelse dermed fore- tage de tilpasninger, der måtte være nødvendige. Såfremt projektdeltagerne foretrækker at ind- sætte selvstændige bestemmelser i samarbejdsaftalen om de nævnte forhold, skal de sikre sig, at bestemmelserne ikke strider imod de korresponderende bestemmelser i Investeringsaftalen.
4. Opbygning og indhold
4.1. Projektdeltagerne skal tilstræbe, at samarbejdsaftalen udarbejdes med en logisk opbygning og i så let forståeligt et sprog som muligt.
4.2. I samarbejdsaftalen skal det tilstræbes at anvende definitioner, hvor det giver mening. Det skal endvidere tilstræbes i videst muligt omfang at benytte de samme definitioner, som er benyttet i Investeringsaftalen.
4.3. Det er en forudsætning for projektets succesfulde udførelse, at projektdeltagerne stiller relevant baggrundsviden til rådighed for projektet, herunder for de øvrige projektdeltageres udførelse af opgaver under projektet.
4.4. Projektdeltagerne bør derfor sikre, at der i samarbejdsaftalen laves en passende præcis beskri- velse af den baggrundsviden, som den enkelte projektdeltager er forpligtet til at stille til rådig- hed for projektet og dets udførelse. Aftalen skal beskrive, under hvilke betingelser denne bag- grundsviden stilles til rådighed.
4.5. Det er et krav, at samarbejdsaftalen indeholder bestemmelser, der regulerer projektdeltagernes individuelle rettigheder i forhold til de resultater samt deraf afledte immaterielle rettigheder, som opstår under projektets udførelse (forgrundsviden). Der bør derfor i samarbejdsaftalen laves en passende præcis beskrivelse af den forgrundsviden, der kan opstå som følge af projektets ud- førelse.
4.6. Projektdeltagerne skal endvidere tage stilling til, hvordan rettigheder til forgrundsviden fordeles mellem projektdeltagerne - hvem der opnår ejendomsretten til resultaterne og de deraf afledte immaterielle rettigheder. Hvis der er tale om rettigheder, som ejes af to eller flere projektdelta- gere i forening, skal samarbejdsaftalen tage højde for, hvorledes sådant fælles ejerskab ud- øves, herunder i forhold til at sikre rettighedernes beskyttelse samt i forhold til den enkelte pro- jektdeltagers adgang til at udnytte rettighederne, herunder ved kommercialisering.
4.7. Projektdeltagerne skal tage stilling til og beskrive, i hvilket omfang og hvordan den enkelte pro- jektdeltager kan opnå adgang til at udnytte forgrundsviden, der tilkommer en anden projektdel- tager, både af hensyn til projektets udførelse men også af hensyn til rettighedernes kommercia- lisering og brug i videre forskning.
4.8. Det bemærkes i denne forbindelse, at der efter Gruppefritagelse for visse kategorier af forsk- nings- og udviklingsaftaler (Kommissionens forordning (EU) nr. 1217/2010 af 14. december 2010) stilles krav om, at for at forsknings- og udviklingsaftalen kan nyde godt af gruppefritagel- sen, så skal aftalen indeholde bestemmelser om visse adgangsrettigheder til eksisterende know-how og forgrundsviden.
4.9. Innovationsfondens investering sker blandt andet med det formål, at der udvikles viden og tek- nologi, der fører til styrkelse af forskning og innovative løsninger til gavn for vækst og beskæfti- gelse i Danmark. Fonden skal blandt andet ved sine investeringer understøtte, at lovende forsk- ningsresultater og opfindelser modnes med henblik på hurtigere formidling, anvendelse og kommercialisering af viden. Det er vigtigt, at samarbejdsaftalen ikke forhindrer opfyldelsen af disse formål og hensyn samt de øvrige formål og hensyn, under hvilke Innovationsfonden har investeret i projektet.
4.10. Projektdeltagerne skal også tage stilling til de bestemmelser, som er nævnt i punkt 3.5 ovenfor. Projektdeltagerne skal endvidere tage stilling til behovet for regulering af følgende forhold i samarbejdsaftalen (listen er ikke udtømmende):
a) Beskrivelse af projektdeltagernes pligter i forhold til projektets udførelse. Dette er i tillæg til det, der er beskrevet i Investeringsaftalen og dens bilag, herunder i Projektplanen.
b) Projektdeltageres ind- og udtræden.
c) Pligt til at medvirke til beskyttelse af resultater mv., herunder patentansøgninger.
d) Xxxxxxxxxx, publicering og offentliggørelse af resultater, jf. blandt andet punkt 2.5 oven- for.
e) Pligter i forhold til udleveret materiale. Relevante indeståelser og erklæringer fra den enkelte projektdeltager.
f) Forpligtelser mellem projektdeltagerne, som sikrer, at rapporteringsforpligtelser over for Innovationsfonden, jf. Investeringsaftalen, overholdes.
g) Pligter i forbindelse med andre forhold, som måtte være relevant for det konkrete pro- jekt.
h) Ansvar, herunder erstatningsansvar og eventuel pligt til skadesløsholdelse.
i) Konsekvenser af samarbejdsaftalens ophør / konsekvenser af Investeringsaftalens op- hør.