Resume
Køb af grund | ||
Sagsnr. 355492 | Byrådet | Lukket punkt |
Det skal godkendes, at kommunen indgår en betinget købsaftale vedrørende køb af en grund i Jyllinge med henblik på opførelse af en daginstitution på de nedenfor anførte vilkår.
Indstilling
Forvaltningen indstiller, at
1. Roskilde Kommune indgår en betinget købsaftale med Kristian og Xxxxxx Xxxx- ner om køb af en del af xxxx.xx. 37e og en del af xxxx.xx. 9a Jyllinge By, Jyl- linge, beliggende Xxxxxxxxxx 00, 0000 Xxxxxxxx, til 2.000.000 kr. ekskl. moms.
2. Der afsættes et rådighedsbeløb og gives en anlægsbevilling på kr. 2.000.000 til købesummen. Beløbet finansieres af købs- og salgspuljen i 2022.
Beslutningskompetence
Byrådet
Grunden er er markeret med lilla på det vedlagte kortbilag, jf. bilag 1.
Grunden skal erhverves med henblik på realisering af budgetforliget for 2022, hvor der er afsat midler til anlæg af en ny daginstitution i Jyllinge.
Den seneste befolkningsudvikling i Jyllinge giver behov for kapacitetsudvidelse på børneinstitutionsområdet inden for de næste år. Forvaltningen har på den baggrund vurderet forskellige placeringer af en ny daginstitution i Jyllinge. Det er i den forbin- delse forvaltningens vurdering, at en placering af en ny dagsinstitution ved Værebro- gade 30 vil være den mest optimale placering, da grunden er placeret hensigtsmæssigt i forhold til behovet for flere institutionspladser i den nordlige del af Jyllinge, hvor der sker en stor udbygning med boliger omkring Bromarken og Møllevej samtidig med, at der bor mange børnefamilier i Jyllinge Nordmark. Placeringen ligger endvidere i tilknytning til Bromarken og Møllevej, som er de primære indfaldsveje til Jyllinge Nordmark og er derfor også hensigtsmæssig for pendlere. Placeringen er tæt ved dagligvarebutikker, således at indkøb og børnehentning kan klares samtidig.
Herudover kommer, at området ikke har en rekreativ eller anden værdi for borgerne i Jyllinge. Endelig er det en fordel, at grunden på sigt vil kunne udvides fra den planlagte fire børnegrupper til otte børnegrupper.
Ejendommen er omfattet af rammelokalplan 526, som allerede udlægger området til offentlige formål, såsom institutionsbebyggelse. En anvendelse til institutionsformål kræver imidlertid en byggeretsgivende lokalplan. Der er udarbejdet et 11-punktspro- gram for en ny lokalplan for området, som foreligges PTU den 30. november 2021.
Der er i dag ikke en vejadgang til grunden. Kommunen skal etablere en offentlig vej som angivet i bilag 1, når der er indhentet tilbud på opgaven. Den offentlige vej skal fi- nansieres særskilt, og der vil blive forelagt en sag om finansiering af vejen, når det ek- sakte beløb kendes. Etablering af vejen vil formentlig koste i størrelsesordenen 2-3 mio. kr.
Parterne er enige om vilkårene i en købsaftale med forbehold for politisk godkendelse. Udkast til købsaftale vedlægges som bilag 3.
Grunden er beliggende i landzone og omfatter et samlet grundareal på 6.690 m2, heraf vil den kommende offentlige vej udgøre ca. 1.179 m2.
Parterne har aftalt en købesum på kr. 2.000.000, hvilket vurderes at være markeds- konformt.
Overtagelsesdagen fastsættes til den første hverdag i den første måned efter, at samt- lige betingelser i handlen er opfyldt.
Handlen er fra begge parters side betinget af, at der foreligger en endelig vedtaget og upåklagelig lokalplan for grunden og naboejendommen inden for 12 måneder fra un- derskrift af købsaftalen. De nuværende ejere ønsker at sælge naboejendommen til Lind & Risør med henblik på opførelse af senioregnede boliger. Aftalen er således be- tinget af, at lokalplanen muliggøre et boligprojekt på naboejendommen baseret på et fremsendt forslag til boligbebyggelse.
Grunden er ikke kortlagt som forurenet og en gennemgang af udleverede miljø- og geotekniske undersøgelser på grunden viser, at der ikke, eller kun i begrænset omfang, kan forventes særlige miljøomkostninger, men at der kan forekomme omkostninger til ekstrafundering.
Roskilde Kommune har ret til for egen regning at foretage nødvendige jordbundsun- dersøgelser. Eventuelle fysiske undersøgelser i marken skal aftales nærmere med sæl- ger og skal være foretaget inden for 60 dage fra indgåelsen af den betingede købsaf- tale. Såfremt undersøgelserne viser forhold, som kommunen ikke kan acceptere, har kommunen ret til at træde tilbage fra aftalen uden nærmere begrundelse, og uden at parterne kan gøre krav gældende mod hinanden. Meddelelse om tilbagetræden skal komme frem til sælger senest 60 dage efter indgåelsen af nærværende betingede købs- aftale.
Økonomi
Sagen har ingen bevillingsmæssige konsekvenser i 2021. Der er i budget 2022 afsat en købs- og salgspulje på 52,5 mio. kr. De samlede købsudgifter på 2.035.363 kr. fragår pul- jen.
Der skal etableres en offentlig vej, som formentlig vil koste i størrelsesordenen 2-3 mio. kr. Der vil blive forelagt en sag om finansiering af vejen, når det eksakte beløb kendes.
Økonomiske konsekvenser anlægssager i årene 2021:
Alle tal i 1.000 kr. - = merudgift eller mindreindtægt + = Mindreudgift eller merindtægt | 2021 |
Investeringsoversigt, senest vedtagne rå- dighedsbeløb: | |
Anlæg, køb af ejendom | 0 |
Anlæg, Købsudgifter | 0 |
Forslag til revideret rådighedsbeløb: | |
Anlæg, køb af ejendom | -2.000 |
Anlæg, Købsudgifter | -35 |
Ansøgning om anlægsbevilling: | |
Anlæg, køb af ejendom | -2.000 |
Anlæg, Købsudgifter | -35 |
Finansiering: | |
Udmøntning af købs- og salgspuljen | -2.035 |
Økonomiudvalget, 08-12-2021, pkt. 441
Anbefales.
Udvalget bemærkede, at det af PTU's behandling d. 30. november 2021 af 11. punkts- programmet for lokalplanen fremgår, at det ønskes fremmet, at en del af boligarealet på naboejendommen konverteres til et fælleshus for boligbebyggelsen.
Byrådet, 15-12-2021, pkt. 323
Godkendt.
Fraværende: Xxxx-Xxxxxxxxx Xxxxx (I).
Sagsnr.: 355492
Ref. LAHU
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx (040968-****) & Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx (281069-****) Møllekærgård
Xxxxxxxxxx 00
4040 Jyllinge
(herefter kaldet sælger)
og Roskilde Kommune Rådhusbuen 1
4000 Roksilde
CVR nr.: 29189404
(herefter kaldet køber)
Indgås herved
B E T I N G E T K Ø B S A F T A L E
Vedrørende den sælger tilhørende ubebyggede ejendomme delnr. 4 af xxxx.xx. 37e og delnr. 2 af xxxx.xx. 9a Jyllinge By, Jyllinge, beliggende Xxxxxxxxxx 00, 0000 Jyllinge (herefter kaldet ”ejendommen”), jf. skøderids af den 16. november 2021 udarbejdet af Landinspektørfirmaet Hyldegaard vedlagt som bilag 1 samt kortskitse af den 18. oktober 2021 med skravering vedlagt som bilag 2.
§1 Præambel
Roskilde Kommune ønsker at erhverve ejendommen med henblik på opførelse af en ny kommunal daginstitution.
§2 Ejendommen
Ejendommen omfatter et samlet grundareal på 6.690 m2, heraf vil den kommende offentlige vej udgøre ca. 1.179 m2.
Ejendommen erhverves som ubebygget grund.
Sælger foranstalter og bekoster udstykning af ejendommen i overensstemmelse med vedlagt skøderids i bilag 1.
Ejendommen er beliggende i landzone.
Grunden sælges i øvrigt som den er og forefindes.
§3 Planforhold
Ejendommen er omfattet af rammelokalplan 526, jf. bilag 3, som udlægger området til offentlige formål, såsom institutionsbebyggelse, jf. rammelokalplanens §3, stk. 1.
Roskilde Kommunes planmyndighed arbejder for at tilvejebringe en byggeretsgivende lokalplan for området, jf. nærmere pkt. 12.
§4 Sælgers erklæringer
Sælger erklærer:
At der sælger bekendt ikke påhviler ejendommen gæld til f.eks. anlæg af vej, kloak, vand, kollektiv varmeforsyning, elforsyning eller anden anlægs- eller ledningsgæld m.v.
At ejendommen overtages uden byggesager.
At der sælger bekendt ikke forefindes nedgravede olietanke.
At der ikke foreligger lejeaftaler, forpagtningsaftaler eller brugsrettigheder. At der ikke påhviler ejendommen utinglyste rettigheder eller forpligtelser.
At der sælger bekendt ikke fra det offentlige eller private er rejst sager eller krav, som ikke er opfyldt.
At der sælger bekendt ikke findes skjulte fejl og mangler ved grunden.
§5 Rettigheder, byrder og forpligtelser
Ejendommen sælges fri for pantehæftelser.
Ejendommen sælges i øvrigt med de samme rettigheder, byrder og forpligtelser, hvormed den har tilhørt sælger og tidligere ejere, hvorom henvises til ejendommens blad i tingbogen. Uofficiel tingbogsattest af den 12. oktober 2021 er vedlagt som bilag 4.
Servitutredegørelse af den 11. november 2021 vedlægges som bilag 5.
§6 Overtagelsesdag, risikoovergang og refusionsopgørelse
Overtagelsesdagen fastsættes til den første hverdag i den første måned efter, at samtlige betingelser i pkt. 12 er opfyldt.
Indtil overtagelsen sørger sælger for at behandle grunden forsvarligt.
Sælger afleverer ejendommen til køber kl. 12 på overtagelsesdagen fri for lejemål og i ryddeliggjort stand.
Risikoen for ejendommen påhviler sælger og overgår først til køber, når overtagelse har fundet sted. Parterne har aftalt, at der ikke udarbejdes refusionsopgørelse.
§7 Købesummen
Købesummen er aftalt til kr. 2.000.000, hvortil kommer moms.
Køber deponerer kontant senest på overtagelsesdagen købesummen kr. 2.500.000 inkl. moms på en af sælger oprettet deponeringskonto hos et anerkendt pengeinstitut til frigivelse til sælger, når køber i tingbogen har fået registreret endelig adkomst til ejendommen uden præjudicerende retsanmærkninger. Sælger er forpligtet til at oplyse bank og kontonr. på deponeringskontoen til køber samt fremsende en elektronisk faktura på købesummen med angivelse af momsbeløbet senest 30 dage før overtagelsesdagen.
Indvundne renter af deponeringsbeløb tilfalder sælger fra overtagelsesdatoen, ligesom sælger ligeledes skal betale eventuelle negative renter fra overtagelsesdagen.
§8 Gæld udenfor købesummen og fremtidige udgifter
Uden for købesummen overtager køber ingen gældsposter vedrørende ejendommen.
Eventuel momsreguleringsforpligtelse er køber uvedkommende og afholdes af sælger overfor SKAT.
Køber må ud over købsprisen efter overtagelsesdagen forvente at afholde følgende udgifter, der vedrører perioden efter overtagelsesdagen:
- Byggemodningsomkostninger samt
- Tilslutningsomkostninger
§9 Miljø- og geotekniske forhold samt arkæologi
Ejendommen er ikke kortlagt som forurenet.
Køber har fået udleveret miljønotat af den 29. juni 2021 samt geoteknisk rapport af den 29. juni 2021, jf. henholdsvis bilag 6 og 7.
Roskilde Kommune har ret til for egen regning at foretage nødvendige jordbundsundersøgelser. Eventuelle fysiske undersøgelser i marken skal aftales nærmere med sælger og skal være foretaget inden for 60 dage fra indgåelsen af nærværende betingede købsaftale. Såfremt undersøgelserne viser forhold, som køber ikke kan acceptere, har køber ret til at træde tilbage fra aftalen uden nærmere begrundelse, og uden at parterne kan gøre krav gældende mod hinanden. Meddelelse om tilbagetræden skal komme frem til sælger senest 60 dage efter indgåelsen af nærværende betingede købsaftale.
Køber undersøger selv arkæologiske forhold på ejendommen og foretager de nødvendige undersøgelser.
Ejendommen sælges med fuld ansvarsfraskrivelse fra sælgers side.
§10 Berigtigelse
Køber foranstalter tinglysning af et betinget skøde umiddelbart efter underskrivelse af nærværende købsaftale, og sælger medvirker hertil.
Køber berigtiger denne handel og sørger for, at endeligt skøde til køber bliver tinglyst i umiddelbar forlængelse af overtagelsesdagen. Sælger er forpligtet til at underskrive skødet senest 14 dage efter skødets oprettelse på xxx.xxxxxxxxxxx.xx. Herefter er køber forpligtet til at underskrive skødet senest 30 dage efter sælgers underskrift.
§11 Omkostninger m.m.
Hver part betaler omkostninger til egen rådgiver i forbindelse med handlen. Køber afholder omkostninger til tinglysning.
Sælger forestår matrikulering af ejendommen og afholder omkostningerne herfor.
§12 Betingelser for handlen
Handlen er fra begge parters side betinget af:
- At der foreligger en endelig vedtaget og upåklagelig lokalplan for ejendommen og naboejendommen xxxx.xx. 8kø Jyllinge By, Jyllinge, inden for 12 måneder fra underskrift af nærværende købsaftale. For så vidt angår naboejendommen skal lokalplanen muliggøre et projekt baseret på forslag til boligbebyggelse af den 27. oktober 2021, som vedlægges som bilag
8. Ved endelig og upåklagelig lokalplan forstås dagen efter udløbet af fristen for indgivelse af klage mod vedtagelsen af lokalplanforslaget, eller, såfremt vedtagelsen af lokalplanforslaget påklages, dagen efter klageinstansens afgørelse er endelig, og rekursmulighederne er endelig udtømt.
Handlen er i øvrigt fra købers side betinget af:
- At Roskilde Kommunes Økonomiudvalg og Byråd godkender købet i overensstemmelse med nærværende købsaftale.
- At Roskilde Kommune opnår et tinglyst betinget skøde senest 30 dage efter underskrivelse af nærværende købsaftale.
- At Roskilde Kommune opnår endeligt skøde uden præjudicerende retsanmærkninger senest 60 dage efter overtagelsesdagen.
- At udstykningssagen gennemføres i overensstemmelse med det vedlagte skøderids i bilag 1.
Såfremt en af betingelserne ikke opfyldes, bortfalder nærværende aftale uden videre i sin helhed. I så fald kan ingen af parterne rejse krav af nogen art over for den anden part.
§13 Bilag
Bilag 1 – Skøderids af den 16. november 2021
Bilag 2 – Kortskitse af den 18. oktober 2021
Bilag 3 – Lokalplan 526
Bilag 4 – Uofficiel tingbogsattest af den 12. oktober 2021 Bilag 5 – Servitutredegørelse af den 11. november 2021
Bilag 6 – Miljønotat af den 29. juni 2021
Bilag 7 – Geoteknisk rapport af den 29. juni 2021
Bilag 8 – Forslag til bebyggelsesplan af den 27. oktober 2021
14 Underskrifter
Dato: Dato:
Som sælger Som køber
Xxxxxxxx Xxxxxxx Roskilde Kommune
Dato: Dato:
Som sælger Som køber
Xxxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx Roskilde Kommune