Mastercard Erhverv Guld
Mastercard Erhverv Guld
Forsikringsbetingelser januar 2019
Betingelserne gælder for Mastercard Business Guld og Mastercard Business Guld Debit Sektion A - Fællesbestemmelser
Sektion B - Rejseforsikringer
Sektion A
FÆLLESBESTEMMELSER FOR SEKTION B - REJSEFORSIKRING
Police nr. 581 120 0931
1.0 Forsikringsgiver
Forsikringsgiver er
Forsikringsselskabet Privatsikring A/S Xxxxxx Xxxxxxxx 00
1790 København V
2.0 Akut hjælp ved alvorlig sygdom eller tilskadekomst
Hvis du får brug for akut hjælp ved alvorlig sygdom eller tilskadekomst, kan du kontakte SOS International a/s døgnet rundt:
SOS International a/s Nitivej 6
DK-2000 Frederiksberg Danmark
Telefon (x00) 00 00 00 00
Telefax (x00) 00 00 00 00 e-mail xxx@xxx.xx
I forbindelse med en dækningsberettiget skade, dækker forsikringen dokumenterede udgifter til telefon/telefax/internet af Privatsikring.
Du bedes venligst have følgende oplysninger klar, når du ringer:
1. Patientens navn
2. Patientens opholdssted, hotel/værelse, hospital/afdeling, stue samt telefonnummer
3. Oplysning om skadetilfældet, og hvilken hjælp der behøves
4. Behandlende læge, telefonnummer, træffetid og sprog
5. Eventuelt andre oplysninger af betydning for SOS Internationals hjælp.
CVR-nr. 10349818 Aarup.
3.0 Anmeldelse af skade
Enhver skade skal anmeldes til:
Forsikringsselskabet Privatsikring A/S Xxxxxx Xxxxxxxx 00
1790 København V
Anmeldelsesblanketter kan findes på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx.
B93KTFSIK06Z
Version 010118
Erstatningspligten er betinget af, at dokumenter, der er af betydning for bedømmelsen af erstatningen, indsendes til Privat- sikring.
Hvis du har spørgsmål til forsikringer eller anmeldelse af skade, skal du kontakte TOTALBANKEN A/S.
4.0 Forsikringssummer
De forsikringssummer og maksimumbeløb, der er nævnt i betingelserne for den pågældende dækning, er grænsen for Pri- vatsikrings erstatningspligt for alle skader i rejseperioden.
5.0 Generelle undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
* skader der uanset sikredes sindstilstand eller tilregnelighed:
* forvoldes forsætligt af forsikringstageren/sikrede
* skyldes, at sikrede er påvirket af spiritus, narkotika eller andre giftstoffer, medmindre det godtgøres, at skaden ikke står i forbindelse hermed
* skader som følge af strejke eller lockout
* skader som følge af arrest, konfiskation, beslaglæggelse eller andre indgreb foretaget af offentlige myndigheder
* skader som følge af deltagelse i ekspeditioner og opdagelsesrejser til polarområder udenfor turistområder og uudfor- skede steder, ekspeditioner af videnskabelig art, samt hvis adgang til området kræver myndighedernes tilladelse (al- mindelige adgangsbetingelser som bl.a. har til formål at begrænse turisme, anses ikke for tilladelser)
* skader som følge af deltagelse i storvildtjagt. Storvildtjagt er jagt på dyr som kan være farlige for mennesker. Dette kan være dyr som elefant, næsehorn, bøffel, løve, leopard, flodhest, ulv, bjørn, elg, vildsvin og kronhjort. Denne liste er ikke udtømmende. Afgørende for bedømmelsen er, om dyret kan forårsage væsentlig skade på mennesker i en jagtsitua- tion.
* skader som skyldes sikredes deltagelse i strafbare handlinger
* skader som følge af atomudslip eller atombomber
* skader som følge af indrejse til et land, hvor der er krig, krigslignende tilstande, neutralitetskrænkelse, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder, terroristaktiviteter, militær undtagelsestilstand, revolution, epidemi, naturkatastrofe eller anden lignende tilstand
* skader som følge af indrejse i et område, hvor Udenrigsministeriet har frarådet indrejse
* skader som følge af deltagelse i professionel sport, dog dækker forsikringen under transporten frem og tilbage til desti- nationen samt under opholdet i sikredes egenskab af privatperson. Professionel sport defineres som sport, hvor ud- øveren modtager andet vederlag end ren udgiftsrefusion, og som følgelig skal opgives som indkomst
* skader som følge af deltagelse i motorløb af enhver art
* forsikringsbegivenheder forårsaget af en offentlig transportørs konkurs
* forsikringsbegivenheder der skyldes civile uroligheder, lockout og/eller blokader samt strejke eller trussel om strejke hos transportøren
* forsikringsbegivenheder, der skyldes nye love, regulativer eller retningslinjer udstedt af regering eller offentlig myndig- hed
* skader der er dækket på anden forsikring herunder EU-sygesikringen. Dækningen på Mastercard forsikringen er sub- sidiær.
* skader i forbindelse med, at sikrede er besætningsmedlem i luftfarten, skibsfarten, offshore mm. Dog dækkes trans- porten til og fra arbejdet som besætningsmedlem. Særligt for personer, der arbejder på boreplatforme offshore, gælder, at forsikringen kun dækker frem til ombordstigning i det transportmiddel, der skal bringe sikrede ud til boreplatformen. Dækningen genindtræder ved udstigning af transportmidlet efter tilbagekomst til landjorden.
* skader i forbindelse med, at sikrede har udført frivilligt arbejde for lokalområdet, f.eks. Læger uden Grænser.
6.0 Udbetaling af erstatning
Privatsikrings almindelige betalingsmåde er bankoverførsel. Ved erstatningsudbetaling skal Privatsikring derfor have op- lysning om pengeinstitut og kontonummer.
Erstatninger, der tilfalder børn under 18 år, udbetales i henhold til bestemmelserne om umyndige personers midler.
7.0 Overdragelse af rettigheder/regres
Ingen kan uden Privatsikrings tilladelse pantsætte eller overdrage sine rettigheder ifølge denne dækning. Hvis der sker ud- betalinger fra dækningen, indtræder Privatsikring i sikredes rettigheder. Sikrede er derfor forpligtet til at udfylde samtykke til formålet.
B93KTFSIK06Z
Version 010118
8.0 Dobbeltforsikring
CVR-nr. 10349818 Aarup.
Såfremt dobbeltforsikring foreligger, dækker Privatsikring kun i det omfang, sikrede ikke opnår dækning fra anden side. Ved rejseulykke (Sektion B, 4.0) dækker forsikringen fuldt ud uanset dækning fra anden side.
Regres
I tilfælde af udbetalinger i medfør af nærværende police indtræder Privatsikring i alle sikredes rettigheder desangående.
9.0 Forsikringsaftaleloven
For forsikringen gælder i øvrigt Lov om Forsikringsaftaler, i det omfang denne ikke er fraveget i betingelserne.
10.0 Ankenævn for forsikring
Privatsikring er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring.
Dersom der opstår uenighed mellem sikrede og Privatsikring om forsikringens dækning og en fornyet henvendelse til Pri- vatsikring ikke fører til et tilfredsstillende resultat for sikrede, kan den sikrede klage til:
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2 1572 København V
Telefon: (x00) 00 00 00 00
Ved indgivelse af klage rekvireres et særligt klageskema, der kan fås ved henvendelse til Ankenævnet for Forsikring eller Forsikringsoplysningen på telefon: (x00) 00 00 00 00.
Sektion B
REJSEFORSIKRING
1.0 Hvem er dækket?
Indehaver af et gyldigt MasterCard Business Guld udstedt af TOTALBANKEN A/S samt dennes medrejsende ægtefælle/- samlever:
* Samlever skal bo på samme folkeregisteradresse for at være dækket.
* Ægtefælle er dækket selvom han/hun ikke har samme folkeregisteradresse som kortholder.
Kortholders og ægtefælle/samlevers børn dækkes efter følgende regler, når disse foretager rejsen sammen med korthol- deren:
* Kortholders og ægtefælle/samlevers børn under 21 år dækkes uanset deres bopæl.
* Kortholders og ægtefælle/samlevers børn dækkes, når børnene har samme folkeregisteradresse som kortholder uanset deres alder.
Ved samlever forstås en person, der lever sammen med kortholder under ægteskabslignende forhold, og som i 6 måneder forinden forsikringsbegivenheden har haft samme folkeregisteradresse som kortholderen.
1.1 Forsikringen dækker også, hvis kortholder har MasterCard Business Guld og bor i udlandet.
1.2 Det er en betingelse for dækningen af medforsikrede, at rejsen foretages i samme transportmiddel som kortholder. Så- fremt dette ikke er opfyldt, vil medforsikrede først være omfattet, når disse mødes med kortholder for at tilbringe rejsen sammen. Medforsikrede er dog dækket på udflugter fra rejsemålet af maksimum 48 timers varighed, selvom disse foretages uden forsikringstager.
CVR-nr. 10349818 Aarup.
2.0 Hvad dækker forsikringen?
Rejseulykke Afsnit 4
Sygdom/hjemtransport Afsnit 5
Sygeledsagelse Afsnit 6
Rejseafbrydelse (hjemkaldelse) Afsnit 7
Tilkaldelse Afsnit 8
Flyforsinkelse og -forbindelse Afsnit 9
Flybagageforsinkelse Afsnit 10
B93KTFSIK06Z
Version 010118
Selvrisikodækning på lejet bil, autocamper og båd Afsnit 11 Privat ansvar Afsnit 12
Retshjælp Afsnit 13
Sikkerhedsstillelse Afsnit 14
Overfald Afsnit 15
Afbestilling Afsnit 16
Erstatningsmedarbejder Afsnit 17
3.0 Xxxxxx rejser er omfattet af forsikringen?
3.1 Forsikringen dækker forretningsrejser, ferierejser og studierejser, samt kombinationsrejser af samme i hele verden, inkl. Danmark.
Ved rejser i EU/EØS lande, det vil sige EU-landene samt Norge, Island, Liechtenstein og Schweiz skal det blå EU Syge- sikringskort medbringes og benyttes.
3.2 Dækningen omfatter kun rejser af højest 60 dages varighed. For så vidt angår rejser i bopælslandet er det et krav, at sikrede har planlagt mindst én overnatning uden for bopælskommunen. Dækningen træder i kraft for den enkelte rejse, når sikrede forlader sin bopæl for at påbegynde rejsen og ophører ved hjemkomsten til bopælen. Transport mellem bopæl og arbejdsplads betragtes ikke som en rejse/forretningsrejse, selvom dette måtte indbefatte en eller flere overnatninger.
3.3 Såfremt rejsens varighed overstiger 60 dage på grund af en igangværende medicinsk behandling, forlænges dækning for sygdom og hjemtransport til sikrede kan udskrives eller hjemtransporteres.
3.4 Såfremt rejsens varighed overstiger 60 dage på grund af uforskyldt forlængelse af hjemrejsen, forlænges dækningen i op til 48 timer automatisk.
3.5 I tilfælde af forespørgsler vedrørende mulighed for udvidelse af dækningens varighed, henvises der til xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx.
3.6 Forsikringen dækker, uanset om rejsen er betalt med MasterCard.
4.0 Rejseulykke
Forsikringssum ved dødsfald 750.000 kr. pr. person. Forsikringssum ved invaliditet 750.000 kr. pr. person.
Forsikringssum ved dødsfald for personer under 18 år 20.000 kr. pr. person.
4.1 Dækning
Forsikringen dækker ved død eller medicinsk invaliditet samt tandskade som følge af et ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
4.2 Erstatning
4.2.1 Ret til dødsfaldserstatning foreligger, når et ulykkestilfælde har medført døden inden 1 år fra skadedatoen. Ved død udbetales 750.000 kr. Ved dødsfald for personer under 18 år udbetales 20.000 kr. Er der i anledning af samme ulykkestil- fælde udbetalt invaliditetserstatning, fratrækkes dette beløb dødsfaldsudbetalingen.
4.2.2 Når et ulykkestilfælde har medført en varig medicinsk invaliditet på mindst 5%, og tilstanden er stationær, udbetales invaliditetserstatning. Erstatningen udbetales senest 3 år fra skadedatoen. Er tilstanden på dette tidspunkt ikke stationær, fastsættes erstatningen på grundlag af tilstanden på dette tidspunkt, uagtet at tilstanden på et senere indtrådt stationært tidspunkt måtte føre til en højere eller lavere méngrad.
4.2.3 Forsikringssummen udgør 750.000 kr. ved fuldstændig invaliditet (100%). Erstatningen udgør den procentdel af for- sikringssummen, der svarer til den fastsatte invaliditetsgrad.
CVR-nr. 10349818 Aarup.
Invaliditetsgraden fastsættes i overensstemmelse med den méntabel, som Arbejdsskadestyrelsen benytter på skadestids- punktet. Hvis invaliditetsgraden ikke direkte kan fastsættes efter Arbejdsskadestyrelsens méntabel, fastsættes den tilska- dekomnes medicinske invaliditetsgrad efter tilsvarende principper, som er lagt til grund for méntabellen, på baggrund af den fysiske funktionshæmning.
I alle tilfælde fastsættes invaliditetsgraden på et rent medicinsk grundlag, uden hensyntagen til en eventuel nedsættelse af erhvervsevnen, den tilskadekomnes specielle erhverv, eller andre individuelle forhold. Tab af erhvervsevne dækkes ikke.
4.2.4 Invaliditetsgraden kan ikke overstige 100%.
4.2.5 En bestående invaliditet kan ikke medføre, at erstatningen fastsættes højere, end hvis en sådan invaliditet ikke havde været til stede.
B93KTFSIK06Z
Version 010118
4.2.6 Behandling af en akut, på rejsen opstået, tandskade som følge af et ulykkestilfælde dækkes med op til 10.000 kr. Tandbehandlingen skal påbegyndes i udlandet, men afsluttende behandling kan om nødvendigt foretages i bopælslandet.
4.2.7 I tilfælde af dødsfald sker udbetalingen til nærmeste pårørende. Ved nærmeste pårørende forstås sikredes ægtefælle, eller hvis sikrede ikke er gift, fast samlever med hvem sikrede har haft fælles bopæl i mindst 6 måneder. Hvis sikrede ikke har ægtefælle/samlever, sker udbetalingen til sikredes børn.
Hvis sikrede ikke har ægtefælle/samlever eller børn, er forsikringssummen ved dødsfald begrænset til 12.000 kr.
4.3 Undtagelser
Ulykkesforsikringen dækker ikke følgende:
* ulykkestilfælde, der skyldes sygdom eller udløsning af latente sygdomsanlæg, selv om sygdommen er opstået eller forværret ved et ulykkestilfælde.
* forværring af følgerne af ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældig tilstødende sygdom.
* følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et af forsikringen omfattet ulykkestilfælde.
* personskade, der er opstået gennem smitte af bakterier eller virus.
* tandbehandling, hvis sikrede ikke har fulgt normal tandpleje med regelmæssige eftersyn og behandlinger. Var tænder- nes eller protesens tilstand forringet inden ulykkestilfældet (f.eks. som følge af fyldninger, rodbehandling, slid, fæstetab, paradentose eller andre sygdomme), reduceres eller bortfalder erstatningen, svarende til forringelsens omfang, i forhold til velbevarede tænder eller proteser.
* tandskade opstået ved tygning eller bidning (spisning).
* enhver efterbehandling af tidligere tandskader betalt af Privatsikring.
* følger af ulykkestilfælde, der rammer sikrede som fører eller passager under kørsel på motorcykel eller scooter/knallert.
4.4 Anmeldelse af skade
Efter hjemkomst indsendes skadeanmeldelse til Privatsikring.
5.0 Sygdom og hjemtransport
Forsikringssum ubegrænset.
5.1 Dækning
Forsikringen dækker:
* behandling og/eller hjemtransport ved akut sygdom eller tilskadekomst, der er opstået under rejsen
* behandling af en akut forværret sygdom/tilskadekomst, hvis sikredes sygdom/tilskadekomst var i en stabil god fase in- den afrejse.
Forsikringen dækker nødvendige og rimelige udgifter til:
* hospitalsbehandling og -ophold, inkl. operationer og ambulancetransport til nærmeste behandlingssted
* lægebehandling og lægeordineret medicin, røntgenbilleder og øvrige hjælpemidler
* lægeordineret behandling af fysioterapeut eller kiropraktor med op til 5 behandlinger i udlandet for hver sikret person
* akut smertestillende behandling hos tandlæge
* hotel og forplejning, når ekstraordinært ophold er ordineret af læge
* indhentning af fastlagt rejserute eller hjemrejse som følge af, at den planlagte rejserute ikke kan gennemføres af læge- lige årsager, såfremt sikrede ikke er blevet hjemtransporteret
* lægeordineret hjemtransport eller lægeordineret transport til nærmeste egnede behandlingssted
* transport af sikrede, såfremt denne er afgået ved døden, herunder udgifter til lovbefalede foranstaltninger.
Endvidere dækkes udgifter til forlængelse af denne rejseforsikring, hvis ferierejsen pga. dækningsberettiget sygdom/tilska- dekomst strækker sig ud over dækningsperioden.
Eksisterede sygdom/tilskadekomst
Hvis sikrede har en eksisterende sygdom/tilskadekomst, skal sygdommen/tilskadekomsten have været i en stabil god fase i mindst 2 måneder inden afrejse.
Ved stabil god fase forstås
at tilstanden har været stationær uden nogen form for ændring, udvikling eller periodisk forværring, som har:
* krævet kontakt til læge (ud over regelmæssige kontrolbesøg)
* medført justering eller plan om ændring af behandling/medicinering
* medført plan om yderligere undersøgelser, behandling eller hospitalsindlæggelse.
Forhåndsgodkendelse
CVR-nr. 10349818 Aarup.
I tilfælde af eksisterende sygdom/tilskadekomst, kan sikrede ved henvendelse til SOS International før afrejsen, få en for- håndsgodkendelse af, hvorvidt der på trods af sygdommen/tilskadekomsten er dækning under dette punkt. En forhånds- godkendelse fra SOS International er bindende for Privatsikring.
Det er kun nødvendigt med en medicinsk forhåndsgodkendelse, hvis sikredes sygdom/tilskadekomst ikke er i en stabil god fase 2 måneder inden afrejse.
På xxx.xxx.xx kan du hurtigt og nemt teste dig selv for, om det er nødvendigt med en medicinsk forhåndsvurdering.
5.2 Erstatning
B93KTFSIK06Z
Version 010118
Det er en betingelse for erstatning, at al behandling og transport sker efter aftale med SOS International. Det er således SOS International, som afgør, hvornår og hvordan hjemtransport skal finde sted. Kontakt derfor altid SOS International inden nogen form for behandling eller transport påbegyndes.
5.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke udgifter:
* til behandling af en kronisk sygdom eller eksisterende lidelse, hvis der sker en forværring, som med rimelighed kunne forventes
* til kontrol, behandling eller medicin til at holde en kronisk sygdom eller en eksisterende lidelse stabil
* til behandling, kontrol eller medicinering af enhver form for psykiske lidelser
* som skyldes, at sikrede har standset behandlingen eller har fået afslag på behandling af en kronisk sygdom eller lidelse
* som vedrører et behandlingsbehov, sikrede kendte inden afrejse fra Danmark
* som skyldes, at sikrede er udeblevet fra et aftalt kontrolbesøg for en kronisk sygdom eller eksisterende lidelse
* til ikke lægeordineret medicin
* til behandling og ophold i udlandet, hvis SOS Internationals læge har besluttet, og den behandlende læge har godkendt, at behandlingen kan vente, til sikrede er kommet hjem til Danmark
* til fortsat behandling og indlæggelse på et hospital, hvis sikrede nægter at lade sig transportere hjem, selv om SOS In- ternationals læge har besluttet, at sikrede kan transporteres hjem, og den behandlende læge har godkendt transporten
* som skyldes, at sikrede ikke følger de anvisninger, som er givet af den behandlende læge og/eller af SOS Internationals læge
* til fødsel eller behandling af sygdom som følge af graviditet inden for 1 måned fra forventet fødselstidspunkt
* til provokeret abort, medmindre det ud fra en lægelig vurdering er nødvendigt for at redde sikredes liv eller førlighed
* til erstatning, udskiftning eller reparation af tandproteser, briller, kontaktlinser eller høreapparater
* til rekreation eller kurophold
* til behandling eller ophold efter hjemkomst til Danmark/bopælslandet
* til sygetransport som følge af sikredes frygt for smittefare
* til plastikkirurgiske eller kosmetiske operationer eller følger heraf, medmindre indgrebet er en følge af akut tilskade- komst, der kræver hospitalsbehandling på rejsen.
5.4 Anmeldelse af skade
I tilfælde af skade skal underretning straks ske til SOS International. Efter hjemkomst indsendes skadeanmeldelse til Pri- vatsikring sammen med dokumentation for ekstraudgifter, lægeerklæring fra den behandlende læge på rejsen samt øvrig information, som er relevant for behandling af skaden.
6.0 Sygeledsagelse
Forsikringssum ubegrænset.
Forsikringssum til opholdsudgifter op til 1.800 kr. pr. person pr. døgn.
6.1 Dækning
Forsikringen dækker dokumenterede ekstra rejseudgifter, som opstår ved sikredes lægedokumenterede akutte sygdom, alvorlige tilskadekomst eller død.
6.2 Erstatning
Forsikringen dækker:
* rimelige ekstraudgifter til hotelophold, forplejning og lokal transport med indtil 1.800 kr. pr. dag pr. sygeledsager
* hjemrejse sammen med den syge. Hvis hjemrejsen foregår sammen med den syge, dækkes udgifter til transport på samme klasse, ellers højest økonomiklasse
* udgifter til indhentning af den fastlagte rejserute, hvis der er mindst 7 dage tilbage af den oprindelige rejseperiode (maksimalt ordinært rutefly/økonomiklasse)
Erstatning for sygeledsagelse udbetales til den del af husstanden, jf. punkt 1.0, som er med på rejsen. Ved sygeledsagelse er børn under 21 år, som sikrede har med på rejsen, dog altid dækket.
6.3 Anmeldelse af skade
I tilfælde af skade skal underretning straks ske til SOS International, som afgør, om og hvordan sygeledsagelse kan foreta- ges.
Efter hjemkomst indsendes skadeanmeldelse til Privatsikring sammen med dokumentation for ekstraudgifter, lægeerklæring fra den behandlende læge på stedet samt øvrig information, som er relevant for behandling af skaden.
CVR-nr. 10349818 Aarup.
7.0 Rejseafbrydelse (hjemkaldelse)
Forsikringssum ubegrænset.
7.1 Dækning
Forsikringen dækker, hvis sikrede og ægtefælle/samlever hjemkaldes pga. akut dødsfald, hospitalsindlæggelse som følge af alvorligt ulykkestilfælde eller en pludselig og alvorlig opstået sygdom, der har ramt følgende personer:
* medlemmer af sikredes husstand
* sikredes børn, svigerbørn eller børnebørn
Version 010118
* sikredes forældre, forældres fastboende samlever, svigerforældre eller bedsteforældre
B93KTFSIK06Z
* sikredes søskende, svogre eller svigerinder.
Endvidere dækker forsikringen, hvis følgende hændelser opstår:
* væsentlig skade pga. brand, storm, oversvømmelse, eksplosion eller indbrud i sikredes private bolig eller egen virk- somhed efter udrejsen. Ved skade som følge af brand eller tyveri er det et krav, at politianmeldelse foreligger.
* bedrageriske handlinger i sikredes egen virksomhed begået af en medarbejder, såfremt politianmeldelse foreligger.
* overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i sikredes egen virksomhed.
7.2 Erstatning
Forsikringen dækker rimelige ekstraudgifter (maksimalt ordinært rutefly - økonomiklasse) til transport. Dækningen omfatter sikrede samt medrejsende, som er omfattet af denne dækning. Det er en betingelse for Privatsikrings erstatningspligt, at forsikringsbegivenheden er indtrådt efter sikredes afrejse.
Hvis rejsen genoptages, dækkes rimelige ekstra rejseudgifter til returrejse. Det forudsætter dog, at der er mindst 7 dage til- bage af rejseperioden. Rejseperioden er det antal dage, som den planlagte rejse skulle have varet ifølge indsendt doku- mentation.
Foregår rejsen i bil, kan andre transportmidler end bilen benyttes til hjemtransporten, hvis det er aftalt med selskabet. I et sådant tilfælde dækker forsikringen også udgifter til hjemtransport af bilen.
7.3 Anmeldelse af skade
I tilfælde af skade skal underretning straks ske til SOS International, som afgør, om og hvordan hjemrejse kan foretages.
Efter hjemkomst indsendes skadeanmeldelse til Privatsikring sammen med dokumentation for hjemkaldelsen samt for eks- tra rejseudgifter.
* ved hospitalsindlæggelse eller dødsfald indsendes kopi af lægejournal, der udførligt beskriver behandlingsforløbet samt evt. dødsattest.
* ved indbrud, brand eller bedrageriske handlinger indsendes en politirapport som dokumentation.
* ved væsentlig skade som følge af brand, storm, eksplosion eller oversvømmelse indsendes dokumentation for skaden og dennes omfang, f.eks. i form af rapport fra redningsselskab.
8.0 Tilkaldelse
Forsikringssum til opholdsudgifter op til 1.800 kr. pr. person pr. døgn - dog højest 27.000 kr. pr. skade. Rejseudgifter ubegrænset - dog højst økonomiklasse.
8.1 Dækning
Forsikringen dækker rimelige udgifter til rejse, ophold og rejseforsikring for højest to personer, der efter aftale med SOS International kaldes ud til sikrede på grund af dennes alvorlige akut opståede sygdom, alvorlige tilskadekomst eller død.
Det er en betingelse for Privatsikrings erstatningspligt at:
- hospitalsopholdet forventes at vare mindst 3 dage fra indlæggelsen
- sikrede ikke skal hjemtransporteres i forbindelse med sygdom eller tilskadekomst inden for 3 døgn.
8.2 Erstatning
Den samlede erstatning for opholdsudgifter inkl. forplejning er begrænset til højest 1.800 kr. pr. person pr. døgn og højest
27.000 kr. i alt pr. skadebegivenhed. Erstatningen for rejseudgifter kan ikke overstige prisen for en rejse med fly på økono- miklasse.
8.3 Anmeldelse af skade
I tilfælde af skade skal underretning straks ske til SOS International, som afgør, om og hvordan pårørende kan tilkaldes. Efter hjemkomst indsendes skadeanmeldelse sammen med dokumentation for rejseudgifter, ophold mv. til Privatsikring.
9.0 Flyforsinkelse og -forbindelse
Forsikringssum 6.000 kr. pr. person.
CVR-nr. 10349818 Aarup.
9.1 Dækning
Forsikringen dækker i følgende tilfælde:
* når det reserverede fly er forsinket i mere end 4 timer.
* når det reserverede fly er indstillet.
* når sikrede ufrivilligt ikke kommer med det reserverede fly på grund af overbooking eller for sent fremmøde pga. doku- menteret forsinkelse af tilslutningsfly, og intet alternativt fly kan tilbydes.
9.2 Erstatning
Forsikringen dækker nødvendige og rimelige udgifter til forplejning samt eventuelle overnatninger med op til 6.000 kr. pr. rejse pr. person. Endvidere erstattes nødvendige og rimelige udgifter til tøj og toiletartikler i forbindelse med overnatningen med maksimalt 500 kr. pr. rejse.
B93KTFSIK06Z
Version 010118
Udgifterne skal være betalt, hvor forsinkelsen har fundet sted, og refunderes mod forevisning af originale kvitteringer.
9.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke, hvis flyet er forsinket i bopælslandet. Denne undtagelse gælder dog ikke punkt tre i afsnit 9.1.
Der er heller ikke dækning, såfremt alternativt fly kan tilbydes med afgang senest 4 timer efter oprindeligt planlagt afgangs- tidspunkt.
9.4 Anmeldelse af skade
Efter hjemkomst indsendes skadeanmeldelse samt flybillet, oplysning om flynummer, afgangssted og destination, flysel- skabets rapport om forsinkelse samt originale kvitteringer til Privatsikring.
10.0 Flybagageforsinkelse
Forsikringssum 6.000 kr. pr. person.
10.1 Dækning
Forsikringen dækker, hvis sikredes indskrevne bagage forsinkes i minimum 4 timer på slutdestinationen i forhold til sikredes eget ankomsttidspunkt.
10.2 Erstatning
* forsikringen dækker rimelige og absolut nødvendige udgifter til beklædningsgenstande og toiletartikler med op til 6.000 kr.
* formålet med dækningen er ikke at erstatte de forsinkede genstande, men alene at give sikrede mulighed for gennem indkøb af rent tøj og toiletartikler at afhjælpe et akut behov, således at rejsens formål kan gennemføres uden større vanskeligheder. Når den forsinkede bagage atter dukker op, er sikrede stillet, som om skaden ikke var sket, og forsik- ringen dækker ikke genstande indkøbt til brug efter dette tidspunkt.
* forsikringen erstatter ud fra genstandens funktionsværdi. De indkøbte genstande er alene beregnet til brug i en be- grænset periode, indtil den forsinkede bagage er kommet frem. Dette forhold er naturligvis af betydning ved fastlæg- gelsen af, hvad der kan anses for "nødvendigt og absolut påkrævet".
* det er en forudsætning, at bagagen er indskrevet og taget i forvaring af et kommercielt flyselskab, og at sikrede rejser ifølge den planmæssige rute. Forsinkelsen skal dokumenteres af original PIR-rapport fra flyselskabet.
* alle indkøb skal dokumenteres i form af originale, specificerede kvitteringer og i videst muligt omfang foretages med kortet.
* i det omfang, der er ydet erstatning for de indkøbte effekter, har selskabet ret til at kræve disse udleveret.
10.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
* tab eller ekstraudgifter som følge af konfiskation eller beslaglæggelse foretaget af toldmyndighed, lufthavnsmyndighed eller anden offentlig myndighed
* krav om told, skat eller moms på genstande indkøbt på rejsen
* indkøb af flere beklædningsgenstande end hvad der med rimelighed kan anses for nødvendigt til brug i den periode, hvor bagagen er forsinket
* den værdi af de indkøbte effekter, der må antages at ligge ud over "nødvendigt og absolut påkrævet" ud fra genstandens funktionsværdi
* alle former for sportsudstyr, dog er sportsbeklædning dækket
* værktøj, rekvisitter og instrumenter
* IT-udstyr
* elektronisk udstyr samt foto- og videoudstyr, radio og TV-apparater samt tilbehør hertil
* cykler, barnevogne, klapvogne og lignende
* hvis bagagen på hjemrejsen er forsinket ved ankomst til slutdestinationen i henhold til rejseplanen, uanset om dette er i eller uden for bopælslandet
* indkøb foretaget efter bagagen er udleveret.
10.4 Anmeldelse af skade
Efter hjemkomst indsendes skadeanmeldelse samt flybillet, flyselskabets PIR-rapport om forsinkelsen og tidspunktet for bagagens udlevering til sikrede samt originale kvitteringer for afholdte udgifter til Privatsikring.
11.0 Selvrisikodækning på lejet bil, autocamper og båd
Forsikringssum 5.930 kr. pr. begivenhed.
11.1 Dækning
Forsikringen giver ret til betaling af selvrisiko, hvis sikrede i en lejet bil, autocamper eller båd kommer ud for et uheld, hvor udlejer pålægger sikrede at betale en selvrisiko.
Det er en betingelse for dækningen, at skaden ikke skyldes, at sikrede har handlet groft uagtsomt eller forsætligt. Se gene- relle undtagelser i sektion A, punkt 5.0.
B93KTFSIK06Z
Version 010118
12.0 Privatansvarsforsikring
CVR-nr. 10349818 Aarup.
Forsikringssum personskade 10.000.000 kr. Forsikringssum tingskade 2.000.000 kr.
12.1 Dækning
Forsikringen dækker det erstatningskrav, den sikrede som privatperson pådrager sig på rejsen ved beskadigelse af perso- ner og ting i henhold til gældende lov i det land, hvor skaden sker.
12.2 Erstatning Personskade 10.000.000 kr. Tingskade 2.000.000 kr. Hotelansvar 25.000 kr.
For hotelansvar dækkes skader på lejede feriebolig/hotel samt indbo heri.
De angivne beløb er de højeste, Privatsikring kan udbetale pr. år forsikringen er i kraft inkl. renter og omkostninger.
12.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke ansvar:
* som sikrede pådrager sig i forbindelse med udførelse af sit erhverv
* pådraget som følge af sikredes benyttelse af motorkøretøj
* for skade på ting som sikrede ejer, har til låns, opbevaring, afbenyttelse, befordring, bearbejdning eller behandling, har sat sig i besiddelse af eller har i varetægt af anden grund
* for skade forvoldt ved benyttelse af camping- eller påhængsvogn, søfartøj eller luftfartøj eller skade forvoldt af hunde eller heste
* for skade som følge af fortsæt.
13.0 Retshjælp
Forsikringssum 150.000 kr. pr. person.
13.1 Dækning
Forsikringen dækker sikredes udgift til juridisk bistand, herunder sagsomkostninger, såfremt sikrede som privatperson ved uagtsomhed og uden for aftaleforhold forvolder skade på tredjemand eller ufrivilligt overtræder lokal lov eller offentlige be- stemmelser og derved pådrager sig et civilretligt erstatningsansvar.
13.2 Erstatning
Privatsikring påtager sig at betale op til 150.000 kr. til juridisk bistand, herunder sagsomkostninger, såfremt sikrede i anled- ning af skader bliver sagsøgt på et civilretligt grundlag.
Herudover dækkes, hvis sikrede skal deltage i en civil- eller strafferetlig sag i udlandet, hvor afhøringen ikke kan finde sted i Danmark. Der dækkes nødvendige udgifter til hotel og transport (maksimalt fly/økonomiklasse). Det er en betingelse, at:
* sikrede er indkaldt til høringen som part eller vidne
* sikrede efter Privatsikrings skøn har en retslig interesse i at møde op
* udgifterne ikke erstattes fra anden side.
13.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke assistance ved skade forvoldt ved brug, besiddelse eller opbevaring af motorkøretøj.
14.0 Sikkerhedsstillelse
Forsikringssum 177.000 kr. pr. skadebegivenhed.
14.1 Dækning
Forsikringen dækker sikkerhedsstillelse/kaution for betaling af sikredes advokatomkostninger samt krav fra lokale myndig- heder til dækning af eventuelle erstatningskrav rejst mod sikrede, når disse krav er opstået under rejsen.
14.2 Erstatning
CVR-nr. 10349818 Aarup.
Sikkerhedsstillelsen betragtes som et rentefrit lån, som tilbagebetales til Privatsikring, når den frigives.
Bliver sikkerhedsstillelsen beslaglagt som følge af:
* sikredes manglende betaling af idømt bøde eller erstatning
* sikredes manglende fremmøde til retsmøde
* at sikrede på anden måde er ansvarlig for beslaglæggelsen
skal sikrede tilbagebetale sikkerhedsstillelsen til Privatsikring straks ved beslaglæggelsen.
14.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
Version 010118
* tvister i forbindelse med kontrakts-, erhvervs-, eller arbejdsforhold
B93KTFSIK06Z
* tvister mellem sikrede og rejsebureauet
* bøder eller personlige hæftelser.
Når Privatsikring har ydet dækning, overtager selskabet i enhver henseende sikredes eventuelle krav om frigivelse af sik- kerhedsstillelse eller eventuelle krav mod andre forsikringsselskaber om dækning af advokatomkostninger og/eller erstat- ninger.
15.0 Overfald
Forsikringssum 250.000 kr. pr. person.
15.1 Dækning
Forsikringen dækker personskade, hvis en forsikret person bliver udsat for et overfald. Det er en betingelse herfor, at over- faldet anmeldes til politiet.
15.2 Erstatning
Forsikringen dækker med indtil 250.000 kr. pr. person. Erstatningen udregnes efter det beløb en ansvarlig skadevolder efter dansk retspraksis skulle betale i erstatning ved en tilsvarende skade.
15.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke skader, der:
* forvoldes af en rejseledsager
* tilføjes sikrede, fordi denne uden rimelig grund har udsat sig for skaden
* står i forbindelse med sikredes deltagelse i en strafbar handling.
Forsikringen dækker ikke krav med tilknytning til skaden, som er fremsat af kommune eller anden offentlig myndighed.
15.4 Anmeldelse af skade
Efter hjemkomst indsendes skadeanmeldelse til Privatsikring sammen med politirapport. Sikrede må sandsynliggøre, at skaden er dækningsberettiget, f.eks. i form af vidneudsagn, skadestuerapport eller lignende.
16.0 Afbestillingsdækning
Forsikringssum maksimalt 10.000 kr. pr. person og maksimalt 50.000 kr. pr. skade.
I tilfælde af forespørgsler vedrørende mulighed for forhøjelse af summer, henvises der til xxx.xxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx.
16.1 Dækning
Forsikringen dækker fra den dato, hvor rejsen/depositum betales og indtil det tidspunkt, hvor rejsen påbegyndes fra bo- pælslandet.
16.1.1 Forsikringen dækker, hvis rejsen ikke kan gennemføres fordi sikrede:
* bliver indlagt på hospitalet pga. en akut alvorlig sygdom eller alvorlig tilskadekomst
* er død
* bliver akut alvorligt syg eller kommer alvorligt til skade, og en læge vurderer, at rejsen vil forværre sygdommen eller til- skadekomsten væsentligt eller i øvrigt skade helbredet
* af medicinske årsager ikke kan modtage en vaccination, som pludselig påkræves ved rejse til feriemålet. Det er en be- tingelse, at kravet bliver stillet, efter at rejsen/depositum er betalt.
16.1.2 Forsikringen dækker også afbestilling som følge af, at sikredes ægtefælle/samlever, børn, svigerbørn, børnebørn, forældre, forældres fastboende samlever, svigerforældre, bedsteforældre, søskende, svogre eller svigerinder:
* bliver indlagt på hospitalet pga. en akut alvorlig sygdom eller alvorlig tilskadekomst
* pludselig dør.
16.1.3 Desuden dækker forsikringen, hvis sikrede ikke kan rejse i følgende tilfælde:
* Brand, indbrud, storm, oversvømmelse eller eksplosion med større skade til følge i sikredes private bolig eller egen virksomhed umiddelbart inden afrejse. Der skal foreligge anmeldelse til politi eller redningsselskab.
CVR-nr. 10349818 Aarup.
* Bedrageriske handlinger i sikredes egen virksomhed begået af medarbejder eller anden person med driftsmæssig til- knytning til virksomheden umiddelbart inden afrejse. Der skal foreligge politianmeldelse.
* Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i sikredes egen virksomhed umiddelbart inden afrejse.
* Ufrivillig afskedigelse af den sikrede i forbindelse med hel eller delvis lukning af en virksomhed, hvor den sikrede har været fastansat med mindst 20 timers ugentligt arbejde i mindst 1 år.
* Det danske Udenrigsministerium fraråder al indrejse til destinationen som følge af krig, naturkatastrofe eller lign. Det er en betingelse for erstatning, at beslutning om afbestilling først træffes umiddelbart inden afrejse.
Eksisterede sygdom/tilskadekomst
B93KTFSIK06Z
Version 010118
Hvis sikrede har en eksisterende sygdom/tilskadekomst, skal sygdommen/tilskadekomsten have været i en stabil god fase i mindst 2 måneder inden bestilling af rejsen.
Ved stabil god fase forstås
at tilstanden har været stationær uden nogen form for ændring, udvikling eller periodisk forværring, som har:
* krævet kontakt til læge (ud over regelmæssige kontrolbesøg)
* medført justering eller plan om ændring af behandling/medicinering
* medført plan om yderligere undersøgelser, behandling eller hospitalsindlæggelse
Forhåndsgodkendelse
I tilfælde af eksisterende sygdom/tilskadekomst, kan sikrede ved henvendelse til SOS International før bestilling af rejsen, få en forhåndsgodkendelse af, hvorvidt der på trods af sygdommen/tilskadekomsten er dækning under dette punkt. En for- håndsgodkendelse fra SOS International er bindende for Privatsikring.
Det er kun nødvendigt med en medicinsk forhåndsgodkendelse, hvis sikredes sygdoms/tilskadekomst ikke er i en stabil god fase 2 måneder inden bestilling af rejsen.
På xxx.xxx.xx kan du hurtigt og nemt teste dig selv for, om det er nødvendigt med en medicinsk forhåndsvurdering.
16.2 Erstatning
Forsikringen dækker det beløb, som rejsearrangøren kan kræve betalt for at afbestille rejsen, samt allerede afholdte udgifter til depositum, transport, leje af feriebolig mv.
Er årsagen til afbestilling af rejsen ikke åbenlys ud fra den indsendte dokumentation, vil Privatsikring på baggrund af de fo- religgende oplysninger vurdere, om forsikringen dækker.
16.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
* hvis rejsen/depositum er betalt inden denne forsikring trådte i kraft
* hvis afbestilling til rejsearrangøren ikke er sket omgående, efter en af dækningen omfattet begivenhed er indtruffet
* hvis årsagen til afbestilling var til stede, da rejsen blev bestilt eller ved betaling af depositum
* såfremt sygdommen/tilskadekomsten eller øvrige årsager til afbestillingen, årsager til afbestilling, der var til stede, da rejsen/depositummet blev betalt
* tabt ferieformål. Det vil sige, hvis sikrede rammes af en pludselig opstået fysisk sygdom eller skade, som gør dig ude af stand til at gennemføre den på rejsen planlagte hovedaktivitet. Det kan f.eks. være mellemørebetændelse før en dykkerferie eller brækket finger før golfferie.
* udgifter som bliver tilbagebetalt af rejsearrangøren
* udgifter til lægeerklæring og anden dokumentation
* udgifter sikrede har betalt for personer, som ikke er omfattet af forsikringen. Det gælder også, selv om sikrede har betalt deres del af rejsen
* fødsel eller følger af graviditet inden for 1 måned fra forventet fødselstidspunkt
* graviditetsgener generelt
* hvis sikrede har afslået lægelig behandling af sygdom/tilskadekomst, eller hvis lægelig behandling er opgivet
* hvis sikredes sygdom/tilskadekomst ikke var i en stabil god fase de sidste 2 måneder, før rejsen/depositum blev betalt.
Ved stabil god fase forstås, at tilstanden har været stationær uden nogen form for ændring, udvikling eller periodisk forværring, som har:
* krævet kontakt til læge
* medført ændring eller plan om ændring af behandling/medicinering
* medført plan om yderligere undersøgelser, behandling eller hospitalsindlæggelse.
16.4 Anmeldelse af skade
I tilfælde af skade indsendes følgende dokumentation til Privatsikring:
* Rejsearrangørens skriftlige dokumenterede krav, vedlagt vilkårene for købet af rejsen.
* Dokumentation for afholdte udgifter til transport, leje af feriebolig, planlagte aktiviteter mv. samt dokumentation for, at disse udgifter ikke kan refunderes.
* Ubenyttede flybilletter, busbilletter eller lignende.
* Lægeerklæring og kopi af lægejournal, der udførligt beskriver behandlingsforløbet samt evt. dødattest - kun ved akut sygdom, tilskadekomst eller dødsfald.
* Kopi af politianmeldelse - kun ved indbrud, xxxxx eller bedrageriske handlinger.
CVR-nr. 10349818 Aarup.
* Kopi af rapport fra redningsselskab - kun ved væsentlig skade som følge af brand, storm, oversvømmelse eller eksplo- sion.
Udgifter til lægeerklæring og anden dokumentation afholdes for egen regning af sikrede.
17.0 Erstatningsmedarbejder
Forsikringssum 50.000 kr. - 1 person.
17.1 Dækning
B93KTFSIK06Z
Version 010118
Forsikringen dækker nødvendige og rimelige ekstraudgifter til rejse, hotel og forplejning, som sikredes firma påføres ved udsendelse af en ny medarbejder, når den oprindeligt udsendte medarbejder er afgået ved døden eller er ramt af akut al- vorlig sygdom/tilskadekomst, der kræver indlæggelse på et hospital af mindst 5 dages varighed eller skal transporteres hjem. Hospitalsindlæggelsen og hjemtransporten skal være ordineret af en læge og aftalt med SOS.
17.2 Erstatning
Forsikringen dækker op til 50.000 kr. dokumenterede rejseudgifter ifølge originale kvitteringer, dog maksimalt udgifter til ordinært rutefly. Hotelophold og forplejning dækkes med 1.800 kr. pr. dag.
17.3 Undtagelser
CVR-nr. 10349818 Aarup.
B93KTFSIK06Z
Version 010118
Forsikringen dækker ikke ved sygdom/tilskadekomst som i henhold til sektion B afsnit 5.3 ikke er eller ville være dækket af forsikringen.