Kæledyrsforsikring til kat
Kæledyrsforsikring til kat
Betingelser · nr. 33-2 · oktober 2021
Aftalegrundlag
Grundlaget for forsikringsaftalen er dansk lov, herunder lov om forsikringsaftaler og lov om finansiel virksomhed. Disse forsikringsbetingelser og din police udgør vilkårene for den aftale, der gælder mellem dig og GF Forsikring.
Indhold
Kæledyrsforsikring til kat i GF Forsikring kan omfatte:
• Sygeforsikring
• Livsforsikring
Det fremgår af din police, hvad din forsikring omfatter.
Ordforklaring
Ord, der i betingelserne er markeret med *, er nærmere beskrevet i ordforklaringen. Ordforklaringen findes bagerst i betingelserne.
Fortrydelsesret
Efter forsikringsaftalelovens § 34i har forsikringstager* fortrydelsesret. Hvis forsikringen er nytegnet eller udvides den med tilvalg, gælder der særlige regler om fortrydelse. Oplysninger om fortrydelsesret fremgår af policen.
Indholdsfortegnelse
Hvad skal du selv sørge for
1. Har GF Forsikring de rigtige oplysninger 4
2. Særligt for syge- og livsforsikring 4
Generelle betingelser
Sygeforsikring
6. Hvad dækker sygeforsikringen 5
7. Hvad dækker sygeforsikringen ikke 6
8. Forsikringssum, selvrisiko og behandlingsperiode 7
9. Hvornår ophører sygeforsikringen 7
Livsforsikring
10. Hvad dækker livsforsikringen 7
11. Hvad dækker livsforsikringen ikke 7
12. Forsikringssum og selvrisiko 7
13. Hvornår ophører livsforsikringen 8
Fællesbetingelser
15. Forsikring i andet selskab 8
16. Naturkatastrofer, krig og atomskader m.v 8
17. Betaling, afgifter og gebyrer 8
19. Ændring af betingelser og pris m.v 9
20. Hvad skal GF Forsikring have besked om 9
21. Forsikringens varighed og opsigelse 10
Medlemskab
Ordforklaring
Forklarer de ord i betingelserne, der er markeret med *. 12
Hvad skal du selv sørge for
1. Har GF Forsikring de rigtige oplysninger
Det er vigtigt, at GF Forsikring har de rigtige oplysninger om dig og din kat. Oplysningerne fremgår af policen.
Det kan have betydning for erstatningen, hvis de oplysninger vi har om dig og din kat, ikke er korrekte.
2. Særligt for syge- og livsforsikring
Når du købt sygeforsikring eller livsforsikring, skal du være opmærksom på, at der er visse ting du skal sørge for.
Du skal fx selv sørge for at:
• Din kat bliver vaccineret og revaccineret mod kattesyge og katteinfluenza i overensstemmelse med den gældende vaccinationsanbefaling fra Lægemiddelstyrelsen for den pågældende vaccine.
• Din kat bliver rettidig tilset af en dyrlæge, og holdt under behandling hvis den er syg eller kommet ud for en ulykke*.
• Forebygge eventuelle smitsomme sygdomme, der måtte true katten.
Generelle betingelser
3.1 Forsikringen omfatter forsikringstagerens* kat eller katte, som er nævnt i policen.
3.1.1 Katten skal være sund og rask, minimum 8 uger og ikke ældre end 4 år, for at sygeforsikring og livsforsikring kan købes.
3.1.2 Katten skal være vaccineret og revaccineret mod kattesyge og katteinfluenza i overensstemmelse med det anbefalede vaccinationsprogram fra Lægemiddelstyrelsen for den pågældende vaccine.
3.1.3 Katten skal være ID-mærket, enten via chip eller en øretatovering.
4.1 Forsikringen dækker i Danmark (dog ikke Grønland og Færøerne).
4.2 Endvidere dækker forsikringen ved rejser og midlertidigt ophold i Europa i op til 3 måneder fra afrejsetidspunktet.
Sygeforsikring
Gælder kun, hvis det fremgår af policen.
5.1 Der er ikke dækning for sygdomme, der opstår, eller er symptomgivende, i de første 30 dage, efter forsikringen er trådt i kraft.
5.2 Ved overtagelse af sygeforsikring fra andet forsikringsselskab bortfalder karenstiden på 30 dage. Der gælder altid en karenstid ved allergi, hårsækmider og anden overfølsomhed.
5.3 Hvis katten får ny ejer, og denne ønsker at fortsætte forsikringen bortfalder karenstiden på 30 dage. Det forudsætter dog, at GF Forsikring kan tilbyde forsikring til ny ejer og at eksisterende klausuler fra kattens nuværende police eventuelt overføres.
6. Hvad dækker sygeforsikringen
Sygeforsikringen dækker udgifter, hvis katten bliver syg eller kommer ud for en ulykke*. Det er et krav, at alle behandlinger og undersøgelser er medicinsk begrundede samt udføres af veterinærfagligt personale.
6.1 Sygeforsikringen dækker udgifter til:
6.1.1 Nødvendig undersøgelse, herunder laboratorieundersøgelser, behandling og operation af katten:
• Hos dyrlæge.
• På dyreklinik.
• På dyrehospital.
6.1.2 Nødvendigt ophold på dyrehospital eller –klinik.
6.1.3 Medicin, forbindingsmateriale, narkose og andet relevant materiale som dyrlægen giver katten i forbindelse med konsultation eller indlæggelse på dyrehospital eller –klinik.
6.1.4 Aften- og helligdagskonsultation, hvis der er tale om sygdom eller ulykke*, der kræver øjeblikkelig behandling.
6.1.5 Diagnostiske undersøgelser herunder røntgenfotografering, kontrastundersøgelse, elektrokardiografi* og endoskopi*.
CT- og MR-scanning er maksimalt dækket to gange, og kun efter forudgående aftale med GF Forsikring.
6.1.6 Behandling af kæbe, tænder og tandkød i forbindelse med ulykke*.
Dækkes ikke, hvis det er som følge af en sygdom eller lidelse.
6.1.7 Neutralisering*, hvis det er i forbindelse med diabetes eller behandling af en livstruende sygdom i kattens underliv eller kønsorganer.
6.1.8 Dyrlægeordineret genoptræning, massage, svømmetræning, fysioterapi og kiropraktik, hvis det er som følge af en sygdom eller en ulykke*, der er omfattet af forsikringen. Der dækkes udgifter i op til 4 måneder fra dyrlægens ordinering, dog maksimalt 4.391 kr. (basisår* 2021) af den maksimale forsikringssum pr. forsikringsår*.
6.1.9 Behandling af sygdomme som katten kan vaccineres imod, hvis katten er blevet vaccineret og revaccineret for den pågældende sygdom i overensstemmelse med den gældende vaccinationsanbefaling fra Lægemiddelstyrelsen for den pågældende vaccine.
6.1.10 Operation af korsbånd.
Maksimalt en gang pr. knæ, og kun hvis katten ikke tidligere er blevet opereret for en korsbåndslidelse i det pågældende knæ.
Følgende race og blandinger hvor racen indgår, er ikke dækket:
• Scottish Fold.
6.1.11 Behandling af sygdom og lidelse i led, ledbånd, sener og knogler.
Følgende race og blandinger hvor racen indgår, er ikke dækket:
• Scottish Fold.
6.1.12 Kejsersnit og fødselskomplikationer dækkes højst en gang, hvis
• katten ikke har fået foretaget et kejsersnit før, og
• xxxxxxx eller killingernes liv har været i fare.
Følgende racer og blandinger hvor racerne indgår, er ikke dækket:
• Exotic.
• Perser.
6.1.13 Anvendte allergener til hyposensibilisering*.
Maksimalt en gang i kattens levetid, og behandlingen skal være afsluttet indenfor 12 måneder.
6.1.14 Behandling af øjenlidelserne distichiasis*, trichiasis*, ektropion* og entropion*.
Dækkes kun for katte over 2 år.
6.1.15 Behandling af forsnævrede næsebor eller luftveje.
Følgende racer og blandinger hvor racerne indgår, er ikke dækket:
• Exotic.
• Perser.
6.1.16 Behandling af sygdom i tårekanalerne.
Følgende racer og blandinger hvor racerne indgår, er ikke dækket:
• Exotic.
• Perser.
6.1.17 Aflivning og standardkremering, hvis det er som følge af en skade, som er omfattet af sygeforsikringen.
7. Hvad dækker sygeforsikringen ikke
7.1 Sygeforsikringen dækker ikke udgifter til:
7.1.1 Behandling af sygdomme eller ulykker*, der er opstået, eller har været symptomgivende, før forsikringen er trådt i kraft.
7.1.2 Behandling af sygdomme eller lidelser, som er medfødte eller arveligt betingede, fx navlebrok og kryptorchisme.
7.1.3 Følgeskader, der er direkte relateret til tidligere behandlede skader.
7.1.4 Behandling, undersøgelse eller operation pga. komplikationer, der er opstået som følge af en behandling, der ikke er omfattet af sygeforsikringen.
7.1.5 Ordineret eller udleveret medicin, samt alle andre produkter dyrlægen ordinerer.
7.1.6 Vitamin- og mineralbehandling samt kosttilskud.
7.1.7 Forebyggende undersøgelser.
7.1.8 Alternativ behandling, akupunktur og laserbehandling.
7.1.9 Medicinske bade og anden behandling mod orm og andre parasitter.
7.1.10 Undersøgelse, behandling og operation for dysplasi* og heraf afledte lidelser.
7.1.11 Behandling af fysiske og psykiske udviklingsforstyrrelser samt adfærdsproblemer.
7.1.12 Kemoterapi og strålebehandling.
7.1.13 Undersøgelse og behandling for hormonelle forstyrrelser, diegivning, falsk drægtighed og andre fertilitetsproblemer.
7.1.14 Plastikkosmetiske indgreb af nogen art.
7.1.15 Hjælpemidler, proteser og amputation.
7.1.16 Transport i forbindelse med konsultation og indlæggelse.
7.1.17 Xxxxxxx, sundhedseftersyn og undersøgelser med henblik på attestudstedelser.
7.1.18 Organtransplantation.
7.1.19 Behandling af forlænget blød gane.
7.1.20 Behandling af sygdom eller ulykke* som følge af en forsætlig eller grov uagtsom handling fra sikredes* side eller ved enhver form for uforsvarlig behandling af katten, fx mishandling, vanrøgt, underernæring, fejlagtig eller manglende fodring, pasning og pleje, hvis det er i strid med dyreværnsloven.
7.1.21 Behandling af sygdom eller ulykke* opstået i forsikringstiden, der anmeldes senere end 6 måneder efter sygeforsikringens ophør.
8. Forsikringssum, selvrisiko og behandlingsperiode
8.1 En behandlingsperiode er op til 120 dage, beregnet fra den første dyrlægekonsultation.
8.2 Ved sygdom eller ulykke* dækkes maksimalt udgifter for 27.446 kr. (basisår* 2021) pr. forsikringsår*.
8.3 For sygeforsikringen gælder der en selvrisiko på 1.427 kr. (basisår* 2021) pr. behandlingsperiode for hver diagnose. Hvis en behandlingsperiode strækker sig udover 120 dage, påbegyndes en ny behandlingsperiode, hvorefter der opkræves en selvrisiko igen.
9. Hvornår ophører sygeforsikringen
9.1 Sygeforsikringen dækker hele kattens levetid.
Livsforsikring
Gælder kun, hvis det fremgår af policen.
Det er en forudsætning, at der er købt sygeforsikring.
10. Hvad dækker livsforsikringen
10.1 Livsforsikringssummen udbetales, hvis katten dør eller aflives, som en direkte følge af en sygdom eller ulykke*, som er omfattet af sygeforsikringen.
10.2 Forsikringen dækker også udgifter til aflivning og standardkremering. Denne udgift dækkes udover livsforsikringssummen.
11. Hvad dækker livsforsikringen ikke
11.1 Tyveri eller bortkomst af katten.
12. Forsikringssum og selvrisiko
12.1 Livsforsikringen dækker udgiften til en killing af samme race, dog aldrig højere end forsikringssummen. Forsikringssummen fremgår af policen. Fra og med katten er fyldt 9 år nedsættes forsikringssummen med 20 % om året. Forsikringssummen kan højst nedsættes med 60 %.
12.1.1 Dør katten som en direkte følge af en påkørsel dækkes 50 % af udgiften, jf. punkt 12.1.
12.2 Der gælder ingen selvrisiko for livsforsikringen.
13. Hvornår ophører livsforsikringen
13.1 Livsforsikringen ophører automatisk ved førstkommende hovedforfald* efter katten er fyldt 13 år.
Fællesbetingelser
14.1 Sygeforsikring
14.1.1 Enhver skade skal straks anmeldes til GF Forsikring. Det er din pligt at få behandlet katten hurtigst mulig. Af dyrlægeregningen skal der fremgå kattens identitet (tatoverings- eller chipnummer, race, navn, køn og alder), behandlingsdato, behandlingsform og diagnose.
14.2 Livsforsikring
14.2.1 Ved kattens død som følge af en sygdom eller ulykke*, omfattet af livsforsikringen, skal GF Forsikring kontaktes hurtigst mulig. GF Forsikring vil oplyse om, hvilken slags dokumentation der er nødvendig for, at livsforsikringssummen kan blive udbetalt.
14.2.2 GF Forsikring har ret til at kræve katten obduceret, og vil i sådan en situation betale for obduktionen.
15. Forsikring i andet selskab
15.1 Er der købt forsikring mod samme risiko i et andet selskab, og har dette selskab taget forbehold om, at dækningen falder bort eller indskrænkes, hvis forsikring også er købt i andet selskab, gælder samme forbehold også denne forsikring. Det betyder, at erstatningen udbetales forholdsmæssigt* af selskaberne.
16. Naturkatastrofer, krig og atomskader m.v.
16.1 Forsikringen dækker ikke skade, der direkte eller indirekte er en følge af:
16.1.1 Jordskælv, vulkanudbrud eller andre naturkatastrofer.
16.1.2 Krig, krigslignende forhold, neutralitetskrænkelser, borgerkrig, oprør eller borgerlige uroligheder.
Forsikringen dækker dog i indtil en måned fra konfliktens udbrud, hvis forhold af den nævnte karakter indtræffer i et land, hvori den sikrede* opholder sig med sin kat på rejse uden for Danmark. Det forudsættes, at sikrede ikke:
• Rejser ind i et land, der befinder sig i en af de nævnte situationer.
• Selv deltager i handlingerne.
16.1.3 Udløsning af atomenergi eller radioaktive kræfter.
17. Betaling, afgifter og gebyrer
17.1 Forsikringen opkræves på indbetalingskort eller via BetalingsService/Nets.
17.2 Opkrævningen sendes til den oplyste betalingsadresse. Ændres betalingsadressen skal GF Forsikring straks have besked.
17.3 Betaling for forsikringen opkræves i henhold til den betalingsfrist, der er anført på opkrævningen. Sammen med betalingen opkræves afgifter fx skadesforsikringsafgift til staten samt et opkrævnings- og administrationsgebyr.
I forbindelse med en skade, hvor der opkræves selvrisiko, beregnes et opkrævnings- og administrationsgebyr.
De til enhver tid gældende gebyrer, afgifter m.m. kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx Beløbene kan desuden oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
17.4 Betales forsikringen ikke til tiden, udsendes et rykkerbrev. Forsikringstageren* er forpligtet til at betale opkrævnings- og administrationsgebyr for rykkerbrevet.
17.5 Betales opkrævningen for forsikringen stadig ikke, ophører forsikringen.
17.6 Er forsikringen ophørt på grund af manglende betaling, kan genetablering af forsikringen kun ske efter aftale med GF Forsikring, og først når det skyldige beløb er betalt.
18.1 Indeksreguleringen sker i overensstemmelse med den årlige udvikling i lønindeks for den private sektor offentliggjort af Danmarks Statistik. Beregningsgrundlaget er indekset for januar kvartal året før.
18.1.1 Ophører udgivelsen af dette indeks, eller ændres grundlaget for dets udregning, er GF Forsikring berettiget til at benytte lignende indeks fra Danmarks Statistik.
18.2 Prisen for forsikringen indeksreguleres en gang om året på forsikringens første hovedforfaldsdato*, med den procent, som indekset er steget eller faldet med.
18.3 Forsikringssummer, selvrisici og andre beløbsangivelser, der er nævnt i policen eller betingelserne bliver indeksreguleret en gang om året den 1. januar, hvis der umiddelbart efter beløbet står et basisår angivet.
19. Ændring af betingelser og pris m.v.
19.1 GF Forsikring kan meddele ændringer i betingelser og pris til forsikringens hovedforfald*.
19.2 Væsentlige ændringer
19.2.1 Hvis GF Forsikring foretager væsentlige ændringer i betingelser eller af prisen, varsles ændringerne med én måneds varsel til forsikringens hovedforfald*.
Forsikringen fortsætter med de ændrede betingelser og/eller pris, når forsikringstageren* betaler for en ny forsikringsperiode.
Ønsker forsikringstageren ikke at acceptere de varslede ændringer, har forsikringstageren i disse tilfælde ret til at lade forsikringen udgå til hovedforfald. GF Forsikring skal i så fald have skriftlig besked inden ophørsdagen.
19.3 Øvrige ændringer
19.3.1 Indeksregulering betragtes ikke som en ændring af forsikringen.
20. Hvad skal GF Forsikring have besked om
20.1 GF Forsikring skal have besked hvis:
• Forsikringstager* skifter adresse.
• Katten får ny ejer.
20.2 Efter GF Forsikring har modtaget besked, tages der stilling til, om og på hvilke betingelser forsikringen kan fortsætte.
20.3 Hvis GF Forsikring ikke får besked om ændringer i henhold til punkt 20.1, kan retten til erstatning bortfalde helt eller delvist i medfør af forsikringsaftalelovens regler herom.
21. Forsikringens varighed og opsigelse
21.1 Forsikringen gælder for ét år ad gangen. Forsikringen fortsætter, hvis ikke forsikringstager* eller GF Forsikring skriftligt opsiger forsikringen med mindst 1 måneds varsel til hovedforfaldsdagen*. Hovedforfaldsdagen er anført på policen.
Forsikringstageren har en særlig mulighed for at opsige forsikringen med 30 dages varsel til den første i en måned.
Benyttes denne mulighed, kan GF Forsikring opkræve gebyr. Gebyret kan ses på xxx.xxxxxxxxxxxx.xx og kan oplyses ved henvendelse til GF Forsikring.
21.2 Efter enhver anmeldt skade og indtil 14 dage efter skadens afvisning eller behandling, er såvel forsikringstageren* som GF Forsikring, berettiget til skriftligt at opsige forsikringen med 14 dages varsel.
21.3 Hvis katten dør eller får ny ejer, skal GF Forsikring have besked, hvorefter forsikringen ophører.
21.4 GF Forsikring kan opsige forsikringen og/eller kræve skærpede betingelser for fortsættelse med 14 dages varsel til enhver tid, hvis forsikringstagers medlemskab af forsikringsklubben ophører.
22.1 Er der opstået uenighed mellem forsikringstager* og GF Forsikring om forsikringsforholdet, skal sikrede* i første omgang rette henvendelse til den sagsbehandler eller den afdeling, der har behandlet sagen. Nærmere oplysninger herom kan ses på GF Forsikrings hjemmeside xxx.xxxxxxxxxxxx.xx
Hvis forsikringstager eller sikrede ikke er tilfreds med resultatet, kan der klages til kvalitetsafdelingen, som varetager funktionen som klageansvarlig, med henblik på at få revurderet sagen.
22.2 Kvalitetsafdeling/klageansvarlig
GF Forsikring a/s
Att. Kvalitetsafdelingen Xxxxxxxxxxx 00
5210 Odense NV
E-mail: xxxxxxxxxxxxxxxxx@xxxxxxxxxxxx.xx
Fører en fornyet skriftlig henvendelse til GF Forsikring ikke til et tilfredsstillende resultat, kan der klages til Ankenævnet for Forsikring.
22.3 Ankenævnet for Forsikring
Ankenævnet for Forsikring behandler alene klagesager vedrørende privatlivets forsikringsforhold.
Ankenævnet for Forsikring Xxxxx Xxxxxxxxx Gade 2, 1. sal,
1572 København V
Telefon 00 00 00 00 – kl. 10-13. xxx.xxxxxxxxxxxxxx.xx
Ankenævnet for Forsikring opkræver et gebyr, der tilbagebetales, hvis Ankenævnet for Forsikring giver helt eller delvist medhold i klagen.
Klage til Ankenævnet har ikke opsættende virkning for eventuel betaling af fx selvrisiko og/eller ændret pris for forsikringen.
Hvis uenighed om forsikringsaftalen indbringes for retten afgøres denne efter dansk ret ved danske domstole og efter retsplejelovens regler om værneting.
Medlemskab
For at købe og opretholde en forsikring i GF Forsikring kræves medlemskab af en forsikringsklub. Endvidere kræves det, at forpligtelserne over for klubben er overholdt. Læs mere om medlemskabet på xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx
Ordforklaring
Forklarer de ord i betingelserne, der er markeret med *. Basisår
Er det år, hvor det pågældende beløb senest er blevet ajourført i forsikringsbetingelserne.
Distichiasis
Er en øjenlågslidelse, hvor katten har overtallige og fejlplacerede øjenhår.
Dysplasi
Er en ledlidelse, hvor leddet bliver ustabilt.
Ektropion
Er en øjenlågslidelse, hvor kattens nederste øjenlåg krænger udad.
Elektrokardiografi
Er en måde at måle hjertets elektriske aktivitet vha. elektroder.
Endoskopi
Er en kikkertundersøgelse.
Entropion
Er en øjenlågslidelse, hvor kattens øjenlåg krænger indad.
Forholdsmæssigt
Erstatningen opgøres forholdsmæssigt – eller pro rata – i de skadesituationer, hvor det konstateres, at der på grund af ændringer i forsikringsforholdet er betalt for lav en pris.
I tilfælde af skade vil erstatningen blive fastsat under hensyn til forholdet mellem den betalte pris og den pris, der skulle være betalt. Hvis GF Forsikrings hæftelser er på 300.000 kr. og den årlige pris for forsikringen er på 3.000 kr., men hvis de korrekte oplysninger om forsikringsforholdet forelå, ville GF Forsikring i stedet have forlangt 4.000 kr. for forsikringen. Da nedsættes forsikringssummen forholdsmæssigt efter forholdet 3:4 svarende til 225.000 kr. modsat 300.000 kr., og erstatningen ligeledes.
Forsikringstager
Er den, der har indgået aftalen med GF Forsikring, og som er anført i policen.
Forsikringsår
Er den årlige dækningsperiode fra forsikringens hovedforfald til det næste hovedforfald.
Hovedforfald
Den dag, hvor forsikringen bliver fornyet for det næste år, kaldes for forsikringens hovedforfald.
Hyposensibilisering
Er en behandling mod allergi, hvor katten over en periode får indsprøjtninger med det den ikke kan tåle, for dermed at forsøge at ændre kattens immunforsvar.
Neutralisering
Er en fællesbetegnelse for sterilisation af hunkatte og kastration af hankatte.
Sikrede
Er den, der har ret til erstatningen. Den sikrede er ofte identisk med forsikringstageren.
Trichiasis
Er en øjenlågslidelse, hvor katten har fejlplacerede øjenhår.
Ulykke
En ulykke defineres som en pludselig hændelse, der forårsager påviselig fysisk skade på kattens legeme.