Grundejerforeningsaftale, 2016 04-03-2016
Grundejerforeningsaftale, 2016 04-03-2016
Aftale om levering af tv, internet og telefoni
Denne aftale om levering af tv, internet og telefoni er indgået mellem på den ene side: EnergiMidt Fiberbredbånd A/S
CVR-nr. 36423544
Xxxxxxxxxxx 0
8600 Silkeborg
(herefter benævnt ”Fibernetselskabet”) og på den anden side:
Grundejerforeningen Mosen Xxxxxxxxxx 00
8800 – Viborg CVR-nr.
Forenings att. Xxxxx Xxxxxxxx (herefter benævnt ”Foreningen”).
Til Foreningen hørende antal installationsadresser (”Installationsadresser”): 44 (beboere i Installationsadresserne benævnes ”Beboere”)
(Fibernetselskabet og Foreningen benævnes hver for sig “Part” eller “Parten” og tilsammen “Parterne”).
1 Aftalens indhold
1.1 Nærværende Aftale består af denne hovedaftale (herefter benævnt ”Hovedaftalen”), de vedlagte ”almindelige betingelser for levering til foreninger, Ejerforening” og eventuelle bilag (samlet benævnt ”Aftalen”).
1.2 Ved denne Aftale tillægges Foreningens Beboere en ret til i Aftalens løbetid at indgå aftale med Fibernetselskabet om levering af fiberbaseret internet, tv og telefoni (samlet benævnt ”Ydelserne”) på de vilkår, der er angivet i denne Aftale.
1.3 Denne Aftale skal anses som et tilbud fra Fibernetselskabet til Foreningen indtil den er tiltrådt af Foreningen. Tilbuddet bortfalder, såfremt Aftalen ikke er underskrevet og modtaget af Fibernetselskabet senest d. 25 marts 2016. De i tilbuddet angivne priser kan frem til accept af tilbuddet reguleres af Fibernetselskabet efter principperne i Abonnementsbetingelserne. De i tilbuddet angivne priser forudsætter, at 35 % af foreningens Installationsadresser indgår aftale med Fibernetselskabet om levering af TV og 22 % af foreningens Installationsadresser indgår aftale med Fibernetselskabet om levering af internet. Såfremt Fibernetselskabet forud for Foreningens underskrift af Aftalen har en berettiget forventning om, at en sådan penetration ikke opnås skal Parterne hurtigst muligt genforhandle de i punkt 3 angivne priser.
2 Aftalens løbetid
2.1 Nærværende Aftale træder i kraft fra Foreningens tiltrædelse og underskrift af Aftalen.
2.2 Aftalen kan opsiges skriftligt af Parterne til udgangen af en måned med mindst 6 måneders forudgående varsel herom. Ved Aftalens ophører – uanset grund – ophører alle særskilte aftaler med Beboerne.
2.3 Foreningens opsigelse af Aftalen skal i videst muligt omfang begrundes. Fibernetselskabet er ved opsigelse af Aftalen berettiget til at komme med et tilbud, der imødekommer eventuelle ændrede behov og ønsker fra Foreningen, forudsat, at det er muligt for Fibernetselskabet at imødekomme sådanne behov og ønsker.
3 Priser
3.1 Følgende priser er gældende ved kontraktens indgåelse per måned per Installationsadresse i Foreningen:
Produkt | Priser er inklusive moms og KODA/Copydan (DKK) | Heraf udgør KODA/Copydan (DKK) |
TV | ||
Grundpakke | Nettopris 209,00 | 31,39 |
Mellempakke | Nettopris 379,00 | 36,40 |
Fuldpakke | Nettopris 509,00 | 45,02 |
Produkt | Priser inklusive moms (DKK) |
Internet | |
50/50 | Nettopris 249,00 |
60/60 | Nettopris 279,00 |
75/75 | Nettopris 319,00 |
100/100 | Nettopris 379,00 |
250/250 | Nettopris 479,00 |
500/500 | Nettopris 999,00 |
Produkt | Priser inklusive moms (DKK) |
Telefoni | |
Telefoni Forbrug | Nettopris 9,00 (+ forbrug) |
Telefoni Fri Fastnet | Nettopris 99,00 |
De oplyste priser er gældende for 2016. Nettoprisindekset for august 2015 er 133,1.
4 Gebyrer
4.1 De til enhver tid gældende gebyrer kan findes på Fibernetselskabets hjemmeside xxx.xxxxxxxxxx.xx. Fibernetselskabet yder rabat på gebyrer i hele Aftalens løbetid:
• Tilslutning til 0 kr. - normalpris kr. 750
• Indgravning til nærmeste facade tilbydes til kr. 0,- (normalpris minimum kr. 2.500,-)
5 Meddelelser og kontaktinformation
5.1 Meddelelser i medfør af nærværende Aftale skal rettes til:
Fibernetselskabet:
Xxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx, telefonnr.: 29 11 58 76, E-mail-adresse: XXX@xxxxxxxxxx.xx
Foreningen:
Xxxxx Xxxxxxxx, telefonnr.: 39 83 05 62 , E-mail-adresse: xxxxx@xxxxxxxxxx.xx
6 Særlige bemærkninger
6.1
7 Underskrift og eksemplarer
7.1 Foreningen indestår ved underskrift på nærværende Aftale for, at Foreningen kan handle på vegne af Foreningens medlemmer, og at Foreningen har bemyndigelse til at indgå nærværende Aftale på vegne af alle Beboere.
7.2 Ved underskrift på nærværende Aftale tiltræder Parterne ”almindelige betingelser for levering til foreninger, Ejerforening”, der er vedlagt nærværende Aftale. Foreningen erklærer ved sin underskrift at have foretaget en omhyggelig gennemgang af Aftalen, herunder dens bilag, og at være fuldt bekendt med indholdet samt at have tiltrådt vilkårene heri.
7.3 Nærværende Aftale underskrives i 2 eksemplarer, hvoraf hver Part modtager et eksemplar.
Dato: 04-03-2016
For Fibernetselskabet:
Xxxx Xxxx Xxxx Xxxxxxxxxxx |
Markedskonsulent Dato: |
For Foreningen:
Xxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxx |
Almindelige betingelser for levering til foreninger
Grundejer-, andelsbolig- og ejerforening
1 Aftalens indhold og omfang
1.1 Denne Aftale omhandler leverance af fiberbaseret internet, tv og telefoni fra Fibernetselskabet til Installationsadresser i Foreningen.
1.2 På baggrund af vilkårene i denne Aftale kan Beboerne indgå særskilt aftalt med Fibernetselskabet om levering af Ydelserne. Ved indgåelsen af en sådan særskilt aftale underlægges Beboerne de til enhver tid gældende
”Almindelige betingelser for privatkunder” (herefter benævnt
”Abonnementsbetingelserne”). Såfremt Foreningen har en hjemmeside, skal der så vidt muligt indarbejdes et link til Abonnementsbetingelserne på den pågældende hjemmeside.
1.3 Det påhviler Foreningen at orientere Foreningens medlemmer om indgåelsen af denne Aftale og om de rettigheder og forpligtelser, som Aftalen medfører for Foreningen.
2 Rettigheder
2.1 Den fysiske tilslutning af Foreningen til Fibernetselskabets fibernet muliggør levering af internet, et nærmere bestemt antal tv-kanaler samt IP-telefoni til Foreningens Installationsadresser. Det nærmere indhold af leverancen fra Fibernetselskabet til den enkelte Beboer afhænger af, hvilke Ydelser den pågældende Beboer ønsker.
2.2 Alle rettigheder til distribution af tv-kanalerne, som leveres til Foreningens Installationsadresser, indehaves af Waoo! i samarbejde med Fibernetselskaberne, der ejer Waoo!.
2.3 Offentlig fremvisning eller erhvervsmæssig udnyttelse af de leverede TV- og radioprogrammer er kun tilladt efter særlig aftalen med Fibernetselskabet og rettighedshaverne.
2.4 Erstatningskrav fra rettighedshavere som følge af Fibernetselskabets distribution til Foreningens Installationsadresser er som udgangspunkt Foreningen uvedkommende.
3 Fibernetselskabets Ydelser
3.1 Fibernetselskabet leverer det til enhver tid værende produktsortiment udbudt af Waoo! og Fibernetselskabet, der ved Aftalens ikrafttræden består af tre tv-pakker (benævnt Grundpakken, Mellempakken og Fuldpakke), internet med forskellig up- og download hastighed (som præciseret i Hovedaftalen), telefoni samt diverse radiokanaler til Foreningens Installationsadresser, eller en kombination af disse. Undtaget er Ydelser som af tekniske eller administrative årsager ikke umiddelbart kan leveres til Foreningens Installationsadresser. Ydelserne leveres som Fiber-To-The- Home, og afsluttes ved Installationsadressen i en fiber-boks, hvori der som minimum er monteret et datastik og et coax-stik.
3.2 Tv-kanalerne leveres på DVB-C og analog basis med IPTV-boks som tilvalg. Tilvalgsprodukter som eksempelvis TV on demand, start-forfra og tilvalgte tv- pakker leveres på IPTV-boksen.
3.3 Den til enhver tid gældende kanalsammensætning på tv- og radiopakker kan findes på xxx.xxxx.xx. Waoo! og Fibernetselskabet er berettiget til at ændre i kanalsammensætningen i overensstemmelse med Abonnementsbetingelserne.
3.4 Fibernetselskabet stiller fiberbaseret internet til rådighed i Foreningens Installationsadresser. Priser for de forskellige forbindelseshastigheder, som de måtte blive tilbudt i Installationsadresserne fremgår af Hovedaftalen. Vilkår for Fibernetselskabets levering af internet til Installationsadressernes Beboere fremgår af Abonnementsbetingelserne.
3.5 Fibernetselskabet stiller telefoniboks og andet påkrævet udstyr til rådighed i Foreningens Installationsadresser til etablering af udtag til telefoni. Vilkår for Fibernetselskabets levering af telefoni til Installationsadressernes Beboere fremgår af Abonnementsbetingelserne.
4 Afregning og betalingsbetingelser
4.1 Fibernetselskabet fakturerer Beboerne i overensstemmelse med de i Hovedaftalen angivne priser og vilkår. Fibernetselskabets afregning af Beboerne følger herudover Abonnementsbetingelserne.
4.2 Til brug for afgivelse af tilbud til Beboerne er Foreningen forpligtet til at fremsende en adresseliste over samtlige Foreningens Installationsadresser.
4.3 Fibernetselskabet afregner afgifter, eksempelvis til KODA/Copydan.
5 Regulering af priser
5.1 Fibernetselskabet kan indeksregulere listepriserne for de leverede Ydelser én gang årligt den 1. januar. Indeksreguleringen følger nettoprisindekset for august måned det foregående år. Eksempelvis følger prisregulering i januar
2013 dermed indeksstigningen fra august 2011 til august 2012. Såfremt opgørelse efter nettoprisindekset ikke er mulig, er Fibernetselskabet berettiget til at vælge et andet tilsvarende indeks som grundlag for indeksreguleringen af listepriserne.
5.2 Fibernetselskabet er endvidere berettiget til at regulere listepriserne på anden baggrund, herunder udefrakommende stigninger i priser fra indholdsleverandører eller offentlige afgifter.
5.3 Prisregulering skal varsles med 30 dages varsel til Beboeren.
5.4 En eventuelt ydet rabat er fast i Aftalens løbetid og vil ikke blive reguleret.
6 Netværk og udstyr
6.1 Kabling, fordelingsanlæg og andre installationer og materiel, der måtte blive installeret i fast ejendom tilhørende Foreningen i forbindelse med levering af Ydelserne, er Fibernetselskabets ejendom. Fibernetselskabet ejer ligeledes eventuel kabling og udtag i Foreningens ejendomme (herefter benævnt ”Ejendomsnettet”) og eventuel kabling til brug for fremføring af de leverede Ydelser til Foreningen eller kabling mellem flere af Foreningens ejendomme (”Områdenettet”). Såfremt Beboeren eller Foreningen mod betaling har indgået særlig aftale med Fibernetselskabet om installering af yderligere udtag eller yderligere kabling i Installationsadressen er ejendomsretten til sådant kabling eller udtag dog Beboerens eller Foreningens. Ejendomsretten til infrastruktur og andet netværksudstyr, der måtte blive installeret er tidsubegrænset og ophører således ikke ved ophør af Aftalen.
6.2 Foreningen må ikke flytte, ændre eller på nogen måde modificere kabling, eventuelle fordelingsanlæg og andre installationer og materiel, der måtte blive installeret af Fibernetselskabet, hverken for så vidt angår et eventuelt etableret Ejendomsnet eller et eventuelt installeret Områdenet. Fibernetselskabets adgang til at have Ejendomsnettet, Områdenettet og andet netværksudstyr på Foreningens ejendom er tidsubegrænset og ophører således ikke ved ophør af Aftalen.
6.3 Hvis udstyr, der tilsluttes af Foreningen til fibernettet giver anledning til forstyrrelser af de leverede Ydelser og/eller fibernettet, er Foreningen forpligtet til straks efter påkrav herom fra Fibernetselskabet at frakoble udstyr, der giver anledning til sådanne forstyrrelser. Foreningen skal tage alle rimelige forholdsregler for at undgå tekniske forstyrrelser, herunder sikre, at der ikke foretages indgreb eller andre foranstaltninger i forbindelse med det installerede netværk eller Ejendomsnettet, der kan forårsage tekniske forstyrrelser eller besvære Fibernetselskabets udbud af Ydelserne i Foreningen. Undlader Foreningen at efterkomme sådanne påkrav fra Fibernetselskabet, anses dette for væsentlig misligholdelse af denne Aftale.
6.4 Service og vedligeholdelse af anlæg og infrastruktur i Foreningen skal foretages af Fibernetselskabet. Foreningen skal i den forbindelse tilsikre, at Fibernetselskabet har den fornødne adgang til et eventuelt installeret Ejendomsnet og Områdenet. Fibernetselskabets adgang til at servicere Ejendomsnet, Områdenet og andet netværksudstyr er tidsubegrænset og ophører således ikke ved ophør af Aftalen.
6.5 Såfremt Fibernetselskabet har kablet eller installeret andet udstyr i ejendom tilhørende Foreningen kan disse almindelige betingelsers punkt 6 på Fibernetselskabets foranledning tinglyses på Foreningens ejendomme for Fibernetselskabets regning.
6.6 Service og vedligeholdelse af anlæg og infrastruktur i Foreningen skal foretages af Fibernetselskabet.
7 Misligholdelse og force majeure
• Lukke for leverede Ydelser til Installationsadresser i Foreningen, indtil misligholdelsens ophør. Genåbning vil kræve betaling af et gebyr.
• Opsigelse af Aftalen uden varsel ved skriftlig orientering til Foreningen. forudgående
7.3 En Part er endvidere altid berettiget til at ophæve Aftalen, såfremt den anden Part erklæres konkurs, tages under rekonstruktionsbehandling, tvangsopløses, likvideres eller lignende, såfremt Parten/boet ikke har stillet fornøden sikkerhed inden for en frist fastsat af den anden Part.
7.4 Parterne er i tillæg til de i punkt 7.1 og punkt 7.2 angivne misligholdelsesbeføjelser erstatningsansvarlige i henhold til dansk rets almindelige erstatningsregler for tab som følge af handlinger eller
undladelser forårsaget af en Part eller nogen, som den pågældende Part har ansvaret for, med de nedenfor anførte begrænsninger:
• Fibernetselskabet er ikke erstatningsansvarlig for tab, der er opstået som følge af afbrydelse, forstyrrelse eller ændring forårsaget af Fibernetselskabet i forbindelse med foranstaltninger, der skønnes nødvendige af tekniske, vedligeholdelsesmæssige eller driftsmæssige årsager eller er pålagt af tilsynsmyndighederne.
• Parterne er ikke erstatningsansvarlige for indirekte tab, medmindre der foreligger forsæt eller grov uagtsomhed.
7.5 Fibernetselskabet er ikke forpligtet til at betale erstatning, såfremt den manglende levering af Ydelserne eller afbrydelse heraf skyldes forhold uden for Fibernetselskabets kontrol, herunder, men ikke begrænset til, lynnedslag, oversvømmelser, ildebrand, krig, terrorangreb, strejke, hærværk på fibernettet, lockout, herunder også strejke og lockout blandt Fibernetselskabets egne medarbejdere, fejl som beror på Foreningens forhold, fejl i andre netværk, systemnedbrud eller uretmæssig leveringsnægtelse fra Fibernetselskabets leverandører.
8 Overdragelse af rettigheder
8.1 Foreningen er ikke berettiget til at overdrage sine rettigheder og/eller forpligtelser i henhold til Aftalen til en tredjemand, medmindre den erhvervende tredjemand indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser, og Fibernetselskabet på forhånd har samtykket skriftligt til overdragelsen.
8.2 Fibernetselskabet er til enhver tid berettiget til at overdrage Fibernetselskabet rettigheder og forpligtelser i medfør af nærværende Aftale, herunder også ejerskabet af det slutkundeforhold til Foreningens Beboere, der følger af denne Aftale, til tredjemand uden samtykke fra Foreningen.
9 Diverse bestemmelser
9.1 Nærværende Aftale erstatter i sin helhed eventuelle tidligere aftaler mellem Parterne om levering af Fibernetselskabets Ydelser.
9.2 Ændringer eller tilføjelser til nærværende Aftale er ikke gyldige, medmindre de er skriftlige og underskrevet af Xxxxxxxx.
9.3 Såfremt en eller flere bestemmelser i Aftalen, herunder dele af bestemmelser, efterfølgende måtte blive erklæret ugyldig eller bortfalde, er Parterne forpligtet til at søge den eller de bestemmelser, eller dele heraf, ændret således, at disse i videst muligt omfang på lovlig vis afspejler Parternes oprindelige intentioner. En eventuel ugyldighed eller bortfald af en eller flere bestemmelser, herunder dele heraf, har ingen indvirkning på gyldigheden af den resterende del af Aftalen.
10 Fortrolighed
Hver af Parterne har pligt til at holde indholdet af Aftalen fortroligt, medmindre der måtte foreligge en retlig forpligtelse til fremlæggelse af oplysninger om Aftalen og dens indhold.
11 Lovvalg og værneting
11.1 Denne Aftale er undergivet og skal fortolkes i overensstemmelse med dansk ret.
11.2 Såfremt en tvist, der udspringer af denne Aftale, ikke kan løses i mindelighed, afgøres tvisten endeligt ved voldgift efter ”Regler for behandling af
voldgiftssager ved Voldgiftsinstituttet (Danish Arbitration)”. Voldgiftsretten skal bestå af tre voldgiftsdommere, som alle udpeges af Voldgiftsinstituttet. Processproget skal være dansk, og voldgiftsretten skal have sæde i Århus.
Version 2016