Ejerskifteforsikring
Dokument med oplysninger om forsikringsproduktet
Selskab: Forsikringsselskabet Privatsikring A/S
FT-nr.: 53074
Produkt: Privatsikring Ejerskifte
Her kan du læse en kort beskrivelse af vores ejerskifteforsikring. Du kan læse de komplette betingelser og se mere om forsikringen og vores forbrugerinformation på xxxxxxxxxxxxx.xx. Vælger du at oprette forsikringen, får du de samlede betingelser og policen, der til sammen udgør aftalen mellem os. I dokumentet her omtaler vi de forsikrede personer med 'du' eller 'din'.
Hvilken form for forsikring er der tale om?
Hvad dækker den?
Vi dækker bygninger på ejendommen og som er nævnt i tilstandsrapporten eller elinstallationsrapporten.
Vi dækker udbedring af aktuelle skader og fysiske forhold ved bygningerne, der giver en nærliggende risiko for skader på de forsikrede bygninger eller bygningsdele. Dog kun hvis forholdene ikke er beskrevet i tilstandsrapporten.
Vi dækker udbedring af varme-, ventilations-, og sanitets- installationer med ingen eller væsentligt nedsat funktion i og under de forsikrede bygninger. Forsikringen dækker også lovliggørelse af ulovlige forhold ved disse installationer.
Vi dækker udbedring af elinstallationer med ingen eller nedsat funktion i og på de forsikrede bygninger.
Forsikringen dækker også lovliggørelse af ulovlige forhold ved disse installationer.
Hvad dækker den ikke?
Indbo.
Bygningsdele og -materialer, der ikke er fastmonterede. Forhold, som er et resultat af gængs byggeskik for huse af samme type, alder og stand – fx en fugtig kælder i et ældre hus.
Skader, som skyldes alder, slid eller mangelfuld vedligeholdelse.
Er der nogen begrænsninger af dækningen?
Vi dækker ikke skader, som er mindre end 5.300 kr. (2019-indeks).
Det samlede erstatningsbeløb kan ikke blive større end den kontante købesum for ejendommen fratrukket den offentlige fastsatte grundværdi, når forsikringen træder i kraft.
Forhold, som er nævnt i tilstandsrapporten, er ikke dækkede, med mindre de er klart forkert beskrevet. Forhold, som du har haft kendskab til, før du overtog ejendommen, er ikke dækkede.
Bygninger, der ikke er undersøgt af den byggesagkyndige, er ikke dækkede.
Forsikringen er til dig, der står for at købe hus eller fritidshus. Med en ejerskifteforsikring er du sikret mod uforudsete udgifter til reparation af skjulte skader og forhold, der giver en nærliggende risiko for skader på dit nye hus.
Hvor er jeg dækket?
Forsikringen dækker på adressen for ejendommen, der står i policen.
Hvilke forpligtigelser har jeg?
Du skal give os samtykke til at vi må registrere, udveksle og behandle dine oplysninger, så vi kan administrere forsikringen.
– Du skal give os korrekte oplysninger, når du opretter forsikringen.
– Du skal betale til tiden.
– Du skal kontakte os, hvis oplysningerne i policen er forkerte, der sker ændringer i bygningernes anvendelse, du bygger til, opfører nye bygninger eller ændrer tagbelægningen.
– Får du en skade, skal du forsøge at afværge eller begrænse den mest muligt.
– Får du en skade, skal du straks anmelde den til os.
P701106 03 09.22
Forsikringsselskabet Privatsikring A/S, Gammel Xxxxxxxx 00, XX-0000 Xxxxxxxxx V
CVR 25071409, T 70 11 17 07, xxxxxxxxxxxxx.xx
Kr.
Kr.
Hvornår og hvordan betaler jeg?
Du skal betale hele den valgte løbeperiode på 5 eller 10 år, når forsikringen træder i kraft. Forsikringen betales via indbetalingskort.
Hvornår går dækningen fra og til?
Forsikringen starter den dato, vi aftaler, og løber for enten 5 år eller 10 år.
Hvordan opsiger jeg aftalen?
Forsikringen ophører automatisk, når den aftalte periode udløber. Du kan opsige forsikringen, hvis du sælger ejendommen inden forsikringens udløb, ved at indsende købsaftalen for salget af ejendommen.
P701106 03 09.22
Forsikringsselskabet Privatsikring A/S, Gammel Xxxxxxxx 00, XX-0000 Xxxxxxxxx V
CVR 25071409, T 70 11 17 07, xxxxxxxxxxxxx.xx