Salgs- og leveringsbetingelser - Erhverv
Salgs- og leveringsbetingelser - Erhverv
Nærværende salgs- og leveringbetingelser (i det følgende kaldet ”Betingelserne”) gælder for alle tilbud, ordrer, salg og leverancer foretaget hos Whiteaway Group A/S (i det følgende kaldet ”Sælger”) til Sælgers kunde (i det følgende kaldet ”Køber”). Sælger og Køber er i det følgende samlet kaldet ”Parterne” og hver for sig ”Part”.
Betingelserne udgør sammen med ordrebekræftelse det samlede aftalegrundlag. Betingelserne er bindende mellem Parterne, hvorfor Køber opfordres til at gennemlæse disse grundigt og gøre sig bekendt med de forpligtelser og rettigheder, som Betingelserne er udtryk for.
Betingelserne tilsidesætter alle aftaler mellem Sælger og Køber, og betingelser udarbejdet og fremsendt af Køber, medmindre andet fremgår af den af Sælger fremsendte ordrebekræftelse eller efter skriftlig aftale. Ændringer og tillæg til Betingelserne er kun gældende, hvis Parterne har aftalt disse skriftligt.
Bestilling, pris og betaling
Der er først indgået en bindende aftale mellem Køber og Sælger, når Køber har modtaget en endelig ordrebekræftelse. Sælger er ikke forpligtet til at acceptere en ordre og forbeholder sig retten til at afvise eller annullere en ordre.
Prisen for varerne følger Sælgers gældende prisliste på tidspunkt hvor Sælger bekræfter ordren. Annoncerede priser er angivet eksklusive moms, miljøbidrag, fragt og eventuelle øvrige afgifter og skatter. Der tages udtrykkeligt forbehold for forkert angivne priser, udsolgte varer, tastefejl, trykfejl og anden fejlskrift, samt eventuelle priskorrektioner fra Sælgers leverandører.
Xxxxxxxx skal ske når varen er til stillet til rådighed for Køber, forudsat der ikke skriftligt er aftalt andet. For varer der købes på kredit, skal betaling ske på forfaldsdagen, som angivet i fakturaen. Alle udestående fakturaer og tilgodehavender betragtes automatisk som forfaldne, dersom der sker betalingsmisligholdelse med én enkelt faktura. Sælger forbeholder sig retten til at anmode om en kreditvurdering hos et anerkendt kreditoplysningsbureau, samt til at validere oplysninger om leveringsadresse, kreditkortindehaver mv.
Betaling kan ske via bankoverførsel og med følgende betalingskort: Dankort og Visa- Dankort, Visa Electron, Mastercard og Eurocard, American Express og JCB/VISA-kort udstedt i udlandet, samt via bankoverførsel og EAN. Køberen kan ikke modregne i Sælgers betalingskrav.
Alle inddrivelsesomkostninger, som påløber Sælger, herunder omkostninger i forbindelse
med tilbagetagelse af varer eller krav om samme, vil blive pålagt Køber.
Reklamation over forsinkelse, mangler mv. fritager ikke Køber fra betaling ved forfaldstid.
Ejendomsforbehold
Ejendomsretten til varer overgår først fra Sælger til Køber, når købesummen, herunder fragtomkostninger m.m., er er lagt til fulde. Betaling af købesummen med veksel eller gældsbevis anses ikke som retmæssig betaling, før fuld indfrielse har fundet sted. Køber skal bistå Sælger med at afdække og sikre, at ejendomsforbeholdet opfylder eventuelle ufravigelige krav i lovgivningen.
Levering
Varerne vil blive leveret på den i ordrebekræftelsen angivne dato. Hvis Køber efter at have modtaget en endelig ordrebekræftelse ønsker at tilføje eller ændre i sin ordre, skal meddelelse gives til Sælger med minimum 3 dages varsel. Sælger forbeholder sig i så fald retten til at fastslå en ny leveringstermin.
Undlader Køber at modtage et eller flere varer, hvorom der er indgået en leveringsaftale mellem Sælger og Køber, har Sælger ret til at hæve eller fastholde den pågældende levering. Endvidere er Sælger berettiget til at sælge eller fjerne varerne for Købers risiko og regning samt kræve erstatning.
I tilfælde af at en kunde nægter at modtage en eller flere varer, som dermed kommer retur til lager, bliver Køber opkrævet returfragtgebyr + eventuel ny leveringsfragt, hvis varen skal sendes til Køber på ny.
Ved projektordre er genleveringsprisen angivet i det konkrete projekttilbud.
Standardlevering sker til den af Køber oplyste adresse i Danmark (Færøerne og Grønland er ikke omfattet). Sælger er berettiget til at vælge transportmiddel og transportrute forudsat Køber ikke – i tilstrækkelig god tid - giver meddelelse om, hvilken forsendelsesmåde Køber ønsker at anvende. I sådanne tilfælde betaler Køber for eventuelle forøgede omkostninger.
Standardlevering sker til den i ordren angivne adresse på gadeplan. Særlige leveringsbehov, som indbæring, montering osv. kan aftales særskilt mod merbetaling.
Leveringen sker i henhold til DAP på den angivne leveringsadresse på ordrebekræftelsen, medmindre andet er aftalt.
Bliver Sælger opmærksom på, at den aftalte leveringsdato ikke kan overholdes, vil Sælger informere Køber herom uden ugrundet ophold.
Levering senest 8 dage efter den aftalte leveringsdato betragtes ikke som forsinkelse.
Såfremt Sælger ikke har leveret til aftalt tid, vil Sælger bestræbe sig på bedste vis til at tilbyde et erstatningsprodukt med samme væsentlig features og specifikationer. Efter 8 dage regnet fra aftalt leveringstidspunkt, er Køber berettiget til skriftligt at hæve aftalen og kræve allerede betalt købesum tilbagebetalt. Køberen har ikke andre rettigheder i anledning af forsinket levering.
Uanset om Køber vælger at fastholde eller hæve købet, kan Køber i tilfælde af Sælgers forsinkelse ikke kræve godtgørelser eller erstatning, herunder for driftstab, avancetab, merudgifter til dækningskøb eller andre økonomiske følgetab, som er indtrådt hos Køber eller tredjemand som følge af forsinkelsen.
Ved afgivelse af projektordre bør Køber afgive denne så tidligt som muligt, dog senest på den i tilbuddet angivne seneste bestillingsdato, for at tilsikre høj leveringssikkerhed.
Reklamation, annullering og garanti
Køber har som standard 2 års reklamationsret, ved B2C produkter som bruges i almindelig husholdning. Producentens reklamation og garantiprocedure er gældende.
Køber har pligt til at undersøge varer ved modtagelsen. Dersom fejl og mangler, som er opdaget eller burde have været opdaget, ikke straks - og senest 1 hverdag efter modtagelsen - meddeles skriftligt til WA, fortaber Køber retten til at gøre indsigelse gældende overfor WA. Ved modtagelse af varer hvor emballagen er skadet, skal dette anføres på fragtbrevet ellers er modtagelsen på eget ansvar.
WA har ret til at annullere udestående ordre eller standse leveringen øjeblikkeligt i tilfælde hvor (ikke udtømmende opremsning):
• Et forfaldent beløb i henhold til faktura ikke betales rettidigt
• Køber er insolvent
• Køber væsentligt har misligholdt købsaftalen
• Købet er foretaget af en konkurrerende virksomhed
• Hvor en købspris åbenlyst er fejlagtigt angivet
Såfremt en vare er omfattet af en fabriksgaranti, kan denne alene gøres gældende mod udstederen af denne garanti og ikke mod WA.
Returbetingelser
Returbetingelser er kun gældende for produkter fra Sælgers standard sortiment. Udgående produkter og special bestillinger som ikke er i Sælgers standard lagersortiment, tages kun retur mod forudgående aftale og accept fra Sælger. Ved returnering grundet årsagen om fortrydelse af købet må returvaren ikke være beskadiget ej heller været monteret/installeret.
Sælger forbeholder sig retten til at kunne afvise eventuelt ønske fra Køber om returnering grundet fortrydelse af købet.
Ved ønsket om retur grundet Køber fortryder købet gælder følgende gebyrer:
Køber modregnes på kreditnotaen for returfragt pr. vare der skal sendes retur:
• Retur fra kantsten = 450 kr. ex moms pr. vare
• Retur med nedbæring = 600 kr. ex moms pr. vare
Køber modregnes på kreditnotaen for værdiforringelse i procent af varens salgspris:
• Minus 10 % = Spritny uåbnet
• Minus 40 % = Åbnet emballage, men emballage som ny
• Minus 80 % = Uden emballage / emballagen i dårlig stand
Varens stand tjekkes, når denne modtages på Sælgers lager. Hvis ikke varens stand stemmer overens med fra Købers angivet stand, forbeholder Sælger sig ret til at ændre værdiforringelsen på kreditnotaen uden videre dialog. Hvis Køber vil være sikker på angivelsen af varens stand, skal Køber fremsende billede dokumentation på varen stand inden returafhentningen.
Produkter fra projektordre tages kun retur mod forudgående aftale og accept fra Sælger. Sælger forbeholder sig retten til ikke at acceptere en forespørgsel om returvarer.
Kreditnotaen udstedes først, når WA har godkendt produktets stand er jf. aftalen.
Generel ansvarsbegrænsning
Sælger fraskriver sig ethvert ansvar for indirekte tab eller følgetab overfor Køber, herunder men ikke begrænset til driftstab, indtægtstab, mistede besparelser, tab eller beskadigelse af data, goodwill, forretningshemmeligheder eller omdømme. Sælgers ansvar begrænses endvidere i enhver henseende til maksimalt at udgøre værdien af de bestilte varer.
Produktansvar
Sælger er over for Køber alene ansvarlig for skade på personer eller ting, der er forvoldt af varerne, hvis det kan dokumenteres, at varen var defekt på leveringstidspunktet, og at der er årsagssammenhæng mellem den skete skade og pågældende defekt.
Hvis tredjemand fremsætter krav mod en af Parterne om erstatningsansvar i henhold til reglerne om produktansvar, skal denne Part straks underrette den anden part herom.
Parterne er gensidigt forpligtede til at lade sig sagsøge/medinddrage ved den domstol/voldgift, som behandler et sådant erstatningskrav. Det indbyrdes forhold mellem Sælger og Køber afgøres dog altid i henhold til punkt nærværende afsnit om produktansvar.
Får Sælger kendskab til eller begrundet mistanke om, at en varer er sundhedsskadelig, er Sælger forpligtet til at tilbagekalde de berørte varer. Køber er i så fald forpligtet til at samarbejde med Sælger om tilbagekaldelsen af varerne.
Sælgers ansvar for Købers meromkostninger, der skyldes tilbagekaldelsen af varer, er begrænset til den del af købesummen, der angår de berørte varer.
Force Majeure
Sælger er uden ansvar for manglende opfyldelse af Sælgers forpligtelser i henhold til Xxxxxxxxx aftale, når den manglende opfyldelse skyldes forhold, som er uden for Sælgers rimelige kontrol, og som er egnet til at hindre Sælger i opfyldelsen. Af sådanne forhold kan f.eks. nævnes krig, optøjer, terrorisme, pandemi, landsdækkende sygdomsudbrud, indre uroligheder, regeringsindgreb, indgreb af lokale myndigheder, strejke, blokade eller lockout hos Sælger eller dennes kontrahenter, eksport- eller importforbud, naturkatastrofer, dårlige vejrforhold, brand, maskinnedbrud, sabotage, hærværk samt mangel på arbejdskraft, råvarer eller energi.
Ovennævnte bestemmelse gælder uanset om opfyldelseshindringerne berører Sælger direkte, eller om opfyldelseshindring blot berører en af Sælger udpeget underleverandør eller transportør.
Lovvalg og værneting
Ved enhver tvist, herunder tvist om manglende betaling af købesummen, er Sælgers hjemting værneting for begge Parter. Fortolkning af Betingelserne samt udfyldning heraf skal alene ske efter dansk ret. Eventuelt ugyldighed eller tilsidesættelse af én eller flere af bestemmelserne i Betingelserne berører ikke gyldigheden af øvrige bestemmelser i Betingelserne.
Persondata
Sælger opbevarer og håndtere persondata jf. gældende lovgivning. De til enhver tid opdaterede procedure kan ses på denne webside: xxxxx://xxx.xxxxxxxxx.xxx/xxxxxxxxxx/.
Kontaktoplysninger Whiteaway Group A/S CVR-nummer 29780595
Dusager 12
8200 Aarhus N
E-mail: X0X@xxxxxxxxx.xxx Xxx.xx. 00000000