Turneringsbestemmelser for Dansk Minigolf Union (DMgU)
Turneringsbestemmelser for Dansk Minigolf Union (DMgU)
Vedtaget af XXxX’x repræsentantskab
Opdateret med tilkomne ændringer indtil 25. februar 2017
Gældende fra 01.03.2017
Bestemmelsernes formål og ansvar
§ 1 Turneringsbestemmelser er udarbejdet med henblik på at optrække generelle retningslini- er vedrørende stævner og turneringer. Reglerne gælder for nationale stævner, der afhol- des i Danmark.
Det er foreningens ansvar, at ethvert medlem kender DMgU´s reglementer. Ved turnerin- ger forstås de af DMgU og lokalunionerne udskrevne konkurrencer. Under stævner for- stås den enkelte forenings arrangement.
Generelle bestemmelser
§ 2 En spiller kan kun repræsentere én forening - dog undtaget det i lovene § 5 d gældende.
§ 3 Anmeldelse af stævner, der ønskes optaget i stævnekalenderen, skal være indsendt til turneringsudvalget senest 15. december i året før stævneafholdelsen.
Internationale stævner, der ønskes optaget i WMF´s internationale stævnekalender, skal være indsendt til bestyrelsen og turneringsudvalget senest den 15.12 året før. Turne- ringsudvalget underretter WMF senest den 31.12 året før.
§ 4 Før en turnerings- eller stævnestart skal anlægget være godkendt af dommer- og teknisk udvalg. Hvis der ifølge turneringsprotokollen er væsentlige mangler ved anlægget, skal klubben betale en bod, som fastsættes på repræsentantskabsmødet. Dommer- og teknisk udvalg idømmer boden.
§ 5 For at være spilleberettiget skal en spiller overholde DMgU´s amatørbestemmelser.
Bestyrelsen er bemyndiget til at udarbejde et beklædningsregulativ, der beskriver, hvilke beklædningsdele, der må anvendes og hvilke, der ikke må anvendes.
Indtil et halvt år efter en forenings stiftelse, behøver dens medlemmer ikke at bære spille- dragt. Samme regel gælder for nye medlemmer i allerede eksisterende klubber.
§ 6 Deltagere skal være til stede ved udkaldelsen. Kun ved vægtige grunde kan start ellers til- lades. Begrebet ”vægtige grunde” tolkes på følgende måde: “Svigt fra offentlige trans- portmidler, tog fly, færge mm”. Dog nedlægges startforbud, hvis mere end halvdelen af de indledende runders tavler er påbegyndt. Det tilkommer den forsinkede at føre bevis for forsinkelsen, såfremt der er mulighed herfor.
§ 7 Turneringsprotokollen udfyldes af turneringsledelsen og dommerkollegiet og indsendes til dommer- og teknisk udvalg. Under turneringer skal der, inden turneringsprotokollen udfyl- des, gives besked om tildelte straffe til den/de berørte spillere. Er der tvivl om straffen, skal der gives besked til spilleren om, at et givet forhold undersøges. Når der er truffet en afgørelse, skal der straks gives besked til den berørte spiller.
Turneringsprotokollen indsendes af den arrangerende klub senest 3 dage efter arrange- mentet. Overskrides denne frist, tildeles klubben en bøde. Bødens størrelse fastsættes på det ordinære repræsentantskabsmøde.
§ 8 Alle stævneresultater sendes til DMgU’s kontor elektronisk eller pr post. Indsendelse skal ske snarest og senest 1 uge efter afholdelse af stævne. Overholdes denne frist ikke, beta- les der en bøde. Denne fastsættes hvert år på det ordinære repræsentantskabsmøde.
Generelle bestemmelser vedr. afholdelse af DM-turneringer
§ 9 Der opereres med følgende kategorier: Se sportslige regler § 14.1 & 14.2
Desuden gælder at:
a. Følgende krav skal overholdes ved DMgU´s turneringer:
1) Der skal være adgang til toiletter ved anlægget under hele arrangementet.
2) Den arrangerende klub skal stille hjælpere til rådighed for turneringsudval- get.
3) Der skal forefindes skrabere og koste i tilstrækkeligt omfang
b. Der skal være åbent på anlægget mindst 1 time før turneringens start.
Hvis en klub ikke overholder ovennævnte, kan TU udelukke denne fra at kunne afholde DMU turneringer.
c. Datoer for årets DMgU arrangementer skal senest offentliggøres den 1. oktober i året før arrangementernes afvikling. Spillesteder skal offentliggøres senest 3 må- neder før turneringsstart. Klubbernes ansøgninger om afholdelse af DM-eternit eller DM Stor bane skal være Turneringsudvalget i hænde senest ved afholdel- sen af det ordinære repræsentantskabsmøde i februar måned året før.
d. I forbindelse med DMgU-arrangementer betragtes tidsrummet fra kl. 07:30 og til turneringsstart på alle spilledage som officiel træningstid. Fra begyndelsen af den officielle træningstid er rygning og indtagelse af alkohol på anlægget forbudt.
Afholdes DMgU-arrangementer hos baneejere med mere restriktive regler end ovenstående, så skal de lokale regler følges.
Bestyrelsen er bemyndiget til at udskrive danske mesterskaber for individuelle på banety- per, som er omfattet af WMF’s Minigolf Open Standard (MOS). Spilleregler følger WMF’s til enhver tid fastsatte bestemmelser.
§ 10 For DM-holdturnering, DM-e, DM-s og DM MOS gælder følgende: Den arrangerende klub forpligter sig til:
- at der under hele arrangementet sikres rimelige vilkår for DMgU’s officielle re- præsentanter
- at banerne til enhver tid overholder WMF’s/DMgU’s standard for turneringsbaner, herunder reglerne for opstregning af startfelter, grænselinier og udlægslinier etc.
- at der ikke opkræves træningsafgift eller omgangsbetaling på spilledagene samt de 3 foregående dage
- at banerne er spilleklare senest 14 dage inden turneringsstart – DMgU’s besty- relse kan dispensere fra dette krav. Ved dispensation underrettes alle deltagende klubber.
- at stille 2-3 personer med tilstrækkelig turneringskompetence til rådighed, hvoraf den ene ressource anvendes til navneopråb af spillere til bane 1 samt sikre over- holdelse af TU’s tidsplan. Arrangørs ressourcer skal møde på spillestedet efter aftale med TU
- at opstille præmieskammel med 1-2-3 plads til brug ved præmieoverrækkelse
- at sikre, at fælles opholdsrum er røgfri
Den arrangerende klub må udføre PR-/mediearbejde for at skaffe opmærksomhed om ar- rangementet. Den arrangerende klub må opsætte midlertidige reklameskilte på anlægget i forbindelse med arrangementet. Evt indtægter tilfalder 100 % den arrangerende klub.
Sanktioner:
Såfremt arrangør helt eller delvist ikke overholder sin forpligtelser jfr. ovenstående, kan der fra DMgU’s side blive tale om sanktioner i form af fradrag i den aftalte lejepris.
Evt. uoverensstemmelser løses gennem forhandling eller ved medvirken af Danmarks Idræts-Forbund’s voldgiftsret.
Specifikke bestemmelser vedr. DM-holdturneringen
§ 11 DM-holdturnering er en kombinationsturnering, hvor der spilles minimum 20 % og maksi- mum 50 % af afdelingerne på WMF type 1 (beton) og/eller WMF type 3 (filt). Resterende afdelingerne spilles på WMF type 2 (eternit).
DM-holdturneringen spilles som divisionsturnering, hvor kategorierne fastsættes af Turne- ringsudvalget på baggrund af tilmeldinger.
Følgende kategorier er tilladt:
Herrer (åben række) : DIF Mesterskab Damer : Unionsmesterskab
Juniorer : Unionsmesterskab
Seniorer : Unionsmesterskab
Veteraner : Unionsmesterskab
Aldersgrænser for de enkelte kategorier følger WMF’s bestemmelser.
Den øverste række i hver kategori kaldes Elitedivisionen, derefter 1. division, 2. division og så videre.
Det er tilladt at tilmelde hold med deltagere fra flere medlemsforeninger, hvis de implice- rede foreninger kan godkende dette. Rettigheden til holdtilmeldingen tilfalder den forening, der tilmelder holdet.
§ 12 I Elitedivisionen er der 4 spillere på hvert hold.
I alle øvrige divisioner er der 4 spillere på hvert hold, hvor de 3 bedste resultater i hver omgang tæller til holdets score i hver omgang. Dette betyder, at en klub, hvis denne øn- sker det, godt kan vælge at stille til start med kun 3 spillere.
Elitedivisionen består af 6 hold.
Ingen klub kan have mere end 2 hold i Elitedivisionen.
1. Division er med fri tilmelding. Hvis der bliver tilmeldt mere end 11 hold i 1. division vil der blive oprettet en 2. division osv.
I alle divisioner rykker det lavest placerede hold ned og det højeste placerede hold rykker op. Kan et hold ikke rykke op pga. max.-reglen, tilbydes det næstfølgende hold at rykke op. .
§ 13 Forud for afviklingen af årets DM for hold udarbejder TU en turneringsplan for de delta- gende hold. Af hensyn til afviklingen skal foreningerne senest 1. april meddele TU hvor mange hold, de ønsker at deltage med. De enkelte holds opstilling skal foreligge senest 5 dage før 1. spilledag i den pågældende afdeling. Holdopstillingen vil tidligst blive offentlig- gjort 1 time før start.
Senest 8 dage før første runde af holdturneringen skal foreningerne have turneringspla- nen tilsendt. Trækkes et hold efter tilmeldingsfristens udløb, betales der en bøde. Holdge- byret og bødetakster fastsættes hvert år på det ordinære repræsentantskabsmøde. Indbe- talt holdindskud kan ikke forlanges retur.
§ 14 Alle hold i en division møder alle hold i hver omgang, hvor der spilles om kamppoint på det samlede holdresultat for omgangen (elitedivisionen: alle spillere tæller, 1. division 3 bedste spillerresultater pr. hold pr. omgang).
I Elitedivisionen tildeles det hold, der spiller den bedste omgang, 5 kamppoint, det næst- bedste hold tildeles 4 kamppoint og så fremdeles. Hvis 2 eller flere hold spiller omgangen med samme antal slag, tildeles disse det øverst mulige antal kamppoint og de næste kamppoint bortfalder.
I 1. division bruges den samme pointfordeling, dog sådan at hvis der eksempelvis er 8 hold i divisionen, får det hold, der spiller den bedste, runde 7 kamppoint, og det næstbed- ste 6 kamppoint osv.
Hvis 2 eller flere hold ved afslutningen af turneringen har lige mange point, afgøres turne- ringen først på baggrund af holdenes totale slag. Skulle disse også være lige, afgøres placeringerne ved alm. omspil.
Elitedivisionen afvikles over 5 spilledage (afdelinger).
1. division afvikles over 4 spilledage (afdelinger).
Alle afdelinger spilles over 5 runder. Hvis runder grundet dårligt vejr eller lignede ikke er påbegyndt kl. 15:30, bortfalder disse. Der skal dog minimum 2 runder færdigspillet til, for at en afdeling tæller med. Turneringsudvalget kan dispensere fra sluttid.
Xxxxxxx et hold ikke fuldtalligt (fuldtalligt = e-div. 4 og 1. div. 3) op til start eller bliver holdet reduceret med en eller flere spillere i løbet af en runde/afdeling, træder nedenstående regler i kraft:
Såfremt det manglende spillerfremmøde skyldes obstruktiv og/eller anden usportslig ad- færd fra en eller flere spillere på et hold, vil holdet blive diskvalificeret. Det vil det efterføl- gende år skulle starte i nederste division eller kvalifikationsrække.
Såfremt spillermanglen skyldes absolut hændeligt forhold og såfremt de spillere på holdet, der ikke er ramt direkte heraf, møder frem og spiller, bevarer holdet sine rettigheder her- under retten til at vinde medaljer, rykke op m.v.
Der noteres 7 slag på de baner, som et ikke-fuldtalligt hold skulle have spillet og som ikke bliver afsluttet af en spiller på holdet.
§ 15 Der må ikke afvikles DM-arrangementer, medens der afvikles internationale mesterskaber (WM/EM, Nations Cup (NC) eller NM).
§ 16 Der uddeles medaljer til nr. 1, 2 og 3 i alle divisioner. Endvidere modtager de danske me- stre en vandrepokal, som kan erhverves til ejendom ved at vinde DM for hold 3 gange i træk eller 5 gange i alt.
§ 17 Resultater skal være tilgængelige på xxx.xxxxxxxx.xx efter hver endt afdeling..
§ 18 Mindst en afdeling af holdturneringen skal afvikles i hver region (Jylland, Fyn og Sjæl- land).
Dette betinger dog, at det er muligt at indgå en standard lejekontrakt med det pågældende spillesteds ejere/rådigshavere.
§ 19 I forbindelse med DM-individuelt eternit (DM-e) og DM-individuelt stor bane (DM-s) – jfr. § 20 – afvikles 3-mands holdturnering. Alle spillerne på et hold skal repræsentere samme forening. Der kan ikke suppleres med spillere fra andre foreninger.
Turneringen afvikles over de 5 indledende runder som slagspilsturnering. Der betales ikke gebyr for anmeldelse af hold.
Specifikke bestemmelser vedr. DM-individuelt
§ 20 Der afvikles DM-individuelt 1 gang årligt på eternitbaner og 1 gang årligt på ”stor bane” (filt eller beton) samt 1 gang årligt på baner af typen Minigolf Open Standard (nærmere regler se appendiks A vedrørende DM MOS). Dette er 3 selvstændige turneringer.
For at deltage i DM-individuelt skal man have enten fast dansk bopæl eller dansk stats- borgerskab, samt gyldig spillerlicens (dansk eller udenlandsk – se dog appendiks A).
Tilmelding til DM-individuelt skal være Turneringsudvalget i hænde senest 7 dage før ar- rangementets begyndelse. Efter denne dato, som angives på indbydelsen, er der lukket for tilmelding. Turneringsudvalget er forpligtet til ved enhver tilmelding at bekræfte modta- gelsen. Ved manglende bekræftelse er det den enkelte klubs ansvar at kontrollere, at Turneringsudvalget har modtaget tilmeldingen.
Ved DM-individuelt spilles i følgende kategorier:
Minijuniorer . Juniorer
Damer .
Herrer Seniorherrer Seniordame Veteran – herrer Veteran – damer
Alder for de enkelte kategorier – se Sportslige regler § 14.2
Der spilles desuden Mixrække, hvor hvert par består af en kvindelig og en mandlig spiller. Mixpar-turneringen afsluttes efter de indledende runder.
DM-individuelt på eternitbane (WMF type 2) samt DM-individuelt på stor bane (WMF type 1 eller 3) skal for alle kategorier afvikles på et af Turneringsudvalget udvalgt anlæg. Spil- lestedet udvælges på baggrund af en vurdering af indkomne ansøgninger fra XXxX’x medlemsforeninger. Vedrørende valg af spillested til DM MOS se appendiks A).
For at kunne opnå A-spiller-status skal spilleren have afviklet minimum 20 runder i turne- ringsåret. Gældende er årsresultaterne for indenlandske turneringer.
Enhver herrespiller, der opfylder blot et af nedenstående krav, er A-spiller:
- mellem de 20 bedste herrespillere på snitlisten 1 år tilbage.
- mellem de 10 bedste herrespillere på snitlisten 2 år tilbage.
Regerende stormestre spiller gratis til DM-individuelt + mixpar.
APPENDIKS A:
§ 1:
Fra år til år aftaler turneringsudvalget og bestyrelsen alle regler m v, efter hvilke DM indi- viduelt på MOS skal afvikles.
Turneringsbestemmelsernes § 15 er ikke gældende for DM MOS.
§ 2:
Det er turneringsudvalget og bestyrelsen, der fastlægger evt startgebyr og evt licensfri- hed.
§ 3:
DM MOS afvikles på et af turneringsudvalget og bestyrelsen udvalgt anlæg.
§ 21 DM-individuelt afvikles som en slagspilsturnering over 8 runder. De første 6 runder spilles i to kategorier Herrer og Damer, hvorefter Danmarksmestrene bliver kåret i disse katego- rier (DIF Mesterskaber). Derefter spilles 2 runder i specialkategorier, som afsluttes med unionsmedaljer (DMgU Mesterskaber).
§ 22 I tilfælde hvor to eller flere spillere har samme totale score efter finalerunderne, afgøres præmieplaceringerne ved omspil, mens øvrige placeringer afgøres på difference.
§ 23 Ved DM Eternit og DM Storbane oprettes en holdturnering for ungdom. Turneringen afvik- les over de indledende runder af DM Eternit og DM Storbane. Turneringsformen er slag- spil, men aftales i øvrigt fra gang til gang i et samarbejde mellem ungdomslandstræneren og Turneringsudvalget. Skulle der opstå uoverensstemmelse, vil Turneringsudvalget være bestemmende.
Holdene sammensættes af ungdomsspillere fra lokalunionerne i et samarbejde mellem ungdomslandstræneren og lokalunionen. Skulle der opstå uoverensstemmelse vil ung- domslandstræneren være bestemmende.
Ungdomsspillerne kan deltage i den klubbaserede holdturnering samtidigt med ungdoms- holdturneringen.
Specifikke bestemmelser vedr. private stævner
§ 24 Datoer for stævner skal tilsendes DMgU i god tid for afholdelsen af disse. Ved internatio- nale stævner skal der ske godkendelse ved DMgU.
Det skal fremgå af indbydelsen til private stævner, såfremt alle startpengene ikke anven- des til præmier og erindringsting. Det skal endvidere fremgå, hvad et eventuelt overskud anvendes til.
DMgU har ret til at gennemse et stævneregnskab.
§ 25 Indbydelsen til stævner skal mindst indeholde følgende punkter:
a. arrangør
b. stævneform
c. spillesteder
d. stævnedeltagere (hvor mange max. deltagere)
e. tidsplan
f. gruppestørrelse (hvor mange der udsendes pr. tavle)
g. kategorier
h. turneringsledelse
i. dommerkollegiet
j. startgebyr
k. præmier
l. tilmelding
m. indbetaling af startpenge
n. DMgU´s godkendelse
o. kontaktperson
DMgU’s stormesterturnering
§ 26 Turneringsudvalget udnævner hvert år 5 stævner/turneringer til stormesterturneringer.
Følgende turneringer er selvskrevne stormesterturneringer:
• DM-individuelt på eternit (WMF type 2) og
• DM-individuelt på beton (WMF type 1) eller DM-individuelt på filt (WMF type 3)
De resterende stormesterturneringer udvælges blandt de i henhold til § 3 anmeldte stæv- ner.
Inden udgangen af året offentliggøres dato og sted for det kommende års stormestertur- neringer.
Stormesterturneringen kører på tværs af kategorierne. Der gives point på følgende måde:
- 10 point gives til den samlede nr. 1 blandt samtlige deltagere,
- 9 points til nr 2
- 8 points til nr 3 o s v
Hvis to eller flere spillere har samme totale score efter finalerne, får alle implicerede samme antal point. Stormester bliver man, hvis man på de sidste 15 afholdte stormester- turneringer/-stævner scorer 50 point.
For at vedblive med at være stormester skal man konstant på de sidste 15 stormestertur- neringer have mindst 40 point.
Har en spiller været stormester og mistet titlen, skal spilleren generhverve titlen ved at opnå 50 point på de sidste 15 afholdte stormesterturneringer/-stævner.
For stormesterturneringer gives:
Ved udnævnelse : diplom
Ved 15 turneringer som stormester : bronzenål + diplom Ved 25 turneringer som stormester : sølvnål+ diplom Ved 50 turneringer som stormester : guldnål + diplom
For hver yderligere 25 turneringer (75, 100 o s v) som stormester uddeles:
guldnål + diplom
Kun spillere, der er berettiget til at deltage I DMgU’s mesterskabsarrangementer, kan til- deles point i DMgU’s stormesterturneringer.
XXxX’x landshold
§ 27 a. Den enkelte landstræner er ansvarlig for sit landshold/trup.
b. Spillere og holdledere skal og må kun bære den af DMgU foreskrevne landsholdsdragt ved internationale mesterskaber og landskampe (eventuelle dispensationer dog undtaget).
Oversigt over tilkomne ændringer:
Dato: Sted:
25. februar 2017 Fredericia