Skovbrugsoverenskomsten

2013 - 2015

Skovbrugsoverenskomsten

mellem

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og

Fagligt Fælles Forbund (3F)

1. marts 2013

Organisationernes navn og adresse:

Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A)

Agro Food Park 00, Xxxxxx 0000 Xxxxxx N.

Tlf.: 00 00 00 00

Fax: 00 00 00 00

E-mail: xxxx@xxx-x.xx Hjemmeside: xxx.xxx-x.xx

3F, Den Grønne Gruppe

Xxxxxxxxxxxxx 0

1790 København V

Tlf: 00 000 000

Fax: 00 000 000

E-mail: xxxxx@0x.xx Webside: xxxx://xxx.0x.xx

INDHOLDSFORTEGNELSE

Forord 5

§1 Overenskomstens område 5

KAPITEL A: ARBEJDSTID 5

§2 Arbejdstid 5

KAPITEL B: LØN 6

§3 Tidløn 6

§4 Særlig opsparing (fritvalgskonto) 9

§5 Fastlønsaftaler 9

§6 Akkord og produktivitetsfremmende lønsystemer 10

KAPITEL C: OVERARBEJDE M.V. 25

§7 Overarbejde 25

§8 Forskudt arbejdstid 26

§9 Holddrift 27

§10 Helbredskontrol for natarbejdere 27

KAPITEL D: SYGDOM, XXXXXX, FERIE M.V 27

§11 Sygdomstilfælde, barsel m.v 27

§12 Barselsudligning 30

§13 Fravær på grund af børns sygdom 30

§14 Fridage 30

§15 Søgnehelligdags- fridagspulje 31

§16 Ferie og feriegodtgørelse 33

KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETALING 36

§17 Lønningsperiode 36

§18 Lønudbetaling 37

KAPITEL F: ARBEJDSFORHOLDETS OPHØR 38

§19 Ansættelsesbeviser 38

§20 Opsigelsesvarsler 38

§21 Regler vedrørende afskedigelse 38

§22 Fratrædelsesgodtgørelse 39

KAPITEL G: TJENESTEBOLIG 39

§23 Tjenestebolig 39

KAPITEL H: TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER 40

§24 Tillidsrepræsentanter 40

§25 Arbejdsmiljørepræsentanter 43

KAPITEL I: ELEVER OG EFTERUDDANNELSE 43

§26 Elevløn 43

§27 Elever under voksenerhvervsuddannelsen (VEU) 46

§28 Efteruddannelse 46

KAPITEL J: MOTORSAV OG VÆRKTØJ 47

§29 Motorsav og værktøj 47

KAPITEL K: BEFORDRING 49

§30 Kørselsgodtgørelse 49

KAPITEL L: ANDRE REGLER 51

§31 Arbejdstøj 51

§32 Velfærdsforhold 51

§33 Organisationsforhold 51

§34 Regler for behandling af faglig strid 51

§35 Nyoptagne virksomheder 51

§36 Bidrag til FiU uddannelsesfonden 52

§37 Jordbrugets Uddannelsesfond 52

§38 Lokalaftaler 52

§39 Overenskomstfravigende lokalaftaler 52

§40 Manuel transport 53

§41 ATP 53

§42 Sikkerhedsbestemmelser 54

§43 Nyansatte 55

§44 Seniorer 56

§45 Jordbrugets Organisationsaftaler 57

§46 Hovedaftale 57

§47 Overenskomstens gyldighedsperiode 57

Bilag 1: Protokollat om funktionærlignende ansættelsesvilkår 58

Bilag 2: Protokollat om Pension 60

Bilag 3: Protokollat om uddannelse og samarbejde 63

Bilag 4: Protokollat socialt kapitel 63

Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne m.v.) 64

Bilag 5: Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medarbejdere65 Bilag 6: Protokollat om underleverandører 66

Bilag 7: Protokollat om præcisering af vilkår for elever 66

Bilag 8: Protokollat om politisk samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse

........................................................................................... 67

Bilag 9: Protokollat om samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe 68

Bilag10: Protokollat om implementering af ligelønsloven 68

Stikordsregister 69

FORORD

Det er overenskomstparternes hensigt - bl.a. under hensyntagen til mulig- hederne for implementering af EU-direktiver - at opnå maksimal udbredel- se af overenskomstdækningen inden for skovbruget.

§1 Overenskomstens område

Overenskomsten omfatter: skovarbejdere, land- og skovarbejdere samt elever.

Skovarbejdere og land- og skovarbejdere kan antages på de af parterne autoriserede kontrakter. Såvel kontraktansatte som ikke kontraktansatte land- og skovarbejdere har pligt til at arbejde både ved landbrug og skov- brug i henhold til den for landbruget til enhver tid gældende overenskomst og i henhold til nærværende overenskomst for arbejde ved skovbrug.

Kontraktansatte skovarbejdere kan, når der opnås enighed herom mellem arbejdsgiver og arbejdstager, anvendes ved landbrugsarbejde.

Overenskomstens lønsatser er baseret på forsvarligt, veludført arbejde.

I henhold til gældende praksis omfatter overenskomsten tillige arbejde med naturpleje m.v. vandløbsvedligeholdelse og lignende.

KAPITEL A: ARBEJDSTID

§2 Arbejdstid

1. Normal arbejdstid

Den ugentlige arbejdstid er 37 timer, som fordeles på hver af ugens 5 første hverdage.

Den normale daglige arbejdstid skal lægges mellem kl. 06.00 - 18.00.

I sommerhalvåret kan arbejdet i perioder med varmt vejr påbegyndes tidli- gere end kl. 06.00 efter aftale.

2. Varierende ugentlig arbejdstid

Såvel den daglige som den ugentlige arbejdstids længde kan variere, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke overstige 45 timer.

Arbejdstiden kan tilpasses med enkelte eller sammenhængende fridage i tilslutning til søgnehelligdage eller på 1. maj.

Forudsætningen for varierende ugentlig arbejdstid er, at der forud fastlæg- ges en plan for indtil 13 uger ad gangen.

Fastlæggelsen af den daglige og ugentlig arbejdstid for den enkelte arbej- der eller gruppe af arbejdere sker efter lokal aftale med medarbejderne og under hensyn til sikkerhedsmæssige grunde og virksomhedens tarv. Par- terne har påtaleret i henhold til reglerne for behandling af faglig strid i til-

fælde, hvor de mener, at manglende hensyntagen til deres ønsker ikke tilstrækkeligt kan begrundes i hensynet til sikkerheden eller virksomhedens tarv.

Pr. 1. februar 2015 ændres bestemmelsen til:

Såvel den daglige som den ugentlige arbejdstids længde kan variere, blot den gennemsnitlige ugentlige arbejdstid er 37 timer. Arbejdstiden i den enkelte uge må dog ikke overstige 45 timer.

Arbejdstiden kan tilpasses med enkelte eller sammenhængende fridage i tilslutning til søgnehelligdage eller på 1. maj.

Forudsætningen for varierende ugentlig arbejdstid er, at der forud fastlæg- ges en plan for indtil 26 uger ad gangen.

Medarbejderne har ret til at få lønnen udbetalt i rater svarende til 37 timer pr. uge.

Aftalen om varierende ugentlig arbejdstid indgås med tillidsrepræsentan- ten. Hvor en sådan ikke findes, indtræder 3F-afdelingen i dennes sted. Parterne har påtaleret i henhold til reglerne for behandling af faglig strid i tilfælde, hvor de mener, at manglende hensyntagen til deres ønsker ikke tilstrækkeligt kan begrundes i hensynet til sikkerheden eller virksomhedens tarv.

3. Udeblivelse

Udeblivelse fra arbejdet skal snarest meddeles arbejdsledelsen.

KAPITEL B: LØN

§3 Tidløn

1. Timeløn

De i denne overenskomst fastsatte tidlønninger gælder for voksne arbejde- re over 18 år. Der er fastsat tidlønninger for arbejdere under 18 år.

A-timeløn

Medarbejdere uden erhvervserfaring:

Generelt Timeløn

Timeløn funktionstillæg incl. tillæg pr. 1. marts 2013 ....................kr. 119,32............kr. 7,20 kr. 126,52

pr. 1. marts 2014 ....................kr. 121,17............kr. 7,20 ............. kr. 128,37

B-timeløn

Medarbejdere med mindst ½ års praktisk, relevant erhvervserfaring efter det fyldte 18. år, samt arbejdere med EFG/EUD-uddannelse og mindre end ½ års praktisk erfaring efter endt uddannelse:

Generelt Timeløn Timeløn funktionstillæg incl. tillæg

pr. 1. marts 2013 ....................kr. 124,21............kr. 7,20 ............. kr. 131,41

pr. 1. marts 2014 ....................kr. 126,06............kr. 7,20 ............. kr. 133,26

C1-timeløn

Uddannede/kvalificerede førere af større specialmaskiner og større trakto- rer med udstyr ydes et særligt kvalifikationstillæg efter aftale til B-løn: Tillægget til kvalificerede traktorførere udbetales ved:

1. Udførelse af de anviste arbejder ved hjælp af maskinerne med tilhø- rende redskab.

2. Flytning i arbejdstiden af maskiner med tilhørende redskab.

3. Udskiftning og montering af redskaber m.v.

4. Udførelse af den ifølge instruktionsbogen for den pågældende maskine med tilhørende redskab anordnede periodiske rensning af oliefilter, luft- filter m.v. samt hovedeftersyn.

5. Selvstændig reparation af opståede skader, slibning af tilbehør m.v.

6. Beordret tilstedeværelse på reparationsværkstedet, hvor føreren er pligtig til at assistere ved adskillelse af maskinen med tilhørende red- skab og påvisning af fejl.

De her nævnte førere kan ikke kræve andre vederlags- og tillægssatser i henhold til skovbrugsoverenskomsten i den tid, de oppebærer kvalifikati- onstillæg. I alle tilfælde, hvor førerne beskæftiges ved ikke-maskinelt ar- bejde, aflønnes de med tidløn uden kvalifikationstillæg eller med akkordbe- taling for udført arbejde.

Såfremt traktorer og materiel samt andre motordrevne redskaber forlanges til stede og klargjorte på arbejdspladsen ved normal arbejdstids begyndel- se, betales herfor den for føreren almindelig anvendte timeløn. Den hertil medgåede tid, herunder eventuel hjemtransport, kan ikke overstige ½ time.

Traktorer m.v. skal være indrettet således, at de opfylder gældende sikker- hedsbestemmelser.

C2-timeløn

Skovarbejdere, der udfører særligt kvalificeret og/eller ansvarsfuldt/betroet arbejde, kan efter lokal aftale ydes et særligt tillæg efter aftale til B-løn.

Skovarbejdere kan i den tid, de oppebærer særlige tillæg, ikke kræve ve- derlags- og andre tillægssatser og skurpenge, men henvises til at benytte de i skoven opstillede skure.

D-timeløn

Skovarbejdere, der har været ansat hos arbejdsgiveren i mindst 4 år, kan efter lokal aftale aflønnes med fast timeløn, der fastsættes efter aftale. Aftalen skal være skriftlig og gældende i mindst et kalenderår.

Skovarbejdere, der har indgået aftale om D-timeløn, kan ikke akkordafløn- nes og oppebærer ikke andre vederlags- og tillægssatser, så længe afta- len er gældende.

Tillæg til faglærte

Der ydes et tillæg til faglærte arbejdere og arbejdere sidestillet hermed på kr. 4,50 pr. time.

Anciennitetstillæg

Medarbejdere, der har været uafbrudt beskæftiget det sidste år, ydes et anciennitetstillæg på kr. 45,31 pr. uge

Tillidsrepræsentanter

Tillids-, sikkerheds- og samarbejds- udvalgsrepræsentanter, timeløn

Generelt Timeløn Timeløn funktionstillæg incl. tillæg

pr. 1. marts 2013 ....................kr. 138,08............kr. 7,20 kr. 145,28

pr. 1. marts 2014 ....................kr. 139,93............kr. 7,20 ............. kr. 147,13

Arbejdere under 18 år

under 16 år 50% af A-timeløn pr. time

pr. 1. marts 2013 ............................................................................ kr. 59,66

pr. 1. marts 2014 ............................................................................ kr. 60,59

16 år 65% af A-timeløn pr. time

pr. 1. marts 2013 ............................................................................ kr. 77,56

pr. 1. marts 2014 ............................................................................ kr. 78,76

17 år 75% af A-timeløn pr. time

pr. 1. marts 2013 ............................................................................ kr. 89,49

pr. 1. marts 2014 ............................................................................ kr. 90,88

2. Godtgørelse ved brug af egen motorsav

Såfremt arbejdsgiveren forlanger, at arbejderne gør brug af egen motorsav på timeløn og på akkord, betales et særligt tillæg, der ikke er feriepenge- berettiget på (1. marts 2013 - 28. februar 2014) 26,15 kr./time

N.B. Satsen gældende fra 1. marts 2014 offentliggøres i februar 2014.

3. Særlige timelønstillæg

Ved følgende timelønsarbejder:

- arbejde med motorsave og kratrydningssave incl. rengøring og vedli- geholdelse af sikkerhedsudstyr

- medhjælp ved udslæbning og udkørsel samt ved læsning af træ og pyntegrønt, såfremt arbejderen ikke i forvejen er sikret en betaling af samme størrelse

- arbejde med bekæmpelsesmidler og ved arbejde med tjæreprodukter til plantebeskyttelse

betales et tillæg pr. time på

pr. 1. marts 2013 .............................................................................. kr. 6,60

pr. 1. marts 2014 .............................................................................. kr. 6,70

Tillæg ved tophugning af store træer og kogleplukning på stående træer: Tophuggeren og kogleplukkeren timeløn + 50% eller efter aftale

Arbejde på stige timeløn + 20% eller efter aftale

Medhjælperen timeløn + 15% eller efter aftale

Klappertjeneste

Klappertjeneste efter aftale

Klappertjeneste for møde på samlingsplads

uden jagts afholdelse 4 timer

§4 Særlig opsparing (fritvalgskonto)

Af hensyn til at sikre en så enkel og overskuelig overenskomst for både medarbejdere og virksomheder, er der enighed om at etablere en særlig model for fritvalgskonto.

Medarbejdere opsparer en procentdel af den ferieberettigede løn som særlig opsparing, der udgør 1,00 %

For timelønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af søgnehellig- dagsfridagsbetalingen.

For uge- og månedslønnede sker opsparingen gennem en forhøjelse af ferietillægget/-godtgørelse.

Parterne er enige om at arbejde for, at det gøres muligt for medarbejdere, der måtte ønske det, at indbetale ekstraordinære bidrag til arbejdsmar- kedspension, herunder indbetaling af overskydende beløb på søgnehellig- dags-fridagskontoen hhv. forhøje ferietillægget.

§5 Fastlønsaftaler

Der er adgang til indgåelse af frivillige og individuelle aftaler om fast løn. Ved fast løn forstås aftaler, hvor lønnen indeholder betaling for normal arbejdstid, overarbejde og eventuelt arbejde på forskudt tid, holddrift og/eller weekends.

Fastlønsaftaler kan kun indgås med medarbejdere, der arbejder på fuld tid og i tidsubegrænsede stillinger. Fastlønsaftaler er ikke egnede til lønfast- sættelse for medarbejdere ansat til sæsonarbejde.

Fastlønsaftaler skal indgås skriftligt, og der skal der være et rimeligt for- hold mellem den aftalte løn og den tid, der forventes anvendt til arbejdet.

Aftalen skal godkendes af tillidsrepræsentanten, eller den lokale 3F afde- ling.

En medarbejder på fast løn har til enhver tid ret til at opsige fastlønsafta- len. Aftalen kan opsiges til bortfald med 1 måneds varsel til udgangen af en måned. Ved aftalens bortfald reduceres lønnen, således at lønnen svarer til lønnen for den normale arbejdstid uden tillæg for overarbejde, forskudt tid, holddrift og/eller weekends.

Uoverensstemmelser om fast løn kan behandles fagretligt. Overenskomst- parterne er enige om, at fastlønsaftaler aldrig må være udtryk for underbe- taling.

§6 Akkord og produktivitetsfremmende lønsystemer

Overenskomstparterne anser det for ønskeligt at anvende produktivitets- fremmende lønsystemer.

Hvis en arbejder omfattet af akkord eller andre produktivitetsfremmende lønsystemer afskediges af en denne utilregnelig grund, beholder denne retten til en forholdsmæssig andel af eventuelt akkordoverskud eller andel af produktivitetsfremmende løndel. Tilsvarende gælder, hvor arbejderen forlader sit arbejde efter afgivelse af opsigelsesvarsel, jf. § 19.

For den tid, som uundgåeligt og uden arbejderens skyld spildes for denne i akkord ved at de af ham rettidigt rekvirerede materialer udebliver, betales arbejderen, såfremt arbejderen ikke sættes til andet arbejde – for hvilket anden betaling er fastsat – med sin gennemsnitlige akkordfortjeneste i det forudgående kvartal.

1. Generelle akkordbestemmelser Satser

Akkordsatserne gælder for alle arbejdere. I akkordsatserne er indregnet

betaling for rengøring og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr.

Garantiløn

Akkordtaksten skal fastsættes på en sådan måde, at medarbejdere, der arbejder i et normalt arbejdstempo under normale arbejdsforhold, kan oppebære en indtjening, de som minimum svarer til overenskomstmæssig timeløn.

Ved skovningsarbejde sikres der arbejderen gældende A-timeløn. Bereg- ningen foretages på grundlag af en lønafregningsperiode. Det forudsættes, at akkordtimetallet, som lægges til grund for beregningen, svarer til det udførte skovningsarbejde.

Evt. regulering sker i den følgende lønafregningsperiode.

Ved arbejde på akkord foretages en løbende registrering af arbejdstiden, således at kontrol af timefortjenesten er mulig.

Akkordaftaler

Aftaler om akkord og den aftalte betaling for akkordarbejde skal foreligge skriftligt før arbejdet begyndes. Dette gælder dog ikke for hugstakkorder, hvor overenskomstens satser benyttes.

Akkordsætning

Arbejder, der ikke er nævnt i denne overenskomst, betales med tidløn, indtil aftale om akkord er opnået. Parterne er enige om at tilstræbe, at den størst mulige del af arbejdet i skoven udføres på akkord, dog ikke når medarbejderen aflønnes med løn som anført under Tidløn, pkt. C.1, pkt. C.2, pkt. D eller har funktionærlignende status.

For skovning af effekter, der ikke er omfattet af denne overenskomst, beta- les, indtil akkordaftale er sket, pr. time et beløb svarende til den i Gartneri- Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) sidst offentliggjorte lønstati- stik konstaterede gennemsnitlige akkordfortjeneste ved skovning.

Beløbet reguleres i takt med de øvrige skovningsakkorder.

Arbejder, for hvilke der er anført akkordpriser, kan af hver af parterne kræ- ves udført på akkord, idet dog herfra undtages kulturarbejde og plantesko- learbejde.

Besværlig skovning

Tillæg for besværlig skovning aftales forud for arbejdets påbegyndelse. Tillæg beregnes kun af hugstakkorder.

Tillæg efter aftale:

a. På generende bakket terræn.

b. I forsumpet terræn.

c. I bevoksninger med en i forhold til alderen ringe højde.

d. I bevoksninger med grenede, knudrede og rodtykke træer

e. I bevoksninger med generende undervækst.

f. I bevoksninger væltede af storm.

g. I bevoksninger fremkomne ved tueplantning.

h. På bearbejdet terræn, når arbejdet derved besværliggøres.

i. På arealer med mange grøfter.

j. Ved spredt hugst og ved spredt hugst af særlige sortimenter i små partier samt hvor forholdene i øvrigt taler derfor.

k. I bevoksninger med tørt nåletræ samt generende affald fra tidligere skovning.

Hugstakkorder

Hugstakkorder omfatter fældning, nedtagning, renskæring af rodsnit, af- skæring af rodudløb, afkvistning, udmåling af længde samt afkortning.

Akkorderne gælder for rundt træ.

Akkorderne gælder for de anførte længder. Ved længder under 1 meter anvendes tillægstabellen side 14. Ved længder mellem f.eks. 1 meter og 2

meter foretages beregning af den mellemliggende værdi (interpoleres) mellem tilsvarende akkorder for 1 meter og 2 meters længde.

Opstilling

Opstilling af effekter sker i kutymemæssige afregnings- og/eller salgsen- heder med pæle, strøer og støtter, m.v.

Sammenlægning

1. Sammenlægningsafstanden er den gennemsnitlige halve afstand mel- lem sporene (fra sporkant til sporkant).

2. Sammenlægning på skovningspladsen betales som tilsvarende sam- menlægning ved spor. Afstanden fastsættes efter forholdene i bevoks- ningen. I princippet bør sammenlægningsarbejde udføres således, at små stykker lægges hen til store stykker.

3. Effekterne sammenlægges i sorterede småbunker med flugtende ende- flader under hensyn til hensigtsmæssig videretransport.

4. Betaling for sammenlægning ydes for den del af den skovede masse, der sammenlægges.

5. For sammenlægning af effekter over 8 meter ydes betaling efter aftale.

Arbejdets fordeling

Der skal foretages en rimelig fordeling af arbejdsopgaverne, således at det ikke bliver enkelte arbejdere, der belastes udelukkende med særligt hårdt eller smudsigt arbejde eller arbejde med ringe indtjeningsmuligheder.

Når der ved et arbejde af arbejdsgiveren sættes en uøvet eller mindre øvet ekstramand i et arbejdshold, betales tillæg efter aftale.

Fjernelse af ris

I skovningsakkorderne er samtidig indbefattet at ris, som hidrører fra skov- ningen, fjernes fra spor, veje og grøfter. Spredning af risene kan dog ikke forlanges. Såfremt der i skovningen falder større mængder ris over 6 cm på spor, veje og grøfter, betales disses eventuelle fjernelse dog med time- løn.

Træerne skal så vidt muligt fældes således, at risene ikke falder på spor, veje og grøfter.

Opmåling til lønafregning

Lønafregning sker for "øvrige kævler" og "stammer, uafkortede og afkorte- de" efter handelsopmåling af det enkelte stykke.

Handelsopmåling foretages i henhold til aftale om opmåling og nummere- ring m.v. af råtræ, indgået 25. juli 1981 mellem Danske Skoves Handels- udvalg og Træindustriens Fællesrepræsentation. Sker der ændring i han- delsopmålingen, kan hver af parterne kræve optaget forhandling.

Afregningen for "2,7 meter kævler" og "5,4 meter kævler" samt "andre effekter" i løv- og nåletræ sker partivis efter partiets gennemsnitlige midt- diameter.

Ved et parti træ forstås en større mængde af et sortiment, der lønafreg- nings- og opmålingsmæssigt udgør en enhed.

Det er en forudsætning, at sortimentet er skovet i en bevoksning, der er nogenlunde ensartet med hensyn til alder og dimension.

Ved midtdiameter forstås partiets gennemsnitlige midtdiameter (aritme- tiske) fundet ved repræsentativ opmåling.

Ved hver afregning modtager hvert hold/arbejder en kopi af sit lønregn- skab. Opmålingen af ANDRE EFFEKTER opstillet ved fast vej samt KÆV- LER/STAMMER, der danner grundlag for lønafregning, er endelig, når lønafregning foreligger, medmindre betydende fejl konstateres. Fejl opstå- et ved udregning af lønregnskab skal rettes. Arbejderen har ret til at se skovfogedens opmåling.

Arbejdsledelsen kan i forbindelse med nåletræskovning forlange, at arbej- deren foretager opmåling af tømmer efter givne retningslinier.

Opmålingen omfatter måling af længde og diameter samt enten nummere- ring af effektet eller skrivning af længde/diameter på effektet. Nummer, længde og diameter noteres på let læselig måde på dertil indrettede ske- maer.

Skemaerne skal være praktiske for skovarbejderen.

Arbejderne er pligtige til mod betaling af den for den pågældende arbejder gældende timeløn at bistå ved opmåling og anvisning af eget arbejde. Arbejderen kan i givet fald kræve at medvirke ved opmåling af eget arbej- de. Anvendes en arbejder ved opmåling og optælling af andres arbejde, betales herfor timeløn.

Opmåling bør finde sted, forinden arbejderne forlader arbejdspladsen. Sker opmålingen ikke før arbejdernes flytning til en anden arbejdsplads, så disse må tilkaldes her fra, betales timeløn for vejen frem og tilbage.

Skovning

Fældning udføres med sav i videst muligt omfang. Hvor det er muligt skal fældning udføres retningsbestemt af hensyn til den videre transport. - Af- kvistning udføres omhyggeligt og så nær stammen som muligt. - Alle al- mindeligt gældende kvalitetskrav til renhed, rethed, afkvistning, renskæring og udmålingsnøjagtighed, samt øvrige kutymemæssige aflægningskrav skal overholdes.

Udkørsel

Ved udkørsel af snitgavn eller brænde må dette ikke aflæsses på spor eller vej, således at de sorterede effekter blandes.

Arbejdslederen tilstræber, at udkørsel af effekter sker så betids, at endelig lønafregning kan finde sted som nævnt i §15.

Kløvning

For kløvning af effekter samt for kløvning af kaminbrænde betales tidløn eller efter aftale.

Afbarkning

Afbarkning eller pletning af løvtræ betales efter aftale.

Første udhugning

Såfremt der ved 1. gangs skovning (herunder også rækkehugst) i bevoks- ninger af nåletræ ikke er afkvistet mindst hvert tredje mellemrum, betales tillæg efter aftale.

Oprisning

Oprisning i nåletræbevoksninger,

så mærkning til hugst kan gennemføres tidløn eller efter aftale.

Sne

For gener ved snelæg betales tillæg efter aftale, dog kun når arbejdsledel- sen kræver arbejdet fortsat under de uheldige forhold.

Ved aftale om snetillæg i forbindelse med tillæg for besværlig skovning skal det klart fremgå, om der betales snetillæg.

Strøer

Såfremt effekterne forlanges aflagt på strøer på skovningsstedet forinden udkørsel, betales herfor efter aftale.

Syrefældning

Ved syrefældning betales et tillæg efter aftale.

Ved syrefældning forstås: Skovning af løvbærende bøg, der efter fældning henligger med top i en periode på normalt 2-5 uger inden endelig opskov- ning.

2. Hugstakkorder pr. 1. marts 2013

Skovning af Løvtræ

EFFEKTETS ART

2,7 METER: Gulvtræ-, svelle- og cellulosekævler samt kævler til anden anvendelse. Kævlerne lægges på 2,7 meter (+/÷ 5 cm). Topdiameter mindst 12 cm. Kævlerne kan ikke kræves sammenlagt, dog kan kævler i diametergruppen 12-19 cm sammenlæg- ges i små bunker, såfremt der lokalt kan opnås enighed herom.

5,4 meter: Gulvtræ-, svelle- og cellulosekævler samt kævler til anden anvendelse. Kævlerne lægges på 5,4 meter (+/÷ 7 cm). Topdiameter mindst 12 cm.

Øvrige kævler: Kævler af kvaliteterne A, B, C og D og kævler til specialanvendelse, som f.eks. stavkævler, staldtømmer og bundgarnspæle. Kævlerne aflægges normalt på mindst 3,0 meters længde. Topdiameter mindst 18 cm, for gulvtrækævler dog mindst 12 cm, og bundgarnspæle og andre specialeffekter mindst 10

1 meter træ: Gavntræ- og brændeeffekter (snitgavn, kort gulvtræ, kassetræ, spån- pladetræ, samt klov, fagot, knuder, knippel kaminbrænde m.v.). Topdiameter mindst

5 cm. De for hvert enkelt sortiment gældende krav til længde og diameter samt kvalitet skal overholdes

2 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 2,0 meter (tilladelig variation 1,90- 2,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm.

3 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90- 3,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm.

Statsbanepæle og andre pæleeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter.

runde, 0,02-0,035 m3........................................

runde, 0,036-0,069 m3......................................

runde 0,070-0,10 m3.........................................

kløvede, 0,02-0,035 m3.....................................

runde, 1. 120-140 cm, midtd. 5-10 cm..............

runde, 1. 140-200 cm. midtd. 10-20 cm............

Længder, cm	35/39	40/44	45/49	50/59 60/69	70/79	80/89 90/99
Tillæg, kr./rm pr.
Pr. 1. marts 2013	29,40	29,32	16,55	12,01 7,91	3,67	2,05 0,00
Pr. 1. marts 2014	29,70	29,62	16,71	112,14 7,99	3,70	2,07 0,00

Forlanges afkortning af m-effekter af løv- og nåletræ til længder under 1 meter gives følgende tillæg (kr. rm) til akkorder for 1 m-effekt:

Skovning af Løvtræ Pr. 1. marts 2013

Hugstakkorder

Akkorder for sammenlægn.

Skovningsklasse*)

I II III

Afstande i meter 0-8

Midt diameter

Bet. enhed

00-00

25-

kr. kr. kr. 74,98 80,25 87,12

50,90 55,37 59,90

48,97 53,38 57,87

kr. (19,30)

00-00

25-

71,26 76,19 83,87

48,41 52,55 56,91

46,44 50,59 54,91

00-00

30-

62,01 67,27 74,12

41,67 46,11 50,57

30,91 34,36 37,87

00-00

15-

96,59 100,32 105,64

78,03 81,47 85,97

21,27

13,49

00-00

15-

64,79 70,99 77,20

47,46 52,47 57,32

13,78

6,78

00-00

15-

55,44 58,47 61,60

36,82 39,30 41,66

35,41 37,91 40,27

13,78

6,78

stk.

rm rm

2,76 2,76 2,76

4,53 4,53 4,53

6,39 6,39 6,39

3,79 3,79 3,79

119,21 119,21 119,21

99,26 99,26 99,26

0,94

14,41

*) Skovningsklasse IV og V betales med et tillæg efter aftale.

**)Øvrige kævler under 3 m længde betales som 2,7 m kævler. Ovenstående satser forhøjes pr. 1. marts 2014 med 1,0 %

2. Hugstakkorder pr. 1. marts 2014

Skovning af Løvtræ

EFFEKTETS ART

5,4 meter: Gulvtræ-, svelle- og cellulosekævler samt kævler til anden anvendelse. Kævlerne lægges på 5,4 meter (+/÷ 7 cm). Topdiameter mindst 12 cm.

1 meter træ: Gavntræ- og brændeeffekter (snitgavn, kort gulvtræ, kassetræ, spån- pladetræ, samt klov, fagot, knuder, knippel kaminbrænde m.v.). Topdiameter mindst

5 cm. De for hvert enkelt sortiment gældende krav til længde og diameter samt kvalitet skal overholdes

2 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 2,0 meter (tilladelig variation 1,90- 2,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm.

3 meter træ: Effekter aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90- 3,10 meter). Topdiameter mindst 5 cm.

Statsbanepæle og andre pæleeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter.

runde, 0,02-0,035 m3........................................

runde, 0,036-0,069 m3......................................

runde 0,070-0,10 m3.........................................

kløvede, 0,02-0,035 m3.....................................

runde, 1. 120-140 cm, midtd. 5-10 cm..............

runde, 1. 140-200 cm. midtd. 10-20 cm............

Forlanges afkortning af m-effekter af løv- og nåletræ til længder under 1 meter gives følgende tillæg (kr. rm) til akkorder for 1 m-effekt:

Længder, cm	35/39	40/44	45/49	50/59 60/69	70/79	80/89 90/99
Tillæg, kr./rm pr.
Pr. 1. marts 2013	29,40	29,32	16,55	12,01 7,91	3,67	2,05 0,00
Pr. 1. marts 2014	29,70	29,62	16,71	112,14 7,99	3,70	2,07 0,00

Skovning af Løvtræ Pr. 1. marts 2014

Hugstakkorder

Akkorder for sammenlægn.

Skovningsklasse*)

I II III

Afstande i meter 0-8

Midt diameter

Bet. enhed

00-00

25-

kr. kr. kr. 75,73 81,05 87,99

51,41 55,92 60,50

49,46 53,91 58,45

kr. (19,49)

00-00

25-

71,97 76,95 84,71

48,89 53,07 57,48

46,90 51,09 55,45

00-00

30-

62,63 67,94 74,86

42,09 46,57 51,08

31,22 34,70 38,25

00-00

15-

97,55 101,32 106,70

78,81 82,29 86,83

21,48

13,63

00-00

15-

65,44 71,70 77,97

47,93 52,99 57,89

13,92

6,85

00-00

15-

55,99 59,06 62,22

37,19 39,69 42,07

35,76 38,29 40,67

13,92

6,85

stk.

rm rm

2,79 2,79 2,79

4,58 4,58 4,58

6,45 6,45 6,45

3,82 3,82 3,82

120,40 120,40 120,40

100,25 100,25 100,25

0,95

14,55

2. Hugstakkorder pr. 1. marts 2013

Skovning af Nåletræ

EFFEKTETS ART

Stammer, ikke afkortede:

Stammerne aflægges med toppen afhugget. Renskæring for råd efter opgivne kvali- tetskrav.

Stammer, afkortede *)

Stammerne aflægges med opgivne længde- og diametermål. Arbejderne foretager selv afmærkningen

1 meter træ: Gavntræ- og brændeeffekter (kassetræ, spånpladetræ, brænde m.v.). Topdiameter mindst 5 cm. De for hvert enkelt sortiment gældende krav til længde og diameter samt kvalitet skal overholdes

2 meter træ: Aflagt med middellængden 2,0 meter (tilladelig variation 1,90-2,10 me- ter). Mindste topdiameter 5 cm. Slibetræ (papirtræ) aflagt med middellængden 2,00 meter (tiladelig variation 1,95 - 2,05 meter). Mindste topdiameter 8 cm. Max. diameter 35 cm.

3 meter træ: Aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90-3,10 me- ter). Topdiameter mindst 5 cm.

Korttømmer: Topdiameter mindst 9 cm. Længden fra 3,0 m til 5,2 m med aftalt over- mål på højst 10 cm. Effekter over 4 m udløser ikke sorteringstillæg. Satser for længder mellem 2,0 m og 3,0 m findes ved interpolation mellem satserne for 2-m og 3-m træ med et tillæg på 4%.

Pæle- og rafteeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter.

indtil 0,0050 m3, max. længde 2,50 m.................

0,0051-0,010 m3, max. lænde 2,50 m.....….........

0,011-0,020 m3....................................................

0,021-0,030 m3....................................................

Lægter I/II og Stager I/II.......................................

Tillægstabel for kortere længder end 1 m som for løvtræ

Skovning af Nåletræ Pr. 1. marts 2013		Hugstakkorder	Akkorder for sammenlægn.
Skovning af Nåletræ Pr. 1. marts 2013		Skovningsklasse*) I II III	Afstande i meter 0-8
Midt diameter	Bet. Enhed	Skovningsklasse*) I II III	Afstande i meter 0-8
11-12	m3	kr. kr. kr. 109,62 120,96 143,47	kr.
13-15	-	92,75 100,69 119,45
16-20	-	56,28 65,62 86,96
21-25	-	39,93 45,80 65,16
26-	-	33,01 39,03 56,50
13-15	m3	98,14 109,58 128,93
16-20	-	64,21 69,53 94,80
21-25	-	45,94 49,12 71,11
26	-	37,56 43,13 60,68
7-11	rm	139,67 139,67 143,39	23,09
12-14	-	91,36 91,36 99,69	16,23
15-	-	72,54 72,54 79,31	16,23
7-11	rm	115,49 115,49 118,70	23,09
12-14	-	83,24 83,24 86,33	16,23
15-	-	67,15 67,15 74,35	16,23
7-11	rm	110,15 110,15 111,50	20,71
12-14	-	79,23 79,23 82,55	13,79
15-	-	64,49 64,49 68,70	13,79
-14 15-20	rm -	81,91 81,91 93,67 66,89 66,89 76,91	13,79 13,79
	stk. - - - -	1,93 1,93 1,93 2,15 2,15 2,15 3,50 3,50 3,50 4,32 4,32 4,32 efter aftale	0,39 0,41 0,78 1,27 efter aftale

*)Hvor der aflægges alene efter opgivne diameter eller længde, reduceres akkorderne efter aftale. Ved særligt

komplicerede leverancer, hvor arbejderne udfører afmærkningen, betales dette med tidløn eller med et tillæg efter aftale.

Ovenstående satser forhøjes pr. 1. marts 2014 med 1,0 %.

2. Hugstakkorder pr. 1. marts 2014

Skovning af Nåletræ

EFFEKTETS ART

Stammer, ikke afkortede:

Stammerne aflægges med toppen afhugget. Renskæring for råd efter opgivne kvali- tetskrav.

Stammer, afkortede *)

Stammerne aflægges med opgivne længde- og diametermål. Arbejderne foretager selv afmærkningen

3 meter træ: Aflagt med middellængden 3,0 meter (tilladelig variation 2,90-3,10 me- ter). Topdiameter mindst 5 cm.

Pæle- og rafteeffekter aflagt efter opgivne krav til kvalitet, længde og diameter.

indtil 0,0050 m3, max. længde 2,50 m.................

0,0051-0,010 m3, max. lænde 2,50 m.....….........

0,011-0,020 m3....................................................

0,021-0,030 m3....................................................

Lægter I/II og Stager I/II.......................................

Tillægstabel for kortere længder end 1 m som for løvtræ

Skovning af Pr. 1. marts	Nåletræ 2014	Hugstakkorder			Akkorder for sammenlægn.
Skovning af Pr. 1. marts	Nåletræ 2014	Skovningsklasse*) I II III			Afstande i meter 0-8
Midt diameter	Bet. Enhed	Skovningsklasse*) I II III			Afstande i meter 0-8
11-12	m3	kr. 110,72	kr. 122,17	kr. 144,91	kr.
13-15	-	93,68	101,69	120,65
16-20	-	56,84	66,28	87,83
21-25	-	40,33	46,25	65,81
26-	-	33,34	39,42	57,06
13-15	m3	99,12	110,67	130,22
16-20	-	64,85	70,23	95,75
21-25	-	46,40	49,61	71,82
26	-	37,93	43,56	61,29
7-11	rm	141,07	141,07	144,82	23,33
12-14	-	92,27	92,27	100,69	16,39
15-	-	73,26	73,26	80,10	16,39
7-11	rm	116,64	116,64	119,89	23,33
12-14	-	84,08	84,08	87,20	16,39
15-	-	67,82	67,82	75,09	16,39
7-11	rm	111,25	111,25	112,61	20,92
12-14	-	80,02	80,02	83,37	13,93
15-	-	65,14	65,14	69,39	13,93
-14 15-20	rm -	82,73 67,56	82,73 67,56	94,61 77,68	13,93 13,93
	stk. - - - -	1,95 2,17 3,53 4,36	1,95 2,17 3,53 4,36	1,95 2,17 3,53 4,36 efter aftale	0,40 0,41 0,78 1,28 efter aftale

3. Andre akkordsatser

Smøring af stød

For smøring af stød efter skovning i nåletræ

betales: 1. marts 2013 1. marts 2014

pr. enhed:

tømmer .........................................................kr. 9,40 ....................kr. 9,49 andre effekter 7-11 cm...................kr. 12,19 kr. 12,31

12-14 cm..................kr. 9,40 ....................kr. 9,49

15- cm......................kr. 9,40.....................kr. 9,49

Sortering

Såfremt der på en skovningsplads af den enkelte arbejder i forbindelse med sammenlægning forlanges aflagt mere end 2 sorteringer i gruppen "1 meter træ, 2 meter træ og 3 meter træ, samt korttømmer" uanset træart, betales for hele partiet ved:

pr. enhed: 1. marts 2013 1. marts 2014

1 ekstra samtidig sortering ...........................kr. 12,84.....................kr. 12,97

2 ekstra samtidige sorteringer ......................kr. 18,14.....................kr. 18,32 3 ekstra samtidige sorteringer og derover ....kr. 21,17.....................kr. 21,92

Opmåling, pr. m3: 1. marts 2013 1. marts 2014

Tømmer 11-12 cm..................................kr. 18,82.....................kr. 19,01

Tømmer 13-15 cm..................................kr. 11,60.....................kr. 11,72

Tømmer 16-20 cm..................................kr. 6,45.....................kr. 6,52

Tømmer 21 - cm..................................kr. 3,20.....................kr. 3,23

Sitkagran

For sitkagran og douglasgran betales i 1. og 2. gennemhugning et tillæg på 30% af hugstakkorderne.

For blandede bevoksninger betales i forhold til indblanding.

Bjergfyr

Hugst af alm. bjergfyr betales med et tillæg på 40% til skovningsklasse III.

Udvisning

Når arbejdsledelsen i forbindelse med skovning forlanger, at arbejderen efter givne retningslinier foretager "udvisning" (dvs. skovning uden udvis- ning), betales et tillæg på 5% af hugstakkorderne.

Ved rækkehugster og helt systematiske hugster ydes ovennævnte tillæg ikke.

4. Vejledende priser

Ved indgåelse af lokale akkordaftaler kan timelønnen ikke forringes (op- gjort på akkordaftaleperioden eller lønperioden).

At priserne er vejledende betyder, at arbejdsgiveren og medarbejderne skal indgå aftale om den konkrete akkordpris. Den aftalte akkordpris kan principielt være både højere og lavere end de anførte vejledende priser.

Pyntegrønt

Vejledende priser gældende for normalbevoksninger:

Klipning fra jord og fældede træer, bundtning og vejning. Ved klipning forstås færdigklipning af handelsvare.

Alle bundter skal vejes.

9-10 kg bdt. kr. pr. 100 kg 1. marts 2013 1. marts 2014

Ved brug af håndværktøj

Bjergfyr, østr.fyr, skovfyr............................................. kr. 68,37..kr. 69,06

Rødgran og hvidgran.................................................. kr. 85,46..kr. 86,32

Abies arter, douglas og omorika kr. 136,76..kr. 138,13

Xxxxx xxxxxxxxxxxx ..................................................... kr. 188,00..kr. 189,88

Tillæg for sortering for hele partiet.............................. kr. 25,63..kr.	25,88
Tillæg for 5 kg bundter kr. 10,27..kr.	10,37
Tillæg for kort stangsaks ell. kort stige (2-4 m gns.) ... kr. 17,09..kr.	17,26
Tillæg for lang stangsaks ell. lang stige (4-6 m gns.) . kr. 34,17..kr.	34,51
Tillæg for lang stige og klatring (6-8 m gns.) .............. kr. 51,31..kr.	51,82
Tillæg for lang stige og klatring (over 8 m) Efter aftale
Tillæg for lift og platform ............................................. kr. 17,09..kr.	17,26
Tillæg for udbæring 0-15 m ........................................ kr. 13,69..kr.	13,82
Tillæg for udbæring 0-35 m ........................................ kr. 25,63..kr.	25,88
Fradrag for brug af trykluftsaks Efter aftale

Hugst af juletræer

Under 1½ m.................................................................... kr. 1,70......kr. 1,72

1½ - 2½ m ...................................................................... kr. 2,57......kr. 2,60

Over 2½ m Efter aftale

Renskæring af stab ........................................................ kr. 0,86......kr. 0,87

Tillæg for udbæring 0-15 m ............................................ kr. 0,53......kr. 0,54

Tillæg for udbæring 0-35 m ............................................ kr. 1,03......kr. 1,05

Snøring Efter aftale

Planteskole Efter aftale

Kultur

Plantning: (priserne gælder på muld og skørler. På sand nedsættes, og på stift ler, morbund, jord med mange sten og stærke rodvæv osv. forhøjes priserne efter aftale).

1. marts 1. marts

2013 2014

I ubearbejdet jord uden pladsrydning kr. 1,85-2,33 . kr.1,87-2,35

I ubearbejdet jord med pladsrydning ............................kr. 0,94-1,42 . kr.0,95-1,43 I overfladisk bearbejdet jord, pladsrydning foretaget ....kr. 0,71-1,17 . kr.0,72-1,18 Kun plantestedet ryddet og overfladisk xxxxxxxxxxxxxx.xx. 0,94-1,42 . kr.0,95-1,43 I fuldbearbejdet jord eller rillepløjet jord med grubning

eller lign. .......................................................................kr. 0,59-0,94 . kr.0,59-0,95

Priserne gælder for barrodsplanter af normal udplantningsstørrelse og med normalt udviklet rodnet.

Ved samtidig plantning af flere plantearter på samme kulturareal ydes et tillæg efter aftale.

Ved rækkevis plantning af samme planteart forhøjes prisen ikke.

Fredning mod vildt

Opsætning af hegn Efter aftale

Spidsning af pæle samt nedbygning af trådvævet/stålgærdet ved grøfter er udenfor akkorden. Såfremt dette forlanges, betales et tillæg efter aftale. Opsætning af brugt trådmateriale, udkørt på ny plads: Tillæg efter aftale.

Ved opsætning af kulturhegn med anvendelse af mekaniske hjælpemidler aftales akkordsatserne lokalt.

Veje og dræning

Vejarbejde, dræning

(jf. bestemmelserne i §24): tidløn eller efter aftale

Grøfter

Gravning af grøfter og spredning af fyld efter aftale

Oprensning af grøfter efter aftale

KAPITEL C: OVERARBEJDE M.V.

§7 Overarbejde

1. Overarbejdsbetaling

For overarbejde efter den normale arbejdstids ophør betales følgende:

1. og 2. time efter normal arbejdstid: tillæg, svarende til 30% af B-løn pr. time

pr. 1. marts 2013 ....................kr. 37,26

pr. 1. marts 2014 ....................kr. 37,82

For overarbejde herudover samt søn- og helligdage: tillæg, svarende til 100% af B-løn pr. time

pr. 1. marts 2013 kr. 124,21

pr. 1. marts 2014 ....................kr. 126,06

2. Overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage

Ved overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage skal der betales for mindst 3 timer.

Pr. 1/2 – 2015 udgår ovenstående og følgende er gældende:

Ved overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage har medarbejdere ret til forinden at forlange mindst 3 timers arbejde.

3. Varsling af overarbejde

Overarbejde er arbejderne forpligtet til at udføre, når arbejdsgiveren anser det for nødvendigt af hensyn til driften. Om sådant overarbejde skal arbej- deren have besked senest inden middag den pågældende dag.

I tilfælde, hvor overarbejdet udføres på lørdage samt søn- og helligdage, skal arbejderne have besked senest dagen før.

4. Fradrag for forsømt tid

Ved opgørelse af overarbejde fradrages forsømt tid af den normale ugent- lige arbejdstid, med mindre forsømmelsen skyldes en arbejderen utilregne- lig grund eller en grund, som er rettidigt anmeldt til arbejdsgiveren og god- kendt af denne.

5. Afspadsering af overarbejde

Der kan lokalt træffes aftale om afspadsering af overarbejde. Afspadsering skal finde sted inden for 6 måneder. Afspadsering sker time for time, idet overtidstillægget udbetales, når arbejdet udføres, mens den normale time- løn kan henstå til udbetaling, når afspadsering finder sted.

§8 Forskudt arbejdstid

Arbejdstiden kan af arbejdsgiveren forskydes indtil 2 timer før kl. 06.00 og indtil 1 time efter kl. 18.00 mod, at der betales forskydningstillæg.

Tillæg ved forskudt arbejdstid indtil 2 timer før kl. 06.00 pr. time

pr. 1. marts 2013 ............................................................................ kr. 32,20

pr. 1. marts 2014 ............................................................................ kr. 32,66

Tillæg ved forskudt arbejdstid indtil 1 time efter kl. 18.00 pr. time

pr. 1. marts 2013 ............................................................................ kr. 23,19

pr. 1. marts 2014 ............................................................................ kr. 23,52

§9 Holddrift

Ved skifteholdsarbejde er bestemmelserne i hæftet for “Arbejde i Holddrift“ gældende, dog med følgende ændringer:

Ved arbejde på 2. skift ydes et tillæg pr uge på:

pr. 1. marts 2011 kr. 178,02

pr. 1. marts 2012 .......................................................................... kr. 180,55

a) holddrift kan kun finde sted for arbejde med maskiner.

b) arbejde med 3. skift (kl. 22.00-06.00) finder ikke anvendelse.

c) ved arbejde på 2. skift opnås ret til et særligt tillæg pr. uge.

Ved arbejde i holddrift er arbejdstiden 37 timer om ugen for begge skrift

§10 Helbredskontrol for natarbejdere

Parterne har drøftet helbredskontrol for beskæftiget som natarbejdere.

Medarbejderne skal tilbydes gratis helbredskontrol inden de begynder be- skæftigelse om natarbejder.

Parterne er endvidere enige om, at medarbejdere der udfører natarbejde, skal tilbydes helbredskontrol inden for regelmæssige tidsrum på højest 2 år. jf. i øvrigt gældende lovbestemmelser.

Hvornår skal helbredskontrollen foregå

Parterne er enige om, at såfremt helbredskontrollen finder sted uden for den pågældende medarbejderes arbejdstid, kompenserer arbejdsgiveren herfor.

Det er ikke noget krav, at det er en læge, som udfører helbredskontrollen. Dog skal der være en læge, som virker superviserende for undersøgelsen og som kan spørges til råds i forbindelse med helbredskontrollen. Helbredskon- trollen skal udføres af en person med arbejdsmedicinske kompetencer.

KAPITEL D: SYGDOM, XXXXXX, FERIE M.V.

§11 Sygdomstilfælde, barsel m.v.

1. Sygedagpenge:

Sygedagpenge ydes i henhold til den til en hver tid gældende lov.

Ved sygdom under arbejdet ydes der til sygedagpengeberettiget løn på sygdomsdagen, svarende til sygedagpengebeløbet for vedkom- mende.

2. Løn under sygdom:

Til arbejdere med 12 måneders (pr. 1. maj 2014 xxxxxx beskæftigel- seskravet til 9 måneder) beskæftigelse i virksomheden inden for de

sidste 24 måneder yder arbejdsgiveren fuld løn dog højest 140,00 kr. pr. time i indtil 8 uger ved rettidig anmeldt dokumenteret sygdom. Be- løbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte maksimale dagpenge- sats.

Det er endvidere en forudsætning, at den pågældende lønmodtager under fraværsperioden er berettiget til dagpenge i henhold til syge- dagpengelovens regler.

Ovennævnte bestemmelser gælder ikke for sygdomstilfælde, der er omfattet af en mellem arbejdsgiver og arbejdstager indgået aftale i henhold til sygedagpengelovens regler om kronisk eller langvarigt sy- ge (jf. §56).

Feriegodtgørelse beregnes i henhold til reglerne i ferielovens §25.

Ved tilbagefald på grund af samme sygdom inden for 14 kalenderdage fra og med 1. fraværsdag efter den foregående fraværsperiodes ud- løb, regnes arbejdsgiverens betalingsperiode fra 1. fraværsdag i første fraværsperiode.

3. Tilskadekomst:

Ved tilskadekomst på arbejdspladsen hvor den pågældende arbejder efter forudgående aftale må forlade sit arbejde, betales fuld løn i indtil 8 uger.

4. Løn under barsel:

Arbejdsgiveren betaler til arbejdere, der på fødselstidspunktet har 9 måneders beskæftigelse inden for de sidste 24 måneder, løn under fravær fra 4 uger før det forventede fødselstidspunkt og indtil 14 uger efter barsel/adoption.

Lønnen svarer til normal løn, dog max. kr. 140,00 pr. time. Beløbet in- deholder den i lovgivningen fastsatte maksimale dagpengesats.

Under de 14 ugers barselsorlov betales et ekstra pensionsbidrag (se bilag 3)

Under samme betingelser betales der i indtil 2 uger løn under "fædre- orlov".

5. Løn under forældreorlov:

a) Vedrørende fødsler, der finder sted den 1. marts 2011 eller sene- re:

I umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov med løn yder ar- bejdsgiveren betaling under fravær i indtil 11 uger fordelt med 4 uger reserveret moderen, 4 uger reserveret til faderen og 3 uger til enten moderen eller faderen. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov. Benyttes den reserverede del af orloven ikke, kan retten til fuld løn ikke overføres til den anden forælder.

De 11 uger kan ikke placeres under eventuelt udskudt orlov. Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog max. 140 kr. pr. time.

Forældrenes orlov skal tages i umiddelbar forlængelse af de 14 ugers barselsorlov, og hver af forældrenes orlov skal tages i en uafbrudt pe- riode.

b) Med virkning for forældreorlov, der påbegyndes den 1. juli 2013 el- ler senere:

Arbejdsgiveren yder endvidere betaling under forældreorlov i indtil 11 uger.

Af disse 11 uger har hver af forældrene ret til at holde 4 uger. Holdes orloven, der er reserveret den enkelte forældre ikke, bortfalder beta- lingen.

Betalingen i de resterende 3 uger ydes enten til faderen eller mode- ren. Fravær og betaling for disse 3 uger kan deles mellem forældrene og forudsætter, at forældrene ikke samtidig er på orlov.

Betalingen i disse 11 uger svarer til fuld løn, dog maksimalt kr. 145,00 pr. time.

De 11 uger skal afholdes indenfor 52 uger efter fødslen. Medmindre andet aftales, skal de 11 uger varsles med 3 uger.

Hver af forældrenes orlov kan maksimalt deles i to perioder, medmin- dre andet aftales.

6. Det er en forudsætning for betalingen i henhold til pkt. 4, 5a og 5b at arbejdsgiveren er berettiget til refusion svarende til den maksimale dagpengesats. Såfremt refusionen måtte være mindre, nedsættes be- talingen til medarbejderen tilsvarende.

7. Til adoptanter, der på modtagelsestidspunktet har 9 måneders anci- ennitet, betales løn i 19 uger fra barnets modtagelse (barselsorlov).

Lønnen svarer til den løn, den pågældende ville have oppebåret i pe- rioden. Beløbet indeholder den ved lovgivningen fastsatte dagpenge- sats.

Efter de 19 ugers barselsorlov yder arbejdsgiver betaling under foræl- dreorlov efter bestemmelsen i pkt. 5 litra a og b.

Det er en forudsætning, at arbejdsgiveren er berettiget til en refusion svarende til den maksimale dagpengesats.

8. Hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet m.v.:

I tilknytning til reglerne i Barselsloven § 26 og Lov om social service § 118 om hjælp i forbindelse med pasning af alvorligt syge i hjemmet

m.v. er parterne enige om, at anmodninger om orlov imødekommes overfor medarbejdere, der ønsker at pleje nærtstående i eget hjem.

9. Feriegodtgørelse under sygdom eller tilskadekomst:

Om feriegodtgørelse i sygdoms- og ulykkestilfælde se ferielovens §25.

§12 Barselsudligning

Nærværende overenskomst er omfattet af reglerne i GLS-A-Barsel- udligning.

§13 Fravær på grund af børns sygdom

Stk. 1 Barns 1. sygedag

Til sygedagpengeberettigede i virksomheden gives frihed med sygedag- penge ved børns sygdom, når dette er nødvendigt til pasning af hjemme- værende, sygt barn. Friheden kan højst omfatte barnets første sygedag.

Stk. 2 Børns hospitalsindlæggelse

Til medarbejdere og til ansatte under uddannelse indrømmes der frihed, når det er nødvendigt, at medarbejderen indlægges på hospital sammen med barnet, når barnet er under 14 år.

Denne frihed gælder alene den ene indehaver af forældremyndigheden, og der er maksimalt ret til frihed i sammenlagt en uge pr. barn inden for en 12 måneders periode.

Medarbejderen skal på opfordring kunne fremlægge dokumentation for hospitalsindlæggelsen.

Der ydes betaling med samme sats som ved egen sygdom.

§14 Fridage

Ansatte optjener frihed i overensstemmelse med nedenstående regler:

a. Der optjenes ret til en fridag for hver 2,4 måneders beskæftigelse (svarende til 0,7115 timer pr. uges beskæftigelse for fuldtidsansatte).

b. Der ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen, jf. §14.

c. Fridagen afvikles og placeres under hensyntagen til virksomhedens tarv og så vidt muligt efter den enkelte lønmodtagers ønske.

d. Fridagen skal afholdes senest 1 år efter optjening. Fridagene skal afholdes inden for afviklingsperioden og senest inden fratræden sker. Frihed, der ikke kan opgøres til hele dage, kan udbetales i forbindelse med fratræden.

e. Hvis friheden - begrundet i sygdom, fødsel, overgang til selvstændig erhvervsdrivende, overgang til arbejde i hjemmet, ophold i udlandet, fængsling eller anden tvangsanbringelse, aftjening af værnepligt eller

anden tilsvarende omstændighed ikke afholdes, kan den optjente løn for fridagene udbetales.

f. Opsparede fridage kan ikke afvikles i opsigelsesperioden.

g. Den 24. december er hel fridag. Såfremt der er lidt et indtægtstab ydes betaling fra søgnehelligdags- fridagspuljen.

h. Under forudsætning af lokal enighed kan frihed den 24. december udsky- des og erstattes af senere frihed. Senere frihed placeres under hensyn- tagen til medarbejderens ønsker og skal være afviklet inden 3 måneder fra den oprindelige fridag.

§15 Søgnehelligdags- fridagspulje

Betaling for 5 fridage pr. år samt for en lukkedag (24. december) opspares i en særlig søgnehelligdags- fridagspulje.

1. Opsparing

Søgnehelligdagsbetalingen til at betale søgnehelligdage og fridage samt fri- hed jule- og/eller nytårsaftensdag udgør 6,75 % af medarbejderens ferieberet- tigede løn (jf. protokollatet af 16. marts 2005 om beregningsprincipper for løn og tillæg), samt af løn under sygdom/tilskadekomst.

Feriegodtgørelse af søgnehelligdags- fridagsbetalingen er indeholdt i beløbet.

2. Betaling

Den henlagte opsparing udbetales dels som et forskudsbeløb i forbindelse med den enkelte søgnehelligdag, fridag, juleaftens- og/eller nytårsaftensdag og dels som en restbetaling.

3. Forskud

Forskudsbeløbene til fuldtidsbeskæftigede udgør:

825 kr. til voksne medarbejdere

450 kr. til ungarbejdere og timelønnede elever

For medarbejdere ansat på deltid nedsættes forskudsbeløbene forholdsmæs- sigt.

Forskudsbeløbene udbetales på nytårsdag, skærtorsdag, langfredag, 2. på- skedag, 2. pinsedag, Store bededag, Kr. Himmelfartsdag, 1. og 2. juledag. På Grundlovsdag udbetales halvt forskudsbeløb. Endvidere udbetales forskuds- beløb, hvis medarbejderen har overenskomstmæssig ret til frihed 1. maj samt jule- og/eller nytårsaftensdag.

Forskudsbeløbene udbetales på søgnehelligdage m.v., der falder på hverda- ge, hvor medarbejderen skulle have været på arbejde, og hvor den ugentlige normale arbejdstid afkortes som følge heraf.

Endelige udbetales forskudsbeløbene ved afvikling af de overenskomstmæs- sigt optjente fridage.

Virksomheden og medarbejderen kan aftale andre forskudsbeløb.

4. Udbetaling af forskud

Udbetaling af forskudsbeløb finder sted samtidig med lønnen for den løn- ningsperiode, hvori søgnehelligdagen(e) eller fridagene ligger. Hvis ferie eller lukning hindrer udbetaling på dette tidspunkt, udbetales forskudsbe- løbene på nærmest følgende lønudbetalingsdag.

5. Ret til forskud

Medarbejderen har straks ved ansættelsen ret til at få udbetalt de nævnte forskudsbeløb. Kun i særlige tilfælde, hvor arbejdsgiveren med henvisning til ansættelsesforholdets forventede varighed kan sandsynliggøre, at med- arbejderen ikke under ansættelsen kan opspare det forudbetalte beløb, kan der foretages en tilpasning af forskudsbeløbet.

6. Restbeløb

Søgnehelligdags- og fridagskontoen opgøres hvert år ved afslutningen af den lønningsperiode, som ligger nærmest 31. december.

Et evt. overskud på kontoen udbetales sammen med sidste lønudbetaling i december og senest sammen med første lønudbetaling i januar.

Forskudsbeløb for 1. januar henregnes til søgnehelligdags- og fridagskontoen for det foregående kalenderår.

7. Fratrædelse

Ved fratræden fra virksomheden afregnes eventuelt overskud på kontoen. I forbindelse med et ansættelsesforholds ophør, kan et eventuelt underskud på kontoen modregnes i tilgodehavende løn.

8. Arbejde på en søgnehelligdag

Hvis der arbejdes på en søgnehelligdag, har medarbejderen krav på for- skudsbeløb samt overenskomstmæssig betaling for arbejde på en søgnehel- ligdag.

9. Medarbejdere ansat på månedsløn eller på funktionærlignende vilkår.

Hvis der ikke fradrages i løn på søgnehelligdage og fridage – f.eks. for med- arbejdere på månedsløn eller medarbejdere ansat på funktionærlignende vilkår – bortfalder opsparingen til søgnehelligdags- fridagspuljen.

10. Dødsfald

Ved dødsfald tilfalder den opsparede søgnehelligdags-/fridags-betaling afdø- des bo.

11. Uge- og månedslønnede elever

Elever, der modtager uge- eller månedsløn omfattes ikke af ovenstående regler. Disse elever modtager i stedet sædvanlig uge- eller månedsløn i løn- perioder med optjente fridage og søgnehelligdage m.v.

§16 Ferie og feriegodtgørelse

a. Retten til ferie erhverves i løbet af et kalenderår (optjeningsåret), og ferien skal holdes i løbet af det efter optjeningsårets udløb følgende år, regnet fra 1. maj til 30. april (ferieåret).

Der optjenes ret til 2,08 dages ferie for hver måneds beskæftigelse. Ved fuld beskæftigelse opnås ret til ferie i 5 arbejdsuger (25 hverdage) i ferieåret.

b. Af ferien skal mindst 15 dage gives i sammenhæng (hovedferien). Hovedferien skal holdes i perioden 1. maj til 30. september (ferieperio- den). Hvis lønmodtageren har optjent mindre end 15 dages ferie, er he- le den optjente ferie hovedferie.

c. Øvrige feriedage skal også gives i sammenhæng af mindst 5 dages varighed, men kan lægges uden for ferieperioden. Hvis de øvrige ferie- dage udgør mindre end 5 dage, skal disse dage gives i sammenhæng. Hvor driftsmæssige hensyn gør det ønskeligt, kan de øvrige feriedage dog gives som enkeltdage.

d. Bestemmelserne i b. og c. kan fraviges ved aftale. Mindst 10 dage af hovedferien skal dog gives i sammenhæng

e. Arbejdsgiveren fastsætter efter forhandling med lønmodtageren, hvor- når ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal under hensyntagen til virk- somhedens drift så vidt muligt imødekomme lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, hvornår ferien skal holdes, herunder lønmodtagerens ønske om, at ho- vedferien holdes i lønmodtagerens barns skolesommerferie.

Arbejdsgiveren skal så tidligt som muligt meddele lønmodtageren, hvornår ferien skal holdes. Arbejdsgiveren skal give meddelelsen se- nest 3 måneder før hovedferien begynder, og senest 1 måned før frie- ren begynder for øvrige feriedage, medmindre særlige omstændighe- der hindrer dette.

Hvis væsentlige, upåregnelige driftsmæssige hensyn gør det nødven- digt, kan arbejdsgiveren ændre tidligere fastsat ferie. Lønmodtageren skal have erstattet et eventuelt økonomisk tab som følge af udskydel- sen. Allerede begyndt ferie kan ikke afbrydes.

f. Feriegodtgørelse udgør 12½% af den samlede indkomstskattepligtige løn. I henhold til hidtidig praksis beregnes feriegodtgørelsen også af den i lønningen indregnede søgnehelligdagsbetaling. Når ferien skal holdes, udbetales godtgørelsen kontant mod aflevering af feriekort. Fe- riepenge under sygdom ydes efter de til enhver tid gældende regler. I øvrigt henvises til gældende ferielov og gældende ferieregulativ.

Overenskomst om feriegodtgørelse

Idet ferieloven med dertilhørende administrative bestemmelser i øvrigt er gældende, er parterne enige om, at nedenstående regler om anvendelse af feriekort træder i stedet for bestemmelserne om FerieKonto.

§1. Til de arbejdere, der er beskæftiget hos medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) og dermed omfattet af den mellem ovennævnte parter indgåede overenskomst om løn- og arbejdsforhold for skovarbejdere, ydes ikke feriegodtgørelse ved hver lønudbetaling, idet der i stedet udleveres feriekort.

§2. For den i optjeningsåret (1.1 - 31.12.) godskrevne feriegodtgørelse udstedes et feriekort som udleveres til lønmodtageren ved optjeningsårets udløb. Arbejderne der fratræder i løbet af optjeningsåret, skal have udleve- ret et bevis, der bekræfter, dels at den pågældende har feriegodtgørelse til gode og for hvilken periode og dels at feriekort tilsendes ved optjenings- årets udløb. Feriekortets pålydende udbetales kontant til lønmodtageren mod aflevering af feriekortet i underskrevet stand, når ferie skal holdes. Udbetaling kan ske en måned før datoen for feriens begyndelse.

§3. På feriekortet anføres:

1. Lønmodtagerens navn, adresse og CPR-nr.

2. Omfanget af lønmodtagerens beskæftigelse i optjeningsåret.

3. Den i optjeningsåret udbetalte ferieberettigede løn.

4. Den beregnede feriegodtgørelse, tilbageholdt kildeskat og feriegodtgø- relse til udbetaling.

5. Antal feriedage.

6. Dato for tabet af feriekortets gyldighed ved ferieårets udløb.

§4. Deling af ferie foretages efter de til enhver tid gældende regler. Så- fremt lønmodtageren ikke i ferieperioden 1.5.-30.9. holder hele den ferie, som feriekortet giver ret til, udstedes et restferiekort som bevis på den del af ferien, som ikke er holdt. Restferiekortet indeholder samme oplysninger som feriekortet og endvidere

1. Den allerede udbetalte feriegodtgørelse og dertil svarende antal ferie- dage.

2. Den tilgodehavende feriegodtgørelse og dertil svarende antal ferieda- ge.

§5. Bevis for, at medarbejderen skal have ferie, sker ved attestation af feriekortet, eventuelt elektronisk. Attestationen sker til enhver tid efter samme regler som ferielovens for attestation af feriekontobevis.

Medarbejderen attesterer selv feriekortet med anførsel af feriedage samt dato for feriens begyndelse. Såfremt medarbejderen modtager ydelser fra en a-kasse eller kommune, skal a-kassen eller kommunen attestere, når medarbejderen holder ferie.

Skal hele ferien ikke gives i sammenhæng, giver den attesterende kortet påtegning om det antal feriedage, som skal holdes, og den hertil svarende feriegodtgørelse.

Virksomheden udbetaler dette beløb og udsteder restferiekort for den resterende feriegodtgørelse.

§6. Lønmodtagere, der på grund af aftjening af værnepligt, sygdom, fødsel ophold i udlandet, indsættelse i en af fængselsvæsenets institutioner eller anden tvangsanbringelse, overgang til selvstændigt arbejde eller arbejde i hjemmet, helt eller delvist er afskåret fra at holde ferieperioden, har ret til efter ferieperiodens udløb den 30. september at få udbetalt den fe- riegodtgørelse, der svarer til hovedferien, uden at holde ferie, medens den resterende del af feriegodtgørelsen først kan udbetales ved ferieårets udløb.

Ved lønmodtagerens død udbetales feriegodtgørelsen til den, der forestår skiftet.

§7. Feriegodtgørelse, der ikke er hævet af lønmodtageren inden udløbet af det ferieår, inden for hvilket ferien skulle være holdt tilfalder feriefonden, med mindre anden ordning er godkendt af direktøren for Arbejdsløsheds- forsikringen, og indbetales til Arbejdsmarkedets Feriefond.

§8. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere garanterer for lønmod- tagernes krav på feriegodtgørelse over for virksomheder, der er medlem- mer af foreningen.

Feriegodtgørelse under sygdom

Uddrag af ferielovens §25: Hvis en lønmodtager, der ikke har ret til fuld løn under sygdom, har fravær af mere end 3 arbejdsdages varighed på grund af enten sygdom eller tilskadekomst i virksomheden, betaler arbejdsgive- ren fra første fraværsdag sygeferiegodtgørelse med 12,5 pct. af en løn, der beregnes på grundlag af lønmodtagerens sædvanlige løn i de sidste 4 uger før fraværet, jf. dog stk. 2.

Stk. 2

Hvis en lønmodtager, der er omfattet af stk. 1, har ret til feriegodtgørelse af andre ydelser under sygdom, udgør sygeferiegodtgørelsen forskellen mel-

lem sygeferiegodtgørelsen efter stk. 1 og feriegodtgørelsen af xxxxx xxxx- ser.

Stk. 3.

Ret til sygeferiegodtgørelse under fravær på grund af sygdom er betinget af, at lønmodtageren forud for sygdommen har haft mindst 12 måneders sammenhængende ansættelse hos samme arbejdsgiver inden for de sid- ste 24 måneder, hvis fratrædelse ikke skyldtes lønmodtagerens egne for- hold.

Stk. 4

Sygeferiegodtgørelsen skal højst betales for 4 måneder inden for et kalen- derår. Sygeferiegodtgørelse på grund af samme sygdom eller tilskade- komst betales dog højst for 4 måneder i alt.

Stk. 5

Arbejdsgiveren kan kræve, at lønmodtager dokumenterer, at fraværet skyldes sygdom eller tilskadekomst.

Overførelse af ferie

Lønmodtageren og arbejdsgiveren kan indgå aftale om overførsel af ferie ud over 20 dage til det følgende ferieår på følgende vilkår:

a. Aftalen skal indgås skriftligt inden den 30. september efter ferieårets udløb. Virksomheden skal endvidere inden for samme tidsfrist give skriftlig meddelelse til den, der udbetaler feriegodtgørelsen, at ferien overføres.

b. Aftalen kan alene omfatte ferie ud over 20 feriedage.

c. Der kan maksimalt overføres 5 feriedage i et ferieår. Ferie herudover skal afholdes i ferieåret. Det kan på intet tidspunkt akkumuleres mere end én overført ferieuge.

KAPITEL E: LØNNINGSPERIODE OG -UDBETALING

§17 Lønningsperiode

1. Lønningsperiode

Afregning finder sted hver måned eller hver 4. uge. Der kan dog, højst to eller tre gange årligt, afregnes hver anden måned under forudsætning af, at arbejderne får udbetalt acontobeløb svarende til lønnen for præsteret arbejde i den måned, hvori der ikke aflægges regnskab.

2. Timesedler

Arbejderne skal føre og aflevere timesedler over arbejdstidens anvendel- se. Timesedler skal for hver af årets uger indeholde en oversigt over an-

vendelsen af arbejdstiden. For den enkelte arbejdsdag skal arbejdstiden fordeles til: arbejdets art, overtid, sygdom/tilskadekomst, ferie, vejrlig, an- det fravær.

På baggrund af krav fra A-kasserne om dokumentation for udbetalt ar- bejdsløn m.m. har parterne drøftet mulighederne for at lette en sådan do- kumentation for såvel 3F- afdelingerne som for arbejdsgiverne.

Der blev opnået enighed om, at Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejds- givere henstiller til sine medlemmer at benytte en timeseddel, hvorpå ar- bejdstiden for den enkelte arbejdsdag kan fordeles til: arbejdets art, over- tid, sygdom/tilskadekomst, ferie, vejrlig, andet fravær.

Timesedlen skal tillige indeholde kolonner, hvor dagligt timetal kan summe- res, samt en kolonne, hvor timefordelingen til ovennævnte kategorier for den enkelte regnskabsperiode fremgår.

Af timesedlen (og/eller af lønafregningen) bør fremgå samlet antal arbejds- timer i året samt overarbejdstimernes antal heraf.

Timesedlen skal indeholde regnskabsperiodens begyndelses- og slutdato. Regnskabsperioderne skal være sammenhængende.

Timesedlen skal underskrives af arbejdstageren og skal attesteres af ar- bejdslederen.

Det henstilles, at 3F anbefaler sine medlemmer at udfylde timesedlen efter det ovenfor beskrevne.

Det tilstræbes således, at kopi af timeseddel samt kopi af lønafregning kan udgøre den nødvendige dokumentation over for A-kasserne.

§18 Lønudbetaling

1. Lønafregning

Der udbetales midt i en lønningsperiode et acontobeløb svarende ca. til lønnen for præsteret arbejde. Endelig afregning sker ved lønperiodens afslutning, og beløbet skal være til rådighed for arbejderne den 1. eller den

15. i kalendermåneden. Såfremt disse dage er lørdage eller helligdage, da den nærmest forudgående hverdag.

Afvigelser fra nævnte datoer kan dog aftales lokalt.

Såfremt der som lønningsperiode anvendes 4 uger, udbetales acontobeløb og endelig afregning med 2 ugers mellemrum.

2. Elektroniske dokumenter

Virksomhederne kan med frigørende virkning aflevere feriekort og lønsed- ler og eventuelle andre dokumenter, der skal udveksles under eller efter

det løbende ansættelsesforhold, via de elektroniske postløsninger, som måtte være til rådighed, f.eks. e-Boks, eller via e-mail.

Såfremt virksomhederne vil benytte sig af denne mulighed, skal medarbej- derne varsles herom 3 måneder før medmindre andet aftales. Efter udløb af varslet kan medarbejdere som ingen mulighed har for at anvende den elektroniske løsning få udleveret de pågældende dokumenter ved henven- delse til virksomheden.

KAPITEL F: ARBEJDSFORHOLDETS OPHØR

§19 Ansættelsesbeviser

Arbejdsgiveren har pligt til at udlevere skriftlige oplysninger om ansættel- sesforhold til lønmodtageren, jf. lovbekendtgørelse nr. 240 af 17. marts 2010.

Såfremt ansættelsesbeviset ikke er udleveret til medarbejderen i overens- stemmelse med de gældende tidsfrister, kan bod eller godtgørelse ikke pålægges en arbejdsgiver der, senest 15 dage efter at medarbejderen eller dennes organisation har rejst krav om manglende ansættelsesbevis, efter- kommer kravet, medmindre der foreligger systematisk brud på bestemmel- sen om ansættelsesbeviset.

§20 Opsigelsesvarsler

For ikke kontraktansatte fastsættes følgende opsigelsesvarsel:

Ved anciennitet under 1 år gives intet opsigelsesvarsel, hverken fra ar- bejdsgiverens eller arbejderens side.

Fra arbejdsgiverens side:

21 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på 1-3 år, eller har gennemgået Skovskolens grundkursus.

28 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på over 3 år.

Fra arbejderens side:

7 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på 1-3 år.

14 kalenderdage, hvis arbejderen har en anciennitet på over 3 år.

Anciennitet forudsætter uafbrudt ansættelse i nævnte perioder, bortset fra arbejdsfravær på grund af vejrlig, sygdom o.lign.

§21 Regler vedrørende afskedigelse

Opsigelser skal være skriftlige.

§22 Fratrædelsesgodtgørelse

1. Såfremt en medarbejder, der har været uafbrudt beskæftiget i samme virksomhed i 3, 6 eller 8 år, uden egen skyld bliver opsagt, skal arbejdsgi- veren ved medarbejderens fratræden betale henholdsvis 1, 2 eller 3 gange en særlig fratrædelsesgodtgørelse, der udgør kr. 5.000,00

2. Bestemmelsen i pkt. 1 finder ikke anvendelse såfremt medarbejderen ved fratrædelsen har opnået anden ansættelse, oppebærer pension, eller af andre årsager ikke oppebærer dagpenge. Endelig udbetales godtgørel- sen ikke, hvis medarbejderen er funktionærlignende ansat eller i forvejen har krav på fratrædelsesgodtgørelse, forlænget opsigelsesvarsel eller lignende vilkår, der giver en bedre ret end overenskomstens almindelige opsigelsesregler.

3. Medarbejdere, der oppebærer godtgørelse i henhold til pkt. 1, og i for- bindelse med genansættelse indtræder i deres optjente anciennitet, opnår først på ny ret til godtgørelse i henhold til denne bestemmelse, når betin- gelserne i punkt 1 er opfyldte i relation til denne nye ansættelse.

4. Såfremt medarbejderen er på deltid, ændres beløbet forholdsmæssigt.

Parterne er enige om, at bestemmelsen ikke finder anvendelse i forbindel- se med hjemsendelse. Dette gælder uanset, hvilken terminologi, der kon- kret anvendes, så længe der er tale om en afbrydelse af ansættelsesfor- holdet, der efter sin karakter er midlertidig. Såfremt en afbrydelse, der først var midlertidig, senere måtte vise sig at være permanent, aktualiseres arbejdsgiverens forpligtelse efter bestemmelsen.

KAPITEL G: TJENESTEBOLIG

§23 Tjenestebolig

Såfremt arbejderen får anvist fri eller betalt tjenestebolig, skal denne bestå af mindst 2 værelser og køkken med nødvendige udenomsbekvemmelig- heder, alt i god og forsvarlig stand. Den udvendige vedligeholdelse påhvi- ler arbejdsgiveren. Den almindelige indvendige vedligeholdelse, herunder renholdelse og vedligeholdelse af fyringsanlæg, løbende vedligeholdelse af el-, vand- og afløbsinstallationer samt isætning af ituslået glas, påhviler arbejderen. Udgifter udover almindelig vedligeholdelse påhviler arbejdsgi- veren. Hvor en lejlighed består af 3 værelser, skal hele lejligheden anvises, dog således at bestående forhold ikke derved angribes.

Tjenesteboliger, hvis opførelse eller hovedistandsættelse påbegyndes efter denne overenskomsts afslutning, skal altid være på 3 værelser med

indlagt vand, toilet og bad. Det bør tilstræbes, at også ældre tjenesteboli- ger efterhånden forsynes med disse faciliteter.

KAPITEL H: TILLIDS- OG ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANTER

§24 Tillidsrepræsentanter

1. Valg

På skovdistrikter, hvor der er beskæftiget mindst 5 arbejdere, har arbejder- ne ret til at vælge en tillidsrepræsentant. Tillidsrepræsentanten skal vælges blandt de anerkendt dygtige arbejdere, der har arbejdet mindst 2 år på distriktet.

Ordinært valg af tillidsrepræsentant afholdes hvert andet år (lige årstal) i september måned. Valget gælder i 2 år fra en 1. november. Ekstraordinæ- re valg gælder resten af valgperioden.

Valg af tillidsrepræsentant skal finde sted på en sådan måde, at alle arbej- dere (herunder EUD-elever), som er beskæftiget i virksomheden på det tidspunkt, hvor valget foregår, sikres mulighed for at kunne deltage i val- get. Valget er kun gyldigt, når flere end en tredjedel af de stemmeberetti- gede har stemt for vedkommende. Afstemningen skal foregå skriftligt, såfremt én af de stemmeberettigede kræver det.

Valget er ikke gyldigt, før det er godkendt af 3F og af dette skriftligt med- delt til skovdistriktet. Skovdistriktet er berettiget til over for 3F at gøre be- grundet indsigelse mod valget.

Tillidsrepræsentant og arbejdsmiljørepræsentant bør så vidt muligt ikke være samme person.

2. Fællestillidsrepræsentant

På virksomheder, hvor der er valgt 3 eller flere tillidsrepræsentanter inden for overenskomsten, kan tillidsrepræsentanterne af deres midte vælge en fællestillidsrepræsentant, der i fællesspørgsmål, f.eks. arbejdstid, ferie og fridage, velfærdsforhold og lignende, kan være samtlige medarbejderes repræsentant over for ledelsen. Ledelsen orienteres skriftligt om valg af fællestillidsrepræsentant.

Fællestilildsrepræsentanten kan deltage i behandlingen af spørgsmål ved- rørende de enkelte tillidsrepræsentanter normale funktioner inden for de- res respektive afdelinger, hvis ledelsen eller de berørte tillidsrepræsentan- ter ønsker det

På virksomheder med flere afdelinger, hvor der er valgt en tillidsrepræsen- tant, kan der ved lokal enighed vælges en fællestillidsrepræsentant til at repræsentere samtlige afdelinger.

3. Ret og pligt

Tillidsrepræsentanten har ret og pligt til at orientere sig om, hvorvidt over- enskomstens bestemmelser overholdes og skal i påkommende tilfælde uden tab af indtægt træde i forhandling med arbejdsgiveren om opståede uoverensstemmelser på arbejdspladsen.

Såfremt en eller flere af skovdistriktets arbejdere ønsker det, er tillidsre- præsentanten forpligtet til at behandle og forelægge deres klager for ar- bejdslederen (skovfogeden). Såfremt sagen ikke herved kan afsluttes, kan tillidsrepræsentanten viderebringe denne til skovrideren eller i givet fald ejeren.

Tillidsrepræsentanten og skovdistriktets øvrige arbejdere har pligt til ufor- styrret at fortsætte arbejdet, indtil anden bestemmelse træffes af 3F.

Det er tillidsrepræsentantens pligt såvel over for sin organisation som over for arbejdsledelsen at gøre sit bedste for at vedligeholde og fremme et godt og roligt samarbejde på arbejdsstedet. Ved udførelsen af de ham påhvilende hverv er det dog ikke tilladt ham at forlade sit arbejde, med mindre han i hvert enkelt tilfælde forinden har givet skovfogeden medde- lelse om sit fravær.

For tid medgået til forhandlinger med arbejdsledelsen om opståede uover- ensstemmelser, samt i tilfælde hvor tillidsrepræsentantens medvirken rekvireres af skovdistriktet, ydes en godtgørelse for tab af indtægt svaren- de til timeløn for tillidsrepræsentant, ligesom der ydes kørselsgodtgørelse efter gældende regler.

Tillidsrepræsentanten skal have frihed til deltagelse i møder der er en følge af:

- Reglerne for behandling af faglig strid

- Hovedaftalen

- Arbejdsretsloven.

Friheden til deltagelse i møder der omfatter mæglingsmøder, organisati- onsmøder, faglig voldgift, fællesmøder, hovedforhandling i Arbejdsretten samt forberedende møder i afskedigelsesnævnet, samt møder i afskedi- gelsesnævnet.

Denne frihed medfører også aflønning forudsat, at sagen omhandler en af de medarbejdere, som den pågældende tillidsrepræsentant er valgt af eller i øvrigt repræsenterer.

4. Afskedigelse

En tillidsrepræsentants afskedigelse skal begrundes i tvingende årsager, og arbejdsgiveren er pligtig til at give tillidsrepræsentanten et opsigelses- varsel på 4 måneder, og efter 2 års funktion som tillidsrepræsentant på

skovdistriktet er opsigelsesvarslet på 6 måneder, dog således at gældende varselsregler ikke kan forringes. Er afskedigelsen begrundet i arbejdsman- gel, bortfalder varselspligten.

5. Fagretlig behandling

Tillidsrepræsentantens arbejdsforhold kan ikke afbrydes inden for varsels- perioden, før 3F har haft mulighed for at få afskedigelsens berettigelse gjort til genstand for fagretslig behandling. Det bør i sådanne tilfælde til- stræbes, at sagens fagretslige behandling fremmes mest muligt, således at afgørelsen kan foreligge inden varselsperiodens udløb.

6. Informationsmøder

Tillidsrepræsentanten har ret til efter forudgående aftale med arbejdsgive- ren at afholde et informationsmøde af indtil 2 timers varighed pr. kvartal. Informationsmødernes varighed inkluderer deltagernes transporttid. Mødet skal holdes i arbejdstiden i forbindelse med arbejdstids ophør.

For deltagelse i informationsmøde betales overenskomstens timeløn. Der udbetales ikke kørselsgodtgørelse.

7. Kontrol

Organisationerne har – efter forudgående henvendelse til arbejdsgiveren – ret til ved deres repræsentanter at lade foretage kontrol på arbejdsplad- serne med henblik på overenskomstens overholdelse, samt medvirken til afholdelse af informationsmøder. Ved kontrolbesøg skal medlemsvirk- somheden oplyse navne på alle personer, der er ansat i virksomheden, og som udfører arbejde inden for overenskomstens faglige gyldighedsområ- de.

For så vidt angår de ansatte i virksomheden kan forbundet stikprøvevis få forevist ansættelsesbeviser, sidste lønseddel og arbejdssedler i det om- fang sådanne forefindes. Såfremt det konstateres, at der er fejl, kan der foretages yderligere stikprøver for det seneste år. Herefter aftales konkret i hvilket omfang yderligere oplysninger skal fremlægges.

Vedrørende vikarer (personer, der ikke er ansat i den pågældende med- lemsvirksomhed, men som udfører arbejde under medlemsvirksomhedens instruktionsbeføjelse og inden for overenskomstens faglige gyldighedsom- råde) er parterne enige om, at medlemsvirksomheden har pligt til at udle- vere navn, adresse og CVR-nummer på det anvendte vikarbureau samt den timepris, der er aftalt med vikarbureauet og antal vikarer på kontrol- tidspunktet og en måned bagud.

Virksomhederne skal i deres entreprisekontrakter med underentreprenører altid sikre sig, at underentreprenøren har kendskab til de for brugervirk- somheden gældende overenskomst- og aftaleforhold.

Medlemsvirksomheden skal på opfordring fra den lokale 3F afde- ling/Forbund hurtigst muligt, dog maksimalt 72 timer, give tilstrækkelige

oplysninger om navn, adresse, CVR-nummer og entreprisen for den på- gældende entreprisevirksomhed.

Såfremt en af overenskomstparterne ønsker en nærmere drøftelse vedrø- rende en konkret entrepriseaftale, - herunder hvis der er formodning for at underentreprenørens medarbejdere ikke har overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår, kan sagen behandles ved et organisationsmøde, hvis afholdelse fremmes mest muligt.

Afgivelse af manglende/fejlagtige oplysninger, kan gøres til genstand for fagretlig behandling.

§25 Arbejdsmiljørepræsentanter

Regler fastsat gennem arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om samar- bejde om sikkerhed og sundhed.

På virksomheder med 10 arbejdere eller derover vælges en arbejdsmiljø- repræsentant. Valget gælder for 2 år.

Ekstraordinære valg gælder resten af valgperioden. For arbejdsmiljøre- præsentanten gælder, at denne har samme opsigelsesvarsel som tillidsre- præsentanten.

I virksomheder, der beskæftiger under 10 arbejdere, kan sikkerhedsarbej- det gennemføres efter samme principper.

KAPITEL I: ELEVER OG EFTERUDDANNELSE

§26 Elevløn

1. år: i praktik og på skole, kr. pr. time

pr. 1. marts 2013 kr. 76,02

pr. 1. marts 2014 ............................................................................ kr. 77,77

2. år: i praktik og på skole, kr. pr. time

pr. 1. marts 2013 ............................................................................ kr. 89,20

pr. 1. marts 2014 ............................................................................ kr. 91,25

3. år: i praktik og på skole, kr. pr. time

pr. 1. marts 2013 .......................................................................... kr. 107,26

pr. 1. marts 2014 .......................................................................... kr. 109,73

Elever indplaceres på lønskalaen således at anciennitet beregnes fra ud- dannelses afslutning. Begyndelseslønnen beregnes herfra.

Løn under skoleophold gælder kun EUD-elever.

Sættes en elev i arbejdshold, skal hans akkordfortjeneste beregnes i for- hold til de øvede arbejderes.

Arbejdsbestemte tillæg gælder også for ungarbejdere og elever.

Ferieregler

Ferielovens §9:

1. Elever med uddannelsesaftale efter lov om erhvervsuddannelser har ret til betalt ferie i 25 dage i det første og andet hele ferieår, efter at ansættelsesforholdet er begyndt. Arbejdsgiveren betaler løn under fe- rien, i det omfang eleven ikke har optjent ret til løn under ferie eller fe- riegodtgørelse.

2. Er ansættelsesforholdet begyndt inden 1. juli i et ferieår, har eleven en tilsvarende ret til betalt ferie i 25 dage i dette ferieår.

3. Er ansættelsesforholdet begyndt 1. juli eller senere i et ferieår, har eleven, i forbindelse med at virksomheden holder lukket under ferie i tiden mellem 1. oktober og 30. april, ret til 5 dages ferie i dette ferieår.

Eksempel 1:

Er uddannelsesaftalen oprettet pr. 1. august 2013, holder eleven første gang ferie i ferieåret 1. maj 2014 - 30. april 2015.

Eleven vil i dette tilfælde, på grundlag af beskæftigelsen i kalenderåret 2013, have optjent ret til ferie i 10½ dag (2,08 dag pr. måned), men på- gældende har ret til 25 dages ferie i ferieåret 2014-2015. Praktikværten skal supplere op med 14½ dags ferie med løn, så det samlede antal ferie- dage bliver 25.

Eksempel 2:

Er eleven tiltrådt 1. juni 2013, vil pågældende allerede i ferieåret 1. maj 2013 - 30. april 2014 være berettiget til ferie i 25 dage, selv om eleven overhovedet ikke har været i beskæftigelse i 2012 og dermed ikke har optjent nogen feriegodtgørelse i 2012. Praktikværten skal således i dette tilfælde betale eleven løn i alle 25 feriedage.

Betaling for skolehjem

Arbejdsgiver betaler den af skolen opkrævede udgift til elevens kost og logi ved ophold på skolehjem, såfremt eleven ikke kan deltage i undervisning på en skole, der ligger nærmere ved elevens bopæl, eller såfremt virksom- heden har valgt en fjernere liggende skole.

Betalingen udgør den af staten fastsatte og af skolen opkrævede afgift, jf. bekendtgørelse nr. 290 af 1. april 2009 om optagelse af elever på skole- hjem og om elevbetaling.

Løn til voksne elever

Ved voksne elever forstås elever, der ved uddannelsesaftalens indgåelse er fyldt 25 år

Voksne elever aflønnes som voksen arbejder, når virksomheden modtager lønrefusion under skoleophold fra AUB for voksenelever.

Voksne elever, som i mindst 12 måneder forud for uddannelsesaftalens oprettelse har været ansat i den pågældende virksomhed, aflønnes som voksne arbejdere.

For alle øvrige voksne elever anbefales det, at disse aflønnes som voksen arbejder.

− anbefaling betyder i disse forbindelser, at virksomheden skal have saglige grunde til ikke at tilbyde løn som voksen arbejder.

− saglige grunde kan eksempelvis være, at eleven ikke har forudgåen- de relevant praktisk erfaring inden for overenskomstområdet, eller at den opnåede erfaring kun er ganske kortvarig, dvs. væsentlig mindre end 12 måneder.

− elever, der får løn som voksne skal også have sædvanlig indbetaling af bidrag til arbejdsmarkedspension, når betingelserne for dette er opfyldt.

Forsikringsordning til elever

Elever, der ikke allerede er omfattet af den arbejdsgiverbetalte pensions- eller forsikringsordning er omfattet af en forsikringspakke hos Pensi- onDanmark.

Forsikringspakken finansieres af arbejdsgiveren inden for en ramme på 350 kr. om året.

Indholdet af forsikringspakken aftales mellem overenskomstens parter og PensionDanmark og indholdet:

Løbende supplerende førtidspension Engangsbeløb ved visse kritiske sygdomme Xxx ved dødsfald

Sundhedsordning i Falck Healthcare/PensionDanmark

For indbetaling vedrørende forsikringspakken gælder de for PensionDan- marks sædvanligt gældende betingelser. Virksomheden tilmelder lærlingen til forsikringspakken på samme måde, som når virksomheden tilmelder en nyansat medarbejder til pensionsordningen. Præmien indbetales månedligt sammen med pensionsbidragene for de øvrige ansatte.

Parterne kan i overenskomstperioden ændre sammensætningen af forsik- ringspakken. Se nærmere om forsikringspakken på xxx.xxxxxxx.xx .

§27 Elever under voksenerhvervsuddannelsen (VEU)

Elever, der er fyldt 25 år, og som indgår i særligt tilrettelagte, afkortede uddannelsesforløb i henhold til bekendtgørelse om uddannelsen til skov- bruger, § 5, stk. 1. aflønnes i henhold til skovbrugsoverenskomstens §3 og

§4.

Elever, som er omfattet af en arbejdsmarkedspension ved uddannelsens påbegyndelse, er fortsat omfattet af denne under uddannelsen.

For elever, som opnår dispensation for alders- og beskæftigelseskravene i

§5, stk. 2 i bekendtgørelse om uddannelse til skovbruger, aftales løn- og øvrige vilkår mellem eleven og virksomheden inden uddannelsens start.

§28 Efteruddannelse

Parterne ønsker at styrke samarbejdet om uddannelse i virksomhederne med henblik på at forbedre medarbejdernes kompetencer og virksomhe- dernes konkurrenceevne. Derfor ønsker parterne at styrke, at medarbej- derne ud fra egen tilskyndelse får mulighed for at opnå en forbedring af uddannelsesniveauet.

Stk. 1 Ret til efter- og videreuddannelse

Medarbejdere med 9 måneders anciennitet i virksomheden har - under fornødent hensyn til virksomhedens forhold - ret til 2 ugers frihed (10 ar- bejdsdage) om året til deltagelse i selvvalgt efter- og videreuddannelse. Under denne uddannelse betaler virksomheden løn efter regler fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Det er en forudsætning, at virksomheden er berettiget til et tilskud, som er fastsat af kompetencefondens bestyrelse. Uddannelsen skal være relevant i forhold til beskæftigelse inden for GLS- A/3Foverens-komsternes dækningsområde.

Stk. 2 Individuel kompetenceafklaring m.v.

Alle medarbejdere har ret til – under fornødent hensyn til virksomhedens forhold – at deltage i individuel kompetenceafklaring (IKA). Der gives lige- ledes ret til afklaring af, om de har tilstrækkelige grundlæggende læse-, skrive- eller regnefærdigheder.

Der gives ret til deltagelse i relevante læse-, skrive- eller regneuddannel- sesforløb. Det er en betingelse for udnyttelse af denne ret, at kompetence- udviklingsfonden afholder omkostningerne. Medarbejderen udbetales sædvanlig løn. Eventuel offentlig støtte samt tilskud fra kompetenceudvik- lingsfonden tilgår virksomheden.

Stk. 3 Styrkelse af kompetenceudviklingen i virksomhederne

Det anbefales, at der gennemgøres kontinuerlig og systematisk uddannel- sesplanlægning for virksomhedernes medarbejdere. Uddannelsesplan- lægningen bør rumme udarbejdelse af en kompetence-/uddannelsesplan for den enkelte medarbejder.

For at understøtte uddannelsesdialogen er parterne enige om at stille sig til rådighed, således at samarbejdsudvalget (sekundært tillidsrepræsen- tant/ledelse) kan rekvirere besøg af organisationernes konsulenter for bistand til at igangsætte uddannelsesdialogen. Besøget kan rekvireres, når en af parterne ønsker det.

Stk. 4 Uddannelsesambassadører

Parterne er desuden enige om at anbefale, at hver virksomhed uddanner en medarbejder på 3Fs uddannelsesambassadørkursus til at understøtte uddannelsesdialogen på arbejdspladsen.

Hvis en medarbejder ønsker det, kan tillidsrepræsentanten bistå medar- bejderen i forbindelse med udviklingen af dennes kompetence-

/uddannelsesplan. Har virksomheden en uddannelsesambassadør, som er uddannet på 3Fs uddannelsesambassadørkursus, inddrages denne.

Hvis der ikke er valgt tillidsrepræsentant eller en uddannelsesambassadør, har medarbejderne ret til at blive bistået af den lokale 3F-afdeling.

Stk. 5 Jordbrugets kompetenceudviklingsfond

Der er oprettet en kompetenceudviklingsfond (Jordbrugets Kompetence- udviklingsfond). Fondens bestyrelse er sammensat paritetisk af 3F og GLS-A. 3F udpeger formanden for bestyrelsen. Kompetencefonden har sekretariat hos GLS-A.

Finansieringen af ordningen sker ved, at virksomhederne indbetaler 520 kr. om året pr. fuldtidsansat medarbejder. Pr. 1. januar 2014 forhøjes bi- draget til 780 kr. pr. år.

KAPITEL J: MOTORSAV OG VÆRKTØJ

§29 Motorsav og værktøj

1. Arbejderens egen sav

Såfremt arbejderen ved skovningsarbejde holder sig selv med motorsav, tilbehør, reservedele og driftsmidler, godtgør arbejdsgiveren driftsomkost- ninger til motorsaven med kr. 26,15 pr. time (1. marts 2013 – 28. februar 2014).

Godtgørelsen, der ikke er feriepengeberettiget, beregnes hvert år af over- enskomstparterne, jf. protokollat af 6. november 1994 og har virkning fra den 1. marts.

Såfremt der under skovningsarbejdet saves i skjulte fremmedlegemer, som er indesluttet i træer, erstatter arbejdsgiveren de på saven ødelagte dele. Ved opskæring efter udslæbning samt hvor sand og grus i øvrigt forekom- mer på træet i et for skovdistriktet unormalt omfang, erstattes ødelagte motorsavskæder.

Arbejdsgiveren er pligtig til at have arbejdernes værktøj, der beror i aflåse- de arbejdsskure, behørigt forsikret mod hærværk og tyveri.

2. Arbejdsgiverejet sav

Såfremt arbejdsgiveren tillægger motorsav med tilbehør, reservedele og driftsmidler, skal denne/dette ved udleveringen være i drifts- og sikker- hedsmæssig forsvarlig stand. Det påhviler arbejderen at opretholde denne vedligeholdelsesstand ved daglige eftersyn og pasning.

3. Andet værktøj

Arbejdsgiveren tillægger alt andet værktøj.

4. Overgang til arbejdsgiverejet motorsav Iværksættelse

Såfremt mere end halvdelen af de på et distrikt permanent beskæftigede

skovarbejdere, der udfører skovningsarbejde med motorsav, ønsker at arbejdsgiveren tillægger motorsav, kan ordning herom iværksættes for det pågældende distrikt og da for alle arbejdere, efter følgende regler:

Afstemning

Afstemning iværksættes af arbejdsgiveren i samarbejde med tillidsrepræ- sentanten, talsmanden eller en anden dertil udpeget repræsentant.

I afstemningen, som skal være skriftlig, kan kun deltage de, af distriktets permanent beskæftigede skovarbejdere, som har benyttet motorsav til skovningsarbejde i mindst 50 timer i det sidste kalenderår.

Tidspunkt for afstemning

Afstemning skal foretages i september måned.

Ikrafttræden

Hvis der ved afstemningen er almindeligt flertal for overgang til arbejdsgi- verejet sav, skal ordningen iværksættes ved førstkommende årsskifte.

Indkøb

Ved indkøb af motorsave bestemmer arbejdsgiveren i samråd med tillids- repræsentant, talsmand eller en anden dertil udpeget repræsentant, antal save, som skal indkøbes, samt disses fabrikat og type.

Arbejdsgiveren fastsætter, under hensyntagen til arbejdets art og mulighe- derne for lige adgang til ensartet fortjenstmulighed, motorsavens fordeling blandt de enkelte skovarbejdere.

Eftersyn og vedligehold

Udleverede motorsave skal være i drifts- og sikkerhedsmæssig forsvarlig stand. Det påhviler arbejderen at opretholde denne vedligeholdelsestil- stand.

Ved skovningsarbejde er betaling for den tid, der medgår til nævnte nor- male vedligeholdelse, inkluderet i skovningsakkorderne.

Normal vedligeholdelse skal ske i henhold til regler udarbejdet af Skovsko- len (ref. protokollat af 31.3.1977). Liste over nævnte vedligeholdelsesar- bejder udleveres.

Driftstop

Driftsstop, som nødvendiggør en reparation af saven uden for arbejdsste- det, afhjælpes i henhold til lokal aftale.

Deponering af save

Det aftales lokalt, hvor savene opbevares uden for normal arbejdstid.

Driftsmidler

Driftsmidler og reservedele udleveres fra et passende sted inden for arbej- derens normale arbejdsområde.

Betaling for den tid, der medgår til afhentning af driftsmidler, til skovnings- arbejdet er inkluderet i hugstakkorderne.

Ophævelse

Såfremt der efter eventuel overgang til distriktsejede motorsave ønskes tilbagevenden til skovarbejderejede save, forudsætter dette enighed mel- lem arbejdsgiver og et flertal af skovarbejderne, som præciseret under "iværksættelse".

Ophævelse af eksisterende ordning kan dog tidligst finde sted 2 år efter indførelsen.

5. Omkostningsgaranti

Der foretages årligt pr. 1. marts en justering af motorsavsgodtgørelsen baseret på oplysninger indsamlet i januar måned i henhold til aftale, jf. protokollat af 6. november 1984.

KAPITEL K: BEFORDRING

§30 Kørselsgodtgørelse

1. Kørselsgodtgørelse

a. Arbejde i skovdistriktet:

Der ydes ikke kørselsgodtgørelse for kørsel fra bopæl til arbejderens nor- male arbejdsområde indenfor skovdistriktet.

Udføres arbejde i skove og plantager m.v., hvortil afstanden er udover afstanden til normal arbejdsplads, yder skovdistriktet kørselsgodtgørelse for kørslen med et fradrag af 2 gange 10 km.

b. Arbejde for entreprenører:

Det normale arbejdsområde for en arbejder hos en arbejdsgiver, der driver entreprenørvirksomhed, defineres som et område afgrænset af en cirkel med radius på 10 km. Centrum aftales individuelt for den enkelte på an- sættelsestidspunktet, og kan ændres senere ved aftale eller når forudsæt- ningerne for arbejdsområdet ændres væsentligt. For nuværende ansatte aftales det normale arbejdsområde senest pr. 1. april 1995.

Der ydes ikke kørselsgodtgørelse for kørsel fra bopæl til arbejderens nor- male arbejdsområde.

Udføres arbejdet på et sted, der ligger uden for det normale arbejdsområ- de, ydes kørselsgodtgørelse for den ekstra kørsel til arbejdsstedet, der overstiger kørslen mellem bopæl og det normale arbejdsområdes centrum.

Hvor ovenstående ikke skønnes hensigtsmæssigt, kan der lokalt træffes anden aftale vedrørende betaling af kørselsgodtgørelse.

c. Kørsel i arbejdstiden:

Benyttes eget køretøj til beordret kørsel i tjeneste i arbejdstiden, ydes kørselsgodtgørelse. Såfremt en arbejder i arbejdstiden beordres til anden arbejdsplads, betales tidløn for den tid, der medgår til flytningen. Der beta- les kørselsgodtgørelse for flytning

Kørselsgodtgørelse ydes efter ligningsrådets satser. Befordringsgodtgørel- se ydes for kørsel i bil og motorcykel indtil 20.000 km. pr. år med 382 øre pr. km, og med 213 øre for hver af de følgende km. (2013)

Regulering sker efter ligningsrådets satser.

2. Samkørsel

Såfremt 2 arbejdere skal til samme arbejdsplads, skal de køre sammen. I øvrigt bør det tilstræbes, at kørsel samordnes.

3. Medbragt motorsav m.m.

Det påhviler arbejderen at medbringe motorsav og driftsmidler samt andet værktøj til personligt brug på arbejdspladsen.

Når motorsav, driftsmidler og andet personligt værktøj, dog ikke håndred- skaber, til flere personer medbringes ved samkørsel, betales til bilens ejer et tillæg på 15% af statens kilometertakst.

4. Trailer tillæg

Benyttes trailer, betales til bilens ejer følgende tillæg: Arbejdsgiverejet 15% af statens kilometertakst

Arbejderejet 25% af statens kilometertakst

KAPITEL L: ANDRE REGLER

§31 Arbejdstøj

Arbejdsgiveren tillægger en kedeldragt pr. år til hver permanent beskæfti- get maskinfører.

§32 Velfærdsforhold

Arbejdsgiveren stiller velfærdsforanstaltninger til rådighed for arbejdere under denne overenskomst i henhold til de gældende bekendtgørelser for faste og skiftende arbejdssteders indretning.

I tilfælde, hvor der i henhold til ovenstående regler i forbindelse med ak- kordarbejde stilles krav om skur, og hvor afstanden fra skur til arbejdsste- dets tyngdepunkt overstiger 250 m, betales en godtgørelse svarende til 1 timeløn pr. dag.

§33 Organisationsforhold

Arbejdere skal så vidt muligt være medlemmer af en statsanerkendt ar- bejdsløshedskasse, dog uden noget ansvar for arbejdsgiveren. Arbejder- nes organisationsret anerkendes.

Arbejdsgiveren holder arbejderen ulykkesforsikret i henhold til gældende lov.

§34 Regler for behandling af faglig strid

Vedrørende reglerne for behandling af faglig strid henvises til Jordbrugets Organisationsaftaler.

§35 Nyoptagne virksomheder

Virksomheder, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) har overenskomst med Fagligt Fælles Forbund (3F), hvad enten overenskomsten er en særoverenskomst eller en lokalaf- tale, omfattes uden særlig opsigelse af en sådan overenskomst, af nær- værende overenskomst fra tidspunktet for optagelsen, dog således at organisationerne optager forhandling om, hvorledes eventuelle lokalaftaler skal udformes for ikke at forrykke de bestående overenskomstforhold som helhed. Virksomheder, som ved deres optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A) ingen overenskomst - særoverens- komst eller lokalaftale - har med Fagligt Fælles Forbund (3F), omfattes af nærværende overenskomst fra optagelsestidspunktet.

§36 Bidrag til FiU uddannelsesfonden

Til Fagbevægelsens Interne Uddannelser (FiU) betales et bidrag på 17,5 øre pr. præsteret arbejdstime. Beløbet opkræves i henhold til særskilt aftale herom og fordeles med ¾ til LO og ¼ til GLS-A.

Fra 1. januar 2014 ændres bidraget til 21,5 øre pr. præsteret arbejdstime.

§37 Jordbrugets Uddannelsesfond

Til Jordbrugets Uddannelsesfond indbetales 10 øre pr. præsteret arbejds- time for de på virksomheden ansatte arbejdere.

For virksomheder, der har tiltrådt de mellem GLS-A og 3F indgåede over- enskomster, og som ikke er medlem af GLS-A indbetales til fonden et bidrag på 40 øre pr. time til Jordbrugets Uddannelsesfond for de på virk- somheden ansatte arbejdere.

Midlerne i Jordbrugets Uddannelsesfond bruges til at finansiere driften af Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug. Fondens tilgang af opkræve- de midler må ikke overstige 75% af driftsomkostningerne til Det faglige uddannelsesudvalg for Jordbrug (defineret som lønomkostninger, sekreta- riatsudgifter m.v.)

§38 Lokalaftaler

Lokalaftaler kan indgås mellem arbejdsgiver og arbejder på den enkelte virksomhed.

Ved en lokalaftale forstås en aftale med en eller flere medarbejdere på en virksomhed.

Aftaler, der er direkte knyttet til enkelte arbejdsopgaver og/eller arbejds- steder, anses ikke for lokalaftaler.

Lokalaftaler er sideløbende med nærværende overenskomst, hvor ikke andet er eller bliver aftalt.

Lokalaftaler er kun gældende, hvis de er skriftlige.

§39 Overenskomstfravigende lokalaftaler

Overenskomstparterne erklærer sig positivt indstillede overfor, at der på virksomhederne kan være lokale forhold som er egnede for, at der kan indgås særlige lokale aftaler.

Der er derfor på virksomheden adgang til ved lokal aftale og inden for rammerne af arbejdsløshedsforsikringssystemet at supplere og fravige bestemmelserne i overenskomsterne vedrørende arbejdstid samt vedrø-

rende opsigelse for så vidt angår afbrydelser af ansættelsesforholdet at midlertidig karakter.

Overenskomstfravigende lokalaftaler skal være skriftlige og skal indgås med 3Fs stedlige lokale afdeling.

Overenskomstfravigende lokale aftaler kan opsiges efter bestemmelserne i den enkelte overenskomst om opsigelse af lokale aftaler. Hvor sådanne bestemmelser ikke findes, kan overenskomstfravigende lokale aftaler opsi- ges med 2 måneders varsel til bortfald til udgangen af en måned.

§40 Manuel transport

Manuel transport skal udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvar- ligt. Egnede tekniske hjælpemidler skal bruges, når det er muligt og hen- sigtsmæssigt, og altid, når den manuelle transport indebærer sundhedsfa- re.

Ansatte, der udfører vedvarende manuel transport, skal have passende afbrydelser i arbejdet, enten i form af andet arbejde eller pauser. Trans- portveje skal så vidt muligt være ryddet for generende genstande, skal være velbelyst og må ikke være glat.

Arbejdstilsynet har udarbejdet et vurderingsskema, der illustrerer belast- ningen ved forskellige løft. Det anses for sundhedsskadeligt at løfte mere end 50 kg tæt ved kroppen, mere end 30 kg i underarmsafstand (ca. 30 cm) og mere end 15 kg i 3/4 arms afstand (ca. 45 cm).

Hvor der udføres mange løft pr. arbejdsdag, skal den samlede vægt tages i betragtning. Det anses vejledende at være sundhedsskadeligt at løfte mere end 10 tons pr. dag tæt ved kroppen, mere end 6 tons pr. dag i un- derarmsafstand og mere end 3 tons pr. dag i 3/4 arms afstand.

Når byrden bæres, anses løft for sundhedsskadelige, når vægten oversti- ger ca. 20 kg tæt ved kroppen, ca. 12 kg i underarmsafstand og ca. 6 kg i 3/4 arms afstand.

Uanset ovenstående grænser, skal der ved løft og bæring foretages en vurdering af belastningen og arbejdets tilrettelæggelse ved belastninger under de anførte vejledende grænser. Der henvises i øvrigt til skovbrugets sikkerhedshåndbog og gældende bekendtgørelser.

§41 ATP

ATP ydes i henhold til den til enhver tid gældende lov.

§42 Sikkerhedsbestemmelser

1. Sikkerhed på arbejdspladsen

Det bør tilstræbes, når der arbejdes i énmandshold, at to mand arbejder i nærheden af hinanden.

Ved nedtagning af stormfældere og hængere samt ved udførelse af top- kapning af stående træer, samt kogle- og frøplukning fra stiger må en skovarbejder ikke arbejde alene. Bestemmelsen gælder dog ikke for ned- tagning af træer af ufarlig størrelse.

Såfremt arbejdets organisation ændres, f.eks. i forbindelse med arbejde omkring maskiner, med kemiske midler og andre materialer, skal der gives en forsvarlig instruktion.

I forbindelse med anvendelse af kemiske midler skal der forefindes person- lig vaskemulighed (vand, sæbe, håndklæde).

Enhver arbejder, der har sprøjtet med giftstoffer i en sæson, er efter sæso- nens afslutning pligtig til at gå til læge og blive undersøgt. Denne undersø- gelse betales af arbejdsgiveren.

Arbejde med bekæmpelsesmidler samt arbejde med tjæreprodukter til plantebeskyttelse skal altid ske ifølge forskrifter og bekendtgørelser, og der skal altid gives arbejderen en klar instruktion om brugen af stofferne, forin- den arbejdet påbegyndes.

2. Forbindingskasser

I de på skovparten opstillede skure skal der være en nødforbindingskasse. Enhver arbejder skal have udleveret en lille nødforbindingskasse, som skal medbringes på arbejderens person.

Forbindingskassens indhold suppleres af arbejdsgiveren på arbejdernes foranledning.

3. Sikkerhedsudstyr

Sikkerhedshjelm og høreværn udleveres til alle, og der er pligt til at benytte hjelm og høreværn efter reglerne i arbejdsmiljøloven.

Ved skovnings- og traktorarbejde samt arbejde med kratrydningssave tillægger arbejdsgiveren øjenbeskyttelse, arbejdshandsker og sikkerheds- støvler (1 par af læder og et par af "gummi"), og der er pligt til at benytte udstyret. Ved arbejde med motorsav er der pligt til at benytte sikkerheds- bukser med skærehæmmende indlæg. Arbejdsgiveren udleverer 2 par pr. skovarbejder.

Ved arbejde med bekæmpelsesmidler samt tjæreprodukter til plantebe- skyttelse stilles overtrækstøj og handsker til rådighed. Ved klappertjeneste stilles regntøj til rådighed.

Det udleverede udstyr udskiftes ved opslidning eller beskadigelse. Defekt udstyr afleveres til arbejdsgiveren.

Alt sikkerhedsudstyr tilhører arbejdsgiveren og skal afleveres ved fratræ- den.

Brugte sikkerhedsstøvler kan ikke udleveres til fortsat brug mod arbejde- rens vilje.

Andet brugt sikkerhedsudstyr kan dog udleveres i rengjort og forsvarlig stand.

Personligt sikkerhedsudstyr rengøres og vedligeholdes af arbejderen.

Betaling for rengøring og vedligeholdelse af personligt sikkerhedsudstyr er inkluderet i overenskomstens aflønningssatser jf. protokollat af 8. marts 1983. Betaling ydes som et tillæg ved brug af motorsav på timeløn og af kratrydder. Et tilsvarende beløb er indregnet i hugstakkorderne.

§43 Nyansatte

Ved nyansættelse skal den nyansatte ved arbejdsgiverens foranstaltning have en klar og forsvarlig instruktion, forinden arbejdet påbegyndes.

Den nyantagne (uden erhvervserfaring) må ikke arbejde selvstændigt med motorsav, med mindre han har gennemgået Skovskolens "Rullende kur- sus", eller lokalt har opnået den fornødne sikkerhedsmæssige erfaring.

Ved nyansættelse af en arbejder uden erhvervserfaring tillægger arbejds- giveren tidssvarende værktøj (motorsav) i en kortere periode (2 lønafreg- ningsperioder, hvor min. 50% af arbejdstiden er anvendt ved skovningsar- bejde). Forsvarlig vedligeholdelse i to lønafregningsperioder påhviler ar- bejderen, jf. protokollat side 30. Udgifter til reservedele, olie og benzin betales af arbejdsgiveren. Ved skovningsarbejde i nævnte 2 lønafreg- ningsperioder garanteres arbejderen timeløn A.

Parterne er enige om, at nyantagne skovarbejdere uden tidligere er- hvervserfaring bør deltage i Skovskolens grundkursus. Dette kursus skal så vidt muligt påbegyndes senest 3-6 måneder efter ansættelsen.

Det tilstræbes, at kursusophold så vidt muligt ikke falder sammen med spidsbelastningsperioder i skovdriften.

§44 Seniorer

1. Seniorsamtaler

Parterne er enige om, at en virksomhed har pligt til årligt at afholde en seniorsamtale med medarbejdere på 58 år eller derover. Seniorsamta- len kan være en del af medarbejderudviklingssamtalen.

2. Seniorfridage

Medarbejdere kan vælge at indgå i en seniorordning fra 5 år før den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

I en seniorordning konverteres hele eller en del af pensionsbidraget til seniorfridage.

Der kan maksimalt konverteres så stor en andel af pensionsbidraget, at forsikringsordningen, bidrag til sundhedsordning og administrationsom- kostningerne fortsat dækkes.

Det konverterede pensionsbidrag indsættes for timelønnede medarbej- dere på medarbejderens frihedskonto. Er medarbejderen fuldlønnet og ønsker at indgå i en seniorordning oprettes en seniorfrihedskonto, med mindre andet aftales lokalt. Seniorfrihedskontoen administreres efter samme regler som frihedskontoen for virksomhedens timelønnede medarbejdere, jf. overenskomsternes bestemmelser om feriefridage.

Konverteringen i en seniorordning ændrer ikke på bestående overens- komstmæssige beregningsgrundlag og er således omkostningsneutral for virksomheden.

Medarbejderen skal senest den 1. november give virksomheden skrift- lig meddelelse om, hvorvidt medarbejderen ønsker at indgå i en seni- orordning i det kommende kalenderår og i så fald, hvor stor en andel af pensionsbidraget vedkommende ønsker at konvertere. Dette valg er bindende for medarbejderen og vil fortsætte i de følgende kalenderår. Medarbejderen kan dog hvert år inden 1. november meddele virksom- heden om der ønskes ændringer for det kommende kalenderår.

Ved seniorordningens første år sker konverteringen fra og med den lønningsperiode, hvori medarbejderen er 5 år fra den til enhver tid gæl- dende folkepensionsalder.

Placeringen af seniorfridage sker under hensyntagen til virksomhedens drift og efter de samme regler, som er gældende for placeringen af fe- riefridage. For timelønnede følger reglerne for seniorfridage reglerne for feriefridage.

Ved afholdelse af seniorfridage afkortes fuldlønnede medarbejdere i uge- eller månedslønnen og betales i stedet et beløb fra seniorfrihedskontoen.

For fuldtidsbeskæftigede på 5-dages uge med 37 timer udgør en seniorfri- dag betaling svarende til 7,4 timer pr. dag. For andre foretages en for- holdsmæssig beregning. Ved kalenderårets udløb og ved fratræden opgø- res saldoen på seniorfrihedskontoen og restbeløbet udbetales

§45 Jordbrugets Organisationsaftaler

Mellem parterne er endvidere indgået organisationsaftaler, der blandt andet omfatter implementering af EU-direktiver, regler for behandling af fagretlige sager samt øvrige generelle aftaler parterne imellem. Jordbru- gets Organisationsaftaler forefindes på xxx.xxx-x.xx og xxx.0x.xx .

§46 Hovedaftale

Hovedaftalen mellem Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverfor- ening (SALA) og Landsorganisationen i Danmark (LO) er gældende for nærværende overenskomst.

§47 Overenskomstens gyldighedsperiode

Nærværende overenskomst træder i kraft 1. marts 2013 og er gældende, indtil den i overensstemmelse med de til enhver tid gældende regler opsi- ges til ophør en 1. marts, dog tidligst 1. marts 2015.

København, den 9. februar 2013.

For Gartneri-, Land- og Skovbrugets For Fagligt Fælles Forbund Arbejdsgivere (GLS-A)

Xxxxxx Xxxxx-Xxxxxxxxx Xxxx Xxxxxxx

PROTOKOLLATER OG AFTALER

Bilag 1: Protokollat om funktionærlignende ansættelsesvilkår

Xxxxxx Xxxxxxxx-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere og Fagligt Fælles Forbund (3F) er der opnået enighed om, at der for arbejdere med mere end 4 års anciennitet kan indføres funktionærlignende ansættelsesforhold efter følgende retningslinier:

Spørgsmål om indførelse af aftaler om funktionærlignende ansættelsesvil- kår kan kun rejses lokalt på den enkelte virksomhed, og uenighed kan fagretligt behandles, dog kun til et organisationsmøde.

Funktionærlignende ansættelsesforhold kan aftales individuelt med arbej- dere, der udfører særligt betroet/kvalificeret arbejde. Aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår er kun gyldige, såfremt de er udformet skrift- ligt.

Organisationerne udarbejder i fællesskab en blanket, der skal bruges ved indgåelse af aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår.

Ansættelsesblanketten kan efter underskrivelse kræves indsendt til den respektive organisation.

Arbejdstid

Arbejdstiden, herunder eventuel overtid og skiftehold tillige med betalingen herfor fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Løn

Lønnen fastsættes i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Det kan aftales, at lønnen uanset overenskomstens reguleringstidspunkter reguleres én gang pr. år, og at reguleringstidspunktet kan være det samme som for funktionærer ansat på virksomheden.

Lønudbetaling og lønperiode

Ansættelse på funktionærlignende vilkår kan kun ske fra den 1. i en må- ned, og lønnen omregnes til månedsløn, der udbetales på samme datoer, som er gældende for virksomhedens funktionærer.

Lønnen indsættes på den pågældendes bank-, sparekasse eller girokonto.

Søgne-helligdage

Arbejdere, ansat på funktionærlignende vilkår, modtager fuld løn på søg- nehelligdage og andre arbejdsfridage, hvorfor lønfastsættelsen tager ud- gangspunkt i lønsatser, excl. søgnehelligdagstillæg.

Ferie

Ved overgang til funktionærlignende vilkår skal der træffes aftale om, hvor- ledes endnu ikke afholdt, optjent ferie skal afvikles.

Ved ansættelse på funktionærlignende vilkår afholdes ferie med løn eller feriegodtgørelse, jf. Ferieloven, kap. 4.

Ved fratrædelse er ferielovens §23 gældende.

Sygdom

Her følges reglerne i Funktionærlovens §5.

For så vidt angår anmeldelse og dokumentation gælder de for virksomhe- dens arbejdere i henhold til sygedagpengeloven fastlagte retningslinier.

Anciennitet

Anciennitet ved ansættelse på funktionærlignende vilkår regnes fra den 1. i en måned, hvor aftalen træder i kraft, jf. den individuelle aftales bestem- melse herom.

Opsigelse

Ved opsigelse gælder reglerne i Funktionærlovens §§2, 2a og 2b samt §§ 16, 17 og 17a.

Parterne er enige om, at opsigelsesvarslernes længde ikke kan blive korte- re end de i henhold til overenskomsten opnåede ved overgang til funktio- nærlignende ansættelse.

Opsigelsesvarsel i henhold til Funktionærlovens §2 bortfalder ved arbejds- ledighed som følge af andre arbejderes arbejdsstandsning.

Det kan i den enkelte kontrakt aftales, at arbejderen kan opsiges med en måneds varsel til fratrædelse ved en måneds udgang, når den pågælden- de inden for et tidsrum af 12 måneder har oppebåret løn under sygdom i i alt 120 dage.

Opsigelsens gyldighed er betinget af, at den sker i umiddelbar tilknytning til udløbet af de 120 sygedage, og mens den pågældende endnu er syg, hvorimod gyldigheden ikke berøres af, at arbejderen er vendt tilbage til arbejdet, efter at opsigelsen er sket.

Andre regler

Hvor intet andet er nævnt i nærværende aftale eller i den mellem parterne udarbejdede kontrakt for den individuelle ansættelsesaftale gælder regler- ne i overenskomsten.

Fagretlig behandling

Eventuelle uoverensstemmelser vedrørende forståelsen af de individuelle aftaler eller af nærværende retningslinier behandles efter overenskom- stens regler for behandling af faglig strid og kan ikke gøres til genstand for civilt søgsmål.

Ønsker virksomheden at blive frigjort for en aftale om funktionærlignende ansættelse med en enkelt arbejder, eller ønsker den enkelte arbejder at

blive frigjort, kan dette ske med dette for den pågældende arbejder gæl- dende opsigelsesvarsel, regnet fra overgang til den funktionærlignende ansættelse.

Efter udløbet af ovennævnte varsler anses arbejderen alene for at være omfattet af skovbrugsoverenskomsten.

Allerede eksisterende aftaler om ansættelse på funktionærlignende vilkår kan ved aftale mellem de lokale parter omskrives efter nærværende ret- ningslinier.

Bilag 2: Protokollat om Pension

Mellem på lønmodtagerside Fagligt Fælles Forbund (3F) og på arbejdsgi- verside Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere er der indgået nedenstående aftale om arbejdsmarkedspension.

1. Arbejdsmarkedspension er obligatorisk for ansatte omfattet af kollektiv overenskomst indgået mellem parterne. Hensigten med den fuldt udbyggede ordning er at sikre den enkelte - og dennes eventuelle efterladte i tilfælde af invaliditet. alderspensionering eller død.

Parterne er enige om, at ordningens midler skal investeres på en så- dan måde, at de giver det størst muligt afkast under hensyntagen til be- tryggende sikkerhed og bevarelse af midlernes realværdi. Investerin- gerne skal være bestemt af saglige, forretningsmæssige hensyn.

2. Pension Danmark administrerer ordningen.

3. De nærmere retningslinier for Jordbrugets Arbejdsmarkedspensions- ordning er aftalt, som følger:

- Ordningen er etableret med virkning fra l. marts 1993, idet pensi- onsordningens risikoelementer er trådt i kraft denne dato.

- Ordningen er obligatorisk og omfatter alle ansatte, der er omfattet af en kollektiv overenskomst indgået mellem parterne, og som er fyldt 20 år og som i mindst 3 måneder har arbejdet under en overens- komst mellem aftaleparterne. Pr. 1. maj 2013 ændres 20 år til 18 år. Dog er ansatte, der kan dokumentere, at de i forbindelse med deres hidtidige ansættelsesforhold har været omfattet af en arbejdsmar- kedspensionsordning, omfattet af nærværende ordning fra ansæt- telsestidspunktet.

Elever under erhvervsuddannelse 2 - bortset fra elever der får løn som voksne - er ikke omfattet af pensionsordningen. Dog medreg- nes elevtiden ved opgørelsen af ancienniteten.

Ved uddannelsens afslutning indtræder de i ordningen.

- Pensionsbidraget udgør 12,99 % af den ferieberettigede løn plus fe- rie- og søgnehelligdagsbetaling.

Bidragene fordeler sig således:

arbejdsgiver-

bidrag

lønmodtager-

bidrag

I alt

8,66 %

4,33 %

12,99 %

Pensionsbidraget indbetales månedsvis til Pension Danmark.

Der afregnes til og med sidste lønudbetaling i måneden. Der er for den ansatte adgang til at øge egetbidraget til pensionsordningen.

- I forbindelse med indtrædelse i ordningen kræves ikke helbredsop- lysninger.

4. Følgende medarbejdergrupper er ikke omfattet af pensionsordningen, men skal have virksomhedens andel af pensionsbidraget udbetalt sammen med den indtjente løn:

Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende efterlønsalder og modtager pension fra PensionDanmark.

Medarbejdere, der når den til enhver tid gældende folkepensionsalder.

Medarbejdere, der modtager supplerende førtidspension fra Pensi- onDanmark.

5. Forhøjet pensionsbidrag under barselsorlov.

Under de 14 ugers barselsorlov indbetales et ekstra pensionsbidrag til medarbejdere med 9 måneders anciennitet på det forventede fødsels- tidspunkt.

Pensionsbidraget udgør:

arbejdsgiver- bidrag

kr. pr. time

lønmodtager- bidrag

kr. pr. time

I alt

kr. pr. time

pr. 1. marts 2013

5,50

2,75

8,25

pr. 1. juli 2013

7,00

3,50

10,50

Sundhedsordning

Medarbejderne er omfattet af en sundhedsordning gennem Pension Dan- mark. Ordningen er finansieret gennem pensionsbidraget.

Pensionsindfasning

Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), der forinden indmeldelsen ikke har etableret en pensionsordning for medarbejdere eller som for disse medarbejdere har en pensionsordning med lavere pensionsbidrag, kan kræve, at bidraget til Pension Danmark skal fastsættes således:

1. Fra tidspunktet fra virksomhedens indmeldelse i arbejdsgiverfor- eningen, betales 25% af det på dette tidspunkt gældende pensi- onsbidrag.

2. Senest 1 år efter indmeldelsen i arbejdsgiverforeningen forhøjes pensionsbidraget til 50% af det på dette tidspunkt gældende pensi- onsbidrag.

3. 2 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensi- onsbidraget til 75% af det på dette tidspunkt gældende pensionsbi- drag.

4. 3 år efter indmeldelsen i en arbejdsgiverforening forhøjes pensi- onsbidraget til det i overenskomsten aftalte aktuelle pensionsbidrag.

Såfremt de overenskomstmæssige bidrag forhøjes inden for perioden, skal virksomhedens bidrag forhøjes forholdsmæssigt, således at den oven for nævnte andel af de overenskomstmæssige bidrag til enhver tid indbetales til pension.

Firmapensionsordning

Nyoptagne medlemmer af Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), der forinden indmeldelsen har etableret en firmapensionsordning, kan kræve, at den eksisterende firmapensionsordning for de på indmeldel- sestidspunktet ansatte medarbejdere træder i stedet for indbetaling til Pension Danmark.

Bidraget til firmapensionsordningen skal til enhver tid mindst svare til de overenskomstmæssige bidrag til Pension Danmark.

Firmapensionsordningen kan ikke udstrækkes til medarbejdere, der an- sættes efter virksomhedens indmeldelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). For disse medarbejdere foretages indbetaling af de overenskomstmæssige pensionsbidrag til Pension Danmark.

Det er en forudsætning for videreførelsen af en firmapensionsordning, at den har eksisteret i 3 år forud for virksomhedens optagelse i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A). Der udarbejdes navneliste over de berørte medarbejdere, der tilgår forbundet straks efter optagelsen i Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere(GLS-A). Disse medarbej- dere kan frit vælge at lade det eksisterende depot stå og påbegynde ny opsparing i Pension Danmark eller at overføre sit depot til Pension Dan- mark og fortsætte pensionsindbetalingen til sit nye depot i Pension Dan- mark, eller fortsætte med indbetaling i eksisterende depot, medarbejderne

skal have orientering om forskelle i pensionsordningerne særligt med hen- blik på forsikringsdelen og administrationsomkostningerne i de 2 ordninger. Medarbejderne kan til enhver tid gå fra indbetaling til den tidligere ordning og til indbetaling til Pension Danmark.

Bilag 3: Protokollat om uddannelse og samarbejde

Virksomheden afsætter 20 øre pr. præsteret arbejdstime til udvikling af uddannelses-, sikkerheds- og samarbejdsforhold, herunder tillidsrepræ- sentantinstitutionen inden for overenskomstens område. Midlerne opkræ- ves og indbetales til GLS-A – 3F kompetenceudviklingsfonden. De nærme- re regler for anvendelse af midlerne fastsættes af kompetenceudviklings- fondens bestyrelse.

Bilag 4: Protokollat socialt kapitel

SALA og LO er enige om at gøre en fælles indsats for at øge beskæftigel- sen inden for virksomhederne på SALAs område (jordbrugserhvervene, slagterier og mejerier) for udsatte grupper af lønmodtagere samt at gøre en fælles indsats for at motivere unge til at gennemgå en uddannelse inden for området.

Xxxxxxxxxxxxxxx ledelse og medarbejdere opfordres til at give øgede muligheder for beskæftigelse til:

a) nuværende ansatte, der på grund af nedsat erhvervsevne har behov for et arbejde på særlige aftalte vilkår,

b) personer med nedsat arbejdsevne omfattet af sociallovgivningen, f.eks. revalidender,

c) ledige omfattet af lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om kom- munal aktivering

d) elever ved tilbud om praktikpladser

e) ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.

XXXX og LO vil tage initiativer til, at der gøres en indsats for at motivere virksomheder og medarbejdere til at benytte de støtteordninger, som sam- fundet stiller til rådighed for at fremme mulighederne for beskæftigelse af ledige og erhvervshæmmede på arbejdsmarkedet.

Hovedorganisationerne opfordrer ligeledes til, at overenskomstparterne inden for SALA-området giver adgang til, at personer, der har vanskeligt ved at opnå tilknytning til arbejdsmarkedet, kan tilbydes særlige former for beskæftigelse, der indebærer en tilvænning og oplæring til arbejdslivet, herunder eventuelt afvigelser fra overenskomsternes løn- og arbejdstids- bestemmelser.

Den af hovedorganisationerne, jfr. vedlagte underbilag, udarbejdede aftale kan af de enkelte overenskomstparter - efter overenskomstfor- handlingernes afslutning og senest den 1. juli 1995 - indføres i de enkelte overenskomster under hensyntagen til særlige arbejdsforhold på det enkel- te overenskomstområde.

Såfremt dette ikke sker, gælder underbilaget i sin helhed fra den 1. juli 1995.

Hovedorganisationerne er enige om, at det er vigtigt at skabe forståelse hos virksomhedernes ledelser og medarbejdere for, at også personer, der ikke kan følge de almindelige overenskomstbestemmelser, kan placeres på arbejdsmarkedet.

Med det formål at øge kendskabet til de forskellige støtteordninger ned- sætter XXXX og LO et fælles udvalg, der kan fremkomme med forslag til informationsaktiviteter samt drøfte initiativer inden for området med rele- vante myndigheder og organisationer. SALA-LO Samarbejdsnævnet og samarbejdsudvalgene inden for området søges inddraget i dette arbejde.

Bilag til socialt kapitel (Aftale om ekstraordinært ansatte, ansatte med nedsat erhvervsevne m.v.)

Parterne er enige om at søge at sikre udsatte grupper øgede muligheder på arbejdsmarkedet.

Med udgangspunkt i overenskomsternes almindelige bestemmelser skal der være mulighed for ved aftaler med godkendelse af overenskomstens parter at lade arbejde udføre på særlige vilkår.

§1

Aftalen omfatter ekstraordinært ansatte omfattet af lov om aktiv arbejds- markedspolitik og lov om kommunal aktivering. Desuden omfatter aftalen nuværende ansatte, der pga. nedsat erhvervsevne har behov for at arbej- de på særligt aftalte vilkår.

Herudover omfatter aftalen ansatte med nedsat erhvervsevne omfattet af sygedagpengelovens bestemmelser om langvarigt syge og bistandslovens bestemmelser om revalidering samt personer, der modtager ydelser fra det offentlige i henhold til lovgivningen om efterløn eller som førtidspensioni- ster. Endelig omfatter aftalen ældre medarbejdere, der er fyldt 60 år.

§2

Ansættelse af de i § 1 omfattede grupper sker i henhold til overens- komstens bestemmelser, eventuelt suppleret af en lokal aftale indgået

mellem virksomhed og tillidsrepræsentant og godkendt af overens- komstens parter.

§3

Den i § 2 nævnte lokalaftale kan fravige overenskomstens almindelige bestemmelser om løn, arbejdstid m.v. Lokalaftaler, der fraviger overens- komstens almindelige bestemmelser, skal indeholde en stillingtagen til arbejdets art og det forventede omfang.

§4

Lokalaftaler indgået mellem virksomheden og tillidsrepræsentanten frem- sendes til overenskomstens parter og træder tidligst i kraft, når begge parter har godkendt lokalaftalen.

§5

Lokalaftaler omfattet af denne aftale kan, medmindre andet er bestemt i lokalaftalen, opsiges til bortfald med et varsel på 6 måneder.

§6

Såfremt der ikke lokalt kan opnås enighed om en lokal aftales indgåelse, eller overenskomstparterne ikke kan godkende den indgåede aftale, kan uoverensstemmelsen fagretligt behandles. Såfremt der ikke opnås enighed ved forhandling mellem parterne, kan sagen ikke videreføres.

§7

Uoverensstemmelser om indgåede lokalaftalers indhold og brud på indgå- ede lokalaftaler behandles i henhold til overenskomstens almindelige reg- ler herom.

§8

Denne aftale er en del af gældende overenskomst og kan kun opsiges i forbindelse med overenskomstfornyelser.

Bilag 5: Protokollat om kodeks for aftaler med udenlandske medar- bejdere

Mellem overenskomstparterne er der enighed om, at det for udenlandske medarbejdere kan være hensigtsmæssigt, at virksomheden sørger for bolig, transport m.v. for medarbejdere under opholdet i Danmark.

Overenskomstparterne er samtidig enige om, at det skal være frivilligt for medarbejderne at indgå en aftale med virksomheden om køb af ydelser i

tilknytning til ansættelsesforholdet, og at det efter parternes forståelse vil være i strid med overenskomsterne indgået mellem GLS-A og 3F at betin- ge ansættelsesforhold af, at medarbejderne indgår en sådan aftale.

I forlængelse heraf er parterne enige om, at medarbejderne efter indgåel- sen af en frivillig aftale med virksomheden om køb af serviceydelser skal have mulighed for at opsige aftalen med en måneds varsel til udgangen af en måned, medmindre et kortere varsel er aftalt.

Såfremt GLS-A's medlemsvirksomheder indgår sådanne frivillige aftaler med sine udenlandske medarbejdere, er der enighed mellem overens- komstparterne om det naturlige i, at betalingen for ydelserne kan fratræk- kes i forbindelse med lønudbetalingen.

Bilag 6: Protokollat om underleverandører

Hvis en ikke-overenskomstdækket virksomhed, der arbejder som underle- verandør for en GLS-A-medlemsvirksomhed, er ramt af en lovlig varslet eller iværksat hovedkonflikt til støtte for e krav om en kollektiv overens- komst, og der er varslet en lovlig sympatikonflikt mod en medlemsvirksom- hed, kan 3F Den Grønne Gruppe rette henvendelse til GLS-A med en anmodning om et møde til drøftelse af sagen På mødet kan bl.a. drøftes de sympatikonfliktramte arbejdsopgaver. Tilsvarende kan GLS-A rette henvendelse til forbundet. Alle relevante baggrundsoplysninger fremlæg- ges på mødet eller tilsendes den modstående overenskomstpart så hurtigt som muligt.

Parterne er enige om i sådanne situationer, at underleverandørvirksomhe- den kan optages i GLS-A og overenskomstdækkes, selvom en konflikt er varslet eller iværksat.

Bilag 7: Protokollat om præcisering af vilkår for vikarer

Parterne er på baggrund af afsagte kendelser vedr. Bravida, Promecon og Rosa m.fl., enige om at gældende praksis på vikarområdet er følgende:

1. Gartneri-, Land- og Skovbrugets Arbejdsgivere optager virksomheder, der er vikarbureauer.

2. Ansættelse af vikarer på GLS-A’s overenskomstområder er omfattet af gældende overenskomster mellem parterne. Det omfatter også de for arbejdet bestående lokalaftaler og kutymer.

Ikke medlem af GLS-A

3. Parterne er enige om, at overenskomsterne mellem de berørte organi- sationer er områdeoverenskomster. Alt arbejde på en medlemsvirk-

somhed, der udføres inden for overenskomsternes faglige gyldigheds- område, er omfattet af overenskomsterne, hvis der udføres af en med- arbejder eller anden person, der er underlagt medlemsvirksomhedens ledelsesret, f. eks en vikar, i modsætning til en medarbejder, der er ud- sendt af en underentreprenør og undergivet dennes ledelsesret.

4. GLS-A tilkendegiver, at overenskomsterne finder anvendelse for de medarbejdere, der udsendes af et vikarbureau til at arbejde på en medlemsvirksomhed inden for overenskomstens faglige gyldighedsom- råde i den tidsperiode, vikararbejdet strækker sig over. Dette gælder dog ikke, såfremt vikaren er udsendt fra et vikarbureau, der via med- lemsskabet af en DA-organisation er omfattet af en kollektiv overens- komst, der gælder for det omhandlende arbejde. Medlemsvirksomhe- den må i sin aftale med vikarbureauet sikre sig, at vikarbureauet har det fornødne kendskab til de gældende overenskomster- og aftalefor- hold.

Øvrige forhold

5. I ethvert vikarjob, som er omfattet af en mellem parterne gældende overenskomst, opspares anciennitet efter de i overenskomsten be- skrevne regler. Overenskomstparterne er enige om det naturlige i, at vikaransatte er medlemmer af samme faglige organisation som de øv- rige på rekvirentvirksomheden ansatte.

Bilag 8: Protokollat om politisk samarbejde mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse

Formål

Parterne ønsker med denne aftale at etablere rammerne for en koordineret indsats i forhold til beskæftigelse på overenskomstmæssige vilkår inden for det grønne område.

Parterne ønsker med denne aftale at bidrage til, at overenskomstudbredel- sen indenfor det grønne område sikres bedst muligt indenfor rammerne af arbejdsmarkedets aftaler og dansk lovgivning.

Formålet med indsatsen er, at parterne i fællesskab arbejder for at spørgsmål om løn- og arbejdsvilkår løses gennem afslutning af kollektive overenskomster og imødegå enhver form for omgåelse af overenskomster.

Indsats

Parterne er enige om, at indsatsen i forhold til overenskomstmæssig be- skæftigelse indenfor det grønne område kan antage flere former, herunder:

• Løbende drøftelser parterne imellem.

• Gensidige forpligtelser og bestræbelser med henblik på at søge overenskomsterne udbredt mest muligt

• Koordineret interessevaretagelse i forhold til andre aktører, kon- trolsystemer og RUT

• Fælles udredninger og analyser

• Afholdelse af seminarer og konferencer.

Koordinationsudvalg

Indsatsen vedrørende overenskomstmæssig beskæftigelse indgår som en del af det samarbejde der er aftalt mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe, idet ledelsesmøderne mellem partere varetager funktionen som koordinationsudvalg. Ledelsesmøderne kan beslutte at nedsætte underud- valg og arbejdsgrupper.

Bilag 9: Protokollat om samarbejdet mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe

Der er mellem GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe enighed om at arbejde for at styrke samarbejdet mellem overenskomstparterne for at opnå et tillidsfuldt og positivt samarbejde.

Overenskomstparterne har endvidere som fælles mål at nedbringe antallet af fagretlige sager, der videreføres efter afholdt mæglingsmøde. For at opnå dette, afholdes der regelmæssigt møde mellem ledelserne i GLS-A og 3F Den Grønne Gruppe for at drøfte løsning af udestående, fagretlige sager, overenskomstspørgsmål m.v.

Bilag10: Protokollat om implementering af ligelønsloven

Ligelønsloven inkorporeres i overenskomstgrundlaget, jf. protokollat 10/2011. Der henvises til Jordbrugets Organisationsaftaler.

Stikordsregister

SIDE

Afbarkning 14

Afkvistning 13

Afspadsering af overarbejde 26

Akkord 10

Akkordsætning 11

Anciennitetstillæg 8

andet værktøj 48

Andre akkordsatser 23

Ansættelsesbeviser 38

anvisning af eget arbejde 13

Arbejdere under 18 år 8

Arbejdets fordeling 12

arbejdshandsker 54

arbejdsløshedskasse 51

Arbejdsmiljørepræsentanter 43

arbejdsstandsning 59

Arbejdstid 5

Arbejdstøj 51

A-timeløn 6

ATP 53

Barselsudligning 30

Besværlig skovning 11

Betaling for skolehjem 44

Bjergfyr 23

B-timeløn 6

Børns hospitalsindlæggelse 30

C1-timeløn 7

C2-timeløn 7

dræning 25

D-timeløn 7

elever 5

ELEVER 43

Elevløn 43

faglig strid 51

Ferie 33

feriefonden 35

feriegodtgørelse 33; 34

Feriegodtgørelse under sygdom 35

feriekort 34

Ferieregler 44

Firmapensionsordning 62

Fjernelse af ris 12

Forbindingskasser 54

Forord 5

Forskudt arbejdstid 26

Fradrag for forsømt tid 26

Fratrædelsesgodtgørelse 39

Fravær på grund af børns sygdom 30

Fredning mod vildt 25

Fridage 30

funktionærlignende ansættelsesforhold 58

funktionærlignende ansættelsesvilkår 58

Funktionærlignende ansættelsesvilkår 58

fældning 11

Første udhugning 14

giftstoffer 54

Godtgørelse ved brug af egen motorsav 8

grøfter 11; 25

Grøfter 25

handsker 54

Holddrift 27

Hovedaftale 57

Hugstakkorder 11; 15; 17

høreværn 54

Informationsmøder 42

instruktion 55

Jordbrugets Organisationsaftaler 57

Jordbrugets Udannelsesfond 52

juletræer 24

kemiske midler 54

Klappertjeneste 9

Kløvning 14

kogleplukning 9

Kontrol 42

Kultur 25

kvalifikationstillæg 7

kørselsgodtgørelse 41

Kørselsgodtgørelse 49

land- og skovarbejdere 5

Lokalaftaler 52

LØN 6

Løn til voksne elever 44

Lønningsperiode 36

lønregnskab 13

Lønudbetaling 37

Manuel transport 53

motorsav 48

Motorsav og værktøj 47

nedtagning af stormfældere 54

Normal arbejdstid 5

Nyansatte 55

Nyoptagne virksomheder 51

nødforbindingskasse 54

Opmåling 23

Opmåling til lønafregning 12

Oprisning 14

Opsigelsesvarsler 38

Opstilling 12

opsætning af kulturhegn 25

Organisationsforhold 51

Overarbejde 25

Overarbejde på lørdage samt søn- og helligdage 26

Overarbejdsbetaling 25

Overenskomstens gyldighedsperiode 57

Overenskomstens område 5

Overenskomstfravigende lokalaftaler 52

Overførelse af ferie 36

overtrækstøj 54

Pensionsindfasning 62

Personligt sikkerhedsudstyr 55

Planteskole 24

Plantning 25

pletning af løvtræ 14

Pyntegrønt 24

Regler vedrørende afskedigelse 38

regntøj 54

rengøring 10

Samkørsel 50

Sammenlægning 12

Seniorpolitik 56

Sikkerhed på arbejdspladsen 54

Sikkerhedsbestemmelser 54

sikker-hedsbukser 54

Sikkerhedshjelm 54

sikkerheds-støvler 54

Xxxxxxxxx 00

skovarbejdere 5

Skovning 13

Skovning af Løvtræ 15; 17

Skovning af Nåletræ 19; 21

skur 51

Smøring af stød 23

Sne 14

snelæg 14

Sortering 23

Stikordsregister 69

Strøer 14

Sundhedsordning 61

Syrefældning 14

Særlig opsparing (fritvalgskonto) 9

Særlige timelønstillæg 8

Søgnehelligdags- fridagspulje 31

Tidløn 6

Tillidsrepræsentanter 8; 40

Timeløn 6

Tjenestebolig 39

tjæreprodukter 54

tophugning 9

Trailer tillæg 50

traktorer 7

tyveri 48

Uddannelsesfond 52

Udeblivelse 6

Udkørsel 13

Udvisning 23

ulykkesforsikret 51

Varierende ugentlig arbejdstid 6

Varsling af overarbejde 26

vaskemulighed 54

Vejarbejde 25

Veje og dræning 25

Vejledende priser 24

Velfærdsforhold 51

voksenerhvervsuddannelsen (VEU) 46

voksne arbejdere 6

øjenbeskyttelse 54

Document Metadata

Table of Contents

Skovbrugsoverenskomsten

Document Metadata