Office Partner ApS, cvr. nr. 10021162, salgs- og leveringsbetingelser
Office Partner ApS, cvr. nr. 10021162, salgs- og leveringsbetingelser
Nedennævnte salgs- og leveringsbetingelser pr. 1. januar 2002 kommer til anvendelse såfremt ikke andet er skriftligt aftalt Office Partner ApS, (efterfølgende kaldt OP), og køber imellem.
TILBUD
1. Tilbud er gældende 10 dage fra tilbudsdatoen. Indgås der et tillæg til hvad der er nævnt i tilbuddet er de kun gældende efter skriftlig bekræftelse fra OP.
PRISER
2. Samtlige priser er excI. moms. OP forbeholder sig ret til at regulere priser op i overensstemmelse med udefra kommende ændringer i omkostnings-niveauet, herunder bl.a. priser på arbejdsløn, told, valutakurser, fragter, forsikringspræmier med videre.
ORDRESTØRRELSE
3. For at yde hurtigst mulig levering af lagerførte varer, forbeholder OP sig ret til at levere 10% mere eller mindre end beordret eller gennemført leverance i nærmeste hele emballagestørrelse.
4. Varer, for hvilke der på grund af varens farlighed eller af andre grunde foreligger Xxxxxxxxx eller andre forskrifter med hensyn til forsendelsen vil altid blive leveret i hele emballage størrelser.
5. For varer der ikke lagerføres forbeholder OP sig ret til kun at sælge i hele emballagestørrelser og/eller minimum forsendelseskvantum fra OP´s leverandør.
6. For ordre under kr. 1.500,- beregnes adm. gebyr på kr. 120,-. OP forbeholder sig ret til at regulere disse beløbsstørrelser. Beløb er ekskl. moms.
LEVERINGSTID
7. Leveringstid regnes fra den registrerede dato for ordremodtagelsen. Såfremt køber ikke rettidigt har opfyldt indgående aftaler, eller på anden måde har påvirket leveringens udførsel f.eks., ved ændring i ordren, er OP berettiget til at forlænge leveringstiden med en efter omstændighederne rimelig frist, medmindre OP foretrækker at hæve den indgåede aftale.
8. Forsinkelse ved levering berettiger ikke køber til erstatning.
FORSENDELSE
9. Al levering sker ab lager. Forsendelser pålægges fragtomkostninger. OP forbeholder sig ret til at bestemme forsendelsesmåden.
BETALING
10. OP's betalingsbetingelser er 8 dage netto fra fakturadato. Ved forsinket betaling påløber renter 2% pr. påbegyndt måned fra fakturadato. Der pålægges rentenotaer et gebyr på kr. 250,-. Beløb er ekskl. moms. DP forbeholder sig ret til at regulere den månedlige rentesats og gebyr.
VARENS ANVENDELSE
11. Køberen har modtaget foreskrifter for varens rette brug. I tilfælde af videresalg påhviler det køberen at videregive de modtagne oplysninger.
ANSVAR
12. OP er kun ansvarlig for personskade, når det dokumenteres, at skaden skyldes fejl eller forsømmelser begået af OP eller af personer, som OP er ansvarlig for. Medmindre andet specifikt er aftalt har OP intet ansvar for skade på fast ejendom eller løsøre, herunder produkter fremstillet af køberen. OP har i intet tilfælde ansvar for driftstab, tabt fortjeneste eller andet indirekte afledt tab. I den udstrækning OP måtte blive pålagt produktansvar overfor tredjemand, er køberen pligtig til at holde OP skadesløs i samme omfang, som OP's ansvar er begrænset efter de tre foregående led. Såfremt køberen kan godtgøre, at varen ikke er i besiddelse af de angivne egenskaber ved leveringen, er OP forpligtet til at levere mangelfri vare, men har herunder intet ansvar jfr. stk. 3. OP kan ikke gøres ansvarlig for skade, der er følge af forkert brug af varen.
GARANTI
13. OP yder på alle produkter 3 måneders fuld garanti. Dette gælder alle slitagedele, dog ikke forbrugsstoffer herunder toner, tromle, developer og lign. Hvis der tegnes servicekontrakt eller tryghedsaftale på produktet vil garantien være gældende ift service- og eller tryghedsaftalen.
REKLAMATION
14. Finder køber, at der er transportskader på varerne eller uoverensstemmelse mellem fragtbrevets angivne kvantum og det fysisk modtagne, påhviler det køber på varemodtagelsestidspunktet at fremføre skriftligt begrundet forbehold overfor transportøren med erstatningskrav.
15. Finder køber ved varens modtagelse, at hele den aftalte mængde eller den på følgesedlen anførte mængde ikke er leveret fuldt ud, påhviler det køber senest 3 dage efter varemodtagelsen at underrette OP skriftligt herom.
16. Viser der sig mangler ved de leverede varer, må reklamationer, for at være gyldige, fremsættes skriftligt inden 30 dage fra fakturadato.
RETURNERING
17. Eventuel returnering af varer kan kun ske efter forudgående aftale med OP. Varer der ikke lagerføres af OP vil ikke kunne returneres, hvis der viser sig mangler ved de leverede varer. Al returnering sker på købers risiko og regning.
FORSIKRING
18. Indtil det leverede er fuldt betalt er køber forpligtet til at holde det forsikret for den totale pris mod brand, tyveri, hærværk, og vandskade. Køber
er forpligtet til på forlangende at afgive en forsikringsdeklaration. OP forbeholder sig ejendomsret til det solgte, indtil gyldig betaling har fundet sted.
FORCE MAJEURE
19. Skulle levering være forhindret på grund af force majeure, fritager det OP for ethvert ansvar, og OP forbeholder sig ret til helt eller delvis at annullere aftalen, eller udskyde leveringen med den af forhindringen forårsagede forsinkelser udover den i aftalte fastsatte leveringsfrist. Under force majeure henhører bl.a. arbejdskonflikter, krig eller militærindkaldelse, blokade, afspærringer, politiske uroligheder, statsindgriben af en hvilken som helst art, mangel på drivkraftmiddel eller omstændigheder iøvrigt, som ligger uden for OP's kontrol, og som påvirker OP's muligheder for at opfylde sine leveringsforpligtelser.
VÆRNETING
20. Alle tvister afgøres i Danmark i overensstemmelse med Retsplejelovens regler og ud fra dansk ret.