Aarhus Universitet
Aarhus Universitet
Rektor Xxxxxxx X. Xxxx-Xxxxxxx Xxxxxxxx Xxxx
Sendt pr. e-mail:
Betinget positiv akkreditering og godkendelse af eksisterende bacheloruddannelse i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk (herefter uddannelsen) godkendes hermed i henhold til uddannelsesbekendtgørel- sen1, herunder § 12, stk. 1. Akkrediteringsrådet har fastsat akkrediteringsperioden til 2 år.
Rådet har på rådsmødet den 4. februar 2011 akkrediteret uddannelsen betinget positivt, jf. akkrediteringslovens2 § 7. Afgørelsen er truffet på baggrund af ved- lagte akkrediteringsrapport. Rapporten er udarbejdet af ACE Denmark ved Det Faglige Sekretariat på baggrund af vurderinger foretaget af et fagligt akkredite- ringspanel. Vurderingen af uddannelsen er foretaget i overensstemmelse med fastsatte kriterier for kvalitet og relevans, jf. akkrediteringsbekendtgørelsen3 samt Vejledning til ansøgning om akkreditering og godkendelse af eksisterende uni- versitetsuddannelser , 1. udgave, 1. marts 2010.
Rådet finder samlet set, at uddannelsen lever op til betingelserne for en betinget positiv akkreditering, men at uddannelsen ikke fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering.
Rådets afgørelse om betinget positiv akkreditering begrundes i følgende:
Akkrediteringsrådet finder, at kriterium 5 om løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen er delvist tilfredsstillende opfyldt:
I kriterium 5 er der foretaget en vurdering af den løbende interne kvalitetssikring af uddannelsen. I denne vurdering er der både sket en vurdering af universitetets overordnede kvalitetssikringssystem samt af kvalitetssikringen af den konkrete uddannelse, herunder hvordan den indgår i universitetets overordnede kvalitets- sikringssystem.
Akkrediteringsrådet bemærker konkret:
Akkrediteringsrådet
4. marts 2011
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen Xxxxxxxxxxxx 0
1455 København K
Telefon 0000 0000
Telefax 3392 6901 E-post
xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Netsted xxx.xxxxxxxxxx.xx CVR-nr. 30603907
Sagsbehandler Xxxxxx Xxxxxxxxx Telefon 0000 0000
Telefax 3395 1300
Sagsnr. 10-085920
Dok nr. 1717112 Side 1/4
1 Bekendtgørelse nr. 814 af 29. juni 2010 (uddannelsesbekendtgørelsen).
2 Lov nr. 294 af 27. marts 2007 om Akkrediteringsinstitutionen for videregående uddan- nelser (akkrediteringsloven).
3 Bekendtgørelse nr. 1402 af 14. december 2009 om kriterier for universitetsuddannelsers relevans og kvalitet og om sagsgangen ved godkendelse af universitetsuddannelser (ak- krediteringsbekendtgørelsen).
at uddannelsen ikke indgår i institutionens kvalitetssikringssystem på til- fredsstillende vis. Det vurderes således, at der på tværs af bacheloruddan- nelserne i international virksomhedskommunikation ikke er en klar an- svarsfordeling i forhold til de enkelte uddannelser, og at studieordninger- ne for de enkelte uddannelser ikke monitoreres. Det vurderes endvidere, at ledelsen kun i nogen grad følger op på identificerede problemer.
Desuden finder Akkrediteringsrådet, at kriterium 2 om uddannelsens forsk- ningsbasering er ikke tilfredsstillende opfyldt:
Akkrediteringsrådet bemærker således, at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP ere, ligesom der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og fagelementer for uddannelsens tyskdel. Endelig bemærker Akkrediteringsrådet, at uddannelsens tilrettelæggere kun delvist er aktive forske- re.
Afgørelse fra Universitets- og Bygningsstyrelsen
Akkrediteringsrådet har den 11. februar 2011 indsendt indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen (herefter UBST) om nedenstående forhold.
UBST har truffet afgørelse om
1. uddannelsens titel/betegnelse,
2. bacheloruddannelsens specifikke adgangskrav,
3. uddannelsens normerede studietid,
4. uddannelsens tilskudsmæssige indplacering samt
5. en eventuel fastsættelse af maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen, jf. brev af 25. februar 2011 fra UBST til ACE Denmark med kopi til universite- tet.
UBST har truffet følgende afgørelser, jf. ovennævnte brev:
Titel
Dansk: Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk
Engelsk: Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in German and Spanish
Adgangskrav
Uddannelsens hovedvægt ligger på det humanistiske hovedområde, og dermed er uddannelsen kategoriseret som en humanistisk bacheloruddannelse i adgangsbe- kendtgørelsens bilag 14.
Områdespecifikke adgangskrav: Gymnasial uddannelse med fagene: Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen
Side 2/4
4 Jf. Bekendtgørelse nr. 181 af 23. februar 2010 om adgang m.v. ved bachelor- og kandi- datuddannelser ved universiteterne (adgangsbekendtgørelsen).
Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B Spansk A
Uddannelsens normerede studietid
Uddannelsens normerede studietid er 180 ECTS-point.
Uddannelsens tilskudsmæssige indplacering
Bacheloruddannelsen er indplaceret på heltidstakst 1. Aktivitetsgruppekoden er 5950.
Til brug for indberetning til Danmarks Statistik og den Koordinerede Tilmelding (KOT) er der fastsat følgende koder:
Danmarks Statistik: UDD 5971 AUDD 5971
KOT: 22730
Evt. fastsættelse af maksimumrammer
Der er ikke maksimumrammer for tilgangen til uddannelsen.
Tilknytning til censorkorps
Uddannelsen er tilknyttet censorkorpset for erhvervssprog.
Akkrediteringsrådets godkendelse
På baggrund af rådets betingede positive akkreditering og UBSTs afgørelse ved- rørende de fem ovennævnte forhold godkendes uddannelsen, jf. universitetslo- vens § 3, stk. 15.
Universitetet gives en frist på 2 år til at rette op på ovenstående forhold. Den be- tingede akkreditering er gældende til og med den 1. juli 2013, jf. akkrediterings- lovens § 7, stk. 2.
Inden udløbet af denne frist skal universitetet indsende tilstrækkelig og relevant dokumentation for ændringer af ovenstående forhold, hvorefter der vil blive ud- arbejdet en supplerende akkrediteringsrapport. Herefter vil rådet træffe afgørelse om akkreditering på baggrund af den supplerende akkrediteringsrapport.
Såfremt uddannelsen på dette tidspunkt fuldt ud lever op til betingelserne for en positiv akkreditering, vil den kunne blive godkendt for den resterende turnusperi- ode. Turnusperioden for bacheloruddannelser er af rådet fastsat til 6 år, jf. akkre- diteringslovens § 7, stk. 2.
Udbudssted
Uddannelsen udbydes i Aarhus.
Forudsætning for godkendelsen
Uddannelsen og dennes studieordning skal opfylde uddannelsesreglerne, herun- der særligt uddannelsesbekendtgørelsen.
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen
Side 3/4
5 Lovbekendtgørelse nr. 754 af 17. juni 2010 (universitetsloven).
Uddannelsen er dansksproget med væsentlige elementer på tysk og spansk og ud- bydes også på Syddansk Universitet og Aalborg Universitet.
Akkrediteringsrådets afgørelser kan, jf. akkrediteringslovens § 14, stk. 1, ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Retlige spørgsmål vedrørende denne afgørelse kan dog i henhold til akkredite- ringslovens § 14, stk. 2, indbringes for UBST.
Det betyder, at der kan klages til UBST, hvis universitetet mener, at afgørelsen ikke er foretaget i overensstemmelse med de regler, som gælder for akkreditering af universitetsuddannelser. Der kan ikke klages over de faglige vurderinger, der er indgået i afgørelsen, idet Akkrediteringsrådets faglige vurderinger er endelige.
Fristen for at klage over afgørelsen er 2 uger fra den dag, afgørelsen er meddelt universitetet. En eventuel klage skal indsendes til:
Universitets- og Bygningsstyrelsen Xxxxxxxx 00
1260 København K
Eller på e-mail:
Universitetet er velkommen til at kontakte direktør Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx på e- mail: xxxx@xxxxxxxxxx.xx eller telefon: 00 00 00 00, såfremt der er spørgsmål eller behov for yderligere information.
Med venlig hilsen
Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxxxx Xxxxxx Xxxxx Xxxxxx
Formand Direktør
Akkrediteringsrådet ACE Denmark
Bilag:
Kopi af akkrediteringsrapport
Kopi af dette brev er sendt til: Undervisningsministeriet Danmarks Statistik samt Universitets- og Bygningsstyrelsen
ACE Denmark - Akkrediteringsinstitutionen
Side 4/4
14 bacheloruddannelser i international virksomhedskommunikation
Aarhus Universitet
Turnusakkreditering 2010-2
Turnusakkreditering, 2010-2 Publikationen er udgivet elektronisk på
Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Sagsbehandling 5
Indstilling 8
Resumé af kriterievurderingerne 8
Indstilling 9
Resumé af kriterievurderingerne 10
Indstilling 10
Resumé af kriterievurderingerne 11
Grundoplysninger 12
Uddannelsens kompetenceprofil 14
Uddannelsens struktur 19
Kriterium 1: Behov for uddannelsen 26
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forskningsmiljø af høj kvalitet
...................................................................................................................................................................... 32
Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau 43
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse 45
Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen 55
Tilskudsmæssig indplacering 63
Titel 63
Adgangskrav for bacheloruddannelser 64
Den normerede studietid 64
Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen 64
Legalitet 65
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af? 65
Xxxxxxxxxxx 00
Censorkorps 65
Sprog 65
Adgang 65
Særlige forhold 68
Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv 68
Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser 68
Parallelforløb og fællesuddannelser 68
Andre forhold 68
Indledning
Akkrediteringsrapporten danner grundlag for Akkrediteringsrådets afgørelse om akkreditering og godkendel- se af en uddannelse. Akkrediteringsrapporten er udarbejdet af ACE Denmark.
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen, som fremgår af akkrediteringsrapporten, er foretaget af akkrediteringspanelet på baggrund af en dokumentationsrapport, udarbejdet af universitetet. Desuden har akkrediteringspanelet haft møder med repræsentanter for uddannelserne, hvor dele af dokumentationsrappor- ten er blevet uddybet. ACE Denmark har udarbejdet indstillingen til Akkrediteringsrådet på baggrund af akkrediteringspanelets faglige vurdering.
Akkrediteringsrapporten har været i høring på universitetet. Universitetets høringssvar er indarbejdet i ak- krediteringsrapporten under de relevante kriterier.
Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelserne er foretaget i henhold til kriterier for universitetsud- dannelsers relevans og kvalitet som fastsat i bekendtgørelse nr. 1402 af 12. december 2009 (akkrediterings- bekendtgørelsen) samt ACE Denmarks Vejledning om akkreditering og godkendelse af eksisterende univer- sitetsuddannelser.
Akkrediteringsrapporten består af fem dele:
- ACE Denmarks indstilling til Akkrediteringsrådet
- Grundoplysninger om uddannelsen samt uddannelsens kompetenceprofil og struktur
- Den akkrediteringsfaglige vurdering af uddannelsen
- Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen
- Legalitetskontrol
Akkrediteringsrådet sikrer, at uddannelsen lever op til de gældende uddannelsesregler. På baggrund af Ak- krediteringsrådets indstilling træffer Universitets- og Bygningsstyrelsen afgørelse om uddannelsens til- skudsmæssige indplacering, titel/betegnelse, adgangskrav for bacheloruddannelser, uddannelsens normerede studietid og eventuelt ministerielt fastsat adgangsbegrænsning (UBST-forhold).
Sagsbehandling
Akkrediteringspanelet
Som en del af sagsbehandlingen er der nedsat et akkrediteringspanel, der er sammensat, så det har viden om og erfaring med:
Uddannelse inden for hovedområdet
Forskning inden for sprog og virksomhedskommunikation
Undervisning og uddannelsesplanlægning inden for sprog og virksomhedskommunikation Beskæftigelses- og arbejdsmarkedsforhold inden for området
Akkrediteringspanelet for bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation med to sprog består af:
Kernefaglig ekspert
Xxxxxxx Xxxxxxxxx, professor, Institutt for fagspråk og interkulturell kommunikasjon, Norges Han- delshøyskole
Xxxxxxx Xxxxxxxx, professor, Tolk- och översättarinstitutet, Stockholms Universitet Xxxx Xxxxx, docent, Institutionen för kommunikation och medier, Lunds Universitet
Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Xxxxxx Xxxxxxx, Marketingchef/kommunikationschef, PA Consulting Group
Studerende
Xxxxxx Xxxxxxxx, stud.ling.merc., Copenhagen Business School Datoer i sagsbehandlingen
Dokumentationsrapport modtaget
1. juli 2010
Eventuel indhentning af supplerende dokumentation
8. september 2010: Modtaget supplerende information om Aarhus Universitets kvalitetssikringssystem
22. september 2010: Supplerende information indhentet af ACE Denmark Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet, xxx.xx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxx/xxxxxxxx/xxxxxxx/
28. september 2010: Modtaget supplerende information om Undervisernes forskningstilknytning inden for tysk Revideret opgørelse over undervisernes publikationer Eksempel på undervisningsskema engelsk-kommunikation
Antal studerende samt STÅ-produktion på de enkelte uddannelser
30. september 2010: Supplerende information indhentet af ACE Denmark Publikationslister for forskningsaktive undervisere inden for tysk; xxxx://xxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxxx_xxxxx(000)%0Xxxxxxxxxxxxx xxxx://xxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxx_xxx(000)%0Xxxxxxxxxxxxx Publikationslister for forskningsaktive undervisere inden for fransk; xxxx://xxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxx_xxxx(000)%0Xxxxxxxxxxxxx, xxxx://xxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxx_xxxxxxx(000)%0Xxxxxxxxxxxxx og xxxx://xxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxx/xxxxxxxxx_xxxxxxx_xxxxxx(000)%0Xxxxxxxxxxxxx
15. oktober 2010: Modtaget supplerende information om
CV er for to forskere, der underviser på europæiske studier, men er ansat på andre instituttter på Aarhus Universitet
28. oktober 2010: Modtaget supplerende information om CV for nyansat adjunkt
Akkrediteringspanelets besøg på universitetet
6. og 7. oktober 2010
Akkrediteringsrapport sendt i høring på universitetet
16. december 2010
Høringssvar modtaget
10. januar 2011
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Gælder:
alle uddannelser
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende. Gælder:
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation
Det bemærkes, at indstillingen på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra betinget positiv til positiv akkreditering. Gælder:
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier
Sagsbehandling afsluttet
22. januar 2011
Bemærkninger
Denne akkrediteringsrapport omfatter 14 bacheloruddannelser i international virksomhedskommunikation:
Bacheloruddannelser i virksomhedskommunikation med to sprog
Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk
Bacheloruddannelser i virksomhedskommunikation med et sprog og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation
Bacheloruddannelser i virksomhedskommunikation med et sprog og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier
Oprindeligt blev uddannelserne oprettet med kombinationer med to sprog, men i slutningen af 1990 erne valgte Handelshøjskolen i Århus at oprette uddannelser med et sprog og europæiske studier og et sprog og kommunikation. Inden for det enkelte sprog er der fælles undervisning for alle studerende uanset kombinati- on, og inden for for eksempel europæiske studier har de studerende fælles undervisning, uanset hvilket sprog, de studerer i kombination med. Det vil sige, at alle studerende med fransk har al franskundervisning sammen uanset, om de kombinerer med et andet sprog, europæiske studier eller kommunikation. Da uddan- nelserne på denne måde er så tæt forbundne, har universitetet efter aftale med ACE Denmark valgt at doku- mentere dem samlet, ligesom denne akkrediteringsrapport omfatter alle uddannelserne, men de vurderes og indstilles til akkreditering enkeltvis. Det vil tydeligt fremgå af denne rapport, hvor der er forskelle de enkelte uddannelser imellem.
På besøget på uddannelser blev følgende program fulgt:
- Møde med den samlede ledelse for alle 14 uddannelser
- Møde med studerende fra et sprog og europæiske studier
- Møde med studerende fra et sprog og kommunikation
- Møde med undervisere fra et sprog og europæiske studier
- Møde med undervisere fra et sprog og kommunikation
- Møde med ledelsen for europæiske studier og kommunikation
- Møde med studerende fra to sprog
- Møde med undervisere fra to sprog
- Møde med ledelsen fra to sprog
Når der i rapporten refereres til ledelsen, er det den samlede ledelse. Er der tale om dele af ledelsen, vil det fremgå eksplicit.
Referencerne til sidetal i dokumentationsrapporten henviser til de sidetal, der er genereret af Pitra, de røde tal.
Indstilling
ACE Denmark indstiller
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier
til
Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering
Begrundelse
Følgende uddannelser på Aarhus Universitet indstilles til positiv akkreditering: Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier
Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Xxxxx for uddannelsen (kriterium 1)
Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4)
Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi
o en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
o at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt til forskere på uddannelserne i kombina- tion med kommunikation
Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes, at uddannelserne ikke indgår i institutionens kvalitetsikringssystem på tilfredsstillende vis. Det vurderes, at der på insti- tuionen ikke er en klar ansvarsfordeling i forhold de enkelte uddannelser, og at studieordningerne for de enkelte uddannelser ikke monitoreres. Det vurderes endvidere, at ledelsen kun i nogen grad følger op på identificerede problemer.
Resumé af kriterievurderingerne
Gælder bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk, i engelsk og kommunikation, i spansk og kommunikation, i engelsk og europæiske studier og i spansk og europæiske studier
1 2 3 4 5
Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende
Indstilling
ACE Denmark indstiller
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og fransk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier
til
Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering
Begrundelse
Følgende uddannelser på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering: Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og fransk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier
Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegø- relser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og rele- vans og derved opnå en positiv akkreditering.
Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studeren- de, at uddannelsen fortsætter i perioden.
Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om
- Behov for uddannelsen (kriterium 1)
- Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3)
- Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4)
Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om
Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes, at uddannelserne ikke indgår i institutionens kvalitetsikringssystem på tilfredsstillende vis. Det vurderes, at der på uddan- nelserne ikke er en klar ansvarsfordeling i forhold de enkelte uddannelser, og at studieordningerne for de enkelte uddannelser ikke monitoreres. Det vurderes endvidere, at ledelsen kun i nogen grad følger op på identificerede problemer.
Uddannelserne vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi
o en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
o der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannel- sens fagelementer for uddannelsernes franskdel og tyskdel
o at tilrettelæggerne på uddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og eu- ropæiske studier ikke er aktive forskere
o at tilrettelæggerne på de øvrige uddannelser i kombination med tysk kun delvist er aktive forskere
o at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt til forskere på uddannelserne i kombina- tion med kommunikation
Resumé af kriterievurderingerne
Gælder bacheloruddannelserne i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk, tysk og fransk, tysk og spansk, fransk og spansk, fransk og kommunikation, tysk og europæiske studier samt fransk og europæiske studier
1 2 3 4 5
Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende
Indstilling
ACE Denmark indstiller
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation
til
Positiv akkreditering Betinget positiv akkreditering Afslag på akkreditering
Begrundelse
Følgende uddannelser på Aarhus Universitet indstilles til betinget positiv akkreditering: Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation
Det vurderes, at det inden for en periode på 2 år er muligt for universitetet at iværksætte tiltag, som kan rette op på problemerne, samt at dokumentere dette i form af nye handlingsplaner, strategier, supplerende redegø- relser el. lign., sådan at uddannelsen ved periodens ophør vil kunne opfylde kriterierne for kvalitet og rele- vans og derved opnå en positiv akkreditering.
Det vurderes videre, at uddannelsen har en så tilstrækkelig kvalitet, at det er forsvarligt over for de studeren- de, at uddannelsen fortsætter i perioden.
Uddannelserne vurderes på tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Xxxxx for uddannelsen (kriterium 1)
Uddannelsens faglige profil og mål for læringsudbytte (kriterium 3) Uddannelserne vurderes på delvist tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om
Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse (kriterium 4), da frafaldet på uddannelserne er mere end 33
% højere end gennemsnittet for hovedområdet på landsplan. Det vurderes endvidere, at der ikke er lavet analyser af årsagerne til frafald.
Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen (kriterium 5), da det vurderes, at uddannelserne ikke indgår i institutionens kvalitetsikringssystem på tilfredsstillende vis. Det vurderes, at der på uddan- nelserne ikke er en klar ansvarsfordeling i forhold de enkelte uddannelser, og at studieordningerne for de enkelte uddannelser ikke monitoreres. Det vurderes endvidere, at ledelsen kun i nogen grad følger op på identificerede problemer.
Uddannelserne vurderes på ikke tilfredsstillende vis at opfylde kriterierne om Forskningsbaseret uddannelse (kriterium 2), fordi
o en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
o der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannel- sernes fagelementer for franskdelen og tyskdelen
o at tilrettelæggerne på uddannelserne i kombination med tysk kun delvist er aktive forskere
o at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt til forskere på uddannelserne i kombina- tion med kommunikation
Resumé af kriterievurderingerne
Gælder bacheloruddannelserne i engelsk og tysk samt i tysk og kommunikation
1 2 3 4 5
Tilfredsstillende Delvist tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende
Juridiske opmærksomhedspunkter
De korrekte danske og engelske titler skal fremgå af studieordningerne.
Grundoplysninger
Udbudssted Århus
Sprog gælder kombinationer med engelsk og europæiske studier Uddannelsen på dansk og med væsentlige elementer på engelsk
Sprog gælder kombinationer med fransk
Uddannelsen på dansk og med væsentlige elementer på fransk
Sprog gælder kombinationer med tysk
Uddannelsen på dansk og med væsentlige elementer på tysk
Sprog gælder kombinationer med spansk
Uddannelsen på dansk og med væsentlige elementer på spansk
Hovedområde Humaniora
Bacheloruddannelsens grundoplysninger pr. 1/10 i de seneste tre år
(Dokumentationsrapporten, side 86)
Uddannelsens kompetenceprofil
OVERORDNEDE KOMPETENCER FOR ALLE UDDANNELSER
Uddannelsen skal sætte de studerende i stand til at
identificere, formulere og analysere fagrelevante problemstillinger forholde sig reflekterende og analyserende til faglige problemstillinger
indsamle relevant information og sætte sig ind i en omfattende faglig litteratur til belysning af en pro- blemstilling samt forholde sig til, skabe sig overblik over, analysere og strukturere de fundne data arbejde teoribaseret, metodisk og systematisk med faglige problemstillinger samt opbygge en logisk og sammenhængende argumentation og formidle de valgte løsninger og resultater
anvende relevante informations-, kommunikations- og sprogteknologiske værktøjer arbejde selvstændigt og kunne indgå i samarbejde med andre.
SPECIFIKKE KOMPETENCER FOR TO SPROG
Uddannelsen skal endvidere sætte de studerende i stand til inden for rammerne af private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner
selvstændigt at varetage sproglige kommunikationsopgaver på fremmedsprogene og på dansk
at fungere som sprogkonsulenter i forbindelse med løsning af fremmedsproglige kommunikative op- gaver
at løse informationssøgningsopgaver, specielt med inddragelse af fremmedsprogede kilder at fungere som formidlere mellem den danske og de fremmedsproglige kulturer
samt generelt
at anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for sprog og international erhvervskommunikation.
SPECIFIKKE KOMPETENCER FOR ET SPROG OG EUROPÆISKE STUDIER
Uddannelsen skal endvidere sætte de studerende i stand til inden for rammerne af private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner
selvstændigt at varetage sproglige kommunikationsopgaver på fremmedsproget og på dansk
at fungere som sprogkonsulenter i forbindelse med løsning af kommunikative opgaver på fremmed- sproget
at løse informationssøgningsopgaver, specielt med inddragelse af kilder på fremmedsproget
at foretage en omverdensanalyse og rådgive vedr. styrker og problemer, der opstår på baggrund af den europæiske mangfoldighed
at bidrage til vellykket kommunikation og effektivt samarbejde på tværs af kulturgrænser, herunder især at fungere som formidlere mellem den danske og de fremmedsprogede kulturer
at rådgive vedr. reguleringstiltag fra EU-systemet samt generelt
at anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studi- er inden for sprog og international erhvervskommunikation.
SPECIFIKKE KOMPETENCER FOR KOMMUNIKATION
Uddannelsen skal endvidere sætte de studerende i stand til inden for rammerne af private og offentlige virksomheder, organisationer og institutioner
selvstændigt at varetage fremmedsproglige kommunikationsopgaver
at fungere som sprogkonsulenter i forbindelse med løsning af fremmedsproglige kommunikative op- gaver
at løse informationssøgningsopgaver, specielt med inddragelse af fremmedsprogede kilder at fungere som formidlere mellem den danske og de fremmedsproglige kulturer
at løse opgaver inden for personlig, intern og ekstern kommunikation på dansk
at arbejde med kommunikationsplanlægning under hensyntagen til modtager, kontekst, valg af medie og budskabsform
at arbejde med produktion, analyse og reception af verbale og visuelle tekster
at analysere og inddrage samspillet mellem kommunikation, den organisatoriske kontekst og den samfundsmæssige og kulturelle kontekst under løsningen af kommunikationsopgaver
samt generelt
at anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studi- er inden for sprog og international erhvervskommunikation
For at opfylde disse formål skal de studerende i løbet af uddannelsen tilegne sig:
hvad angår ENGELSK
(a) viden om
det engelske sprogs strukturer og funktioner
engelsksprogede teksters og diskursers strukturer og funktioner
kulturteori og kulturel praksis af relevans for hensigtsmæssig engelsksproget kommunikation sociale, politiske og kulturelle forhold i flere engelsksprogede lande
erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske forhold i et eller flere engelsksprogede land
(b) færdigheder i at
forstå talt og skrevet engelsk
udtrykke sig både mundtligt og skriftligt korrekt og hensigtsmæssigt på engelsk analysere og beskrive sproglige fænomener i engelsk
løse mundtlige og skriftlige engelsksprogede kommunikationsopgaver af forskellig art under hensyn- tagen til relevante parametre
foretage kvalitetssikring af virksomheders, organisationers og institutioners engelsksprogede kom- munikation
- hvad angår FRANSK
(a) viden om
sprogets struktur og funktion teksters struktur og funktion
sociale, politiske og kulturelle forhold i Frankrig erhvervsmæssige og samfundsøkonomiske forhold i Frankrig
(b) færdigheder i at
forstå talt og skrevet fransk
udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på fransk inden for erhvervsrelaterede genrer
løse mundtlige og skriftlige kommunikationsopgaver på fransk under hensyntagen til situation og målgruppe
foretage kvalitetssikring af virksomheders fransksprogede kommunikation
- hvad angår SPANSK
(a) viden om
sprogets struktur og funktion teksters struktur og funktion
sociale, politiske, samfundsøkonomiske og kulturelle forhold i Spanien og i Latinamerika funktioner i spanske erhvervsvirksomheder
erhvervsøkonomiske og erhvervsretlige forhold i Spanien og evt. også i andre spansktalende lande
(b) færdigheder i at
forstå talt og skrevet spansk
udtrykke sig mundtligt og skriftligt på spansk og dansk med hovedvægt på erhvervsrelateret kom- munikation
foretage de sproglige valg, der gør, at kommunikationen fungerer i den konkrete kontekst
udføre forskellige former for fremmedsproglige tekstbearbejdningsopgaver, herunder sprogrevision og resumering af spanske tekster
- hvad angår TYSK
(a) viden om
sprogets struktur og funktion teksters struktur og funktion
sociale, politiske og kulturelle forhold specielt i Tyskland, men også i Østrig og Schweiz kommunikative funktioner i tyske erhvervsvirksomheder
erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og erhvervsretlige forhold i Tyskland
(b) færdigheder i at
forstå talt og skrevet tysk
udtrykke sig både mundtligt og skriftligt på tysk
tilpasse mundtlige og skriftlige tekster til bestemte situationer og målgrupper
løse mundtlige og skriftlige tysksprogede kommunikationsopgaver af forskellig art, f.eks. oversæt- telse fra dansk til tysk og fra tysk til dansk og resumering af tyske tekster
foretage kvalitetssikring af virksomheders, organisationers og institutioners tysksprogede kommuni- kation f.eks. i form af sproglig revision af tyske tekster
hvad angår EUROPÆISKE STUDIER
(a) viden om
europæiske landes samfundsmæssige, politiske og kulturelle forhold EU-systemets interne forhold og globale betydning
forskellige kulturanalysemodeller og om, hvordan kulturelt betingede værdier afspejles i samfundet og i virksomheder
global marketingtilgang og global marketing for især europæiske virksomheder og deres markeder i og uden for Europa
forhandlingsstrategier og -stile
(b) færdigheder i at
analysere politiske og kulturelle forhold i Europa med henblik på at kunne vurdere konsekvenser for virksomheder, organisationer og institutioner
planlægge og implementere afgrænsede forskningsprojekter under inddragelse af videnskabsteoreti- ske overvejelser
anvende kvalitative metoder
vurdere risici, der udgår fra myndighedernes reguleringstiltag for virksomheder
hvad angår KOMMUNIKATION
(a) viden om
produktion, analyse og reception af verbale/visuelle tekster personlig kommunikation
intern kommunikation ekstern kommunikation kommunikationsplanlægning medieteori
adfærd i organisationer teori om samfund og kultur
(b) færdigheder i at
løse interne og eksterne kommunikationsopgaver i tale og skrift på dansk analysere tekster og billeder
analysere interne og eksterne kommunikative problemstillinger og behov planlægge interne og eksterne kommunikative opgaver fra koncept til udførelse
producere de tekster på dansk, som løsningen af de nævnte kommunikationsopgaver omfatter analysere receptionen af disse tekster
beherske principperne for personlig kommunikation på dansk
beherske relevante dele af de programmer og teknikker, som anvendes inden for grafisk produktion
- hvad angår FÆLLESFAGENE Fællespropædeutikum
(a) viden om
teorier om sprog og kommunikation teorier om kultur og samfund
(b) færdigheder i at
anvende ovennævnte teorier i forbindelse med behandling af specifikke problemstillinger udfærdige rapporter med iagttagelse af de akademiske normer herfor
udvælge og anvende egnede studieteknikker
Samfundsøkonomi
(a) viden om
hvordan markeder fungerer
hvordan mikroøkonomiske og makroøkonomiske forhold påvirker virksomhederne
(b) færdigheder i at
analysere konkrete og teoretiske sammenhænge mellem samfundsøkonomiske variable udarbejde skriftlige rapporter herom
Videnskabsteori
(a) viden om
forskellige aktuelle videnskabsteoretiske positioner samt grundlæggende videnskabsteoretiske be- greber og teorier med særlig relevans for sprog og erhvervskommunikation
kritisk tænkning: argumentationsanalyse og diskussion videnskabelig og valid argumentation
(b) færdigheder i at
identificere og anvende videnskabsteorier og valid argumentationsteknik inden for sprog og er- hvervskommunikation
producere og formidle relevant videnskabelig viden
Adfærd i organisationer
(a) viden om bl.a.
organisationsteori organisationsformer organisationskultur
(b) færdigheder i at
forstå og vurdere relevansen af givne teorier/modeller i forhold til en konkret problemstilling. (Studieordningerne)
Uddannelsens struktur
(Dokumentationsrapporten, side 41ff)
Kriteriesøjle I: Behov for uddannelsen på arbejdsmarkedet Kriterium 1: Behov for uddannelsen
Kriterium 1 vurderes at være opfyldt gælder alle uddannelserne tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Dialog med aftagerpanel og aftagere
Gælder for alle bacheloruddannelserne
Handelshøjskolen, Aarhus Universitetet (ASB) har dels et overordnet aftagerråd for hele ASB, dels har Insti- tut for Sprog og Erhvervskommunikation (ISEK) to uddannelsesspecifikke aftagerpaneler. Af høringssvaret fremgår det, at Dialogen mellem aftagerrådet og aftagerpanelerne koordineres i kraft af personsammen- fald, idet prodekanen for uddannelse altid deltager i begge organers møder. (Høringssvar side 3)
Det overordnede aftagerråd fungerede som bestyrelse for ASB inden fusioneringen med Aarhus Universitet i 2007, hvilket afspejler sig i aftagerrådets kommissorium. Heraf fremgår det, at aftagerrådet skal rådgive de- kan og bestyrelse om en række uddannelsesforhold, men også om intern fordeling af bevilling, strategier og handlingsplaner for forskning og vidensudveksling samt organisation og strategisk samarbejde. Aftagerrådet mødes ca. 5 gange årligt og afholder derudover et årligt møde, hvor temaet er vurdering og evaluering af ASB s uddannelsesportefølje. Aftagerrådet har 7 medlemmer, hvor særligt departementchef Preben Saugtrup fra Generaldirektoratet for Tolkning, Eropakommissionen er relevant for bacheloruddannelserne i internatio- nal virksomhedskommunikation.
Udover aftagerrådet har studienævnene inden for sprog og erhvervskommunikation i samarbejde med Institut for Sprog og International Kommunikation (ISEK) nedsat to aftagerpaneler i 2010, et for erhvervssprog og international erhvervskommunikation og et for virksomhedskommunikation. Der har været afholdt ét møde i hvert aftagerpanel, og fremover skal de mødes minimum en gang årligt. Aftagerpanelerne har følgende med- lemmer:
Aftagerpanelet for Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation: Statsautoriseret tolk og translatør, Xxxxxx X. Xxxxxxxx, partner, Oversætterhuset Partner Xxxxxxxxx Xxxxxxxx, Støvring & Woodward Kommunikation
P&C Manager Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Vestas Technology R&D, Vestas Wind Systems A/S
I høringssvaret uddyber universitet, at Aftagerpanelet for fremmedsprogene og europæiske studier har haft et medlem (P&C Manager Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxxx, Vestas), som er udpeget med særligt fokus på Eu- ropæiske studier (idet han repræsenterer ledelsen i en virksomhed med omfattende international, herunder europæisk, aktivitet). Den pågældende har af arbejdsmæssige årsager måttet frasige sig arbejdet i panelet. Det er efterfølgende besluttet at udvide antallet af medlemmer i panelet for at gøre det mindre afhængigt af enkelte medlemmer. Det er således hensigten bl.a. at udpege 2 nye medlemmer med fokus på Europæiske studier i løbet af foråret 2011. (Høringssvar side 3)
Aftagerpanelet for Virksomhedskommunikation: Administrerende direktør Xxxx Xxxx, Envision A/S
Vice President Xxxxxxx Xxxxxxx, Global TBL Management, Global Stakeholder Engagement, Novo Nordisk A/S
Kommunikationsdirektør Xxxx Xxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Xxxxxxxxx.xx.
(Dokumentationsrapporten, side 7)
På mødet med ledelsen redegjorde de for, at de i forbindelse med oprettelse af aftagerpanelerne bad alle an- satte på instituttet om at komme med forslag til relevante medlemmer. Ledelsen nedsatte derefter de to afta- gerpaneler på baggrund af forslagene og med hensyntagen til, at medlemmerne skulle kunne dække dimit- tendernes arbejdsmarked bredt. Xxxxxxxx valgte desuden at nedsætte to små aftagerpaneler frem for et større for at sikre bedre fleksibilitet i forhold til at mødes. Derudover er der en aftale med aftagerpanelerne om, at ledelsen kan kontakte dem enkeltvis for at få input i forbindelse med mere specifikke spørgsmål om uddan- nelserne. Det fremgik dog ikke af mødet, hvilke erfaringer ledelsen har med at anvende aftagerpanelet på denne måde. I høringssvaret skriver universitetet blandt andet, at Uddannelser under samme studieordning har en lang række fællestræk for så vidt angår kompetencemål, struktur, indhold mv., hvilket gør det natur- ligt at drøfte uddannelserne i blokke i aftagerpanelerne. (Høringssvar side 3) Akkrediteringspanelet fin- der på trods af dette anledning til at bemærke, at aftagerpanelet skal forholde sig til en stor portefølje af ud- dannelser.
Aftagerpanelet for Erhvervssprog og International Erhvervskommunikation drøftede på sit første møde blandt andet erhvervslivets behov for erhvervssproglige specialister, herunder bevidstheden om de for- skellige sprogniveauer (fra arbejdssprog til slutbrugerniveau svarende til modersmålskompetence), samt hvilke fagligheder der kan være gode at kombinere med den fremmedsproglige kompetence. Aftagerpanelet for Virksomhedskommunikation har ( ) bl.a. drøftet erhvervslivets behov for specialister i Corporate Communication, den internationale dimension i uddannelserne og uddannelsernes profiler/specialiseringer. (Dokumentationsrapporten, side 7f) Af mødet med ledelsen fremgik det, at aftagerpanelerne har haft fokus på kandidatuddannelserne og først senere vil fokusere mere på bacheloruddannelserne. Universitetet skriver endvidere i høringssvaret: Det er korrekt, at man i første omgang har valgt at sætte mest fokus på kandidat- studierne, hvilket skyldes, at de fleste bachelorer fortsætter på en kandidatuddannelse. Desuden mener ASB, at kvalifikationer og læringsmål på bachelorniveauet også skal betragtes som en integreret del for at nå målene på kandidatniveau. Aftagerpanelerne er af ny dato (etableret i 2010), hvorfor der endnu ikke kan dokumenteres konkrete ændringer af uddannelserne med udgangspunkt i dialogen med panelerne. Det må imidlertid understreges, at denne første dialog med panelerne ikke har givet anledning til at sætte spørgs- målstegn ved de nuværende uddannelsers kvalitet og relevans. Endvidere kan det fremhæves, som det doku- menteres via notatet fra det første møde i panelet for virksomhedskommunikation (se dokumentationsrappor- tens bilag 6.2), at panelet bakker op om tiltag, som ASB allerede har iværksat (fx adgangsbegrænsning, pæ- dagogisk udvikling, styrkelse af de studerendes metodiske færdigheder). (Høringssvar side 3)
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er en løbende dialog med aftagerpanelerne, men at dialogen ikke anvendes i forhold til bacheloruddannelserne, da aftagerpanelet hverken har drøftet bachelor- uddannelserne overordnet eller enkeltvis.
På uddannelserne benyttes aftagere i høj grad som censorer og eksterne undervisere. På besøget på universi- tetet blev det uddybet, at ca. 50 % af censorerne er aftagere. Universitetet giver i dokumentationsrapporten eksempler på, hvordan censorindberetninger har ført til ændring af beskrivelsen af den mundtlige eksamen i forbindelse med bachelorprojektet og et øget fokus på introduktion af udenlandske studerende til de danske studietraditioner i forbindelse med skriftligt arbejde. I høringssvaret beskriver universitetet studienævnets procedurerne for anvendelse af tilbagemeldinger fra censorer, og at prodekanen for uddannelsen desuden har et årligt møde med censorerne (Høringssvar side 4-5). På møderne med underviserne fremgik det, at den formelle, systematiske kontakt med censorerne suppleres med, at den enkelte underviser også anvender til- bagemeldinger fra censorer, omend mere uformelt og usystematiskt.
Endeligt redegør universitetet i dokumentationsrapporten for, at ASB Karrierecenter har været medvirkende til at styrke kontakten mellem aftagere og de studerende, blandt andet ved bidrag fra aftagere med oplæg og kurser, deltagelse i casestudier, forelæsninger og forskningsprojekter samt samarbejde om bachelorprojekter. Ledelsen og underviserne får også information om arbejdsmarkedet og dimittenderne gennem Karriere- centrets aktiviteter. Af høringssvaret fremgår det: Blandt andet gennem disse tilbagevendende arrangemen-
ter opsamler XXX Karrierecenter løbende og systematisk information om arbejdsmarkedet, dimittender og aftagere. Hvad angår tilbagemelding og opfølgning til ledelsen, studieleder, studienævn og VIP-miljø, så deltager leder af ASB Karrierecenter Xxxxx Xxxxxx på de månedlige studieledermøder og har hermed dia- log med studielederne både på bachelor- og kandidatniveau samt med prodekanen for uddannel-
se. Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en systematisk opfølgning og tilbagemelding, men at det er uklart, hvordan kontakten bruges i forhold til de enkelte uddannelser.
På mødet med ledelsen fremgik det, at der er et tæt samarbejde mellem ledelsen for bacheloruddannelserne og for kandidatuddannelserne i erhvervssprog (cand.ling.merc.), der aftager langt de fleste bachelorer. Ak- krediteringspanelet bemærker dog kritisk, at der ikke er kontakt med studieledere for andre kandidatuddan- nelser, bachelorerne fortsætter på. Dette er særligt relevant for de studerende, der bliver bachelor med et sprog og europæiske studier eller et sprog og kommunikation. Særligt for europæiske studier fremgik det på mødet med de studerende, at der er en interesse for at fortsætte på andre kandidatuddannelser, da en del af de studerende ønsker en tydeligere samfundsfaglig toning i deres uddannelse.
Akkrediteringspanelet vurderer, at medlemmerne af aftagerpanelerne er relevante for uddannelserne. Akkre- diteringspanelet vurderer endvidere, at institutionen er i løbende dialog med både aftagerpaneler og aftagere, men at dialogen ikke anvendes til sikring af kvalitet og relevans af bacheloruddannelserne. Akkrediterings- panelet anerkender tankerne bag de to aftagerpaneler og planer for det videre arbejde, men vurderer, at dia- logen med aftagerpanelerne endnu ikke anvendes til sikring af kvalitet og relevans af de enkelte bachelorud- dannelser. Dialogen med aftagerne er ikke systematisk og omfatter ikke de samlede uddannelsesforløb. Ak- krediteringspanelet vurderer endvidere, at det er uklart, hvordan dialogen mellem aftagerråd og aftagerpane- ler koordineres.
Dialog med dimittender
Gælder for alle bacheloruddannelserne
Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en løbende dialog med dimittender, men at den ikke er systematisk. Panelet vurderer desuden, at dialogen ikke anvendes til at sikre kvalitet og relevans af de enkel- te bacheloruddannelser.
ASB gennemfører hvert år en beskæftigelsesundersøgelse. Der har været en meget lille svarprocent for ba- chelorer, hvorfor det ikke fremgår af dokumentationsrapporten og bilagene, hvilke resultater der har været for bacheloruddannelserne, eller hvordan resultaterne anvendes. Da langt de fleste bachelorer fortsætter på en kandidatuddannelse på ASB, er der dog en naturlig kontakt med dem. ASB har derudover en alumneforening med det formål at styrke kontakten mellem alumnerne og ASB. Universitetet fremhæver, at ASB Alumni er blevet en vigtig del i dialogen med erhvervsliv og det øvrige samfund og i udviklingen af ASB s aktiviteter. (Dokumentationsrapporten side 9). På mødet med underviserne på kommunikation fremgik det, at samarbej- det med alumneforeningen blandt andet er med til at skabe praktikpladser. Det er dog uklart, hvordan dialo- gen med alumnerne konkret finder sted udover gennem informationsmøder for studerende, eller hvordan den anvendes til sikring og udvikling af uddannelsernes relevans og kvalitet.
Beskæftigelse
Det fremgår af dokumentationsrapporten, at for bachelorer i international virksomhedskommunikation er over 90 % fortsat i videreuddannelse, beskæftigelse eller ophold i udlandet i perioden 2005 2007. I samme periode har ledigheden været 0 %. Det fremgår desuden, at andelen af bachelorer, der opnår beskæftigelse, er væsentlig lavere end for hovedområdet på landsplan.
(Dokumentationsrapporten side 10)
(Dokumentationsrapporten side 11)
Størstedelen af bachelorerne fortsætter på en kandidatuddannelse, men af de bachelorer, der finder beskæfti- gelse efter endt uddannelse, er det hovedsageligt inden for marketing, salg og kommunikation. Universitetets beskæftigelsesundersøgelse har en forholdsvis lille svarprocent blandt bachelorerne (32 ud af 115 mulige, hvilket svarer til 28 %), og det er ikke muligt at adskille de 14 forskellige bacheloruddannelser. Akkredite- ringspanelet vurderer dog på det foreliggende materiale, at bachelorerne opnår relevant beskæftigelse efter endt uddannelse. Dertil kommer, at beskæftigelsesundersøgelsen viser, at kandidaterne i høj grad opnår rele- vant beskæftigelse (Bilag 12: Resultater af kandidatundersøgelse 2009 CLM).
Samlet vurdering af kriteriet - gælder for alle bacheloruddannelserne Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 1 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 1 på baggrund af universitetets høringssvar er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende.
Dokumentation Ansøgning, s. 7-13
Bilag 5: ASB s aftagerråd
Bilag 6.1.: Retningslinjer for Aftagerpaneler for Uddannelserne under Bachelor- og Kandidatstudienævnene i Sprog og Erhvervskommunikation
Bilag 6.2.: Bilag 8 ASB Karrierecenter og partnerskaber Bilag 9: ASB Alumni
Bilag 12: Resultater af kandidatundersøgelse 2009 CLM Høringssvar
Kriteriesøjle II: Forskningsbaseret uddannelse
Kriterium 2: Uddannelsen er baseret på forskning og er knyttet til et aktivt forsk- ningsmiljø af høj kvalitet
Engelsk og spansk, engelsk og europæiske studier, spansk og europæiske studier, engelsk og kommuni- kation samt spansk og kommunikation
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende
Tysk og europæiske studier, tysk og fransk, fransk og kommunikation, tysk og kommunikation, engelsk og fransk, engelsk og tysk, tysk og spansk, fransk og spansk samt fransk og europæiske studier
Kriterium 2 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Sammenhæng mellem forskningsområder og uddannelsens fagelementer
Forskningen bag uddannelserne er primært knyttet til ISEK. Enkelte fag dækkes af andre institutter; Institut for Marketing og Statistik, Nationaløkonomisk Institut og Institut for Ledelse. På ISEK leveres forskningen bag uddannelserne af følgende centre og forskergrupper:
Center for Leksikografi med fokus på fremtidens leksikografi som eksponent for behovstilpasset infor- mations og datatilgang.
Center for Virksomhedskommunikation med fokus på alle former for kommunikation, hvor danske eller udenlandske virksomheder optræder som enten afsender, modtager eller omtalt .
Forskergruppen for Videnskommunikation med fokus på specialiseret viden som begreb samt formid- ling af specialiseret viden.
Knowledge Communication Lab (KCL) er tilknyttet forskergruppen for Videnskommunikation. KCL har fokus på udvikling af dynamiske it-redskaber med udgangspunkt i den nyeste forskning i videndeling, sprog og erhvervskommunikation.
Forskergruppen for Oversættelse og Tolkning med fokus på erhvervsrettet oversættelses- og tolkeforsk- ning herunder udforskning af såvel processer som produkter i forbindelse med oversættelse og tolkning.
Forskergruppen for Sprogsystem og Sprogbrug med fokus på at beskrive og forklare den specifikt menneskelige evne til at tilegne sig og bruge sprog med det mål at redegøre for, hvad det indebærer at pro- ducere og forstå sproglige udtryk.
Kulturforskningsgruppen med fokus på en emergent, dynamisk og procesorienteret forståelse af kultur, der skabes i de sproglige og sociale interaktioner mellem individer og i relation til organisationer og sam- fund.
Instituttets forskningsmiljø, som ledes af en institutleder, består af 7 professorer, 36 lektorer, 12 adjunkter/
postdoc er, 3 videnskabelige assistenter/sprogassistenter og endelig 16 ph.d.-studerende. (Dokumentations- rapporten side 14) ISEK har en forholdsvis stor gruppe af fastansatte VIP uden forskningsforpligtigelse, som på særligt fransk og tysk i høj grad varetager både undervisning og opgaven som fagansvarlig. Disse VIP indgår i VIP-kategorien, selvom de ikke har forskningsforpligtigelse.
Universitetet har i dokumentationsrapporten redegjort for, hvilke undervisere, fagansvarlige og forsknings- områder der er knyttet til de enkelte fagelementer.
Gælder kun for fællesfag, engelsk, spansk og kommunikation
Af skemaet fremgår det, at underviserne og de fagansvarlige for engelsk, spansk, kommunikation og fælles- fagene i høj grad er tilknyttet relevante forskningsområder.
Akkrediteringspanelet bemærker desuden kritisk, at for en del af de valgfri fagelementer inden for spansk varetages både undervisningen og funktionen som fagansvarlig af en DVIP og/eller en VIP uden forsknings- forpligtigelse. Der er i perioden udbudt 8 valgfag. Kun på 2 af disse har en DVIP både fagansvar og under- visning. (Høringssvar side 8)
Gælder kun for tysk
Det obligatoriske fag Wissenschaftsrhetorik og valgfagene International markedskommunikation for sprog- studerende, International Markedskommunikation for kommunikationsstuderende og Textlinguistik und Tex- tproduktion har aktive forskere som fagansvarlige, men kun Wissenschaftsrhetorik undervises af forskere.
De øvrige kurser på tyskdelen af uddannelserne har DVIP og/eller VIP uden forskningsforpligtigelse som undervisere og fagansvarlige.
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at for uddannelserne med tysk, er der ikke sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer forstået på den måde, at der ikke er tilstrækkelig forskningsdækning bag uddannelsen.
Gælder kun for fransk
Hvad angår fransk, er underviserne og de fagansvarlige kun i meget lille grad aktive forskere. Det obligatori- ske fag Forhandlingsteknik har en VIP som fagansvarlig. For kurset Det franske Forbrugermarked varetages undervisning og fagansvar af en forsker, dog med forskningsområde inden for oversættelse og tolkning. Fag- ansvaret for to ud af fire af valgfagene i fransk varetages af en VIP, og det ene undervises også af en VIP. For de øvrige obligatoriske og valgfri kurser varetages fagansvar og undervisning af DVIP og/eller VIP uden forskningsforpligtigelse.
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at for uddannelserne med fransk er der ikke sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagelementer forstået på den måde, at forskningen kun dækker en mindre del af franskdelens indhold og desuden kun har relaterede forskningsom- råderne til fagelementerne i meget få tilfælde.
Gælder kun for europæiske studier
Forskningsområdet bag europæiske studier er i høj grad Kulturforskningsgruppen. Derudover trækker insti- tuttet på en adjunkt fra Afdeling for Europastudier ved Aarhus Universitetet. På mødet med ledelsen for eu- ropæiske studier fremgik det desuden, at der er blevet ansat en adjunkt med forskning inden for WTO law, EU external trade, Legal regimes og Legalization of international relations (Supplerende oplysninger 15. oktober 2010). Nedenfor fremgår forskningsdækningen af de obligatoriske fagelementer inden for europæi- ske studier:
(Dokumentationsrapporten, side 16)
Europæiske studier indholder en politik/politikvidenskab-søjle, der blandt andet indeholder fag, der retter sig mod EU-systemet, og som blandt andet skal medvirke til at sikre, at de studerende når kompetenceprofilens mål om, at de skal kunne rådgive vedr. reguleringstiltag fra EU-systemet (Studieordning for Bachelor ud- dannelsen i international virksomhedskommunikation i et fremmedsprog og Europæiske studier). Universite- tet uddyber høringssvaret, hvordan forskningsbaseringen af denne søjle sikres: Mht. forskningsmiljøets bredde kan oplyses, at i og med ansættelse af lektor fra Juridisk Institut pr. 1/10 2010 har Europæiske studi- er tilknyttet forskere fra fire forskellige institutter. Det er ASB s vurdering, at forskningsmiljøet bag uddan- nelsen har en tilstrækkelig bredde. (Høringssvar side 8) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten og høringssvaret, at der i tilstrækkelig grad er sammenhæng mellem forskningsom- råderne tilknyttet uddannelsen og fagelementerne.
Forskningens samvirke med praksis
Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningen bag uddannelserne samvirker med praksis. Universitetet giver en række eksempler på samvirke med praksis: Forskningen er i høj grad fokuseret på aktuelle problemstil- linger i dansk og internationalt erhvervsliv, og instituttet arbejder løbende på at etablere og bevare tætte rela- tioner med virksomheder og organisationer. Af samarbejdsinitiativer kan fremhæves erhvervs-ph.d.- studerende tilknyttet instituttet, formidlingstidsskriftet Language at Work bridging theory and practice (med bidrag fra både praktikere og forskere inden for sprog og kommunikation), erhvervsseminarer og gå- hjem-møder for erhvervslivet, virksomhedskonferencer, samt at flere af instituttets tolkeforskere selv er praktiserende tolke. (Dokumentationsrapporten side 20) Universitetet giver derudover som eksempel forsk- ningsprojekter, der tager udgangspunkt i data indhentet i samarbejde med virksomheder.
Uddannelsens tilrettelæggere
Gælder alle uddannelserne
Tilrettelæggerne af uddannelserne er Bachelorstudienævnet for Sprog og Erhvervskommunikation, undervis- ningskoordinatorer og fagansvarlige. Universitetet har vedlagt CV er for studienævnsmedlemmerne og un- dervisningskoordinatorerne, der uddyber de enkeltes forskningsaktiviteter. I høringssvaret uddybet universi- tetet ansvaret for tilrettelæggelse af uddannelserne: Studienævnet har ansvaret for tilrettelæggelsen af ud- dannelserne, herunder fagudbuddet og fagenes faglige indhold, samt for udviklingen af uddannelserne. Stu- dienævnet består på VIP-siden af 6 personer, 5 forskere og 1 ikke-forsker. De fagansvarlige udarbejder fag- og prøvebeskrivelser, der skal godkendes af studienævnet. Undervisningskoordinatorerne (ved delegation fra institutlederen) og studielederen varetager udelukkende administrative opgaver vedr. uddannelserne. (Hø- ringssvar side 8). Akkrediteringspanelet vurderer dog på baggrund af dokumentationen, at særligt undervis- ningskoordinatorerne varetager en betydende rolle i forhold til tilrettelæggelsen af uddannelserne, idet de i samarbejde med studienævnet blandt andet skal sikre koordination af uddannelsens fagudbud, således at der til enhver tid er sammenhæng, progression og relevans i det samlede udbud af fag og løbende revurdering af uddannelsens faglige indhold ud fra den nyeste forskning, samfundets og erhvervslivets behov (Bilag 14 Funktionsbeskrivelse for undervisningskoordinatorer).
Studienævnet
Studienævnet varetager den overordnede planlægning af uddannelserne og følger blandt andet op på under- visningsevalueringer. Medlemmerne af studienævnet er alle aktive forskere undtagen formanden, der også fungerer som studieleder.
(Dokumentationsrapporten side 21)
Undervisningskoordinatorer
Der er undervisningskoordinatorer for henholdsvis hvert af de fire sprog, europæiske studier og kommunika- tion.
En undervisningskoordinator har kompetencer/beføjelser til og ansvar for følgende:
i samarbejde med studienævnene at bidrage til at sikre kvaliteten af undervisningen på området gen- nem
o koordination af uddannelsens fagudbud, således at der til enhver tid er sammenhæng, pro- gression og relevans i det samlede udbud af fag
o løbende revurdering af uddannelsens faglige indhold ud fra den nyeste forskning, samfun- dets og erhvervslivets behov
o samt evalueringer af undervisningen, således at uddannelsen sikres en stærk og fremadrettet profil
på grundlag af ovenstående at foreslå ændringer til fagbeskrivelser og nye fag over for studienævne- ne
at udarbejde lærerdækningsplaner for uddannelsen ud fra studienævnenes timeudmeldinger at ansætte og varetage den løbende kontakt til eksterne undervisere
at sikre, at de eksterne underviseres faglige og undervisningsmæssige kompetencer svarer til deres undervisningsopgaver
at holde undervisningsgruppen orienteret samt sikre en løbende faglig debat i gruppen
at informere om uddannelsen, især på arrangementer for nuværende og potentielle studerende (fx Studiepraktik)
løbende at orientere institutlederen om planer, idéer og nye tiltag på området samt, efter anmodning fra institutlederen,
orientere om områdets behov for nye, faste undervisere
at deltage i instituttets strategiarbejde på undervisnings- og uddannelsesområdet (Bilag 14 Funktionsbeskrivelse for undervisningskoordinatorer)
Med undtagelse af undervisningskoordinatorerne for tysk og europæiske studier er alle aktive forskere. Ak- krediteringspanelet bemærker endvidere, at undervisningskoordinatoren for europæiske studier har haft forskningsområde inden for sprogudviklingen i Tyskland efter genforeningen og konstrativ sprogbeskrivelse (serbokroatisk/tysk).
(Dokumentationsrapporten side 22)
Fagansvarlige
Det fremgår af beskrivelsen af opgaven som fagansvarlig (bilag 16), at de fagansvarlige, der er fastansatte - herunder VIP uden forskningsforpligtigelse - skal medvirke til at sikre forskningsbaseringen og kvaliteten af undervisningen ved blandt andet at
- udarbejde fagbeskrivelser inkl. kompetencebeskrivelser
- udarbejde litteraturliste til faget
- bidrage til lærerdækning af faget: foreslå koordinatoren undervisere til faget, herunder bidrage til at finde nye eksterne undervisere og medvirke ved bedømmelsen af ansøgninger fra eksterne
- instruere eksterne og nye fastansatte undervisere i faget
Hvis en DVIP er fagansvarlig, varetages en del af ovenstående opgaver af en fastansat tovholder.
VIP uden forskningsforpligtigelse
Det fremgik af mødet med ledelsen, at der gøres meget for at inddrage VIP erne uden forskningsforpligtigel- se i forskningsmiljøerne, blandt andet har en lektor fra fransk haft forskningssabbat, hvor vedkommende har lavet et forskningslignende projekt. På tysk har flere været med til at skrive lærebøger. Akkrediteringspanelet bemærker positivt de mange tiltag, der er for at inddrage VIP er uden forskning i forskningsmiljøet. Univer- sitetet uddyber i høringssvaret, at Det skal bemærkes, at for VIP uden forskning er 24% af arbejdstiden afsat til faglig udvikling/forskning, ligesom de har adgang til forskningssabbat hvert 9. semester på lige fod med instituttets VIP med forskning. De har således en ganske anden faglig status end DVIP. (Høringssvar side 6) Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten, besøget og høringssvaret, at VIP uden forskningsforpligtigelse har en anden faglig status end DVIP, men vurderer samtidigt, at de ikke har den samme forskningsmæssige ballast som VIP med forskningsforpligtigelse.
Gælder kun for tysk og europæiske studier
Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne af uddannelserne ikke er aktive forskere, da studienævns- formanden/studielederen, undervisningskoordinatoren og en stor del af de fagansvarlige ikke er aktive for- skere. Akkrediteringspanelet er opmærksom på, at det fremgår af høringssvaret, at:
Vedr. Europæiske studier
Uddannelsen omfatter 7 obligatoriske fag. Alle disse fag har en VIP som fagansvarlig, nemlig 6 med forsk- ning og 1 uden forskning (men dog med forskningserfaring og tilknytning til en forskningsgruppe på ISEK). Der har været oprettet 4 valgfag i perioden, 2 af fagene med en forsker som fagansvarlig.
Vedr. Tysk
Fagansvaret varetages på alle fag af fastansatte VIP. Det er korrekt, at der i de fleste tilfælde er tale om VIP uden forskningsforpligtelse, men som det er beskrevet ovenfor, samarbejder disse VIP med aktive forskere i undervisningsgrupperne, hvor der arbejdes med kvalitetssikring og udvikling af uddannelsernes fagelemen- ter. Hertil kommer, som også nævnt ovenfor, at der for VIP uden forskning er afsat tid og mulighed for faglig udvikling/forskning. (Høringssvar side 8)
Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at høringssvaret ikke ændrer vurderingen, da det vurderes, at til- rettelæggerne af uddannelsen i tysk og europæiske studier samlet set ikke er aktive forskere i tilstrækkelig grad.
Gælder alle uddannelserne undtagen tysk og europæiske studier
Akkrediteringspanelet vurderer, at tilrettelæggerne af uddannelserne i tilstrækkelig grad er aktive forskere. Panelet bemærker dog kritisk, at for uddannelserne med kombination med europæiske studier, er tilrettelæg- gerne kun i nogen grad aktive forskere. Desuden bemærker panelet kritisk, at undervisningskoordinatoren på europæiske studier ikke er aktiv forsker, og at der er mange fagansvarlige på fransk, der ikke er aktive for- skere,.
VIP/DVIP-ratio
Akkrediteringspanelet vurderer, at en væsentlig andel af underviserne ikke er VIP er. Således er andelen af VIP er mere end 25 % lavere end på hovedområdet på landsplan.
Universitetet har opgjort VIP/DVIP-ratioen for fællesfagene og de enkelte fagområder.
Gennemsnittet for humaniora var i 2008 2,40, og af tabellen fremgår det, at undtagen for tysk er ratioen på mere end 25 % under gennemsnittet på landsplan. Akkrediteringspanelet bemærker, at tallene yderligere skal ses i lyset af, at VIP-kategorien indeholder VIP uden forskningsforpligtigelse.Universitetet anfører, at lands- gennemsnittet omfatter både bachelor- og kandidatuddannelser, hvorfor tallene ikke er direkte sammenligne- lige. Desuden minder det faglige miljø strukturelt mere om det samfundsvidenskabelige miljø, hvor fastlæ- rerdækningen er lavere. Gennemsnittet for det samfundvidenskabelige hovedområde på landsplan var i 2008 1,51, hvorfor ratioen for alle fagområderne undtagen tysk også her er mere end 25 % lavere. Forskellen er dog mindre end ved sammenligning med det humanistiske hovedområde.
Universitetet fremfører desuden, at der på uddannelserne er mange store forelæsninger, der dækkes af
VIP ere, og at der er valgt at bruge DVIP er frem for instruktorer. Brugte universitetet instruktorer frem for DVIP, ville de ikke tælle med i statistikken, og ratioen ville dermed være bedre.
Endeligt fremhæver universitetet, at undervisningskoordinatorerne har en tæt kontakt med DVIP erne, dog er to af undervisningskoordinatorerne ikke aktive forskere, jf. ovenfor.
Universitetet fremfører i dokumentationsrapporten, at instituttet har en strategi for at øge VIP-dækningen af: ( ) XXXX arbejder målrettet på at øge instituttets VIP-dækning ved ansættelse af nye forskningsmedarbej-
dere. Mere konkret har instituttet i løbet af de sidste par år fulgt en rekrutteringsstrategi og bemandingsplan, der målrettet går efter at rekruttere på de to undervisningsområder med lavest fastlærerdækning: Kommuni- kation og Engelsk. Desuden er der indført adgangsbegrænsning på netop Engelsk-Kommunikation for bache- loroptag 2010. (Dokumentationsrapporten side 24). Akkrediteringspanelet bemærker dog, at det endnu ikke er muligt at se en effekt af strategien på VIP-dækningen. Akkrediteringspanelet bemærker desuden, at strate- gien ikke omfatter fagområder med lav VIP-dækning eller en strategi for at øge forskningsdækningen af uddannelserne med tysk og fransk.
Universitetet skriver i høringssvaret følgende om den lave VIP/DVIP-ratio: For alle uddannelserne gælder, at der er en forholdsvis lav VIP/DVIP-ratio. Der er imidlertid allerede iværksat foranstaltninger, der vil øge fastlærerdækningen i de kommende år (rekruttering, adgangsbegrænsning, samarbejde med Aarhus Faculty of Arts) som beskrevet i kommentaren til kriterium 5. (Høringssvar side 9)Akkrediteringspanelet vurderer, at høringssvaret ikke bibringer nye oplysninger om forholdet og fastholder derfor vurderingen.
Antal studerende pr. VIP
Universitetet har opgjort antal studerende pr. VIP samlet for alle 14 bacheloruddannelser.
(Dokumentationsrapporten side 24)
Der er mange VIP tilknyttet uddannelsen, men undervisningsandelen er lav. Akkrediteringspanelet vurderer, at ratioen opgjort i antal personer er lav, og at ratioen opgjort i årsværk er høj. På møderne med de studeren- de fremgik det, at de studerende oplevede en god kontakt med underviserne generelt, men nogle af de stude- rende bemærkede, at meget holdundervisning varetages af DVIP er og at det netop er i holdundervisnin- gen, der er bedst mulighed for en tættere kontakt mellem studerende og underviser.
Universitetet har indsendt supplerende information med en opgørelse af antal studerende og STÅ på de en- kelte uddannelser. VIP ernes tilknytning til uddannelserne opgøres imidlertid på fagområde og dermed ikke på de enkelte uddannelser. Ser man på, hvor mange studerende der er på en uddannelse og forudsætter, at de bruger ca. halvdelen af tiden på hvert fagområde, kan man få et billede af fordelingen.
Gælder kun kombinationer med kommunikation
Ifølge opgørelsen i dokumentationsrapporten er der 3 VIP, der underviser på kommunikationsdelen og i stu- dieåret 2008-2009 var der 494 studerende, der læste en kombination med kommunikation, hvilket giver en stud/VIP-ratio på 82,3. Den laveste ratio er på spansk, der udregnet på samme måde giver 15,4. Stud/VIP- ratioen for kombinationen spansk-kommunikation bliver således gennemsnitligt 48,9
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at de studerende på kombinationer med kommunikation ikke har mulighed for tæt kontakt med VIP er.
Universitetet skriver i høringssvaret om stud/VIP-ratioen: På kombinationer med kommunikation har de studerende ifølge akkrediteringsrapporten ikke mulighed for tæt kontakt til forskere. I vurderingen bør der imidlertid tages hensyn til, at de studerende inden for deres sprogdel og i fællesfagene har mulighed for tæt kontakt til forskere; disse dele af uddannelserne vægter minimum 85 og maksimum 115 ECTS af uddannel- serne, dvs. mellem knap halvdelen og op til knap to tredjedele af de samlede uddannelser . (Høringssvaret side 9) Akkrediteringspanelet vurderer imidlertid, at der er taget højde for dette forhold og fastholder derfor vurderingen.
Gælder alle uddannelser undtagen kombinationer med kommunikation
Udregnet på samme måde er ratioen for de andre fagområder mellem 15,4 og 38,6. Akkrediteringspanelet vurderer, at de studerende på disse uddannelser har mulighed for tæt kontakt med VIP er.
Forskningsmiljøets kvalitet
For de 81 VIP, der er tilknyttet ISEK var produktionen af publikationer i perioden 2007-2009:
(Dokumentationsrapporten side 26)
Universitetet har efterfølgende fremsendt supplerende oplysninger om forskningsproduktionen for de 45 VIP, der er tilknyttet uddannelserne. På mødet med ledelsen blev det oplyst, at tallene for instituttet er truk- ket fra universitetets forskningsregistreringsdatabase, mens tallene for uddannelsernes forskere er fremkom- met ved en håndoptælling, hvilket er årsagen til, at nogle af tallene er større for 45 personer end for 81.
For de 45 VIP, der er tilknyttet uddannelserne, var produktionen af publikationer i perioden 2007-2009:
2007 | 2008 | 2009 | |
1.1A Artikler i peer-reviewed videnskabelige tidsskrifter | 36 | 41 | 64 |
1.1C Videnskabelig bog, monografi | 9 | 4 | 16 |
1.1D Bidrag til videnskabelig bog, monografi | 20 | 23 | 26 |
1.2 Review, videnskabelig anmeldelse, editorial, kommentar/debat | 3 | 3 | 8 |
(Supplerende information 28. september 2010)
Akkrediteringspanelet vurderer, at forskningsmiljøet, som er knyttet til uddannelserne, samlet set er af høj kvalitet, dog bemærkes det, at underviserne og de fagansvarlige inden for tysk og underviserne inden for fransk kun i meget lille grad aktive forskere.
Samlet vurdering af kriteriet gælder kun engelsk og tysk samt tysk og spansk
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurde- rer,
at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsens fagelementer for uddannelsernes tyskdel, men at der er forskningsdækning for engelskdelen og spanskdelen
at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at tilrettelæggerne kun i nogen grad er aktive forskere
at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet.
Samlet vurdering af kriteriet gælder engelsk og spansk, engelsk og europæiske studier samt spansk og eu- ropæiske studier
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vur- derer,
at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fagele- menter
at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at en væsentlig del af tilrettelæggerne er aktive forskere
at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet.
Samlet vurdering af kriteriet gælder engelsk og fransk, fransk og europæiske studier samt fransk og spansk Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurde- rer,
at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fa- gelementer for uddannelsernes franskdel, men at der er forskningsdækning for europæiske studier, engelsk- og spanskdelen
at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at en væsentlig del af tilrettelæggerne er aktive forskere
at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet.
Samlet vurdering af kriteriet gælder tysk og europæiske studier
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurde- rer,
at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fa- gelementer for uddannelsens tyskdel, men at der er forskningsdækning for europæiske studier
at tilrettelæggerne ikke er aktive forskere
at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis
at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet.
Samlet vurdering af kriteriet gælder tysk og fransk
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurde- rer,
at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelsen og uddannelsens fa- gelementer
at tilrettelæggerne kun i nogen grad er aktive forskere at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis
at de studerende har mulighed for tæt kontakt med forskere
at forskningsmiljøerne bag til uddannelserne er af høj kvalitet, men bemærker, at undervisningen i meget lille grad varetages af aktive forskere.
Samlet vurdering af kriteriet gælder engelsk og kommunikation samt spansk og kommunikation Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vur- derer,
at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt med forskere
at der er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsernes fage- lementer
at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at en væsentlig del af tilrettelæggerne er aktive forskere
at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet.
Samlet vurdering af kriteriet gælder fransk og kommunikation samt tysk og kommunikation Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 2 samlet set ikke er tilfredsstillende opfyldt, idet panelet vurde- rer,
at en væsentlig del af underviserne ikke er VIP
at de studerende ikke har mulighed for tæt kontakt med forskere
at der ikke er sammenhæng mellem forskningsområder knyttet til uddannelserne og uddannelsernes fagelementer for uddannelsernes tyskdel og franskdel, men at der er forskningsdækning for kommu- nikationsdelen
at forskningen bag uddannelsen samvirker med praksis at en væsentlig del af tilrettelæggerne er aktive forskere
at forskningsmiljøerne bag uddannelserne er af høj kvalitet.
For overblikkets skyld viser nedenstående oversigt de forhold for de enkelte uddannelser, der har været ud- slagsgivende for vurderingerne:
Engelsk/fransk | Engelsk/tysk | Engelsk/spansk | Tysk/fransk | Tysk/spansk |
Lav VIP/DVIP | Lav VIP/DVIP- | Lav VIP/DVIP- | Lav VIP/DVIP | Lav VIP/DVIP- |
Ikke sammenhæng | ratio | ratio | Ikke sammenhæng | ratio |
mellem forskning | Xxxx sammenhæng | mellem forskning | Xxxx sammenhæng | |
og fagområder for | mellem forskning | og fagområder for | mellem forskning | |
fransk | og fagområder for | tysk og fransk | og fagområder for | |
tysk | Tilrettelæggere er | tysk | ||
Tilrettelæggerne er | delvist forskere | Tilrettelæggere | ||
delvist forskere | delvist forskere | |||
Ikke tilfredsstillen- de | Ikke tilfredsstillen- de | Delvist tilfredsstil- lende | Ikke tilfredsstillen- de | Ikke tilfredsstillen- de |
Fransk/spansk | Engelsk/komm | Tysk/komm | Fransk/komm | Spansk/komm |
Lav VIP/DVIP- | Lav VIP/DVIP- | Lav VIP/DVIP- | Lav VIP/DVIP | Lav VIP/DVIP- |
ratio | ratio | ratio | Ikke sammenhæng | ratio |
Ikke sammenhæng | Høj stud/VIP-ratio | Ikke sammenhæng | mellem forskning | Høj stud/VIP-ratio |
mellem forskning | mellem forskning | og fagområder for | ||
og fagområder for | og fagområder for | fransk | ||
fransk | tysk | Høj stud/VIP-ratio | ||
Høj stud/VIP-ratio | ||||
Tilrettelæggere er | ||||
delvist forskere | ||||
Ikke tilfredsstillen- de | Delvist tilfredsstil- lende | Ikke tilfredsstillen- de | Ikke tilfredsstillen- de | Delvist tilfredsstil- lende |
Engelsk/EUS | Tysk/EU's | Fransk/EUS | Spansk/EUS |
Lav VIP/DVIP- ratio | Lav VIP/DVIP- ratio Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for tysk Tilrettelæggere er ikke forskere | Lav VIP/DVIP Ikke sammenhæng mellem forskning og fagområder for fransk | Lav VIP/DVIP- ratio |
Delvist tilfredsstil- lende | Ikke tilfredsstillen- de | Ikke tilfredsstillen- de | Delvist tilfredsstil- lende |
Dokumentation Ansøgning, s. 14-26
Bilag 13 Forskningsgrupper/-centre
Bilag 14 Funktionsbeskrivelse for undervisningskoordinatorer Bilag 15 Opgaven som fagansvarlig
Bilag 16 Bachelorstudienævnet for Sprog og Erhvervskommunikation Bilag 17 Institutleder, ISEK
Bilag 18 Undervisningskoordinatorer
Bilag 19 Forskningsmiljøet ved Institut for Sprog og Erhvervskommunikation
19.1 Medlemmer af forskningsmiljøet ved ISEK
19.2 Publikationsliste 2007-2009 for nøgletallene: 1A, 1.1C, 1.1D og 1.2 for ISEK
19.3 Yderligere forskningsnøgletal for ISEK Supplerende information 28. september 2010
Supplerende information indhentet af ACE Denmark: 30. september 2010: CV er for underviserne inden for tysk og fransk
Supplerende information modtaget 15. oktober Høringssvar
Kriteriesøjle III:
Uddannelsens faglige profil og niveau samt intern kvalitetssikring Kriterium 3: Uddannelsens faglige profil og niveau
Kriterium 3 vurderes at være opfyldt gælder alle uddannelserne tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Titel gælder alle uddannelserne
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsernes kompetenceprofiler svarer til uddannelsernes titel og navn. Uddannelsernes titler er:
Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk
Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier
Universitetet skriver i dokumentationsrapporten: Af kompetenceprofilerne for de forskellige uddannelser fremgår som centrale kompetencer: løsning af kommunikationsopgaver på fremmedsprog og/eller dansk, formidling mellem kulturer, omverdensanalyse, kommunikationsplanlægning og kommunikationsanalyse. Fælles for disse kompetencer er, at de alle er rettet mod erhvervslivet i bred forstand, dvs. private og offent- lige virksomheder, organisationer og institutioner. De grundlæggende elementer er således
erhverv fremmedsprog kultur kommunikation
Det er disse begreber, der er søgt afspejlet i uddannelsens betegnelse International virksomhedskommunika- tion, idet International relaterer sig til fremmedsprog og kultur, virksomheds til erhverv og endelig kommunikation naturligvis til kommunikation. (Dokumentationsrapporte, side 27). Det fremgår desuden af titlen, hvilken kombination af sprog og/eller fagområde, uddannelsen indeholder.
Niveau gælder alle uddannelserne
Universitetet har i en oversigt vist sammenhængen mellem kvalifikationsrammen og kompetenceprofilen i studieordningen henholdsvis kompetencemålene (læringsmålene) for de enkelte fagområder samt fællesfag. Af oversigten fremgår for eksempel, at kvalifikationsrammens krav om, at de studerende skal have forsk- ningsbaseret viden om teori, metode og praksis inden for et eller flere fagområder og skal kunne forstå og reflektere over teorier, videnskabelige metoder og praksis opnås gennem de generelle kompetencemål for uddannelserne, at de studerende skal kunne:
Arbejde teoribaseret, metodisk og systematisk med faglige problemstillinger Forholde sig reflekterende og analyserende til faglige problemstillinger
Anvende sådanne faglige og videnskabelige metoder, som danner grundlag for videregående studier inden for sprog og international erhvervskommunikation
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsernes kompetenceprofiler lever op til den rele- vante typebeskrivelse i kvalifikationsrammen.
Samlet vurdering af kriteriet gælder alle uddannelserne
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 3 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Dokumentation Ansøgning, s. 27-36
Kriterium 4: Uddannelsens struktur og tilrettelæggelse
Engelsk og fransk, engelsk og spansk, tysk og fransk, engelsk og kommunikation, spansk og kommu- nikation, engelsk og europæiske studier, tysk og europæiske studier, fransk og europæiske studier, spansk og europæiske studier, fransk-spansk, spansk-tysk samt fransk-kommunikation
Kriterium 4 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende
Engelsk-tysk, og tysk-kommunikation Kriterium 4 vurderes at være opfyldt
tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Sammenhæng mellem adgangsgrundlag og fagligt niveau
De generelle adgangskrav til uddannelserne er en bestået gymnasial uddannelse med dansk på A-niveau og historie, idehistorie samt samfundsfag eller samtidshistorie på B-niveau. Derudover gælder nedenstående specifikke adgangskrav for de enkelte uddannelser (Dokumentationsrapporten side 37f).
- for uddannelseskombinationer med engelsk: Engelsk A
- for uddannelseskombinationer med fransk: Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B
- for uddannelseskombinationer med tysk: Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B
- for uddannelseskombinationer med spansk: Spansk A
Adgangskravene er ifølge universitetet en forudsætning for, at de studerende gennem det 3-årige bachelor- forløb kan opnå tilstrækkelige fremmedsproglige kompetencer (Dokumentationsrapporten side 38).
På mødet med de studerende fremgik det, at der kan være væsentlige forskelle i de studerendes sprogkompe- tencer, og det kan derfor være en udfordring for underviserne at tilrettelægge undervisningen, så den passer til alle.
I dokumentationsrapporten fremgår det, at studerende på tysk og fransk på 1. studieår har mulighed for at deltage i ( ) grammatikværksteder, hvor de studerende, der ikke har det ønskede indgangsniveau, kan få individuel vejledning inden for områder, der volder dem særlige vanskeligheder. (Dokumentationsrapporten side 55). På mødet med de studerende fortalte de, at de på fransk og tysk gennemfører en grammatikprøve i starten af 1. semester for at fastlægge deres sproglige niveau. Dem på det laveste niveau får tilbud om at deltage i grammatikværkssteder, hvor de får mulighed for at træne mundtlige og skriftlige kompetencer.
På spansk sker der en gruppeinddeling af de studerende i forhold til deres sproglige niveau. Der arbejdes med samtalegrupper i forbindelse med undervisningen, og de studerende gav ved besøget udtryk for, at de oplever, at der er en god differentiering i undervisningen.
På engelsk gennemføres der værkstedsundervisning, hvor de studerende laver øvelser, og der er en undervi- ser til stede. Derudover foregår en stor del af undervisningen på engelsk, hvorved sprogfærdighederne trænes yderligere.
På 1. semester udbydes faget fællespropedeutikum, der har til formål ( ) at sikre, at de studerende får en fælles faglig og studieteknisk referenceramme . De studerende lærer bl.a. om informationssøgning og nor- mer for akademisk skrivning (Dokumentationsrapporten side 38). Akkrediteringspanelet vurderer, at faget fungerer som et studieintroducerende element i uddannelserne og dermed bidrager til at skabe sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau.
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og ud- dannelsernes faglige niveau.
Uddannelsens tilrettelæggelse og kompetenceprofil
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne har en tydelig struktur, og at der er sammenhæng mellem fagelementernes læringsmål og uddannelsernes kompetenceprofiler.
Uddannelserne består af to fagområder, der ifølge universitetet kan betragtes som selvstændige elementer, forstået på den måde at ( ) undervisningen indenfor et fagområde er den samme, uanset hvilket andet fagområde det kombineres med (Dokumentationsrapporten side 39). Sammenhængen mellem fagområderne etableres via de obligatoriske fællesfag, der udbydes på 1. studieår.
Alle uddannelserne består af obligatoriske fællesfag, obligatoriske fag inden for fremmedsproget, valgfag og et bachelorprojekt. Fordelingen af ECTS-point på henholdsvis obligatoriske fag og valgfag varierer i over- ensstemmelse med de tre studieordninger (Dokumentationsrapporten side 40).
Studieordningen for uddannelserne i to sprog:
Obligatoriske fag inden for fremmedsprogene: 80-85 ECTS-point Obligatoriske Fællesfag: 20 ECTS-point
Valgfag: 55-60 ECTS-point
Bachelorprojekt: 20 ECTS-point
Studieordningen for uddannelserne i sprog og Europæiske studier: Obligatoriske fag inden for fremmedsproget: 40-45 ECTS-point Obligatoriske fag inden for Europæiske studier: 50 ECTS-point Obligatoriske Fællesfag: 20 ECTS-point
Valgfag: 45-50 ECTS-point
Bachelorprojekt: 20 ECTS-point
Studieordningen for uddannelserne i sprog og Kommunikation: Obligatoriske fag inden for fremmedsproget: 40-45 ECTS-point Obligatoriske fag inden for Kommunikation: 55 ECTS-point Obligatoriske Fællesfag: 20 ECTS-point
Valgfag: 40-45 ECTS-point
Bachelorprojekt: 20 ECTS-point
En skematisk fremstilling af uddannelsernes struktur fremgår på side 22-29 i denne akkrediteringsrapport.
De obligatoriske fællesfag er: Fællespropædeutikum, Videnskabsteori, Samfundsøkonomi og Adfærd i orga- nisationer. Formålet med fagene er både at introducere de studerende for teorier og metoder af relevans for uddannelsen samt at give de studerende indblik i samfundsøkonomiske og organisatoriske forhold, der kan have betydning for offentlige og private virksomheder. Udover fællesfagene er der obligatoriske fag inden
for begge fagområder, og formålet med fagene er ifølge universitetet ( ) at give de studerende central vi- den inden for uddannelsens fagområder, udvikle deres analytiske og kommunikative færdigheder og sætte dem i stand til at arbejde kritisk og metodisk med faglige problemstillinger (Dokumentationsrapporten side 39). Valgfagene giver de studerende mulighed for at supplere eller få uddybet den viden, de har fået i de obligatoriske fag. De studerende skal sammensætte en valgfagsportefølje, der inddrager begge fagområder, hvilket er beskrevet nærmere i uddannelsernes studieordninger. Bachelorprojektet skal omhandle et fagom- råde, der er relevant for uddannelsen, og kan enten behandle en teoretisk problemstilling eller tage afsæt i løsningen af en konkret problemstilling for f.eks. en virksomhed (Dokumentationsrapporten side 39f).
Universitetet redegør i dokumentationsrapporten for, hvordan de obligatoriske fællesfag skaber en fælles referenceramme og et videnskabsteoretisk grundlag for de to fagområder, som de øvrige fag bygger videre på. Der sker ligeledes en progression inden for prøveformerne, der gradvist bliver mere komplekse, og både udprøver overordnede akademiske kompetencer og mere specifikke kompetencer, der kan relateres til de enkelte uddannelser (Dokumentationsrapporten side 55).
Undervisningen i sprogfagene bygger videre på de sprogkompetencer, de studerende har erhvervet på de gymnasiale uddannelser, og derfra sker der ifølge universitetet en naturlig progression i sprogundervisnin- gen. På 1. studieår fokuseres der på ( ) videreudvikling af de studerendes sproglige færdigheder med hen- syn til at læse, lytte til, skrive og tale på fremmedsproget, herunder deres grammatiske færdigheder (Doku- mentationsrapporten side 38). På 2. studieår lægges der mere vægt på fag med et erhvervskommunikativt indhold og på, at de studerende tilegner sig viden om de pågældende sprogområder/markeder. 3. studieår består af henholdsvis obligatoriske fag og valgfag. I de obligatoriske fag er der fokus på, at opøve ( ) de studerendes evne til at identificere og analysere forholdsvis komplekse kommunikative problemstillinger i relation til fremmedsprogsområderne og formulere løsninger på sådanne problemstillinger . (Dokumentati- onsrapporten side 38) I valgfagene opnår de studerende mere specifik viden eller færdigheder inden for f.eks. Persuasion, Francophonie, Juridisk sprog (spansk), Messeplatz Deutschland.
Der arbejdes på alle uddannelser med erhvervsrelaterede cases, hvilket ifølge universitetet betyder, at de studerende må inddrage og kombinere den viden, som de har opnået i forskellige fag i løbet af deres studie- forløb i en relevant kontekst (Dokumentationsrapporten side 55).
På fagområdet europæiske studier beskrives progressionen med, at der først fokuseres på politologisk og kulturteoretisk viden samt metoder og andre redskaber og dernæst på anvendelsen af de tilegnede kompeten- cer i relevante kontekster.
På fagområdet kommunikation beskrives progressionen med, at ( ) man går fra det nære og enkle til det fjerne og komplekse . De studerende arbejder således med tre dimensioner indenfor kommunikation: personlig kommunikation, intern kommunikation og ekstern kommunikation. Dimensionerne introduceres løbende i fagene, og de studerende opnår derved forudsætninger for at kunne arbejde med dimensionerne (Dokumentationsrapporten side 55). På mødet med de studerende, der læser kommunikation, gav flere ud- tryk for at de oplever en god progression og sammenhæng mellem fagene fra 1. 5. semester.
Universitetet har udarbejdet en oversigt, der viser sammenhængen mellem uddannelsernes kompetenceprofi- ler og læringsmålene i de enkelte fagelementer. Tabellen nedenfor angiver et udsnit af oversigten, idet den illustrerer sammenhængen mellem de studerendes vidensniveau inden for engelsk og de obligatoriske fag, hvor der særligt er fokus på at indfri læringsmålene (Dokumentationsrapporten side 57). I bilag 3 findes en samlet oversigt over sammenhængen for de enkelte fagkombinationer.
I kompetenceprofilerne for tysk og spansk fremgå det, at de studerende skal opnå viden om erhvervsøkono- miske og erhvervsretlige forhold i henholdsvis Tyskland og Spanien. Inden for tysk understøttes dette blandt andet af fagelementet wirttschaftskommunikation, hvor de studerende skal opnå viden om centrale økono- miske og juridiske forhold, som har betydning for virksomhedens internationale kommunikation og færdig- heder i forstå indholdet af forelæsninger om erhvervsøkonomiske, samfundsøkonomiske og juridiske for- hold i Tyskland (xxxx://xxxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx.xxx?xxxxxxxxxxx00000- 2&menulanguage=dk&date=). Hvad spansk angår, opnås kompetenceprofilens mål gennem kurset faglig tekstproduktion og eksportmarkedsføring, hvor formålet er at sætte de studerende i stand til at:
- deltage i den løbende kontakt med virksomhedens forbindelser i Spanien og Latinamerika via telefon eller mails
- udfærdige korrespondance til forretningsforbindelser i spansktalende lande
- udføre informationssøgning om spanske og latinamerikanske forhold f.eks. ved opdyrkning af nye marke- der i Spanien og Latinamerika
- assistere ved markedsundersøgelser i Spanien og Latinamerika
- assistere ved eksport til Spanien og Latinamerika, f.eks. tilbudsgivning, bekræftelse af ordre, afklaring af detaljer i forbindelse med fakturering, fortoldning, forsendelse og håndtering af ordren/varerne generelt
- medvirke ved udarbejdelse af præsentationsmateriale i forbindelse med fx messer (xxxx://xxxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx.xxx?xxxxxxxxxxx00000-0&xxxxxxxxxxxxxxx&xxxxx)
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, kompetencemålene understøttes af de enkelte fagområders læringsmål, som det fremgår af studieordningernes kompetencebeskrivelser, men bemærker kritisk at kom- petencemålene for uddannelsernes spanskdel ikke understøttes fuldt ud, da de studerende ikke i tilstrækkelig grad opnår viden om erhvervsøkonomi.
På besøget uddybede ledelserne og underviserne desuden, hvordan de studerende opnår metodiske kompe- tencer og arbejder med videnskabelig litteratur. Metodeundervisningen indgår videnskabteori og fællespro- pædeutikum, hvilket der bygges videre på på 5. og 6. semester som forberedelse til og i forbindelse med bachelorprojektet. Uddannelserne har fokus på kvalitativ metode frem for kvantitativ, hvilket er et bevidst valg. Metode indgår også implicit i andre fag.
Universitetet har angivet frafaldet efter 1. studieår særskilt for de enkelte uddannelser. På flere af uddannel- serne og årgangene er frafaldet mere end 33 % over landsgennemsnittet for humaniora. I 2008 gælder det kombinationerne engelsk-tysk, fransk-spansk, spansk-tysk, fransk-kommunikation og tysk-kommunikation (Dokumentationsrapporten side 62f). I høringssvaret skriver universitetet: Det bemærkes, at der som nævnt i dokumentationsrapporten er tale om meget små optagelsestal (opgjort i antal studerende), hvilket gør talle- ne meget følsomme over for små ændringer. For uddannelsen i engelsk og tysk var der et optag på 9 stude-
rende i 2008 og et frafald på 4 studerende, for uddannelsen i tysk og spansk var optaget i 2008 6 studerende og frafaldet 3 studerende, for fransk og spansk var de tilsvarende tal hhv. 2 og 1, for fransk og kommunikati- on 16 og 5 og for tysk og kommunikation 38 og 11. (Høringssvar side 11)
(Dokumentationsrapporten side 62f)
Universitet påpeger, at de lave optagelsestal på nogle af uddannelserne gør frafaldsprocenterne følsomme overfor ændringer (Dokumentationsrapporten side 63). Akkrediteringspanelet anerkender, at enkeltpersoners frafald har betydning for de store udsving. Universitetet skriver desuden om frafaldstallene i høringssvaret: ASB er et lille hovedområde, og de frafaldstal, der opgøres herfra, vil grundet områdets størrelse være for- holdsvis højere end for de større hovedområder, da studieskift inden for hovedområder, som beskrevet oven- for, ikke tæller som frafald. Eftersom ASB er et lille hovedområdet, vil studieskift på ASB som oftest betyde et skift til et andet hovedområde og dermed tælle med i frafaldsstatistikken. Desuden bliver man på ASB regi- streret på et studium, dvs. hvis en studerende vælger at skifte studieretning, bliver det ligeledes registreret som frafald. STADS-systemet giver ikke mulighed for at frasortere disse studerende i frafaldsprocenten. (Høringssvar side 10).
Akkrediteringspanelet vurderer på baggrund af dokumentationsrapporten, at det på baggrund af frafaldstalle- ne kan vurderes, at uddannelserne i engelsk og tysk og i tysk og kommunikation har frafald på første år, der er mere end 33 % over landsgennemsnittet for hovedområdet. Akkrediteringspanelet vurderer, at høringssva- ret ikke giver anledning til at ændre vurderingen.
Akkrediteringspanelet vurderer endvidere på baggrund af dokumentationsrapporten og høringssvaret, at det på baggrund af de meget små tal ikke kan vurderes, at frafaldet for uddannelserne i fransk og spansk, spansk og tysk samt fransk og kommunikation generelt er for højt i forhold til hovedområdet.
Akkrediteringspanelet vurderer, at de øvrige uddannelser har et frafald, der er på niveau med frafaldet inden for hovedområdet på landsplan.
Universitetet har igangsat forskellige tiltag for at nedbringe frafaldet (dokumentationsrapporten, side 63f): Fra 2010/2011 gennemføres der forskellige initiativer, der skal forbedre introugen, og i højere grad målrette indholdet til de behov som forskellige grupper af studerende har. På 1. semester bliver der gennemført forskellige studierelaterede aktiviteter, der skal introducere de studerende for grundlæg- gende studiekompetencer som f.eks. brug af læsegrupper.
På 1. semester gives der et tilbud om deltagelse i et halvdagsseminar, hvor der bl.a. er fokus på stu- dieteknik og teamsamarbejde.
Hos ASB Learning Styles Lab har nye studerende mulighed for at gennemføre en læringsstilstest og efterfølgende drøfte resultaterne.
Studerende, der ikke består førsteårsprøven, har mulighed for en samtale med underviseren, som vej- leder i, hvordan det faglige niveau kan forbedres.
Grammatikværkstederne, der blev beskrevet ovenfor, betragtes også som en del af indsatsen for at nedbringe frafaldet, da de studerende kan få hjælp til at udfylde faglige huller .
Det multikulturelle læringsrum er et tiltag, der sigter på at håndtere mange nationaliteter i undervis- ningssituationen. Formålet er bl.a. at styrke de internationale studerendes kontakt med underviserne
Derudover tilføjer universitetet i høringssvaret følgende tiltag: Planlagt oprettelse af nyt tværfakultært cen- ter for Sprog og Kommunikation ved Aarhus Universitet (som en konkretisering af drøftelser mellem det tidligere ASB (nu Aarhus School of Business and Social Sciences) og det tidligere humanistiske fakultet (nu Faculty of Arts) ved Aarhus Universitet). Centret får til opgave at fremme såvel forsknings- som undervis- ningssamarbejdet inden for sprog og kommunikation. Se bilag 2. Det skal bemærkes, at offentliggørelsen af centerplanerne er sket efter akkrediteringspanelets besøg. (Høringssvar side 14) Akkrediteringspanelet vurderer, at oprettelse af dette center ikke ændrer vurderingen, da det oprettes på baggrund af sammenlæg- ningen af fakulteter, og det er ikke muligt at vurdere, om det vil have en positiv indflydelse på frafaldet.
Akkrediteringspanelet bemærker positivt, at universitetet har igangsat initiativer for at nedbringe frafaldet. Der har desuden været sporadiske forsøg på at tage kontakt til de studerende, der er faldet fra, men det har ikke medført brugbar information om årsagerne til frafald. Akkrediteringspanelet vurderer derfor kritisk, at der ikke er indhentet systematisk information om frafaldet eller gennemført systematiske analyser, der kan
bidrage til at belyse årsagerne til frafald. Da tiltagene mod frafald først er indført fra 2010, er det endnu ikke muligt at evaluere tiltagenes effekt.
Samlet set vurderer Akkrediteringspanelet på baggrund af ovenstående, at de studerende på alle uddannel- serne vil kunne nå målene for viden, færdigheder og kompetencer som fremgår af kompetenceprofilerne. Det vurderes dog samtidigt, at frafaldet er højt på uddannelserne i engelsk-tysk og tysk-kommunikation.
Prøveformer
Ifølge universitetet er det de samme prøveformer, der anvendes på de 14 uddannelser, men de anvendes i forskellige kombinationer, der tilgodeser udprøvningen af alle elementer i uddannelsens kompetenceprofil (Dokumentationsrapporten side 65). På mødet med ledelsen blev det fortalt, at det er studienævnet, der har fastlagt eksamensformerne, men at de kan ændres på baggrund af input fra underviserne.
Følgende prøveformer anvendes på uddannelserne: Stedprøver og hjemmeprøver
Bundne prøver (besvarelse af en opgave stillet af eksaminator) samt frie prøver (besvarelse af en problemstilling som den studerende selv har formuleret og fået godkendt).
Skriftlige prøver, mundtlige prøver og kombinationer heraf.
Prøver med hhv. et fast start- og sluttidspunkt eller et frit starttidspunkt kombineret med en fastlagt afleveringsfrist (Dokumentationsrapporten side 65).
Universitetet beskriver i dokumentationsrapporten, at prøveformerne både har til formål at udprøve specifik- ke fagrelaterede kompetencer samt mere overordnede akademiske kompetencer. Universitetet fremhæver prøven i faget Cultural Studies som et eksempel, hvor den mundtlige prøve, der tager udgangspunkt i en synopsis, udprøver evnen til selvstændigt at identificere en faglig problemstilling, til at anvende relevant teori, til at arbejde reflekteret og metodisk, til at formulere sig stringent og struktureret samt til at kommuni- kere skriftligt og mundtligt på korrekt engelsk. (Dokumentationsrapporten side 65)
Universitetet har udarbejdet et skema der viser sammenhængen mellem prøveformer og de kompetencer der udprøves i de obligatoriske fag (Dokumentationsrapporten side 66f). Nedenfor er der vist et udsnit af skema- et, der eksemplificerer, hvilke kompetencer en af de mundtlige prøveformer kan relateres til. I højre side af skemaet henvises til de specifikke kompetencer, der fremgår af studieordningerne. Tallet 1 refererer f.eks. til den specifikke sprogkompetence selvstændigt at varetage sproglige kommunikationsopgaver på fremmed- sprogene og på dansk (Dokumentationsrapporten side 56).
(Dokumentationsrapporten side 66)
Universitetet redegør endvidere for, hvilke overvejelser der ligger bag anvendelsen af forskellige prøvefor- mer i valgfag og fællesfag (Dokumentationsrapporten side 66 f).
På mødet med ledelsen fremgik det, at de arbejder meget med alignment for at skabe sammenhæng mellem et fags læringsmål, pædagogiske virkemidler og eksamensformer.
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at uddannelsernes prøveformer udprøver centrale elementer i kompetenceprofilerne. Akkrediteringspanelet bemærker, at der sker en varieret og velovervejet anvendelse af prøveformer
Kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen
Med ASB Learning Styles Lab som drivkraft er der igangsat forskellige tiltag, der skal bidrage til at sikre en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervisningen:
Adjunktpædagogikum
Pædagogiske og didaktiske kurser for interne og eksterne undervisere Pædagogisk og didaktisk sparring med underviserne
Støtte og sparring i forbindelse med særlige undervisningsprojekter, for eksempel e-læring, fagud- vikling og kompetenceudvikling
Tilbud til de studerende om en læringsstilstest (Dokumentationsrapporten side 73-74)
På mødet med de studerende fortalte flere, at de havde gennemført læringsstilstest: De opfattede testen som et personligt redskab, men oplevede ikke, at ideen om læringsstile er implementeret i undervisningen. Én underviser fortalte, at hun bruger læringsstilstest til at lave en profil af holdet og tilpasse undervisningen.
Andre gav udtryk for, at fokus på læringsstile gav dem anledning til at reflektere over variation i undervis- ningsformer.
ASB har desuden sat fokus på god undervisning med en pris til årets underviser, der tildeles til en fastansat, en ekstern underviser og en instruktor. ASB har også fokus på pædagogiske kompetencer i forbindelse med rekruttering og i fakultetets strategi, hvor der lægges vægt på inddragelse af it i undervisningen, informati- onssøgning, det multikulturelle læringsrum og læringsstile.
På uddannelserne ( ) gennemføres der løbende og systematisk undervisningsevalueringer, og der følges op på alle evalueringer af BA-studienævnet, institutter samt prodekanen for uddannelse. I nogle tilfælde bliver der fulgt op med ekstra midler til fagudvikling, tilbud om pædagogiske tiltag og lignende. (Dokumentati- onsrapporten side 73). I bilag 21 der omhandler ASB s undervisningsevaluering uddybes procedurerne for evaluering af undervisningen, blandt andet fremgår det, at de studerende bliver spurgt om deres egne forud- sætninger, rammerne omkring undervisningen, målene, indholdet, læreprocessen og læringsudbyttet (Bilag 21 ASB s undervisningsevaluering).
På mødet med de studerende fremgik det, at der er variation i, hvordan underviserne anvender og følger op på de skriftlige kursusevalueringer. Nogle gennemgår evalueringerne, mens andre fortæller om tidligere xxx- xxxxxxxxx og beder om løbende respons i forhold til de punkter, der tidligere er blevet kritiseret. De studeren- de gav eksempler på, at kritik i de skriftlige evalueringer bl.a. har ført til ændringer i valg af tekster og un- dervisningsformer. Derudover gav flere studerende udtryk for, at der er en god kultur for løbende mundtlig feedback, omend der er forskel på, hvordan underviserne håndterer kritik. På mødet med underviserne blev det bekræftet, at de studerende opfordres til at give underviserne løbende feedback på undervisningen.
Ifølge universitetet forsøger man at fremme de studerendes indlæring ved at variere mellem forskellige un- dervisnings- og arbejdsformer. Nedenfor er angivet eksempler på hhv. undervisningsformer og arbejdsfor- mer:
Undervisningsformer: forelæsninger, holdundervisning, værkstedslignende aktiviteter, E-læring, vej- ledning
Arbejdsformer: skriftlige opgaver der udarbejdes individuelt eller i grupper, Mundtlige præsentatio- ner, diskussioner i grupper, udarbejdelse af rapporter (Dokumentationsrapporten side 72 f).
På mødet med underviserne blev der nævnt et eksempel på, hvordan processkrivning anvendes som arbejds- form i forbindelse med sprogundervisningen. I forbindelse med processkrivningen afleverer og arbejder de studerende med den samme opgave flere gange, hvilket kan medvirke til at give de studerende gode arbejds- vaner og skaber god mulighed for at differentiere niveauet. Også flere af de studerende havde gode erfaringer med denne arbejdsform.
Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer en kvalificeret og pædagogisk afvikling af undervis- ningen. Panelet vurderer endvidere, at universitetet indhenter de studerendes vurderinger af den pædagogiske afvikling af undervisningen, og at følges der op på vurderingerne.
Fysiske forhold
Universitetet bruger studentertilfredshedsundersøgelserne fra 2005, 2007 og 2009 til at dokumentere, at de fysiske forhold er tilpasset antallet af studerende på uddannelserne. Resultaterne viser, at der generelt er stor tilfredshed, og der har været øget tilfredshed fra 2005 til 2009 inden for flere kategorier. Der er dog util- fredshed med ergonomien i siddepladserne i auditorierne. (Dokumentationsrapport side 72f).
På møderne med de studerende gav flere udtryk for, at der er for lidt plads i nogle af undervisningslokalerne og i kantinen. Mens forelæsningslokalerne er tilfredsstillende, savnede de studerende faciliteter til gruppear- bejde samt læsefaciliteter. De studerende fortalte, at det især kan være problematisk, hvis de har mange mel- lemtimer, da det kan være svært at udnytte tiden konstruktivt.
På rundvisningen og mødet med ledelsen fremgik det, at en ny bygning, der bl.a. vil indeholde undervis- ningslokaler og faciliteter til gruppearbejde, er under opførelse. Bygningen forventes færdig i 2012.
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at institutionen sikrer uddannelsernes fysiske rammer. Dog bemærker panelet, at de studerende samstemmigt har påpeget problemet med pladsmangel, men det anerken- des samtidig, at dette problem ikke kan løses på kort sigt. Derfor bemærker akkrediteringspanelet positivt, at endnu en bygning er under opførelse.
Studieophold i udlandet
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelsens struktur giver de studerende mulighed for at tage på studie- ophold i udlandet. Uddannelsernes struktur muliggør studieophold i udlandet på 4. semester, hvor der ikke afvikles obligatoriske fag. Universitetet har forsøgt at øge fleksibiliteten for de studerende ved at lade dem sammensætte valgfagene, så de bedst mulig matcher udbuddet på det universitet, hvor de ønsker at komme på udveksling. På mødet med de studerende, der studerer to sprog, gav nogle udtryk for, at det kan være svært at dække begge fagområder, når de er på udveksling, hvilket giver nogle bindinger i det videre uddan- nelsesforløb.
Andelen af studerende der vælger at tage på udveksling fremgår af tabellen nedenfor (Dokumentationsrap- porten side 77f)
(Dokumentationsrapporten side 78)
Derudover har de studerende mulighed for at indgå i et internationalt studiemiljø, for eksempel via valgfag på engelsk (f.eks. på BA in Marketing and Management Communication)
ASB Summer School med udenlandske gæstelærere
relativt mange udenlandske studerende på universitetet (Dokumentationsrapporten side 77).
På fransk har de studerende via foreningen RendezVouz mulighed for at møde franske udvekslingsstude- rende til forskellige sociale arrangementer. På besøget fremgik det, at der er stor opbakning til initiativet, og at man forsøger at igangsætte et lignende initiativ på tysk.
Samlet vurdering af kriteriet gælder kun engelsk og fransk, engelsk og spansk, fransk og spansk, spansk og tysk tysk og fransk, engelsk og kommunikation, spansk og kommunikation, engelsk og europæiske studier, tysk og europæiske studier, fransk og europæiske studier, fransk og kommunikation samt spansk og europæi- ske studier
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er tilfredsstillende opfyldt.
Samlet vurdering af kriteriet gælder kun engelsk og tysk samt tysk og kommunikation Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 4 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt., da der er et højt frafald på uddannelserne, og der ikke er foretaget analyser af årsagerne. Akkrediteringspanelet vurderer end- videre, at der er sammenhæng mellem adgangsgrundlaget og det faglige niveau, at der er sammenhæng mel- lem fagelementernes læringsnål og uddannelsernes kompetenceprofiler, at der er progression på uddannel- serne, at prøveformerne udprøver centrale elementer i uddannelsernes kompetenceprofiler, at universitetet sikrer en pædagogisk afvikling af undervisningen, at universitetet sikrer uddannelsens fysiske rammer, og at de studerende har mulighed for studieophold i udlandet.
Det bemærkes, at vurderingen af kriterium 4 hvad angår uddannelserne i fransk og spansk, spansk og tysk samt fransk og kommunikation er ændret fra delvist tilfredsstillende til tilfredsstillende.
Dokumentation Ansøgning, s. 37-75
Bilag 20 Studentertilfredshedsmålinger Bilag 21 ASB s undervisningsevaluering Bilag 23 Læringsstilsprofilering
Bilag 24 Årets undervisere på ASB Bilag 25 ASB s stillingsstruktur
xxxx://xxxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx.xxx?xxxxxxxxxxx00000-0&xxxxxxxxxxxxxxx&xxxxx xxxx://xxxxxxxxxx.xxx.xx/xxxxxxxxxxxx/xxxxxxxxxxxx.xxx?xxxxxxxxxxx00000-0&xxxxxxxxxxxxxxx&xxxxx Høringssvar
Kriterium 5: Løbende intern kvalitetssikring af uddannelsen
Kriterium 5 vurderes at være opfyldt gælder alle uddannelserne tilfredsstillende
delvist tilfredsstillende ikke tilfredsstillende
Akkrediteringspanelets begrundelse
Institutionens politik for kvalitetssikring
Aarhus Universitets bestyrelse har i slutningen af 2008 vedtaget en kvalitetspolitik med det formål at etablere en fælles ramme for kvalitetsarbejdet på universitetet (Dokumentationsrapporten, s. 49).
Kvalitetspolitikken danner rammen for det tilhørende kvalitetssystem for uddannelsesområdet, og indeholder
- universitetets principper for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet
- generelle målsætninger for kvalitetsarbejdet
- specifikke målsætninger for kvalitetsarbejdet
Nedenstående figur viser kvalitetspolitikkens sammenhæng med det tilhørende kvalitetssystem for uddannel- sesområdet.
(Bilag 26)
Af universitetets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet fremgår, at Delområder og målsætninger er omdrejningspunktet i universitetets samlede kvalitetssystem. Hver delpolitik indeholder overordnede mål for de enkelte delområder, for eksempel
4.3 Udvikling af undervisning
Aarhus Universitet har som sit mål at understøtte de studerendes læring gennem udvikling af undervisningen, således at de studerende gennem uddannelsen tilegner sig viden, færdigheder og kompetencer og bliver kompetente deltagere i den faglige samtale. De systematiske bestræbelser på til stadighed at udvikle under- visningen på Aarhus Universitet indebærer at:
4.3.1 Sikre forskningsbaserede uddannelser ved at:
I. undervisning udbydes med en aktiv forsker som ansvarlig
II. undervisningen så vidt muligt forestås af aktive forskere inden for emneområdet
III. de studerende gennem studiet får mulighed for at tilegne sig og praktisere videnskabelige ar- bejdsmetoder, dvs.:
a) der arbejdes med fagets primære genstande, kilder og data
b) de centrale faglige aktiviteter, teorier og metoder praktiseres i undervisningen
c) de studerende føler sig inviteret til at være aktive deltagere i undervisningen
d) de studerende tilbydes vejledning i at arbejde og skrive videnskabeligt. (Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på Uddannelsesområdet, side 8)
hvert mål i kvalitetspolitikken skal beskrives i henhold til kvalitetshjulet, med tilhørende procedurer og retningslinjer, indikatorer og ansvarsfordeling. Målene kan både være kvantitativt eller kvalitativt målbare. (Bilag 26) Denne udfoldelse og implementering af kvalitetssystemet sker i løbet af 2010-11.
Udfoldelsen af procedurerne for kvalitetsarbejdet er som nævnt baseret på et kvalitetshjul, der beskriver, hvordan en aktivitet kontinuerligt gennemløber en proces, som omfatter
1. formulering af mål for aktiviteten, herunder planlægning og ressourcetildeling
2. udførelse af aktiviteten i praksis
3. evaluering af aktiviteten samt
4. analyse og opfølgning eksempelvis i form af revision af målsætninger eller ændring af praksis (Supplerende dokumentation modtaget den 5. august 2010).
Delområderne under kvalitetspolitikken lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring (ESG erne), hvis procedurer og ansvarsfordeling er beskrevet nedenfor. Delområderne Re- kruttering og optagelse samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet ligger ud over ESG erne. Af sidstnævnte fremgår fire politikområder, nemlig at fremme de studerendes indsigt i og kontakt til et kom- mende arbejdsmarked og erhvervslivet, at lette vejen fra uddannelse til job for alle studerende fra kandidat- uddannelser, at udvikle uddannelsernes relevans og sammenhæng med arbejdsmarkedet samt at udvikle rela- tionerne til såvel aftagere som dimittender og alumner (Bilag 26). Universitetet har procedurer for gennemfø- relse af beskæftigelsesundersøgelser blandt dimittender, men der er ikke beskrevet procedurer for de øvrige politikområder.
I forhold til delområdet Rekruttering og optagelse ønsker universitetet at tiltrække velkvalificerede og dygtige studerende og være attraktiv for nye grupper af danske og internationale studerende (Bilag 26). Dette skal eksempelvis ske ved at fremme et bevidst og kvalificeret studievalg for elever i folkeskolen og de gymnasiale uddannelser gennem at give dem kendskab til uddannelsernes indhold og krav samt ved at mar- kedsføre universitetets uddannelser nationalt og internationalt (Bilag 26).
ASB arbejder ifølge dokumentationsrapporten under den kvalitetssikringspolitik, der er vedtaget på AU. Som led i kvalitetssikringen og udviklingen af uddannelserne har ASB er udviklet en referenceramme for planlægning, kontrol og ledelse af forskningsbaserede uddannelser, der består af nedenstående 5 trin:
1. Definitionen af læringsmål og formål for det enkelte kursus og for uddannelsen som helhed
2. Overensstemmelse mellem læringsmål og formål og den måde, kurser og uddannelsen er tilrettelagt på, herunder hvorvidt dette er i overensstemmelse med nationale og internationale akkrediterings- standarder og -kriterier
3. Brug af metoder og mål til at sikre og understøtte opfyldelsen af læringsmål og formål, hvor der fo- kuseres på rekrutteringen (i bred forstand) af studerende, instrumenter rettet mod aktive studerende i form af studentertilfredshed med kurser og uddannelser samt resultater af eksamensaktiviteter og dimittend- og aftageranalyser
4. Indsamling, analyse og spredning af information fra metoderne og opfyldelse af mål og formål, hvor fokus er på identifikation af de organer på ASB, som skal modtage informationerne, herunder tage handling, hvis dette er påkrævet
5. Strategi- og udviklingsplaner med henblik på at sikre/forbedre læringsmål og formål med kurser og uddannelser.
(Dokumentationsrapporten, side 49f.)
Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet har en kvalitetssikringspolitik med definerede delområder og tilhørende målsætninger samt procedurer og ansvarsfordeling.
Ansvarsfordeling
Bestyrelsen har det overordnede ansvar for kvalitetspolitikken, og det er det relevante ledelsesniveau, der skal tage hånd om, at der er de nødvendige ressourcer samt sikre en velegnet incitamentsstruktur i forhold til udførelse og opfølgning på kvalitetsarbejdet (Supplerende dokumentation den 5. august 2010).
Ansvarsfordelingen på ASB fremgår ikke samlet af dokumentationsrapporten, men under beskrivelsen af, hvordan institutionen lever op til de enkelte ESG er samt under kriterium 4, hvor sikring af en pædagogisk afvikling af undervisningen og af de fysiske ressourcer beskrives, fremgår ansvarsfordelingen for de enkelte kvalitetssikringspraksisser på institutionen. For eksempel har studienævnet ifølge dokumentationsrapporten ansvaret for at koordinere og følge op på kvalitetsarbejdet på uddannelse (Dokumentationsrapport, s. 82)
Akkrediteringspanelet vurderer, at der er en klar ansvarsfordeling mellem dekan, institutleder og studiele- der/studienævn i forhold til varetagelsen af de konkrete opgaver i kvalitetssikringssystemet, jf. redegørelser- ne under de enkelte ESG er nedenfor.
Procedurer, der sikrer imødekommelsen af ESG
Formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger
AU blev i 2009 tildelt EU-Kommissionens ECTS label. I forbindelse hermed er der indført en fælles elektro- nisk skabelon til udarbejdelse af studieordninger den såkaldte Studieordningsgenerator. Studieordningsge- neratoren er opbygget ud fra de krav, som gældende lovgivning stiller til studieordningers indhold, og den sikrer, at alle studieordninger, der oprettes, lever op til gældende love og bekendtgørelser. AU Studieadmini- stration opdaterer løbende Studieordningsgeneratoren, så den er i tråd med lovgivningen.
Studieordninger godkendes af dekanen, og det endelige ansvar for kvaliteten af studieordningen er således dekanens ansvar. Studieordningers kvalitet sikres gennem en løbende dialog mellem dekan og studienævn. Grundlæggende sikres kvaliteten i forbindelse med revision af en given studieordning, hvor fakultetsadmini- strationen spiller en central rolle (enten som konsulent eller tovholder) og altid skal godkende nye ordninger, inden den reviderede studieordning implementeres (Supplerende dokumentation den 5. august 2010).
Det fremgår af universitetets høringssvar af 10. januar 2011, at ASB ikke anvender studieordningsgenerato- ren, da den teknisk ikke fungerer sammen med STADS. En simpel legalitetstest af en studieordning på ASB har vist, at studieordningen fuldt ud levede op til bekendtgørelsens rammer.
Derudover anfører universitetet, at studieordningerne monitoreres, kvalitetssikres og udvikles i studienævnet Monitoreringen, kvalitetssikringen og udviklingen af studieordningerne sker med input fra paletten af syste- matiske undersøgelser såsom tilfredshedsundersøgelser, dimittendundersøgelser, studiemæssige nøgletal, løbende dialog med prodekanen for uddannelse, kontakter til studerende, aftagere og ikke mindst i samspil med fagmiljøerne. Studienævnet behandler løbende forslag til ændringer af studieordninger på sine møder. Derudover indkalder studienævnet hvert forår forslag til ændringer af studieordningerne hos fagmiljøerne på instituttet (Høringssvar, 10. januar 2011).
Universitetet anfører videre, at alle ASB s studieordninger systematisk gennemgås inden hver studiestart med henblik på at implementere ændringer, herunder ændringer affødt af gældende love og bekendtgørelser (Høringssvar, 10. januar 2011).
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at Aarhus Universitetet har procedurer for udarbejdelse af studieordninger, og at der på ASB er procedurer for monitorering og kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af studieordningerne.
Sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer
Universitetets regler om eksamen beskriver de krav, regler og procedurer, der er gældende i forbindelse med afholdelse af eksamen. Reglerne kan findes i universitetets online regelsamling. Specifikke regler vedrørende eksamensformer findes i den pågældende studieordning. For så vidt angår prøvens indhold, er der i studie- ordningen udarbejdet en beskrivelse af, hvad der bliver lagt vægt på i bedømmelsen af prøvepræstationen; de faglige mål for faget. Universitetet er pt. ved at implementere automatisk tilmelding til eksamen. Afvikling af eksamen, herunder afmeldingsfrister og reeksamination, offentliggøres forud for hver eksamenstermin (Supplerende dokumentation modtaget 5. august 2010). ASB har derudover fokus på eksamenssnyd og har i den forbindelse lanceret et sæt retningslinjer om eksamenssnyd som led i en kampagne mod fænomenet (Bi- lag 29).
Ansvaret for, at reglerne vedrørende eksamen følges, er placeret hos hhv. studienævnet/studieleder og rektor (disciplinære sager). (Supplerende dokumentation den 5. august 2010)
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund, at universitetet har krav, regler og procedurer, der sikrer de studerendes eksamen.
Procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer
Pr. 1. april 2005 indførte universitetet krav om, at ansøgere til videnskabelige stillinger på alle niveauer ved siden af deres videnskabelige produktion skal medsende en undervisningsportfolio som grundlag for be- dømmelse af ansøgernes undervisningsmæssige kompetencer. På denne måde er der indført en fast procedure for, at videnskabelige medarbejdere i forbindelse med både rekruttering og forfremmelse vurderes på grund- lag af både deres forskningsmæssige og undervisningsmæssige meritter. Xxxxxxx har ansvaret for, at de videnskabelige medarbejdere, som ansættes, har de fornødne pædagogiske og didaktiske kompetencer.
På institutniveau er det institutlederens ansvar, at de videnskabelige medarbejdere til stadighed har opdatere- de kompetencer i forhold til at varetage undervisningsopgaverne, og der er en løbende dialog med dekanen om behov og prioritering af ressourcer (Supplerende dokumentation den 5. august 2010). I høringssvaret skriver universitetet, at I de årlige MUS-samtaler, som er obligatoriske for alle instituttets VIP, indgår sy- stematiske drøftelser af den enkelte medarbejders behov for kompetenceudvikling, herunder behovet for ud- vikling af undervisningsmæssige kompetencer i lyset af nye undervisningsopgaver, studenterevalueringer, mv. Der følges systematisk op på identificerede udviklingsbehov, fx i form af pædagogiske kurser eller un- dervisningssupervision, ofte (men ikke altid) i regi af LsLab. (Høringssvar side 13-14)
Fra centralt hold findes universitetspædagogisk netværk, der er et samarbejde mellem universitetets universi- tetspædagogiske enheder og medarbejdere, varetager større og mere tværgående undervisningsopgaver som f.eks. kurserne i universitetspædagogik for adjunkter og ph.d.-studerende.
På ASB er der etableret en politik og procedure for kompetenceudvikling blandt det videnskabelige persona- le - både i forhold til fastansatte og deltidsansatte (jf. kriterium 4 om sikring af en pædagogisk afvikling af undervisningen).
Det vurderes af akkrediteringspanelet, at universitetet har dokumenteret procedurer, der sikrer undervisernes kompetencer og kvalifikationer.
Systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter
Akkrediteringspanelet vurderer, at universitetet sikrer tilstrækkelige ressourcer ud over underviserne på uni- versitetet. AU gennemførte i 2007/08 en omfattende undersøgelse af de studerendes vurdering af det psyki- ske studiemiljø, ud fra en model udviklet af faglige eksperter ved universitetet, som rækker betydeligt ud over den lovpligtige undersøgelse af undervisningsmiljøet (UMV). Dette fokus på studiemiljøet er et af uni- versitetets prioriterede områder. Det er planlagt, at studiemiljøundersøgelsen fremover skal gentages hvert tredje år af hensyn til at skabe tid til at lade effekter af initiativer på baggrund af undersøgelsen slå igennem.
Undersøgelsen, der gennemføres i foråret 2011, vil foruden det psykiske studiemiljø også dække det fysiske og æstetiske studiemiljø. Studerende har endvidere mulighed for at gøre opmærksom på, om de fysiske rammer, instrumenter og undervisningsassistenter er tilstrækkelige i forhold til undervisningen i forbindelse med evalueringen af de enkelte undervisningsforløb.
Institut- og studieleder følger op på evalueringerne, og dekanen har det endelige ansvar for opfølgningen. Inden for de økonomiske rammer har dekanen ansvar for, at der er tilstrækkelige ressourcer til rådighed for undervisningen, herunder undervisningsassistenter, instruktorer, tutorer og lignende. Konkret får institutterne en ramme, inden for hvilken institut- og studieleder kan prioritere ressourcerne, herunder undervisningens organisering og dermed brug af forskellige typer undervisere (Supplerende dokumentation den 5. august 2010).
ASB har regelmæssigt siden 2005 gennemført studentertilfredshedsundersøgelser, der danner grundlag for undervisningsmiljøundersøgelsen. Resultaterne formidles til bestyrelsen, studieleder og institutledere samt prodekan for uddannelse og studienævn. Akkrediteringspanelet bemærker, at der ikke fremgår standarder for, hvordan og hvornår der skal følges op på resultaterne.
Har institutionen systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne
AU Studieadministration sikrer, at ledelsen på både centralt niveau og på de enkelte hovedområder har et beslutningsgrundlag at styre uddannelserne ud fra. Overordnet afspejles dette i kvalitetspolitikken, og mere konkret realiseres det gennem kvalitetssystemet. Hvert år i oktober udarbejder AU Studieadministration nøg- letal til både internt og eksternt brug. Nøgletal er eksempelvis antal indskrevne, antal optagne, antal færdig- uddannede og antal STÅ. Kvalitetssikringen af nøgletallene sker i AU s Statistiknetværk, hvor medarbejdere kan finde de fastlåste datatræk fra oktober samt definitionerne på nøgletallene. Som led i realiseringen af kvalitetssystemet har AU Studieadministration i 2010 igangsat nedenstående initiativer, der uddrager nøgle- tal på uddannelsesniveau for at styrke og udbygge analyse- og beslutningsgrundlaget for ledelsen:
a. Ledelsesinformation om studerendes eksamensaktivitet består af en mængde aggregerede data, der viser eksamensaktiviteten og studieprogressionen på hovedområdeniveau, fordelt på den enkelte ba- chelor- og kandidatuddannelser. Data bliver distribueret 2 gange årligt til dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere. Projektet blev igangsat medio marts 2010.
b. Studieledertal er et datagrundlag, der skal muliggøre forbedringen af de studerendes gennemførsel. Ud fra tallene kan studielederne identificere, hvilke studerende der har afmeldt en given eksamen, hvilke studerende der ikke har bestået en given eksamen, samt hvilke studerende der er bagud i for- hold til den normerede studietid. Data bliver distribueret to gange årligt til studielederne. Projektet blev igangsat medio marts 2010.
c. Studielederforum er et nyt forum for samtlige studieledere på universitetet. Formålet med forummet er erfaringsudveksling og diskussioner af alle spørgsmål af interesse i forhold til studieledelse og studieadministration på tværs af hovedområderne. Møderne i forummet er tematisk orienteret og skal således tjene som platform for udvikling af uddannelserne på tværs af hovedområderne.
Det er, som nævnt ovenfor, hhv. dekaner, prodekaner for uddannelse samt studieledere, der har ansvaret for, at informationerne bliver analyseret og brugt, så uddannelserne udvikles i den ønskede retning (Supplerende dokumentation den 5. august 2010).
Det vurderes af akkrediteringspanelet, at universitetet indsamler information om frafald, gennemførselstid, studenterevalueringer og dimittendernes arbejdsmarkedssituation, samt at disse informationer tilgår studiele- delsen.
Universitetet anfører i høringssvar af 10. januar 2011, at der systematisk følges op på undervisningsevalue- ringer, hvis scoren for det samlede vurderede udbytte af hvert fag er under 3.0. Ligeledes følges der op på ASB s egen studietilfredshedsundersøgelse. Der følges op både fra dekanside vedr. de forhold, der vedrø- rer centralt fakultetsniveau, og fra studienævnet på de områder, hvor det henhører under studienævnet. (Høringssvar, 10. januar 2011). Resultaterne fra undersøgelsen indekseres fra 0-100, og der følges op på og tages stilling til resultater mellem 0 og 49,9 (Høringssvar, 10. januar 2011).
I AU s og dermed også ASB s udviklingskontrakt 2008-2010 indgår indikatorer med tilhørende standar- der/måltal for bl.a. andel af bachelorer, der gennemfører på normeret tid og på normeret tid +1 år samt frafald 4 år efter optag (normeret tid + 1 år). Udviklingskontrakten indgår naturligvis som et vigtigt sty- ringsinstrument for ledelsen på ASB. Afrapportering af udviklingskontraktens mål og resultater sker årligt. Prodekanen tager initiativ til eventuel opfølgning via eller sammen med studienævnet. (Høringssvar, 10. januar 2011).
Akkrediteringspanelet vurderer på den baggrund positivt, at der standarder på en række områder. Regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer
Aarhus Universitet har oprettet en samlet indgang til de oplysninger, som Lov om gennemsigtighed og åben- hed i uddannelserne foreskriver, at universitetet skal gøre tilgængelig. Siden indeholder såvel kvantitative som kvalitative informationer om universitetet og uddannelserne. Eksempelvis kan man på siden finde ka- raktergennemsnit for bachelorprojekter og kandidatspecialer samt oplysninger om gennemførelse og frafald. Det er AU Studieadministration, der er ansvarlig for, at informationerne offentliggøres og holdes opdateret. Dette sker som minimum en gang årligt i forlængelse af indberetningen af nøgletal i oktober måned (Supple- rende dokumentation den 5. august 2010).
På den baggrund vurderer akkrediteringspanelet, at universitetet har procedurer i forhold til regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer.
Institutionens system for kvalitetssikring
Akkrediteringspanelet vurderer samlet set, at Aarhus Universitets overordnede kvalitetssikringssystem lever op til de europæiske standarder for universiteternes interne kvalitetssikring. Kvalitetssikringssystemet inde- holder en kvalitetspolitik med definerede mål, procedurer og ansvarsfordeling. Der er procedurer og ansvars- fordeling for de kvalitetssikringspraksisser, der omfatter ESG erne, og der er på ASB eksempelvis procedu- rer for arbejdsmarkedsundersøgelser og studentertilfredshedsundersøgelser. Kvalitetspolitikken omfatter udover ESG erne også andre politikområder med tilhørende procedurer og ansvarsfordeling defineret af uni- versitetet (rekruttering og optagelse og uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet). Der foregår en systema- tisk indsamling af data om uddannelserne.
Kvalitetssikring af uddannelsen
Akkrediteringspanelet vurderer, at uddannelserne ikke er integreret i institutionens kvalitetssikringssystem. Panelet vurderer, at der ikke er en klar ansvarsfordeling i forhold til at sikre de enkelte samlede uddannelser. På møderne med ledelserne og underviseren fremgik det, at der er fokus på de enkelte dele af uddannelserne, men det er uklart, om kvaliteten af de samlede uddannelser sikres.
Dermed vurderer akkrediteringspanelet, at uddannelserne ikke indgår i procedurerne og ansvarsfordelingen i forhold til formelle mekanismer for udarbejdelse og monitorering af studieordninger. Det er studienævnet ansvar at sikre sammenhængen på den enkelte uddannelse. Som beskrevet i kvalitetssikringsstrategien arbej- der studienævnet med alignment mellem undervisning, læringsmål, prøveformer og evaluering. Det fremgik desuden, at studienævnet hvert år vurderer, om de enkelte studieordninger skal ændres. Det fremgik dog ikke, på hvilken baggrund der træffes beslutninger om eventuelle ændringer, og som nævnt ovenfor vurderes det uklart, hvordan sammenhæng og kvalitet i de samlede uddannelser sikres.
Uddannelserne indgår i øvrigt i procedurerne for universitetets delpolitikker, der dels er omfattet af
ESG erne, dels ligger ud over. Hvad angår procedurer for ESG erne vurderer akkrediteringspanelet, at ud- dannelserne indgår i institutionens procedurer for kvalitetssikring vedrørende
sikring af undervisernes kompetencer og kvalifikationer
systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over underviserne, dvs. fysiske rammer, in- strumenter og tutorer/undervisningsassistenter
systemer, der indsamler, analyserer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre ud- dannelserne
regelmæssig offentliggørelse af såvel kvantitative som kvalitative informationer.
Derudover indgår uddannelserne også i institutionens procedurer for kvalitetssikring vedrørende sikring af de studerendes eksamen vedr. krav, regler og procedurer og har derudover særligt fokus på forebyggelse af ek- samenssnyd og plagiat. Derudover fremgik det af mødet med ledelsen, at studienævnet har fastlagt et antal eksamensformer, som underviserne kan vælge mellem. På denne måde fremstår eksamensformerne ensartede og klare. Studienævnet kan revidere listen efter input og ønsker fra underviserne.
Universitetet har to delpolitikker, der ligger ud over ESG erne; Rekruttering og optagelse samt Uddannel- sernes relation til arbejdsmarkedet . Procedurer og ansvar for Rekruttering og optagelse er i udgangspunk- tet placeret centralt på universitetet, men omfatter også decentrale aktiviteter, som uddannelserne deltager i. Det drejer sig for eksempel på deltagelse i åbent hus og U-Days. Hvad angår samt Uddannelsernes relation til arbejdsmarkedet har universitetets centrale studieudvalg ansvaret for driften, mens ansvaret for relationen til aftagerpaneler, alumnenetværk mm. er placeret på fakultetsniveau (Bilag 26 AU s kvalitetspolitik). Ak- krediteringspanelet vurderer, at uddannelserne også for disse poltikområder er omfattet af kvalitetssikrings- systemets procedurer og ansvarsfordeling, jf. kriterium 1.
På mødet med ledelsen blev ansvarsfordelingen og nogle af procedurerne i kvalitetssikringssystemet uddy- bet, og på møderne med både ledelse, undervisere og studerende blev det bekræftet, at kvalitetssikringssy- stemets procedurer følges, jf. ovenstående.
Akkrediteringspanelet vurderer, at ledelsen kun i nogen grad tager hånd om identificerede problemer. I do- kumentationsrapporten beskrives, hvordan ledelsen sikrer opfølgning på undervisningsevaluering, censor- indberetninger og studiemiljøundersøgelsen. Desuden henvises der til beskrivelsen af dialogen med aftager- paneler og alumnenetværk under kriterium 1. I høringssvaret uddyber universitetet desuden procedurerne for opfølgning på studietilfredshedsundersøgelser (Høringssvar side 13)
Det fremgik af mødet med ledelsen, at prodekanen tilvejebringer information om uddannelserne, som vide- regives til institutleder og studienævn. Det drejer sig om data om for eksempel optag, evalueringer og frafald. Der afholdes månedlige møder mellem henholdsvis prodekan og institutleder og prodekan og studieledere, og resultaterne drøftes på disse møder.
Ifølge ledelsen er der faste procedurer for opfølgning på data om uddannelserne og undervisningen. Det fremgik dog, at der kun er faste standarder for undervisningsevalueringer, hvor Det er Bastudienævnets mål, at gennemsnittet af de studerendes samlede udbytte af et fag bør ligge på mindst 3,0, og der rettes henvendel- se om redegørelse for opfølgning, hvis dette ikke er tilfældet. Alternativt eller supplerende iværksætter stu- dienævnet selv opfølgende foranstaltninger. I nogle tilfælde bliver der fulgt op med ekstra midler til fagud- vikling, tilbud om pædagogiske tiltag og lignende.
Som eksempel på opfølgende foranstaltninger fra studienævnets side kan nævnes opfølgning på faget Viden- skabsteori efter dets første gennemløb, hvor evalueringsresultatet viste, at de studerende var usikre mht. for- målet med faget: 1) undersøgelse af eksamensresultaterne for faget, 2) afholdelse af informationsmøde om faget med underviserne på BA-uddannelserne med henblik på at styrke inddragelse af videnskabsteoretiske
problemstillinger i uddannelsernes øvrige fag, 3) beslutning om at faget skulle evalueres igen næste gang, det blev gennemført. (Dokumentationsrapporten side 84)
I høringssvaret uddyber universitetet, at der i universitetets udviklingskontrakt desuden er standarder for gennemførsel på normeret tid, og at der afrapporteres om dette en gang årligt (Høringssvar side 14)
Akkrediteringspanelet vurderer dog, at ledelsen ikke følger op på alle identificerede problemer. Det gælder den lave fastlærerdækning, den meget lave forskningsdækning af fagelementerne på tysk og fransk og den høje stud/VIP-ratio på uddannelserne med kommunikation. Akkrediteringspanelet anerkender, at universite- tet har en rekrutteringsstrategi, men dels er det ikke muligt at se resultaterne endnu, dels omfatter den ikke fransk og tysk. Akkrediteringspanelet kan desuden konstatere, at der er et højt frafald på 2 af uddannelserne, men at universitetet ikke har lavet analyser af årsagerne til frafaldet.
Samlet vurdering af kriteriet
Akkrediteringspanelet vurderer, at kriterium 5 samlet set er delvist tilfredsstillende opfyldt, idet det vurderes, uddannelserne ikke indgår i institutionens kvalitetsikringssystem på tilfredsstillende vis. Det vurderes, at der på uddannelserne ikke er en klar ansvarsfordeling i forhold de enkelte uddannelser, og at studieordningerne for de enkelte uddannelser ikke monitoreres. Det vurderes endvidere, at ledelsen kun i nogen grad følger op på identificerede problemer. Det vurderes, at institutionen har et kvalitetssikringssystem med procedurer og klar ansvarsfordeling, og at uddannelsen indgår i systemets procedurer for så vidt angår sikring af undervi- sernes kompetencer og kvalifikationer, systematisk sikring af tilstrækkeligt med ressourcer ud over undervi- serne, dvs. fysiske rammer, instrumenter og tutorer/undervisningsassistenter, systemer, der indsamler, analy- serer og anvender relevant information i forhold til at kunne styre uddannelserne, regelmæssig offentliggø- relse af såvel kvantitative som kvalitative informationer.
Dokumentation Ansøgning, s. 79-85
Bilag 26 AU s kvalitetspolitik Bilag 29 Eksamenssnyd på ASB
29.1 Pjece til ansatte: Hvis du møder eksamenssnyd
29.2 Pjece til studerende: Undgå eksamenssnyd
8. september 2010: Modtaget supplerende information om Aarhus Universitets kvalitetssikringssystem Høringssvar
Indstilling til Universitets- og Bygningsstyrelsen Tilskudsmæssig indplacering
Bacheloruddannelsen er pt. godkendt til Takst 1
Universitetet indstiller Takst 1
ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger.
Titel
Bacheloruddannelsernes danske titler er pt. godkendt til
Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og fransk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og spansk Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og spansk
Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier Bachelor (BA) i international virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier
Universitetet indstiller
Ingen ændringer
Bacheloruddannelsernes engelske titler er pt. godkendt til
Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and French Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and German Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and Spanish Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in German and French Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in German and Spanish Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in French and Spanish Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and Communication Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in German and Communication Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in French and Communication Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in Spanish and Communication
Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in English and European Studies Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in German and European Studies Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in French and European Studies Bachelor of Arts (BA) in International Business Communication in Spanish and European Studies
Universitetet indstiller Ingen ændringer
ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger.
Adgangskrav for bacheloruddannelser
Uddannelsernes er pt. godkendt til
De områdespecifikke adgangskrav er iht. Adgangsbekendtgørelsens bilag 1.2 Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav
De uddannelsesspecifikke adgangskrav er iht. Adgangsbekendtgørelsens bilag 1.2 for uddannelseskombinationer med engelsk: Engelsk A
for uddannelseskombinationer med fransk: Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B for uddannelseskombinationer med tysk: Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B
for uddannelseskombinationer med spansk: Spansk A
Universitetet indstiller
De områdespecifikke adgangskrav er iht. Adgangsbekendtgørelsens bilag 1.2 Dansk A
Engelsk B
Historie B eller Idehistorie B eller Samfundsfag B eller Samtidshistorie B
Yderligere et fremmedsprog (begyndersprog A/fortsættersprog B), medmindre det opfyldes via de uddannelsesspecifikke adgangskrav
De uddannelsesspecifikke adgangskrav er iht. Adgangsbekendtgørelsens bilag 1.2 for uddannelseskombinationer med engelsk: Engelsk A
for uddannelseskombinationer med fransk: Fransk begyndersprog A/fortsættersprog B for uddannelseskombinationer med tysk: Tysk begyndersprog A/fortsættersprog B
for uddannelseskombinationer med spansk: Spansk A
ACE Denmarks vurdering Ingen kommentarer
Den normerede studietid
Bacheloruddannelserne er pt. godkendt til 180 ECTS-point
Universitetet indstiller 180-ECTS-point
ACE Denmarks vurdering Ingen kommentarer.
Eventuel maksimumramme for tilgangen til uddannelsen
Har bacheloruddannelserne en ministerielt fastsat maksimumramme? Nej
Legalitet
Hvilken bekendtgørelse er uddannelsen omfattet af?
Bekendtgørelse 814 af 29. juni 2010 om bachelor- og kandidatuddannelser ved universiteterne (uddannelses- bekendtgørelsen)
ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger.
Hovedområde
Det humanistiske hovedområde
Universitetets begrundelse Ingen begrundelse.
ACE Denmarks vurdering Ingen kommentarer.
Censorkorps
Det erhvervssproglige censorkorps ACE Denmarks vurdering
Ingen kommentarer
Sprog
Dansk
ACE Denmarks vurdering Ingen kommentarer
Adgang
Hvilke kandidatuddannelser giver bacheloruddannelsen direkte adgang til?
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation i engelsk og tysk giver adgang til cand ling.merc. i engelsk
cand.ling.merc. i tysk xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation engelsk og fransk giver adgang til cand ling.merc. i engelsk
cand.ling.merc. i fransk xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation engelsk og spansk giver adgang til cand ling.merc. i engelsk
cand.ling.merc. i spansk xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation tysk og fransk giver adgang til cand ling.merc. i tysk
cand.ling.merc. i fransk xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation tysk og spansk giver adgang til cand ling.merc. i tysk
cand.ling.merc. i spansk xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation fransk og spansk giver adgang til cand ling.merc. i fransk
cand.ling.merc. i spansk xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation engelsk og europæiske studier giver ad- gang til
cand ling.merc. i engelsk xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation tysk og europæiske studier giver adgang til cand ling.merc. i tysk
xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation fransk og europæiske studier giver adgang til
cand ling.merc. i fransk xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation spansk og europæiske studier giver adgang til
cand ling.merc. i spansk xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation engelsk og kommunikation giver adgang til cand ling.merc. i engelsk
cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation tysk og kommunikation giver adgang til cand ling.merc. i tysk
cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation fransk og kommunikation giver adgang til cand ling.merc. i fransk
cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation xxxx.xx.
Bacheloruddannelsen i international virksomhedskommunikation spansk og kommunikation giver adgang til
cand ling.merc. i spansk
cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation xxxx.xx.
Bachelorer virksomhedskommunikation i engelsk og tysk har retskrav på adgang til cand ling.merc. i engelsk og cand.ling.merc. i tysk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i engelsk og fransk har retskrav på adgang til cand ling.merc. i en- gelsk og cand.ling.merc. i fransk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i engelsk og spansk har retskrav på adgang til cand ling.merc. i en- gelsk og cand.ling.merc. i spansk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i tysk og fransk har retskrav på adgang til cand ling.merc. i tysk og cand.ling.merc. i fransk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i tysk og spansk har retskrav på adgang til cand ling.merc. i tysk og cand.ling.merc. i spansk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i fransk og spansk har retskrav på adgang til cand ling.merc. i fransk og cand.ling.merc. i spansk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i engelsk og europæiske studier har retskrav på adgang til cand ling.merc. i engelsk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i tysk og europæiske studier har retskrav på adgang til cand ling.merc. i tysk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i fransk og europæiske studier har retskrav på adgang til cand ling.merc. i fransk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i spansk og europæiske studier har retskrav på adgang til cand ling.merc. i spansk.
Bachelorer virksomhedskommunikation i engelsk og kommunikation har retskrav på adgang til cand ling.merc. i engelsk og cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation.
Bachelorer virksomhedskommunikation i tysk og kommunikation har retskrav på adgang til cand ling.merc. i tysk og cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation.
Bachelorer virksomhedskommunikation i fransk og kommunikation har retskrav på adgang til cand ling.merc. i fransk og cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation.
Bachelorer virksomhedskommunikation i spansk og kommunikation har retskrav på adgang til cand ling.merc. i spansk og cand.ling.merc. i virksomhedskommunikation.
ACE Denmarks vurdering Ingen bemærkninger
Særlige forhold
Uddannelser som kan føre til udøvelse af lovregulerede erhverv
Kan bacheloruddannelsen føre til udøvelsen af lovregulerede erhverv? Nej
Uddannelser rettet mod undervisning i de gymnasiale uddannelser
Er bacheloruddannelsen rettet mod undervisning i de gymnasiale skoler? Nej
Parallelforløb og fællesuddannelser
Er bacheloruddannelsen tilrettelagt som et parallelforløb eller en fællesuddannelse? Nej
Andre forhold
Finder universitetet at der er andre forhold, der er relevante i forhold til legalitet? Nej
ACE Denmarks vurdering:
Det bemærkes at de danske og engelske titler skal fremgå af studieordningerne.