Contract
Vedtægt for den selvejende institution Fanø Børnehave og Vuggestue |
§ 1. Institutionens navn |
Stk. 1 Den selvejende institutions navn er Fanø Børnehave og Vuggestue, Æ’Xxxxxxxxx 0, 0000 Xxxx. Institutionen har hjemsted i Fanø Kommune. |
§ 2. Overordnede mål |
Stk. 1. Institutionen drives i henhold til lov om dagtilbud §§ 19 – 20, eller tilsvarende senere lovgivning. Stk. 2. Institutionens formål er at virke som dagtilbud for børn i alderen 0 til 6 år (evt. skolestart). |
§ 3. Institutionens målsætning |
Stk. 1. Institutionens målsætning er endvidere - med respekt for de af kommunen fastsatte mål og rammer, jf. § 2 - at i samarbejde med forældrene, at skabe trygge rammer og et miljø, hvor børnene enkeltvis og i grupper kan udvikle sig til selvstændige, sociale, kreative og nysgerrige mennesker. Stk. 2. Institutionens formue er henlagt til institutionens formål. |
§ 4. Institutionens ledelse |
Stk. 1 Institutionens ledelse består af en bestyrelse, der varetager den overordnede ledelse, herunder arbejdsgiverkompetencen for institutionens personale, og en leder, der – i henhold til de til enhver tid gældende love og bestemmelser, og under ansvar overfor bestyrelsen – varetager den daglige pædagogiske ledelse og drift af institutionen, samt de opgaver der er forbundet hermed. |
§ 5. Bestyrelsens sammensætning |
Stk. 1 Bestyrelsen består af i alt 5 medlemmer, der sammensættes således: Minimum 3 medlemmer vælges af og blandt forældre til børn indskrevet i institutionen. Maksimum 2 medlemmer vælges uden for børnehavens forældrekreds. |
§ 6. Valg til bestyrelsen |
Stk. 1. Valg til bestyrelsen sker ved at bestyrelsen, i samarbejde med institutionens leder, skriftlig indkalder til forældremøde med valg til bestyrelsen. Mødet skal finde stede senest udgangen af april måned. På forældremødet redegør den siddende bestyrelse for arbejdet i året der er gået, ligesom institutionens leder orientere om institutionens arbejde. Begge dele til forældrenes orientering. Stk. 2. Bestyrelsens forældrevalgte medlemmer vælges for en 2 årig periode. Stk. 3. Der kan for de forældrevalgte bestyrelsesmedlemmer vælges indtil 2 suppleanter, som indtræder i bestyrelsen, hvis de under stk. 1. nævnte bestyrelsesmedlemmer, på grund af sygdom eller bortrejse får længerevarende forfald i mere end 2 måneder eller helt udtræder af bestyrelsen. I sidst nævnte tilfælde indtræder suppleanten for den resterende valgperiode. Suppleanter vælges for 2 år ad gangen og indtræder i bestyrelsen i forhold til antallet af stemmer. Stk. 4. Er der ikke valgt suppleanter for forældrerepræsentanterne, skal der inden for 4 uger, fra forfaldet er bestyrelsen bekendt, afholdes forældremøde med suppleringsvalg til bestyrelsen. Det nyvalgte bestyrelsesmedlem indtræder herefter i resten af valgperioden. Stk. 5. I lige år vælges 3 forældrerepræsentanter og i ulige år vælges 2 forældrerepræsentanter. Valgperioden påbegyndes umilddelbart efter valget. |
§ 7. Stemmeret og valgbarhed |
Stk. 1 Forældre med børn i institutionen er valgbare og har valgret vedrørende forældrerepræsentanter i bestyrelsen. Ved afstemningen kan der afgives en stemme pr. indskrevet barn i institutionen. Der vil i særlige situationer kunne tillægges andre end de biologiske forældre valgbarhed og valgret. Dette kræver dog forudgående institutionsbestyrelsens godkendelse. Stk. 2. Medarbejdere i institutionen er ikke valgbare som forældrerepræsentanter. Stk. 3. Valg til bestyrelsen sker ved simpelt stemmeflertal, dvs. valgt er den/de personer med flest stemmer. I tilfælde af stemmelighed, hvorved der ikke kan træffes afgørelse om, hvem der |
er valgt til bestyrelsen, finder der omvalg sted mellem de kandidater, der har fået lige mange stemmer. |
§ 8. Bestyrelsens konstituering |
Stk. 1 Bestyrelsen konstituerer sig selv med en formand og en næstformand. |
§ 9. Bestyrelsens arbejde |
Stk. 1. Bestyrelsen afholder mindst 6 møder årligt, som foregår på institutionen. Stk. 2. Bestyrelsen er kun beslutningsdygtig, når mindst halvdelen af medlemmerne er til stede, dog skal enten formand eller næstformand være til stede. Stk. 3. Bestyrelsesmøder indkaldes af formanden eller ved dennes forfald af næstformanden. Hvis formanden ikke - trods henstilling fra mindst 2 medlemmer - indkalder til møde, kan 3 medlemmer indkalde til møde med mindst 1 uges varsel og med angivelse af dagsorden. Stk. 4. Indkaldelse til bestyrelsesmøde sker normalt skriftlig med mindst 1 uges varsel. Sammen med indkaldelsen fremsendes dagsorden for mødet med angivelse af de sager der er til behandling. Stk. 5. Bestyrelsens udøver sin virksomhed i sine møder og bestyrelsens afgørelser træffes, medmindre andet er bestemt i vedtægten eller i forretningsordenen, ved almindelig flertalsbeslutning. Ved stemmelighed bortfalder forslaget. Stk. 6. Beslutninger omhandlende: Lederansættelser, ansættelser i almindelighed, institutionens formue, ejendomsforhold kræver dog kvalificeret flertal på 4/5 Stk. 7. Over bestyrelsens forhandlinger og trufne beslutninger føres enten en protokol, der underskrives af de i mødet deltagende bestyrelsesmedlemmer, eller der udarbejdes et skriftligt referat, der tilstilles samtlige bestyrelsesmedlemmer senest 14 dage efter mødet, og godkendes på det efterfølgende møde. Ethvert bestyrelsesmedlem, såvel som institutionens leder, kan forlange at få særstandpunkter eller mindretalsopfattelser ført til referat. Med sin underskrift bekræfter de deltagende medlemmer mødets afholdelse og at referatet er i overensstemmelse med det behandlede og besluttede. Stk. 8. Bestyrelsen fastsætter herudover selv sin forretningsorden, som skal forefindes skriftlig. Forretningsordenen er en præcisering af bestyrelsens arbejdsform og en bestemmer omfanget af eventuel delegering af opgaver |
Stk. 9. Det påhviler bestyrelsen at drage omsorg for, at institutionens ledelse ved deres indtræden i bestyrelsen, hhv. inden stillings tiltræden, er gjort bekendt med indholdet af institutionens vedtægt, bestyrelsens forretningsorden, øvrige i institutionen gældende retningslinier, samt andre regler mv. der er fastsat af bestyrelsen. |
§ 10. Øvrige deltagere i bestyrelsens møder |
Stk. 1. Institutionens ledelse, suppleanter og en medarbejderrepræsentant deltager i bestyrelsens møder, dog uden stemmeret. Stk. 2. Bestyrelsen beslutter, om der skal indkaldes relevante personer til møderne. |
§ 11. Tavshedspligt |
Stk. 1. Bestyrelsesarbejdet er i henhold til forvaltningsloven og straffeloven underlagt en almindelig tavshedspligt, der fortsætter efter bestyrelsesmedlemmet er udtrådt af bestyrelsen. Bestyrelsen er forpligtet til skriftligt at orientere nye bestyrelsesmedlemmer om denne tavshedspligt og modtage kvittering for bestyrelsesmedlemmets modtagelse af denne orientering. |
§ 12. Bestyrelsens kompetence |
Stk. 1. Bestyrelsen påser, at institutionens administrative og økonomiske anliggender varetages under hensyn til institutionens formål, og de love og regler der til enhver tid gælder for institutionens ledelse og drift. Stk. 2. Indgåelse og ophævelse af aftaler, der rækker ud over institutionens daglige ledelse og drift, kræver bestyrelsens tilslutning. Stk. 3. Indgåelse og ophævelse af aftalen mellem institutionen og Fanø Kommune samt indgåelse og ophævelse af aftaler, som berører institutionens kapital, kræver tilslutning af 4/5 af bestyrelsen. Stk. 4. Bestyrelsen kan fastlægge de nærmere regler for institutionens drift ved aftale mellem bestyrelsen og Kommune, jf. lov om social service § 9. Stk. 5. Til beslutning vedrørende institutionens egenkapital og formueforhold kræves 4/5 flertal blandt samtlige bestyrelsesmedlemmer. |
§ 13. Ansættelser og afskedigelser |
Stk. 1. Institutionens bestyrelse ansætter og afskediger personale inden for de rammer, der er fastsat i det af Fanø Kommunes godkendte budget. Stk. 2. Ansættelser og afskedigelser, herunder ansættelse og afskedigelse af leder, kræver tilslutning i bestyrelsen jf. § 9 stk. 6. |
Stk. 3. Ansættelse og afskedigelse af institutionens øvrige personale er ligeledes omfattet af bestyrelsens ansvars- og kompetenceområde. Alle uansøgte afskedigelser varetages af bestyrelsen, som skal sikre at love og regler for ansættelser overholdes, samt at der er økonomisk dækning for de trufne dispositioner. Stk. 4. Bestyrelsen kan, efter nærmere skriftlig indgået aftale herom, i et vist omfang delegere ansættelses- samt afskedigelseskompetence til institutionens leder. Uddelegeret kompetence kan altid tilbagekaldes. Stk. 5. Institutionens fastansatte personale skal sikres med indflydelse i forbindelse med fastansættelse af nye medarbejdere. De nærmere regler for en sådan medindflydelse, der skal omfatte personalets ret til at afgive indstilling ved nyansættelser, fastsættes af bestyrelsen i bestyrelsens forretningsorden, eller skriftlig for hvert enkelt tilfælde fastlagte retningslinier. |
§ 14. Forpligtelse |
Til at forpligte institutionen retligt over for tredjemand kræves underskrift af bestyrelsens formand og i dennes varige forfald, næstformand sammen med et andet bestyrelsesmedlem. |
§ 15. Hæftelse |
Stk. 1. Institutionen hæfter med sin formue efter dansk rets almindelige regler for alle institutionens gældsforpligtelser. Stk. 2. Bestyrelsens medlemmer er ansvarlige for institutionens dispositioner i overensstemmelse med dansk rets almindelige ansvarsregler. Stk. 3. Bestyrelsen kan give institutionens leder prokura for så vidt angår dispositioner vedrørende institutionens daglige drift. |
§ 16. Institutionens nedlæggelse |
Stk. 1. Beslutning om nedlæggelse af institutionen, eller dens ophør som selvejende institution kræver tilslutning af 4/5 blandt samtlige bestyrelsesmedlemmer. Stk. 2. Ved institutionens nedlæggelse skal dens egenkapital/formue med tilslutning fra 4/5 af bestyrelsesmedlemmer og med godkendelse af Fanø Kommune anvendes til et tilsvarende socialt formål. Stk. 3. Kan det fornødne flertal jf. stk. 1. og stk. 2. ikke opnås, kan formanden indkalde til et nyt bestyrelsesmøde, med kun det pågældende punkt på dagsordenen, og beslutning kan på et sådant møde vedtages med tilslutning fra 3/5 bestyrelsesmedlemmer. |
§ 17. Ændring af vedtægter |
Stk. 1. Ændringer af vedtægterne kræver tilslutning fra samtlige bestyrelsesmedlemmer og godkendelse af Fanø Kommune. |
Vedtaget på bestyrelsesmødet den 9/5. 2018 med de af udvalget forslåede rettelser samt rettelse af navnet på institutionen |
Dato: |
Underskift af: Bestyrelsens formand. |
Dato: |
Underskrift Fra Fanø Kommune: |