Kortbestemmelser for Diners Club
Kortbestemmelser for Diners Club
Bestemmelser nr. 18 DC, november 2018.
Disse bestemmelser er gældende fra 1. februar 2019.
Kapitel I
Definitioner og generelle bestemmelser
Kapitel II
Bestemmelser for Diners Club Kapitel III
Særligt omkring tilknyttede fordele Kapitel IV
Lov om betalinger, §§ 99-100
Kapitel I
– Definitioner og generelle bestemmelser
Diners Club kort udbydes af SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB(Sverige), der udsteder og administrerer betalingskort. SEB Kort betegnes herefter som kortudsteder. Kortene udstedes som Diners Club kort og Diners Club SAS EuroBonus kort.
Kortudsteder
SEB Kort Bank, Danmark, filial af SEB Kort Bank AB (Sverige) Danmark CVR-nr. 25804759
Xxxxxxxxxxxxxxx 00,
1577 København V. Postadresse:
Postboks 351
0900 København C
Telefon x00 00 00 00 00 Telefon Medlemsservice
x00 00 00 00 00
E-mail: xxxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xx Hjemmeside: xxxxxxxxxx.xx
Hovedkontor
Hovedkontor: SEB Kort Bank AB Org. nr. 556574-6624
Xxxxxxxxxxxx 0
106 40 Stockholm, Sverige
Telefon: (+46) 08 – 14 70 00
Hjemmeside: xxx.xx
Tilsynsmyndighed
SEB Kort Bank er under tilsyn af Finansinspektionen, Box 7821, 107 97 Stockholm, Sverige, og er registreret under xxx.xx. 041503. SEB Kort Bank er endvidere under begrænset tilsyn af Finanstilsynet, Xxxxxxxxx 000, 0000 Xxxxxxxxx Ø og er registreret i Finanstilsynet under FT nr. 5127 samt under tilsyn af Forbrugerombudsmanden, Xxxx Xxxxxxxxx vej 35, 2500 Valby og
Datatilsynet, Xxxxxxxxxx 00, 0.,
1300 København K.
Korttyper
Privatkort
Et Diners Club, som anvendes til betaling af dine private udgifter. Til en privatkort kortkonto kan du knytte en
kreditaftale, hvilket gør det muligt at betale saldoen delvist – jf. nedenfor pkt. 7. Et privatkort betegnes som et dobbeltkort, når kortindehaveren samtidig har et firmakort.
Familiekort
Et ekstra privat Diners Club, som kan udstedes til ægtefælle/samlever og børn til en indehaver af et Diners Club privatkort. Personen skal være over 18 år. Der sker særskilt fakturering af et familiekort, men hovedkortinde- haveren hæfter som selvskyldner- kautionist for alt forbrug. Se pkt. 2.24 nedenfor.
Definitioner
Beløbsreservationer
Et beløb som en betalingsmodtager kan forhåndsreservere på dit kort som sikkerhed for betalingen, indtil selve betalingstransaktionen gennemføres.
Betalingsmodtager
De forretningssteder, hvor Diners Club kan bruges som betalingsmiddel.
Forretningsstederne vil normalt skilte med Diners Club-logoet.
Danmark
Omfatter Danmark, Færøerne og Grønland.
Debitorrente
Den rentesats udtrykt i en fast eller variabel procent- sats, der anvendes på årsbasis på de udnyttede kredit- muligheder.
Faktureringsdato
Den dato, hvor vi opgør kortkontoen, og hvor forfalden saldo faktureres.
Faktureringsdatoen fremgår af dit kontoudtog.
Forfaldsdato
Sidste rettidige betalingsdato for forfalden saldo, som er faktureret ved afslutning af en opsamlingsperiode.
Forfaldsdatoen er tidligst første bankdag i måneden efter fakturerings- datoen.
Indløser (Betalingsmodtagers udbyder)
Ved indløser forstås den, som indgår aftale med betalingsmodtageren om tilslutning til Diners Club-netværket. Kontohaver
Den person, til hvem kortkontoen er oprettet.
Kontoudtog
Den månedlige oversigt over posteringer, der udfærdiges i forbindelse med faktureringen. Kortet
Diners Club kort. Tilknyttet Diners Club-betalingssystemet.
Kortindehaver
Den person, til hvem et Diners Club er udstedt.
Kortkonto (Betalingskonto)
Konto, hvorpå posteringer, debiteringer såvel som krediteringer i forbindelse med dit Diners Club opsamles. Der oprettes en kortkonto til ethvert kort. Kortudsteder
Kortudsteder er Diners Club Danmark.
Kreditmaksimum
Det maksimale beløb, du kan trække på din kortkonto, hvorpå det er aftalt, at saldoen kan betales delvist, idet der til kontoen er knyttet en kreditaftale. Opsamlingsperiode
Perioden mellem to fakturerings- datoer, i hvilken dit forbrug m.m. opsamles på kortkontoen.
Overtræksgebyr
Opkræves, hvis saldoen på kortkontoen overskrider det fastsatte kreditmaksi- mum.
PEP
Politisk Eksponeret Person (PEP) er personer der bestrider eller har bestridt et særligt offentligt tillidshverv.
Finanstilsynet offentliggør en liste over disse personer. Til gruppen henregnes også de pågældende personers nære familie.
Personlige sikkerhedsfunktioner Personligt tilpassede funktioner som kortudsteder stiller til rådighed eller godkender til autoriseringsformål, f.eks. anvendelse af PIN-kode eller NEM-ID. PIN-kode
Din 4-cifrede personlige kode, der er knyttet til kortet.
Prisblad
Den til enhver tid gældende oversigt over årlige kortafgifter, rentesatser, gebyrer m.v. for Diners Club.
Referencerente
Den rentesats som ligger til grund for ændringer i rentesatsen.
Referencevekselkurs
Den vekselkurs som ligger til grund for eventuel valutaveksling, og hvortil der lægges et valutakurstillæg jf. prisbladet.
Saldo
Størrelsen af dit mellemværende med Diners Club på kortkontoen.
Varigt medium
Ethvert instrument, der gør det muligt for brugeren af betalings-tjenesten at lagre information, der er rettet personligt til den pågældende på en måde, der tillader fremtidig søgning i et tidsrum der er afpasset efter informationsformålet, og som giver mulighed for uændret gengivelse af den lagrede information.
Generelle bestemmelser
1.1 Sprog
Aftalen om anskaffelse og brug af Diners Club indgås på dansk og kommunikation mellem kortudsteder og kortindehaver vil foregå på dansk, medmindre andet sprog aftales i det enkelte tilfælde.
1.2 Kommunikation og meddelelser Kortudsteder kommunikerer skriftligt ved brev, medmindre der er aftalt elektronisk kommunikation med kortindehaveren. Hvis kortindehaver har oplyst e-mailadresse eller anden elektronisk adresse/postkasse mv. anses dette for at være en aftale om elektronisk kommunikation og et samtykke til, at der kan kommunikeres pr. e-mail, sms eller anden elektronisk kommunikationsform. Kortudsteder kan dog altid vælge at kommunikere skriftligt ved brev.
Hvis Xxxxxxxxxxxx opdager misbrug eller har mistanke om misbrug af dit kort, vil vi kontakte dig via sms, telefon, e-mail eller post. Du vil af sikkerhedsmæssige grunde også blive bedt om at bekræfte din identitet.
Kortudsteder vil i den sammenhæng aldrig spørge om fx CVC kode eller PIN-kode. Generel information om sikkerhed og forholdsregler mod misbrug fremgår af hjemmesiden.
Kommunikation via e-mail, herunder fremsendelse af kortbestemmelser og prisbladet via link, kræver adgang til internettet og oprettelse af en e-mail- adresse.
1.3 Ret til at modtage kortbestemmelser
Du har til enhver tid i løbet af kontraktforholdet ret til at modtage kortbestemmelserne på papir eller andet varigt medium.
1.4 Fortrydelsesret
I henhold til såvel lov om visse forbrugeraftaler som lov om kreditaftaler har du som ny kortindehaver fortrydelsesret. Tilsvarende har du fortrydelsesret, hvis du nyopretter en kredit i tilknytning til et eksisterende kort. Fortrydelsesfristen er 14 dage fra tidspunktet for modtagelse af kortet/kreditaftalen. Hvis du vil bruge fortrydelsesretten, skal du blot meddele det til kortudsteder/ kreditgiver og indsende kortet i overklippet stand, henholdsvis meddele at du fortryder oprettelsen af kreditaftalen.
1.5 Ændring af kortbestemmelserne og prisbladet
Kortbestemmelserne og prisbladet kan ændres med 2 måneders varsel. Du er
bundet af ændringerne, med mindre du inden ændringernes ikrafttræden giver kortudsteder meddelelse om, at du ikke kan acceptere ændringerne. En meddelelse om, at du ikke kan acceptere ændringen, er at betragte som en opsigelse fra din side af kortet
/kortkontoen/kreditaftalen pr. ændringsdatoen.
1.6 Meddelelse om ændringer Ændringer vil blive meddelt dig via varigt medium, f.eks. pr. brev eller pr. elektronisk post (f.eks. e-mail eller sms) med link til ændringen samt på hjemmesiden.
1.7 Ændring af navn og adresse m.m. Hvis du ændrer navn, skal du straks skriftligt meddele kortudsteder dette. Du vil herefter få udstedt et nyt kort med dit nye navn. Hvis en eventuel kautionist ændrer adresse, skal dette straks meddeles skriftligt til kort- udsteder.
Har du adressebeskyttelse og ændrer adresse, skal du straks give os meddelelse om den nye adresse, da vi ikke modtager denne fra CPR-registeret.
1.8 Aftalens løbetid, opsigelse af kort og kortkonto
Aftalen om brug af kortet løber, indtil den opsiges af én af parterne. Efter udløbet af fortrydelsesfristen kan du opsige kortkontoen med 1 måneds varsel. Samtidig skal du indfri en eventuel saldo i kortudsteders favør. Opsigelse sker ved at ringe til MedlemsService, eller ved at returnere kortet i overklippet stand til kortudsteder. Kortudsteder kan opsige kortet med 2 måneders varsel, medmindre der foreligger
misligholdelse, jf. pkt. 2.21. Opsigelsen sendes til din sidste officielt meddelte adresse.
Dersom kortet/kortkontoen opsiges midt i den periode årsgebyret dækker, vil du, som indehaver af et privatkort eller familiekort, få refunderet en forholdsmæssig del af det betalte årsgebyr. Hvis du opsiger kortet inden for de første 6 måneder, vil der blive opkrævet et opsigelsesgebyr jf. det til enhver tid gældende prisblad.
K reditaftalen gælder indtil videre.
Dersom EuroBonus medlemskabet opsiges af SAS er kortudsteder berettiget til ligeledes at opsige kortet eller til at udskifte kortet til et der ikke er kombineret med SAS EuroBonus.
1.9 Klageadgang
Hvis du har klager, kan du henvende dig til SEB Kort Bank, Danmark, Postboks 351, 0900 København C,
telefon x00 00 00 00 00.
Får du ikke medhold i din klage, kan du henvende dig til Pengeinstitutankenævnet, Store Xxxxxxxxxxx 00, 0. xxx, 0000 Xxxxxxxxx
K. Hvis du ønsker at klage over, at dit kort er blevet spærret på grund af, at du har misbrugt kortet, kan du henvende dig til kortudsteder. Får du ikke medhold hos kortudsteder, kan du klage til Datatilsynet.
1.10 Lovvalg og værneting Eventuelle tvister mellem dig og kortudsteder afgøres i henhold til dansk lov ved dansk ret. Tvister mellem dig og kortudsteder – angående erhvervsmæssig anvendelse
af kortet – kan, uanset den økonomiske størrelse og din bopæl, indbringes for Københavns Byret. Tvister mellem kortudsteder og personer, selskaber og lignende, der ikke har hjemting i Danmark, indbringes ligeledes for Københavns Byret.
1.11 Arbejdskonflikter
Du kan ikke forvente at kunne bruge kortet, hvis der opstår en arbejds- konflikt hos kortudsteder, Diners Club-indløsere og/eller disse selskabers tekniske centre. Ved en sådan konflikts begyndelse og ophør vil der så hurtigt som muligt blive orienteret herom via annoncering i dagspressen.
1.12 Force majeure
Kortudsteder er ikke ansvarlig for skade, der skyldes lovforskrifter, myndighedsforanstaltninger eller lignende, indtruffet eller truende krig, oprør, borgerlige uroligheder, terror, sabotage, hærværk, herunder hacking og virus, naturkatastrofer, strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om kortudsteder selv er part i konflikten, eller om konflikten kun rammer dele af kortudsteders funktioner, forudsat at der ikke foreligger selvstændigt ansvar for kortudsteder.
1.13 Overdragelse
Kortudsteder er berettiget til, uden din særskilte godkendelse, at overdrage eller på anden vis overføre samtlige sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Diners Club-aftalen, til andet selskab inden for SEB Koncernen, der forestår udstedelse af betalingskort.
1.14 Overdragelse
Kortudsteder er berettiget til, uden din særskilte godkendelse, at overdrage eller på anden vis overføre samtlige sine rettigheder og forpligtelser i henhold til Diners Club-aftalen, til andet selskab inden for SEB Koncernen, der forestår udstedelse af betalingskort.
1.15 Kontooplysningstjenester
Du har mulighed for at give 3.part –
såkaldt kontooplysningstjeneste – adgang til dine betalingskontooplysninger. 3.part må kun bruge oplysningerne til de formål du har godkendt. Kontoudsteder vil kommunikere med den eller de valgte kontooplysnings-tjenester i henhold til gældende lovgivning.
Kortudstederen kan afslå sådan adgang til kontoinformationer i tilfælde af mistanke om misbrug eller uautoriseret adgang. Vi vil hurtigst muligt informere dig hvis vi nægter 3.part adgang til din kortkonto og grundene hertil, medmindre sådan orientering vil være i strid med loven eller ikke kan ske af sikkerhedsmæssige årsager.
1.16. Krav i henhold til hvidvasklovgivningen m.m.
Ved indledning af kundeforholdet er kortudsteder forpligtet til at indhente og kontrollere dine personoplysninger, bl.a. mod sanktionslister. Du er forpligtet til både på ansøgningstidspunktet og senere under kundeforholdet at give os de krævede oplysninger og den krævede dokumentation f.eks. om navn, adresse, arbejdsgiver, indkomstforhold m.m. for at vi kan opdatere vores systemer og sikre løbende kontrol mod bl.a. sanktionslister og PEP lister. Vil du ikke give os de ønskede oplysninger / dokumentation, eller har du afgivet falske eller misvisende oplysninger, anses dette som misligholdelse og vi har ret til at opsige kundeforholdet jf. pkt. 2.22
Ligeledes har vi ret til at begrænse brugen af kortet eller stoppe transaktioner hvis der foreligger mistanke om hvidvask eller anden ikke lovlig aktivitet.
Kortudsteder har endvidere ret til at opsige aftalen hvis det kræves i henhold til gældende lov, krav fra offentlig myndighed, i henhold til Diners Clubs netværksregler eller kortudgiverens koncernpolitik.
Kapitel II – Bestemmelser for Diners Club
2.1 Betalingstjenestens væsentligste karakteristika
Diners Club er et betalingskort/ kreditkort, der kan udstedes som privatkort og familiekort Kortet kan bruges som betalingskort/kreditkort og hævekort i Danmark og i udlandet.
Kortet må kun bruges til lovlige betalingstransaktioner, herunder indkøb af varer eller tjenesteydelser der er lovlige i henhold til såvel dansk som lokal lovgivning, i det land hvor betalingstransaktionen gennemføres.
2.2 Udstedelse af kort og oprettelse af kortkonto
Kortet udstedes efter individuel kreditvurdering af ansøger, jf.
pkt. 4. Kortet kan kun udstedes til personer, der er fyldt 18 år og ikke er under værgemål. Kortets gyldigheds- periode fremgår af forsiden på kortet. Du får sendt kortet med almindeligt brev til den adresse, som kortudsteder har noteret. Hvis du er bosiddende uden for Danmark, kan kortet af sikker- hedsmæssige årsager eventuelt blive sendt med kurer for din regning.
For bosiddende uden for Danmark er det endvidere et krav, at betalingen er tilmeldt Betalingsservice (BS) – uanset korttype. Hver gang du bruger kortet, registreres beløbet efterfølgende på en til kortet hørende kortkonto. De opsamlede beløb og eventuelle beregnede renter og gebyrer faktureres en gang om måneden.
Faktureringsdatoen fremgår til enhver tid af xxxxxxxxxx.xx.
2.3 Udlevering og opbevaring af kort og PIN-kode
Så snart du har modtaget kortet, skal du underskrive i kortets underskrifts- felt på bagsiden af kortet. Når du underskriver og/eller du tager kortet i brug, bekræfter du samtidig, at du har læst og accepteret kortbestemmels- erne. Underskriften på kortet
anvendes af betalingsmodtageren til at sammenligne med din underskrift på en eventuel købsnota. Du skal opbevare kortet forsvarligt. Med jævne mellemrum skal du kontrollere, at kortet ikke er mistet.
Har du ansøgt om kortet on-line, vil du, når din ansøgning er godkendt, få tilsendt en SMS med opfordring til at vælge en selvvalgt PIN-kode. Gør du ikke dette inden 14 dage, udstedes en system- genereret PIN-kode.
Har du ansøgt via en papiransøgning vil du, når din ansøgning er godkendt, få tilsendt et særskilt brev m ed en systemgenereret PIN-kode. PIN- koden konstrueres og udskrives maskinelt, uden at nogen får kendskab til koden. Brevet indeholder også information om, hvad du skal gøre, hvis du i stedet ønsker at få en
selvvalgt PIN-kode. Selvvalg kan alene ske fra en dansk telefon med kontakt til det danske sendenet.
Du skal underrette kortudsteder, hvis brevet med PIN-koden har været åbnet eller ikke er intakt. Du må ikke opbevare koden sammen med kortet eller skrive koden på kortet. Du bør lære koden udenad, hvorefter du bør destruere brevet med koden. Koden kan ikke oplyses ved personlig henvendelse til kortudsteder.
2.4 Brug af kortet som betalingskort
Kortet kan bruges til:
Betaling af varer og tjenesteydelser hos betalingsmodtagere i såvel fysisk som ikke-fysisk handel, der accepterer Diners Club.
Privatkort og Familiekort må ikke benyttes til køb af flybilletter, indkøbt med henblik på videresalg i erhvervsøjemed.
2.5 Brug af kortet som hævekort
Kortet kan bruges til:
1. Udbetaling af kontanter fra pengeautomater, der er tilsluttet Diners Club-systemet eller andre kort, der indgår i et samarbejde med dette kortsystem.
2. Udbetaling af kontanter eller betalinger hos pengeinstitutter, der er tilsluttet Diners Club- systemet som kontantudbetaler.
3. Udbetaling af kontanter eller betalinger på valuta- kontorer, vekselkontorer, på posthuse, i kasinoer m.m.
Bemærk, at der i nogle udenlandske forretningscentre kan være opstillet pengeautomater, der pålægger et særligt gebyr i forbindelse med kontanthævninger. Kortudsteder har intet ansvar herfor, og et sådant gebyr påvirker ikke det gebyr, som kortudsteder opkræver for kontanthævninger jf. prisbladet.
2.6 Oplysning om anvendelsesmuligheder i udlandet Du kan hos Diners Club Medlems- Service eller på xxxxxxxxxx.xx få oplysninger om kortets generelle
anvendelsesmuligheder i udlandet. Når du anvender kortet, kan du blive bedt om at vise legitimation, der dokumenterer, at du er rette kortindehaver.
2.7 Gennemførelse og godkendelse af transaktioner
Kort, PIN-kode, kontrolcifre og eventuelle andre sikkerhedskoder må kun bruges af dig personligt. Der kan ikke udstedes fuldmagt til brug af kortet.
Ønsker du, at en anden person skal kunne anvende din kortkonto, skal denne person have sit eget familiekort og sin egen PIN- kode og eventuel anden sikkerhedskode.
Du gennemfører en transaktion ved at gøre kortets informationer tilgængelige for et forretningssted, en bank eller andet kontant-udbetalingssted, jf. beskrivelsen i punkterne 2.4 – 2.5, eller i en kontant- automat. Dette kan ske gennem læsning af kortets chip eller magnetstribe, aftryk af kortet på en papirnota (chargeform), ved at holde et kontaktløst chipkort mod en kortlæser, ved at give kortoplysning- erne (kortnummer, udløbsdato og kontrolcifre) skriftligt eller mundtligt eller på anden måde, som kræves i de
forskellige brugssituationer afhængig af den tekniske udvikling.
Når du bruger kortet, skal du som hovedregel desuden godkende transaktionen skriftligt eller gennem indtastning af PIN-kode, kontrolcifre eller eventuel sikkerhedskode eller godkende på anden vis i henhold til den anvisning, som gives hos et forretningssteds, et kontant-udbetalingssteds eller en kontantautomats tekniske løsning for gennemførelse af en transaktion.
Beløbsreservationer Betalingsmodtagere kan i visse situationer forhåndsreservere et beløb på kortet /kortkontoen, når du bestiller en vare eller en tjenesteydelse og beløbsreservationen er sagligt og rimeligt begrundet.
Beløbsreservationer forudsætter at du har givet samtykke til betalingstransaktionen og til den forudgående beløbsreservation samt accepteret den periode hvori beløbet reserveres. Betalingsmodtager skal slette reservationen når selve betalings- transaktionen gennemføres.
Som eksempler på virksomheder der forhåndsreserverer et beløb er: Luftfartsselskaber ved køb af flybilletter, biludlejningsselskaber ved udlevering af lejebil, ved reservationer på eksklusive restauranter, hoteller, eller hos tandlæger, eksklusive frisører m.fl. til dækning af såkaldt ”no show” gebyr samt f.eks. på benzinstationer ved påbegyndt tankning.
Med PIN-kode
Når du indtaster PIN-koden, bør du sikre dig, at andre ikke kan aflure den. PIN- koden må aldrig indtastes på en telefon eller til en telefonbåndoptager, anvendes i sammenhæng med internettet eller i sammenhæng med andre kommunika- tionsformer, der giver mulighed for at aflæse/aflytte PIN-koden.
Med underskrift
Skriv aldrig under på en nota, eller indtast PIN-kode, hvis
1. beløbet ikke er påført, eller
2. beløbet er forkert.
Sørg for at få en kvittering/notakopi for ydelsen. Hvis du giver forretningen lov til at trække ekstra penge på dit kort, fx drikkepenge, skal du sikre dig, at forretningen udleverer en kvittering på det fulde beløb. Du skal kontrollere, at kvitteringen/ notakopien er i overens- stemmelse med det kontoudtog, du efterfølgende modtager fra kortudsteder. Bliver du opmærksom på, at der foretages flere aftryk af kortet, skal du sikre dig, at de ikke-anvendte aftryk destrueres. Hvis transaktionen afvises, skal du sikre dig at få en kvittering for afvisningen.
Du kan efterdebiteres for ekstraydelser/ omkostninger, som er opstået i forbindelse med hotelleje, billeje, restaurantbesøg eller lignende, når du ved bestillingen af ydelsen eller i aftalen med forretningsstedet er blevet orienteret herom og har godkendt dette. Tilsvarende kan der, hvis det fremgår af aftalen, debiteres et beløb ved manglende fremmøde mv. (no show-afgift).
Selvbetjente automater uden PIN-kode Visse automattransaktioner gennemføres uden brug af PIN-kode. Dette gælder bl.a. Storebælts-forbindelsen, Øresunds- forbindelsen, visse telefonautomater og parkeringsautomater samt visse udenlandske motorvejsbetalingsanlæg.
Postordrekøb mv.
Når du bruger kortet til køb via postordre eller telefonordre, må PIN-koden ikke oplyses. Du skal oplyse navn, adresse, kortnummer, kortets udløbsdato og kontrolcifre samt eventuelle sikkerheds- koder. Du kan læse mere herom på xxxxxxxxxx.xx. Ved postordrekøb skal du på bestillingssedlen skrive under på, at hævning på din kortkonto må finde sted. Når du skriftligt eller mundtligt oplyser dit kortnummer med det formål, at transaktionen skal debiteres kortet, anses dette som en godkendelse af transaktionen, jf. dog lov om betalinger
§§ 99-100, som du finder bagerst i kortbestemmelserne.
Køb på internettet
Du skal oplyse kortnummer, kortets udløbsdato og kontrolcifre samt eventuelle sikkerhedskoder. Du bør sikre dig, at betalingsoplysningerne, herunder kortnummer, sendes krypteret eventuelt ved brug af SSL eller lignende løsninger. En transaktion i forbindelse med e- handel, hvor begge parter er certificerede, godkender du ved at indtaste din digitale signatur. Du bør printe en kopi af skærmbilledet, hvoraf det beløb, du skal betale, fremgår. Dette kan bruges til din kontrol af dit kontoudtog.
Krav om direkte betaling
For at aktivere eventuelle forsikringer i kortene (hvor der er betalingskrav) samt bevare muligheden for indsigelse, skal transaktionen gennemføres som en Diners Club transaktion hos en betalings- modtager tilknyttet Diners Club netværket.
Transaktioner i andre valutaer I nogle lande og hos nogle forretningssteder og i visse
pengeautomater omregnes beløb i lokal valuta også til danske kroner. Du skal altid have muligheden for at vælge mellem lokal valuta og danske kroner. Ofte sker omregningen hos forretningsstedet eller i pengeautomaten til en dårligere kurs end den kortudsteder
anvender. Inden du godkender en transaktion, bør du sikre dig, at transaktionen er i den aftalte valuta, og at beløbet er korrekt.
Kvittering
Du vil som oftest i forbindelse med et køb modtage en kvittering, der bl.a. viser dato, beløb og kortnummer. Du skal sikre dig, at beløbet er i overensstemmelse med udbetalingen eller købet, og at korrekt dato er anført. Du bør gemme kvitteringen, indtil du har modtaget dit kontoudtog. Se også pkt. 2.11.
2.8 Tilbagekaldelse
Du kan ikke tilbagekalde transaktioner, du har godkendt. Du kan endvidere ikke på forhånd spærre for fremtidige transaktioner fra en bestemt betalingsmodtager.
Dog kan du, i overensstemmelse med de aftalevilkår der i øvrigt måtte gælde i forbindelse med et køb eller en række af køb/abonnementsordninger, henvende dig til forretningsstedet for så vidt angår endnu ikke gennemførte transaktioner – enkeltstående eller en serie af transaktioner – for at tilbagekalde en tidligere meddelt tilladelse til transaktionens/transaktionernes gennemførelse.
2.9 Maksimal gennemførelsestid
Som udgangspunkt vil køb og hævninger mv. blive registreret på din kortkonto senest første arbejdsdag, efter at transaktionen blev foretaget. Tidspunktet for registreringen på din kortkonto vil dog afhænge af, hvornår transaktionen blev foretaget.
2.10 Beløbsbegrænsninger og kreditmaksimum
Der er som udgangspunkt ingen forbrugsbegrænsning på kortet.
Til privatkort kan knyttes et kreditmaksimum med en månedlig delvis betaling, jf. pkt. 7.
Kortudsteder fastsætter, inden for det af dig ønskede beløb, kreditmaksimums størrelse efter individuel kreditvurdering, jf. pkt. 4. Det aftalte kreditmaksimum er det maksimale beløb, du kan disponere over på kortkontoen. Har du forbrug ud over det aftalte kreditmaksimum, skal beløbet indbetales ved førstkommende opkrævning. Er der knyttet en kredit- aftale til kortet, fremgår kreditmaksimum af bekræftelsesbrevet/kreditaftalen.
Viser den løbende kreditvurdering, jf. pkt. 4.1, at din kreditværdighed er væsentligt forringet i forhold til den kreditværdighed, du havde ved kontoforholdets oprettelse, er kortudsteder berettiget til at fastsætte begrænsninger i forbruget og/eller kreditmaksimum, spærre for yderligere
forbrug, jf. pkt. 2.22, og til at opsige kortet og kræve saldoen inklusive renter tilbagebetalt uden varsel.
Uanset aftalt kreditmaksimum hæfter du for alle betalingskrav, som måtte følge af kortets/kortenes udstedelse og anvendelse, med de begrænsninger der følger af lov om betalinger §§ 99-100, som du finder bagerst i kortbestemmelserne.
For de enkelte betalinger og kontant- hævninger gælder de beløbsgrænser, som kortudsteder til enhver tid fastsætter.
Kortudsteder fastsætter af sikkerhedsmæssige grunde et højeste beløb for betaling pr. gang eller pr. periode. Overskridelse af disse grænser kan betyde, at visse transaktioner ikke kan gennemføres, eller at særlige sikkerhedsprocedurer skal gennemføres.
2.11 Kontoudtog og kontrol af kontoudtog
Kontoudtog
Kontoudtog udsendes en gang månedligt, såfremt der har været debiteringer på kortkontoen.
Kortudsteder sender normalt kontoudtoget elektronisk. Ønsker du at modtage et papirbaseret kontoudtog, kan dette ske mod betaling af et gebyr, jf. det til enhver tid gældende prisblad.
Der udsendes ikke kontoudtog, såfremt saldoen er mindre end et minimumsbeløb fastsat af kortudsteder. Af kontoudtoget fremgår kortkontoens saldo ved opsamlingsperiodens begyndelse (indgående saldo), størrelsen og tidspunktet for køb, hævninger, eventuelle gebyrer og rentetilskrivning, dine indbetalinger mv. i opsamlings- perioden, saldoen ved opsamlings- periodens slutning (ny saldo), forfalden saldo (minimum at betale), kredit- maksimum, disponibelt beløb, forfaldsdato samt debitorrenten, såfremt der er knyttet en kreditaftale til kortkontoen.
Kontrol af kontoudtog
Du skal kontrollere dit kontoudtog omhyggeligt. Ved telefonkøb, postordrekøb og andre former for fjernsalg, herunder internethandel, har kortet ikke været forevist, hvorfor du bør kontrollere disse transaktioner med særlig omhu. Du kan på ethvert tidspunkt kontrollere dine betalinger på ”Mit kort”.
Du skal være opmærksom på fristerne i pkt. 2.12 og 2.13 nedenfor. Ved vurderingen af, om du har gjort indsigelse rettidigt, lægges vægt på din pligt til at kontrollere kontoudtoget.
2.12 Tilbagebetaling af beløb, som du ikke har godkendt og virkningen af passivitet
2.12.1Indsigelse mod transaktioner som du ikke har godkendt og som du opdager.
Hvis du mener, at der er gennemført en eller flere betalinger med dit kort, som du ikke har godkendt, medvirket til eller foretaget, skal du give kortudsteder besked hurtigst muligt. Du skal i alle tilfælde give kortudsteder besked senest 13 måneder efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion. Efter udløbet af 13-måneders-fristen kan indsigelser mod uautoriserede eller fejlbehæftede betalingstransaktioner ikke gøres gældende.
13-måneders-fristen er det absolut seneste tidspunkt, du kan gøre indsigelse gældende, men i henhold til gældende ret kan der indtræde retsfortabende passivitet tidligere, hvis du ikke orienterer kortudsteder snarest muligt efter at du er blevet bekendt med misbruget/ fejltransaktionen. I de tilfælde kan du fortabe din ret til at gøre indsigelse gældende på et tidligere tidspunkt og dermed miste din ret til at få beløbet tilbagebetalt.
Ved reklamation vil kortudsteder foretage en undersøgelse af din indsigelse. Du er forpligtet til at give kortudsteder de oplysninger og den dokumentation, som kortudsteder skal bruge for at kunne behandle indsigelsen.
2.12.2 Indsigelse i forbindelse med transaktioner som kortudsteder kontakter dig om, da de ser mistænkelige ud (Fraud).
Straks efter at vi har kontaktet dig, sender vi dig en e-mail, alternativt et brev, med en blanket som du skal udfylde og underskrive for at sikre at det er de korrekte transaktioner vi gør indsigelse imod over for indløseren.
2.12.3 Generelt vedr. indsigelser
Har du allerede indbetalt det pågældende beløb til os, vil vi straks tilbagebetale beløbet, med mindre vi har rimelige grunde til at have mistanke om svig. I så fald er vi i henhold til Xxx om betalinger forpligtede til at underrette Finanstilsynet.
Har du endnu ikke indbetalt beløbet til os, vil vi undersøge indsigelsen først og herefter hurtigst muligt kreditere beløbet inden sidste betalingsfrist, medmindre vi har rimelige grunde til at have mistanke om svig. I så fald er vi i henhold til Xxx om betalinger forpligtede til at underrette Finanstilsynet.
Hvis undersøgelsen viser, at din indsigelse var uberettiget, vil det tilbageførte beløb blive hævet på din kortkonto igen med tillæg af renter beregnet fra faktureringsdatoen ultimo den opsamlingsperiode, hvor transaktionen oprindeligt blev registreret hos kortudsteder. Kortudsteder har endvidere ret til at opkræve gebyr, jf. pkt. 3.7.
Viser undersøgelsen, at der er tale om misbrug af kortet fra tredjemands side, afhænger dit ansvar af reglerne i §§ 99- 100 i lov om betalinger, jf. pkt. 2.17.
2.13 Tilbagebetaling af beløb, som du har godkendt
Du kendte ikke det endelige beløb ved godkendelsen
Du kan under ganske særlige omstændigheder have ret til tilbagebetaling af det fulde beløb for en gennemført betalingstransaktion, såfremt
1. du ikke kendte det præcise beløb for betalingstransaktionen, da du godkendte transaktionen, og
2. betalingstransaktionen oversteg det beløb, som du med rimelighed kunne forvente blandt andet under hensyn til dit tidligere udgiftsmønster og betingelserne i rammeaftalen.
På kortudsteders anmodning skal du påvise, at betingelserne for tilbagebetaling er opfyldt. Ændringer i valutakursen, når denne beregnes på baggrund af en referencekurs, kan ikke påberåbes ved krav om tilbagebetaling. En anmodning om tilbagebetaling af en godkendt transaktion skal være kortudsteder i hænde senest 8 uger efter debiteringen af den pågældende betalingstransaktion.
Kortudsteder vil senest 10 arbejdsdage efter modtagelse af en anmodning om tilbagebetaling enten tilbagebetale hele transaktionsbeløbet eller begrunde et afslag på tilbagebetaling med oplysning om klagemuligheder.
Hvis din kortkonto, fx på grund af krediteringer, udviser en saldo i din favør, kan du få beløbet overført til din bankkonto ved henvendelse til kortudsteder.
Køb på internettet og via post- og telefonordre
Du kan have ret til tilbagebetaling af det fulde beløb for en gennemført betalingstransaktion, såfremt du har anvendt kortet til køb af varer eller tjenesteydelser via internettet, post- eller telefonordre, selvbetjente automater uden PIN-kode eller i andre situationer, hvor kortet ikke kan aflæses, men hvor du har oplyst kortdata (eksempelvis kortnummer) for at gennemføre transaktionen, hvis
1. betalingsmodtageren har trukket et højere beløb end aftalt, eller
2. den bestilte vare/ydelse ikke er leveret, eller
3. du har udnyttet en aftalt eller lovbestemt fortrydelsesret og har meddelt dette til sælger, inden levering har fundet sted.
Hvis du mener at have krav på tilbage- betaling, skal du i første omgang rette henvendelse til betalingsmodtageren. Du skal kunne dokumentere, at du har kontaktet eller forsøgt at kontakte betalingsmodtageren.
Bliver problemet ikke løst, skal du give kortudsteder besked hurtigst muligt. Du skal så vidt muligt kontakte os senest 14 dage efter, du er blevet opmærksom på dit mulige krav på tilbagebetaling.
Ved reklamation vil kortudsteder foretage en undersøgelse af din indsigelse. Du er forpligtet til at give kortudsteder de oplysninger og den dokumentation, som kortudsteder skal bruge for at kunne behandle indsigelsen. Kortudsteder vil sædvanligvis indsætte det reklamerede beløb, herunder eventuelle allerede beregnede renter knyttet til beløbet, på din kortkonto, alternativt udbetale beløbet via check eller overføre beløbet til din bankkonto, mens undersøgelsen pågår.
Hvis undersøgelsen viser, at din indsigelse var uberettiget, vil det tilbageførte beløb blive hævet på din kortkonto igen med tillæg af renter beregnet fra faktureringsdatoen ultimo den opsamlingsperiode, hvor transaktionen oprindeligt blev registreret hos kortudsteder. Kortudsteder har endvidere ret til at opkræve gebyr, jf. pkt. 3.7.
2.14 Betaling
På kontoudtoget er angivet det beløb/minimumsbeløb, som forfalder til betaling. Forfaldsdatoen fremgår af kontoudtoget. Den forfaldne saldo kan betales ved brug af indbetalingskort, netbank eller betalingen kan tilmeldes Betalingsservice. Ved betaling via Betalingsservice trækkes beløbet/ minimumsbeløbet automatisk på forfaldsdatoen.
Ved betaling med check opkræves et gebyr for indløsning af checken, i henhold til det til enhver tid gældende prisblad.
Har du ikke betalt et forfaldent beløb/minimumsbeløb fra den foregående opsamlingsperiode, er kortudsteder berettiget til at se bort fra tilmeldingen til Betalingsservice og kræve beløbet indbetalt straks via det indbetalingskort, som sendes sammen med erindringsmeddelelsen. Hvis saldoen på
noget tidspunkt overstiger det aftalte kreditmaksimum, jf. pkt. 2.10, er kortudsteder berettiget til at kræve beløb ud over det aftalte maksimum samt overtræksgebyr betalt straks ved påkrav. Kortudsteder vil give dig meddelelse herom.
Dersom du i forbindelse med betaling vælger en betalingsform der medfører, at kortudsteder opkræves gebyr for at modtage betalingen, vil sådant gebyr efterfølgende blive debiteret din kortkonto.
2.15 Din pligt til at få kortet spærret Du skal kontakte kortudsteder snarest muligt, hvis
1. du mister xxxxxx, xxxxx
2. en anden får kendskab til din PIN-kode, eller
3. du får mistanke om, at kortet er blevet kopieret, eller
4. du på anden måde får mistanke om, at kortet kan blive misbrugt.
Du skal kontakte kortudsteder på tlf.
00 00 00 00, der svarer døgnet rundt. Du skal oplyse navn, adresse og evt. kortnummer og kontonummer eller CPR- nummer.
Ved opkald fra udlandet anvendes den lokale nummerkode for internationale opkald efterfulgt af 36 73 73 73 (+45 er den internationale retningskode for Danmark).
Når du ringer for at melde et kort tabt eller stjålet, kan samtalen blive optaget på bånd for at sikre, at kortudsteder har alle relevante oplysninger til brug for stop af kortet/kortene og for at sikre mod misforståelser.
2.16 Kortudsteders ret til at spærre kortet
Kortudsteder er berettiget til at spærre for brug af kortet i følgende tilfælde:
1. Ved overtrædelse af kortbestemmelserne, herunder ved manglende betaling, eller hvis der er en væsentligt forhøjet risiko for, at du ikke kan opfylde dine betalingsforpligtelser, er kortudsteder berettiget til at spærre for brug af kortet.
2. Hvis kortet er blevet misbrugt eller formodes misbrugt af tredjemand.
I tilfælde af manglende betaling vil du modtage to skriftlige rykkere fra kortudsteder, før kortet spærres.
Øjeblikkelig spærring kan dog være nødvendig, hvis der er tale om særlige omstændigheder. Kortudsteder har pligt til at underrette om spærringen samt årsagerne hertil, før kortet spærres, medmindre dette ikke er muligt. I så fald vil du blive underrettet umiddelbart efter spærringen, medmindre dette vil skade
hensynet til sikkerheden. Kortudsteder kan desuden forlange alle kort, der er udleveret til kortkontoen, leveret tilbage. Du vil få besked herom.
2.17 Dit ansvar hvis andre misbruger dit kort
Dit ansvar, hvis andre misbruger dit kort, fremgår af lov om betalinger. De relevante paragraffer finder du bagerst i kortbestemmelserne.
Dersom flere kort med samme selvvalgte PIN-kode eller anden selvvalgt sikkerhedskode bliver misbrugt, hæfter du kun for selvrisikobeløbet én gang i forbindelse med samme hændelse. Dette forudsætter dog, at alle kort med samme PIN-kode eller anden selvvalgt sikkerhedskode spærres samtidig og gælder alene for kort udstedt af kortudsteder inklusive datterselskaber.
2.18 Kortudsteders erstatningsansvar Kortudsteder er erstatningsansvarlig, hvis det på grund af fejl eller forsømmelser opfylder aftalte forpligtelser for sent eller mangelfuldt.
Kortudsteder er ikke ansvarlig for tab, som skyldes
1. nedbrud i/manglende adgang til it-systemer,
2. beskadigelser af data i disse systemer, der kan henføres til nedennævnte begivenheder, uanset om det er kortudsteder selv eller en ekstern leverandør, der står for driften af systemerne,
3. svigt i kortudsteders strømforsyning eller telekommunikation,
4. lovindgreb eller forvaltningsakter,
5. naturkatastrofer, krig, oprør, borgerlige uroligheder, sabotage, terror eller hærværk (herunder computervirus og hacking), strejke, lockout, boykot og blokade, uanset om konflikten er rettet mod eller iværksat af kortudsteder selv eller dens organisation og uanset konfliktens årsag. Det gælder også, når konflikten kun rammer dele af kort-udsteder,
6. andre omstændigheder, som er uden for kortudsteders kontrol.
Kortudsteders ansvarsfrihed gælder ikke,
1. hvis kortudsteder burde have forudset det forhold, som er årsag til tabet, da aftalen blev indgået eller burde have undgået eller overvundet tabet, eller
2. hvis lovgivningen under alle omstændigheder gør kortudsteder ansvarlig for det forhold, som er årsag til tabet.
2.19 Ombytning af kort
Kortudsteder ejer de til enhver tid udstedte kort. Kortudsteder kan til enhver tid meddele dig, at kortet skal ombyttes, hvorefter kortet ikke må benyttes. Du vil hurtigst muligt modtage et nyt kort.
2.20 Fornyelse af kort
Dit kort vil automatisk blive fornyet, medmindre kortudsteder har fået meddelelse om, at du ønsker at opsige kortet, eller kortudsteder har opsagt kortet, jf. pkt. 1.8, 2.16 og 2.22.
2.21 Dækningsforbehold
Betalinger til kortkontoen, der ikke sker kontant, indsættes med forbehold for, at kortudsteder modtager beløbet.
Forbeholdet gælder, selv om det ikke er nævnt i kvittering eller anden meddelelse om betalingen.
2.22 Misligholdelse
Uanset et aftalt opsigelsesvarsel forfalder saldoen på kortkontoen/kreditten til øjeblikkelig indfrielse i tilfælde af,
1. at et beløb ifølge kortbestemmelserne ikke bliver betalt rettidigt på kortkontoen – dog under hensyntagen til reglerne i kreditaftale-loven eller ved eventuelle dispositioner ud over aftalte maksimum,
2. at du ikke oplyser kortudsteder om dine økonomiske forhold, jf. pkt. 4.1,
3. at du indleder rekonstruktionsbehandling, kommer under konkurs eller anden insolvent bo-behandling,
4. at du indleder forhandling om akkord eller gældssanering,
5. at du udsættes for udlæg eller arrest,
6. at du tager fast ophold uden for landets grænser, og hvis du ikke inden fraflytningen har truffet nærmere aftale om den fortsatte betaling af saldoen på kortkontoen,
7. at du afgår ved døden, eller
8. at du får spærret dit kort som følge af, at kortbestemmelserne overtrædes, jf. pkt. 2.22. Endvidere kan det få konsekvenser for dine øvrige kontoforhold med andre af SEB koncernens selskaber. Der henvises tillige til pkt. 4.1. og 7.4
2.23 Modregning
Kortudsteder kan uden forudgående meddelelse modregne ethvert forfaldent tilgodehavende hos dig i ethvert tilgodehavende, som du har eller får hos kortudsteder eller andre selskaber inden for SEB koncernen.
2.24 Fejl og mangler ved ydelsen mv. Kortudsteder har intet ansvar for eventuelle fejl og mangler ved de ydelser,
betalingsmodtager leverer. Har du brugt dit kortnummer fx til betaling af løbende ydelser i form af abonnementer, skal du sikre dig, at betalingsmodtager får skriftlig besked, hvis du ikke længere ønsker at betale med kortet. Du bør altid sikre dig dokumentation (kvittering eller skriftlig bekræftelse) for bestilling/ afbestilling. Dette gælder også ved handel på internettet. Kortudsteder påtager sig intet ansvar, såfremt betalingsmodtager nægter at acceptere kortet som betalingsmiddel.
2.25 Specielt for familiekort Familiekort kan udstedes i tilknytning til privatkort og dobbeltkort og kan udstedes til ægtefælle/samlever og børn over 18 år. Familiekort kan kun udstedes ved selvskyldnerkaution af en person, der i forvejen er indehaver af et Diners Club Privatkort. Indehaveren af et familiekort hæfter personligt for al brug af kortet. Hvis der er udstedt familiekort til dit privatkort, hæfter du solidarisk, som selvskyldner-kautionist, med familiekortindehaver for ethvert betalingskrav som følge af udstedelse og anvendelse af familiekortet, jf. dog begrænsninger i lov om betalingstjenester, jf. kapitel IV.
For så vidt angår familiekort og kreditter, jf. pkt. 7, som er sikret ved kaution eller pant, kan Diners Club opsige kreditten/ inddrage kortet uden varsel og forlange gælden inkl. renter betalt øjeblikkeligt, hvis kautionisten:
1. afgår ved døden,
2. standser sine betalinger,
3. kommer under bo- eller skifteretsbehandling,
4. udsættes for udlæg eller arrest,
5. indleder forhandlinger om akkord eller gældssanering, eller
6. tager fast bopæl i udlandet,
7. OG der ikke inden for 1 måned stilles anden sikkerhed for familiekortet/kreditten, som Diners Club kan acceptere.
Ønsker du ikke længere, at indehaveren af et familiekort skal kunne anvende din kortkonto, skal du straks meddele dette til kortudsteder, som herefter vil spærre kortet. Kortet skal endvidere straks returneres til kortudsteder i overklippet stand. Kautionen kan kun opsiges med virkning fra det tidspunkt, hvor det ved kautionen sikrede familiekort er tilbageleveret, og kortudsteders tilgodehavende er betalt. Fuldmagten ophører ved kontoindehavers død.
Omkostninger, priser m.m.
3 Omkostninger ved erhvervelse og brug af kortet
3.1 Prisbladet
Oplysning om priser, gebyrer,
rentesatser, vekselkurser og andre omkostninger i forbindelse med
erhvervelse af kortet, brug af kortet
m.v. fremgår af prisbladet. Nyeste udgave af prisbladet kan du altid finde på xxxxxxxxxx.xx. Du kan ligeledes få prisbladet tilsendt hvis du kontakter kortudsteder.
3.2 Renteberegning på Diners Club Ved brug af kort med rente af forbrug beregnes der rente med den til enhver tid gældende rentesats efter følgende regler: ved betaling med kortet eller kontant-udbetalinger beregnes der rente fra den dato, hvor transaktionen er kortudsteder i hænde og frem til sidste rettidige betalingsdag. I tilfælde af berettiget indsigelse, jf. pkt. 2.11, hvor et faktureret beløb tilbageføres, godtgøres den beregnede rente tilbage til datoen for transaktionens modtagelse. For kortkonti, hvor det er aftalt, at hele saldoen betales hver måned på forfaldsdatoen, er der ingen renteberegning, når betalingsfristen overholdes.
Ved manglende betaling til kortkontoen, herunder i tilfælde af at beløbet afvises, eller at tilladelsen til betaling via Betalingsservice tilbagekaldes, er kortudsteder
berettiget til at beregne renter fra faktureringsdatoen, til kortudsteder har modtaget betalingen (morarenter). Beregningen sker med den til enhver tid fastsatte rentesats, jf. prisbladet.
Indbetalinger på kort med rente af forbrug, med eller uden tilknyttet kredit samt på separate kreditter, har rentedato den dag hvor beløbet krediteres kortudsteders bankkonto.
For kortkonti, hvortil der er knyttet en kreditaftale/ et kreditmaksimum, henvises til pkt. 7.2 nedenfor. Saldo i din favør forrentes ikke.
3.3 Opkrævning af overtræksgebyr Kortudsteder er berettiget til at opkræve et overtræksgebyr, hvis saldoen på kortkontoen overskrider det aftalte kreditmaksimum, jf. prisbladet.
3.4 Omregningskurs ved betaling i andre valutaer
Køb og hævninger i andre valutaer end danske kroner omregnes på modtagelsesdatoen til danske kroner, tillagt et af kortudsteder fastsat variabelt tillæg jf. prisbladet, og skal altid betales i danske kroner. Ved omregning tages udgangspunkt i den valuta, som transaktionen er gennemført i.
Ved omregning anvendes de i prisbladet beskrevne metoder, jf. prisbladets afsnit ”Omregningskurs”. Med europæiske valutaer menes de valutaer som er officielle valutaer i EØS- landene og Schweiz. Der kan være sket ændringer i valutakursen fra det
tidspunkt, hvor du har brugt kortet, og til beløbet hæves på kortkontoen.
Ligeledes kan der i visse lande, fortrinsvis uden for Europa, være tale om flere officielle kurser.
Kortindehaver bærer risikoen for eventuelle ændringer i valutakursen i tiden fra indkøb eller kontanthævning til modtagelsesdatoen.
3.5 Gebyrer m.v. ved forsinket betaling
Ved forsinket betaling sendes betalingspåmindelse, rykker og inkassoadvis til kontoindehaver. Kortudsteder er berettiget til at hæve morarenter og gebyrer for disse påmindelser (jf. prisbladet) og for eventuelle påløbne inkasso- omkostninger. Herudover er kortudsteder berettiget til at
opkræve gebyr for oprettelse af frivillige forlig og et månedligt gebyr for administration af frivillige forlig (inddrivelsesomkostninger). Endvidere opkræves morarenter jf. prisbladet.
Indbetalinger vil først blive anvendt til nedskrivning af renter og gebyrer.
3.6 Kortudsteders ret til refusion af udgifter til tredjemand og omkostninger påført ved uforudset udvikling i kundeforholdet Foruden eventuel saldo i
kortudsteders favør, renter og øvrige kreditomkostninger er kortudsteder berettiget til at kræve følgende omkostninger betalt af kortindehaver:
1. Alle direkte udlæg, der opstår som følge af kontoforholdet, f.eks. skatter og afgifter, herunder stempelafgifter samt forsikringspræmier, telefon-, telefax-, portoudgifter m.v.,
2. Kortudsteders udgifter i tilfælde af, at kontoforholdet mislig- holdes, herunder gebyr for udsendelse af rykkerbreve, retsafgifter, juridisk bistand m.v.,
3. Et af kortudsteder fastsat overtræksgebyr, hvis kortkontoens kreditmaksimum, jf. pkt. 7, overskrides,
4. Kortudsteders omkostninger ved besvarelse af forespørgsler fra offentlige myndigheder ifølge lovgivningen, herunder gebyr for at finde fakturaer og bilag frem samt for udfærdigelse af foto- kopier.
5. Oplysninger om ovennævnte gebyrer og satser findes i en prisbog hos kortudsteder.
3.7 Uberettiget indsigelse
Hvis undersøgelsen, jf. pkt. 2.12, viser, at din indsigelse er uberettiget, har kortudsteder ret til at opkræve et gebyr for notakopien samt renter fra tidspunktet, hvor beløbet er krediteret kontoen.
3.8 Pris- og gebyrændringer
Alle priser og gebyrer (jf. definitionen i markedsføringslovens § 13 stk. 5) er fastsat med udgangspunkt i forbruger- prisindekset pr. 1. januar 2009.
Kortudsteder kan ændre gebyrerne med 2 måneders varsel.
For både privatkort og dobbeltkort såvel som kreditaftaler gælder, at gebyrerne kan forhøjes med op til det dobbelte af ændringen i forbrugerpris- indekset regnet fra udgangspunktet 1. januar 2009.
Kortudsteder kan endvidere forhøje gebyrerne som følge af øgede fundingomkostninger (finansierings- omkostninger), øgede udgifter til sikkerhedsmæssige tiltag, forhøjede forsikringspræmier på kortfor- sikringerne, øgede udgifter til processing af betalingskort- transaktioner, øgede udgifter til valutahåndtering, nye eller øgede krav
fra offentlig myndighed eller forhøjede portoudgifter. Endelig kan alle gebyrer forhøjes hvis dette er begrundet i nye eller ændrede skatter og afgifter eller ændring i lovgivningen, inklusive myndigheds-afgørelser og domstols- afgørelser, der medfører øgede
udgifter eller reducerede indtægter.
Nye gebyrer kan indføres ud fra samme principper som for forhøjelser samt som såkaldt adfærdsregulerende
gebyrer. Gebyrer for loungeadgang reguleres direkte fra serviceudbyderen og kan ændres uden varsel.
Ændringer vil blive meddelt dig via varigt medium, f.eks. pr. brev eller pr. elektronisk post (f.eks. e-mail eller sms) med link til ændringen. Ligeledes vil ændringen blive meddelt på hjemmesiden xxxxxxxxxx.xx. På samme måde kan der indføres nye gebyrer.
Ændringer i årsgebyret får virkning fra førstkommende opkrævning af årsgebyret, efter at prisændringen er trådt i kraft. De i prisbladet anførte priser er gældende, indtil nyt prisblad offentliggøres.
Er kortet oprettet med rabat som led i en firma- eller foreningsaftale, er kortudsteder berettiget til, ved aftalens ophør, ved ansættelsesforholdets ophør eller ved udmeldelse af foreningen, uden særligt varsel at fjerne rabatten og opkræve alment gældende priser, renter og gebyrer jf. det til enhver tid gældende prisblad.
Ved downgrade fra SAS EB Diamant til Guld er kortudsteder berettiget til at opkræve normalt årsgebyr.
3.9 Renteændringer
3.9.1 Renteændring som følge af ændring i referencerenten Kortudsteders rentesatser er variable og kan reguleres i henhold til
Danmarks Nationalbanks diskonto (herefter betegnet som reference- renten). Udgangspunktet for beregningerne er diskontoen pr. ultimo august 2010. Satsen kan findes på xxxxxxxxxxxxxx.xx
Renteændring kan ske med øjeblikkelig virkning når referencerenten ændres, men vil af praktiske grunde typisk blive gennemført i forbindelse med den månedlige fakturering.
Referencerenten og meddelelse om ændringer heri er tilgængelig på xxxxxxxxxxxxxx.xx samt på xxxxxxxxxx.xx
Du vil jævnligt, efterfølgende, få meddelelse om ændringer i rentesatsen på kontoudtoget eller andet varigt medium.
3.9.2 Renteændring som følge af andre forhold
Kortudsteder kan endvidere sætte de variable rentesatser op med 1 måneds varsel, hvis
1. markedsmæssige forhold, herunder bl.a.
konkurrencemæssige forhold i ind- og udland, giver grund til ændring for en eller flere kredittyper, og/eller
2. kortudsteder - uden sammenhæng med udviklingen i det almindelige renteniveau - ønsker at ændre sin generelle rente- og prisfastsættelse af forretningsmæssige grunde. Det kan f.eks. være af indtjeningsmæssige årsager eller for at udnytte ressourcer eller kapacitet på en mere hensigtsmæssig måde.
Ved andre renteændringer end ændring i referencerenten vil varsling ske på papir eller på et andet varigt medium.
Kreditvurdering
4 Kreditvurdering
4.1 Oplysninger til kreditvurdering Til brug ved kreditvurdering af din ansøgning kan kortudsteder afkræve de oplysninger, kortudsteder sædvanligvis anvender til kreditvurdering, herunder lønsedler, selvangivelse, årsopgørelse fra
SKAT samt årsregnskaber. Endvidere kan kortudsteder kræve, at du giver kortudsteder samtykke til at hente økonomiske oplysninger fra SKATs - database og samtykke til adgang via ”HentSelv” til indhentning af seneste årsopgørelse, oplysninger i indkomst- registeret og oplysning om gæld der opkræves af restanceopkrævnings- myndigheden. Endvidere kan kortudsteder anmode om dit samtykke til
at indhente kreditoplysninger hos ”KreditStatus”. Endelig kan kortudsteder rette henvendelse til dit pengeinstitut, til andre betalingskortudbydere samt til kreditoplysningsbureauer.
Kreditvurdering kan ske når som helst under kontoforholdets forløb og vil ske ved enhver væsentlig forhøjelse af kreditten. Såvel på ansøgningstidspunktet som senere under kontoforholdets forløb kan der foretages kreditvurdering, der også omfatter kortindehavers/kontohavers eventuelle engagement med andre af SEB koncernens selskaber. Vil du ikke give kortudsteder de anmodede oplysninger, betragtes dette som misligholdelse, jf. pkt. 2.22, og ethvert kort til kortkontoen kan spærres uden forudgående varsel.
Meddelelse om spærring vil tilgå kontohaver senest samtidig med, at kortene bliver spærret.
4.2 Afvisning af en ansøgning Kortudsteder forbeholder sig ret til at afvise ansøgninger om kort/kreditter. Kortudsteder vil normalt afvise at udstede kort til personer, der er registreret som dårlige betalere i debitorregistre (fx i RKI-registret eller Debitor Registret). Du kan rekvirere oplysninger herom via xxxxxxx.xx
Behandling og videregivelse af oplysninger
5 Behandling og videregivelse af personlige oplysninger.
Kortudstederen indsamler, registrerer og behandler persondata i henhold til den til enhver tid gældende lovgivning.
Indsamling, registrering og behandling af personoplysninger er nødvendig for at kunne opfylde aftalen. Information om de registreredes rettigheder samt mere detaljeret information om hvordan kortudsteder indsamler, registrerer, behandler og videregiver personoplysninger samt information om automatiserede afgørelser, profilering og markedsføring findes på hjemmesiden.
Ved at underskrive ansøgningen (fysisk eller digitalt)godkender du kortbestemmelserne og giver dit samtykke til at vi kan indsamle, registrere og behandle dine personoplysninger til brug for oprettelse og drift af kortet.
Du giver endvidere samtykke til at vi kan anvende automatiserede afgørelser samt profilering, jf. informationen på hjemmesiden om behandling af persondata.
Udsendelse af advarsel ved bortkomst af kort m.m.
6 Udsendelse af advarsel, hvis kort eller PIN-kode bortkommer,
misbruges eller er i en uberettigets besiddelse
Når kortudsteder har fået besked om, at kortet er mistet, eller at en person kender PIN-koden, vil kortet øjeblikkeligt blive annulleret hos kortudsteder. Derudover vil kortet blive spærret for brug i autorisations- systemet hos kortudsteder og Diners Club-indløsere i disses autorisations- centre i det omfang, kortudsteder finder det nødvendigt for at hindre misbrug. På tilsvarende måde vil kortet blive spærret, hvis kortudsteder får en begrundet mistanke om misbrug. Hvis dit kort spærres, uden at du har givet meddelelse herom, opfordres du til hurtigst muligt at kontakte kortudsteder for afklaring af eventuel misforståelse. Du vil modtage en skriftlig bekræftelse på spærringen med angivelse af tidspunktet for, hvornår kortudsteder fik besked om spærringen.
Kreditaftaler
7 Særlige vilkår for en kortkonto med kreditaftale
Har du ansøgt om, at der etableres en kreditaftale med mulighed for månedlig delvis betaling af saldoen, og kortudsteder har accepteret din ansøgning, gælder yderligere følgende vilkår: Du vil fra kortudsteder modtage en bekræftelse på den etablerede kreditaftale.
Aftalegrundlaget består af ansøgningsblanketten, disse kortbestemmelser, prisbladet og bekræftelsesbrevet.
Bekræftelsesbrevet fra kortudsteder vil indeholde oplysning om:
1. Nummeret på din kortkonto hos kortudsteder,
2. Størrelsen på det bevilgede kreditmaksimum,
3. Hvorledes saldoen skal betales,
4. Oplysning om den for tiden gældende rentesats (debitor- renten), og
5. De samlede kreditomkostninger i henhold til kreditaftaleloven (herunder de årlige omkostninger i procent – ÅOP).
Med bekræftelsesbrevet vedlægges en kopi af din ansøgningsblanket.
7.1 Betingelser for at udnytte kreditten
Kreditten udnyttes ved:
1. at bruge kortet som betalingsmiddel, og / eller
2. at få overført et beløb til din bankkonto.
Hvis du ønsker at udnytte kreditten vælger du blot at indbetale mindre
end den skyldige saldo. Du skal dog altid betale det minimumsbeløb der er anført på kontoudtoget.
7.2 Betaling
På kontoudtoget er angivet det minimumsbeløb, som forfalder til betaling. Minimumsbeløbet er beregnet som 3 % af kortkontoens saldo.
Forfaldsdatoen fremgår ligeledes af kontoudtoget. Betalingen kan tilmeldes Betalingsservice, hvorved minimumsbeløbet automatisk trækkes på forfaldsdatoen. Har du ikke betalt
et forfaldent beløb fra den foregående opsamlings-periode, er kortudsteder berettiget til at se bort fra tilmeldingen til Betalingsservice og kræve beløbet/minimumsbeløbet indbetalt straks via indbetalings- kortet, som sendes med kontoudtoget. Du kan når som helst indbetale større beløb end det krævede minimums- beløb. Et eventuelt indestående på
kortkontoen forrentes ikke. Det aftalte kreditmaksimum er det maksimale beløb, du kan trække på kreditten.
Hvis den overførte saldo på noget tidspunkt overstiger det aftalte kreditmaksimum, er kortudsteder berettiget til at kræve beløb ud over det aftalte maksimum samt overtræksgebyr betalt straks ved påkrav. Kortudsteder kan vælge at gøre misligholdelse gældende, jf. pkt.
2.16 og 2.22, bl.a. med den virkning, at hele saldoen på kortkontoen forfalder til betaling. Kortudsteder vil give dig skriftlig meddelelse herom. Beløb i form af overtræk indgår i det minimumsbeløb, som opkræves, dvs. minimumsbeløbet vil udgøre ”overtrækket plus 3 % af kreditmaksimum”.
7.3 Rente og overtræksgebyr
For kort med betaling af hele saldoen hver måned, se pkt. 3.2. For så vidt angår renteberegningen fra betalingen/kontantudbetalingen og frem til første fakturering henvises til pkt. 3.2. Rente beregnes af den rentebærende saldo med den til enhver tid af kortudsteder fastsatte rentesats, jf. prisblad og kontoudtog. Renten er variabel og kan ændres i henhold til pkt. 3.9. Renten beregnes månedsvis og tilskrives ultimo hver fakturerings- periode. Renteberegningen foretages dagligt baseret på antal kalenderdage. Saldo i din favør forrentes ikke. For morarente gælder reglen i pkt. 3.2 og
3.5. Hvis den overførte saldo på noget tidspunkt overstiger det aftalte
kreditmaksimum, er kortudsteder berettiget til at kræve et overtræksgebyr jf. prisbladet.
7.4 Aftalens varighed
Kreditaftalen er gældende indtil videre. Xx har ret til at opsige kreditten uden
varsel. Kreditgiver har ret til at opsige aftalen med 2 måneders varsel og kræve restgælden indfriet. Kreditgiver er berettiget til, jf. kreditaftalelovens § 27 stk. 3, at bringe din ret til at udnytte kreditten til ophør. Du vil i givet fald modtage underretning herom.
Når kortaftalen ophører pga. opsigelse eller af andre årsager, betragtes dette samtidig som en opsigelse af /ophør af kreditaftalen, da indehavelse af et aktivt kort er forudsætningen for at have kreditten. Kreditgiver har derfor ret til at kræve udestående saldo betalt straks.
For bestemmelser i øvrigt vedrørende kreditaftalens opsigelse henvises til pkt. 1.8 og 2.22.
7.5 Kreditomkostninger
Ifølge lov om kreditaftaler er kortudsteder forpligtet til at opgøre det samlede beløb, der skal betales ved forskellig udnyttelse af kortkontoen, herunder summen af lånebeløbet og kreditomkostningerne, samt opgøre de årlige omkostninger i procent.
Beregningen af de årlige omkost- ninger i procent (ÅOP) sker ud fra kreditaftalens løbetid på 1 år.
Prisbladet indeholder et eksempel på de samlede årlige omkostninger i procent. Du vil i bekræftelsesbrevet modtage en opgørelse for dine kontoforhold, jf. pkt. 7.
7.6 Renteændring
Der henvises til kortbestemmelsernes pkt. 3.9.
7.7 Særlige regler for separat kredit
7.7.1 Kreditmaksimum Kreditmaksimum på separat kredit bevilges til dig, jf. pkt. 2.10 og 4.
7.7.2 Kontantudbetalinger
Du kan få udbetalt beløb fra din kredit ved at fremsende særlig Diners Club ”Udbetaling fra kredit” med din underskrift, eller kontakte Diners Club Danmark pr. telefon. Ved telefonisk henvendelse kan udbetalinger kun ske ved overførsler til din egen konto.
7.7.3 Overførsel til Diners Club- kortkonto
Du kan overføre fra din kredit til dit kort ved at
1. fremsende ”Udbetaling fra kredit” jf. pkt. 7.7.2 med angivelse af kortnummeret, hvortil beløbet skal overføres,
2. kontakte Diners Club pr. telefon, eller
3. på forhånd aftale en fast månedlig overførsel til dækning af den forfaldne saldo på kortkontoen. En sådan forhåndsaftale kan indgås ved
kredittens oprettelse eller senere.
Gebyr for kontantudbetaling/ overførsel opkræves i henhold til det til enhver tid gældende prisblad.
7.7.4 Modregning/overførsel/ udligning af kortsaldo
Misligholder du betalingsvilkårene på dit Diners Club kort, er Diners Club Danmark berettiget til at udligne saldoen via dit Diners Club kort ved at overføre det skyldige beløb inkl. morarenter fra din kredit.
7.7.5 Aftalens varighed
Kreditaftalen er gældende indtil videre. Du har ret til at opsige kreditten uden varsel. Kreditgiver har ret til at opsige aftalen med 2 måneders varsel og kræve restgælden indfriet. Kreditgiver er berettiget til, jf. kreditaftalelovens § 27 stk. 3, at bringe din ret til at udnytte kreditten til ophør. Du vil i givet fald modtage underretning herom.
7.8 Overdragelse
Kreditgiver er berettiget til, uden din særskilte godkendelse, at overdrage eller på anden vis overføre samtlige sine rettigheder og forpligtelser i henhold til kreditaftalen, til andet selskab inden for SEB Koncernen, der forestår udstedelse af betalingskort/kreditter.
Kapitel III
– Særligt omkring de tilknyttede fordele
Særligt omkring fordelene og forsikringerne i tilknytning til kortene Til Private VIP Member samt Diners Club-Excellent kort er der knyttet forskellige forsikringer.
Forsikringsbetingelserne findes på hjemmesiden eller kan rekvireres hos kortudsteder. Forsikringsdækningen træder i kraft, når du har modtaget kortet. Forsikringsdækningerne ophører pr. den dato, hvor kortet opsiges.
Til kortene kan endvidere være knyttet forskellige services, fordele og rabataftaler, der kan variere over tid og være forskellig for de enkelte korttyper. Information om aktuelle tilbud og rabatter kan altid fås på xxxxxxxxxx.xx.
For besøg i Diners Club lounges world wide gælder følgende:
Kortindehavers besøg faktureres i henhold til det enhver tid gældende prisblad, med mindre kortindehaver har gratis besøg til rådighed (se nedenfor). Opkrævningen sker i forbindelse med fremsendelse af kontoudtog; ikke i selve loungen. Når kortindehaver bruger kortet til registrering af
loungebesøg, betragtes dette som en accept af opkrævningen.
Adgangsregler og pris for at medtage en gæst varierer fra lounge til lounge. Information herom er tilgængelig via vores hjemmeside. Betaling for gæster gennemføres som en almindelig betalingstransaktion i loungen.
Særligt for Diners Club VIP og VIP Excellent kort
Indehavere af private VIP eller VIP Excellent kort optjener gratis loungebesøg ved brug af kortet.
Optjeningsåret er ét kalenderår og gratis besøg kan anvendes i det følgende kalenderår (besøgsåret). Ved tildeling af gratis besøg medtages alle køb og kontanthævninger, der har transaktionsdato i optjeningsåret (eventuelle krediteringer fratrækkes ved beregningen). Årsgebyr, rentetilskrivninger og øvrige gebyrer samt andre interne posteringer indgår ikke i beregningsgrundlaget. For hver hele 10.000 DKK i omsætning optjenes 1 gratis loungebesøg. Bruger en VIP kortindehaver således 33.000 DKK i optjeningsåret vil der være 3 gratis loungebesøg til rådighed i besøgsåret. Det er en betingelse for tilskrivningen af de gratis loungebesøg, at kortet har status af VIP eller VIP Excellent pr.
1.1. i besøgsåret.
Gratis loungebesøg kan kun anvendes af kortindehaver selv og ikke til at medtage en gæst. Ikke forbrugte gratis loungebesøg bortfalder ved besøgs- årets udløb. Ligeledes bortfalder ikke forbrugte gratis loungebesøg ved opsigelsen af kortet. Der kan ikke ske kontant udbetaling af værdien af ikke brugte gratis loungebesøg ligesom ikke brugte loungebesøg ikke kan overføres til anden kortindehaver.
Andre korttyper
Der optjenes ikke gratis besøg på øvrige korttyper, herunder: Private Member og Familiekort, – ligesom omsætning på disse ikke medvirker til optjening af gratis loungebesøg for VIP og VIP Excellent kortindehavere.
Diners Club SAS EuroBonus kort Medlemskabet omfatter SAS EuroBonus medlemskabets fordele. Kortet udstedes på fire niveauer: Basis, Sølv, Guld og Diamant. Afgørende for placeringen er det medlemsniveau, du har som SAS EuroBonus-medlem.
Nye medlemmer starter på basisniveau.
1. Diners Club SAS EuroBonus Basiskortet, efterfølgende benævnt EBB.
2. Diners Club SAS EuroBonus Sølvkortet, efterfølgende benævnt EBS.
3. Diners Club SAS EuroBonus Guldkortet, efterfølgende benævnt EBG.
4. Diners Club SAS EuroBonus Diamantkortet, efterfølgende benævnt EBD.
De under 1, 2 3 og 4 nævnte kort betegnes under ét som Diners Club SAS EuroBonus-kort.
Har du et privat Diners Club SAS EuroBonus-kort, er du automatisk omfattet af optjening af point via Diners Club. For optjeningen gælder følgende regler:
Bestemmelser for optjening af point via Diners Club
1. Deltagelse
1.1 Alle indehavere af private kombinerede Diners Club SAS EuroBonus betalingskort deltager automatisk i optjeningen af point. Deltagelse er gratis.
Det er en forudsætning for deltagelse i programmet, at kortindehaver er medlem af EuroBonus i Danmark.
Dette indebærer, at retten til at indehave og anvende kortet ophører hvis medlemskabet af EuroBonus ophører.
1.2 Diners Club har til enhver tid ret til at bringe pointoptjeningen til ophør uden varsel. Allerede optjente, men endnu ikke overførte point, oprundes til nærmeste hundrede og overføres til SAS EuroBonus. Diners Club er berettiget til at ændre nærværende betingelser med 3 måneders skriftligt varsel til medlemmerne.
2 Pointoptjening/-overførsel
2.1 Der optjenes point, når medlemmet anvender sit private kombinerede Diners Club SAS EuroBonus-medlemskort til betaling for forbrug, dog ikke kontanthæv- ninger, i Danmark og i udlandet. Point kan kun optjenes ved køb hos forretningssteder tilknyttet Diners Club.
2.2 Betalingstransaktioner, der modtages efter at Diners Club, jf. pkt. 1.2, har givet meddelelse om, at Diners Club stopper for yderligere optjening af point, er ikke pointgivende.
2.3 Udlandsomsætning omregnes til danske kroner (DKK) i henhold til Diner Clubs almindelige regler for valutaomregning. For hver hele DKK 10,00 opspares 1 point, svarende til 10 point pr. DKK 100,00. I særlige kampagneperioder kan antallet af point, der optjenes pr. DKK 10,00 forhøjes. På tilsvarende vis kan der i kampagneperioder ydes point på
omsætning, der normalt ikke berettiger til point samt på finansielle services m.m. hos Diners Club.
Point beregnes og optjenes pr. betalingstransaktion. Eksempelvis vil en transaktion, der omregnet er på DKK 993,78 generere 99 point. Ved krediteringer af køb, helt eller delvist, justeres optjente point tilsvarende. Der kan maksimalt optjenes point af en omsætning på 200.000 DKK. pr. kalenderår.
2.4 Point opspares hos Diners Club, og beholdningen vises på kontoudtoget fra Diners Club. Hver gang der er en ultimo saldo på min. 500 point, overføres disse til SAS EuroBonus. Overførslen, der sker i blokke á 500 point, sker primo måneden efter, og pointene vil fremtræde som Ekstrapoint på efterfølgende EuroBonus-pointoversigt. Ikke- overførte point videreføres til efterfølgende måned.
2.5 Hvis det kan sandsynliggøres at en række transaktioner er uden reelt indhold og hovedsageligt er gennemført med det formål at optjene EuroBonus point, er kortudsteder berettiget til at se bort fra transaktionerne ved tilskrivning af point.
2.6 Har du fået tilskrevet velkomstpoint i forbindelse med din etablering af kortet, og du efterfølgende opsiger kortet, kan du ikke, ved på ny at ansøge om kortet, opnå velkomstpoint før der er gået 24 måneder fra sidste tilskrivning af velkomstpoint.
3 Bortfald af point
3.1 I tilfælde af at et forfaldent beløb ikke betales rettidigt og derfor overgår til retslig inkasso samt ved anden alvorlig misligholdelse, er Diners Club berettiget til at annullere optjente, men endnu ikke overførte point. Ved opsigelse af privat Diners Club SAS EuroBonus-medlemskab, herunder konvertering til andet Diners Club privatkort, bortfalder point, der ikke allerede er overført til SAS Eurobonus. Optjente point, der ikke er overført til SAS EuroBonus senest 24 måneder efter den måned, hvor de er optjent, bortfalder.
3.2 Du kan når som helst skriftligt meddele Diners Club, at du ikke længere ønsker at være omfattet af pointoptjening. Allerede optjente, men endnu ikke overførte point, bortfalder i så fald.
4 Generelt
4.1 De for SAS EuroBonus gældende medlemsvilkår gælder også i relation til point optjent hos Diners Club, medmindre disse udtrykkeligt er fraveget i nærværende betingelser.
4.2 I henhold til lov om betalings- tjenester sker der ingen videregivelse og ingen samkøring af oplysninger mellem EuroBonus og Diners Club, bortset fra oplysninger om dit navn, adresse, firmatilhørsforhold, fødselsdato og EuroBonus-nummer samt oplysninger om point optjent via, og overført fra, Diners Club.
Kapitel IV
– Lov om betalinger, §§ 99-100
Betaler = kortindehaver Betalers udbyder = kortudsteder Betalingsinstrument = betalingskort/kreditkort
Lov nr. 652 af 8. juni 2017 om betalinger.
§ 99. Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i forhold til betaleren for tab som følge af uautoriserede betalingstransaktioner, jf.
§ 97, medmindre andet følger af § 100. Ved en uautoriseret transaktion skal betalerens udbyder straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag tilbagebetale betaleren beløbet, medmindre betalerens udbyder har rimelige grunde til at have mistanke om svig og underretter Finanstilsynet om disse grunde.
Stk. 2. Hvor en uautoriseret betalingstransaktion er iværksat via en udbyder af betalingsinitieringstjenester, skal den kontoførende udbyder tilbagebetale betaleren beløbet straks og senest ved afslutningen på den efterfølgende arbejdsdag, jf. stk. 1.
Stk. 3. Er udbyderen af betalingsinitieringstjenester ansvarlig for den uautoriserede betalingstransaktion, skal udbyderen af betalingsinitieringstjenesten efter den kontoførende udbyders anmodning straks holde den kontoførende udbyder skadesløs for tab eller betalte beløb som følge af tilbagebetalingen til betaleren, jf. § 98, stk. 3.
Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om den tekniske gennemførelse af underretningen, jf. stk. 1, 2. pkt.
§ 100. Betalerens udbyder af betalingstjenester hæfter i forhold til betaleren for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af en betalingstjeneste, medmindre andet følger af stk. 2-5. Betaleren hæfter kun efter stk. 3-5, hvis transaktionen er korrekt registreret og bogført, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår, som følge af at betaleren har handlet svigagtigt eller med forsæt har undladt at opfylde sine forpligtelser efter § 93.
Stk. 3. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 4 og 5, hæfter betaleren med op til 375 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt.
Stk. 4. Medmindre videregående hæftelse følger af stk. 5, hæfter betaleren med op til 8.000 kr. for tab som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, hvis betalerens udbyder godtgør, at den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt, og
1) at betaleren har undladt at underrette betalerens udbyder snarest muligt efter at have fået kendskab til, at det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er bortkommet eller den personlige sikkerhedsforanstaltning er kommet til den uberettigedes kendskab,
2) at betaleren med forsæt har overgivet den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, uden at forholdet er omfattet af stk. 5, eller
3) at betaleren ved groft uforsvarlig adfærd har muliggjort den uberettigede anvendelse.
Stk. 5. Betaleren hæfter uden beløbsbegrænsning for tab, der opstår som følge af andres uberettigede anvendelse af betalingstjenesten, når den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning har været anvendt og betalerens udbyder godtgør, at betaleren med forsæt har oplyst den personlige sikkerhedsforanstaltning til den, der har foretaget den uberettigede anvendelse, og at det er sket under omstændigheder, hvor betaleren indså eller burde have indset, at der var risiko for misbrug.
Stk. 6. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder for uberettiget anvendelse, der finder sted,
1) efter at udbyderen har fået underretning om, at det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument er bortkommet, at en uberettiget person har fået kendskab til den personlige
sikkerhedsforanstaltning, eller at betaleren af andre grunde ønsker betalingsinstrumentet spærret,
2) når det er forårsaget af handlinger, der er foretaget af en udbyders ansatte, agent eller filial eller en enhed, hvortil udbyderens aktiviteter er outsourcet, eller disses passivitet, eller
3) fordi udbyderen ikke har truffet egnede foranstaltninger, jf. § 94, stk. 1, nr. 2.
Stk. 7. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis udbyderen ikke kræver stærk kundeautentifikation, medmindre betaleren har handlet svigagtigt. Xxxxxxxxxxxxxxxxxxx eller dennes udbyder skal godtgøre de tab, der er påført betalerens udbyder, hvis betalingsmodtageren eller dennes udbyder har undladt at anvende stærk kundeautentifikation. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse på tjenester omfattet af
§ 1, stk. 5, og § 5, nr. 14-16.
Stk. 8. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis tabet, tyveriet eller den uberettigede tilegnelse af det til betalingstjenesten hørende betalingsinstrument eller den til betalingstjenesten hørende personlige sikkerhedsforanstaltning ikke kunne opdages af betaleren forud for den uberettigede anvendelse.
Stk. 9. Uanset stk. 3-5 hæfter betalerens udbyder tillige, hvis betalingsmodtageren vidste eller burde vide, at der forelå en uberettiget anvendelse af betalingstjenesten.
DC1001 18.11.1018
Stk. 10. Stk. 1-9 finder tillige anvendelse på elektroniske penge, medmindre det ikke er muligt for betalerens udsteder af elektroniske penge at spærre betalingskontoen eller betalingsinstrumentet.