Contract
Telia Danmark Ørestads Xxxxxxxxx 00 0000 Xxxxxxxxx S Sendt pr. mail |
Afgørelse om slutbrugerrettigheder for små erhvervskunder (aftaleresumé, maksimale bindingsperioder mv.) |
Indledning
Når Telia indgår aftale med små erhvervskunder om levering af mobiltjenester, kan erhvervskunden vælge imellem forskellige bindingsperioder på mellem 0 og 36 må- neder, og Telia har oplyst, at selskabet indgår aftaler med små erhvervskunder med 36 måneders binding.
Ved aftaleindgåelsen har Telia benyttet en generel vilkårstekst, hvor det anføres, at små erhvervskunder med deres underskrift af aftalen giver afkald på de slutbruger- rettigheder, der følger af slutbrugerbekendtgørelsens § 4, stk. 1-2 (retten til oplys- ninger om aftalevilkår og aftaleresumé) og § 7, stk. 4 (retten til maksimal bindings- periode på 24 måneder), ligesom Telia i selskabets mobilkontrakter har benyttet en tekst om erhvervskundens accept/underskrift, som – sammen med en række andre oplysninger – fortæller, at kunden med sin underskrift bekræfter de fravigelser til slutbrugerbekendtgørelsen, som er angivet i Telias generelle vilkår.
Afgørelse
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur (SDFI) træffer i medfør af § 20, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester, jf. lovbekendtgørelse nr. 955 af 17. juni 2022 (teleloven), følgende afgørelse:
En erhvervskundes valg og accept af 36 måneders binding i salgsprocessen og ved aftaleindgåelsen udgør ikke i sig selv et udtrykkeligt afkald på erhvervskundens ret til maksimum 24 måneders binding.
En generel vilkårstekst om afkald på slutbrugerrettigheder kombineret med er- hvervskundens underskrift på aftalen udgør heller ikke et udtrykkeligt afkald, og den hidtil anvendte tekst i Telias mobilkontrakter er ikke tilstrækkelig til at dokumen- tere, at kunden i salgsprocessen har givet udtrykkeligt afkald på sine slutbrugerret- tigheder.
Telia har overtrådt § 7, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen ved at indgå aftaler om mobilabonnement med 36 måneders binding med små erhvervskunder uden at
Kontor
Bredbånd
Dato
30. april 2024
J nr. 1603-4133
/ MAHOL
Styrelsen for Dataforsyning og Infrastruktur
Xxxxxxxxxxxxxx 0
2400 København NV
T: 72 54 55 00
indhente erhvervskundens udtrykkelige afkald på retten til maksimum 24 måneders binding.
Telia har overtrådt § 4, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen ved at undlade at stille aftaleresumé til rådighed for små erhvervskunder uden at indhente erhvervskun- dens udtrykkelige afkald på retten til aftaleresumé.
SDFI påbyder Telia at sikre, at slutbrugere, som er små erhvervskunder, mak- simalt bindes i 24 måneder, jf. slutbrugerbekendtgørelsens § 7, stk. 4, og modtager aftaleresumé og oplysninger om aftalevilkår, jf. slutbrugerbekendt- gørelsens § 4, stk. 1-2 og 4, medmindre slutbrugeren har givet udtrykkeligt af- kald på alle eller dele af disse slutbrugerrettigheder. For at der er tale om et udtrykkeligt afkald, skal afkaldet afgives aktivt og individuelt, og der skal gi- ves slutbrugeren tydelig oplysning om indholdet af det udtrykkelige afkald i umiddelbar tilknytning til afgivelsen af afkaldet.
SDFI bemærker, at det påhviler Telia at kunne dokumentere, at slutbrugeren har givet udtrykkeligt afkald.
Telia skal straks efterleve denne afgørelse, som har retsvirkning for alle aftaler, som er indgået siden 21. december 2020, hvor slutbrugerbekendtgørelsen trådte i kraft. Med hensyn til overholdelsen af kravet om udlevering af aftaleresumé til små erhvervskunder skal Telia dog snarest muligt og senest den 1. november 2024 ef- terleve denne afgørelse. Telia skal desuden pr. 20. august 2024 give SDFI en skriftlig redegørelse for selskabets efterlevelse af afgørelsen.
Baggrund
SDFI har i efteråret 2023 gennemført et tilsyn med mobilselskabers overholdelse af regler om slutbrugerrettigheder for små erhvervskunder (bindingsperioder og aftale- resume mv.).
Ved tilsynsbrev af 9. november 2023 har SDFI anmodet Telia om at oplyse føl- gende:
1. Har selskabet ved salg af mobilabonnement til små erhvervskunder i perioden siden 21. december 2020 benyttet bindingsperioder, som er længere end 24 måneder?
2. Hvis selskabet benytter bindingsperioder for små erhvervskunder, som er læn- gere end 24 måneder, jf. pkt. 1: Hvordan indhenter selskabet erhvervskun- dens udtrykkelige afkald på retten til maksimal binding i 24 måneder, jf. § 7, stk. 4 i slutbrugerbekendtgørelsen?
3. Udleverer selskabet aftaleresumé til små erhvervskunder, jf. § 4, stk. 2 og 4 i slutbrugerbekendtgørelsen?
4. Hvis selskabet ikke udleverer aftaleresumé til små erhvervskunder, jf. pkt. 3: Hvordan indhenter selskabet erhvervskundens udtrykkelige afkald på retten til et aftaleresumé, jf. § 4, stk. 4 i slutbrugerbekendtgørelsen?
Ved ”små erhvervskunder” forstås virksomheder, som beskæftiger under 50 perso- ner, og som har en årlig omsætning under 10 mio. EUR, jf. definitionerne i § 2, nr. 12-14 i slutbrugerbekendtgørelsen.
Den 1. december 2023 vendte Xxxxx tilbage med svar på de stillede spørgsmål, hvor Telia oplyser følgende:
”Ad. 1)
Ja, Telia har indgået mobilaftaler med op til 36 mdr.’s varighed med små er-
hvervskunder (som defineret i § 2, nr. 12-14 i slutbrugerbekendtgørelsen).
Mobilaftalerne bliver indgået enten via køb online, i butik eller over telefonen. Aftalens løbetid er fastlagt på baggrund af dialog imellem Telia og kunden, hvor kunden får mulighed for at tilpasse aftalens løbetid ud fra dennes be- hov.
Ved aftaleindgåelse bliver kunden tilbudt muligheder for aftalebinding i hhv. 0, 12, 24 eller 36 mdr. Naturligt nok vil den ønskede aftalelængde ofte af- spejle sig i den tilbudte pris på abonnement og/eller hardware.
Ad. 2)
I kundens aftale er der nederst indsat et vilkår, som fremhæver, at kunden erklærer sig indforstået med ved sin underskrift at give afkald på visse af ret- tighederne i slutbrugerbekendtgørelsen, herunder maksimal bindingsperiode på 24 mdr. Se nærmere i Bilag 1 (tekst fremhævet med gult), som er et ek- sempel på Telias aftale med små erhvervskunder af en størrelse på op til ca. 20 medarbejdere. For øvrige små erhvervskunder indgår følgende vilkår som sidste punkt i deres mobilaftale med Telia:
12. Underskrift
Ved underskrift bekræfter Kunden, at denne, uanset størrelse og branche, har læst og accepteret de fravigelser til bekendtgørelse om slutbrugerret- tigheder, som er angivet i Telias generelle betingelser for kommunikations- tjenesters afsnit 2.5.
Begge aftalevarianter henviser til Xxxxxx generelle betingelser pkt. 2.5, hvori der er en tydelig oplistning af de aftalte fravigelser til slutbrugerbekendtgørel- sen:
2.5 I det tilfælde, at Kunden er af en størrelse der medfører, at den klassifi- ceres som en mikrovirksomhed, lille (små) virksomhed eller en nonprofitor- ganisation, som disse er defineret i § 2, nr. 12-14 i Bekendtgørelse nr. 1887 af 8. december 2020 om slutbrugerrettigheder på teleområdet, accepterer Xxxxxx med sin underskrift af Aftalen, at Kunden giver afkald på de ret- tigheder, der følger af følgende bestemmelser:
a) § 4, stk. 1 – Kunden modtager ikke alle oplysninger nævnt i bekendtgørel- sens Bilag 1 og 2 samt i Lov nr. 1457 af 17. december 2013 om forbrugeraf- taler.
b) § 4, stk. 2 – Kunden forsynes ikke med et aftaleresumé.
c) § 7, stk. 4 – Kundens Uopsigelighedsperiode kan være længere end 24 måneder.
d) § 10, stk. 1 – Ovennævnte bestemmelser gælder heller ikke i tilfælde, hvor Kundens aftale vedrører en pakke med tjenester eller en pakke med tjenester og terminaludstyr.
Der er i begge aftalevarianter tale om en kort og overskuelig kontrakt, som afspejler de vilkår, kunden har valgt at indgå aftale på. Inden kunden under- skriver mobilaftalen kan denne i ro og mag læse aftalen igennem og gøre sig bekendt med bl.a. vilkåret om, at der ved aftalens indgåelse er sket fravi- gelse af visse regler i slutbrugerbekendtgørelsen.
Ad. 3)
Telia udleverer ikke aftaleresumé til små erhvervskunder. I købsprocessen modtager kunden dog et grundigt overblik over aftalens væsentligste vilkår, inden kunden endeligt godkender aftalen, jf. uddrag fra købsflow i Bilag 2. Kunden har altså god tid til at læse aftalens vilkår igennem, og det er derfor vores opfattelse, at kunden ikke kan være i tvivl om indholdet af deres ordre eller de vilkår, som kunden accepterer ved indgåelse af aftalen.
Ad. 4)
Jeg henviser her til svaret ovenfor under Ad. 2), idet samme forhold gør sig gældende fsva. aftaleresuméet.”
Den 2. februar 2024 sendte SDFI udkast til afgørelse i partshøring hos Telia, som svarede ved brev af 29. februar 2024, hvor selskabet oplyser, at Telia tager SDFI’s afgørelse til efterretning og er i gang med at implementere de nødvendige proces- ser for at sikre efterlevelse af slutbrugerbekendtgørelsen, herunder indføre aftalere- sumé for alle små erhvervskunder.
Regelgrundlag
SDFI fører tilsyn med overholdelse af reglerne i bekendtgørelse nr. 566 af 24. maj 2023 om slutbrugerrettigheder på teleområdet (slutbrugerbekendtgørelsen), jf. § 20, stk. 1, i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (teleloven).
I denne afgørelse bruges begrebet ”små erhvervskunder” om slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder eller nonprofitorganisationer, som er define- ret i § 2, nr. 12-14, i slutbrugerbekendtgørelsen på følgende måde:
”12) Mikrovirksomheder: Virksomheder, som beskæftiger under 10 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig ba- lance på ikke over 2 mio. EUR, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003.
13) Små virksomheder: Virksomheder, som beskæftiger under 50 personer, og som har en årlig omsætning eller en samlet årlig ba- lance på ikke over 10 mio. EUR, jf. Kommissionens henstilling 2003/361/EF af 6. maj 2003.
14) Nonprofitorganisationer: Juridiske enheder, som ikke er oprettet eller drevet med henblik på indtjening af overskud til deres ejere, medlemmer eller lignende.”
Reglerne om maksimale bindingsperioder for slutbrugere, som er små erhvervs- kunder, findes i § 7, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen, hvor følgende fremgår:
”Stk. 4. Bindingsperioden, jf. § 2, nr. 3, kan maksimalt udgøre 24 måneder for slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomhe- der eller nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har ind- villiget i at give afkald herpå.”
Ifølge denne bestemmelse kan en udbyder binde en lille erhvervskunde til et abon- nement i op til 24 måneder. Hvis erhvervskunden overfor udbyderen udtrykkeligt gi- ver afkald på reglen om maksimale bindingsperioder i 24 måneder, kan der dog be- nyttes længere bindingsperioder.
Tilsvarende fremgår følgende af § 4, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen om oplys- ningskrav vedr. kontraktvilkår (§ 4, stk. 1) og krav om aftaleresumé (§ 4, stk. 2):
”Stk. 4. De oplysninger, der er omhandlet i stk. 1 og 2, skal også stil- les til rådighed for slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virk- somheder eller nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald på alle eller dele af disse bestemmel- ser.”
Ifølge denne bestemmelse skal en udbyder, inden der indgås aftale med en lille er- hvervskunde om levering af en tjeneste, stille en række oplysninger (kontraktvilkår) til rådighed for erhvervskunden, jf. § 4, stk. 1, i slutbrugerbekendtgørelsen, og des- uden tydeligt og i fremhævet form umiddelbart før erhvervskundens bestilling stille et kortfattet og letlæseligt aftaleresumé til rådighed for erhvervskunden, jf. § 4, stk. 2, i slutbrugerbekendtgørelsen, medmindre erhvervskunden overfor udbyderen ud- trykkeligt indvilliger i at give afkald på bestemmelserne i § 4, stk. 1 og 2.
Endelig fremgår tilsvarende af § 10, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen om pakke- salg:
”Stk. 4. Stk. 1 og 3 finder også anvendelse på slutbrugere, der er mikrovirksomheder, små virksomheder eller nonprofitorganisationer, medmindre de udtrykkeligt har indvilliget i at give afkald på denne el- ler dele heraf.”
Ifølge denne bestemmelse gælder en række regler i slutbrugerbekendtgørelsen også ved pakkesalg til små erhvervskunder, herunder reglerne om aftaleresumé og maksimale bindingsperioder, medmindre erhvervskunden overfor udbyderen ud- trykkeligt indvilliger i at give afkald på bestemmelserne.
Reglerne om udtrykkeligt afkald på slutbrugerrettigheder hviler på artikel 102, stk. 2, artikel 105, stk. 2, og artikel 107, stk. 4, i direktiv 2018/1972/EU (teledirektivet), og følgende fremgår af præamblen til teledirektivet (SDFI’s fremhævelse):
” (259) Nogle af disse bestemmelser om slutbrugerbeskyttelse, der som udgangspunkt kun gælder for forbrugere, nemlig bestemmel- serne om aftaleoplysninger, maksimal varighed af aftaler og pakker, bør ikke alene være til gavn for forbrugere, men også for mikrovirk- somheder og små virksomheder og nonprofitorganisationer som de- fineret i medlemsstaternes nationale ret. Forhandlingspositionen for disse kategorier af virksomheder og organisationer er sammenligne- lig med forbrugernes, og de bør derfor nyde godt af samme beskyt- telsesniveau, medmindre de udtrykkeligt giver afkald på disse ret- tigheder. Forpligtelserne vedrørende aftaleoplysninger i dette direk- tiv, herunder de forpligtelser i direktiv 2011/83/EU, som der henvises til i dette direktiv, bør finde anvendelse, uanset om der foretages be- taling og størrelsen af den betaling, som kunden skal betale. Forplig- telserne vedrørende aftaleoplysninger, herunder de forpligtelser, der findes i direktiv 2011/83/EU, bør finde automatisk anvendelse på mikrovirksomheder, små virksomheder og nonprofitorganisationer, medmindre de foretrækker at forhandle individuelle aftalevilkår med udbydere af elektroniske kommunikationstjenester. I modsætning til mikrovirksomheder, små virksomheder samt nonprofitorganisationer har større virksomheder som regel en bedre forhandlingsposition og er derfor ikke afhængige af de samme aftalemæssige oplysnings- krav som forbrugerne. (…).”
SDFI’s vurdering og begrundelse
1. Brug af generelle vilkår om slutbrugerens afkald på slutbrugerrettigheder
Telia oplyser, at der i Telias generelle betingelser pkt. 2.5 findes en generel vilkårs- tekst om at små erhvervskunder med deres underskrift af aftalen giver afkald på de
rettigheder, der følger af slutbrugerbekendtgørelsen § 4, stk. 4, (retten til aftaleop- lysninger og aftaleresumé), og § 7, stk. 4 (maksimale bindingsperioder på 24 må- neder).
SDFI bemærker hertil, at reglerne i § 4, stk. 4, og § 7, stk. 4, i slutbrugerbekendtgø- relsen ikke giver adgang til, at slutbrugerbeskyttelsen kan fraviges på simpel vis ved, at udbyderen indfører vilkår om slutbrugerens afkald i udbyderens standardvil- kår. Det kræver således den lille erhvervskundes udtrykkelige afkald, jf. nedenfor, hvis beskyttelsen ikke skal gælde for den pågældende erhvervskunde. Tekst i ge- nerelle vilkår om afkald på rettigheder er således unødvendig og kan derfor skabe misforståelser – og bør derfor undgås.
2. Erhvervskundens mulighed for at vælge mellem forskellige bindingsperioder Telia beskriver, at selskabets salg til små erhvervskunder sker enten online, i butik eller telefonisk, hvor kunden bliver tilbudt mulighed for at vælge en bindingsperiode på 0, 12, 24 eller 36 måneder.
SDFI bemærker hertil, at markedsføring og salgsdialog, hvor kunden stilles overfor valg imellem flere forskellige priser og bindingsperioder og herefter vælger 36 må- neders binding til gengæld for fx en bestemt pris, ikke i sig selv udgør et udtrykke- ligt afkald på kundens ret til maksimal binding i 24 måneder, jf. § 7, stk. 4 i slutbru- gerbekendtgørelsen. En erhvervskundes udtrykkelige afkald på retten til 24 måne- ders binding må forudsætte, at kunden er eller gøres bekendt med denne rettighed, og at kunden herefter specifikt udtrykker, om kunden ønsker at give afkald på den beskyttelse, der ligger i reglen om maksimal binding i 24 måneder.
En salgsdialog eller forhandling om længere binding end 24 måneder må således forudsætte, at Telia som udgangspunkt opfylder reglen om maksimal binding i 24 måneder, jf. slutbrugerbekendtgørelsen § 7, stk. 4, og dialogen med en lille er- hvervskunde kan herefter tage afsæt i, at Telia tilbyder erhvervskunden fx en bedre pris under forudsætning af, at erhvervskunden giver udtrykkeligt afkald på reglerne om maksimal binding på 24 måneder.
SDFI anbefaler, at der ved markedsføring/annoncering af abonnement med 36 må- neders binding, herunder ved telefonsalg, gives oplysning til erhvervskunden om, at valg af 36 måneders binding forudsætter, at kunden giver afkald på sin ret til maksi- mal binding i 24 måneder. Det er SDFI’s vurdering, at sådan oplysning er af væ- sentlig betydning for den lille erhvervskundes bedømmelse af tilbuddet og mulighed for at forhandle priser og vilkår for abonnement med en længere binding. Oplysning i markedsføringen vil således understøtte formålet med reglerne om små erhvervs- kunders mulighed for at give afkald på slutbrugerrettigheder.
3. Mundtligt afkald (krav til speak og dokumentation)
Med hensyn til Xxxxxx oplysning i brev af 1. december 2023 om mundtlige salgspro- cesser, herunder via telefon, bemærker SDFI, at skriftlig tilkendegivelse fra kunden
er bedst egnet til opfyldelse af reglerne om udtrykkeligt afkald på slutbrugerrettighe- der – bl.a. fordi en mundtlig indhentelse af afkald på slutbrugerrettigheder indebæ- rer risiko for misforståelser om indholdet og rækkevidden af afkaldet.
SDFI bemærker desuden, at udbyderen har bevisbyrden for, at erhvervskunden har givet afkald på sin ret til maksimal binding i 24 måneder eller afkald på retten til at modtage et aftaleresumé, og i ethvert tvivlstilfælde påhviler det Telia at kunne do- kumentere, at slutbrugeren har givet udtrykkeligt afkald.
4. Afkaldets indhold og information
Telia henviser i brev af 1. december 2023 til, at der i selskabets mobilaftaler findes en tekst om kundens accept/underskrift, som – sammen med en række andre op- lysninger – fortæller, at kunden med sin underskrift bekræfter de fravigelser til slut- brugerbekendtgørelsen, som er angivet i pkt. 2.5 i Telias generelle vilkår, hvor der står, at kunden giver afkald på de rettigheder, der følger af slutbrugerbekendtgørel- sen §§ 4, stk. 1-2, og 7, stk. 4.
SDFI finder ikke, at de anvendte tekster i Telias aftaleskabeloner er tilstrækkelige til at udgøre et udtrykkeligt afkald på kundens ret til maksimal binding i 24 måneder samt kundens ret til et aftaleresumé.
SDFI vurderer, at et udtrykkeligt afkald skal indhentes på en måde, som sikrer, at kunden er fuldt ud klar over, hvad kunden indvilliger i. Det kan fx ske efter princip- perne for indhentelse af samtykke, jf. bl.a. definitionen i artikel 4, nr. 11, i GDPR- forordningen1 – dvs. en frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi- velse, hvor erhvervskunden ved erklæring eller klar bekræftelse aktivt indvilliger i at give afkald på rettigheder.
SDFI vurderer, at et udtrykkeligt afkald som udgangspunkt kræver en specifik aktiv handling fra slutbrugeren, fx ved brug af et afkrydsningsfelt, som ikke er forud af- krydset, og at der skal gives slutbrugeren tydelig oplysning om indholdet af det ud- trykkelige afkald i umiddelbar tilknytning til afgivelsen af afkaldet.
SDFI finder det desuden væsentligt, at ordet ”afkald” indgår i teksten i det udtrykke- lige afkald og dokumentationen herfor, ligesom et afkald på en slutbrugerrettighed skal indhentes selvstændigt og kan ikke være blandet sammen med anden tekst om andre forhold.
SDFI bemærker derudover, at en erhvervskundes afkald på retten til et aftalere- sumé og oplysninger om aftalevilkår, jf. § 4, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen, henholdsvis afkald på retten til maksimal binding i 24 måneder, jf. § 4, stk. 7, i
1 Følgende fremgår af forordning 2016/679 (databeskyttelsesforordningen, GDPR):
”11) »samtykke« fra den registrerede: enhver frivillig, specifik, informeret og utvetydig viljestilkendegi- velse fra den registrerede, hvorved den registrerede ved erklæring eller klar bekræftelse indvilliger i, at personoplysninger, der vedrører den pågældende, gøres til genstand for behandling”.
slutbrugerbekendtgørelsen, ikke kan kombineres, idet der er tale om to forskellige regler.
5. Telias ordreoversigt
Telia oplyser i brev af 1. december 2023, at selskabet ikke udleverer aftaleresumé til små erhvervskunder, men at kunden i salgsprocessen (ved onlinesalg) modtager et overblik over aftalens væsentligste vilkår, inden kunden endeligt godkender afta- len elektronisk.
SDFI bemærker hertil, at det fremsendte eksempel på Telias ordreoversigt ikke op- fylder de obligatoriske krav til et aftaleresumé som anført i § 4, stk. 2 i slutbrugerbe- kendtgørelsen, jf. Kommissionens gennemførelsesforordning (EU) 2019/2243 og Teleindustriens branchefælles skabelon til aftaleresumé. Bl.a. mangler oplysning om abonnementets indhold, herunder internethastighed, og opsigelsesvarsel, lige- som der mangler de obligatoriske indledende forklarende oplysninger om formålet med aftaleresuméet (mulighed for sammenligning af tilbud mv.)
6. SDFI’s samlede vurdering
Samlet set er det på denne baggrund SDFI’s vurdering, at Telias hidtidige praksis for indgåelse af aftaler med små erhvervskunder om levering af mobiltjenester med 36 måneders binding, er i strid med § 7, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen, lige- som Telia handler i strid med § 4, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen ved at und- lade at stille oplysninger om aftalevilkår og aftaleresumé til rådighed for små er- hvervskunder uden at indhente erhvervskundens udtrykkelige afkald på disse ret- tigheder.
Hvis slutbrugere, som er små erhvervskunder, ikke har afgivet udtrykkeligt afkald på slutbrugerrettigheder, som anført i denne afgørelse, er Telia forpligtet til at sikre, at slutbrugeren modtager oplysninger om aftalevilkår og aftaleresumé, jf. § 4, stk.
1-2 og 4, i slutbrugerbekendtgørelsen, og maksimalt bindes i 24 måneder, jf. § 7, stk. 4, i slutbrugerbekendtgørelsen.
Klagevejledning
SDFI’s afgørelse kan påklages til Teleklagenævnet, Nævnenes Hus, Toldboden 2,
8800 Viborg, e-mail: xxx@xxxxxxxxxxxx.xx.
En klage skal være modtaget i Teleklagenævnet senest fire uger efter, at SDFI har truffet denne afgørelse, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse om Teleklagenævnets virk- somhed.
SDFI gør opmærksom på, at der skal betales et gebyr på 4.000 kr. for behandling af klager af denne type i Teleklagenævnet, jf. § 3, stk. 1, i bekendtgørelse om Tele-
klagenævnets virksomhed. Beløbet vil blive opkrævet af Teleklagenævnets sekre- tariat.
Med venlig hilsen
Xxxxxxxx Xxxxxx Xxxx Specialkonsulent
x00 00 00 00 00