Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 15. marts 2010

Aftale mellem regeringen og Dansk Folkeparti, 15. marts 2010

Nye regler for at få permanent opholdstilladelse og serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken

Regeringen og Dansk Folkeparti har indgået en aftale om nye regler for at få permanent opholdstilladelse i Danmark og om et serviceeftersyn af udlændinge- og integrationspolitikken.

Formålet med aftalen er, at velintegrerede indvandrere hurtigere kan få permanent opholdstilladelse i Danmark mod at kunne opfylde en række betingelser, der dels bygger på de nuværende regler, der på en række områder er blevet strammet, dels på en række nye regler.

Det nye princip for at få permanent opholdstilladelse er, at indvandrere som er velintegrerede, kan tale dansk og har forståelse for dansk kultur, bidrager til det danske samfund og som ikke har ligget det danske samfund til last eller begået kriminalitet, kan erhverve en permanent opholdstilladelse hurtigere end i dag. Når indvandreren opfylder alle krav til at få permanent opholdstilladelse, skal opholdstilladelsen kunne opnås efter 4 års ophold i Danmark.

Formålet med de nye regler er også at stille klare og forståelige krav til indvandrerne og at forenkle eksisterende regler og samtidigt rydde op i en række besværlige regler.

Omvendt bliver det sværere for dårligt integrerede indvandrere at få permanent opholdstilladelse i Danmark, fordi betingelserne samlet set er strammet op. Nogle indvandrere vil formentlig aldrig kunne få permanent opholdstilladelse i Danmark.

Det er vigtigt at understrege regeringens og Dansk Folkepartis holdning om, at indvandrere selv har et stort ansvar for deres egen og familiens integration i Danmark. Det forudsætter en stor og positiv indsats af indvandrere selv, at blive vellykket integreret i det danske samfund.

Siden 2001 har det danske samfund gennem en målrettet og konsekvent integrationspolitik understøttet indvandreres mulighed for en vellykket integration i Danmark.

Budskabet til de indvandrere, der gerne vil integreres i Danmark, er, at hvis man vil og viser vilje til at gøre en aktiv indsats og respekterer dansk kultur og demokratiske værdier, så kan man blive en del af det danske samfund og få permanent opholdstilladelse.

Med aftalen styrkes integrationen yderligere, og det succesfulde samarbejde mellem regeringen og Dansk Folkeparti siden 2001 om en fast og fair udlændingepolitik, som har bragt indvandringen til Danmark under kontrol, fortsætter.

Det er vigtigt med en fast og klar politik, der gør op med politisk slendrian før 2001. Det er et faktum, at siden valget i 2001 har regeringen i et samarbejde med Dansk Folkeparti gennemført en fast og fair udlændingepolitik, der har bragt indvandringen til Danmark under kontrol.

Antallet af opholdstilladelser til asylansøgere og familiesammenførte er reduceret til under en tredjedel af niveauet i 2001. Antallet af tilladelser til arbejde og studier er derimod mere end tredoblet siden 2001.

Den faste og fair udlændingepolitik har gavnet integrationen, der er forbedret markant. Siden 2001 er

55.000 flere indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande kommet i arbejde, og beskæftigelsesfrekvensen er steget fra 45 pct. til 57 pct. Blandt kvinder er beskæftigelsen steget med hele 80 pct. siden 2001. Samtidig føler flere indvandrere og efterkommere sig godt integreret i det danske samfund, der er bedre kontakt mellem danskere og indvandrere, og flere unge er kommet i gang med en uddannelse.

Der er dog fortsat integrationsproblemer og udfordringer, som regeringen og Dansk Folkeparti i fællesskab ønsker at finde tidssvarende løsninger på.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om yderligere at styrke de grundlæggende elementer i den nuværende politik. På den baggrund er der gennemført et serviceeftersyn af udlændinge- og integrationsloven.

Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at videreføre en fast og fair udlændingepolitik med yderligere initiativer. Samtidig fremhæves det personlige ansvar for egen integration og medborgerskab.

Udviklingen i EU-retten om fri bevægelighed, herunder kommende domme fra EU-domstolen, vil fortsat blive fulgt nøje med henblik på at fastholde Folketingets rolle.

Fast og fair udlændingepolitik

Følgende initiativer gennemføres med henblik på at videreføre en fast og fair udlændingepolitik:

Herboende udlændinge fra tredjelande opnår først kommunal og regional valgret efter 4 års ophold

Flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, skal kunne få en opholdstilladelse inddraget i 10 år, uanset om den i mellemtiden er blevet permanent

Meddelelse af indrejseforbud til afviste asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt inden en given udrejsefrist

Opfølgning på kommunernes indsats og muligheder for at støtte udlændinge, der ønsker at repatriere

Sammenhængen mellem den danske flygtninge- og asylpolitik og indsatsen i flygtningenes nærområder skal fortsat vægtes højt i nærområdeindsatsen, og det skal undersøges, om der kan iværksættes yderligere konkrete initiativer bl.a. i form af modtagefacilliter i hjemlandet

Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet Opstramning af regler om opsættende virkning med hensyn til udrejsefrist

Skærpede krav i familiesammenføringssager til, at familien kan forsørge sig selv

Kommunernes indberetningspligt til Udlændingeservice ved mistanke om genopdragelsesrejser ændres, således at indberetningspligten indtræder efter 3 måneder i stedet for 6 måneder, og afledt stramning af reglerne om bortfald af barnets opholdstilladelse

Inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde

Kvalitetssikring af lægeoplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse

Samkøring af en række offentlige myndigheders registre med udlændingemyndighedernes registre med henblik på styrket kontrol for at imødegå misbrug

Reform af reglerne om permanent opholdstilladelse. For at fremhæve den enkelte udlændings personlige ansvar vil adgang til permanent opholdstilladelse fremover blive knyttet op på et pointsystem, hvor udlændingens evne til at blive integreret i Danmark, f.eks. i form af arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab belønnes, mens manglende vilje til integration trækker ned

Mere effektiv hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold

Skærpede udvisningsregler vedrørende socialt bedrageri og vedrørende omfattende forstyrrelse af den offentlige orden, der blev gennemført ved lømmelpakken og udlændingeaftalen af 6. november 2009

Integration og medborgerskab

Følgende initiativer gennemføres for at tilskynde til integration og medborgerskab og understrege det personlige ansvar:

Ændring af formålsparagraffen i integrationsloven for at understrege, at det forventes, at enhver, der har ophold i Danmark, opnår kendskab til dansk kultur, bidrager til samfundet, og for at tilskynde den enkelte til at blive integreret

Integrationsloven, der i dag omfatter flygtninge og familiesammenførte, udvides til også at omfatte udlændinge, der kommer her til landet som led i beskæftigelse eller studier

Målgruppen for tilbuddet om danskuddannelse tydeliggøres således, at det klarere fremgår, at også EU-borgere og deres ægtefæller skal tilbydes danskuddannelse under ophold her i landet

Indførelse af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie

Indførelse af en pligt for kommunerne til at give alle nyankomne udlændinge, der forsørges af deres ægtefælle, et beskæftigelsesfremmende tilbud om f.eks.virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller kortere uddannelsesforløb

Forenkling af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten og en mere overskuelig udformning af integrationslovens ydelsesregler

Nye initiativer

Herboende udlændinge fra tredjelande opnår kommunal og regional valgret efter 4 års ophold

Den enkelte udlænding skal gøre en indsats for at blive integreret og udvise medborgerskab.

Derfor skal herboende udlændinge bortset fra nordiske borgere og EU borgere fremover først kunne opnå kommunal og regional valgret efter 4 års ophold.

Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at man helst havde set, at indvandrere skal have opnået indfødsret for at opnå retten til at kunne stemme til kommunale valg, hvilket for partiet er en logisk følge af at være velintegreret.

Flygtninge, der rejser på ferie i hjemlandet, skal kunne få opholdstilladelse inddraget i 10 år, uanset om de i mellemtiden har opnået permanent ophold

Det er uacceptabelt, at udlændinge, der er meddelt asyl i Danmark, rejser tilbage til deres hjemland, når de over for de danske myndigheder har oplyst, at de risikerer forfølgelse ved en tilbagevenden til hjemlandet. Dette gælder også, hvis udlændingen har en permanent opholdstilladelse.

Udgangspunktet skal være, at en flygtnings opholdstilladelse skal kunne inddrages i 10 år, hvis en flygtning tager tilbage til hjemlandet, og forholdene har ændret sig sådan, at den pågældende ikke risikerer forfølgelse. Dette gælder også, selvom flygtningen har opnået permanent opholdstilladelse. Det vil fortsat være muligt for en flygtning at rejse tilbage til sit hjemland for dér at undersøge mulighederne for repatriering. Reglerne vil skulle administreres i overensstemmelse med Flygtningekonventionens regler om ophør af flygtningestatus og Danmarks internationale forpligtelser i øvrigt.

Inddragelsesmuligheder i forhold til meddelte asyltilladelser

Udlændingeservice har tilkendegivet, at man vil være særligt opmærksom på løbende at vurdere, om der er grundlag for at søge en meddelt asyltilladelse inddraget på grund af væsentligt ændrede forhold i hjemlandene.

Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette inden for rammerne af de faste halvårlige møder om udviklingen på udsendelsesområdet.

Meddelelse af indrejseforbud til afviste asylansøgere, der ikke udrejser frivilligt inden en given udrejsefrist

Det er ikke acceptabelt, at afviste asylansøgere nægter at efterkomme de danske myndigheders afgørelser og nægter at opfylde pligten til at udrejse.

På den baggrund er der enighed om, at afviste asylansøgere, som ikke vil følge en afgørelse om udrejse, skal gives indrejseforbud. Forslaget harmonerer med et direktiv vedtaget af EU, der forventes fremsat som lovforslag til efteråret. Det følger af direktivet, at en udlænding, herunder en afvist asylansøger, der opholder sig ulovligt i landet, gives indrejseforbud, hvis udlændingen ikke udrejser frivilligt inden en fastsat udrejsefrist, eller hvis der i særlige tilfælde er fastsat en udrejsefrist til straks. Indrejseforbuddet vil blive meddelt for 2 år og i gentagelsestilfælde for 5 år og vil gælde for hele Schengen-området.

Dansk Folkeparti har tilkendegivet, at man helst havde set, at Danmark havde anvendt den canadiske model, hvor afviste asylansøgere, der ikke frivilligt udrejser, får et indrejseforbud for bestandigt.

Øget støtte til repatriering

Regeringen og Dansk Folkeparti har markant forstærket støtten til udlændinge, der ønsker at repatriere og indgik den 12. november 2009 som led i finansloven for 2010 en aftale om en styrket repatrieringsindsats, der blandt har til formål at styrke kommunernes indsats og muligheder for at støtte den enkelte udlænding, der ønsker at repatriere.

For at sikre, at kommunerne er opmærksomme på de forbedrede støttemuligheder, er der udarbejdet vejledningsmateriale og en kort brochure med en hurtig introduktion om reglerne til de kommunale sagsbehandlere. Der udarbejdes endvidere informationsbrochure på 8-10 forskellige sprog til herboende udlændinge. Brochuren sendes til relevante organisationer og samtlige kommuner, ligesom brochuren distribueres via indvandrerorganisationer m.v. Dertil kommer, at ministeriets udgående konsulentenhed Integrationsservice vil understøtte kommunernes indsats. Udviklingen i antallet af repatrierede udlændinge vil blive fulgt for dermed at sikre, at kommunerne er opmærksomme på de forbedrede støttemuligheder.

Indsats i flygtninges nærområder

Sammenhængen mellem den danske flygtninge- og asylpolitik og indsatsen i flygtningenes nærområder skal fortsat vægtes højt i nærområdeindsatsen, og det skal undersøges, om der kan iværksættes yderligere konkrete initiativer.

Danmark har haft gode erfaringer med konkrete indsatser, hvor den danske flygtninge- og asylpolitik er tænkt sammen med tiltag i flygtninges nærområder. Danmark har således gennem nærområdeindsatsen i Afghanistan bl.a. støttet reintegrationsindsatser og opbygningen af det afghanske indenrigsministeriums identitetskontrolenhed med det formål at fremme frivillig tilbagevenden for afviste asylansøgere samt udsendelse af afviste asylansøgere. Og Danmark har støttet reintegrations- og forsoningsaktiviteter for flygtninge og fordrevne i Kosovo samt ydet støtte til lokal psykosocial behandlingskapacitet af hjemvendte. En indsats, der har været medvirkende til, at antallet af afviste asylansøgere i udvisningsposition fra Kosovo er faldet markant i de senere år.

På baggrund af de gode erfaringer og de opnåede resultater vil det blive undersøgt, om der er yderligere mulighed for generelt og i forhold til konkrete indsatser at samtænke den danske flygtninge- og asylpolitik med indsatsen i flygtninges nærområder.

Modtagelsesfaciliteter til uledsagede mindreårige asylansøgere

Gennem den seneste tid har der været en kraftig stigning i antallet af uledsagede mindreårige asylansøgere fra især Afghanistan.

Regeringen og Dansk Folkeparti er bekymrede over denne udvikling og ønsker at undersøge alle muligheder for at håndtere udviklingen.

På baggrund af erfaringer fra de øvrige nordiske lande vil Danmark søge nærområdeindsatsen forstærket gennem etablering af modtagefaciliteter i Afghanistan og Nordirak for uledsagede mindreårige asylansøgere med det formål at sikre, at uledsagede mindreårige forsvarligt kan vende tilbage fra Danmark.

Regeringen og Dansk Folkeparti følger op på dette inden for rammerne af de faste halvårlige møder om udviklingen på udsendelsesområdet.

Skærpede regler om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse her i landet

Der har været flere sager i den senere tid, hvor afviste asylansøgere, som har nægtet at udrejse frivilligt, har forsøgt at forlænge deres ophold her i landet ved at indgive ubegrundede ansøgninger om opholdstilladelse med henblik på beskæftigelse. Det skal sikres, at reglerne om indgivelse af ansøgning om opholdstilladelse efter indrejse er indrettet således, at udlændinge, som har lovligt ophold og opfylder betingelserne for at få en opholdstilladelse, kan søge, mens udlændinge, som forsøger at misbruge reglerne, afvises.

Reglerne om adgang til at indgive ansøgning om opholdstilladelse efter indrejsen skal skærpes på nogle punkter.

Det skal fremgå tydeligt af udlændingeloven, at ansøgning om opholdstilladelse skal indgives fra hjemlandet. Her i landet kan som udgangspunkt ansøgninger indgives såfremt der er tale om lovligt ophold. De nye regler skal modvirke, at udlændinge forsøger at forlænge deres ophold i Danmark, uden at der er grundlag herfor.

De foreslåede skærpelser og præciseringer i udlændingeloven skal også gælde for allerede meddelte opholdstilladelser, der ønskes forlænget. Det skal fremgå direkte af loven, at hvis en udlænding ikke rettidigt søger om forlængelse af sin opholdstilladelse, vil udlændingen ikke have lovligt ophold i Danmark, når tilladelsen udløber. På den måde understreges det, at udlændinge selv har ansvaret for at overholde fristen.

Opstramning af regler om opsættende virkning med hensyn til udrejsefrist

Reglerne om, i hvilke tilfælde en ansøgning, der tillades indgivet her i landet, har opsættende virkning med hensyn til udrejsefristen, skal strammes op. Det skal modvirke, at udlændinge opholder sig i Danmark under en sagsbehandling, der munder ud i en konstatering af, at betingelserne for opholdstilladelse ikke er opfyldt.

Endvidere skal udlændinge, der kun har haft opholdstilladelse med henblik på midlertidigt ophold, ikke automatisk have ret til at opholde sig her i landet ved at klage.

Skærpede krav i familiesammenføringssager til at familien kan forsørge sig selv

Af hensyn til familiens mulighed for at blive integreret i Danmark er det vigtigt, at familien så vidt muligt er selvforsørgende.

I familiesammenføringssager må den herboende ægtefælle som udgangspunkt ikke have modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik (herunder starthjælp og kontanthjælp) eller integrationsloven i 3 år forud for meddelelse af familiesammenføring.

Kommunernes indberetningspligt til Udlændingeservice ved mistanke om genopdragelsesrejser ændres, således at indberetningspligten indtræder efter 3 måneder i stedet for 6 måneder, og afledt stramning af reglerne om bortfald af barnets opholdstilladelse

Med henblik på at imødegå at forældre sender deres børn på genopdragelsesrejser skal kommunerne allerede efter de gældende regler indberette sager til Udlændingeservice, hvor kommunen har kendskab til eller begrundet mistanke om, at dette sker. Indberetningen vil normalt forudsætte, at barnet har været ude af landet i en periode på mere end 6 måneder og som følge heraf ikke har deltaget i skolegang

eller andre aktiviteter, som ville være en naturlig del af barnets integration i Danmark. Barnets fravær fra Danmark vil kunne medføre, at barnets opholdstilladelse bortfalder. Efter et sådant bortfald af opholdstilladelsen kan der kun gives opholdstilladelse igen til et barn under 15 år, hvis hensynet til barnet taler derfor.

Fremover forpligtes kommunerne til at indberette et barns fravær til Udlændingeservice ved mistanke om, at barnet er sendt på genopdragelsesrejse, allerede efter 3 måneder. Bortfaldsreglerne skal samtidig skærpes, således at barnets opholdstilladelse bortfalder allerede efter 3 måneder, hvis det kan lægges til grund, at barnet er sendt på genopdragelsesrejse. Forslaget vil blive fulgt op af en vejledning til kommunerne.

Inddragelse af studieopholdstilladelser ved ulovligt arbejde

Der har i praksis været tilfælde, hvor udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse med det formål at studere her i landet, har arbejdet i et omfang, der overstiger det tilladte, dvs. arbejdet ulovligt.

Udlændingeloven giver allerede mulighed for, at en udlænding, der arbejder ulovligt, kan udvises. De tilfælde, der er set, har imidlertid vist et behov for at skærpe reglerne, således at det også får konsekvenser for opholdstilladelsen i tilfælde, hvor forholdet ikke resulterer i en frihedsstraf.

En studieopholdstilladelse skal fremover også kunne inddrages i tilfælde, hvor en udenlandsk studerende er idømt eller har vedtaget en bøde for ulovligt arbejde, er blevet tildelt en indenretlig advarsel for at arbejde ulovligt eller over for Udlændingeservice har erkendt at have arbejdet ulovligt.

Samtidig vil der blive arbejdet videre med at fastsætte ens regler for opgørelsen af studieaktivitet for herved i videst muligt omfang at undgå misbrug af studieopholdstilladelser.

Der vil fortsat være fokus på udlændingemyndighedernes kontrolindsats i forhold til udlændinge, der har opholdstilladelse med det formål at studere her i landet, og udlændingemyndighederne vil løbende gennemføre kontroller på grundlag af indberetninger fra f.eks. politiet i forhold til ulovligt arbejde, på baggrund af stikprøver, almindelige kontroller af, om vilkårene for opholdstilladelse overholdes, eller i forbindelse med fair-play aktioner.

Kvalitetssikring af lægeoplysninger i sager om humanitær opholdstilladelse

Erfaringerne fra en række konkrete enkeltsager viser, at langtfra alle de lægelige oplysninger, som fremlægges i ansøgninger om humanitær opholdstilladelse, er lige velegnede til at udgøre oplysningsgrundlaget i disse sager. Det skyldes blandt andet, at ikke alle de nødvendige informationer, f.eks. om diagnose og behandlingsbehov, altid fremgår af de fremlagte erklæringer.

Der er enighed om, at der er behov for at styrke og kvalitetssikre afgørelsesgrundlaget. Samtidig er der behov for at iværksætte tiltag med henblik på at sikre en mere effektiv sagsbehandling, herunder i forhold til at nedbringe sagsbehandlingstiden. Den pligt, der påhviler ansøger til at fremlægge nødvendige oplysninger, vil derfor blive præciseret ved indførelse af en liste over de oplysninger, der

almindeligvis er nødvendige for Integrationsministeriets bedømmelse af, om betingelserne for helbredsbetinget humanitær opholdstilladelse er opfyldt.

Samkøring af en række offentlige myndigheders registre med udlændingemyndighedernes registre med henblik på styrket kontrol for at imødegå misbrug

Der er generelt behov for at styrke udlændingemyndighedernes muligheder for at kontrollere, at betingelserne for meddelte opholdstilladelser løbende overholdes. Dette gælder ikke mindst i lyset af udviklingen i antallet af meddelte opholdstilladelser de senere år. Der kan ikke med de nuværende kontrolmuligheder, herunder enkeltopslag i udvalgte registre i visse typer opholdssager og skriftlige høringer af relevante aktører, gennemføres en tilstrækkelig effektiv kontrol.

Der er derfor enighed om at indføre mulighed for, at Udlændingeservice i kontroløjemed kan samkøre oplysninger fra egne registre med andre myndigheders registre, dvs. CPR, som hører under Indenrigs- og Sundhedsministeriet, BBR, som hører under Erhvervs- og Byggestyrelsen og indkomstregisteret (eIndkomst), som hører under SKAT. Herved får udlændingemyndighederne et effektivt redskab til at blive bekendt med tilfælde, hvor der er en indikation af, at en udlænding ikke overholder betingelserne for opholdstilladelsen.

Reform af reglerne om permanent opholdstilladelse

Der indføres et pointsystem, der tilskynder udlændinge til at blive integreret i Danmark, fx i form af arbejde, uddannelse, sprogfærdigheder og medborgerskab. Permanent opholdstilladelse kan således først opnås på det tidspunkt, hvor kravene er opfyldt. Permanent opholdstilladelse vil således fremover være udtryk for, at man har opnået en faktisk tilknytning til Danmark gennem konkrete resultater, og at man ikke gennem kriminalitet eller gæld til det offentlige har vendt ryggen til det danske samfund.

Permanent opholdstilladelse kan dog tidligst meddeles, når udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 4 år.

Udlændingen skal i alt have 100 point for at opnå permanent opholdstilladelse.

Der opnås 70 point ved at opfylde en række ufravigelige betingelser, der bl.a. omfatter krav om kendskab til det danske sprog, om 2 ½ års beskæftigelse og om ikke at have begået kriminalitet af en vis grovhed. Er udlændingen idømt fængselsstraf på 1 år og 6 måneder eller mere udelukkes udlændingen fra permanent opholdstilladelse. Der skal som i dag være karensperioder for udlændinge, der idømmes betinget frihedsstraf eller kortere ubetinget frihedsstraf, for eksempel udløser ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder en karenstid på 8 år, og ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, en karensperiode på 12 år.

Derudover skal udlændingen opnå 30 point ved at have gjort en særlig indsats for egen integration gennem supplerende beskæftigelse, danskkundskaber eller uddannelse og ved at have udvist aktivt

medborgerskab gennem f.eks. beståelse af en medborgerskabsprøve, længerevarende medlemskab af en skolebestyrelse, et højskoleophold eller arbejde som frivillig på børne- og ungeområdet eller i en almennyttig organisation, jf. bilag 1.

Retten til kontanthjælp

Det er vigtigt at understrege, at indvandrere i overensstemmelse med reglerne i aktivloven først har ret til fuld kontanthjælp, når indvandreren har boet lovligt i Danmark i 7 af de sidste 8 år, og har haft ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en tid, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 8 år. Begge betingelser skal være opfyldt for at overgå fra starthjælp til kontanthjælp

Ændring af formålsparagraffen i integrationsloven for at understrege, at det forventes, at enhver, der har ophold i Danmark, bidrager til samfundet, og for at tilskynde den enkelte til at blive integreret

Integrationsindsatsen skal tage udgangspunkt i den enkeltes eget ansvar for en vellykket integration.

Integrationsloven skal således sikre, at nyankomne udlændinge deltager i det danske samfundsliv i overensstemmelse med samfundets grundlæggende normer og værdier, at de opnår kendskab til disse værdier og dansk kultur, og at de er opmærksomme på, at en vellykket integration er en forudsætning for tidsubegrænset opholdstilladelse.

Integrationsloven, der i dag omfatter flygtninge og familiesammenførte, udvides til også at omfatte udlændinge, der kommer her til landet som led i beskæftigelse eller studier

Udvidelsen af personkredsen skal ses på baggrund af det skift i indvandringsmønstret, som er sket siden 2001, hvor antallet af flygtninge og familiesammenførte er faldet, mens antallet af udenlandske arbejdstagere er steget. Nogle af de udenlandske arbejdstagere er her i en kortere periode, andre bliver i Danmark i mange år. Med udvidelsen markeres, at udenlandske arbejdstagere skal tilbydes integrationsfremmende aktiviteter i den periode, de er i landet.

Målgruppen for tilbuddet om danskuddannelse tydeliggøres således, at det klarere fremgår, at også EU-borgere og deres ægtefæller skal tilbydes danskuddannelse under ophold her i landet.

Den nye indvandring kommer bl.a. fra en række EU-lande. EU-borgere – og deres medfølgende familiemedlemmer – skal have samme tilbud som andre udlændinge, der tager ophold her i landet.

Udvidelsen af integrationslovens personkreds omfatter derfor også udlændinge med opholdsret i medfør af EU-reglerne. Samtidig præciseres danskuddannelsesloven, således at EU-borgere og deres medfølgende familiemedlemmers adgang til danskuddannelse fremgår klarere.

Indførelse af et kursus i danske samfundsforhold og dansk kultur og historie

For at sikre, at nyankomne udlændinge får et grundigt kendskab til det danske samfund, indføres der et kursus om danske samfundsforhold og dansk historie og kultur. Kurset skal tilbydes alle voksne nyankomne udlændinge som led i deres introduktionsprogram for at forbedre den enkelte udlændings muligheder for at deltage aktivt i det danske samfundsliv.

Xxxxxx skal også ses i sammenhæng med, at det fremover bliver et pointgivende kriterium ved meddelelse af permanent opholdstilladelse, at udlændingen har bestået en medborgerskabsprøve, der viser udlændingens fortrolighed med danske forhold og dermed graden af udlændingens integration.

Indførelse af en pligt for kommunerne til at give alle nyankomne udlændinge, der forsørges af deres ægtefælle, et beskæftigelsesfremmende tilbud om f.eks. virksomhedspraktik, ansættelse med løntilskud eller kortere uddannelsesforløb

Initiativet har til formål at styrke integrationsindsatsen over for familiesammenførte udlændinge. Kommunerne får pligt til at give nyankomne familiesammenførte udlændinge, der står uden for arbejdsmarkedet, men som ønsker at opnå beskæftigelse, et beskæftigelsesrettet tilbud for dermed at styrke deres integration i det danske samfund. Pligten til at give beskæftigelsesfremmende tilbud vil tillige omfatte personer omfattet af Beskæftigelsesministeriets lovgivning.

Forenkling af reglerne om opfølgning på integrationskontrakten og en mere overskuelig udformning af integrationslovens ydelsesregler

Reglerne i integrationsloven om opfølgning på integrationskontrakten forenkles, således at opfølgningen målrettes de dårligt integrerede udlændinge, mens udlændinge, der udviser vilje til integration og er i beskæftigelse eller i uddannelse, ikke skal følges med samme intensitet. Der foretages endvidere en forenkling af lovens ydelsesregler, således at kommunernes sagsbehandling lettes, samtidig med at den enkelte udlændings pligt til at stå til rådighed for arbejdsmarkedet og deltage i integrationsfremmende aktiviteter markeres og fremgår klart af integrationsloven.

Samlet ghettostrategi

Parterne bemærker sig, at det af regeringens arbejdsprogram fremgår, at der vil blive udarbejdet en samlet ghettostrategi, der sætter målrettet ind over for både fysiske rammer og beboer-

sammensætningen i ghettoområder, og som bl.a. skal gøre det lettere at rive ”sorte pletter” ned. Parterne er enige om at prioritere dette område og ønsker sagen fremmet mest muligt.

Mere effektiv hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold

Personer, der ikke opholder sig her i landet på lovligt grundlag, skal udrejse af landet. Dette gælder også hjemløse udlændinge, der kommer hertil uden midler og som ikke kan betale for deres eget ophold.

Som det fremgår af regeringens arbejdsprogram, vil det derfor nærmere blive undersøgt, hvordan hjemsendelse af udenlandske hjemløse uden lovligt ophold kan gøres mere effektiv.

Skærpede udvisningsregler vedrørende socialt bedrageri og vedrørende omfattende forstyrrelse af den offentlige orden, der blev gennemført ved lømmelpakken og udlændingeaftalen af 6. november 2009

Misbrug, hvor personer med opholdstilladelse oppebærer sociale ydelser i Danmark, samtidig med at de oppebærer indkomst i udlandet, er ikke acceptabelt.

Der skal være en udvidet adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf for socialt bedrageri, uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark.

Der er også behov for at sætte konsekvent ind over for personer, der medvirker til at optrappe situationer i forbindelse med uroligheder ved at begå hærværk eller forhindre politiet i at udføre deres arbejde. Xxxx forstyrrelse af den offentlige ro og orden er forsøg på at destabilisere den danske samfundsorden, og det skal mødes med konsekvens. Regeringen har allerede styrket indsatsen ved at fremsætte lovforslag om at skærpe straffelovens regler på dette område. Lovforslaget blev vedtaget den

26. november 2009 (Lov nr. 1107 af 1. december 2009).

Den styrkede indsats mod omfattende forstyrrelse af den offentlige orden følges op ved tilsvarende at skærpe udvisningsreglerne således, at der skal være adgang til at udvise udlændinge, der idømmes ubetinget frihedsstraf efter de nye skærpede regler i straffeloven, uanset frihedsstraffens længde og uanset varigheden af udlændingens ophold i Danmark.

Bilag 1: Permanent opholdstilladelse

Permanent opholdstilladelse kan meddeles udlændinge, der har opnået 100 point.

Ufravigelige betingelser, der udløser 70 point

- At udlændingen har haft lovligt ophold i Danmark i mere end de sidste 4 år

- At udlændingen har underskrevet en erklæring om integration og aktivt medborgerskab

- At udlændingen har bestået Prøve i Dansk 2 eller tilsvarende (skønnes at svare til engelskniveauet i folkeskolens 9. klasse)

- At udlændingen ikke er idømt ubetinget straf af 60 dages fængsel eller mere for overtrædelse af straffelovens kapitel 12 (om forbrydelser mod statens selvstændighed og sikkerhed) eller kapitel 13 (om forbrydelser mod statsforfatningen og de øverste statsmyndigheder m.v.)

- At udlændingen ikke er idømt ubetinget fængselsstraf (eller anden type frihedsberøvelse) i 1 år og 6 måneder eller mere uanset typen af kriminalitet. Der skal som i dag være karensperioder for udlændinge, der idømmes betinget frihedsstraf eller kortere ubetinget frihedsstraf, for eksempel udløser ubetinget frihedsstraf i under 6 måneder en karenstid på 8 år, og ubetinget frihedsstraf i 6 måneder eller mere, men under 1 år og 6 måneder, en karensperiode på 12 år.

- At udlændingen ikke har forfalden gæld til det offentlige. Hvis der er givet henstand med hensyn til betaling af gælden til det offentlige, må gælden ikke overstige 100.000 kr.

- At udlændingen har haft 2½ års ordinær fuldtidsbeskæftigelse i en periode på 3 år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse, og fortsat er i ordinær beskæftigelse

- At udlændingen ikke har modtaget offentlig hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven, herunder enkeltstående ydelser af mindre beløbsmæssig størrelse, i en periode på 3 år forud for meddelelse af tidsubegrænset opholdstilladelse

Supplerende betingelser vedrørende beskæftigelse og uddannelse, hvor der skal opnås 15 point

- At udlændingen har haft 1½ års fuldtidsbeskæftigelse udover beskæftigelseskravet og fortsat er i beskæftigelse: 15 point

- At udlændingen har færdiggjort en lang videregående uddannelse, en professionsbacheloruddannelse, en erhvervsakademiuddannelse eller en erhvervsrettet ungdomsuddannelse her i landet: 15 point

- At udlændingen har bestået Prøve i Dansk 3 eller Studieprøven og derved dokumenteret et særdeles godt kendskab til det danske sprog (skønnes at svare til engelskniveauet i folkeskolens

10. klasse): 15 point

Supplerende betingelser vedrørende medborgerskab, hvor der skal opnås 15 point

- At udlændingen har bestået en skriftlig medborgerskabsprøve efter integrationsloven. Prøven skal sikre, at udlændingen har kendskab til det danske samfund og dansk historie og

kultur. Prøven vil i lighed med indfødsretsprøven indeholde en række multiple choice- spørgsmål. Prøven vil – foruden demokrati, kultur og historie m.v. – indeholde spørgsmål om hverdagsliv i Danmark for dermed at sikre, at udlændingen er godt integreret i det danske samfund og har taget aktiv del heri. Prøvens sværhedsgrad vil ligge lidt under indfødsretsprøvens niveau: 15 point

- At udlændingen kan dokumentere at have udvist aktivt medborgerskab gennem en reel indsats i 1 år i organisationer m.v.: 15 point

Dette kan ske ved:

o medlemskab af en forældrebestyrelse, en skolebestyrelse, en almennyttig boligorganisations bestyrelse, et integrationsråd eller et ældreråd,

o børne- og ungdomsarbejde som f.eks. træner i idrætsforeninger, gennemførelse af dommer- eller træneruddannelse eller højskoleophold, rollemodelarbejde eller engagement i andre organiserede fritidsaktiviteter for børn og unge som f.eks. lektiehjælp, eller

o almennyttigt organisationsarbejde som f.eks. aktiv deltagelse i arbejdet i en almennyttig forenings drift i øvrigt. De almennyttige foreninger, i hvilke aktiv deltagelse kan give point, vil svare til SKAT’s liste over almenvelgørende eller på anden måde almennyttige fonde, foreninger, institutioner mv., som er godkendt til at modtage gaver med fradragsret for giveren m.v.

Undtagelser:

- Der vil for så vidt angår beskæftigelseskravet blive taget hensyn til folkepensionister og unge, som søger om permanent opholdstilladelse inden de fylder 19 år, og som har været under uddannelse eller i fuldtidsbeskæftigelse siden afslutningen af folkeskolen. Disse to grupper skal opnå 85 point for at kunne få permanent opholdstilladelse, fordelt på 70 point for ufravigelige grundbetingelser og 15 point for supplerende betingelser om medborgerskab.

- Herudover vil der være undtagelser for særlige grupper (danske mindretal i Sydslesvig, mv)

- Hensynet til Danmarks internationale forpligtelser, særligt handicapkonventionen, kan medføre undtagelser fra et eller flere krav