Samarbejdsaftale
Samarbejdsaftale
Mellem
Partner 1:
Aalborg Kommune, Ældre- og Handicapforvaltningen
CVR-nr.:
Xxxxxxxxxxxx 00
9000 Aalborg Danmark
(Herefter betegnet: AAK)
og Partner 2:
FONDEN LIVING LAB – Fremtidens Plejehjem
CVR-nr.: >Indsæt<
>Indsæt adresse<
(Herefter betegnet: FONDEN LL)
vedr. samarbejdet omkring et Living Lab, der varetager udviklingsopgaver inden for om- rådet ældreomsorg og pleje, herefter betegnet ”samarbejdet”
Partner 1 og partner 2 betegnes i det efterfølgende samlet som Partnerne
Erhvervsafdeling Boulevarden 13 9931 1570
9000 Aalborg xxxxxxx@xxxxxxx.xx
1. Aftalens grundlag
Samarbejdet reguleres af i) nærværende samarbejdsaftale, ii) Beskrivelse af LIVING LAB (Bilag 1), og iii) Budget for nærværende samarbejde (Bilag 2).
Bilag 2 indeholder, udover budgettet, en række specificeringer af samarbejdets økonomi- ske forhold, såsom sammensætningen af driftsomkostninger. FONDEN LL varetager ikke andre opgaver af væsentlig betydning end de der følger af samarbejdsaftalen, jf. også li- kviditetsbudgettet som fremgår af bilag 2. FONDEN LL’s varetagelse af væsentlige op- gaver for andre forudsætter XXX’x godkendelse.
Vedtægter for FONDEN LL er vedlagt som bilag 3. Vedtægtsændringer, der berører op- gavevaretagelsen i henhold til samarbejdsaftalen, skal godkendes af kommunalbestyrel- sen.
FONDEN LL løser opgaverne i henhold til denne samarbejdsaftale i henhold til den af AAK fastsatte budgetramme.
Budgetlægning, budgetkontrol og regnskabsaflæggelse sker i overensstemmelse med kommunens til enhver tid gældende retningslinjer herfor. FONDEN LL omfattes af AAK’s politiske prioriteringer på linje med kommunens egne institutioner. Hvis AAK beslutter at omprioritere sine budgetter er FONDEN LL også omfattet heraf, se hertil nærmere under punkt 4.
Overskud fra tidligere år kan på lige fod med AAK’s øvrige institutioner søges overført. Modsat vil et evt. overført underskud skulle afvikles ud fra en af kommunen godkendt handleplan.
FONDEN LL kan ikke uden forudgående skriftligt samtykke fra kommunen påtage sig forpligtelser, der skal finansieres ved optagelse af lån, der har eller kan have betydning for opgavevaretagelsen.
FONDEN LL kan ikke uden kommunens forudgående skriftlige samtykke træffe beslut- ning om optagelse eller overtagelse af lån – ej heller ved mellemregning med andre – el- ler ændringer i lånevilkår, indgåelse af leasingforpligtigelser eller forpligte sig ved kaution eller anden økonomisk garanti eller foretage ændring af vilkår ved eksisterende garanti- forpligtelser eller lignende økonomiske dispositioner af ekstraordinær karakter eller større betydning, i det omfang sådanne dispositioner har eller kan have betydning for opgave- varetagelsen.
2. Aftalens formål
Partnerne indgår denne aftale med henblik på at fastlægge gensidige forpligtelser i sam- arbejdet omkring et Living Lab, der varetager udviklingsopgaver inden for området æl- dreomsorg og pleje.
Samarbejdet sker med udgangspunkt i ønsket om at etablere et udviklingssamarbejde mellem AAK og FONDEN LL. Udviklingssamarbejdets overordnede formål er at skabe øget livskvalitet for borgere, bedre arbejdsmiljø for personale og effektivisering af driften samt generel vidensdeling mellem AAK og FONDEN LL.
Udviklingsområderne er ikke på forhånd defineret, men der er enighed om, at der skal arbejdes bredt, eksempelvis afprøvning af nyeste teknologi.
Udviklingssamarbejdets testfaciliteter udgøres primært af ”Fremtidens Plejehjem”, men er ikke begrænset hertil.
For at styrke de gode relationer i fremtiden og sikre et bæredygtigt juridisk grundlag er denne aftale indgået i overensstemmelse med Konkurrencestyrelsens vejledning af 2. februar 2010 om in-house begrebets betydning for kommunal aftaleindgåelse med selv- ejende institutioner. Aftalen indgås således på vilkår svarende til kommunens interne og egen opgaveløsning efter den såkaldte in-house regel.
Uden at denne aftale i sin helhed skal fornys, kan revidering og opdatering som følge af ny eller ændret lovgivning, ændret organisation, arbejdsgange, samarbejdsprocedurer og serviceniveau i AAK mv. ske i form af et tillæg til aftalen.
3. Aftalens varighed
Aftalen træder i kraft ved partnernes underskrift med virkning fra 1. januar 2014. Aftalen forbliver i kraft, indtil den opsiges jf. aftalens afsnit 4 og 7.
4. Aftalens opsigelse
Samarbejdet kan af begge Partnere opsiges skriftligt til ophør med et varsel på 12 måne- der.
I tilfælde af opsigelse fastholdes forpligtelserne jf. aftalens afsnit 5 og 6, samt bilag 2 i opsigelsesperioden.
Yderligere forbeholder AAK retten til at opsige aftalen straks, såfremt aftalens forpligtel- ser på et professionelt og sagligt grundlag vurderes at være omfattet af udbudspligt. I til- fælde af en opsigelse på dette grundlag bortfalder alle gensidige forpligtelser jf. afsnit 5 og bilag 2. Forpligtelserne om tavshedspligt i afsnit 6 fastholdes dog.
Partnerne er berettigede til at kræve genforhandling af samarbejdsaftalen, såfremt æn- drede forudsætninger medfører et behov for en ændring af nærværende aftale som fx i tilfælde af væsentlige ændringer af den af AAK udmeldte budgetramme. I det omfang AAK benytter adgangen i denne aftale til at foretage væsentlige ændringer, forudsættes det, at der gennemføres forhandling mellem AAK og FONDEN LL.
Såfremt Partnerne ikke kan blive enige om de ønskede ændringer efter genforhandling, kan FONDEN LL opsige kontrakten med [antal] måneders varsel, eller begære ændrin- gen iværksat med [antal] måneders varsel, således at dette i videst muligt omfang tilgo- deser krav til ændringer i medarbejderstaben, under iagttagelse af gældende varsler.
5. Gensidige forpligtelser i forhold til samarbejdets målsætninger
Partnerne forpligter sig til at samarbejde om at realisere et Living Lab, der varetager ud- viklingsopgaver inden for området ældreomsorg og pleje, som det er nærmere beskrevet i Bilag 1 og Bilag 2.
Partnerne vil stille kompetencer og ressourcer til rådighed for samarbejdet i det omfang, der er behov herfor til at realisere samarbejdets målsætninger og opnå resultaterne, som er beskrevet i Bilag 1.
FONDEN LL skal levere indsatser, der er i overensstemmelse med de til enhver tid gæl- dende love, kommunale politikker, strategier, beslutninger og bestemmelser bl.a. i forhold til kvalitetskrav, økonomistyring, kapacitetsstyring og udviklingsprojekter, idet AAK orien- terer FONDEN LL ved ændringer heri.
AAK beslutter i overensstemmelse med lovgivning og øvrige regler, hvordan og i hvilket omfang FONDEN LL skal efterleve de kommunale politikker, beslutninger og bestemmel- ser. Begge Partnere forpligter sig til at medvirke til dialog og samarbejde til gavn for op- gavevaretagelsen.
Bestyrelsen
Bestyrelsen for FONDEN LL har den overordnede ledelse og det overordnede ansvar for driften af fonden.
Bestyrelsen skal således:
• Påse, at rammer og krav i denne samarbejdsaftale efterleves.
• Sikre overholdelse af det af AAK udmeldte budget og løbende budgetkontrol efter de regler, der er fastsat af AAK.
• Være forpligtet til på eget initiativ at gøre AAK opmærksom på, hvis denne samar- bejdsaftale ikke overholdes, herunder kravene til in-house opgaveløsning.
• Ansætte en chef for FONDEN LL, som har det faglige og daglige ansvar for driften af fonden. Ved enhver ansættelse af chef for FONDEN LL skal AAK godkende ved- kommende. FONDEN LL giver til brug herfor kommunen de fornødne oplysninger om kandidaten til stillingen, så AAK har et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere, om an- sættelsen kan godkendes. Hvis AAK ikke kan godkende forslaget til fondschef, skal der, inden der træffes endelig afgørelse, optages forhandling mellem Partnerne.
• Være arbejdsgiver for fondschefen samt dennes medarbejdere. Bestyrelsen for FONDEN LL varetager lønforhandling med fondschefen. Fondschefen varetager løn- forhandling med øvrige medarbejdere. Fonden afholder selv omkostningerne til sit personale inden for de økonomiske rammer, der følger af denne samarbejdsaftale.
• Sikre, at chefen for FONDEN LL har tydelige rammer for den faglige ledelse og dagli- ge drift, fx ved fastsættelse af principper og værdigrundlag.
Sikre, at FONDEN LL’s indkøb af varer og tjenesteydelser hos tredjemand sker økono- misk forsvarligt.
5.1. Vederlag mv.
AAK forpligter sig til at yde vederlag ydelser leveret af FONDEN LL i henhold til det i bilag 2 vedlagte budget. Budgettet kan revideres efter nærmere aftale mellem Partnerne i det omfang driftsmæssige forhold tilsiger det.
5.2. Forpligtelser vedr. adgang til in-kind ressourcer
a) AAK forpligter sig – i nærmere angivet omgang (jf. 5.2. b)) - til at give FONDEN LL adgang til:
• Lokaler og faciliteter på kommunens plejehjem, særligt Fremtidens Pleje- hjem, til anvendelse i forbindelse med aftestning af velfærdsteknologiske løsninger, udviklingsprojekter eller uddannelse.
• Medarbejderressourcer på kommunens plejehjem, særligt Fremtidens Plejehjem, i forbindelse aftestning af velfærdsteknologiske løsninger, ud- viklingsprojekter eller uddannelse
• Brugere af kommunens plejehjem, særligt Fremtidens Plejehjem, i forbin- delse aftestning af velfærdsteknologiske løsninger, udviklingsprojekter el- ler uddannelse. AAKs IT- og øvrige tekniske infrastruktur i forbindelse med aftestning af velfærdsteknologiske løsninger, udviklingsprojekter eller uddannelse.
• I fornødent omfang øvrige ressourcer, som skønnes nødvendige i forhold til at opnå samarbejdets målsætninger.
I det omfang der videregives oplysninger om patienters helbredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger, skal skriftligt samtykke medde- les af de enkelte brugere, jf. sundhedslovens §§ 43 og 44.
b) Adgang til in-kind ressourcer gives af AAK på grundlag af konkrete, skriftlige og begrundede forespørgsler fra FONDEN LL, hvori det præcise omfang af ressour- cerne tydeliggøres og hvor de konkrete målsætninger og forventede resultater fremgår.
Der udarbejdes et standardskema til anvendelse til denne type forespørgsler, som godkendes af Indsættes
AAK forbeholder sig retten til at afvise konkrete forespørgsler på baggrund af en samlet vurdering af forespørgslens målsætninger og forventede resultater eller af hensyn til institutionens drift, økonomiske hensyn, juridiske hensyn, etiske hensyn o.l.
5.3. Forpligtelser for FONDEN LL
a) FONDEN LL forpligter sig til at yde AAK bistand i forhold løsningen af flg. konkrete opgaver :
• Teste og evaluere velfærdsteknologier, nye arbejdsprocesser og nye samspil mellem medarbejdere og opgaveløsning.
• Initiere og gennemføre projekter, hvor nye velfærdsløsninger udvikles i et miljø med inddragelse af medarbejdere og beboere på kommunens plejeinstitutioner
- og evt. i samarbejder med andre institutioner, virksomheder, kommuner, vi- densinstitutioner mv.
• Medvirke til udbredelse af innovative løsninger og vidensudveksling til kommu- nens øvrige institutioner, virksomheder, interesseorganisationer mv. på natio- nalt og internationalt plan.
• Udvikle og udbyde uddannelse og træning i forhold til de udviklede løsninger, metoder og processer for AAKs medarbejdere.
• Medvirke til design og udvikling af plejehjem i Aalborg Kommune
• Indgå i dialog med AAK om innovationsstrategi og –indsatser i forhold til områ- det ældreomsorg og pleje.
b) FONDEN LL forbeholder sig retten til at afvise større konkrete opgaver på bag- grund af en samlet vurdering af opgavens karakter samt af hensyn til fondens drift, økonomiske hensyn, juridiske hensyn, etiske hensyn o.l.
6. Tavshedspligt
AAK og FONDEN skal iagttage ubetinget tavshed over for uvedkommende vedrørende den anden Partners forhold, som kommer til Partnernes kendskab i forbindelse med op- fyldelse af nærværende samarbejdsaftale. Tavshedspligten består uændret efter samar- bejdsperiodens ophør.
FONDEN LL skal sikre, at den og dens medarbejdere overholder tavshedspligt om hel- bredsforhold, øvrige rent private forhold og andre fortrolige oplysninger i henhold til sundhedsloven § 40 og forvaltningslovens § 27. Alle medarbejdere hos FONDEN LL, der gennem samarbejdet får adgang til sådanne oplysninger, skal derfor inden sådan adgang gives underskrive en tavshedserklæring.
7. Misligholdelse
Såfremt en af Partnerne væsentligt misligholder nærværende aftale, er den anden Part- ner berettiget til at udøve misligholdelsesbeføjelser, herunder – men ikke begrænset til – at hæve kontrakten og kræve erstatning efter dansk rets almindelige regler.
8. Tvister
Såfremt der opstår uoverensstemmelse mellem Partnerne i forbindelse med nærværen- de aftale, skal Partnerne med en positiv, samarbejdende og ansvarlig holdning søge at indlede forhandlinger med henblik på at løse tvisten. Om nødvendigt skal forhandlingerne søges løftet op på højt plan i Partnernes organisationer. Fører dette ikke til en løsning, skal Partnerne forsøge at opnå enighed om i fællesskab at udpege en uafhængig og sagkyndig mægler, der kan mægle og komme med ikke-bindende forslag til tvistens løs- ning.
Hvis mæglingen afsluttes, uden at tvisten er bilagt, skal tvisten afgøres endeligt ved voldgift efter "Regler for behandling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut”. Voldgiftsretten udpeges af Voldgiftsinstituttet i overensstemmelse med "Regler for be- handling af voldgiftssager ved Det Danske Voldgiftsinstitut".
Medmindre der mellem Partnerne er enighed om at lade voldgiftsretten bestå af blot ét medlem, skal voldgiftsretten have tre medlemmer, hvor klageren i sit klageskrift kommer med forslag til sin voldgiftdommer. Indklagede kan i sit svar komme med forslag til sin voldgiftsdommer. Den tredje voldgiftsdommer, der er voldgiftsrettens formand, bringes i
forslag af Det Danske Voldgiftsinstitut, medmindre Partnerne inden udløb af fristen for indklagedes svar i fællesskab foreslår en formand. Formanden skal opfylde betingelserne for at være dommer og have behørig erfaring med tvister om tilsvarende forhold.
I tilfælde af at en tvist skal løses ved voldgift sættes voldgiftsretten i Aalborg.
Voldgiftsretten fastsætter selv sin procedure og træffer afgørelse om fordelingen af sa- gens omkostninger under hensyn til afgørelsens udfald. Voldgiftsrettens kendelse, der skal være motiveret, bør afsiges snarest muligt og inden et halvt år efter voldgiftsrettens nedsættelse. Voldgiftsrettens kendelse kan danne grundlag for umiddelbar tvangsfuld- byrdelse.
Så længe voldgiftssagen pågår, forbliver denne aftale i kraft med udgangspunkt i det for- ud for voldgiftssagens indledning gældende. Dette gælder dog ikke i tilfælde af påstande om ophævelse af aftalen efter nærværende aftales punkt 7.
Såfremt uoverensstemmelser om forståelsen af nærværende aftale, dens opfyldelse eller ophør vedrører kommunalretlige forhold skal sådanne forelægges Økonomi- og Inden- rigsministeriet til afgørelse forud for en eventuel voldgiftssag herom.
9. Revidering af aftalen
Ændringer eller tilføjelser til nærværende aftale kræver enighed blandt Partnerne, og ændringerne eller tilføjelsen vedlægges nærværende aftale som tillæg, og dette tillæg underskrives af begge Partnere.
10. Underskrifter
For AAK | For FONDEN LL |
Sted / dato | Sted / dato |
Xxxx / titel | Navn / titel Navn / titel |
Bilagsoversigt
Bilag 1: Notat vedr. Living Lab
Bilag 2: Budget for nærværende samarbejde Bilag 3: Vedtægter for FONDEN LL