INDSATS MÅLRETTET DE MEST UDSATTE UNGE HJEMLØSE

SOCIALE INVESTERINGER I

BEDRE LØSNINGER FOR HJEMLØSE UNGE

INDSATS MÅLRETTET DE MEST UDSATTE UNGE HJEMLØSE

AFTALEGRUNDLAG

1. Aftalens partner

Aftalen indgås mellem Sociale Forhold og Beskæftigelse i Aarhus Kommune, Den Sociale Investeringsfond, Rådet for Sociale Investeringer i Aarhus Kommune og Bikubenfonden. Den Sociale Investeringsfond optræder i to roller – dels som investor (yder af det betingede tilskud) og dels som tilbagebetaler via midler fra Den Sociale Investeringsfonds udviklingsfond.

2. Kontraktens varighed og ophør

Indsatsen har en varighed på 3 år fra de første borgere flytter ind i de tidsbegrænsede ungdomsboliger. Herudover afsættes indledningsvis 1 år til klargøring af projektet. Tilbagebetalingen løber over 5 år.

Projektet forventes igangsat i løbet af 2021. Projektet kan senest startes 4. kvartal 2021. Hvis der bliver behov for at flytte tidsfristen, drøftes det mellem parterne.

3. Kontrakten og dens bilag

Det samlede aftalekompleks består af:

1. Nærværende aftalegrundlag

2. Bilag A – Opgørelse af øget selvmestring

3. Bilag B – Betalingsstrømme

4. Bilag C – Budget for projektet

4. Mål og indhold

4.1. Formål

Aarhus Kommune har en særlig udfordring ift. unge hjemløse og er den by i Danmark med relativt flest unge hjemløse, sammenlignet med indbyggertallet. Derfor har byrådet defineret en målsætning om at halvere antallet af unge hjemløse mellem 18-24 år på 5 år – fra 172 i 2019 til maksimalt 86 i 2024, og der er igangsat en række Housing First-baserede indsatser. Projektet er et af flere tiltag, iværksat i Aarhus Kommune for at realisere målsætningen.

Med de nuværende indsatser er der dog ikke i tilstrækkeligt omfang Housing First-tilbud til gruppen af de mest udsatte unge hjemløse. Disse unge har ofte en adfærd, der skaber udfordringer ift. at rumme og fastholde de unge i almene boliger – og derfor er der behov for særlige, intensive og fleksible rammer omkring støtten og boligen samt et særligt fokus på den stabiliserende indsats, der skal til, for at de unge på sigt kan etablere sig i og fastholde egen bolig. Samtidig har disse unge et særligt behov for en hurtig og intensiv indsats, så de ikke ”strander” i en udsat venteposition, indtil det rette tilbud kan stables på benene.

Derudover er der – hverken i Aarhus eller i andre kommuner – igangsat initiativer, der undersøger hvilke menneskelige, faglige og økonomiske effekter, det har at investere i at omlægge §110- kapacitet (forsorgshjem) til Housing First-indsatser. Der er imidlertid erfaringer hermed i andre lande, som projektet lader sig inspirere af. Der er behov for at synliggøre de positive effekter, det vil have at prioritere varige Housing First-indsatser frem for forsorgshjemmenes akutte, midlertidige indsatser.

Projektets formål er at bidrage til at reducere hjemløshed blandt meget udsatte unge hjemløse i Aarhus ved at tilbyde målgruppen en helhedsorienteret støtte- og udviklingsindsats med afsæt i Housing First-tilgangen. Samtidig er ambitionen, at projektet kan bane vejen for, at aktører på hjemløseområdet – nationale, kommunalt og private – i højere grad vælger at prioritere deres ressourcer på etablering af Housing First-indsatser til unge hjemløse frem for fastholdelse og udbygning af §110-tilbud.

For de enkelte unge, der deltager i projektet, er målsætningen, at deres trivsel og livsmestring øges, at de får – og fastholder – en bolig, de opfatter som værende et hjem, og at de får aktiveret deres potentialer gennem deltagelse i job, uddannelse og sociale fællesskaber.

4.2. Målgruppe og visitationsproces

4.2.1. Krav for deltagelse

Projektet henvender sig til den mest udsatte gruppe af unge hjemløse i Aarhus, for hvem det forventes at kunne have gavn af en Housing First-baseret indsats. Denne målgruppe er kendetegnet ved at have en kaotisk livsførelse, der kræver særlige, intensive og fleksible støtte- og boligløsninger. Den potentielle målgruppe omfatter unge, der er gadesovere eller herbergsbrugere samt unge, som har mistet kontakten til det kommunale system mere generelt. Målgruppen skal vurderes at have en realistisk mulighed for at opfylde projektets succeskriterier jf. afsnit 4.3. nedenfor.

Rent fordelingsmæssigt indebærer dette, at den primære målgruppe udgør unge, som rent problem- og udgiftsmæssigt tilhører 6.-9. decil1. Dvs. unge der har større udfordringer end gennemsnittet men ikke de ca. 10 %, som kæmper med udfordringer, der ikke kan håndteres via Housing First-tilgangen (eksempelvis unge, der vil være bedre hjulpet af et botilbud).

De unge har typisk folkeskoleeksamen som højeste uddannelsesniveau.

Borgerne der deltager i projektet, skal opfylde fem kriterier:

1. Under 30 år

2. Ingen fast bopæl (er eksempelvis gadesover eller herbergsbruger)

3. Ingen eller begrænset job eller uddannelsesaktivitet

4. Flere alvorlige problemer som er vanskeligt for den unge at håndtere på egen hånd, fx misbrug og/eller psykiske udfordringer, økonomisk gæld, svage netværk mv.

5. Indstillet på at indgå i sociale fællesskaber på sigt, samarbejde med en bostøttemedarbejder og være aktiv i forhold til sit potentiale for at skabe tilknytning til uddannelse eller beskæftigelse på sigt.

4.2.2. Udvælgelse af deltagere

Udvælgelsen af unge, der tilbydes at deltage i projektet, omfatter tre trin:

1. Sociale Forhold og Beskæftigelses Center for Mestring identificerer en gruppe af potentielle projektdeltagere, der opfylder kriterierne for deltagelse (jf. ovenfor). Identifikationen sker med udgangspunkt i et opsøgende team med forankring i Center for Mestring.

2. Center for Mestring udarbejder en kort beskrivelse af de unges situation samt deres motivation for indgå i udviklingsforløb jf. de fem inklusionskriterier.

3. Center for Mestring er ansvarlig for, at de unge lever op til de fastsatte kriterier for deltagelse i projektet og i dialog med relevante udviklingspartnere foretage en løbende monitorering og evaluering af udviklingen i de unges situation.

Når en ung skal tilbydes at deltage i projektet, er det meget væsentligt, at der handles hurtigt, fleksibelt og borgernært – uden et tungt kommunalt visitationssystem. Center for Mestring har gode erfaringer med dette fra andre indsatser.

1 xxxxx://xxx.xxxx.xx/xxxxx/xxxx/00000/0000000

4.3. Målsætninger

Som nævnt i afsnit 4.1 er projektets formål at bidrage til at reducere hjemløshed blandt meget udsatte unge hjemløse i Aarhus ved at tilbyde målgruppen en helhedsorienteret støtte- og udviklingsindsats med afsæt i Housing First-tilgangen. Konkret er målsætningen, at de unge efter afsluttet forløb:

- Kan fastholde en tilværelse i en stabil bolig, de opfatter som værende et hjem.

- Opnår større tilknytning til enten uddannelse eller arbejdsmarked.

- Oplever bedre psykisk og fysisk trivsel.

- Får styrket deres netværk og sociale relationer og oplever, at de er blevet en del af nye meningsfulde fællesskaber.

- Oplever, at de i højere grad end før mestrer eget liv.

Projektets indsatser og setup tager dels afsæt i den viden og erfaring, som Aarhus Kommune har fra kommunens hidtidige arbejde med unge hjemløse, dels står projektet på skuldrene af danske og internationale erfaringer og evidens på hjemløseområdet. Det gælder eksempelvis erfaringerne med Housing First-tilgangen og erfaringerne med brug af de evidensbaserede støttemetoder ACT og CTI2.

Da der er tale om en målgruppe med meget komplekse problemstillinger, er der den risiko, at nogle af de unge ikke vil drage nytte af indsatsen, enten fordi de ikke kan fastholdes i tilbuddet, eller fordi de efter endt forløb får tilbagefald. Der er samtidig tale om et projekt, der afsøger nyt land ift. sammenhængen mellem indsatser og målgrupper, dels fordi der ikke tidligere er lavet lignende projekter, dels fordi der skal udvikles en fleksibel og tilpasset indsats, der matcher målgruppens udfordringer og behov. Der er derfor begrænset viden og evidens ift., hvordan den specifikke målgruppe konkret kan forventes at profitere af de anvendte indsatser. Dog er der solid international viden om positive effekter af ACT, og i dansk kontekst viser erfaringer fra hjemløsestrategien, at 98% af voksne i en hjemløs situation er kommet i bolig3. Endelig er der tale om en relativt lille målgruppe

– og et relativt lille antal involverede borgere – der tilbydes indsatsen, hvilket kan gøre projektet sårbart.

De overordnede målsætninger og vurderingerne af risici anvendes i afsnit 5 til at udarbejde en betalingsmekanisme for investeringsprojektet, hvor målsætningerne operationaliseres som resultatmål. Samtidig med at de unges progression følges via specifikke effektmål, følges der løbende op på de bredere perspektiver ift. de unges udvikling. Det gælder eksempelvis i forhold til, om de unge lykkes med at opnå og fastholde en tilværelse i egen bolig og om de unge – i bredeste forstand

– oplever en positiv udvikling ift. at mestre eget liv.

En afledt målsætning ifm. projektet er desuden at synliggøre effekten af at omlægge midlertidige forsorgstilbud til Housing First-baserede tilbud, der tager afsæt i, at målgruppen bor i egen bolig. Ifm. projektet vil der derfor være opmærksomhed på, hvordan indsatsen påvirker målgruppens efterspørgsel efter forsorgshjemspladser, med en forventning om, at efterspørgslen vil reduceres.

4.4. Indsats

De unge, der tager del i projektet, skal tilbydes en intensiv, helhedsorienteret og fleksibel støtte- og udviklingsindsats, som har karakter af en forebyggende indsats i forhold til udvikling af kronisk hjemløshed eller yderligere forværring af aktuelle udfordringer.

2 Se eksempelvis xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxx-xx-xxxxxx-xxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxx; xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxx-xxxxx-xxx-xxxx-xxxxxxxxxxx--xx-xxxxx-xx-xxxx-xx-xxxxxxxxxx; xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxx-xxxxxxxx-xxx-xxxx-x-xxxxxxxxxx- afsluttende-evaluering

3 xxxxx://xxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxx/xxxx-xx-xxxxxx-xxxxxxxx/xxxxxxxxx/xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxxxxxxxx-xxx

Indsatsen er forankret i principperne i housing first tilgangen og består af tre sammenhængende komponenter:

1. Bolig: En betalelig bolig i et miljø, der giver de unge adgang til fællesskaber.

2. Støtte: Intensiv, individuelt tilrettelagt og fleksibel social støtte inspireret af ACT-metoden.

3. Fællesskab: En fællesskabsindsats forankret i lokalmiljøet.

Indsatsen leveres over en periode på 3 år og suppleres af en række tværgående aktiviteter i form af koordinering, monitorering, evaluering mv. Det forventes årligt at kunne tilbyde 10-12 unge indsatsen.

De nærmere rammer for de tre komponenter i indsatsen er specificeret nedenfor.

Konkret omlægges et eksisterende §110-tilbud i Aarhus mhp. at frigive ressourcer til at etablere den nye Housing First-baserede indsats. I første omgang tilbydes 10 meget udsatte unge hjemløse, der opfylder projektets kriterier, at indgå i projektet. De unge, der indgår i projektet, modtager en kontinuerlig, fleksibel støtte fra de optages i projektet, til de er klar til stå på egne ben.

De unge flytter ind i egne, tidsbegrænsede ungdomsboliger, hvor de bor, mens de modtager en intensiv støtteindsats, der har fokus på at udvikle og stabilisere den unge mhp., at den unge på sigt kan etablere sig i – og fastholde – egen, fast bolig (jf. afsnit 4.4.2). Når de unge opnår en positiv udvikling, der betyder et reduceret støttebehov, flytter de unge ind i en fast bolig, der matcher den unges konkrete behov. Dette frigiver kapacitet og sikrer et flow ift., at nye unge i målgruppen kan tilbydes at indgå i projektet.

Det er væsentligt at påpege, at det ikke er hensigten at etablere en ”trappetrinsmodel”, der strider mod principperne i Housing First-tilgangen. Da der er tale om en meget udsat målgruppe, vurderes det, at det er nødvendigt at etablere et setup med særligt fokus på de stabiliserende indsatser, der skal til, for at den unge på sigt kan bo i egen, fast bolig. Dette kan imødekommes ved, at de unge dels tilbydes egen bolig i form af en tidsbegrænset ungdomsbolig indenfor rammer, hvor den intensive, stabiliserende indsats kan leveres. Dels tilbydes egen, fast bolig, når den unge vurderes at være i stand til at trives i – og fastholde – denne.

4.4.1. Krav til boligen

De unge skal tilbydes bolig 1) ifm. indflytning på de tidsbegrænsede ungdomsboliger, hvor de unge bor, mens de modtager den intensive indsats og 2) ifm. efterfølgende indflytning i egen, fast bolig, der matcher den unges konkrete boligbehov. Den unge modtager støtte, så længe der er behov for det mhp. at sikre gode overgange og fastholde en positiv udvikling.

For begge boligers vedkommende gælder, at de er:

a) Betalelig - må max koste den unge 3.500 kr. pr. måned inkl. forbrug vand, varme og el.

b) Personlig – den unge skal bl.a. have egen lejekontrakt.

c) Almindelig – boligen må ikke have en karakter, der gør den stigmatiserende (eksempelvis skal boligen ikke fremstå institutionslignende).

d) Udviklende – skal via støtteindsatser og evt. civilsamfundsindsatser danne et naturligt fundament for, at den unge kan indgå i fællesskaber med andre unge, og samtidig understøtte den unges adgang til relevante uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder

Aarhus Kommune bærer alene ansvaret for at fremskaffe et tilstrækkelig antal boliger, som lever op til ovennævnte krav.

De tidsbegrænsede ungdomsboliger tilvejebringes ved at omlægge et eksisterende kommunalt §110- tilbud. Beboerne, der optager de eksisterende §110-pladser, modtager en Housing First-baseret indsats mhp. at sikre udflytning til egen, fast bolig. Afhængig af den konkrete beboersammensætning på udflytningstidspunktet vil de unge:

- Modtage tilbud via eksisterende Housing First-baserede indsatser i Aarhus Kommune (eksempelvis HUUS).

- Blive tilbudt at indgå i investeringsprojektets nyetablerede ACT-lignende indsats.

De tidsbegrænsede ungdomsboliger har som udgangspunkt en lejekontrakt på 1 år. Etableringen af tidsbegrænsede ungdomsboliger baserer sig på konstruktionen og tankesættet fra de positive danske erfaringer med overgangsboligkonceptet for unge med komplekse problemer4.

Det er meget vigtigt, at boligerne har karakter af at være den unges egen bolig – bl.a. ved, at den unge betaler husleje, selv har mulighed for at indrette boligen samt, at der er regler/husorden, der i videst muligt omfang svarer til et almindeligt lejlighedsbyggeri. Det er vigtigt, at boligerne tydeligt adskiller sig fra boligformen i et §110-tilbud, således at boligerne ikke opleves ”institutionslignende”.

Ungdomsboligerne de unge bor i, mens de modtager den intensive indsats, er tidsbegrænsede, fordi målet er, at de unge efter en given periode har oplevet en positiv udvikling, der gør, at de i bedste fald kan flytte ind i en almen bolig (ca. 9-12 måneder jf. beskrivelsen i afsnit 4.4.2 da der skal sikres overensstemmelse mellem varighed og den unges konkrete indsatsbehov). Under hele forløbet arbejdes der løbende med at afklare og sikre den unges fremadrettede, faste boligbehov.

Tilvejebringelse af faste boliger sker via Aarhus Kommunes eksisterende indsatser og tilbud, mhp. at skabe et match mellem den unges konkrete bolig- og støttebehov. Aarhus Kommune har et struktureret og systematisk fokus på tilvejebringelse af boliger til unge hjemløse, og det er sikret, at det vil være muligt at sikre egnede boliger til de unge, der indgår i projektet.

4.4.2. Krav til støtteindsats

De unges skal tilbydes en evidensbaseret bostøtteindsats som er:

a) Helhedsorienteret – med afsæt i én samlet plan på tværs af alle aktører omkring den unge der både fokuserer på håndtering af den unges udfordringer og aktivering af den unges ressourcer og potentialer gennem fællesskab og tilknytning til beskæftigelse og uddannelse.

b) Fagligt velfunderet – bostøtten baseres på den evidensbaserede Assertive Community Treatment (ACT) bostøttemetode, hvor et tværfagligt team (herunder en koordinerende, gennemgående støtteperson) yder intensiv, individuel, social og praktisk støtte til den unge i overgangen til egen bolig. Samtidig henter indsatsen inspiration fra faseopdelingen i den evidensbaserede Critical Time Intervention (CTI) bostøttemetode.

4xxxxx://xxxxxxxxxxxxxxx.xx/xxxxxxxxxx/xxxxxxxxxx-xx-xxxxxxxxxxxx-xxxxxxxxxxxxxxxx-xxx-xxx-xxxxxxxx-xxx-xxxx-x-xxxxxxxxxx- afsluttende-evaluering

c) Tilgængelig – bostøtteindsatsen skal igangsættes så snart, der er etableret kontakt til en ung i hjemløshed – også inden boligtildeling.

d) Fleksibel – bostøtten skal være individuelt tilrettelagt og fleksibel i forhold til varighed, idet indsatsen kan forlænges efter behov.

ACT er en evidensbaseret fleksibel, tværfaglig og helhedsorienteret bostøttemetode, der støtter hjemløse borgere, med komplekse sociale-, psykiske- og/eller misbrugsproblemer. Metoden støtter op om Housing First-tilgangen og bygger på en recovery- og empowerment-tilgang og tager udgangspunkt i borgerens ressourcer og netværk. Både i international og dansk (Socialstyrelsen) sammenhæng er effekten af ACT-tilgangen påvist ift. voksne hjemløse. Der eksisterer dog ikke konkrete modeller for, hvordan ACT skal implementeres ift. unge hjemløse. Derfor vil projektet udvikle en tilpasset ACT-lignende indsats, der matcher målgruppens konkrete behov. Ikke-personfølsomt materiale, der bliver udviklet i forbindelse med denne kontrakt kan anvendes til andre investeringsprojekter af de enkelte parter i fremtiden uden forudgående accept af de øvrige parter.

Den ACT-lignende indsats formes som en midlertidig indsats af hensyn til, at der er tale om unge mennesker, og der er en tro på, at intensive, afgrænsede forløb har en god effekt på unge, hvorved indsatsen kan forebygge kronisk hjemløshed. Samtidig signalerer en tidsafgrænset indsats, at vi tror på, at de unge kan komme videre i livet. Indsatsen følger dog den unge, så længe der vurderes at være behov for det.

Indsatsen består af en kontinuerlig støtte startende ved den første kontakt til den unge. Da det ofte tager tid at opbygge en tillidsfuld relation til en udsat ung, lægges der ud med en opstartsindsats. Når relation og motivation er etableret, flytter den unge ind i en tidsbegrænset ungdomsbolig, hvor den unge modtager intensiv støtte med fokus på at udvikle og stabilisere den unge. Endelig er der indlagt en fastholdelsesindsats ifm. den unges overgang til egen, fast bolig mhp. at sikre en fortsat positiv udvikling hos den unge. Dette er særdeles væsentligt, da tidligere projekter har vist, at der kan opstå udfordringer ifm. unges overgang fra midlertidig til permanent bolig.

Den intensive, stabiliserende indsats, der finder sted, mens de unge bor i de tidsbegrænsede ungdomsboliger, vurderes at skulle have en varighed på ca. 9 måneder. Varigheden kan dog variere afhængig af de enkelte unges kompleksitet og behov. Indsatsen er faseinddelt med inspiration fra CTI-metoden, hvor borgeren er den centrale aktør og vidensperson, og bostøttemedarbejderne understøtter borgerens fokus på egne ressourcer, håb og ønsker. CTI-metoden har samtidig inspireret til at opbygge en indsats, der fokuserer på at fortsætte støtten, så længe der vurderes at være behov – eksempelvis ifm. overgangen til egen, fast bolig.

Forløbet starter med høj intensitet, som gradvist aftager, efterhånden som borgeren i højere grad bliver i stand til selv at tage over med nødvendig støtte fra eget og/eller professionelt netværk.

Indsatsen er målrettet de særlige områder, som borgeren vælger, der skal arbejdes med. Forløbet tilpasses den enkelte borger. Forløbet er fleksibelt i forhold til antal støttetimer, dvs. at borgeren ikke tildeles et bestemt antal timer pr. uge, men at støtten afhænger af, hvad borgeren har behov for.

De områder der arbejdes med er: praktisk støtte, stabilisering af økonomi, daglige aktiviteter, uddannelses- og arbejdsmarkedskompetencer, kontakt til offentlige myndigheder, netværk, misbrugsbehandling, somatisk- og psykisk helbred.

Det vurderes, at der er behov for ressourcer til:

 Bostøttemedarbejdere – i forhold til et caseload på 8 borgere pr. bostøttemedarbejder

 Uddannelses/beskæftigelseskonsulent med et caseload på max. 30 borgere pr. medarbejder

 Misbrugsbehandler samt psykiatrisk udredning/behandling

 Et mindre team af peers

Peers vil bestå at et team af unge tidligere hjemløse, der via deres egne, levede erfaringer kan bidrage til at støtte, motivere og fastholde de unge, der indgår i projektet. Peers indgår som en del af det tværfaglige team og vil fungere som gennemgående kontaktpersoner for de unge i hele indsatsperioden. Fra bl.a. socialpsykiatriområdet er der positive erfaringer med at anvende peers som et supplement til den professionelle støtteindsats, da peers kan tilbyde udsatte målgrupper anderledes perspektiver og relationer end professionelle. Projektet har en målgruppe, som kan have mistet tilliden til, at det offentlige system kan hjælpe dem. Her kan Peers fungere som tillidsskabende brobyggere. Peers opkvalificeres via Aarhus Kommunes eksisterende peer-uddannelse.

Overblik over indsatsforløb

Opstartsindsats inden indflytning i tidsbegrænset ungdomsbolig:

Den unge tildeles støtte af en kontaktperson, som kan være en peer-medarbejder. Kontaktpersonen er gennemgående i hele forløbet. Opstartsindsatsen sker forud for indflytning og er et forberedende og motiverende forløb.

Tidsafgrænset, intensiv, stabiliserende indsats i ungdomsbolig:

Den unge tildeles støtte fra et tværfagligt team (social bostøtte, uddannelses/beskæftigelsesrettet støtte, misbrugsbehandling, psykiatrisk udredning/behandling). Der er tale om en fleksibel indsats, der tager udgangspunkt i den unges behov og løbende tilpasses og som gradvist udfases til anden relevant indsats. Der arbejdes med udviklingsplaner i en tæt dialog mellem den unge og den unges nærmeste kontaktperson i teamet.

Fase 1: Overgang til egen bolig og planlægning og igangsætning af forløb

- Her afklares borgerens støttebehov

- Det afklares, hvilke fokusområder, der skal arbejdes med: økonomi, misbrug, bolig, uddannelse, helbred mv.

- Der opstilles fælles konkrete mål

- Overblik over borgers netværk – hvem har en rolle privat/professionelt

- Social og praktisk støtte

Fase 2: Afprøvning og tilpasning af forløb

- Der arbejdes videre med fokusområder og mål fra fase 1

- Planen tilpasses løbende

Fase 3: Ansvarsoverdragelse og forankring af forløb

- Ansvaret for støtten overdrages til borger selv og borgers støttenetværk

- Der udarbejdes en fælles langsigtet plan for, hvad der skal ske, når den intensive ACT- lignende indsats er slut.

- Der er fokus på at sikre en god overgang til tilværelsen i egen, fast bolig, så den unge kan fastholde en positiv udvikling

- Hvem skal ind over, hvem er kontakten?

Fastholdelsesindsats ifm. indflytning og etablering i egen, fast bolig:

Mhp. at sikre en god overgang og en fortsat positiv udvikling opretholder den unge kontakt til sin kontaktperson i nødvendigt omfang og efter gensidig aftale. Samtidig modtager den unge de nødvendige indsatser, f.eks. misbrugs- og psykiatrisk behandling.

4.4.3. Krav til fællesskabsindsats

De unges skal tilbydes en fællesskabsindsats, som er:

a) Ungedrevet – Fællesskabsaktiviteter skal være ungedrevet og inklusionen skal ske/facililteres gennem ung-til-ung relationer.

b) Normaliserende – Fællesskabsaktiviteter skal være målrettet alle unge i området, for at undgå stigmatisering af de tidligere hjemløse unge.

c) Aktiverende – Fællesskabsindsatsen skal sætte fokus på at inkludere de unge i fællesskabet ved at give dem en rolle, så de har værdi for fællesskabet. Rollen tilpasses den enkeltes ønsker og ressourcer.

d) Faciliteret – Fællesskabsindsatsen skal stimuleres aktivt af frivillige eller professionelle aktører, som bakker aktivt op om den enkelte unges deltagelse, og arbejder målrettet på at motivere den enkelte unge til at deltage i de fælles aktiviteter.

Fællesskabsindsatsen skal opfattes som et tilbud til de unge – og skal udvikles i samarbejde med de unge. Aktiviteterne forventes altovervejende at foregå ”ude af huset”, da det er vigtigt at de unges hverdag og aktiviteter ikke fastholdes i boligen – men foregår i lokalmiljøet og normalsamfundet. Samtidig er der – målgruppens udfordringer taget i betragtning – en risiko for, at fællesskabsindsatser i/omkring boligen kan medføre uhensigtsmæssige sociale relationer (fx misbrug og kriminalitet).

Der skal arbejdes for at involvere civilsamfundet i udviklingen og gennemførelsen af fællesskabsindsatserne. Det kunne eksempelvis dreje sig om:

- Beskæftigelses- og uddannelsesrettede indsatser, eksempelvis i form af ”træningsbaner”, værksteder, småjobs, mentorordninger og ledsagelse

- Sociale indsatser, eksempelvis i form af råd og vejledning og peer-støtte

- Indsatser hvor målgruppen inviteres ind i fællesskaber udenfor boligen

4.4.4. Forankring

Aarhus Kommunes implementering af projektet forankres under Sociale Forhold og Beskæftigelses driftsområde for Job, Udsatte og Socialpsykiatri. Driftsområdet etablerer en projektorganisering, der bl.a. kan håndtere koordinering, supervisering og monitorering. Ifm. implementeringen sikres der løbende dialog med projektets investorer.

4.5. Afgrænsning af indsats

Indsatsen har sit udgangspunkt i den ACT-lignende indsats og indebærer derfor en helhedsorienteret tilgang til borgeren, der foruden bostøtteindsatsen også indeholder misbrugsbehandling, tilbud om psykiatrisk bistand og beskæftigelsesrettet indsats. Desuden indgår der både projektledelse, evaluering og myndighedsarbejde i periferien – men dog direkte affødt af indsatsen.

Investeringskapitalen er dog afgrænset til at omfatte bemanding af bostøtteindsatsen, fællesskabsindsatsen, tilkøb af psykiatrisk bistand og udgifter til evaluering og ledelse. Det betyder omvendt, at misbrugsbehandling, myndighedsarbejdet, den virksomhedsrettede indsats samt projektforberedelse afholdes udenfor investeringskapitalen og indenfor kommunens normale økonomiske rammer. Kommunen afholder således de opgaver, der under alle omstændigheder er lovbundne kommunale forpligtelser. Der må dog forventes at størrelsen af disse opgaver – og dermed det økonomiske træk – bliver forøget af gennemførslen af denne indsats. Med henblik på at vurdere

og synliggøre projektets samlede effekter og økonomiske omfang udarbejder Aarhus Kommune som forberedelse af projektet en økonomisk vurdering af de udgifter, der ligger udover investeringsrammen. Igennem projektperioden følger Aarhus Kommune udviklingen i dette ressourcetræk mhp., at disse udgifter kan indarbejdes i en endelig vurdering af den økonomiske rentabilitet for business casen. Aarhus Kommune afgiver årligt skriftlig rapport om, hvordan midlerne udbetalt fra investorgruppen er anvendt til projektformålet.

5. Betalingsmekanisme

5.1. Udbetaling af tilskuddet

På de vilkår og betingelser, der er anført i dette aftalegrundlag, giver investorerne tilsagn om at yde et betinget tilskud på i alt 15.933.563 kr. Kommunen anerkender, at Tilsagnet er afgivet og hvert Tilskud ydes på betingelse af, at Tilskuddet anvendes til finansiering af indkøb af de for Indsatsen relevante ydelser, og Kommunen erklærer alene at ville anvende Tilskuddet til dette formål.

Investorerne skal udbetale Tilskuddet til Aarhus Kommune årligt som beskrevet i udbetalingsplanen (bilag C). Den første udbetaling af Tilskuddet skal ske den primo 2021 med efterfølgende udbetalinger

1. januar hvert år i projektperioden som beskrevet i udbetalingsplanen. Kommunen oplyser skriftligt, hvilken konto det betingede tilskud skal overføres til.

Investorerne oplyser skriftligt, hvilken konto tilbagebetalingerne af det betingede tilskud skal overføres til.

5.2. Principper for betalingsmekanisme og tilbagebetaling af tilskud

Betalingsmekanismen tager udgangspunkt i en resultatkontrakt mellem Aarhus Kommune og investorerne, Den Sociale Investeringsfond, Bikubenfonden og Rådet for Sociale Investeringer (Aarhus Kommune) – i det følgende ”investorgruppen”.

Aarhus Kommunes tilbagebetaling af det betingede tilskud til investorgruppen er knyttet til realiseringen af følgende resultatmål:

1) Boligsituation: Borger har en stabil boligsituation – i praksis operationaliseres det som, at borgeren ikke bruger forsorgshjem (§110). Maksimalt 5 dage på forsorgshjem i foregående 6- måneders periode udløser tilbagebetaling. Tilbagebetalingen, som beskrevet i rate card i tabel 1, deles 50/50 mellem Aarhus Kommune og udviklingsfonden under Den Sociale Investeringsfond

– på vegne af staten.

2) Arbejdsmarkedssituation: Borger får større tilknytning til enten uddannelse eller arbejdsmarked. Større tilknytning til uddannelse måles i praksis som indskrivning og studieaktivitet på en SU- berettiget uddannelse. Beskæftigelse måles som, at borgeren har været registreret med en beskæftigelsesgrad på mindst 25 % i foregående 6-måneders periode. Opfyldelse af én af delene udløser tilbagebetaling, som beskrevet i tabel 1.

3) Selvmestring: Borgeren oplever generel trivsel, øget lyst og evne til at mestre eget liv. Tilbagebetaling baseres på progression i borgernes handleplaner i forhold til sidste opfølgning. Handleplanerne er et kendt progressionsværktøj i Aarhus Kommune og indeholder typisk – udvalgt i samarbejde med borgeren – 2-3 temaer fordelt mellem ”uddannelse og beskæftigelse”, ”netværk og familie”, ”socialt liv og aktiviteter”, ”udvikling og mestring”, ”sundhed” samt ”hjem, bolig og økonomi”. Målet udfylder således noget af den progression for borgeren, der ikke udløser tilbagebetaling via de to øverste mål. Progression i handleplanen udløser tilbagebetaling som beskrevet i tabel 1. Handleplansopfølgningen udfoldes yderligere i Bilag A.

Samtidig med at de unges progression følges via nærværende resultatmål, følges der også løbende op på de bredere perspektiver ift. de unges udvikling. I forhold til boligfastholdelse betyder det

eksempelvis, at der ud over målet om fravær af brug af §110-pladser også følges op på, om de unge lykkes med at opnå og fastholde en tilværelse i egen bolig. Det er dog alene ovenfor nævnte resultatmål, der har betydning for tilbagebetalingen. Tilbagebetaling udløses således pr. borger, såfremt de lever op til et af ovenstående mål. Målene evalueres individuelt, og hver borger, der opfylder et eller flere mål, som beskrevet ovenfor og i rate card i tabel 1, udløser betaling. Den maksimale betaling pr. borger er således summen af beløbene beskrevet i tabel 1. Tilbagebetalingen puljes over en given periode som aftales mellem parterne.

5.3. Rate card

Xxxxxxxxx livssituation evalueres efter 6, 12, 18, 24, 36, 48 og 60 mdr. og udløser en betalingsforpligtelse for Aarhus Kommune i overensstemmelse med tabel 1 nedenfor. Betalingsforpligtelsen er knyttet til den samlede business case-beregning men ikke nødvendigvis i overensstemmende hermed. Den bagvedliggende business case-beregning illustrerer, at der er udfordringer med at opstille en positiv samfundsøkonomisk case på kort sigt. Det skyldes, at målgruppen fordrer en særlig intensiv indsats samt det forhold, at den i udgangspunktet har et ressourcetræk, der er begrænset af i perioder at leve uden for myndighedernes søgelys, hvorfor borgerne derfor går med en række uadresserede problemer, der således ikke endnu har indebåret et kommunalt ressourcetræk.

På længere sigt – efter 6-8 år – giver investeringen dog sandsynligvis (også efter en forsigtig scenarieberegning) en samfundsøkonomisk gevinst af indsatsen.

Men hensynet til, at tilbagebetalingen afvikles inden for en kortere årrække, indebærer nødvendigvis, at tilbagebetalingen også overstiger de forventede budgetforbedringer i tilbagebetalingsperioden. Det vil således ske på forventning om, at effekten fortsætter i et forandret livsbaneforløb for borgeren. Efter 10 år vil den kommunale tilbagebetaling efter et forsigtigt scenarie være matchet af en tilsvarende budgetforbedring.

Med rate cardet tilstræbes en tilbagebetaling, der for 80 % vedkommende er tæt knyttet til de offentlige budgetforbedringer. De sidste 20 % baseres på selvmestringsmålet som en bredere proxy for både trivsel og progression. For disse 20 % gælder det, at der er en logisk og teoretisk kobling til flere konkrete budgetposter som sundhedsydelser, beskæftigelse, kriminalitet osv. Men da det er umuligt på nuværende tidspunkt at anslå en nærmere fordeling indenfor de kategorier, foretages tilbagebetalingen herfor via en reserve afsat i Aarhus Kommune til understøttelse netop af tilbagebetalingsforpligtelser, der er svære at fordele eller realisere i praksis.

Tabel 1: Rate card

Tidspunkt for måling
	6 mdr.	12. mdr.	18 mdr.	24. mdr.	36 mdr.*	48 mdr.*	60 mdr.*
1. Boligsituation
Minus herberg (kommunal)	30.000	30.000	30.000	30.000	60.000	60.000	60.000
Minus herberg (stat)	30.000	30.000	30.000	30.000	60.000	60.000	60.000
2. Arbejdsmarkedsstatus
Beskæftigelse	25.000	25.000	25.000	25.000	50.000	50.000	50.000
Uddannelse	25.000	25.000	25.000	25.000	50.000	50.000	50.000
3. Selvmestring
Øget selvmestring	20.000	20.000	20.000	20.000	40.000	40.000	40.000

*Fordoblingen af betalingen skyldes, at tidsperioden er dobbelt så lang.

Eksempel på en resultatbetaling på baggrund af ovenstående rate card kan ses i bilag B.

Tilbagebetaling til investorgruppen foregår således som en enhedspris for et opnået succesmål, der ganges på antallet af opfyldte mål på givne opfølgningstidspunkter. Dermed påtager investorgruppen og Aarhus Kommune sig forskellige typer risici.

- Investorgruppen påtager sig den primære risiko, hvis indsatsen ikke skaber de forudsatte effekter, der skal til for at opnå tilbagebetaling og forrentning.

- Aarhus Kommune påtager sig til gengæld den økonomiske belastning ved, at tilbagebetaling løber over maksimalt 5 år, mens budgetforbedringen først vil nå samme niveau senere i forløbet – alt efter hvordan borgerne udvikler sig. Det indebærer også en risiko for, at en positiv udvikling igennem 5 år ikke fortsætter som forudsat derefter.

Risici for investorer og likviditetsbelastning for kommunen søges delvist håndteret ved inddragelse af Bikubenfonden i investorgruppen.

5.4. Tærskelværdier

Den kommunale betalingsforpligtelse begrænses til maksimalt at udgøre omkostninger til indsatsen plus en gennemsnitlig årlig forrentning på 5 % af det samlede udbetalte betingede tilskud. Dette efterreguleres efter endt projektperiode, såfremt at tilbagebetalingen overstiger tærskelværdien.

6. Monitorering, evaluering og kvalitetssikring

Under forløbet vil der blive foretaget løbende vurderinger af deltagernes boligsituation, arbejdsmarkedssituation og trivsel. Vurderingen foretages af kommunen. Udviklingen i borgernes situation vil i videst muligt omfang søges belyst igennem anvendelse af officielle registerdata med henblik på at sikre fuld gennemsigtighed og reducere de administrative byrder ved indhentning af andre former for data. Alternative mere bløde datakilder fx baseret på spørgeskemaer vil kun blive anvendt i den udstrækning, et givet effektmål ikke vil kunne belyses meningsfuldt gennem anvendelse af hårde officielle registerdata. Sidstnævnte gør sig i denne case som udgangspunkt alene gældende for selvmestrings-målet. Det måles via de handleplaner, som i forvejen udgør et muligt redskab for

de medarbejdere, der arbejder med hjemløse. Handleplanen og operationalisering af progression udfoldes i bilag A.

Parterne forpligter sig til at indgå i evaluering og kvalitetssikring. Aarhus Kommune er i denne sammenhæng forpligtet til at monitorere de unges anvendelse af kommunale velfærdsydelser gennem hele udviklingsforløbet.

7. Roller, ansvar og rettigheder

7.1. Aarhus Kommune - Roller, ansvar og rettigheder

Aarhus Kommune er bestiller af indsatsen, og forpligter sig – såfremt de aftalte succesmål for tilbagebetaling opnås – til at tilbagebetale investorgruppen det betingede tilskud for at finansiere levering af en støtteindsats i overensstemmelse med de rammer, som er beskrevet i afsnit 4.4.1 -

4.4.3. og den betalingsmekanisme, som er beskrevet i afsnit 5. Aarhus Kommune har endvidere ansvaret for at følge det aftalte budget, beskrevet i bilag C, og dokumentere og redegøre for afholdte betalinger i forbindelse med den årlige budgetopfølgning.

Aarhus Kommune er overordnet ansvarlig for, at de unge modtager en helhedsorienteret indsats i overensstemmelse med beskrivelsen i afsnit 4.4, og indgår samtidig som hovedleverandør af den relevante indsats. Kommunen har mulighed for at inddrage relevante udviklingspartnere i det omfang, kommunen vurderer, det vil være hensigtsmæssigt. I det omfang kommunen vælger at inddrage en eller flere udviklingspartnere, vil kommunen imidlertid fortsat være ansvarlig for, at de unge modtager en indsats i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer. Aarhus Kommune er ansvarlig for at overholde gældende lovgivning, herunder udbudslovgivningen, i forbindelse med afholdelse af indsatsen.

Aarhus Kommune har ansvar for, at borgere, der visiteres til projektet, matcher målgruppekriterierne specificeret i afsnit 4.2.

Aarhus Kommune har ansvar for at fremskaffe dokumentation for udviklingen i borgernes boligsituation, arbejdsmarkedssituation og livsmestring i overensstemmelse med de fastsatte retningslinjer i overensstemmelse med de fastsatte tidsfrister fra opstart af indsatsen som beskrevet i tabel 1.

Aarhus Kommune har pligt til at fremlægge alle de relevante oplysninger omkring de borgere, der visiteres til projektet, under forudsætning af, at dette sker inden for lovens rammer og med borgerens accept.

7.2. INVESTOR - Roller, ansvar og rettigheder

Investorgruppen har ansvar for at finansiere levering af en støtteindsats i overensstemmelse med de rammer, som er beskrevet i afsnit 4.4.2 – 4.4.3., og modtager herfor tilbagebetaling af det betingede tilskud fastsat med udgangspunkt i en resultatbaseret betalingsmekanisme jf. afsnit 5.

Rammerne for samarbejdet mellem investorerne beskrives i en selvstændig aftale.

8. Misligholdelse og misligholdelsesbeføjelser

Misligholdelse foreligger, når en part ikke opfylder sine forpligtelser i henhold til det samlede aftalekompleks, og/eller de leverede ydelser, betalinger eller visitationer ikke er, som den modtagende part kunne have en berettiget forventning om.

Begge parter har pligt og ret til at afhjælpe konstaterede forsinkelser og mangler ved de leverede realydelser eller betalinger. Afhjælpningen skal ske omgående.

Ved en parts konstatering af den anden parts misligholdelse, skal parten uden ugrundet ophold gøre den misligholdende part opmærksom på dette. Den misligholdende part har pligt til hurtigst muligt og senest inden for 14 kalenderdage at bringe forholdet i orden. Såfremt forholdet ikke bringes i orden efter skriftligt påkrav om dette, eller der sker gentagne misligholdelser af samme forhold, er den anden part berettiget til at ophæve kontrakten uden yderligere varsel.

I tilfælde af en parts væsentlige misligholdelse af sine forpligtelser i henhold til kontrakten, er den anden part berettiget til at ophæve kontrakten uden yderligere varsel, forudsat at den væsentlige misligholdelse ikke er bragt til ophør senest 8 kalenderdage efter, at den misligholdende part har modtaget skriftligt påkrav herom.

Der henvises i øvrigt til dansk rets almindelige regler om misligholdelse og erstatning i kontraktforhold.

8.1 Tilbageholdelse af Tilskuddet

Investorerne er berettiget til midlertidigt at tilbageholde udbetaling af Tilskuddet, såfremt vilkårene og betingelserne i aftalegrundlaget ikke er overholdt eller opfyldt. Dette kan blandt andet være tilfældet, hvis:

(i.) Kommunen ikke overholder sin rapporteringsforpligtelse, f.eks. hvis de ikke regelmæssigt og rettidigt rapporterer om forbruget af midlerne.

(ii.) tilskuddet ikke anvendes til fordel for Indsatsen, men anvendes til fordel for andre formål eller indsatser; eller

(iii.) hvis kommunen ikke opfylder sine forpligtelser jf. aftalegrundlaget i.

Hvis investorerne beslutter midlertidigt at tilbageholde udbetalingen af Tilskuddet, skal investorerne orientere kommunen herom hurtigst muligt.

Hvis omstændighederne der ligger til grund for den midlertidig tilbageholdelse af udbetalingen af Tilskuddet ikke er afhjulpet senest ved udløb en rimelig afhjælpningsfrist fastsat af investorerne, er investorerne berettiget, men ikke forpligtet, til at tilbagekalde Tilsagnet og derved indstille udbetalingen af ikke-udbetalte Tilskud samt kræve udbetalte Tilskud tilbagebetalt, jf. punkt 4.5 (fraregnet allerede tilbagebetalte resultatbetalinger).

8.2 Tilbagekaldelse af Tilsagnet

Investorerne er berettiget til ensidigt at tilbagekalde Xxxxxxxxx og derved indstille udbetalingen af ikke- udbetalte Tilskud samt kræve udbetalte Tilskud tilbagebetalt, såfremt:

(i.) Midlerne ikke anvendes, som beskrevet i aftalegrundlaget;

(ii.) Kommunen i øvrigt misligholder betingelserne eller ikke efterlever vilkårene som Tilskuddet er ydet på, og en sådan misligholdelse ikke berigtiges omgående. Ved væsentlig misligholdelse er investorerne berettiget til at tilbagekalde Xxxxxxxxx omgående og uden varsel.

Hvis investorerne beslutter at udnytte sin ret til ensidigt at tilbagekalde Xxxxxxxxx, skal dette ske ved orientering til kommunen med en eventuel opgørelse over det udbetalte Tilskud, der kræves tilbagebetalt i forbindelse med tilkaldelsen, og med en betalingsfrist på 45 dage.

Såfremt Aarhus Kommune måtte have indsigelse mod investorernes ret til ensidigt at tilbagekalde Xxxxxxxxx skal dette gøres gældende overfor investorerne senest 30 dage fra kommunens modtagelse af investorernes orientering om tilbagekaldelsen. Kommunens indsigelse skal indeholde en redegørelse om, hvorfor tilbagekaldelsen bestrides.

Tvisten skal herefter søges løst i overensstemmelse med aftalegrundlagets punkt 10.

9. Force majeure

Ingen parter er ansvarlige over for den anden part, for så vidt forholdet der ligger uden for partens kontrol, og som parten ikke burde have forudset og ej heller burde have undgået eller overvundet forholdet. Såfremt sådanne forhold forhindrer en parts opfyldelse af sine forpligtelser efter kontrakten, anses dette ikke for misligholdelse, og giver ikke den anden part ret til at ophæve aftalen eller kræve erstatning efter bestemmelserne i pkt. 8. I tilfælde af force majeure kan investorerne ophøre med at udbetale midler, indtil projektet kan genoptages.

Forhold hos en underleverandør anses kun for force majeure, såfremt der for underleverandøren foreligger en af de hindringer, der er nævnt ovenfor, og som Leverandøren ikke burde have forudset, undgået eller overvundet.

Force majeure ved forsinkelse kan højst gøres gældende med det antal arbejdsdage, som force majeure situationen varer. Såfremt en tidsfrist for leverandøren udskydes på grund af force majeure, udskydes de betalinger, der knytter sig dertil, tilsvarende.

Force majeure kan kun påberåbes, såfremt den pågældende part har givet skriftlig meddelelse herom til den anden part uden ugrundet ophold og senest 5 arbejdsdage efter, at force majeure er ham bekendt.

Såfremt en part forhindres i at opfylde sine forpligtelser efter kontrakten som følge af force majeure, er parterne da forpligtet til at forsøge at genforhandle kontrakten.

Såfremt en tilfredsstillende balance ikke kan genskabes via forhandling, suspenderes parternes forpligtelser, indtil gennemførelse er mulig. Såfremt gennemførelse er udsigtsløs, løses parterne fra deres forpligtelser over for hinanden, og kontrakten ophører.

Den part, der ikke er ramt af force majeure situationen, er berettiget til at annullere kontrakten, såfremt de aftalte opgaver ikke bliver udført i overensstemmelse med det fastlagte kvalitetsniveau i mere end 20 arbejdsdage, og såfremt situationen derefter ikke kan forventes at blive reetableret inden for en frist på 5 arbejdsdage. I tilfælde af annullering af kontrakten som beskrevet i ovenstående tilbageleverer hver part, hvad der fysisk er modtaget fra den anden part. Eventuelle forfaldne beløb betales, og hvor der er sket betaling, uden at realydelsen er leveret, tilbagebetales sådanne beløb. Der består herefter ikke yderligere krav mellem parterne.

10. Tvister, lovvalg og værneting

Tvister, som måtte opstå i forbindelse med Aftalen, skal forsøges løst i mindelighed.

Kan tvisten ikke løses mindeligt ved forhandling eller mægling, afgøres den af domstolene efter dansk ret. Aarhus Kommunes hjemting er værnetinget.

11. Underskrifter

Sociale Forhold og Beskæftigelse Dato:

Den Sociale Investeringsfond Dato:

Rådet for Sociale Investeringer Dato:

Bikubenfonden Dato:

Bilag A. Opgørelse af øget selvmestring

Aarhus Kommunes betaling af vederlag til investorerne er blandt andet knyttet til realisering af resultatmål på øget selvmestring. Det er et mål, at borgeren oplever generel trivsel samt øget lyst og evne til at mestre eget liv.

Tilbagebetalingen baseres på progression i borgernes handleplaner. Hvordan handleplanerne fungerer, samt hvordan progression opgøres i forbindelse med udløsning af tilbagebetaling, beskrives nærmere nedenfor.

Baggrund

Handleplanerne er et kendt effektvurderingsværktøj i Aarhus Kommune, der ligger i forlængelse af Aarhus-målene og anvendes i arbejdet med borgernes udvikling og selvmestring. Handleplanerne omhandler fem fokusområder, der vurderes som særligt relevante i borgernes liv:

o Uddannelse og beskæftigelse

o Netværk og familie

o Socialt liv og aktiviteter

o Udvikling og mestring

o Sundhed

o Hjem, bolig og økonomi

Handleplanerne er et redskab udarbejdet på baggrund af Voksenudredningsmetoden (VUM) med fokus på at sikre den lovmæssige kvalitet i sagsbehandling af den enkle borger. Kvaliteten af handleplanerne bygger således på en forståelse af, at handleplanerne skal efterleve krav om at borgerne er i fokus i egen udvikling og mestring.

Det anbefales, at borgerne i samarbejde med sagsbehandleren udvælger maksimalt tre fokusområder, der er gældende for borgernes liv frem til næste opfølgning. Borgernes kompetencer indenfor hvert fokusområde vurderes i samarbejde med sagsbehandler på en score fra 1 til 10, hvor 10 angiver en ressourcestærk borger. Handleplanerne som redskab fokuserer på den progression, der sker i borgernes udvikling fra opfølgning til opfølgning. Fokusset i handleplanerne er viden om borgernes liv og i samarbejde med borgerne at opsætte målsætninger for fremgang eller vedligeholdelse af borgernes kompetencer frem mod næste opfølgning.

Anvendelse i projektet

Som led i opfølgningen på ACT-indsatsen for unge hjemløse indføres opfølgning på handleplaner i projektperioden i overensstemmelse med tabel 1.

Til at sikre udførelse af udfyldning af handleplanerne ansættes en fast bostøtte, som de unge har en fast tilknytning til og som derudover har til opgave at udfylde handleplanerne efter overgang til egen bolig. En betydelig gevinst ved at anvende handleplanerne aktivt ind i opfølgningen af projektet er, at redskabet er kendt af sagsbehandlerne, og det forventes dermed at være mindre ressourcetungt end udefrakommende spørgeskemaundersøgelser.

Det vurderes dermed at redskabet med handleplanerne i forbindelse med opgørelse af øget selvmestring sker med fokus på den reelle fremgang hos borgerne, og ikke på baggrund af målsætningen fremsat af borgere og sagsbehandlere.

Opgørelse af øget selvmestring

I tabel 1 på næste side ses et eksempel på opgørelse af borgernes progression i forhold til selvmestring opgjort fra handleplanerne. Øget selvmestring opgøres med udgangspunkt i aktuelle status op mod sidste status. Det muliggør progressionsopgørelse.

Progressionen opgøres hvert halve år efter ny opfølgning på borgernes handleplaner. Progressionsmålet sker således på baggrund af udviklingen fra sidste opfølgning. Opfølgningen er dermed centreret omkring løbende progression fremfor borgernes udgangspunkt.

Det vil være den samlede status, som er udslagsgivende for betaling/ikke betaling.

Tabel 1. Eksempel på opgørelse af øget selvmestring (progression)

Navn	Uddannnelse og beskæftigelse Status 1 Status 2 Progression			Netværk og familie Status 1 Status 2 Progression			Socialt liv og aktiviteter Status 1 Status 2 Progression			Udvikling og mestring Status 1 Status 2 Progression			Status 1	Sundhed Status 2 Progression		Hjem, bolig og økonomi Status 1 Status 2 Progression			Status 1	Samlet Status 2	Progression
Borger 1	5	7	Ja	5	3	Nej	7	6	Nej	7	8	Ja	6	7	Ja	6	7	Ja	6,0	6,3	Ja
Borger 2	7	4	Nej	6	3	Nej	7	5	Nej	7	6	Nej	6	8	Ja	6	8	Ja	6,5	5,7	Nej
Borger 3	5	7	Ja	5	4	Nej	7	6	Nej	7	7	Nej	6	7	Ja	6	7	Ja	6,0	6,3	Ja
Borger 4	5	6	Ja	4	6	Ja	5	8	Ja	5	9	Ja	5	5	Nej	7	5	Nej	5,2	6,5	Ja
Borger 5	5	5	Nej	6	6	Nej	6	5	Nej	5	5	Nej	6	5	Nej	4	5	Ja	5,3	5,2	Nej
Borger 6	5	6	Ja	7	3	Nej	7	5	Nej	7	7	Nej	6	7	Ja	5	7	Ja	6,2	5,8	Nej
Borger 7	5	4	Nej	5	5	Nej	7	8	Ja	7	7	Nej	6	6	Nej	6	6	Nej	6,0	6,0	Nej
Borger 8	6	5	Nej	4	5	Ja	10	10	Nej	10	10	Nej	9	8	Nej	9	8	Nej	8,0	7,7	Nej
Borger 9	7	6	Nej	4	6	Ja	10	10	Nej	10	9	Nej	9	9	Nej	9	9	Nej	8,2	8,2	Nej
Borger 10	6	4	Nej	2	4	Ja	10	4	Nej	10	10	Nej	9	9	Nej	9	9	Nej	7,7	6,7	Nej
Borger 11	6	4	Nej	4	3	Nej	10	5	Nej	10	10	Nej	9	8	Nej	9	8	Nej	8,0	6,3	Nej
Borger 12	6	5	Nej	5	4	Nej	10	6	Nej	10	10	Nej	9	10	Ja	9	10	Ja	8,2	7,5	Nej
Borger 13	6	6	Nej	6	6	Nej	10	3	Nej	10	10	Nej	9	8	Nej	9	8	Nej	8,3	6,8	Nej
Borger 14	6	4	Nej	7	3	Nej	7	8	Ja	7	8	Ja	6	7	Ja	6	7	Ja	6,5	6,2	Nej
Borger 15	6	5	Nej	8	5	Nej	7	9	Ja	7	9	Ja	5	6	Ja	5	6	Ja	6,3	6,7	Ja
Borger 16	6	6	Nej	4	6	Ja	7	5	Nej	7	7	Nej	6	5	Nej	6	5	Nej	6,0	5,7	Nej
Borger 17	4	4	Nej	5	5	Nej	4	6	Ja	4	8	Ja	4	4	Nej	4	4	Nej	4,2	5,2	Ja
Borger 18	3	5	Ja	4	3	Nej	3	7	Ja	3	4	Ja	3	4	Ja	3	4	Ja	3,2	4,5	Ja

Note: ”Ja” i progression på den samlede status betyder, at borgeren oplever øget selvmestring, og at der dermed bør udløses en betaling, mens ”nej” betyder, at borgeren oplever status quo eller nedgang i selvmestring.

19

Bilag B. Betalingsstrømme

Eksempelberegning på resultatbetaling

Nedenstående viser en eksempelberegning med udgangspunkt i det givne rate card i tabel 1 (afsnit 5.1) samt antagelser bag livsbaneforløb (succesrate) og resultatbetaling.

Tabel 1. Eksempel på antaget livsbaneforløb (succesrater i pct).

Tidspunkt for måling
	12. mdr.	18 mdr.	24. mdr.	36 mdr.	48 mdr.	60 mdr.
1. Boligsituation Ingen forbrug af herberg	80	75	75	75	75	75
2. Arbejdsmarkedsstatus
Beskæftigelse	10	15	20	20	20	20
Uddannelse	10	15	20	20	20	20
3. Selvmestring
Øget selvmestring	60	60	60	60	60	60

Tabel 2. Eksempelberegning på betalingsstrømme baseret på ratecard og ovenstående scenarie.

	6 mdr.	12. mdr.	18 mdr.	24. mdr.	36 mdr.	48 mdr.	60 mdr.	I alt
Omkostninger	1.010.445	1.010.445	2.160.445	2.160.445	4.770.891	4.820.891	0	15.933.563
Resultatbetaling - Kommunal	0	780.000	1.161.000	1.608.000	4.824.000	4.824.000	4.824.000	18.021.000
resultatbetaling	0	492.000	756.000	1.068.000	3.204.000	3.204.000	3.204.000	11.928.000
- DSI’s udviklingsfonds
resultatbetaling (pva. staten)	0	288.000	405.000	540.000	1.620.000	1.620.000	1.620.000	6.093.000
	-
Nettobetaling	1.010.445	-230.445	-999.445	-552.445	53.109	3.109	4.824.000	2.087.437
Diskonteringsrate (antagelse)	4%
Nutidsværdi af nettobetaling	-990.823	-221.582	-942.343	-510.767	47.214	2.658	4.123.575	1.507.932

Bilag C. Budget for projektet

Nedenfor ses det aftalte budget til projektet. Budgettet er fordelt på år, hvor udbetaling sker primo hvert år.

Tabel 1: Overblik over budgettet i projektet.
Indsats målrettet de mest udsatte hjemløse borgere 2021	2022	2023	2024	I alt
Budget til projektet:
Ansættelse af bostøttemedarbejdere 1.500.000	3.600.000	3.600.000	3.600.000	12.300.000
Ansættelse af peers 450.000	450.000	450.000	450.000	1.800.000
Efterindsats 0	0	450.000	450.000	900.000
Eksternt køb af psykiatri 0	200.000	200.000	200.000	600.000
Fællesskabsindsats mv. 70.891	70.891	70.891	70.891	283.563
Revision 0	0	0	50.000	50.000
I alt (udbetalingsplan) 2.020.891	4.320.891	4.770.891	4.820.891	15.933.563