Udskriftsdato: 4. oktober 2024

Udskriftsdato: 4. oktober 2024

AFG nr 10440 af 23/08/2007 (Gældende)

Klager ansat som vikar i vikarbureau, som havde tilsluttet sig kollektiv overenskomst, hvilket medførte at nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen

Ministerium: Beskæftigelsesministeriet

Journalnummer: Arbejdsmarkedets Ankenævn, j. nr. 5500004­07

Klager ansat som vikar i vikarbureau, som havde tilsluttet sig kollektiv overenskomst, hvilket medførte at nævnet ikke havde kompetence til at behandle sagen

Resumé

Klager var fra den 2. august 2006 ansat som vikar hos V vikarbureau med henblik på at arbejde i et vikariat hos virksomheden R i forventet ca. 3 måneder. Den 24. august 2006 blev klager imidlertid bedt om at stoppe.

Arbejdsgiver tilsluttede sig i 2004 Lagervikar Overenskomsten mellem DHS og SID (Vikaroverens- komsten 2004-2007). Denne overenskomst foreskriver, at der ved ansættelse af vikarer ud over 1 måned med en gennemsnitlig arbejdstid på over 8 timer skal udarbejdes en ansættelsesaftale og at ansættelsesaf- talen skal indeholde de oplysninger, der er anført i lovbekendtgørelsen om ansættelsesbeviser.

Nævnet fandt, at overenskomsten indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsen.

Lov om ansættelsesbeviser fandt dermed ikke anvendelse og nævnet besluttede at afvise sagen på grund af manglende kompetence, da ansættelsesforholdet var omfattet af kollektiv overenskomst.

Dato 23. august 2007

Advokat A

Arbejdsmarkedets Ankenævn har behandlet K’s klage på møde den 22. august 2007 Nævnet traf denne

A F G Ø R E L S E

Ifølge § 5 i Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse nr. 692 af 20. august 2002 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforholdet afgøres spørgsmål om, hvor- vidt arbejdsgiveren har opfyldt sin oplysningspligt efter loven, af ankenævnet.

Ifølge lovens § 1, stk. 3, finder loven ikke anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysning om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst, og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Det fremgår af oplysningerne i sagen, at K’s ansættelsesforhold var omfattet af Vikaroverenskomsten 2004-2007 mellem Dansk Handel og Service og Specialarbejderforbundet i Danmark. Nævnet finder, at denne overenskomst indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsen.

Nævnet kan derfor ikke behandle sagen, jf. lovens § 5, jf. § 1, stk. 3.

På ankenævnets vegne XX

fuldmægtig

De kan læse om afgørelsens faktiske og retlige grundlag på de følgende sider. Kopi til:

CJ

1. Sagsforløb

Det fremgår af sagen, at K i brev af 9. januar 2007 klagede over, at arbejdsgiver V vikarbureau ikke skriftligt havde oplyst om vilkårene for hans ansættelse som vikar hos V’s kundevirksomhed R.

Det fremgår videre af førnævnte brev, at S repræsenterede klager.

Arbejdsgiver har indsendt fuldmagt af 11. marts 2007 om, at XX repræsenterer arbejdsgiver under sagens behandling i ankenævnet.

Sekretariatet har foretaget en række partshøringer i forbindelse med sagens behandling. Det er under disse af arbejdsgivers repræsentant blevet oplyst, at klagers ansættelsesforhold var omfattet af Vikaro- verenskomsten 2004-2007 mellem Dansk Handel og Service og Specialarbejderforbundet i Danmark (SID). Tiltrædelsesaftalen til denne overenskomst mellem arbejdsgiver og SID er indsendt. Det fremgår af denne aftale, at tiltrædelsen trådte i kraft den 1. april 2004.

Senest har A advokat i brev af 29. maj 2007 meddelt, at han repræsenterer klager i sagen.

2. Regler

Lov om arbejdsgiverens pligt til at underrette lønmodtageren om vilkårene for ansættelsesforhol­ det, jf. Beskæftigelsesministeriets lovbekendtgørelse. nr. 692 af 20. august 2002

§ 1. Denne lov gælder for alle lønmodtagere, hvis ansættelsesforhold har en varighed på mere end 1 måned, og hvis gennemsnitlige ugentlige arbejdstid overstiger 8 timer. Loven gælder ikke for personer, som er omfattet af sømandsloven.

Stk. 2. Som lønmodtagere anses personer, der modtager vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold.

Stk. 3. Xxxxx finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at give lønmodtageren oplysninger om ansættelsesforholdet følger af kollektiv overenskomst og denne indeholder regler, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 91/533 om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for arbejdskontrakten eller ansættelsesforholdet.

Stk. 4. Loven kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren, jf. dog stk. 3.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren kan bestemme, at lønmodtagere, som har lejlighedsvist arbejde eller arbejde af særlig karakter, ikke skal være omfattet af denne lov.

…

§ 5. Spørgsmål om, hvorvidt arbejdsgiveren har overholdt sin oplysningspligt efter loven, afgøres af Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med arbejdsmarkedets parter nærmere regler om Arbejdsmarkedets Ankenævns sammensætning og kompetence i forbindelse med nævnets behandling af sager efter loven.

…

§ 7. Loven træder i kraft den 1. juli 1993 og har virkning for aftaler om ansættelsesforhold, som indgås den 1. juli 1993 eller senere.

…