Contract

Aftale mellem regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti

Aftale om en reform af førtidspension og fleksjob

30. JUNI 2012

Indledning

Regeringen (Socialdemokraterne, Socialistisk Folkeparti og Radikale Venstre) og Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti er enige om, at det er nødvendigt at nytænke førtidspensions- og fleksjobområdet, så flere får mulighed for at realisere deres potentiale i et aktivt arbejdsliv og være en del af fællesskabet.

Førtidspension og fleksjob er centrale dele af det sociale sikkerhedsnet i Danmark. Aftalepartierne ønsker derfor at reformere de to ordninger for at sikre, at der også i fremtiden er ordentlige levevilkår for de mennesker, der ikke kan arbejde, og et rummeligt arbejdsmarked med bedre muligheder for et aktivt arbejdsliv for menne- sker med en begrænset arbejdsevne.

Forudsætningerne for den reform af førtidspension og fleksjob, som et bredt flertal i Folketinget aftalte tilbage i 2000 med en efterfølgende justering af fleksjob i 2006, har vist sig ikke at holde.

Målet med reformen var at fastholde flest muligt på arbejdsmarkedet – helst i ustøt- tet beskæftigelse. Det er ikke lykkedes. I dag er der knap 55.000 flere personer på førtidspension og i fleksjobordningen end forventet, da reformen blev indgået, og samfundet brugte i 2010 over ni milliarder kroner mere end forventet på ordninger- ne.

Aftalepartierne er på den baggrund enige om følgende principper for en reform:

• Reformens overordnede mål er, at flest muligt skal i arbejde og forsørge sig selv.

• Udviklingen på området skal vendes, så flere får en tilknytning til arbejdsmar- kedet og dermed adgang til at forsørge sig selv, og færrest muligt ender på va- rig, passiv forsørgelse.

• Flest muligt skal ansættes på det ordinære arbejdsmarked uden offentlig støtte.

• Reformen skal sikre, at der fremover er større fokus på den enkeltes ressourcer og på at udvikle den enkeltes arbejdsevne.

• Fleksjobordningen målrettes, og tilskuddet omlægges. Formålet er at sikre, at også personer med en lille arbejdsevne kan komme ind i ordningen, og at per- soner med en høj indkomst ikke får det højeste tilskud.

• Adgangen til førtidspension begrænses, og der indføres ressourceforløb, der skal sikre en tidligere, tværfaglig og sammenhængende indsats. Forløbene kan vare fra et til fem år. Nogle skal vare i et år, nogle i tre år og andre i fem år. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov.

Aftalepartierne er enige om, at aftalen ikke får konsekvenser for de personer, der i dag er på førtidspension, medmindre de fremover flytter uden for EU/EØS.

Aftalepartierne forpligter sig til at nå de økonomiske forudsætninger i aftalen, her- under et provenu på 1,9 mia. kr. i 2020. Såfremt reformens forudsætninger viser sig ikke at holde, er aftalepartierne forpligtet til at genforhandle aftalen. Forligspartier- ne vil derfor følge udviklingen indgående. Regeringen vil årligt udarbejde en sta- tusredegørelse for udviklingen på området fra og med 2014. Forligspartierne er enige om, at provenuet på 1,9 mia. kr. i 2020 anvendes til medfinansiering af udgif- ter forbundet med realiseringen af regeringens uddannelses- og forskningsmålsæt- ninger. Regeringen medregner provenuet i sin målsætning om en offentlig for- brugsvækst på 0,8 pct. årligt. Forligspartierne vil i efteråret 2012 drøfte den videre udmøntning.

1. Ressourceforløb – forebyggelse af førtidspension

Aftalepartierne er enige om, at der i højere grad skal være fokus på den enkelte og dennes ressourcer. Borgeren og dennes arbejdsevne skal være i centrum, og det skal ske via en indsats, hvor der i højere grad investeres i den enkelte via en tvær- faglig indsats, der er tilpasset og målrettet den enkeltes behov.

Rehabiliteringsteam i alle kommuner

Der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner. Formålet med rehabilite- ringsteamet er at sikre, at der sker den nødvendige tværfaglige koordinering i kom- plekse sager. Arbejdet i rehabiliteringsteamet skal medvirke til, at den enkelte bor- ger kommer i centrum i egen sag, at der sker en parallel afklaring af den enkelte borgers beskæftigelsesmæssige, sociale og sundhedsmæssige ressourcer og udfor- dringer med fokus på uddannelse, job og selvforsørgelse. Det skal sikre, at den en- kelte borger får en helhedsorienteret indsats, herunder relevante tilbud på tværs af forvaltninger/myndigheder, samt at de samlede ressourcer anvendes effektivt. Det er et helt centralt omdrejningspunkt, at rehabiliteringsteamets arbejde har et be- skæftigelses- og uddannelsesfokus, og at indsatsen i videst muligt omfang medvir- ker til, at den enkelte borger får fodfæste på arbejdsmarkedet.

Rehabiliteringsteamet skal være et dialog- og koordineringsforum og skal være sammensat af repræsentanter fra relevante kommunale forvaltningsområder, her- under:

a) beskæftigelsesområdet

b) sundhedsområdet

c) socialområdet

d) undervisningsområdet (for under 30-årige og ad hoc for personer over 30 år).

For at sikre en mere hensigtsmæssig kommunal brug af sundhedsfaglige ressourcer skal kommuner og regioner etablere et samarbejde, hvor et centralt omdrejnings- punkt er en sundhedskoordinatorfunktion, som repræsenterer regionen i teamet.

Med denne funktion sikres kommunerne en entydig og koordineret adgang til råd- givning og vurdering i det regionale sundhedsvæsen. Kommunerne finansierer ud- gifter til sundhedskoordinatorfunktionen og rådgivning/vurdering fra regionens kliniske funktion. Adgang til ydelser i det behandlende sundhedsvæsen sker for personer i ressourceforløb, som det sker for alle andre.

Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden der træffes afgørelse om res- sourceforløb, fleksjob og førtidspension.

Ressourceforløb for unge

Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension.

De skal i stedet i et individuelt tilrettelagt ressourceforløb, der kan vare et til fem år ad gangen med mulighed for flere forløb, hvis det er nødvendigt med en mere langvarig hjælp. Det er afgørende, at de i form, indhold og varighed tilpasses den enkeltes behov.

Målgruppen for ressourceforløbene er personer, hvor det er overvejende sandsyn- ligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende på førtidspension. Personerne er kendetegnet ved at have betydelige, komplekse problemstillinger, som ikke har

kunnet løses gennem den ordinære beskæftigelsesindsats (lov om en aktiv beskæf- tigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik), herunder aktive tilbud, revalidering mv. Personerne skal have mulighed for at modtage en helhedsorienteret og længe- revarende indsats, der går på tværs af sektorerne og kan indeholde både beskæfti- gelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud.

Målet med ressourceforløbene er en tværfaglig og sammenhængende indsats, der skal hjælpe unge videre i livet, så de på sigt kan komme i arbejde eller i gang med en uddannelse. Der skal med andre ord i højere grad være fokus på, hvilke ressour- cer den enkelte har. På kort sigt er målet, at den enkelte får bedre fodfæste, så ar- bejdsevnen kan udvikles. Det afgørende er, at kommunerne får mulighed for at sammensætte en indsats, der er tilpasset og målrettet den enkeltes behov, og at den enkelte borger får én gennemgående sagsbehandler, der har ansvaret for at koordi- nere borgerens sag på tværs af sektorer og lovgivningsområder.

Det er en forudsætning for, at en person kan blive tilkendt et ressourceforløb, at kommunen dokumenterer, at de hidtidige indsatser og tilbud ikke har bragt perso- nen i uddannelse eller job, og at alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen er udtømte.

Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressource- forløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort le- vetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende.

Ressourceforløb for personer over 40 år

Personer over 40 år skal som udgangspunkt også have ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension. I de tilfælde hvor kommunen efter en samlet faglig vurdering kan dokumentere, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle personens arbejdsevne gennem et ressourceforløb, træffer kommunen afgørelse om, at sagen overgår direkte til behandling efter reglerne om førtidspension.

Forsørgelse under ressourceforløb

Alle, der deltager i ressourceforløb, skal have en ydelse på samme niveau, som de modtog forud for ressourceforløbet. Det betyder fx, at en person, der modtog kon- tanthjælp inden ressourceforløbet, vil fortsætte med at modtage en ydelse på kon- tanthjælpsniveau i forløbet. Ydelsen kan blive justeret undervejes i forløbet. Hvis personen fx får et barn, hæves ydelsen til kontanthjælpsniveau på forsørgersats.

Der fastsættes en minimumsydelse svarende til kontanthjælpssatsen for voksne på ca. 60 pct. af højeste dagpengesats. Minimumsydelsen gælder ikke for unge under 25 år, der bor hjemme, som fortsat får kontanthjælpssatsen for unge hjemmeboen- de.

Ydelsen vil ikke afhænge af ægtefællens indkomst eller formue. Det betyder, at personer, der i dag ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af formue eller ægte-

fælleindkomst, som minimum får kontanthjælpssatsen for voksne, svarende til ca. 60 pct. af højeste dagpengesats.

Gode muligheder for at arbejde under ressourceforløb

Personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de får et job på det ordinære arbejdsmarked, end ef- ter de regler der gælder for kontanthjælp.

Arbejdsgivere, der ansætter personer i ressourceforløb i et løntilskudsjob, skal have mulighed for et højere tilskud, svarende til tilskuddet til revalidender.

Opstartsstøtte til kommunerne

Aftalepartierne er enige om at søge om tilslutning til, at midler til opstart af res- sourceforløb og rehabiliteringsteam prioriteres i satspuljen.

Aftalepartierne er i den forbindelse enige om, at kommunerne skal have mulighed for at iværksætte forsøg, der kan forbedre indsatsen og udvikle nye metoder.

Det er vigtigt, at der er fokus på, at kommunale medarbejdere opkvalificeres til at varetage de nye opgaver med rehabiliteringsteam og ressourceforløb. Der skal der- for igangsættes et opkvalificeringsprojekt efter drøftelse med udvalgte kommuner, KL og eksperter på området, fx psykiatere. Erfaringerne fra projektet skal efterføl- gende udgøre inspiration for det videre arbejde i kommunerne.

Det er centralt, at kommunerne tager ansvar for at sikre en hensigtsmæssig lokal implementering af ressourceforløb og rehabiliteringsteam, så indsatsen får størst mulig effekt.

Aftalepartierne noterer sig, at regeringen med baggrund i nærværende aftale vil drøfte etableringen af ressourceforløb og rehabiliteringsteam med KL og Danske Regioner. Den konkrete model for etablering af ressourceforløb og rehabiliterings- team skal ske inden for de afsatte økonomiske rammer til opstartsstøtte.

Regeringen vil løbende følge op på omstillingen til den nye indsats i kommunerne. Regeringen vil ved de årlige økonomiforhandlinger med KL og Danske Regioner sætte fokus på implementeringen af indsatsen. Der skal således sikres, at der ind- hentes og udveksles erfaringer med at etablere og tilrettelægge ressourceforløbene.

2. Målretning af fleksjobordningen

Aftalepartierne ønsker med aftalen at fremtidssikre fleksjobordningen, så den også fremover er med til at sikre mennesker med en nedsat arbejdsevne adgang til ar- bejdsmarkedet. Fleksjobordningen skal bevares, men den skal skrues sammen på en ny måde, så den i højere grad bliver målrettet personer med mindst arbejdsevne, og samtidig skal der være større tilskyndelse for den fleksjobansatte til at øge antal- let af arbejdstimer, hvis vedkommende er i stand til det.

Midlertidige fleksjob

Der indføres en ny og målrettet fleksjobordning, hvor det offentlige tilskud omlæg- ges, og hvor fleksjob som udgangspunkt bliver midlertidige.

Personer under 40 år kan således højst få tildelt et fleksjob fem år ad gangen. Når perioden udløber, skal kommunen tage stilling til, om personen fortsat er berettiget til et fleksjob. Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så den pågældende ikke kommer til at kunne varetage et ordinært arbejde.

Omlægning af tilskuddet

Arbejdsgiveren betaler løn inkl. pension for den arbejdsindsats, den fleksjobansatte reelt yder. Kommunen supplerer lønnen fra arbejdsgiveren med et tilskud, der re- guleres på baggrund af lønindtægten.

Fleksjobansatte får et tilskud svarende til 98 pct. af højeste dagpengesats (svarende til 16.700 kr. pr. måned). Der reserveres en andel heraf til obligatorisk pension.

Tilskuddet aftrappes med en modregningssats på 30 pct. i takt med, at lønnen stiger indtil en løn før skat på 13.000 kr. inkl. pension pr. måned. Det betyder, at når løn- nen øges med 1.000 kr., modregnes der 300 kr. i tilskuddet, og den samlede ind- komst for den fleksjobansatte bliver dermed 700 kr.højere. Når lønnen overstiger

13.000 kr. om måneden, er modregningssatsen 55 pct.. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst inkl. pension fra arbejdsgiveren på 36.400 kr. pr. måned.

Løn og øvrige arbejdsvilkår

Den nye fleksjobordning bygger på, at der skal skabes plads på arbejdsmarkedet til personer, der har begrænsninger i arbejdsevnen, der indebærer, at de enten ikke kan arbejde med fuld intensitet, eller at de har behov for nedsat arbejdstid, herunder kun kan arbejde få timer.

Ordningen bygger endvidere på, at arbejdsgiver alene skal betale for det arbejde, der bliver udført, og at den konkrete fleksjobaftale skal afspejle den ansattes reelle ressourcer og skånebehov.

De nærmere regler om løn- og ansættelsesvilkår i den nye fleksjobordning skal udmøntes lovgivningsmæssigt af aftalepartierne med respekt for de overenskomst- mæssige aftaler på området, herunder de sociale kapitler, lokale bestemmelser mv. Arbejdsmarkedets parter og aftalepartierne inddrages i den konkrete udmøntning.

Der nedsættes et trepartsudvalg med bl.a. arbejdsmarkedets parter. Udvalget skal følge området tæt og give arbejdsmarkedets parter mulighed for løbende at vurdere, hvorvidt der er behov for justeringer i de kollektive aftaler.

Fastholdelsesfleksjob og sociale kapitler

Arbejdsmarkedets parter skal bidrage til at skabe større rummelighed på arbejds- markedet, herunder ved brug af sociale kapitler.

En person kan derfor først blive ansat i et fleksjob på sin hidtidige arbejdsplads (fastholdelsesfleksjob), når vedkommende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens sociale kapitel.

Der vil være et tilsvarende krav for medarbejdere, der er ansat på ikke- overenskomstdækkede områder eller overenskomstdækkede områder, hvor der ikke er sociale kapitler.

Kravet om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob gælder dog ikke, hvis det er åbenbart formålsløst, fordi den ansatte fx har været udsat for en alvorlig arbejds- skade eller pludselig og alvorlig sygdom.

Ledighedsydelse

Ledighedsydelse udgør 89 pct. af højeste dagpengesats. Det svarer til ca. 15.200 kr. pr. måned. Dog gælder der særlige regler for visse persongrupper, jf. appendiks.

Ledighedsydelse er uafhængig af formue og ægtefælles indkomst.

Det vil – som i dag – være muligt at optjene ret til den høje sats efter ansættelse i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.

Aftalepartierne er enige om, at det vil være formålstjenligt, hvis en kommende re- form af refusionssystemet fremadrettet understøtter, at færrest mulige er langvarigt på ledighedsydelse.

Ledige fleksjobvisiterede, der har nået fleksydelsesalderen, modtager ledigheds- ydelse svarende til ca. 60 pct. af højeste dagpengesats frem til folkepensionsalde- ren, eller til at de overgår til fleksydelse.

Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede

Ledige fleksjobvisiterede skal i fremtiden aktivt søge fleksjob. De skal have kon- taktsamtaler hver 3. måned og have ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Den aktive indsats skal hjælpe de fleksjobvisiterede tættere på et fleksjob. Det er aftalepartiernes holdning, at kommunerne i denne sammenhæng spiller en central rolle i forhold til at sikre, at der gøres en ekstra indsats for denne gruppe af svage ledige, så flest muligt bliver en del af arbejdsmarkedet.

Derudover skal reglerne i fleksjobordningen afbureaukratiseres. Reglerne om sank- tion i form af tab af refusion hos kommunerne i 36 måneder, hvis revurderingen og visitationen har været mangelfuld, ophæves.

Modtagere af ledighedsydelse skal fremover have samme sanktion som dagpenge- modtagere, når de er selvforskyldt ledige. Det vil sige, at de fremover får en karan- tæne i tre uger ved selvforskyldt ledighed.

Fleksjob til selvstændige

Det vil fortsat være muligt for selvstændige erhvervsdrivende at få tilskud til fleksjob i egen virksomhed. Med baggrund i de særlige forhold, der gør sig gæl- dende for selvstændige, vil ordningen dog blive justeret, så den fremover adskiller sig fra fleksjobordningen for lønmodtagere.

Når en selvstændig visiteres til fleksjob i egen selvstændig virksomhed, skal der alene ses på arbejdsevnen i forhold til arbejdet i den selvstændige virksomhed. Samtidig indføres der en tilskudsmodel, hvorefter tilskuddet fastsættes til maksi- malt 125.000 kr. pr. år. Tilskuddet nedsættes på baggrund af årsindtægten i virk- somheden og eventuel anden arbejdsindkomst med 30 pct.

3. Flere førtidspensionister i arbejde Førtidspensionister under 40 år kan få ressourceforløb

Personer under 40 år, der allerede har fået tilkendt førtidspension, får mulighed for

at deltage i ressourceforløb, hvis de selv ønsker det, og hvis kommunen vurderer, at de kan få udbytte af det.

Hvis en førtidspensionist går i gang med et ressourceforløb, vil den pågældende fortsat modtage førtidspension.

Førtidspensionister kan få beskæftigelsestilbud

Førtidspensionister, der selv ønsker det, skal have ret til tre afklaringssamtaler i jobcentret. Førtidspensionisterne skal desuden have mulighed for at modtage tilbud om vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik fra kommunen.

4. Førtidspension og merudgiftsydelse

Lavere førtidspension til pensionister, som bor i udlandet (uden for EU/EØS) Kun en del af førtidspensionen efter ny ordning kan fremadrettet medtages til lande uden for EU/EØS. Med forslaget bringes reglerne for førtidspension i overens- stemmelse med de regler, der allerede gælder for folkepension og førtidspension efter den gamle ordning, hvor pensionstillægget ikke kan medtages til lande uden- for EU/EØS.

Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension

Den supplerende arbejdsmarkedspension for førtidspensionister (SUPP) bliver mo- derniseret ved, at det bliver muligt at få udbetalt en dødsfaldsdækning ved døds- fald, efter at pensionisten er overgået fra førtidspension til folkepension. Derudover ændres ordningen, så bidragene løbende anvendes til køb af pensionsret.

De faste ydelsessatser for merudgiftsydelse ændres og bagatelgrænsen re- guleres

De faste ydelsestrin afskaffes. Merudgiftsydelsen udmåles i stedet på baggrund af

de sandsynliggjorte merudgifter, og der rundes op til nærmeste hele 100 kr. Derved skabes der større sammenhæng mellem de faktiske merudgifter og den udbetalte ydelse og muligheden for overkompensation begrænses i væsentligt omfang, lige- som den indbyggede mulighed for underkompensation, som findes i de eksisteren- de regler, bliver fjernet.

Herudover skal bagatelgrænsen bevares, men den skal fremover reguleres med satsreguleringsprocenten, så bagatelgrænsen følger den almindelige lønudvikling.

Mulighed for merudgiftsydelse til alle personer med borgerstyret personlig assistance

Alle, der får førtidspension efter de før den 1. januar 2003 gældende regler, og som

samtidig modtager kontant tilskud til ansættelse af handicaphjælpere, ligestilles i forhold til adgangen til at modtage merudgiftsydelse.

Personkredsen for merudgiftsydelse justeres, så både førtidspensionister, der mod- tager kontant tilskud efter servicelovens § 95 og tilskud efter § 96, får mulighed for at få merudgiftsydelse.

5. Økonomi

Mia. kr. (2012-PL)	2020	På langt sigt
Ressourceforløb	-0,1	-0,8
- heraf midler til indsatsen	1,2	1,4
Fleksjobforslag	-1,6	-2,4
Flere førtidspensionister i arbejde	0,1	0,1
Førtidspension og merudgiftsydelse	-0,1	-0,1
Satspuljefinansiering	-0,3	-0,4
I alt	-1,9	-3,6

Anm. På grund af afrunding summer tallene ikke til totalen.

Refusion

Regeringen vil på et senere tidspunkt fremlægge en samlet refusionsreform og vil i den forbindelse konsultere forligskredsen angående de konkrete forslag på områ- det.

Aftalepartierne er i den forbindelse enige om følgende hovedprincipper for en æn- dring af refusionen på de områder, der er omfattet af denne aftale:

• Refusionssystemet skal understøtte, at færrest muligt kommer på langva- rig/permanent offentlig forsørgelse, herunder førtidspension, ledighedsydelse mv.

• Hovedprincippet for et nyt refusionssystem skal - inspireret af Arbejdskommis- sionens model - være, at refusionssatserne er ens på tværs af ydelser og falder over tid. Det må ikke refusionsmæssigt være fordelagtigt for kommunerne at flytte borgere til varig offentlig forsørgelse.

• Refusionssystemet skal understøtte, at udsatte grupper får en indsats, der brin- ger dem tættere på arbejdsmarkedet og ordinær uddannelse.

Der skal i forbindelse med indførelse af et nyt refusionssystem være særlig fokus på, om og hvordan indretningen af refusionssystemet kan begrænse kommunernes incitamenter til at medvirke til, at borgere, der er tilkendt varige ydelser som fx før- tidspension, flytter til andre kommuner. Herunder skal reglerne om mellemkom-

xxxxx refusion for førtidspension skærpes, hvis tilkendelseskommunen aktivt medvirker til, at en førtidspensionist flytter til en anden kommune.

6. Forudsætninger

Opfølgning på og evaluering af aftalen

Aftalepartierne er enige om, at der årligt skal følges op på aftalens målsætninger om, at færre unge skal have førtidspension, og at flere skal være en del af arbejds- fællesskabet, herunder at målretningen af fleksjobordningen i højere grad også skal omfatte personer med en begrænset arbejdsevne.

Aftalepartierne vil løbende følge op på, at det forudsatte provenu realiseres og på, hvorvidt antallet af personer på og tilgang til førtidspension, fleksjob og ressource- forløb udvikler sig som forudsat. Aftalepartierne vil endvidere følge op på indhol- det i ressourceforløbene og på omfanget af aftalebaserede skånejob/job på særlige vilkår. Såfremt provenu, antallet af personer i ordningerne, tilgang mv. udvikler sig anderledes end forudsat, forpligter aftalepartierne sig til at aftale nye initiativer, der kan imødegå udviklingen. Aftalepartierne vil følge op løbende, og senest i 2017 udarbejdes en større evaluering af reformen.

Udvikling og drift af system til løbende samkøring af data

Der skal til brug for opfølgning og evaluering samt til at understøtte indsatsen i kommunerne tilvejebringes det nødvendige datagrundlag. Der igangsættes på den baggrund et arbejde med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet, Sundhedsministe- riet, Social- og Integrationsministeriet og Finansministeriet samt KL og Danske Regioner med henblik på at afdække modeller for etablering af det nødvendige da- ta- og styringsgrundlag.

7. Ikrafttrædelse

Ændringerne træder i kraft 1. januar 2013.

Appendiks

En del af fællesskabet – reform af førtidspension og fleksjob

Forebyggelse af førtidspension

Rehabiliteringsteam i alle kommuner

Sammensætning mv.

• Der skal etableres rehabiliteringsteam i alle kommuner med en tværfaglig sam- mensætning med repræsentanter fra de relevante forvaltningsområder: herunder

a) beskæftigelsesområdet, b) sundhedsområdet, c) socialområdet, herunder so- cialpsykiatri og d) undervisningsområdet (for unge under 30 år og ad hoc for personer over 30 år) samt med deltagelse af borgeren og borgerens gennemgå- ende, koordinerende og ansvarlige sagsbehandler. Desuden skal regionen være repræsenteret i teamet ved en sundhedskoordinatorfunktion.

• Rehabiliteringsteamet er et dialog- og koordineringsforum, som afgiver en an- befaling i sager, der behandles i teamet. Teamets kommunale repræsentanter skal have den fornødne kompetence til at kunne indgå i dialogen på tværs af forvaltninger og kunne bidrage til teamets anbefaling i de enkelte sager.

• De kommunale forvaltningers myndighedskompetence, herunder finansielle di- sponeringsmuligheder, ændres ikke med etablering af rehabiliteringsteam. Det betyder, at det fortsat er den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træf- fe afgørelse i den enkelte sag. Afgørelsen træffes bl.a. på baggrund af rehabilite- ringsteamets anbefaling.

Rehabiliteringsteamets behandling af sager

Rehabiliteringsteamet skal behandle alle sager, inden kommunen træffer afgørelse om ressourceforløb, fleksjob og førtidspension. Det gælder også sager, hvor det er åbenbart formålsløst at udvikle borgerens arbejdsevne. I disse sager skal sagsbe- handlingen være hurtig, og sagen kan forelægges uden personlig kontakt.

• Borgerens sagsbehandler er ansvarlig i forhold til at få sagen forelagt teamet. Det betyder, at sagsbehandleren skal sørge for, at sagen bliver tilstrækkeligt be- lyst, og at sagen forelægges teamet.

• Teamets behandling af sagen sigter blandt andet på, at der sker:

o Vurdering af hvilken indsats fra de forskellige forvaltnin- ger/myndigheder, der er nødvendig og hensigtsmæssig for den en- kelte borger.

o Koordinering af hvilke indsatser, der igangsættes/anbefales i for- hold til uddannelse, beskæftigelse, det sociale og det sundheds- mæssige.

o Anbefaling af hvorvidt borgeren bør overgå til ressourceforløb, fleksjob, førtidspension.

• Teamet afgiver en anbefaling i sager, der behandles i teamet. Det er dog fortsat den enkelte forvaltning, der har kompetencen til at træffe afgørelse i den enkelte sag.

• Teamet kan anbefale, at teamet inddrages i den løbende opfølgning på sagen.

Rehabiliteringsplanen

• Der skal udarbejdes en rehabiliteringsplan i alle sager, der behandles i rehabili- teringsteamet.

• Rehabiliteringsplanen består af to dele. Planens del ét (den forberedende del) udarbejdes i tæt samarbejde med borgeren og danner grundlag for sagens be- handling i teamet. Planens del to (indsatsdelen) udarbejdes på baggrund af et el- ler flere møder i teamet og beskriver den tværfaglige indsats, der anbefales igangsat på baggrund af drøftelsen i teamet. Borgeren tildeles én gennemgående og koordinerende sagsbehandler, der er ansvarlig for tilrettelæggelsen af arbej- det med rehabiliteringsplanen, og som efterfølgende er ansvarlig for opfølgnin- gen på planen. Den koordinerende sagsbehandler skal bl.a. koordinere indsatsen med de øvrige forvaltninger i kommunen, herunder sikre at de af rehabilite- ringsteamet anbefalede tilbud mv. bliver iværksat, holde opfølgningssamtaler med borgeren og justere planen efter borgerens aktuelle situation og behov.

• I rehabiliteringsplanens del ét (den forberedende del) beskrives borgerens udan- nelses- og beskæftigelsesmål, borgerens beskæftigelsesmæssige ressourcer og udfordringer, borgerens sociale ressourcer og udfordringer og borgerens hel- bredsmæssige ressourcer og udfordringer. Der sker således en systematisk be- skrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situation indgår. Der skal foretages nødvendige konsekvensændringer i de regler, der fastlægger krav til sagsbehandlingen i henhold til arbejdsevnemetoden.

• I dag indhenter kommunen lægeattester fra privatpraktiserende læger til brug for kommunens vurdering af borgerens arbejdsevne i sager om tilkendelse af fleksjob og førtidspension. Fremover indgår den praktiserende læges/egen læges vurdering af borgerens helbredsmæssige situation i forhold til at kunne arbejde som en del af rehabiliteringsplanens del ét. Kommunen afholder – som i dag – udgiften hertil. Det forudsættes, at prisen for den praktiserende læges vurdering fastsættes af Lægeforeningen og KL som led i det social-lægelige samarbejde.

• Planens del ét danner grundlag for rehabiliteringsteamets behandling af sagen.

• Rehabiliteringsplanens del to indeholder en plan for, hvilke indsatser fra de for- skellige myndigheder, der er nødvendige og hensigtsmæssige for den enkelte borger.

• I en række sager vil det være nødvendigt at forelægge sagen af flere omgange for teamet, inden del to kan færdiggøres. Teamet kan altid anbefale, at sagen fo- relægges teamet igen.

• Hvis rehabiliteringsplanen ikke fører til job, og rehabiliteringsteamet vurderer, at alle relevante muligheder er udtømte, kan rehabiliteringsplanen med tilhøren- de dokumentation for gennemført indsats (beskæftigelsesrettede, sociale og sundhedsmæssige tilbud mv.) benyttes som dokumentation i forbindelse med visitation til ressourceforløb og til fleksjob eller tilkendelse af førtidspension. I lyset af ovenstående er partierne enige om, at det er målet, at sagsbehandlingsti- den skal være så kort som mulig.

• Borgerens adgang til at følge med i egen sag skal styrkes. Borgeren skal derfor via Min Side på Jobnet have adgang til at se egen rehabiliteringsplan for forløb og indsats i jobcenteret, herunder aftalte beskæftigelsesrettede, uddannelses- mæssige, sociale og sundhedsrettede aktiviteter og indsatser, se aftaler om sam- taler, huske-service i forhold til møder og at kunne foretage selvbetjening i for- hold til fraværsforhold (sygemelding og raskmelding).

• Personer i ressourceforløb skal via Min Side på Jobnet have adgang til digitale services, der skal understøtte koordineringen af borgerens forløb, og sikre at borgeren har fuld indsigt i det planlagte forløb.

• Derudover har kommunen en generel rådgivnings- og vejledningspligt efter retssikkerhedsloven og skal således oplyse borgeren om muligheden for at medbringe pårørende som bisidder, klageadgang mv.

Samarbejde mellem kommunen og regionen

• Modsat den nuværende praksis, skal der fremover ske en mere systematiseret brug af sundhedsfaglige, herunder lægelige, ressourcer. Den nuværende praksis i forbindelse med kommunernes indhentning af sundhedsfaglig information er i vidt omfang karakteriseret ved at være ustruktureret, og fokus er ofte på at ind- hente lægefaglig dokumentation, herunder speciallægeerklæringer om, hvad borgeren ikke kan.

• Kommuner og regioner er efter sundhedsloven forpligtet til at samarbejde om indsatsen på sundhedsområdet og om indsatsen mellem sundhedssektoren og de tilgrænsende sektorer.

• Kommuner og regioner skal fremover aftale, hvorledes kommunens rehabilite- ringsteam får adgang til rådgivning og vurdering fra en klinisk funktion i regio- nen, herunder adgang til sundhedskoordinatorfunktionen. Klinisk funktion er ikke en ny fysisk enhed, men alene en funktion, som fleksibelt kan forankres i regionens eksisterende organisation.

• Hvordan den kliniske funktion skal levere sin rådgivning og vurdering, herun- der pris og afregning, samt hvordan sundhedskoordinatorfunktionen beman- des/hvilke faglige kompetencer, aftales nærmere mellem kommuner og regio- ner. Der igangsættes et arbejde mhp. at fastlægge modeller for kommunernes fi- nansiering af regionernes ydelser.

• Borgerens praktiserende læge fungerer - som i dag - som indgangen til behand- ling i sundhedsvæsnet. Den praktiserende læge orienteres derfor også fremover løbende om sagens forløb.

• Kommunen skal fremover alene benytte lægefaglig rådgivning fra regionen.

• Kommunen kan - som i dag - rekvirere lægeattester fra den praktiserende læge. Herudover kan kommunen rekvirere speciallægeattester via sundhedskoordina- toren og klinisk funktion. I det omfang klinisk funktion ikke kan vurdere sagen på det foreliggende grundlag eller efter en evt. konsultation, kan klinisk funkti- on rekvirere en speciallægeattest.

• Regeringen vil drøfte det nærmere indhold og implementeringen af rehabilite- ringsteam med KL og Danske Regioner.

Ressourceforløb

• Personer under 40 år skal som udgangspunkt ikke have førtidspension.

• Målgruppen for ressourceforløbene er personer, hvor det er overvejende sand- synligt, at de i fravær af en særlig indsats vil ende med at få tilkendt førtidspen- sion. Personerne er kendetegnet ved at have betydelige, komplekse problemstil- linger, som ikke har kunnet løses gennem den ordinære indsats (tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om aktiv socialpolitik). De har brug for en helhedsorienteret og længerevarende indsats, der går på tværs af sektorer og indeholder både beskæftigelsesrettede, uddannelsesrettede, sociale og sund- hedsmæssige tilbud.

• Visitation til ressourceforløb vil altid bero på en konkret og individuel vurde- ring af den enkeltes situation. Visitation til ressourceforløb forudsætter, at bor- geren har sammensatte komplekse problemer udover ledighed, der vil kræve en tværgående indsats ift. 1) beskæftigelse/uddannelse, 2) det sociale område og 3) sundhedsområdet. Herudover gælder, at et eller flere af følgende skal være op- fyldt:

o Personen har været længerevarende på offentlig forsørgelse og har haft svært ved at få fodfæste i uddannelsessystemet eller på ar- bejdsmarkedet.

o Personen har deltaget i en indsats rettet mod uddannelse og/eller job. Fx er der udarbejdet en uddannelsesplan, en jobplan, revalide- ring eller en indsats som led i sygedagpengeopfølgning, uden at det har haft den ønskede effekt.

o Kommunen vurderer, at der er behov for en længevarende indsats, førend uddannelse/job er et realistisk mål.

• Personer, der er så syge eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, er undtaget fra ressour- ceforløb og skal stadig kunne tilkendes førtidspension. Det kan fx være perso- ner med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende.

• Der kan først visiteres til et ressourceforløb, når alle andre relevante muligheder for en aktiv indsats i den ordinære beskæftigelseslovgivning er afprøvet eller vurderet formålsløse. Alle muligheder i beskæftigelseslovgivningen, herunder revalidering, skal således være udtømte.

• Ressourceforløb kan vare 1-5 år ad gangen.

• Inden udgangen af et ressourceforløb skal der ske en revurdering af personens behov for indsats. Revurderingen kan, afhængigt af den udvikling, der er sket med personens arbejdsevne, fx føre til, at personen overgår til et revaliderings- forløb, visiteres til fleksjob eller til kontanthjælp med henblik på jobsøgning og arbejde. Revurderingen kan endvidere føre til, at der iværksættes et nyt ressour- ceforløb på op til 5 år, men det forudsætter, at rehabiliteringstemaet skal have sagen forelagt, og at der er et yderligere potentiale for at udvikle arbejdsevnen. Det vil fremgå af rehabiliteringsteamets vurdering og anbefaling i sagen, hvor- dan et nyt ressourceforløb kan bidrage til at udvikle arbejdsevnen yderligere frem mod en plads på arbejdsmarkedet. Ligeledes vil det af rehabiliteringspla- nen fremgå, hvordan arbejdsevnen udvikles og med hvilke indsatser. Endelig kan revurderingen føre til, at der rejses sag om førtidspension, forudsat at alle muligheder for udvikling af arbejdsevnen er udtømte, og at arbejdsevnen vurde- res varigt at være minimal.

• Personer, der fylder 40 år under ressourceforløbet, færdiggør forløbet som plan- lagt.

Ressourceforløb for personer over 40 år

• Personer over 40 år, som ikke tidligere har gennemført et ressourceforløb, skal igennem ét ressourceforløb, inden de kan få tilkendt førtidspension.

• I de tilfælde hvor kommunen efter en samlet faglig vurdering kan dokumentere, at personen er så syg eller har så betydelige funktionsnedsættelser, at det er helt

åbenbart formålsløst at forsøge at udvikle arbejdsevnen, træffer kommunen af- gørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension. Det kan fx omfatte borgere med en betydelig nedsat funktionsevne som følge af udviklingshæmning, personer med en alvorlig hjerneskade eller en person med alvorlige lidelser, hvor de medicinske behandlingsmuligheder er udtømte eller udsigtsløse, og hvor prognosen er kort levetid, eller at sygdommen er hastigt accelererende, som det også gør sig gældende for unge under 40 år.

• Kommunen kan ligeledes træffe afgørelse om, at sagen overgår til behandling efter reglerne om førtidspension, hvis det er veldokumenteret, at hidtidige socia- le, beskæftigelses- og sundhedsrettede indsatser ikke har kunnet udvikle ar- bejdsevnen. Her kan dokumentation fra tidligere ressourceforløb indgå.

Indhold i ressourceforløb

• I ressourceforløbet skal kommunen tilrettelægge en tværfaglig og helhedsorien- teret indsats inden for beskæftigelses-, uddannelses-, sundheds- og socialområ- det for den enkelte og få lagt en langsigtet plan for, hvad der skal til, for at per- sonen på sigt kan blive selvforsørgende. Målet er altid, at borgeren får fodfæste på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet.

• Borgeren skal inddrages og høres ift. udarbejdelsen af rehabiliteringsplanen og behandling af borgerens sag i teamet. Der skal lægges vægt på, at borgeren har ejerskab til ressourceforløbet.

• Indsatsen kan bestå i alle former for tilbud eller anden hjælp, som har til formål at bringe borgeren tættere på det fastsatte beskæftigelsesmål. Eksempelvis kan kommunerne indgå samarbejde med socialøkonomiske virksomheder om ansæt- telse/tilbud til borgere i målgruppen, ligesom borgeren kan få tilbud om virk- somhedscenter, AMU-kurser, brobygning til uddannelse, misbrugsbehandling, rådgivning og støtte fra psykolog/terapeut/coach, motion, kurser i håndtering af stress/angst mv., aktivitetstilbud på væresteder, støtte-kontaktperson, hjælp til boligproblemer, socialpædagogisk bistand, udredning m.m., hvor udgifterne af- holdes af det offentlige.

• Der skal løbende, minimum 6 gange om året, afholdes opfølgningssamtaler mellem borgeren og borgerens koordinerende sagsbehandler i ressourceforløb. Samtalerne skal bl.a. sikre, at der er den fornødne progression i forløbet, og pla- nen kan justeres i forhold til personens aktuelle situation.

• I perioder, hvor borgeren ikke er i et aktivt forløb (efter lov om en aktiv beskæf- tigelsesindsats) kan der iværksættes mentorstøtte.

• I alle sager om ressourceforløb skal rehabiliteringsteamet drøfte, hvorvidt og i hvilket omfang, der er brug for mentorstøtte for at sikre, at indsatsen i rehabili- teringsplanen realiseres, og der skal løbende i forbindelse med opfølgningssam- talen tages stilling til, om borgeren har brug for mentorstøtte til at sikre, at den aftalte indsats gennemføres.

• Ved manglende medvirken eller deltagelse, kan kommunen pålægge personen en sanktion, der følger reglerne for kontanthjælpsmodtagere med andre proble- mer end ledighed. Det betyder, at kommunen alene kan sanktionere manglende fremmøde mv., hvis der ikke er en rimelig og hensigtsmæssig grund til udebli- velsen. Kommunen skal forud for en eventuel sanktion foretage en socialfag- lig vurdering af, om der i det konkrete tilfælde foreligger omstændigheder (fx

sociale, helbredsmæssige, psykiske eller misbrugsproblemer), der kan begrunde, at personen ikke har pligt til at deltage i samtaler eller aktiviteter i ressourcefor-

løbet, eller som kan begrunde, at det ikke er social- eller sundhedsfagligt hen- sigtsmæssigt at iværksætte en given sanktion. Kommunen skal altid have været i personlig kontakt (dialog) med borgeren, hvis denne ikke reagerer på en skrift- lig partshøring forud for en sanktion. Først når kommunen har udtømt alle rime- lige muligheder i forsøget på at motivere borgeren og afdække, om borgeren burde kunne deltage i den planlagte indsats, vil sanktionen kunne indtræde.

Kommunen kan således ikke stoppe hjælpen, alene fordi det er vanskeligt at komme i kontakt med borgeren, og borgeren ikke møder frem til opfølgnings- samtaler og aftalte aktiviteter.

• I de situationer, hvor personen gentagne gange nægter at samarbejde og være aktivt deltagende, må det tages op med vedkommende med henblik på at moti- vere og støtte til at overholde planen. Det påhviler kommunen - ligesom i dag - at gennemføre de nødvendige tiltag for at sikre dette. I dialog med borgeren kan det overvejes, om planen skal justeres, men i sidste instans kan kommunen af- bryde forløbet, hvis det vurderes, at det ikke tjener et formål at fastholde rehabi- literingsplanen, og personen henvises derefter til at modtage kontant- hjælp/hidtidig ydelse. Borgeren vil være omfattet af de almindelige klageregler, herunder vejledning mv. hertil. Borgeren kan blive omfattet af et nyt ressource- forløb, hvis kommunen senere vurderer, at personen nu kan og vil deltage i for- løbet.

• Aftalepartierne er enige om at søge om tilslutning til at prioritere midler fra satspuljen til at medfinansiere initiativer i aftalen, herunder indsatsen i ressour- ceforløb. Midlerne indfases over tid stigende til et permanent niveau på 365 mio. kr. fuldt indfaset i 2030. Der afsættes konkret 25 mio. kr. i 2013, 80 mio. kr. i 2014, 140 mio. kr. i 2015 og 190 mio. kr. i 2016.

Forsørgelse under ressourceforløb

• Under ressourceforløbet modtager personen en ydelse på niveau med den ydel- se, som den pågældende modtog inden ressourceforløbet

• Sygedagpengemodtagere, der overgår til et ressourceforløb, modtager under forløbet en ydelse svarende til sygedagpengeniveauet, indtil sygedagpengene ville være ophørt som følge af varighedsbegrænsningen på 52 uger, jf. reglerne i lov om sygedagpenge. Herefter overgår den pågældende til en ydelse på niveau med kontanthjælp. Såfremt personen er blevet forlænget forud for visitationen til ressourceforløb, vil personen modtage en ydelse på sygedagpengeniveau i den forlængede periode.

• Ydelsen kan blive justeret undervejs i forløbet, fx som følge af forsørgerpligt.

• Der fastsættes en minimumsydelse, der svarer til kontanthjælpssatsen for voks- ne. Det vil sige ca. 60 pct. af højeste dagpengesats svarende til ca. 10.300 kr. om måneden. Forsørgere får kontanthjælpssatsen for forsørgere. Det vil sige ca. 80 pct. for forsørgere svarende til ca. 13.700 kr. om måneden.

• Minimumsydelsen gælder ikke for unge under 25 år, der bor hjemme.

• Ydelsen er ikke afhængig af formue eller ægtefællens indkomst. Det betyder, at personer, der i dag ikke er berettiget til kontanthjælp på grund af formue eller ægtefælleindkomst, som minimum får kontanthjælpssatsen for voksne, mens forsørgere får kontanthjælpssatsen for forsørgere.

• Der indbetales et ATP-bidrag af ressourceforløbsydelsen, der svarer til det

ATP-bidrag, der indbetales af kontanthjælp (270 kr. om måneden i 2012). 1/3 af bidraget betales af ydelsesmodtageren, og staten betaler 2/3 af bidraget.

Gode muligheder for at arbejde under ressourceforløb

• Personer, der deltager i et ressourceforløb, skal have mulighed for at beholde en større del af lønindtægten, hvis de har et job på det ordinære arbejdsmarked.

• De regler om modregning, som foreslås i fleksjobordningen, anvendes også for personer i ressourceforløb.

• Arbejdsgivere, der ansætter personer i ressourceforløb i et løntilskudsjob, vil få tildelt et tilskud, der følger reglerne for ansættelse i løntilskud for revalidender.

Opstartsstøtte til kommunerne

• Det foreslås, at der i forbindelse med indførelsen af ressourceforløb og rehabili- teringsteam afsættes midler til en række forskellige tiltag, der skal understøtte den lokale implementering.

• Der afsættes blandt andet midler til:

o Forsøg i et antal kommuner med henblik på metodeudvikling af tværfaglige tilbud målrettet de personer, der får deres sag forelagt rehabiliteringsteamet. Forsøgene kan fx være afprøvning af be- stemte tilbud eller pakker af tilbud målrettet særlige dele af mål- gruppen. Udover metodeudvikling har forsøgene også til formål at give kommunerne mulighed for at komme hurtigt i gang med etab- leringen af nye målrettede tilbud.

o Udvikling af centrale redskaber til støtte for ressourceforløb og re- habiliteringsteam, herunder udvikling af uddannelsestilbud til medarbejdere.

o En opstartskampagne rettet mod kommuner og andre relevante ak- tører, herunder praktiserende læger og regionerne/sygehusene. Den skal sætte fokus på de nye muligheder og gøre aktørerne opmærk- somme på deres rolle i rehabiliteringsforløbet.

Aftalepartierne er enige om at søge om tilslutning til at prioritere 22 mio. kr. årligt i 2013 og 2014, 19 mio. kr. i 2015 og 2 mio. kr. i 2016 fra satspuljen til opstart af ressourceforløb og rehabiliteringsteam i de enkelte kommuner. Aftalepartierne no- terer sig endvidere, at regeringen vil søge tilslutning til, at der tilføres yderligere 52 mio. kr. årligt i 2012, 2013 og 2014 fra Forebyggelsesfonden til opstart af rehabili- teringsteam. Samlet er aftalepartierne således enige om at søge tilslutning til at pri- oritere i alt 221 mio. kr. i perioden 2012-2016 fra henholdsvis satspuljen og Fore- byggelsesfonden.

Fleksjob

Bevilling af fleksjobbet

• Det første fleksjob kan – uanset alder – højst bevilges i en periode af 5 år.

• Personer under 40 år kan højst få bevilget et fleksjob i perioder af 5 år ad gan- gen. Efter udløbet af en 5-års-periode tager kommunen stilling til, om personen fortsat er berettiget til et nyt midlertidigt fleksjob.

• Personer over 40 år får efter det første fleksjob et permanent fleksjob, hvis kommunen vurderer, at arbejdsevnen fortsat er nedsat i et omfang, så overgang til beskæftigelse på det ordinære arbejdsmarked ikke er en mulighed.

• Det er et krav, at personen har så varige og væsentlige begrænsninger i arbejds- evnen, at den pågældende ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på norma- le vilkår på arbejdsmarkedet.

• Kommunen træffer afgørelse om visitation til fleksjob efter forelæggelse for re- habiliteringsteamet.

• Der skal fremlægges dokumentation for, at personens ressourcer og udfordrin- ger i forhold til beskæftigelse og uddannelse er fuldt afklarede, og at alle rele- vante indsatser, herunder revalidering, i den ordinære beskæftigelseslovgivning er udtømte, herunder at den pågældende har været ansat under de sociale kapit- ler eller på særlige vilkår, jf. nedenfor, i mindst 12 måneder, hvis der er tale om en person, der ønsker fleksjob på hidtidig arbejdsplads.

• Dokumentationen sker som led i udarbejdelsen af rehabiliteringsplanens del ét.

• I rehabiliteringsplanens del ét beskrives personens udannelses- og beskæftigel- sesmål samt beskæftigelsesmæssige, sociale og helbredsmæssige ressourcer og udfordringer. Der sker således en systematisk beskrivelse af den enkelte borgers ressourcer og udfordringer, hvor alle relevante forhold i borgerens samlede situ- ation indgår, fx også borgerens sociale kompetencer, fritidsinteresser mv.

Øget brug af sociale kapitler

• Medarbejdere, der er ansat inden for et overenskomstdækket område, kan først blive ansat i et fleksjob på den hidtidige arbejdsplads, når de pågældende har været ansat på arbejdspladsen i mindst 12 måneder under overenskomstens so- ciale kapitler, og de pågældende i øvrigt opfylder betingelserne for fleksjob.

• For medarbejdere, der er ansat på overenskomstdækkede områder, hvor der ikke er et socialt kapitel,,eller som er ansat inden for et ikke-overenskomstdækket område, vil der være krav om ansættelse på særlige vilkår i mindst 12 måneder, før de kan få et fleksjob på deres hidtidige arbejdsplads, og de i øvrigt opfylder betingelserne for fleksjob.

• Aftalen mellem arbejdsgiver og medarbejder skal være skriftlig og indeholde oplysninger om, hvilke funktioner der er svære for medarbejderen at udføre, samt hvilke konkrete skånehensyn der er aftalt, og det skal dokumenteres, at der er gjort et reelt forsøg på at etablere et vedvarende ustøttet job efter de sociale kapitler henholdsvis på særlige vilkår.

• Kravet om 12 måneders ansættelse inden et fleksjob på den hidtidige arbejds- plads gælder ikke, hvis den ansatte fx har været udsat for akut opstået skade el- ler sygdom, og det er åbenbart formålsløst at gennemføre foranstaltninger med henblik på et aftalebaseret skånejob. Med akut opstået skade eller sygdom me- nes fx svær, uhelbredelig lammelse som følge af et alvorligt trafikuheld eller andet kompliceret ulykkestiltilfælde (fx i forbindelse med en arbejdsskade). Der

kan også være tale om en pludseligt opstået alvorlig og fremskridende kræft- sygdom eller amytrofisk lateral sklerose (ALS).

Udbetaling af fleksløntilskud

• Arbejdsgiveren udbetaler løn for det antal timer, der er aftalt. Kommunen sup- plerer med tilskud, der reguleres på baggrund af lønindtægten.

• Det offentlige tilskud udgør 98 pct. af højeste dagpenge (ca. 200.800 kr.årligt i 2012). Der reserveres en andel heraf til obligatorisk pension.

• Det offentlige tilskud aftrappes med lønnen før skat inkl. pension med en mod- regningssats på 30 pct. indtil en løn før skat fra arbejdsgiveren på 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012-pl), og herefter en modregningssats på 55 pct.. Tilskuddet er fuldt aftrappet ved en lønindkomst før skat på ca. 36.400 kr. inkl. pension om måneden (2012-pl).

• Tilskuddet og lønnen kan tilsammen maksimalt udgøre niveauet for den over- enskomstmæssige fuldtidsløn for det tilsvarende arbejde. Dette niveau skal fremgå af aftalen om fleksjobansættelsen. Derved vil personer på sammenligne- lige ansættelsesvilkår ikke kunne opleve en indkomstfremgang ved overgang fra ordinær beskæftigelse til fleksjob.

• Der indbetales et ATP-bidrag af det offentlige tilskud, der beregnes på grundlag af forskellen mellem det ugentlige antal timer, der udbetales løn for, og 37 ti- mer. ATP-bidraget svarer til A-satsen efter § 15 i lov om Arbejdsmarkedets Til- lægspension (1,68 kr. pr. time i 2012).

• Der udbetales løn eller feriegodtgørelse under ferie optjent på baggrund af løn- indkomsten. Herudover modtager personen det supplerende tilskud under feri- en.

• Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under sygdom, får den ansatte i fleksjob ud- betalt løn fra arbejdsgiveren under sygdommen. Dette suppleres med tilskuddet fra kommunen, beregnet på baggrund af arbejdsindtægten. Hvis arbejdsgiveren ikke udbetaler løn under sygdom, får den fleksjobansatte under sygdom udbetalt sygedagpenge, svarende til tilskuddets størrelse, fra kommunen.

• Hvis arbejdsgiveren udbetaler løn under barsel, får den ansatte i fleksjob udbe- talt løn fra arbejdsgiveren under barslen. Dette suppleres med tilskuddet fra kommunen, beregnet på baggrund af arbejdsindtægten. Hvis arbejdsgiveren ik- ke udbetaler løn under barsel, får den fleksjobansatte under barslen udbetalt bar- selsdagpenge, svarende til tilskuddets størrelse, fra kommunen.

• Kommunen udbetaler fleksjobtilskuddet til den pågældendes NEM-konto bagud i den følgende måned på baggrund af oplysninger fra eIndkomst. Den første måned i fleksjobbet udbetales tilskuddet dog på baggrund af det beregnede (for- ventede) tilskud med en eventuel efterfølgende regulering.

• Arbejdsindkomst fra andre (ordinære) job modregnes på samme vis i tilskuddet, således at den samlede arbejdsindkomst modregnes. Dette administreres af kommunen.

Løbende opfølgning i midlertidige fleksjob og udarbejdelse af status

• Kommunen skal følge op ved en midtvejsstatus efter 2½ år i fleksjobbet. Dette skal ske ved en personlig samtale med den fleksjobansatte og efter behov ved en drøftelse med arbejdsgiver og den fleksjobansatte af mulige initiativer, der kan forbedre den ansattes arbejdsevne.

• Den fleksjobansatte skal orientere kommunen, hvis arbejdstiden i fleksjobbet sættes ned.

• Efter 4 ½ år skal kommunen udarbejde en status, hvor der tages stilling til, om den fleksjobansatte kan overgå til ordinær beskæftigelse eller skal forblive i fleksjobordningen. Hvis der er tale om en person, som åbenbart ikke kan få det bedre, eller hvis personen har fået det værre, herunder kan arbejde færre timer, vil kommunen uden større sagsbehandling kunne bevilge fleksjob på ny. Perso- ner over 40 år vil få bevilget et permanent fleksjob, hvis det vurderes, at de skal forblive i ordningen.

• Den pågældende forbliver i fleksjobordningen, indtil kommunen har truffet af- gørelse.

• Kommunen vil normalt kunne træffe afgørelse på baggrund af den udarbejdede status og skal derfor ikke forelægge sagen for rehabiliteringsteamet, medmindre den vurderer, at der på ny er behov for en tværfaglig afklaring eller iværksættel- se af beskæftigelsesrettede, sociale eller andre initiativer for at kunne træffe af- gørelse.

Ledighedsydelse

• Alle ledige fleksjobvisiterede skal modtage ledighedsydelse, men på forskelligt niveau afhængigt af deres hidtidige forsørgelsesgrundlag.

• Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af højeste dagpengesats svarende til ca.

182.300 kr. årligt i 2012 for personer, der

o ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpen- ge eller lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel,

o modtager sygedagpenge,

o deltager i revalidering efter en jobplan efter lov om en aktiv beskæfti- gelsesindsats, eller

o modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.

• Ledighedsydelsen for personer, som efter de ovennævnte betingelser ikke vil være berettiget til ledighedsydelse på den høje sats, modtager ledighedsydelse med henholdsvis ca. 80 pct. af højeste dagpengesats for personer, der er forsør- gere (kontanthjælpssatsen for forsørgere), svarende til ca.165.000 kr. årligt, og ca. 60 pct. af højeste dagpengesats for personer, der ikke er forsørgere (kontant- hjælpssatsen for voksne), svarende til ca.124.000 kr. årligt. En person, der er vi- siteret til fleksjob, vil således altid være sikret en minimumsydelse svarende til kontanthjælpssatsen for voksne.

• Ledighedsydelse er uafhængig af formue og ægtefællens indkomst.

• Personer, der har været ansat i fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 må- neder, har ret til ledighedsydelse på 89 pct. af højeste dagpengesats.

• Den pågældende skal stå til rådighed efter de gældende regler for modtagere af ledighedsydelse.

• Kommunen foretager en beregning af ledighedsydelsens størrelse forud for hver udbetaling baseret på oplysninger om fradrag for arbejdsindkomst og anden indkomst, fx pensionsudbetalinger i ydelsesperioden. Oplysninger om arbejde og anden indkomst foretages på grundlag af oplysninger fra indkomstregisteret om a-indkomst, hvoraf der skal betales arbejdsmarkedsbidrag (AM-bidrag). Be- regningen af fradrag i ledighedsydelsen foretages på samme måde som bereg- ning af det tilskud, der udbetales til den ansatte i et fleksjob. Dvs. der foretages et fradrag på 30 pct. op til en arbejdsindkomst før skat på 13.000 kr. inkl. pensi-

on pr. måned (2012-pl) og derefter et fradrag på 55 pct., hvis den samlede ar- bejdsindkomst før skat overstiger 13.000 kr. inkl. pension pr. måned (2012-pl). Fradraget er således arbejdsindkomstbaseret.

• Ved beregningen ses der bort fra arbejdsfrie indtægter fx erstatninger, herunder erstatninger udbetalt efter lov om arbejdsskadesikring.

• Da oplysningerne om indkomst sjældent vil være tilgængelige på opgørelses- tidspunktet, sker fradraget i ydelsen forskudt i forhold til den aktuelle måned. Det betyder, at fradrag for arbejde i en given måned først vil blive fradraget i måneden efter.

• Reglerne om beregning af ledighedsydelse tilpasses, så beregningen kan foregå på grundlag af oplysninger fra eIndkomstregistret.

• Der kan modtages ledighedsydelse med henholdsvis 89 eller ca. 80 pct. af høje- ste dagpengesats i sammenlagt 6 måneder efter, at den fleksjobvisiterede har nået fleksydelsesalderen. Ved ledighed herefter modtager den fleksjobvisiterede ledighedsydelse svarende til ca. 60 pct. af højeste dagpengesats frem til folke- pensionsalderen, eller til at de overgår til fleksydelse.

Fleksydelse

• Reglerne for beregning af fleksydelse til lønmodtagere tilpasses i overensstem- melse med ændringerne i fleksjobordningen. Endvidere skal tilpasningen af reg- lerne ske således, at beregningen kan foregå på grundlag af oplysninger fra eIndkomstregistret.

Den aktive indsats for ledige fleksjobvisiterede

• Ledige fleksjobvisiterede skal aktivt søge fleksjob.

• De skal have kontaktsamtale hver tredje måned. Ved kontaktsamtalerne skal der følges op på den aktive jobsøgning.

• De skal have samme mulighed som i dag for tilbud, som medvirker til, at de for- bedrer deres muligheder for at få et fleksjob.

• Ledige fleksjobvisiterede har ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

• Fleksjobvisiterede skal via Min Side på Jobnet have adgang til digitale værktø- jer, som skal understøtte deres aktive jobsøgning og deltagelse i den aktive be- skæftigelsesindsats. Der skal fra Min Side være adgang til særligt tilpasset CV, tilpasset automatch og andre hjælpeværktøjer til jobsøgning. Det skal også være muligt at kunne se aftaler i jobcenteret, huske-service ift. møder og aftaler med jobcenteret og at kunne selvbetjene i forhold til fraværsforhold (sygemelding og raskmelding). Desuden skal der være adgang til relevant information om fleksjob mv., bl.a. til brug for kontakt med arbejdsgivere.

Sanktionsreglerne lempes

• Modtagere af ledighedsydelse skal have den samme sanktion som dagpenge- modtagere ved selvforskyldt ledighed.

Afbureaukratisering

• Reglerne om sanktion i form af tab af refusion hos kommunerne i 36 måneder, hvis revurderingen og visitationen har været mangelfuld, ophæves.

Flytning

• Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flyt- ning til en anden kommune.

• Personer, der modtager ledighedsydelse, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.

• Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne for udbetaling er opfyldt.

• Den nye kommune skal foretage løbende opfølgning efter de almindelige regler i forhold til, om betingelserne for fleksjob fortsat er opfyldt.

Fleksjob til selvstændige

• Selvstændige, der driver virksomhed som hovedbeskæftigelse, får ret til fleks- job efter særlige regler.

• Virksomheden skal som i dag være drevet i væsentligt omfang i mindst 12 må- neder inden for de seneste 24 måneder.

• Arbejdsevnen hos den selvstændige skal være nedsat varigt og væsentligt i for- hold til de arbejdsopgaver, der kræves i virksomheden, før den pågældende kan komme i betragtning til et fleksjob i egen virksomhed.

• Kommunen skal på baggrund af kommunens rehabiliteringsteam umiddelbart kunne vurdere arbejdsevnenedsættelsen, således at bl.a. afprøvning i anden virksomhed undgås.

• Retten til fleksjob i selvstændig virksomhed skal genvurderes hvert femte år.

• Tilskuddet fastsættes til 125.000 kr. om året. Tilskuddet nedsættes på baggrund af årsindtægten i virksomheden, således at de 125.000 kr. bliver reduceret med 30 xxx.xx en beregnet årsindtægt i virksomheden og eventuel anden arbejdsind- komst. Kommunen opgør tilskuddet en gang årligt.

• Årsindtægten i virksomheden beregnes efter de samme principper, som når man beregner årsindtægten til opgørelse af dagpengesatsen for selvstændig er- hvervsdrivende. Dagpengenes størrelse til selvstændige erhvervsdrivende fast- sættes efter reglerne i bekendtgørelse om beregning af dagpengesatsen for selv- stændige erhvervsdrivende. Efter disse regler tages der udgangspunkt i den gen- nemsnitlige årsindtægt på grundlag af de to bedste regnskabsår inden for de se- neste fem år. Årsindtægten for selvstændige fleksjobansatte bliver beregnet ud fra de to bedste hele regnskabsår indenfor de seneste tre år i stedet for fem år.

• I tilfælde af ledighed som følge af ophør med den selvstændige virksomhed vil den selvstændige fleksjobvisiterede skulle opfylde betingelserne for et alminde- ligt lønmodtagerfleksjob og stille sig til rådighed for et lønmodtagerfleksjob for at kunne få ret til ledighedsydelse. Det betyder, at kommunen skal visitere den pågældende på ny efter de visitationskriterier, der gælder for at kunne komme ind i fleksjobordningen som lønmodtager.

Fleksjobkampagne

Der afsættes 2 mio. kr. til en fleksjobkampagne, der skal udbrede kendskab til de nye regler på området og således understøtte, at virksomheder er opmærksomme på de nye muligheder i ordningen.

Flere førtidspensionister i arbejde

Mulighed for ressourceforløb til førtidspensionister under 40 år

• Nuværende førtidspensionister under 40 år får mulighed for at deltage i et res- sourceforløb, uden at de mister deres førtidspension.

• Ressourceforløb bevilges, hvis kommunen vurderer, at der er en realistisk mu- lighed for, at pensionisten på sigt kan opnå en øget tilknytning til arbejdsmarke- det.

• Det er frivilligt for førtidspensionisterne, om de vil benytte sig af muligheden.

• Førtidspensionisterne modtager førtidspension under ressourceforløbet.

Mulighed for beskæftigelsestilbud til førtidspensionister under 40 år

• Førtidspensionister får ret til tre afklaringssamtaler i deres jobcenter.

• Førtidspensionister kan modtage tilbud om fx vejledning og opkvalificering samt virksomhedspraktik. Det er kommunen, der beslutter om der er grundlag for at give tilbuddet.

Førtidspension og merudgiftsydelse

Lavere førtidspension til pensionister, som bor i udlandet (uden for EU/EØS)

• Kun en del af førtidspensionen efter ny ordning kan medtages til lande uden for EU/EØS. Satsen for enlige førtidspensionister på ny ordning vil blive sat ned med 57.000 kr., mens satsen for gifte/samlevende vil blive nedsat med 49.000 kr.

• I praksis opdeles førtidspensionen i et pensionstillæg og et grundbeløb. Opde- lingen vil gælde fremadrettet for alle førtidspensionister på ny ordning, der flyt- ter til et land uden for EU/EØS, eller får tilkendt førtidspension, mens personen er bosat i et land uden for EU/EØS.

• De fradragsbeløb, der gælder ved indtægtsregulering af førtidspensionen, ænd- res ikke.

Forbedringer af den supplerende arbejdsmarkedspension

• Der indføres en lavere dødsfaldsdækning end i dag frem til folkepensionsalde- ren. Den lavere dødsfaldsdækning finansierer (1) en højere livsvarig pension og

(2) dødsfaldsdækning efter folkepensionsalderen, der aftrappes over 5-10 år.

• Der fastsættes regler om, at værdien af dødsfaldsdækningen før folkepensions- alderen mindst skal svare til 1/3 af de forrentede bidrag og værdien af døds- faldsdækningen efter folkepensionsalderen højest må svare til 1/2 af de forren- tede bidrag ved folkepensionsalderen.

• Beløb, der indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, vil fremover årligt blive anvendt til køb af livsvarig pension og bonuspotentiale ud fra den gælden- de markedsrente (ligesom ved ATP Livslang Pension).

De faste satser for merudgiftsydelsen ændres, og bagatelgrænsen reguleres

• Bagatelgrænsen på 500 kr. pr. måned fastholdes, men de faste ydelsestrin af- skaffes.

• Merudgiftsydelsen udmåles på baggrund af de sandsynliggjorte merudgifter, så der rundes op til nærmeste hele 100 kr.

• Bagatelgrænsen reguleres fremover med satsreguleringsprocenten.

Muligheden for merudgiftsydelse til alle personer med borgerstyret personlig assi- stance

• Personkredsen for merudgiftsydelse justeres, så både førtidspensionister på

gammel ordning, der modtager kontant tilskud efter servicelovens § 95 og til- skud efter § 96 til ansættelse af handicaphjælpere, får mulighed for at få merud- giftsydelse.

Klageadgang

• En borger kan klage over afgørelsen om fleksjob, førtidspension, ressourcefor- løb mv. efter de almindelige gældende regler om klageadgang efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om social pension og lov om aktiv socialpolitik. Med denne aftale ændres ikke på den nuværende klagestruktur.

Forudsætninger

Opfølgning på og evaluering af aftalen

• Fokuspunkter i en løbende opfølgning på udviklingen i ressourceforløb er:

o gennemsnitlig varighed af forløb

o tilgangen til ordningen og hvorfra

o afgang fra ordningen og hvortil, job, uddannelse, fleksjob eller an- den offentlig forsørgelse

o antal fuldtidspersoner i ordningen og på førtidspension

o brugen af tilbud så detaljeret som muligt, herunder beskæftigelses- (inkl. mentorer på cpr-nummer niveau), sociale- og sundhedstilbud

o brugen af aktive tilbud og mentor på cpr-nummer niveau

• Fokuspunkter i en løbende opfølgning på udviklingen i fleksjobordningen er:

o tilgang til fleksjobordningen, herunder ledighedsydelse og fleksjob

o afgang fra fleksjob, herunder til job, uddannelse mv.

o antal fuldtidspersoner på fleksjob og ledighedsydelse

o det gennemsnitlige tilskud til fleksjobansatte under den nye ord- ning

o antal effektive arbejdstimer

o brugen af aktive tilbud og mentor

o antal personer ansat i aftalebaserede skånejob efter de sociale ka- pitler/særlige vilkår (kræver spørgeskemaoplysninger)

o udviklingen i antallet af oprettede fleksjob

Der skal udarbejdes måltal for udviklingen på fleksjob- og førtidspensionsområdet, der kan indgå i den årlige opfølgning på udviklingen både på landsplan, regionalt og kommunalt.

De konkrete måltal er direkte udledt af beregningerne bag konsekvenserne af re- formen. Der vil således være en sammenhæng mellem målopfyldelse og opnåelse af de forventede besparelser.

De konkrete måltal kan anvendes som pejlemærker for udviklingen på området, både i den overordnede statslige styring og i den kommunale.

Data

• Der skal til brug for opfølgning og evaluering samt til at understøtte indsatsen i kommunerne tilvejebringes det nødvendige datagrundlag. Der igangsættes på den baggrund et arbejde med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet, Sund- hedsministeriet, Social- og Integrationsministeriet og Finansministeriet samt KL og Danske Regioner med henblik på at afdække modeller for etablering af det nødvendige data- og styringsgrundlag.

Ikrafttrædelse

Ændringerne træder i kraft 1. januar 2013.

Dog kan it-understøttelse vedr. CV og Min Side for fleksjobvisiterede tidligst træde i kraft den 1. maj 2013. It-understøttelse vedrørende en Min Side for personer i res- sourceforløb, herunder digital adgang til rehabiliteringsplanen, kan tidligst træde i kraft den 15. oktober 2013.

Overgangsordning, fleksjob

Personer, der allerede er i fleksjob inden reformens ikrafttræden, fortsætter som hidtil i deres fleksjob, herunder beregnes arbejdsgiverens tilskud efter de hidtidige regler.

Hvis en person i fleksjob skifter til et nyt fleksjob efter reformens ikrafttræden, bli- ver den pågældende omfattet af de nye regler, dvs. at der udbetales løn for den præsterede arbejdsindsats, og herudover udbetales et tilskud til den fleksjobansatte. Dette gælder, uanset om der er en ledighedsperiode mellem de to fleksjob eller ej.

Der vil ikke være tale om et nyt fleksjob:

• Hvis det alene er skånebehovet eller timetallet, der bliver ændret.

• Hvis der alene ændres i den fleksjobansattes jobbeskrivelse, fx som følge af en forfremmelse, men hvor ansættelsesområdet og opgaverne er sammenfaldende med de hidtidige arbejdsopgaver.

• Hvis den pågældende skifter tjenestested inden for fx en kommune eller et mi- nisterium, fordi de hidtidige arbejdsopgaver flyttes til et nyt tjenestested.

Der vil altid være tale om et nyt fleksjob:

• Hvis den pågældende er ophørt i et fleksjob på grund af kontraktens ophør eller opsigelse.

• Hvis den fleksjobvisiterede skifter fra en arbejdsgiver til en anden arbejdsgiver inden for samme eller et andet ansættelsesområde

• Hvis den fleksjobansatte skifter til et nyt ansættelsesområde inden for samme virksomhed/hos samme arbejdsgiver, og arbejdsopgaver og løn- og ansættelses- vilkår er ændret.

Overgangsordning, ledighedsydelse

Personer, der ved reformens ikrafttræden, modtager ledighedsydelse på mere end 89 pct. af den højeste dagpengepengesats, kan fortsat modtage ledighedsydelse på dette niveau, frem til de bliver ledige efter ansættelse i et fleksjob. Ledighedsydel- sen nedsættes dog til 89 pct. af den højeste dagpengesats senest et halvt år efter re- formens ikrafttræden.

Overgangsordning, førtidspension

Der indføres en overgangsordning, således at sager om førtidspension, hvor der før lovens ikrafttræden er truffet afgørelse om, at sagen er overgået til behandling efter reglerne om førtidspension, jf. § 18 i lov om social pension, fortsat skal behandles efter reglerne fra før 1. januar 2013.

Personer, der modtager førtidspension under bopæl i lande udenfor EU/EØS pr. 1. januar 2013, bevarer, uanset forslaget om at opdele førtidspensionen i et grundbe- løb og et pensionstillæg, retten til den fulde pension under uafbrudt udlandsophold.