Rammeaftale
Rammeaftale
Januar 2015
Lokale & Anlægsfonden 2015-2018
Rammeaftalen mellem Lokale og Anlægsfonden og Kulturministeriet fastlægger mål for Lokale Anlægsfondens virksomhed i aftaleperioden inden for de givne vilkår.
Målene drøftes én gang årligt i forbindelse med resultatopfølgningen.
1. Økonomisk ramme
Lokale og Anlægsfonden modtager i henhold til Xxx om ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål 9,20 pct. i 2015 af Kulturministeriets midler til idrætsformål, tillagt et beløb på 5,0 mio. kr. Fra 2016 modtager Xxxxxx og Anlægsfonden 9,23 pct. af Kulturministeriets midler til idrætsformål. Det forventes, at Lokale og Anlægsfonden vil have følgende midler til rådighed i aftaleperioden:
Økonomisk ramme | |||||
Regnskab | Budget | Estimat | Estimat | Estimat | |
Mio. kr. | 2014 | 0000 | 0000 | 0000 | 0000 |
Udlodningsmidler | 86,0* | 82,3** | 82,3 | 82,3 | 82,3 |
Egenkapital ultimo | 133,0 | 133,0 | 133,0 | 133,0 | 133,0 |
* Beløbet er baseret på regnskabet for udlodningsmidler i udlodningsåret 2014 (regnskabsåret 2013).
** Budget vedr. udlodningsmidler i 2015 og estimat for 2016, 2017 og 2018 er baseret på prognosetal for udlodningsmidler i udlodningsåret 2015.
2. Mission og vision
Mission:
Lokale- og Anlægsfondens mission er at skabe flere og bedre fritidsfaciliteter. Fonden udvikler og støtter de fysiske rammer til idræts-, kultur- og fritidslivet med henblik på nutidens og fremtidens behov.
Vision:
Lokale- og Anlægsfonden vil gennem udvikling, rådgivning og støtte bidrage til nyskabende arkitektur og nye udfoldelsesmuligheder indenfor fritidsområdet. Det sker ved at skabe faciliteter i en arkitektonisk og funktionel kvalitet, der inspirerer andre til at realisere kvalitetsbyggeri inden for området.
Dok nr. 2447139
Kvalitetskriterier:
Fondens støtte skal ifølge vedtægterne alene baseres på spørgsmålet om kvalitet og fokusere på projekter, der
• bygger på arkitektur af høj standard
• er nyskabende i funktion og indhold
• tager planmæssige hensyn
• fokuserer på bæredygtighed
• tager afsæt i lokalt engagement og frivilligt arbejde
• inddrager børn, unge og flere brugergrupper
• sikrer demokratisk indflydelse på aktiviteterne
• repræsenterer mangfoldighed i udfoldelsesmulighederne
• sikrer tilgængelighed ved indretningen
3. Resultatmål
Der er aftalt følgende resultatmål for Lokale og Anlægsfondens kerneopgaver:
Kerneopgave | Resultatmål |
Støtte realisering af eksempelbyggerier | • LOA vil fremme byggerier af høj kvalitet og stor multifunktionalitet i forhold til borgernes behov ved at bidrage til investering i og realisering af anlæg til idræt, friluftliv og kultur • LOA vil yde støtte til fritidsfaciliteter med stor brugertilfredshed og høj arkitektonisk værdi |
Udvikle nyskabende projekter | • LOA vil fremme borgernes udfoldelsesmuligheder i kraft af nye arkitektoniske og organisatoriske muligheder, der øger mangfoldigheden i udbuddet af fritidsaktiviteter • LOA vil understøtte og selv udvikle projekter, der eksperimenterer med indhold og organisationsformer i faciliteter |
Yde rådgivning | • LOA vil fremme anlægsinvesteringer rettet mod de faktiske behov indenfor støtteområdet ved aktivt at deltage i og støtte vidensproduktion inden for idræts-, kultur- og friluftssektoren • LOA vil yde rådgivning, der kvalificerer kommuners, foreningers og andre investorers beslutninger om evt. byggerier |
Sikre skabelse og formidling af ny viden | • LOA vil fremme kvalificerede kulturpolitiske prioriteringer og debatter om de fysiske rammers betydning for fritidslivet ved med gennemslagskraft at formidle eksempelprojekter og viden • LOA vil opsøge og deltage i både danske og udenlandske fora for at sikre kvaliteten i grundlaget for beslutninger om fysiske anlæg |
4. Rapportering af resultater
Lokale- og Anlægsfonden skal sikre åbenhed og gennemsigtighed med hensyn til sine resultater. Lokale- og Anlægsfonden skal årligt rapportere om opfyldelse af mål i rammeaftalen som en del af årsrapporten. Rapporteringen drøftes på et årligt virksomhedsmøde med Kulturministeriet og danner grundlag for ministeriets resultatopfølgning.
5. Aftalens status
Denne rammeaftale skal ses i sammenhæng med bemærkningerne til § 3 i lov om ændring af lov om udlodning af overskud fra lotteri samt heste- og hundevæddemål, hvoraf fremgår, at ”der indgås aftale mellem Lokale- og Anlægsfonden og kulturministeren om, hvilke indsatsområder Lokale- og Anlægsfonden særligt skal varetage for at sikre de kulturpolitiske målsætninger. Lokale- og Anlægsfonden aflægger årligt rapport herom til kulturministeren”.
Større ændringer i Lokale- og Anlægsfondens økonomiske rammer i forhold til det forudsatte vil kunne give anledning til ny drøftelse af målene i aftalen.
Dato: | Dato: |
Kulturministeriet | Lokale og Anlægsfonden |
Xxxxx Xxxxxx | Xxxxx Xxxxxxx |
Departementschef | Formand |
Bilag
Bilag 1: Operationelle mål
Bilag 2: Baggrund for operationelle mål Bilag 3: Lokale og Anlægsfondens strategi