Contract
Bilforsikring Xxxxxxxx Xxxx Forsikring | ||||
Selskab: Købstædernes Forsikring | XX.xx.: 51778 | |||
Her får du et overblik over, hvordan vores personbilforsikring dækker. For at få det fulde overblik kan du læse mere i vores vilkår, som du finder på xxxxxxxx-xxxx.xx/xxxxxxxxxx. Du får tilsendt et forsikringscertifikat fra Mercedes-Benz Forsikring. Sammen med vilkårene er det vores fælles aftalegrundlag. Hvilken form for forsikring er der tale om? En bilforsikring omfatter den lovpligtige ansvarsforsikring og kaskoforsikring. Du har mulighed for at vælge vejhjælp. Hvis du leaser din privatbil, kan du vælge afleveringskasko. | ||||
Hvad dækker den? Generelt ✓ Forsikringen omfatter dig, dine passagerer og dem, du låner bilen ud til. Værkstedsbesøg er omfattet, og hvis du sælger bilen, er den nye ejer dækket af din forsikring i op til 3 uger. Ansvarsforsikring ✓ Forsikringen dækker, hvis din bil forvolder skade på andre personer eller deres ting, og hvis passagerer i din bil kommer til skade. Forsikringen dækker de summer, som er fastsatte i færdselsloven for henholdsvis ting- og personskade. Kaskoforsikring ✓ Forsikringen dækker, hvis der sker en skade på din bil – inkl. fastmonteret ekstra udstyr – som følge af fx et færdselsuheld, brand, storm, tyveri eller hærværk. Reparation foretages på autoriserede værksteder, og der bruges kun originale reservedele. Forsikringen omfatter ligeledes retshjælp og vejhjælp i udlandet via SOS International/det røde kort. Afleveringskasko for leasede biler på hvide plader til privatbrug ✓ Dækker uforudsete skader ved aflevering af bilen ved leasingperiodens udløb. ✓ Dækker skader, der normalt ville være omfattet af bilens kaskoforsikring. Vejhjælp ✓ Du kan få hjælp med bugsering af bilen og hjælp på stedet, hvis din bil fx ikke vil starte eller er punkteret. | Hvad dækker den ikke? 🗶 Skader der generelt er undtaget i vilkårene. 🗶 Ansvarsforsikring dækker ikke skade på forsikringstagerens eller brugerens ting, førerens ting og person, tilkoblet køretøj o.lign. Kaskoforsikring 🗶 Benzin, diesel og gas er ikke omfattet af forsikringen. 🗶 Skader der opstår i bilens mekaniske dele, med mindre det sker som følge af en dækningsberettiget skade, er ikke dækket. 🗶 Forsikringen omfatter ikke dækning for skade i forbindelse med behandling eller bearbejdning af køretøjet. 🗶 Vejrets påvirkning, slitage og stenslag i lak mv. er ikke dækket af forsikringen. 🗶 Vejhjælp – dækker ikke startsvigt eller driftstop som følge af manglende vedligeholdelse. |
Er der nogen begrænsninger af dækningen? ! Forsikringen dækker ikke skader, der generelt er undtaget i vilkårene. ! Forsikringen dækker ikke skader, der opstår i eller under kap- og væddeløbskørsel, naturforstyrrelser, atomenergi og krig. ! Kaskoforsikringen dækker ikke skade, der skyldes grov uagtsomhed eller forsæt, eller mens bilen blev ført af person, der ikke har gyldigt kørekort eller ført af en person påvirket af alkohol, narkotika eller lignende. ! Forsikringen dækker ikke skader, der skyldes vejrligets påvirkning eller brug af bilen som fx slitage. | ! Ikke-fabriksmonteret ekstraudstyr, fx musikanlæg, dækkes maksimalt med 26.862 kr. (2020). ! Afleveringsforsikring- dækker med op til 25.000 kr. og max 5.000 kr. pr skadesårsag. Alderen på bilen må max være 12 måneder ved opstart af forsikringen. | |
Hvor er jeg dækket? ✓ Forsikringen dækker i Europa og lande uden for Europa, der er tilsluttet grønt-kort-ordningen. | ||
Hvilke forpligtelser har jeg? – Du skal afgive korrekte oplysninger om dig selv og bilen, når forsikringen oprettes. – Du skal give besked om ændring af ejer- og brugerforhold, ændring af adresse, ændring af anvendelse, ombygning af køretøjet, og hvis du køber ekstra udstyr til din bil. – Du skal betale for din forsikring til tiden. – Du skal anmelde skader hurtigst muligt til os og sørge for at begrænse skadens omfang. – Du skal give os besked, hvis oplysningerne i din police er forkerte. – Tyveri, røveri, overfald og hærværk skal også meldes til politiet. | ||
Hvornår og hvordan betaler jeg? Du skal betale forsikringen senest på den dato, som fremgår af indbetalingskortet. Hvis du tilmelder betalingen til Betalingsservice, sker betalingen automatisk. Du kan betale forsikringen månedligt, kvartalsvist, halvårligt eller årligt. Afmeldes bilen i DMR (Motorregistret), ophører forsikringen på samme tidspunkt, som afmeldingen sker, med mindre andet er aftalt. | ||
Hvornår starter og slutter dækningen? Forsikringen starter ved indregistrering af lastbilen eller på en aftalt dato, som du kan se på din police. Forsikringen gælder for 1 år af gangen, og vi fornyer den automatisk, med mindre andet er aftalt. | ||
Hvordan opsiger jeg aftalen? Både du og Købstædernes Forsikring kan opsige forsikringen skriftligt med mindst 1 måneds varsel til en forsikringsperiodes udløb. Er forsikringen oprettet for en flerårig periode, kan du dog tidligst opsige forsikringen til hovedforfaldsdatoen i det år, perioden udløber. Både du og Købstædernes Forsikring har desuden mulighed for at opsige en forsikring i forbindelse med en skade. Det skal dog ske senest 1 måned efter, skaden er afsluttet og med en varselsperiode på 14 dage. |