Fravær af familiemæssige årsager

Ved OK08 er der aftalt ændringer i reglerne for af- holdelse af barselsorlov i form af 6-6-6 ordnin- gen. Desuden er den hidtidige aftale om fravær af familiemæssige årsager opdelt i to selvstændige aftaler, som er indgået med henholdsvis RLTN (regioner) og KL (kommuner). Aftalerne er ind- holdsmæssigt identiske på de to arbejdsgiverom- råder.

Ændringerne i barselsreglerne fra de seneste overenskomstfornyelser kan kort sammenfattes til:

I 2002 blev aftalen justeret i forhold til de ændre- de lovregler om udvidelse af barselsorloven og ændring af børnepasningsloven, og der blev sam- tidig opnået enighed om en lang række fleksibili- tetsmuligheder i forhold til barsels- eller adopti- onsorlov med sædvanlig løn.

For at gøre det nemmere for brugerne af aftalen, er relevante dele af lovgivningen indarbejdet i af- talen. Rådsdirektiv 96/34/EF af 3. juni 1996 ved- rørende rammeaftale om forældreorlov mv., som er indgået mellem arbejdsmarkedets organisatio- ner på europæisk niveau (UNICE, CEEP og EFS) blev aftaleimplementeret ved OK-99. Rådsdirek- tivet er indarbejdet i denne aftale.

Ved overenskomstfornyelsen i 2005 blev bl.a. af- talt følgende ændringer i aftalen:

1. Indbetaling af pensionsbidrag for overenskomst- ansatte og optjening af pensionsalder for tje- nestemænd i den ulønnede del af dagpenge- perioden under barsels- og adoptionsorlov.

2. Indbetaling af pensionsbidrag for overens- komstansatte og optjening af pensionsalder for tjenestemænd under børnepasningsorlov.

3. § 10, stk. 5 og § 21, stk. 5 ændredes således, at i de tilfælde, hvor den ene af forældrene arbej- der i det (amts)kommunale område og den anden i H:S, får de tilsammen 10 ugers fravær med sædvanlig løn efter den 14. uge efter bar- nets fødsel eller efter modtagelsen af barnet.

4. Ved adoption af barn i Danmark indførtes der en bestemmelse om, at adoptivforældrene kan få ret til fravær med sædvanlig løn i op til 1 uge forud for modtagelsen af barnet, jf. dagpenge- lovens § 14, stk. 3.

5. Ved hospitalsindlæggelse af børn under 14 år, indførtes der for forældrene ret til tjenestefri- hed med sædvanlig løn i op til 5 arbejdsdage pr. barn inden for 12 på hinanden følgende må- neder. Dette gælder også, hvis barnet under indlæggelsen opholder sig i hjemmet.

6. Som følge af ændrede lovregler tilpasses be- stemmelsen om pasning af alvorligt syge børn under 14 år i aftalen. Lovændringen indebærer, at aldersgrænsen blev ændret fra 14 år til 18 år. Dette betyder, at ansatte, der er forældre til al- vorligt syge børn under 18 år, og som er beret- tiget til dagpenge jf. § 19 A i dagpengeloven, får udbetalt sædvanlig løn ved tjenestefrihed.

Ved overenskomstfornyelsen i 2008 er der aftalt en forbedring af retten til løn under barsels- og adoptionsorlov, herunder øremærkning af bar- selsorlov med løn til faderen. Der blev således af- talt en såkaldt 6-6-6 model, som indebærer, at moderen og faderen efter barnets 14. uge/modta- gelse hver især har ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. Retten til løn bortfalder, hvis den reserverede orlov ikke anvendes. Herudover har faderen og moderen tilsammen yderligere ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn.

Folketinget vedtog den 9. juni 2006 Familiemini- sterens fremsatte lovforslag nr. 566 om ret til or- lov og dagpenge ved barsel (Barselloven). Loven sammenfatter de hidtidige regler om ret til orlov i ligebehandlingsloven samt ret til barselsdagpen- ge i dagpengelovgivningen. Aftale om familie- mæssigt fravær er derfor blevet konsekvensrettet i forhold til de nye henvisninger til Barselloven.

INDLEDNING ‌

Ved overenskomstfornyelsen i 2008 er der aftalt en forbedring af retten til løn under barsels- og adoptionsorlov, herunder en øremærkning af bar- selsorlov med løn til faderen. Efter barnets 14. uge har moderen og faderen hver især ret til 6 ugers fravær med løn. Retten til løn bortfalder, hvis den reserverede orlov ikke anvendes. Xxxxx- over har faderen og moderen tilsammen yderlige- re ret til 6 ugers barselsorlov med løn. Tilsvaren- de bestemmelser er aftalt for adoptanter.

Bestemmelsen gælder for fødsler/modtagelser ef- ter den 31. marts 2008. For fødsler/modtagelser før den 1. april 2008 gælder de hidtidige regler, jf. protokollat af 18. september 2008 herom.

Aftalen er herudover teknisk ajourført i forhold til gældende lovgivning, og der er også indarbejdet protokollat af 22. marts 2007 vedrørende æn- dring af muligheder for overførsel af ikke forbrug- te omsorgsdage.

Sundhedskartellet har i bilag 5 beskrevet en ræk- ke eksempler på, hvordan barselsorloven kan sammensættes. Det bemærkes, at eksemplerne ikke er udtømmende, og at bestemmelserne om barselsorlov giver et utal af muligheder for at sammensætte orloven i forhold til forældrenes ønsker og behov.

Sundhedskartellets aftaler er i øvrigt identiske med aftale om familiemæssigt fravær, der gælder på det øvrige regionale og kommunale område (KTO-området).

Kapitel 1. INDLEDENDE BESTEMMELSER Sundhedskartellet har indgået aftalen, der dækker

ansatte i kommunerne.

§ 1. Hvem er omfattet af aftalen

Stk. 1

Aftalen gælder for alle ansatte inden for Sund- hedskartellets forhandlingsområde i:

1. KL’s forhandlingsområde,

2. selvejende dag- og døgninstitutioner - dog for Københavns Kommunes vedkommende alle selvejende institutioner mv. - som kommunen har indgået driftsoverenskomst med, og som er omfattet af kommunale overenskomster og

3. naturgasselskaber og andre fælles kommunale virksomheder.

Stk. 2

Bestemmelserne i aftalens kapitel 2-7 omfatter kun ansatte, der har ret til fuld løn under sygdom.

Retten til fuld løn under sygdom fremgår af på- gældende overenskomst eller aftale mv.

Aftalens gyldighedsområde er, for så vidt angår kapitel 8 (Orlov til børnepasning) og 9 (Tjeneste- frihed af tvingende familiemæssige årsager), bre- dere end for kapitel 2-7 om graviditet, barsel, adoption og omsorgsfravær. Aftalens kapitel 8 og 9 gælder således også for ansatte, som ikke har ret til løn under sygdom, fx visse grupper af time- lønnede. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved OK-02 blev opnået enighed om, at:

• tidsbegrænset ansatte med ansættelse over 1 måned får forholdsmæssige rettigheder – fx fuld løn under sygdom mv., svarende til fastan- satte, jf. aftale om tidsbegrænset ansættelse

• alle månedslønnede, bortset fra tjenestemænd og elever, omfattes af vilkår efter funktionærlo- ven.

For ansatte, der ikke er omfattet af kapitel 2-7, føl- ges bestemmelserne i lovgivningen om ret til fra- vær, dagpenge mv.

Det er alene retten til fuld løn under sygdom, der medfører, at man bliver omfattet af retten til fuld løn under fravær på grund af graviditet, barsel, adoption og omsorg. Der er ikke et yderligere krav om, at man tillige skal være dagpengeberet- tiget.

Det kan forekomme, at den ansatte, der i hen- hold til en overenskomstbestemmelse er beretti- get til fuld løn under sygdom, ikke er berettiget til dagpenge, fordi karensbetingelserne i barsello- vens § 27 ikke er opfyldt. Dette kan fx være tilfæl- det, hvor den pågældende ansættes direkte efter endt skolegang, hvis vedkommende har været hjemmegående eller vender tilbage til arbejdet ef- ter en periode med orlov uden løn.

Langt de fleste kommunalt ansatte, der er omfat- tet af ret til fuld løn under sygdom, vil også være berettiget til barselsdagpenge i henhold til barsel- lovens regler.

Arbejdsgiverens lønudgift under barsels- eller adoptionsorloven reduceres med de dagpenge, som pågældende måtte være berettiget til. Ω

Stk. 3

En ansat, der først opnår ret til løn under syg- dom efter at have påbegyndt barsels- eller adop- tionsorlov efter barselloven, omfattes af bestem- melserne i kapitel 2-7 fra dette tidspunkt.

Det bemærkes dog, at retten til pensionsindbeta- ling/optjening af pensionsalder i ulønnede perio- der med barsels- og adoptionsorlov kun finder anvendelse, når den ansatte modtager dagpenge (uanset om det er de fulde eller nedsatte dagpen- ge), jf. bemærkningen til § 2, stk. 4.

En ansat, der har orlov efter lov om orlov til bør- nepasning, og som bliver gravid, har ifølge

§ 38 i bekendtgørelse om orlov til børnepasning ret til at afbryde orloven for at gå på lønnet bar- selsorlov i henhold til denne aftale.

§ 2. Løn

Stk. 1.

Ved sædvanlig løn forstås i denne aftale en løn, der svarer til den løn, den ansatte har ret til un- der sygefravær ifølge aftale eller overenskomst.

Bestemmelsen medfører, at den ansatte under barselsorlov mv. i henhold til denne aftale skal have udbetalt den løn, som den pågældende fast har kunnet regne med inkl. pensionsbidrag og fast påregnelige tillæg.

Ved ”fast påregnelige tillæg” forstås tillæg, der gi- ves som en del af vederlaget for den arbejdsydel- se, som den pågældende er antaget til fast at ud- føre. Ikke fast påregnelige tillæg er fx tillæg for omlagt tjeneste og for over-/merarbejde.

Fast påregnelige arbejds-/funktionsbestemte til- læg skal således udbetales i tjenestefrihedsperio- der med løn, hvad enten de har været ydet for en- kelte eller samtlige timer. Princippet gælder også for så vidt angår kvalifikations- og funktionsbe- stemte tillæg, som gives efter aftalerne om lokal løndannelse.Ω

Med hensyn til resultatløn skal der være en saglig begrundelse, såfremt arbejdsgiveren ikke skal ud- betale denne i den lønnede del af orloven, idet det generelle forbud mod forskelsbehandling også er gældende i denne forbindelse.

Der henvises i øvrigt til et af de amtskommunale parter underskrevet referat af 6. august 1998 vedr. betaling af fast påregnelige arbejds-/funktionsbe- stemte tillæg i visse fraværssituationer. Referatet er vedlagt som bilag 4.

Stk. 2.

En arbejdsgiver har i de perioder, hvor der ydes sædvanlig løn ret til de dagpenge, som den an- satte ellers ville have haft ret til fra kommunen jf. barselloven.

Stk. 3.

Ret til løn i 8-ugers perioden før fødslen, jf. § 8, bortfalder, hvis den ansatte i denne periode ind- træder i ny lønnet beskæftigelse.

I de perioder, hvor der ydes sædvanlig løn eller indbetales pensionsbidrag og/eller optjenes pen- sionsalder i den ulønnede del af dagpengeperio- den, optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension og ferie, opsigelse og eventuel jubi- læum mv.

Bestemmelsen indebærer, at arbejdsgiveren ind- træder i den ansattes ret til dagpenge i den perio- de, hvor arbejdsgiveren udbetaler løn til den an- satte, jf. dog bemærkningen til stk. 4.

Der ydes ikke arbejdsgiveren dagpengerefusion ved fravær til graviditetsundersøgelser og afhol- delse af omsorgsdage, ligesom der ikke er dag- pengerefusion ved lønnet barsels-fravær i 5., 6., 7., og 8. uge før forventet fødsel.

Bestemmelsen i stk. 1 medfører, at en kvinde, der i henhold til denne aftales § 8 har ret til at indlede barselsorlov 8 uger før forventet fødsel, godt kan fortsætte med at arbejde i et andet ansættelses- forhold, som hun hidtil har haft, men hvor hun ikke er berettiget til orlov med løn fra samme tids-punkt før forventet fødsel.

Dette kan fx have betydning, hvis kvinden i dette ansættelsesforhold først vil være berettiget til bar- selsdagpenge/løn fra 4 uger før forventet fødsel, eller hvor kvinden slet ikke er berettiget til orlov med løn eller dagpenge før fødslen.

Stk. 4.

Retten til fuld løn efter fødslen er betinget af, at arbejdsgiveren kan få udbetalt de fulde dagpen- ge, som den ansatte vil have ret til efter barsello- ven.

BEMÆRKNING TIL STK. 4:

Retten til fuld løn i orlovsperioden efter den 14. uge efter fødslen er betinget af, at den ansatte ikke forlænger fraværet, således at dagpengene nedsættes (eller af andre årsager helt bortfalder) i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn, jf. dog § 13, stk. 2 og § 23, stk. 2.

Modtager arbejdsgiveren nedsatte dagpenge i re- fusion i disse perioder som følge af forlænget fravær, nedsættes lønnen med et beløb svarende til nedsættelsen af dagpengene, jf. § 10, stk. 2 og

§ 20, stk. 2.

Parterne er enige om, at der med den valgte for- mulering om, at arbejdsgiveren kan få udbetalt fulde dagpenge ikke er ændret i den hidtidige retsstilling for så vidt angår ret til løn under fra- vær på grund af barsel.

Retten til fuld løn

Det vil sige, at den ansatte i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn, ikke skal søge fraværet for- længet ud over de 32 uger efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen, således at dagpengene nedsættes, jf. § 10, stk. 2 og § 20, stk. 2.

Såfremt pågældende i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn har søgt sin orlov forlænget ud over 32 uger, har det den konsekvens, at lønnen nedsættes, jf. nedenfor.

Forlængelse af dagpengeperioden

Forældrene kan på ethvert tidspunkt inden for perioden på 32 uger over for dagpengekontoret i bopælskommunen beslutte at forlænge dagpen- geperioden med 8 eller 14 uger. Reglerne om ned- sættelse af dagpengene ved forlængelse har som konsekvens, at forældrene bør vente med at an- mode bopælskommunen om en forlængelse, ind- til lønperioden er udløbet.

Hvis faderen benytter sig af sin ret til forlods at bruge af dagpengeretten i 32-ugers perioden i 14-ugers perioden efter fødslen, kan han i

14-ugers perioden anmode bopæls-kommunen om en forlængelse også i denne periode, jf. § 10, stk. 3 og 4, samt § 20, stk. 3 og 4.

Varslingsbestemmelserne over for arbejdsgiveren følger af § 12, stk. 3 og 4.

Efterregulering af dagpengene

Højesteret har i en principiel afgørelse den 11. fe- bruar 2008 truffet afgørelse om, at en kvinde der havde meddelt bopælskommunen, at hun ville gøre brug af den retsbaserede forlængelse af bar- selsdagpengene (§ 10, stk. 2 i denne aftale), ved efterfølgende meddelelse om, at hun på grund af ny graviditet alligevel ikke ønskede at forlænge de 32 ugers orlov efter den 14. uge med 14 uger, har ret til at få efterreguleret barselsdagpengene, så hun får udbetalt et beløb svarende til den gæl- dende dagpengesats for alle 32 uger. Højesterets afgørelse erstatter således den Sociale Ankesty- relses afgørelse om, at såfremt arbejdet genopta- ges i perioden, hvor der ydes nedsatte dagpenge og inden det tidspunkt, der er meddelt bopæls- kommunen, er der ikke ret til at få efterreguleret (forhøjet) de allerede udbetalte dagpenge jf.

UfR.2008.1182H. Ω

Konsekvenser for løn og pension

Den ansatte kan dog også vælge at forlænge orlo- ven med den konsekvens, at arbejdsgiveren mod- tager nedsatte dagpenge i refusion i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn. I så fald nedsættes lønnen med et beløb svarende til nedsættelsen af dagpengene.

Nedsættelsen af lønnen sker ved beregning i for- hold til personens samlede aflønning inkl. pensi- on mv. Nedsættelsen sker med et kronebeløb svarende til det beløb, arbejdsgiveren får mindre i dagpengerefusion. Det vil sige differencen mel- lem de fulde dagpenge, som den ansatte ville have ret til efter dagpengeloven, såfremt pågæl- dende ikke havde forlænget sin orlov udover de 32 uger, og de nedsatte dagpenge, som personen har ret til, når orloven forlænges udover de 32 uger.

Tilsvarende gælder, at der ved modtagelse af ned- satte dagpenge ved forlænget orlov, indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder forholds- mæssigt. Hvis fx den ulønnede del af orloven for- længes fra 20 uger til 28 uger efter § 10, stk. 2, fordeles den resterende del af pensionsbidraget på de ekstra uger, således at det samlede indbe- talte pensionsbidrag/optjenes pensionsalder i den ulønnede del af orloven maksimalt svarer til 20-ugers pension/alder.

Løn og pension efterreguleres, såfremt den an- satte efterfølgende meddeler, at pågældende ikke vil gøre brug af den retsbaserede forlængelse af dagpengene, jf. U2008.1182H ovenfor. Arbejdsgi- veren får herefter efterreguleret refusionen for den pågældende periode.

Det er alene en betingelse for at oppebære løn under fravær på grund af barsel og adoption, at den ansatte har ret til fuld løn under sygdom. Der er ikke et yderligere krav om, at man tillige skal være dagpengeberettiget. Langt de fleste kom- munalt ansatte, der er omfattet af ret til fuld løn under sygdom, vil dog også være dagpengeberet- tiget.

§ 3. Dokumentation og refusion af dagpenge

En ansat skal efter anmodning fra arbejdsgiveren fremskaffe eller bekræfte oplysninger, der er nød- vendige ved bedømmelsen af arbejdsgiverens krav om udbetaling fra bopælskommunen af de barselsdagpenge, som den ansatte ellers ville have ret til.

Kapitel 2. BEHANDLINGER OG UNDERSøGELSER

§ 4. Behandling for barnløshed

Ved fravær fra arbejdet på grund af undersøgel- ser og behandling for barnløshed, som skyldes sygelige forhold, har den ansatte ret til fuld løn under sygdom.

BEMÆRKNING:

Det er en lægelig vurdering, hvorvidt der er tale om sygelige forhold. Der kan evt. indgås aftale efter lov om sygedagpenge § 56, hvis betingelser- ne er opfyldt. Ansatte, som ikke er berettiget til fuld løn under sygdom, har ret til sygedagpenge efter sygedagpengelovens bestemmelser herom.

§ 5. Graviditetsundersøgelser

En kvindelig ansat har ret til løn under fravær fra arbejdet til graviditetsundersøgelser, når fraværet er foreneligt med forholdene på arbejdspladsen.

I henhold til sygedagpengeloven er der alene ret til sygedagpenge til den af ægtefællerne/parterne, hos hvem det sygelige forhold findes.

Efter barselloven har en gravid lønmodtager ret til dagpenge fra arbejdsgiveren ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse undersøgelser skal finde sted i arbejdsti- den. Efter barselloven er retten således betinget af, at undersøgelsen ikke kan finde sted uden for den normale arbejdstid. Den lønnede fraværsret efter nærværende aftale er imidlertid mere vidt- gående, idet der er ret til lønnet fravær til gravidi- tetsundersøgelser, med mindre fraværet er ufor- eneligt med forholdene på tjenestestedet.

Hvornår en sådan situation foreligger, beror på en konkret vurdering.

Parterne har i forbindelse med aftaleindgåelsen forudsat, at der udvises en gensidig hensyntagen, og at den ansatte søger at undgå at aftale tid til graviditetsundersøgelser på et tidspunkt, hvor det er særlig ubelejligt, at pågældende er fravæ- rende.

Der er ikke begrænsning i antallet af graviditets- undersøgelser, hvortil der er ret til lønnet fravær.

Kapitel 3. GRAVIDITET ‌

§ 6. Meddelelse om graviditet

En ansat, der er gravid, skal give arbejdsgiveren meddelelse herom senest 3 måneder før forven- tet fødsel. Samtidig meddeler den ansatte om hun agter at udnytte retten til fravær før fødslen. Hun skal samtidig oplyse, hvornår hun forventer at påbegynde sin orlov. Tidspunktet for forventet fødsel skal dokumenteres, fx ved kopi af oplys- ning herom i vandrejournal eller lignende.

Der er ikke pligt til at oplyse om graviditet tidlige- re end 3 måneder før forventet fødsel.

Familiestyrelsen har i skrivelse af den 6. septem- ber 2007 meddelt, at den praktiserende læges vurdering lægges til grund for fastsættelsen af det forventede fødselstidspunkt. Hvis det frem- går af kvindens vandrejournal, at der ved ultra- lydsscanning foretaget mellem uge 12 og 20 er fastsat et andet tidspunkt for forventet fødsel, an- vendes dette tidspunkt i stedet, hvis det ikke af vandrejournalen fremgår, at en samlet lægelig vurdering peger på et andet tidspunkt, som i så fald skal anvendes.

En beslutning om, at fødslen skal ske ved kejser- snit på en nærmere fastsat dato, der afviger fra det tidligere forventede fødselstidspunkt, betyder, at datoen for kejsersnit lægges til grund ved afgø- relsen af, hvornår 8-ugers perioden begynder.

Det følger af ligebehandlingslovens § 9, at en ar- bejdsgiver ikke må afskedige en lønmodtager, for- di denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende i forbindelse med graviditet, barsel eller adoption, eller i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.

En ansat, der afskediges i de nævnte perioder, har krav på en skriftlig fyldestgørende begrundel- se for afskedigelsen, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 5. Noget sådant følger i øvrigt for de kom- munale arbejdsgivere af forvaltningsloven for så vidt angår afskedigelser generelt.

§ 9 i ligebehandlingsloven omfatter ikke kun af- skedigelser i snæver forstand. Den delvise opsi- gelse (væsentlige ændringer af arbejdsvilkårene, der kræver iagttagelse af den enkelte ansattes in- dividuelle opsigelsesvarsel) er også omfattet.

Arbejdsgiveren har bevisbyrden for, at en afskedi- gelse, der har fundet sted under graviditet, barsel eller adoption, samt i 16-ugers varslingsperioden forud for afholdelse af den retsbaserede udsky- delse af barsels- og adoptionsorloven (jf. § 12, stk. 5) ikke er begrundet i disse forhold. Den omvend- te bevisbyrde fremgår af ligebehandlingslovens § 16, stk. 4.

Det er ikke en betingelse for, at den omvendte be- visbyrde finder anvendelse, at den ansatte kan godtgøre, at arbejdsgiveren er blevet orienteret om eller på anden måde har haft kendskab til gra- viditeten. Om arbejdsgiveren har løftet sin bevis- byrde beror på en samlet vurdering af beviserne i sagen, jf. UfR 2004.2701H.

Det er fastslået i retspraksis, at ligebehandlings- lovens § 9 også indebærer et forbud mod at af- skedige en lønmodtager, som forsøger at blive gravid ved hjælp af kunstig befrugtning, jf. UfR 2003.603H. Det bemærkes, at der ikke med den- ne dom er taget stilling til, om der i sådanne situ- ationer er omvendt bevisbyrde, jf. ligebehand- lingslovens § 16, stk. 4, eller delt bevisbyrde efter ligebehandlingslovens § 16 a.

Forbuddet mod afskedigelse i ligebehandlingslo- vens § 9 samt arbejdsgiverens omvendte bevis- byrde i ligebehandlingslovens § 16 beskytter også mænd. Østre Landsret har i september 2003 til- kendt en mand godtgørelse efter ligebehandlings- loven for afskedigelse under hustruens graviditet. Xxxxxx havde oplyst arbejdsgiveren om, at hu- struen var gravid og samtidig oplyst, at han øn- skede at afholde 12-ugers barselsorlov. Arbejdsgi- veren kunne ikke løfte bevisbyrden for, at afskedigelsen ikke var begrundet i ønsket om bar- selsorlov, jf. UfR 2004.1659.

Skulle afskedigelse i strid med ligebehandlingslo- vens § 9 alligevel finde sted, skal afskedigelsen underkendes, såfremt der nedlægges påstand herom, med mindre det i særlige tilfælde efter en afvejning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opret- holdt eller genoprettet. Sker der ikke underken- delse, kan der tilkendes pågældende en godtgø- relse, jf. ligebehandlingslovens § 16, stk. 3.

§ 7. Uarbejdsdygtighed før orlov til graviditet og barsel ‌

Stk. 1.

En kvindelig ansat har ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn på grund af graviditet tidlige- re end 8 uger før forventet fødsel, hvis betingel- serne efter barsellovens § 6, stk. 2, er opfyldt.

BEMÆRKNING:

Ret til førtidig barselsorlov foreligger i følgende tre situationer:

a. hvis der efter en lægelig bedømmelse skøn- nes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller for fosteret,

b. hvis arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret, eller

c. hvis kvindens graviditet på grund af offentligt fastsatte bestemmelser forhindrer hende i at varetage arbejdet, og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.

Som eksempler på hvornår, der er adgang til før- tidig barselsorlov (tidligere end 8 uger før forven- tet fødsel) kan bl.a. nævnes: Truende abort, tvil- linge- eller trillingegraviditeter etc., hvis risiko for abort eller for tidlig fødsel er øget, svangerskabs- forgiftning, bækkenløsning, for tidlig løsning af moderkagen og alvorlige psykiske lidelser i for- bindelse med graviditet, der giver så kraftige ud- slag, at de kan henføres under begrebet sygdom.

Der er også ret til lønnet fravær på grund af sær- ligt begrundede undersøgelser, fx fostervandsprø- ve, samt ved fravær på grund af graviditetsgener, når generne i det enkelte tilfælde medfører en til- stand, der gør kvinden uarbejdsdygtig i sit er- hverv.

Der er endvidere ret til lønnet fravær, hvis kvin- den er uarbejdsdygtig på grund af abort – såvel spontan som provokeret – så længe uarbejdsdyg- tigheden varer. Der er ligeledes ret til lønnet fra- vær, hvis graviditeten hindrer, at en sygdom kan behandles, eller hvis graviditeten væsentlig for- værrer en sygdom – fx ryg-, hjerte-, lunge- eller nyrelidelse – der ellers ikke har forbindelse med graviditeten.

Der er ikke ret til fravær med løn efter denne afta- le i følgende situationer:

• ved almindelige graviditetsgener i en i øvrigt normalt forløbende graviditet, der ikke medfø- rer uarbejdsdygtighed, eller

• fravær fra arbejdet på grundlag af en af lægen udstedt skåneerklæring, der ikke er begrundet i egentlige sygelige forhold eller særlige risici for fostret.

For så vidt angår fastsættelsen af tidspunktet for, hvornår den kvindelige ansatte har sidste ar- bejdsdag gælder, at såfremt den kvindelige ansat- te holder graviditetsorlov 8 uger før forventet fød- sel, og at hun har termin en tirsdag, så vil tirsdag 8 uger før forventet fødsel være hendes sidste ar- bejdsdag. Dette skal ses i sammenhæng med, at den periode, hvor der er ret til barselsorlov, be- regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født.

Stk. 2.‌‌

Sygdom under graviditet, som ikke falder ind un- der stk. 1, betragtes som fravær ved sygdom.

Hvorvidt pågældende ydes løn under fravær efter denne bestemmelse beror på, om den ansatte i henhold til pågældendes overenskomst har ret til løn under sygdom.

§ 8. Orlov under graviditet

Før fødslen har en kvindelig ansat ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 8 uger til fødslen.

Bestemmelsen er en udvidelse i forhold til barsel- loven, hvor der alene gives ret til fravær 4 uger før forventet fødsel. Der er tale om en ret og ikke en pligt til at holde orlov før fødslen. Moderen kan vælge et senere tidspunkt for orlovens start. Ikke- anvendt orlov kan ikke overføres til tiden efter fødslen. Hvis moderen føder før eller efter tids- punktet for forventet fødsel, påvirker det ikke længden af orlovsperioden efter fødslen.

Der henvises i øvrigt til Sundhedskartellets kom- mentarer til § 6 vedr. fastsættelse af forventet fød- selstidspunkt.

BEMÆRKNING:

En kvindelig ansat der bliver gravid under afhol- delse af orlov, har ret til at afbryde orloven efter kapitel 4 og 5. I stedet følges vilkårene i denne af- tale.

Bestemmelsen indebærer, at en kvinde som bli- ver gravid under barselsorloven har ret til at af- bryde denne og påbegynde orlov på ny efter den- ne aftale – det vil sige ret til fravær med sædvanlig løn 8 uger før forventet fødsel, samt øvrige bestemmelser i denne aftale. Såfremt på- gældende afbryder sin barselsorlov, vil den reste- rende del af orloven bortfalde, dog ikke udskudt orlov til anvendelse inden barnet fylder 9 år efter

§ 11 eller § 21.

Kapitel 4. BARSELSORLOV

Af Familiestyrelsens vejledning af 1. juli 2006 om ret til orlov og dagpenge ved barsel fremgår føl- gende: ”Der er ikke i barselloven fastsat nærmere betingelser om, hvordan man skal forholde sig under en barselsorlov for at have ret til barsels- dagpenge.”

Det er imidlertid en almindelig antagelse, at det er en betingelse for ret til barselsdagpenge, at or- loven tilbringes sammen med barnet. Det betyder ikke nødvendigvis, at man skal bo sammen med barnet. Det antages ikke at være en betingelse, at hele dagen tilbringes sammen med barnet. Der er således ingen bestemmelser, der forhindrer, at Ω

§ 9. Orlov efter fødslen – fravær med løn indtil 14 uger efter fødslen ‌

Stk. 1

Efter fødslen har moderen ret til fravær fra arbej- det med sædvanlig løn i indtil 14 uger. I de første 2 uger efter fødslen har moderen pligt til fravær.

Stk. 2

Faderen har i forbindelse med sit barns fødsel ret til fravær fra arbejdet med sædvanlig løn i indtil 2 uger efter fødslen eller efter aftale med arbejdsgi- veren inden for de første 14 uger efter fødslen.

De 2 uger skal gives i sammenhæng.

BEMÆRKNING TIL STK. 1 OG 2:

Den periode, hvor der er ret til barselsorlov, be- regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor bar- net er født.

Faderens ret til orlov i forbindelse med barnets fødsel er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet under orlovs- perioden.

barnet kan være i et dagpasningstilbud under orloven, og der er heller ikke mere nogen bestem- melser, der forhindrer, at den, der modtager bar- selsdagpenge, kan deltage i et undervisningsfor- løb under orloven.

Perioden kan ikke udskydes, bortset fra de tilfæl- de, hvor barnet indlægges på hospital, se § 14 og ved genoptagelse af arbejdet efter § 13, stk. 2.

Pligten til fravær i 2 uger efter fødslen er en følge af EU-direktiv om beskyttelse af gravide og am- mende arbejdstagere.

I ganske særlige tilfælde kan faderen indtræde i moderens ret til sædvanlig løn fx, hvis moderen dør eller på grund af sygdom ikke kan passe bar- net, jf. § 15.

Hele eller dele af de 2 uger kan dog udskydes, hvis barnet indlægges på sygehus, jf. § 14.

Ved delvis genoptagelse af arbejdet i 2-ugers perioden kan faderen, efter aftale med arbejdsgi- veren, forlænge perioden med sædvanlig løn sva- rende til den tid, pågældende arbejder, jf. § 13, stk. 2. Genoptager faderen arbejdet i 2 hele dage i den ene uge, vil han efter § 13, stk. 2 således kun- ne aftale en tilsvarende forlængelse af orlovsperi- oden med sædvanlig løn.

Det følger af § 10, stk. 6, at hvis barnet er død- født, har faderen ret til 2 ugers sammenhængen- de orlov efter fødslen med sædvanlig løn.

Faderen kan dog i forhold til sin ret til barselsor- lov beslutte at regne 2 ugers perioden fra og med den dag, hvor barnet blev født.

Se også Sundhedskartellets kommentarer til be- mærkningen til § 10, stk. 1-5.

§ 10. Orlov efter den 14. uge efter fødslen – fravær og løn ‌

Stk. 1

Efter den 14. uge efter fødslen har den ansatte ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger.

BEMÆRKNING TIL STK. 1:

Retten til fravær gælder begge forældre. Foræl- drene kan holde orlov sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden. Forældrene har tilsam- men ret til dagpenge i 32 uger, indtil barnet er 46 uger, som kan fordeles efter forældrenes ønske. Afholder forældrene fravær udover 32 uger til- sammen ydes der ikke i den pågældende periode dagpenge, jf. dog § 10, stk. 2. Den ansatte kan beslutte, at fraværet skal være på et mindre antal uger end 32.

Bestemmelsen hjemler retten til fravær. Retten til dagpenge følger af barselloven. Retten til løn føl- ger af § 10, stk. 5. Endvidere gives der en række muligheder for at fremrykke, udskyde og forlænge retten til løn, jf. § 10, stk. 4, § 11, stk. 3, § 13, stk. 2 og § 14.

Efter reglerne i barselloven har forældrene efter den 14. uge efter fødsel tilsammen ret til 32 ugers orlov med dagpenge indtil barnet er 46 uger. Dis- se uger kan moderen og faderen frit dele mellem sig, det vil sige, at forældrene kan holde fraværet sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden.

Det bemærkes, at den ansatte ikke ydes sædvan- lig løn i alle 32 uger, jf. § 10, stk. 5. En arbejdsgiver har i de perioder, hvor der ydes sædvanlig løn ret til de dagpenge, som den ansatte ellers ville have haft ret til fra kommunen, jf. § 2, stk. 2. De 32 ugers orlov med dagpenge skal som udgangs- punkt afholdes umiddelbart efter 14-ugers perio- den, således at de er afviklet inden 46 uger efter fødslen, jf. dog § 10, stk. 2, § 11 og § 14. Det er en forudsætning, at de 32 ugers orlov med dagpen- ge tilrettelægges således, at forældrene under ét afvikler orloven som én sammenhængende perio- de, ellers vil reglerne om udskydelse efter § 11 skulle anvendes.

Retten til fravær fra arbejdet i 32 uger er en indivi- duel ret, og kan ikke overdrages mellem forældre- ne. Der er mulighed for, at forældrene kan holde fraværet i forlængelse af hinanden. I så fald vil forældrene tilsammen have ret til fravær i halvan- det år. Det bemærkes, at forældrene, hvis de be- nytter denne mulighed, ikke har ret til løn eller dagpenge i de 32 uger, som ligger udenfor dag- pengeperioden.

Højesteret har i en afgørelse fra 2007 (UfR 2007.2076H) fastslået, at en far har ret til at af- holde barselsorlov således, at han holder orlov mandag og tirsdag i hver uge, mens moderen Ω

holder orlov onsdag til fredag i hver uge. Højeste- rets flertal begrunder bl.a. afgørelsen med, at der ikke i ligebehandlingsloven, hverken efter en ord- lydsfortolkning eller efter lovforarbejderne, er fastsat begrænsninger i retten til opdeling af fra- været på flere perioder.

Flertallet peger endvidere på forarbejderne til æn- dringerne i 2002 af ligebehandlingsloven og dag- pengeloven, hvor der bl.a. står:

”For at sikre ffeksibilitet i familiens tilrettelæggelse af orloven er retten til dagpenge i de 32 uger til fri for- deling mellem forældrene. Det betyder, at forældre- ne kan vælge at dele dagpengeperioden mellem sig, at enten moderen eller faderen kan vælge at udnytte hele dagpenge-perioden, eller at forældrene kan væl- ge at holde dagpengeperioden samtidigt.”

De lægger endvidere vægt på, at den betydelige udvidelse af den lovbaserede ret for lønmodtage- re til fravær fra arbejdet, som lovændringen inde- bar, i sig selv må anses for en væsentlig øget byr- de for en arbejdsgiver, men at beskæftigelsesmi- nisteren var opmærksom herpå, idet han udtalte i tilknytning hertil:

”…..ulempen for arbejdsgiverne afbødes på 2 leder: dels ved varslingsreglerne, der sikrer, at arbejdsgive- ren skal underrettes om fordelingen senest 8 uger ef- ter fødslen, dels ved at perioden er afgrænset til et fast antal kalenderuger.”

Et mindretal i Højesteret lægger vægt på, at lov- ændringen i 2002 ikke med tilstrækkelig sikker- hed angiver, at forældre med fuldtidsarbejde – uden aftale med arbejdsgiveren – fik ret til at holde barselsorlov på deltid i form af fast fravær på enkelte bestemte ugedage.

Der er ikke med afgørelsen taget stilling til, om der kan vælges fravær i kortere eller mindre regel- mæssige perioder, ligesom dommen ikke giver fortolkningsbidrag til, hvad der skal forstås ved ”kortere eller mindre regelmæssige perioder”. Ω

SHK lægger vægt på de argumenter, som Høje- sterets flertal anfører, således at der generelt må antages at være vide rammer for forældrenes til- rettelæggelse af orloven, dvs. at orlovsperioden kan deles mellem forældrene, at enten mor eller far kan udnytte hele dagpengeperioden, eller at forældrene kan vælge at afholde dagpengeperio- den samtidig.

Retten til fravær og dagpenge kan udstrækkes til 40 eller 46 uger, jf. bemærkningen til stk. 2.

Endvidere kan retten til fravær og dagpenge ud- skydes efter § 11 til afholdelse inden barnets 9. år og forlænges ved delvis genoptagelse af arbejdet efter § 13, stk. 2.

Retten til fravær og dagpenge er knyttet til føds- len, det vil sige, at der ved flerbarnsfødsel alene er ret til fravær og dagpenge for 1 barn.

I de perioder, hvor der ydes løn og/eller indbeta- les pensionsbidrag og optjenes pensionsalder i den ulønnede del af dagpengeperioden, optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, opsigelse og jubilæum mv.

I de perioder, hvor der ikke ydes sædvanlig løn el- ler indbetales/optjenes pension efter § 16, optje- nes beskæftigelsesanciennitet, jf. aftalen om be- skæftigelsesanciennitet. Der optjenes dog ikke anciennitet i forhold til ferie med løn/godtgørelse under ferie. For tjenestemænd og reglementsan- satte gælder dog, at tjenestefrihed uden løn side- stilles med beskæftigelse, når tjenestefrihedsperi- oden ikke overstiger 6 måneder, og den pågæl- dende genindtræder i tjenesten senest ved tjene- stefrihedsperiodens ophør, jf. § 40 i aftalen om ferie. Tjenestemænd og reglementsansatte optje- ner således i denne situation ret til løn under ferie.

Xxxxxxxxxxxx er en lovlig feriehindring, og den an- satte har efter den kommunale ferieaftale ret til at få udbetalt løn eller feriegodtgørelse for ikke af- holdt ferie. Det er en betingelse for udbetaling, at barselsorloven afskærer den ansatte fra helt eller delvist at afholde hovedferie inden ferieperiodens udløb (30. september) eller afskærer den ansatte fra at afholde restferie inden ferieperiodens Ω

udløb (30. september) eller afskærer den ansatte fra at afholde restferie inden ferieårets udløb den

30. april. Udbetaling kan finde sted, når det er godtgjort, at ovenstående forhold er til stede og senest ved ferieårets udløb.

Hvis den ansatte er medlem af en a-kasse, kan pågældende optjene ret til dagpenge under ferie på baggrund af de udbetalte barselsdagpenge, hvis betingelserne herfor er opfyldt.

Månedslønnede kan i stedet for udbetaling af løn eller feriegodtgørelse for ikke afholdt ferie aftale med arbejdsgiveren, at ferie overføres til det ef- terfølgende ferieår, jf. § 16 i ferieaftalen.

Følgende orlovssituationer betragtes som en fe- riehindring:

• xxxxx på fuld tid, som holdes i en sammen- hængende periode efter fødslen

• retsbaseret forlængelse af orloven efter § 10, stk. 2. Perioden skal holdes i sammenhæng og inden barnets 54. uge henholdsvis 60. uge

• afvikling af retsbaseret udskudt orlov efter § 11, stk. 1. Perioden skal holdes i sammenhæng.

I de tilfælde, hvor en ansat under fx en retsbase- ret forlængelse eller udskudt orlov genoptager ar- bejdet delvist efter § 13, stk. 1, vil der dog være mulighed for at holde øvrig ferie, forudsat at ar- bejdet er genoptaget i hele dage, jf. nedenfor.

Der er dog også mulighed for at afbryde orloven for afholdelse af ferie ved at anvende reglerne om udskydelse af orlov – enten den retsbaserede (8- 13 uger) eller den aftalebaserede, jf. § 11, stk. 1 og 2.

Anvendes den aftalebaserede mulighed for ud- skydelse af orloven, skal den ansatte dog være opmærksom på, at hvis den ansatte efterfølgende fratræder jobbet inden den udskudte orlov er an- vendt, er retten til fravær betinget af, at der ind- gås en aftale herom med den nye arbejdsgiver.

Er arbejdet genoptaget delvist på en sådan måde, at arbejdet, jf. ovenstående, er genoptaget på hele dage, kan øvrig ferie holdes de dage, hvor arbej- det er genoptaget. Hovedferien kan ikke Ω

afvikles under delvis genoptagelse af arbejdet, medmindre orloven udskydes.

Er arbejdet genoptaget på en sådan måde, at der dagligt både arbejdes og holdes orlov, kan ferie kun holdes, hvis den resterende orlov efter aftale udskydes, jf. § 11, stk. 2 og § 13, stk. 2.

Til gengæld kan der i denne situation holdes både hovedferie og øvrig ferie. Udskydes orloven ikke, har den ansatte en feriehindring. Arbejdsgi- veren kan i denne situation ikke pålægge den an- satte ferie, da ferien skal holdes i hele dage.

Hvis den ansatte har ret til løn under ferie er det Sundhedskartellets opfattelse, at den ansatte har ret til løn for det antal timer, den ansatte normalt har krav på i henhold til ansættelseskontrakten, når der holdes ferie. Dette skyldes, at den ansatte stadig betragtes som ansat i henhold til sin nor- male beskæftigelsesgrad, selv om den ansatte holder orlov en del af arbejdstiden. Der skal der- for heller ikke ske justering af optjente uafviklede ferietimer efter Ferieaftalens § 2 / Feriedifference- beregning efter Ferielovens § 23, stk.3, når ferien holdes, hvis der ikke er sket andre ændringer i ar- bejdstiden end at lønmodtageren holder orlov en del af arbejdstiden.

Eksempelvis har en ansat – der normalt (inden den delvise genoptagelse af arbejdet) var ansat til 7,4 timer om dagen – og som under den delvise genoptagelse af arbejdet arbejder 5 timer om da- gen - krav på løn under ferie svarende til 7,4 ti- mer, når der holdes ferie i én dag. Det forudsæt- tes dog, at der indgås aftale om udskydelse af de 2,4 timers orlov til senere anvendelse.

Er arbejdet genoptaget i hele dage, modtages li- geledes sædvanlig løn under afholdelse af ferie på en dag, hvor arbejdet er genoptaget.

Ovenstående fremgår tillige af Arbejdsdirektora- tets vejledning om barsel og ferie, afsnit 10, hvor det desuden præciseres, at der ikke skal ske no- gen feriedifferenceberegning i det efterfølgende ferieår, hvis ændringen alene består i, at lønmod- tageren i optjeningsåret kun arbejdede delvist pga. afholdelse af forældreorlov, og på ferietids- punktet (igen) arbejder på fuld tid.

Stk. 2

Den ansatte har ret til at vælge fravær efter stk. 1 i 40 eller 46 uger, jf. dog § 2, stk. 4. Deles fravæ- ret mellem forældrene skal det samlede fravær udgøre 40 uger eller 46 uger.

BEMÆRKNING TIL STK. 2:

Det forlængede fravær på henholdsvis 8 eller 14 uger ud over de 32 uger kan afholdes sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden.

Forældrene har efter barselloven ret til at forlæn- ge dagpengeperioden tilsvarende. Forældrene kan således forlænge fraværet og tilsammen bru- ge dagpengene over en periode på 40 eller 46 uger, indtil barnet er 54 henholdsvis 60 uger. For- ældrene bestemmer selv fordelingen af fraværet.

Deles fraværet mellem forældrene, er det afgø- rende for forlængelsen, at forældrenes samlede fravær tilsammen er 40 uger eller 46 uger.

Såfremt forældrene vælger at dele fraværet har den ansatte mulighed for at afholde et mindre antal ugers fravær (end 40 eller 46 uger), hvis forældrene samlet set afholder 40 eller 46 ugers fravær – fx har en kvindelig ansat ret til at afhol- de 33 ugers orlov, såfremt manden afholder 13 ugers orlov.

Hvis dagpengeperioden forlænges, nedsættes dagpengene, så de svarer til fulde dagpenge i 32 uger. Hvis den ansatte ønsker at forlænge orlo- ven, kan dette ske efter den 14. uge efter fødslen, jf. dog § 10, stk. 3. I så fald nedsættes dagpenge- refusionen til arbejdsgiveren og lønnen til den ansatte, jf. § 2, stk. 4.

Hvis den ansatte venter med at forlænge orlo- ven, indtil perioden hvor der ydes sædvanlig løn er ophørt, ydes der fuld dagpengerefusion til ar- bejdsgiveren og fuld sædvanlig løn til den ansat- te i de perioder, hvor der er aftalt løndækning.An- vendelse af muligheden for at forlænge fravæ-ret efter § 10, stk. 2, udelukker anvendelse af ud-Ω

Forældre har efter barselloven ret til – i stedet for tilsammen at modtage dagpenge i 32 uger i træk efter udløbet af den 14. uge efter fødslen – at for- længe dagpengeperioden med enten 8 eller 14 uger. Forældrene kan over for bopælskommunen anmode om at forlænge perioden med enten 8 eller 14 uger på hvilket som helst tidspunkt i dag- penge-perioden, det vil sige såvel i de første 14 uger efter fødslen (hvis faderen forlods anvender sin fraværsret i denne periode, jf. § 10, stk. 3), som i den efterfølgende 32-ugers periode.

Når dagpengeperioden forlænges, foretages der med virkning fra forlængelsestidspunktet en ned- sættelse af dagpengene. De nedsatte dagpenge udgør det beløb, som dagpengene ellers skulle være udbetalt med for den resterende del af

32-ugers perioden, hvorefter dette beløb fordeles på summen af disse uger og de uger, som perio- den er forlænget med. Det bemærkes, at såfremt dagpengene nedsættes i perioder, hvor der ydes løn, nedsættes lønnen med et beløb svarende til det kronebeløb, dagpengene er nedsat med,

jf. bemærkningerne til § 2, stk. 4.

Forlænger forældrene dagpengeperioden betyder dette, at der ikke er mulighed for at udskyde en del af orloven til anvendelse inden barnets 9. år, jf. § 11. Ligeledes udelukkes muligheden for for- længelse af orloven ved delvis genoptagelse af ar- bejdet efter § 13, stk. 2. Der er dog mulighed for efter aftale med arbejdsgiveren at genoptage ar- bejdet i op til 29,5 timer ugentligt (op til 80 % af den maksimale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid). I så fald forlænges fraværs- og dag- pengeretten ikke tilsvarende, jf. § 13, stk. 1.

Retten til at forlænge fraværet fra 32 uger til enten 40 uger eller 46 uger er en individuel ret, og kan ikke overdrages mellem forældrene. Retten til fra- vær kan række udover dagpengeperioden, hvis forældrene lægger deres fraværsret i forlængelse af hinanden, fx at moderen efter den 14. uge ta- ger 30 ugers orlov og faderen 10 ugers orlov Ω

skydelse af orloven efter § 11 og retten til forlæn- gelse ved delvis genoptagelse af arbejdet jf. § 13, stk. 2. Hvis orloven udskydes eller arbejdet gen- optages delvist, er det således heller ikke muligt at forlænge fraværet.

på dagpenge, herefter afholder faderen 30 ugers orlov og moderen 10 ugers orlov (uden løn og dagpenge). I dette eksempel har begge forældre benyttet sig af retten til 40 ugers orlov.

Stk. 3

Faderen kan anvende dele af sin ret til fravær i 32 uger, jf. stk. 1 og 2 inden for 14 ugers perioden ef- ter fødslen.

Stk. 4

Faderen har efter begæring ret til sædvanlig løn i indtil 12 uger ved forlods anvendelse af sin fra- værsret efter stk. 3. Udnytter faderen denne ret sker en forholdsmæssig reduktion af perioden med sædvanlig løn efter stk. 5.

Stk. 5

Xxxxxxx og faderen har hver især ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af fraværsret efter

§ 10, stk. 1 og 2. Retten til sædvanlig løn bortfal- der, hvis den reserverede orlov med sædvanlig løn ikke anvendes eller udskydes efter § 11.

Herudover har en ansat ret til 6 ugers sædvanlig løn ved anvendelse af sin fraværsret efter § 10, stk. 1 og 2. Hvis begge forældre er omfattet af denne aftale, kan der dog højst udbetales løn i 6 uger til forældrene tilsammen. Forældrene kan vælge at dele de 6 uger.

Forældrene kan med sædvanlig løn afholde fra- vær samtidigt eller afholde fravær på skift.

Bestemmelsen giver faderen mulighed for at an- vende dele af sin fraværsret og/eller dagpengeret på 32 uger efter den 14. uge efter fødslen til afhol- delse sammen med moderen i 14-ugers perio- den. Faderen kan fx anvende 12 uger af sin fra- værsret i 14-ugers perioden samtidig med moderen. I så fald vil han, sammen med de 2 uger han har ret til i forbindelse med fødslen, jf. § 9, stk. 2 kunne holde orlov i hele 14-ugers perio- den sammen med moderen. I dette eksempel an- vender faderen 12 uger af sin fraværsret og kan i givet fald vælge at bruge 12 uger af forældrenes samlede ret til dagpenge på i alt 32 uger. Med hensyn til aflønning i den fremrykkede orlov hen- vises til stk. 4.

Bestemmelsen giver faderen mulighed for at væl- ge, hvorvidt han ønsker løndækning i den frem- skudte orlov, jf. stk. 3. I så fald reduceres perio- den med sædvanlig løn tilsvarende, jf. stk. 5.

Ved OK-08 blev der aftalt den såkaldte 6-6-6 mo- del, som indebærer, at moderen og faderen efter barnets 14. uge hver især har ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. Retten til løn bortfalder, hvis den reserverede orlov ikke anvendes. Herudover har faderen og moderen tilsammen yderligere ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. Bestemmel- sen gælder for fødsler efter den 31. marts 2008.

For fødsler før den 1. april 2008 gælder de hidtidi- ge regler. Disse fremgår af det tilhørende proto- kollat af 17. november 2008 indgået med KL. Ω

BEMÆRKNING TIL STK. 1-5:

Den periode, hvor der er ret til barselsorlov be- regnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor bar- net er født.

BEMÆRKNING TIL STK. 5:

For den enkelte ansatte gælder, at lønnet orlov skal holdes før ulønnet orlov. En ansat, der væl- ger at holde orlov med sædvanlig løn i barnets uge 26 til og med barnets uge 37, kan således ikke holde ulønnet orlov i barnets uge 14 til og med barnets uge 25. Fravær fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage, jf. dog § 13.

Ændringerne indebærer for fødsler/modtagelser efter den 31. marts 2008:

• at de hidtidige bestemmelser efter den 14. uge efter fødslen om 10-ugers løn til moderen og faderen tilsammen samt de 2 ugers fædreor- lov erstattes af 6-6-6 modellen

• at faderens øremærkede uger med sædvanlig løn efter den 14. uge efter fødslen øges fra 2 uger til 6 uger, og at den samlede lønret, hvis begge forældre er ansat i en kommune , øges fra 10+2=12 uger til 6+6+6=18 uger. Er kun den ene af forældrene omfattet af aftalen om fravær af familiemæssige årsager på KL´s om- råde, har den pågældende forælder ret til fra- vær med sædvanlig løn i indtil 12 uger (6+6 uger) efter denne bestemmelse – også selvom den anden forælder holder orlov med løn efter en anden overenskomst/aftale, herunder SHK´s aftale om fravær af familiemæssige år- sager på et andet område, fx hvis mor er ansat i en kommune og far er ansat i en region

• at det for den enkelte ansatte gælder, at orlov med sædvanlig løn skal afholdes før ulønnet orlov. Hidtil har de 10 ugers orlov med sæd- vanlig løn skulle afholdes i tilslutning til udlø- bet af de 14 uger efter fødsel. Med de nye reg- ler har forældrene således fået mulighed for at planlægge deres orlov mere fleksibelt. Fravæ- ret fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage, jf. dog § 13. Forældre kan afholde fraværet samtidig eller på skift.

I bilag 5 er angivet nogle eksempler på fleksibel anvendelse af de nye regler.

Stk. 6

Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadop- teret inden den 32. uge efter fødslen, har mode- ren ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets død eller bortadoption. Hvis moderen efter fødslen lider af en graviditetsbe- tinget sygdom, forlænges fraværs- og dagpenge- retten samt retten til sædvanlig løn med mode- rens sygdomsperiode, dog højst indtil udløbet af den 46. uge efter fødslen. Er barnet dødfødt eller dør inden for de første 32 uger efter fødslen, be- varer faderen sin ret til sædvanlig løn i 2 sam- menhængende uger efter fødslen, jf. § 9, stk. 2.

Bestemmelsen gælder i perioden fra fødslen og indtil barnets 32. uge.

Det er endvidere nu i bestemmelsen præciseret, at hvis moderen lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges fraværs- og dagpengeretten samt retten til sædvanlig løn med moderens syg- doms-periode, dog højst indtil 46 uger efter føds- len. Herefter betragtes fravær som sygdom.

Hvorvidt der er tale om en fødsel eller abort beror på en lægelig bedømmelse.

§ 11. Udskydelse af orlov efter den 14. uge ‌

Stk. 1

Den ansatte har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten efter § 10, stk. 1. Kun den ene af forældrene kan benytte retten.

Den udskudte fraværsret skal være udnyttet in- den barnet fylder 9 år og skal holdes i en sam- menhængende periode. Hvis den ansatte fratræ- der inden den udskudte fraværsret er udnyttet, vil retten til at gøre brug af denne fraværsret også gælde over for en eventuel ny arbejdsgiver.

Bestemmelsen giver den ansatte ret til at udsky- de 8 til 13 uger af retten til 32 ugers orlov efter barnets 14. uge. Bestemmelsen kan ikke anven- des, hvis den ansatte har søgt sit fravær forlæn- get ud over de 32 uger efter § 10, stk. 2. Ved ud- skydelse af fraværsretten vil dagpengeretten tilsvarende blive udskudt, såfremt det udskudte fravær ligger inden for den samlede dagpengepe- riode på 32 uger efter barnets 14. uge. Med hen- syn til muligheden for at udskyde perioden med løn henvises til stk. 3.

Såfremt orloven afbrydes, fortabes retten til yder- ligere orlov. Der er hverken i barselloven eller ef- ter Aftale om fravær af familiemæssige årsager ret til at holde orlov i flere omgange. Orloven kan derfor ikke afbrydes med henblik på afvikling af omsorgsdage eller afspadsering for derefter at genoptages.

Orloven bliver ikke afbrudt, når den udskydes, el- ler når arbejdet genoptages delvist.

Orloven afbrydes heller ikke, hvis moderen eller faderen bliver syg i orlovsperioden, fx hvis mode- ren indlægges på sygehus. I stedet kan orloven fx udskydes. Se også § 15 og 16.

Stk. 2

Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af fraværet efter § 10, stk.

1. Det udskudte fravær skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år. Hvis den ansatte fratræder, in- den den udskudte fraværsret er udnyttet, er ret- ten til fravær betinget af, at der indgås en aftale herom med den nye arbejdsgiver.

Med denne bestemmelse kan den ansatte efter aftale med arbejdsgiveren udskyde hele eller dele af de 32 uger til anvendelse inden barnets 9. år. Ved udskydelse af fraværsretten vil dagpengeret- ten tilsvarende blive udskudt, såfremt det ud- skudte fravær ligger inden for den samlede dag- pengeperiode på 32 uger efter barnets 14. uge.

Med hensyn til muligheden for at udskyde perio- den med løn henvises til stk. 3.

Den ansatte har mulighed for at kombinere den- ne bestemmelse med stk. 1, idet den ansatte fx kan udskyde 13 uger efter stk. 1 og herefter aftale yderligere 7 uger efter stk. 2. I så fald skal den Ω

ansatte sikre sig, at det klart fremgår hvilken del af fraværet, der udskydes efter stk. 1 og hvilken del efter stk. 2, idet udskudt fravær efter stk. 2 ikke automatisk kan flyttes med over i et eventu- elt nyt ansættelsesforhold hos en anden arbejds- giver.

Den Sociale Ankestyrelse har i en afgørelse af

24. oktober 2003 præciseret, at der ikke i dagpen- geloven er stillet noget krav til forældrenes be- grundelse for at udskyde 32-ugersperioden med dagpenge, herunder muligheder for at begrænse retten til at aftale en udskydelse med arbejdsgive- ren, hvis den ansatte er sygemeldt, jf. også § 12, stk. 6 og § 15.

Hvordan sygdom under orlov skal håndteres i henhold til aftalen, hænger også sammen med varslingsreglerne i aftalens § 12, stk. 6. Indtræder sygdommen inden 8 ugers fristen, har den syg- domsramte forælder mulighed for at udskyde or- loven retsbaseret og genoptage arbejdet med den konsekvens, at den pågældende skal have løn un- der sygdom. Efter sygdomsperiodens udløb kan den pågældende afholde orloven eller dagpenge- retten kan benyttes af den anden forælder.

Stk. 3

Såfremt den udskudte periode efter stk. 1 og 2 ligger inden for de uger, hvor der udbetales sæd- vanlig løn, jf. § 10, stk. 5, udskydes samtidig ret- ten til at få udbetalt sædvanlig løn, såfremt den ansatte vedbliver med at have samme arbejdsgi- ver.

Indtræder sygdommen efter 8 ugers fristen, er der i aftalens § 12, stk. 6 mulighed for, at varslet kan ændres, hvis der indtræffer omstændigheder (fx sygdom), som gør det urimeligt at opretholde varslet.

Den ansatte kan udskyde orlov med sædvanlig løn efter § 10, stk. 5 til senere anvendelse. Det er dog en forudsætning, at orloven tilrettelægges således, at den ansatte afholder lønnet orlov før ulønnet orlov. Eksempel: En far udskyder efter § 11, stk. 1, 12 ugers orlov med sædvanlig, løn til se- nere anvendelse inden barnets 9. år. Faderen kan i dette tilfælde ikke afholde ulønnet barselsorlov i perioden frem til afholdelsen af den lønnede or- lov.

Det er Sundhedskartellets opfattelse, at ved ”samme arbejdsgiver” forstås som udgangs- punkt samme kommune.

§ 12. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med fødsel ‌

Stk. 1

En moder, der anvender sin ret til fravær i indtil 14 uger efter fødslen, skal inden 8 uger efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun genoptager arbejdet.

Stk. 2

En fader, der anvender sin ret til indtil 2 ugers fravær inden for de første 14 uger efter fødslen, skal med 4 ugers varsel underrette arbejdsgive- ren om, hvornår han forventer at begynde fravæ- ret og om længden af fraværet.

Stk. 3

En ansat, der anvender sin ret til fravær efter § 10, stk. 1, 2 og 3, skal inden 8 uger efter fødslen underrette arbejdsgiveren om tidspunktet for fra- værets begyndelse og længden heraf. Endvidere skal den ansatte underrette sin arbejdsgiver om, hvorvidt retten til at udskyde fravær efter § 11, stk. 1 ønskes benyttet.

For en oversigt over varslingsbestemmelserne henvises til bilag 1.

Såfremt moderen også ønsker at anvende sin fra- værsret på op til 32 uger (+ forlængelsesmulighe- den), jf. § 10, stk. 1 og 2, skal hun tilsvarende give oplysninger herom inden 8 uger efter fødslen, jf.

§ 12, stk. 3.

En ansat, der ønsker at anvende sin fraværsret i op til 32 uger, herunder muligheden for forlæn- gelse heraf, skal inden 8 uger efter fødslen give arbejdsgiveren meddelelse herom. Tilsvarende gælder, hvis den ansatte ønsker at anvende sin ret til at udskyde mellem 8-13 uger af sin 32 ugers fraværsret.

Såfremt en fader ønsker at anvende sin ret til fra- vær efter § 10, stk. 3, kan dette, efter § 15, stk. 4 i barselloven, i princippet ske uvarslet i perioden indtil 8 uger efter fødslen.

En ansat, som skifter arbejde til en ny arbejdsgi- ver efter barnets 8. uge, har ret til at overføre det retsbaserede fravær, som den ansatte har varslet over for sin hidtidige arbejdsgiver. Overgår en kommunalt ansat til ansættelse i en anden kom- mune, indtræder den pågældende kommune i de rettigheder mv., herunder om løn og pension, som følger af aftalen om fravær af familiemæssi- ge årsager. Aftalebaseret fravær, som afholdes ef- ter aftale med arbejdsgiveren, fx udskudt fravær efter § 11, stk. 2, kan alene overføres, hvis der ind- gås aftale herom med den nye arbejdsgiver.

Den ansatte skal uden ugrundet ophold efter an- sættelsen varsle orloven til den nye arbejdsgiver. Herved forstås på det tidspunkt, hvor den ansat- te modtager skriftlig meddelelse om ansættelsen. Ω

Stk. 4

En ansat der har udnyttet retten til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af fraværsretten, jf. § 11, stk. 1, skal med 16 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes og længden af fraværet.

Stk. 5

En fader, der anvender sin ret til fravær med sædvanlig løn efter § 10, stk. 4 inden for de første 14 uger efter fødslen, skal med 4 ugers varsel un- derrette arbejdsgiveren om, hvornår han forven- ter at begynde fraværet og om længden af fravæ- ret.

BEMÆRKNING TIL STK. 5:

Varslet kan afgives før fødslen.

Eksempel: En kommunalt ansat far har 8 uger ef- ter fødslen varslet over for sin arbejdsgiver, at han ønsker at afholde orlov i barnets uge 30-46. Efter barnets uge 8, og inden faderen er påbe- gyndt sin orlov, skifter han job til en anden kom- munal arbejdsgiver. Han underretter sin nye ar- bejdsgiver om tidspunktet for orlovens begyndelse og længden heraf ved sin ansættelse. Den mandlige ansatte har i den situation ret til fravær i uge 30-46, samt ret til sædvanlig løn i den pågældende periode efter § 10, stk. 5.

Det følger af barsellovens § 16, at retsvirkningen af at varsle for sent er, at orloven først kan udnyt- tes, når det afgivne varsel på 16 uger er udløbet. Det vil sige, at orlovsretten ”skydes” foran det af- givne varsel. Retten til udskudt orlov fortabes ikke.

Bestemmelsen vedrører en fader, som forlods øn- sker at anvende dele af sin ret til fravær på op til 32 uger (+ evt. forlængelse) med sædvanlig løn i perioden fra barnets fødsel til barnet er 14 uger.

Hvis faderen fx ønsker at anvende sin ret ved at lægge sin orlov med sædvanlig løn i barnets 3. og

4. xxx, skal han senest 2 uger før barnets forven- tede fødsel give arbejdsgiveren meddelelse her- om, jf. i øvrigt SHK´s kommentarer til stk. 3.

Stk. 6

Den ansatte har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udlø- bet af fristen for varsel efter § 12 stk. 1-5. Herud- over kan varslet ændres, hvis der indtræffer om- stændigheder, som gør det urimeligt at opretholde varslet.

Bestemmelsen indebærer, at den ansatte inden for varslingsperioden kan ændre sit varsel om, hvornår fraværet påbegyndes/afsluttes.

Hvis der indtræffer særlige omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde det varslede fravær, kan orloven ændres. Af forarbejderne til barselloven fremgår det, at der kan være tale om situationer, hvor fx barnet er dødfødt, eller hvor faderens eller moderens sygdom gør det nødven- digt at ændre tilrettelæggelsen af fraværet.

I tilfælde, hvor den ansattes sygdom har en så- dan karakter, at det medfører, at den ansatte ikke kan passe barnet, vil den ansatte kunne varsle om, således, at den ansatte sygemelder sig og at den pågældendes barselsorlov fx bruges af den anden forælder, jf. også § 15.

Stk. 7 ‌

En ansat, der med arbejdsgiveren har aftalt at udskyde op til 32 uger af fraværsretten, jf. § 11, stk. 2, skal, med mindre et andet varsel er aftalt, med 8-ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes og længden af fraværet.

§ 13. Genoptagelse af arbejdet

Stk. 1

En ansat kan i dagpengeperioden genoptage ar- bejdet i op til 80 procent af den maksimale over- enskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Moderen kan ikke genoptage arbejdet i de to første uger efter fødslen. Genoptagelse af arbejdet efter denne be- stemmelse giver ikke ret til en tilsvarende forlæn- gelse af barselsperioden. Genoptagelse af arbej- det sker efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Hvis der ikke indgås aftale om, hvordan fraværet på de op til 32 ugers udskudt orlov skal afvikles, har den ansatte med et varsel på 8 uger ret til at beslutte afviklingen, der kan ske med ned til 1 dag ad gangen.

Bestemmelsen giver den ansatte mulighed for ef- ter aftale med arbejdsgiveren at genoptage arbej- det i op til 29,6 time om ugen/op til 80 % af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejds- tid på 37 timer for fuldtidsbeskæftigede uden til- svarende forlængelse af hverken fraværsretten, dagpengeretten eller perioder, hvor der ydes løn- dækning. Bestemmelsen giver ansatte, der har forlænget sit fravær udover de 32 uger efter bar- nets 14. uge, jf. § 10, stk. 2, samt udskudt orlov efter § 11 mulighed for delvis genoptagelse af ar- bejdet.

BEMÆRKNING TIL STK. 1:

Den maksimale overenskomstmæssige ugentli- ge arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær er 37 timer. Hvis den faktiske ar- bejdstid før fravær var 37 timer ugentlig, kan den ansatte efter denne bestemmelse maksimalt genoptage arbejdet 29,6 time ugentlig. Var ar- bejdstiden før fraværet 30 timer ugentlig, kan ar- bejdet genoptages med 24 timer ugentlig.

Stk. 2

2. Forlængelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der efter § 11, stk. 1 er udskudt til senere brug inden barnets 9. år. Hvis den ansatte fratræ- der, inden den forlængede orlov er afholdt, vil ret- ten til dagpenge være betinget af, at den ansatte indgår aftale med den nye arbejdsgiver om for- længelsen.

Med bestemmelsen har den enkelte – efter aftale med arbejdsgiveren – mulighed for at genoptage arbejdet delvist og samtidig forlænge fraværs- og dagpengeretten på 32 uger, svarende til den tid pågældende arbejder. Genoptages arbejdet del- vist i de perioder, hvor der er løndækning, forlæn- ges ligeledes perioden med løndækning, svaren- de til den tid pågældende arbejder. Der er ikke fastsat en nedre grænse for antallet af timer, som arbejdet genoptages med. Moderen kan dog ikke genoptage arbejdet i de 2 første uger efter føds- len, jf. § 9, stk. 1. Den ansatte skal ved forlængel- se af dagpengeretten dokumentere over for bo- pælskommunen, at der er indgået aftale med arbejdsgiveren herom. Ω

Eksempelvis kan en ansat, som ønsker at genop- tage arbejdet på halv tid i de 12 uger pågældende modtager sædvanlig løn efter § 10, stk. 5, aftale dette med sin arbejdsgiver. I så fald forlænges de 12 uger med 12 uger (halv tid).

Med bestemmelsen er der mulighed for at gen- optage arbejdet delvist i perioder, der er aftalt ud- skudt efter § 11, stk. 2. Med bestemmelsen er der fx mulighed for, at en moder efter afholdelse af 24 ugers orlov efter barnets fødsel, kan afbryde sin orlov for at holde ferie, for herefter – efter af- tale med arbejdsgiveren – at genoptage arbejdet delvist (hvis halvtid i op til 40 uger).

BEMÆRKNING TIL STK. 2:

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås en- hver genoptagelse med en arbejdstid, der er kor- tere end arbejdets normale omfang forud for or- loven, idet der som minimum skal afholdes 1 times orlov pr. uge.

BEMÆRKNING TIL STK. 1 OG 2:

Den ansatte har ubegrænset adgang til at deltage i fagpolitisk arbejde eller undervisning under bar- selsorloven. Deltagelse i fagpolitisk arbejde eller undervisning giver dog alene ret til at forlænge fraværs-, dagpenge- og løndækningsperioder, jf. ovenfor, såfremt der indgås aftale med arbejdsgi- veren om, at arbejdet er delvist genoptaget ved deltagelse i disse aktiviteter.

§ 13, STK. 1 SAMMENHOLDT MED § 13, STK. 2.
§ 13, stk. 1	§ 13, stk. 2
Arbejdet kan genopta- ges: Genoptagelse sker med op til 80 % af tidligere arbejdstid.	Under normal arbejdstid.
Der ydes løn for den tid arbejdet er genoptaget. Orloven, herunder ret- ten til dagpenge og løn, forlænges ikke med den tid arbejdet genopta- ges.	Der ydes løn for den tid arbejdet er genoptaget. Orloven, herunder retten til dagpenge og løn, for- længes med den tid arbej- det genoptages.
Arbejdet kan genopta- ges i hele orlovsperio- den (for moderen dog ikke i de første to uger efter fødslen), også i perioder der er: Udskudt efter § 11, stk. 1 og 2 Forlænget efter § 10, stk. 2.	Arbejdet kan genoptages i hele orlovsperioden (for moderen dog ikke i de før- ste to uger efter fødslen). Arbejdet kan ikke genop- tages i perioder: Der er forlænget efter § 10, stk. 2 Som den ansatte har ret til at udskyde efter § 11, stk. 1.

Bliver den ansatte ledig, kan retten til dagpenge i en tidligere aftalt forlængelse af perioden først udnyttes, når den ansatte kommer i beskæftigel- se igen og aftaler dette med den nye arbejdsgiver.

Med hensyn til ferieafholdelse i perioder, hvor ar- bejdet er genoptaget delvist henvises til bemærk- ningerne til § 10, stk. 1, samt til Sundhedskartel- lets kommenterede udgave af ferieaftalen.

§ 14. Barnets indlæggelse ‌

Stk. 1

En ansats ret til fravær med sædvanlig løn i for- bindelse med fødsel kan forlænges eller udsæt- tes i forbindelse med barnets ophold på sygehus, jf. stk. 2 og stk. 3. Indlæggelse skal dokumente- res ved journaludskrift fra sygehuset eller ved læ- geerklæring.

BEMÆRKNING TIL STK. 1:

Indlæggelse kan ske enten i forlængelse af føds- len på grund af fx for tidlig fødsel eller for lav fød- selsvægt eller senere.

Stk. 2

Hvis den ansatte ikke genoptager arbejdet, kan retten til fravær efter § 9, stk. 1 og § 10 samt ret- ten til fravær med sædvanlig løn og retten til pensionsbidrag/optjening af pensionsalder efter

§ 16, stk. 2 forlænges med indlæggelsesperioden. Det er en betingelse, at indlæggelsesperioden finder sted inden for 46 uger efter fødslen. Ret- ten til fravær med sædvanlig løn kan dog højst forlænges i 3 måneder. Retten til at forlænge bar- selsorloven gælder ikke faderens ret til 2 ugers fravær inden for de første 14 uger, jf. § 9, stk. 2.

Forlængelsen betyder, at moderens ret til fravær med sædvanlig løn i barnets første 14 uger, samt retten til fravær og retten til fravær med sædvan- lig løn efter barnets 14. uge og ret til pensionsbi- drag/optjening af pensionsalder i den ulønnede del af barselsorloven, først begynder at løbe fra og med kalenderdagen efter den dag, hvor barnet udskrives.

Ved indlæggelse i mere end 3 måneder løber (el- ler genoptages) perioden fra udløbet af de 3 må- neder.

Forældrene kan skiftes til at holde orlov under barnets indlæggelse, og kan således samlet set forlænge orloven med op til 3 måneder. Hvis for- ældrene holder orlov samtidig, mens barnet er indlagt, fx ved at faderen forlods forbruger af 32-ugers perioden, kan de ligeledes kun samlet set forlænge orloven med op til 3 måneder.

I en situation, hvor orloven er blevet forlænget ef- ter § 10, stk. 2, og hvor barnets indlæggelse finder sted i den forlængede periode – fx når barnet er 49 uger gammelt - er der ikke ret til at forlænge orloven som følge af barnets indlæggelse.

Ved flerbørnsfødsler, hvor flere af børnene er ind- lagt, regnes udskrivningstidspunktet fra det tids- punkt, hvor det sidste barn bliver udskrevet.

Hvis den ansatte genoptager arbejdet, udsættes retten til fravær efter § 9, stk. 1 og 2 og § 10 samt retten til fravær med sædvanlig løn i den del af perioden, der var tilbage ved arbejdets genopta- gelse. Det er en betingelse, at den ansatte ophø- rer med arbejdet ved udskrivelsen, og at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen.

Stk. 4

En ansat, der forlænger eller udsætter sin ret til fravær med sædvanlig løn, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter føds- len, skal uden ugrundet ophold underrette sin ar- bejdsgiver om barnets indlæggelse. En ansat skal uden ugrundet ophold underrette sin ar- bejdsgiver om, hvornår barnet er udskrevet.

Stk. 5

Hvis barnet udskrives, inden den ansatte har af- givet varsler efter § 12, forlænges varslingsfrister- ne i § 12 med den tid, barnet har været indlagt.

Allerede afgivne varsler bortfalder, og nye varsler skal afgives inden 2 uger efter, at barnet er blevet udskrevet.

Bestemmelsen har en selvstændig interesse i de tilfælde, hvor den ansatte under barnets indlæg- gelse ønsker at suspendere orloven med henblik på dens afholdelse, når barnet atter udskrives, og hvor indlæggelsesperioden strækker sig ud over 3 måneder.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes, når ind- læggelsen finder sted i den forlængede orlovspe- riode efter § 10, stk. 2, fx hvis barnet indlægges, når det er 49 uger gammelt. Det kræves dog, at barnet udskrives inden 60 uger efter fødslen. Ved flerbørnsfødsler, hvor flere af børnene er indlagt, regnes udskrivningstidspunktet fra det tidspunkt, hvor det sidste barn bliver udskrevet. Bestemmel- sen gælder i modsætning til stk. 1 også for fade- rens ret til orlov med sædvanlig løn i 2 uger efter fødslen, jf. § 9, stk. 2.

§ 15. Indtræden i den anden forældres ret til fravær ‌‌

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til fravær med sædvanlig løn. Så- danne omstændigheder foreligger, såfremt en af forældrene dør, eller på grund af sygdom ikke kan varetage pasningen af barnet, jf. § 12, stk. 6 sidste pkt. Den ansatte skal uden ugrundet op- hold underrette sin arbejdsgiver herom og om muligt om længden af fraværet.

BEMÆRKNING:

Faderen indtræder i moderens ret til fravær med sædvanlig løn efter § 9, stk. 1, hvis moderen dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand til at passe barnet, jf. § 7, stk. 2 i barselloven. Det samme gælder desuden i forbindelse med orlov med sædvanlig løn efter § 10, stk. 5, hvor den ene forælder kan indtræde i den anden forælders ret til fravær med sædvanlig løn.

Bestemmelsen er typisk rettet mod den situation, at faderen under de første 14 uger efter fødslen indtræder i moderens ret til fravær med sædvan- lig løn. Den kan dog også være aktuel, hvis fade- ren afholder xxxxx med sædvanlig løn i sine øre- mærkede 6 uger i perioden efter barnets 14. uge, og han bliver ude af stand til at passe barnet. I så fald vil moderen kunne overtage faderens fravær med sædvanlig løn, såfremt hun er omfattet af samme aftale om fravær af familiemæssige årsa- ger.

Faderens ret til orlov efter § 9, stk. 2 (2 uger i for- bindelse med fødslen) kan dog ikke overtages af andre.

§ 16. Pensionsbidrag og optjening af pen- sionsalder i ulønnede dagpengeperio- der under barselsorlov

Stk. 1

Der indbetales pensionsbidrag til overenskomst- ansatte og optjenes pensionsalder for tjeneste- mænd under barselsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden.

Der optjenes pensionsanciennitet i relation til eventuelle karensbestemmelser i perioden.

Pensionsbidrag indbetales/pensionsalder optje- nes, når der modtages dagpenge (uanset om det er fulde eller nedsatte dagpenge, jf. § 2, stk. 4) i den ulønnede del af dagpengeperioden.

KL har i september 2006 taget til efterretning, at pensionsindbetaling i orlovsperioder er at side- stille med begrebet delvis løn i feriemæssig hen- seende, hvorfor der i sådanne orlovsperioder op- tjenes ret til betalt ferie.

BEMÆRKNING:

Alle på orlov i den ulønnede dagpengeperiode får indbetalt pensionsbidrag / optjener pensionsal- der, såfremt vedkommende har en pensionsord- ning, og eventuelle karensbetingelser er opfyldt. Den ansatte optjener ret til betalt ferie efter ferie- aftalen, når der indbetales pensionsbidrag/optje- nes pensionsalder efter denne bestemmelse.

Dette indebærer, at der i disse orlovsperioder:

• optjenes ret til ferie med løn i det efterfølgen- de ferieår eller

• for fratrådte beregnes feriegodtgørelse og kon- tant godtgørelse af den del af pensionsindbe- talingen, der svarer til medarbejderens egetbi- drag til pensionsordningen.

Stk. 2

Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag/ optjenes pensionsalder, der svarer til 20 ugers orlov, jf. dog § 10, stk. 6, 2. pkt. og § 14, stk. 2. Ved modtagelsen af nedsatte dagpenge ved for- længet orlov, indbetales/optjenes der tilsvarende forholdsmæssigt. Ved genoptagelse af arbejdet med forlængelse af orlov skal indbetalingerne/ optjeningen fordeles på hele den forlængede pe- riode.

Dagpengeperioden efter den 14. uge efter fødslen udgør 32 uger til forældrene tilsammen, jf. kom- mentarerne til § 10, stk. 1.

I disse uger er der aftalt løndækning i op til 18 uger efter den 14. uge efter fødslen, hvis begge forældre er omfattet af samme barselsaftale, og 12 uger hvis kun den ene forælder er omfattet jf. § 10, stk. 5. Den ulønnede del af dagpengeperioden vil således kunne udgøre op til 20 uger.

Forlænges orloven med 8 eller 14 uger ud over de 32 uger efter § 10, stk. 2, udstrækkes pensions- indbetalingen tilsvarende, således at fx de 20 ugers pension fordeles på fx. 28 eller 34 ugers orlov. Den samlede pensionsindbetaling vil her- ved fortsat udgøre 20 ugers pension. Ved forlæn- gelse af orloven for tjenestemænd gælder tilsva- rende, at der alene kan medregnes op til 20 uger i pensionsalderen.

Ved delvis genoptagelse af arbejdet efter § 11, stk. 2, hvor retten til fravær og dagpenge forlænges med den periode arbejdet genoptages med, for- deles indbetalingen/optjeningen af pensionsalder på hele den forlængede periode. Genoptages ar- bejdet, fx på halvtid i de 20 uger, indbetales pen- sion/optjenes pensionsalder i hele den forlænge- de orlovsperiode på 40 uger, dog således at den samlede pensionsindbetaling/optjening af pensi- onsalder udgør 20 uger, beregnet på baggrund af den ansattes ansættelsesbrøk/timetal før barsels- orlovens påbegyndelse, jf. stk. 3 og 4.

De 20 uger kan dog i helt særlige situationer for- længes. Det gælder fx, hvis barnet indlægges og forældrene i denne periode ikke genoptager ar- bejdet, jf. § 14, stk. 2.

For overenskomstansatte er pensionsbidraget det bidrag, der blev indbetalt før orloven blev på- begyndt med de reguleringer og overenskomst- mæssige ændringer og fornyelser, samt decen- tralt og centralt aftalte tillæg, der sættes i kraft i løbet af perioden.‌

Stk. 4

For tjenestemænd optjenes ud fra den ansættel- sesbrøk, tjenestemanden var ansat på før orlo- ven blev påbegyndt. I de tilfælde, hvor pensions- givende tillæg ydes som kronebeløb, indbetales pensionsbidrag til den supplerende pensionsord- ning efter principperne i stk. 3.

Stk. 5

Pensionsbidrag indbetales, og pensionsalder op- tjenes på basis af den orlov, der er meddelt/vars- let og aftalt med arbejdsgiveren inden 8 uger ef- ter fødslen. Hvis der efterfølgende indgås andre aftaler eller ændres i orloven, er det dette orlovs- forløb, der bliver gældende, og der indbetales pension / optjenes pension forholdsmæssigt i forhold til det bidragsbeløb / den optjening, der resterer.

Stk. 6

For pensionsordninger med karensbetingelser medregnes hele barselsorloven i karensperioden. Når karensbetingelserne er opfyldt i orlovsforlø- bet, etableres pensionsordningen den 1. i måne- den, efter at betingelserne er opfyldt.

Kapitel 5. ADOPTION

BEMÆRKNING:

En ansat, der påbegynder et nyt adoptionsforløb, har ret til at afbryde orloven efter kapitel 4 og 5. I stedet følges ved begyndelsen af den nye orlov vilkårene i denne aftale.

Såfremt den ansatte, efter eget ønske/eller på baggrund af forudgående varsling herom, ændrer sin ansættelsesbrøk/timetal og/eller skifter job, tilpasses pensionsbidraget til de nye forudsæt- ninger.

Jf. kommentarer til stk. 3.

Ændres orloven fra fx 15 uger i den ulønnede del af barselsorloven til 20 uger indbetales pensions- bidrag/optjenes pensionsalder i de 5 ekstra uger, således at der i alt er indbetalt pensionsbidrag/ optjent pensionsalder i 20 uger i den ulønnede del af dagpengeperioden, jf. også kommentarer- ne til stk. 2 og 3.

Bestemmelsen indebærer, at en ansat, som un- der afholdelse af barselsorlov eller adoptionsor- lov påbegynder et nyt adoptionsforløb, har ret til at afbryde orloven og påbegynde orlov på ny efter denne aftale. Ved afbrydelse af orloven bortfalder den resterende del af orloven, dog ikke udskudt orlov efter § 11 eller § 20.

§ 17. Fravær ved afhentning af barn i udlandet ‌

Stk. 1

En ansat der opholder sig i udlandet for at mod- tage et barn har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 4 uger, før modtagelsen af barnet. Retten til fravær med sædvanlig løn forlænges i op til 4 uger, hvis forlængelsen af opholdet ikke kan til- regnes adoptanten. Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt. Dokumentation for krav vedrø- rende tidspunkt og varighed af ophold skal fore- ligge og gives til arbejdsgiveren.

BEMÆRKNING TIL STK. 1:

Retten til denne bestemmelse gælder fra det tidspunkt, hvor den adoptionsformidlende orga- nisation har givet meddelelse om, at udrejse skal foretages med henblik på at hente barnet. Ved modtagelse af barnet efter denne bestemmelse forstås det tidspunkt, hvor den adoptionssøgen- de eller de adoptionssøgende ægtefæller kan rej- se ud af landet med barnet.

Begge forældre har, hvis begge er omfattet af denne aftale, ret til fravær med sædvanlig løn, hvis de begge opholder sig i udlandet for at mod- tage barnet. Der er alene ret til fravær med sæd- vanlig løn fra det tidspunkt, hvor den adoptions- formid-lende organisation har givet meddelelse om, at udrejse skal foretages med henblik på at hente barnet. Retten til fravær med sædvanlig løn forlænges op til 4 uger, såfremt opholdet i udlan- det varer mere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.

Der er alene ret til fravær med sædvanlig løn fra det tidspunkt, hvor den adoptionsformidlende or- ganisation har givet meddelelse om, at udrejse skal foretages med henblik på at hente barnet.

Retten til fravær med sædvanlig løn ydes fra den dag, hvor de kommende adoptanter rejser ud af Danmark for at hente barnet, og til og med den dag, hvor de formelle betingelser for at tage bar- net med ud af landet er opfyldt. Hvis forældrene efter denne dag bliver i landet er der ret til fravær, samt ret til fravær med sædvanlig løn efter §§ 19 og 20.

Det er kun forældre omfattet af aftalen om fravær af familiemæssige årsager, der kan modtage sæd- vanlig løn. Aftalen giver således ikke en adgang til sædvanlig løn til en privat ansat, der adopterer sammen med en regionalt ansat.

Den adoptionsformidlende organisation vil kun- ne oplyse om udrejsetidspunktet, og om hvornår de formelle betingelser, der vedrører adoption er i orden. De adopterende forældre må kunne doku- mentere den faktiske udrejsedato, og hvornår der er udstedt pas til barnet, som også er en formel betingelse, der skal være opfyldt for, at forældre- ne kan tage barnet med ud af landet. Den tid, det tager at bringe de formelle forhold vedrørende adop-tionen i orden og at udstede pas, kan varie- re meget fra land til land. De adoptionsformidlen- de organisationer vil kunne give nærmere oplys- ninger om forholdene i de enkelte lande.

Dagpengene ydes som refusion til arbejdsgiveren.

Stk. 2 ‌‌

En ansat, der i henhold til stk. 1 har ret til fravær med sædvanlig løn, skal snarest muligt underret- te arbejdsgiveren om tidspunktet for afrejsen til afgiverlandet samt om forventet hjemkomst.

§ 18. Fravær forud for modtagelse af barn i Danmark

Stk. 1

En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i op til 1 uge før modtagelse af et adoptivbarn i Danmark jf. § 8 stk.4 i barselloven, hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptantens hjem. Det er en forudsætning, at adoptanten af hensyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet be- finder sig inden modtagelsen. Retten til fravær med sædvanlig løn kan forlænges i op til yderli- gere en uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes den kom- mende adoptant.

BEMÆRKNING:

Ved adoption af et barn i Danmark, stilles der al- mindeligvis krav om, at adoptanterne deltager i et udslusningsforløb på det sted, hvor barnet op- holder sig, hvis de kommende adoptanter ikke forud for adoptionen har barnet hos sig. Denne proces vil almindeligvis kunne afsluttes inden for en uge, men kan undtagelsesvis vare længere.

Begge forældre har, hvis begge er omfattet af samme aftale om fravær af familiemæssige årsa- ger, ret til fravær med sædvanlig løn efter denne bestemmelse, hvis begge forældre opholder sig sammen med barnet i udslusningsperioden. Den dag, hvor barnet bringes til adoptanternes hjem, regnes med til perioden før modtagelsen.

Stk. 2

En ansat, der i henhold til stk. 1 har ret til fravær med sædvanlig løn, skal snarest muligt underret- te arbejdsgiveren om tidspunktet for fraværet og længden heraf.

§ 19. Orlov i forbindelse med adoption – fravær med løn indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet

En ansat har ret til fravær med sædvanlig løn i indtil 14 uger efter modtagelsen af barnet, når de adoptionsundersøgende myndigheder bestem- mer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet. Fravær med sædvanlig Ω

Adoptanter kan placere 2-ugers perioden inden for samtlige 14 uger efter modtagelsen af barnet.

Perioderne kan ikke udskydes, bortset fra de til- fælde, hvor barnet indlægges på hospital, se § 24 og ved delvis genoptagelse af arbejde, se § 23.

løn kan kun holdes af en af adoptanterne ad gangen i indtil 14 uger fra modtagelsen af barnet bortset fra i indtil 2 sammenhængende uger, der placeres inden for 14 uger efter modtagelsen af barnet.‌

BEMÆRKNING:

Adoptionsorloven kan deles mellem adoptivfor- ældrene, men kun på en sådan måde, at enten adoptivfaderen eller adoptivmoderen under orlo- ven er fraværende fra arbejdet i hele arbejdsdage.

§ 20. Orlov efter 14. uge efter modtagelsen af barnet – fravær og løn

Stk. 1

Efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet har den ansatte ret til fravær fra arbejdet i op til 32 uger.

BEMÆRKNING TIL STK. 1:

Retten til fravær gælder begge adoptanter. Adop- tanterne kan holde orlov sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden. Adoptanterne har til- sammen ret til dagpenge i 32 uger, indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet, som kan fordeles ef- ter adoptanternes ønske. Afholder adoptanterne fravær udover 32 uger tilsammen ydes der ikke i den pågældende periode dagpenge, jf. dog § 20, stk. 2. Den ansatte kan beslutte, at fraværet skal være på et mindre antal uger end 32.

Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 1.

Stk. 2

Den ansatte har ret til at vælge fravær efter stk. 1 i 40 eller 46 uger, jf. dog § 2, stk. 4. Deles fravæ- ret mellem adoptanterne skal det samlede fravær udgøre 40 uger eller 46 uger.

BEMÆRKNING TIL STK. 2:

Det forlængede fravær på henholdsvis 8 eller 14 uger ud over de 32 uger kan afholdes sammen, på skift eller i forlængelse af hinanden.

Adoptanterne har efter barselloven ret til at for- længe dagpengeperioden tilsvarende. Adoptan- terne kan således forlænge fraværet og tilsam- men bruge dagpengene over en periode på 40 eller 46 uger, indtil 54 henholdsvis 60 uger efter modtagelsen af barnet. Adoptanterne bestem- mer selv fordelingen af fraværet.Ω

Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 2.

Deles fraværet mellem adoptanterne, er det afgø- rende for forlængelsen, at adoptanternes sam- lede fravær tilsammen er 40 uger eller 46 uger.

Såfremt adoptanterne vælger at dele fraværet har den ansatte mulighed for at afholde et mindre antal ugers fravær (end 40 eller 46 uger), hvis adoptanterne samlet set afholder 40 eller 46 ugers fravær – fx har en kvindelig ansat ret til at afholde 33 ugers orlov, såfremt manden afholder 13 ugers orlov.

Hvis dagpengeperioden forlænges, nedsættes dagpengene, så de svarer til fulde dagpenge i 32 uger. Hvis den ansatte ønsker at forlænge orlo- ven, kan dette ske efter den 14. uge efter modta- gelsen af barnet, jf. dog § 20 stk. 3. I så fald ned- sættes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren og lønnen til den ansatte, jf. § 2, stk. 4.

Hvis den ansatte venter med at forlænge orlo- ven, indtil perioden hvor der ydes sædvanlig løn er ophørt, ydes der fuld dagpengerefusion til arbejdsgiveren og fuld sædvanlig løn til den an- satte i de perioder, hvor der er aftalt løndækning. Anvendelse af muligheden for at forlænge fravæ- ret efter § 20, stk. 2, udelukker anvendelse af ud- skydelse af orloven efter § 21 og retten til for- længelse ved delvis genoptagelse af arbejdet jf. § 23, stk. 2. Hvis orloven udskydes eller arbejdet genoptages delvist, er det således heller ikke mu- ligt at forlænge fraværet.

Stk. 3

Den adoptant, som ikke afholder orlov efter § 19,

1. pkt., kan anvende dele af sin ret til fravær i 32 uger, jf. stk. 1 og 2 inden for 14 ugers perioden ef- ter modtagelsen af barnet.

Stk. 4

Den adoptant, som afholder xxxxx efter stk. 3 har efter begæring ret til sædvanlig løn i indtil 12 uger ved forlods anvendelse af sin fraværsret ef- ter stk. 3. Udnytter den ansatte denne ret sker en forholdsmæssig reduktion af perioden til sæd- vanlig løn efter stk. 5.

Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 3, idet bestemmelsen dog ikke alene er forbeholdt den mandlige adoptant, men den adoptant, som ikke holder xxxxx i 14-ugers perioden efter modta- gelse af barnet, jf. § 19, 1. pkt.

Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 4, idet bestemmelsen dog ikke alene er forbeholdt den mandlige adoptant.

Stk. 5 ‌

Adoptanter har hver især ret til 6 ugers sædvan- lig løn ved anvendelse af fraværsret efter § 20, stk. 1 og 2. Retten til sædvanlig løn bortfalder, hvis den reserverede xxxxx med sædvanlig løn ikke anvendes eller udskydes efter § 21.

Herudover har en adoptant ret til 6 ugers sæd- vanlig løn ved anvendelse af sin fraværsret efter § 20, stk. 1 og 2. Hvis begge adoptanter er omfat- tet af denne aftale, kan der dog højst udbetales løn i 6 uger til adoptanterne tilsammen. Adop- tanterne kan vælge at dele de 6 uger.

Adoptanter kan med sædvanlig løn afholde fra- vær samtidigt eller afholde fravær på skift.

BEMÆRKNING TIL STK. 5:

For den enkelte adoptant gælder, at lønnet orlov skal holdes før ulønnet orlov. En adoptant der vælger at holde orlov med sædvanlig løn fra 26 uger til og med 37 uger efter barnets modtagelse, kan således ikke holde ulønnet orlov i uge 14 til og med uge 25 efter barnets modtagelse. Fravær fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage, jf. dog § 23.

Der henvises til kommentarerne til § 10, stk. 5.

Stk. 6

Hvis barnet dør inden den 32. uge efter modta- gelsen, har én af adoptanterne ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død. Én af adoptanterne har ret til sædvanlig løn i indtil 14 uger efter barnets død.

§ 21. Udskydelse af orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet

Bestemmelsen gælder fra modtagelsen af barnet og indtil 32 uger herefter.

Stk. 1

Den ansatte har ret til at udskyde mindst 8 uger og højst 13 uger af retten til fravær i 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet, jf. § 20, stk. 1. Kun den ene af adoptanterne kan benytte retten. Den udskudte fraværsret skal være udnyt- tet inden barnet fylder 9 år og skal holdes i en sammenhængende periode. Hvis den ansatte fratræder inden den udskudte fraværsret er ud- nyttet, vil retten til at gøre brug af denne fraværs- ret også gælde over for en eventuel ny arbejdsgi- ver.

Der henvises til kommentarerne til § 11, stk. 1.

Stk. 2 ‌‌

Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren udskyde op til 32 uger af fraværet efter § 20, stk.

1. Det udskudte fravær skal være udnyttet inden barnet fylder 9 år. Hvis den ansatte fratræder, in- den den udskudte fraværsret er udnyttet er retten til fravær betinget af, at der indgås en aftale her- om med den nye arbejdsgiver.

Der henvises til kommentarerne til § 11, stk. 2.

Stk. 3

Såfremt den udskudte periode efter stk. 1 og 2 ligger inden for de 10 uger, hvor der udbetales sædvanlig løn, jf. § 20, stk. 5, udskydes samtidig retten til at få udbetalt sædvanlig løn, såfremt den ansatte vedbliver med at have samme ar- bejdsgiver.

Der henvises til kommentarerne til § 11, stk. 3.

Der er en redigeringsfejl i stk. 3. Der skal retteligt stå: ”Såfremt den udskudte periode efter stk. 1 og 2 ligger inden for de uger hvor der udbetales løn, jf. § 20, stk. 5”. ”.

§ 22. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med adoption

Stk. 1

En ansat, der har ret til adoptionsorlov, skal un- derrette arbejdsgiveren om tidspunktet for bar- nets forventede modtagelse. Denne meddelelse skal så vidt muligt gives med 3 måneders varsel.

Stk. 2

Hvis adoptionsorlovens længde og placering ikke er fastsat på et tidligere tidspunkt, skal en ansat, der har adoptionsorlov, overholde de fri- ster, der er nævnt i §§ 12, 17, stk. 2 og 18, stk. 2.

§ 23. Genoptagelse af arbejdet

Stk. 1

En ansat kan i dagpengeperioden genoptage ar- bejdet i op til 80 procent af den maksimale over- enskomstmæssige ugentlige arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. Genoptagelse af arbejdet efter denne bestemmelse giver ikke ret til en tilsvarende forlængelse af adoptionsorlo- ven. Genoptagelse af arbejdet sker efter aftale mellem den ansatte og arbejdsgiveren.

Der henvises til kommentarerne til § 12.

Der henvises til kommentarerne til § 13, stk. 1.

BEMÆRKNING TIL STK. 1:

Den maksimale overenskomstmæssige ugentli- ge arbejdstid, der kan udbetales dagpenge for ved fuldt fravær er 37 timer. Hvis den faktiske ar- bejdstid før fravær var 37 timer ugentligt, kan den ansatte efter denne bestemmelse maksimalt genoptage arbejdet 29,6 time ugentligt. Var ar- bejdstiden før fraværet 30 timer ugentligt, kan ar- bejdet genoptages med 24 timer ugentligt.

Stk. 2

Arbejdet kan genoptages delvist efter aftale med arbejdsgiveren. Xxxxxx genoptagelse af arbejdet kan ske i de 14 uger efter modtagelsen og i op til de 32 uger herefter. Retten til fravær og sædvan- lig løn efter § 19, § 20 stk. 1, 3, 4 og 5 og § 21, stk. 2 forlæn-ges med den tid, arbejdet genoptages. For-længelsen kan ikke ske, såfremt den ansatte i forvejen har søgt sin dagpengeperiode forlænget udover de 32 uger, jf. § 20, stk. 2. Forlængelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der ef- ter § 21, stk. 1 er udskudt til senere brug inden barnets 9. år. Hvis den ansatte fratræder, inden den forlængede adoptionsorlov er afholdt, skal der indgås ny aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelsen.

BEMÆRKNING TIL STK. 2:

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås en- hver genoptagelse med en arbejdstid, der er kor- tere end arbejdets normale omfang forud for or- loven.

Der henvises til kommentarerne til § 13, stk. 2.

BEMÆRKNING TIL STK. 1 OG 2:‌‌

§ 23, STK. 1 SAMMENHOLDT MED § 23, STK. 2.
§ 23, stk. 1	§ 23, stk. 2
Arbejdet kan genopta- ges: Genoptagelse sker med op til 80 % af tidligere arbejdstid.	Under normal arbejdstid.
Der ydes løn for den tid arbejdet er genoptaget. Adoptionsorloven, her- under retten til dagpen- ge og løn, forlænges ikke med den tid arbej- det genoptages.	Der ydes løn for den tid arbejdet er genoptaget. Adoptionsorloven, herun- der retten til dagpenge og løn, forlænges med den tid arbejdet genoptages.
Arbejdet kan genopta- ges under hele adopti- onsorloven, også i peri- oder der er: Udskudt efter § 21, stk. 1 og 2 Forlænget efter § 20, stk. 2.	Arbejdet kan genoptages under hele adoptionsor- loven. Arbejdet kan ikke genop- tages i perioder: Der er forlænget efter § 20, stk. 2 Som den ansatte har ret til at udskyde efter § 21, stk. 1.

§ 24. Barnets indlæggelse

Bestemmelserne i § 14 finder tilsvarende anven- delse ved adoption, dog således at § 14, stk. 2 ikke finder anvendelse på adoptanternes ret til samtidig fravær i 2 uger, jf. § 19, 2. pkt.

§ 25. Indtræden i anden forældres ret til fravær

Bestemmelserne i § 15 finder tilsvarende anven- delse ved adoption.

Der henvises til kommentarerne til § 14.

Der henvises til kommentarerne til § 15.

§ 26. Pensionsbidrag og optjening af pen- sionsalder i ulønnede dagpengeperio- der under adoptionsorlov ‌

Der henvises til kommentarerne til § 16.

Stk. 1

Der indbetales der pensionsbidrag til overens- komstansatte og optjenes pensionsalder for tje- nestemænd under adoptionsorlov i den ulønne- de del af dagpengeperioden.

BEMÆRKNING:

Stk. 2

Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag / optjenes pensionsalder, der svarer til 20 ugers orlov, jf. dog § 24 sammenholdt med § 14, stk. 2. Ved modtagelsen af nedsatte dagpenge ved for- længet orlov, indbetales / optjenes der tilsvaren- de forholdsmæssigt. Ved genoptagelse af arbej- det med forlængelse af orlov skal indbetalingerne

/ optjeningen fordeles på hele den forlængede periode.

Stk. 3

Stk. 4

For tjenestemænd optjenes ud fra den ansættel- sesbrøk, tjenestemanden var ansat på før, orlo- ven blev påbegyndt. I de tilfælde, hvor pensions- givende tillæg ydes som kronebeløb, indbetales pensionsbidrag til den supplerende pensionsord- ning efter principperne i stk. 3.

Pensionsbidrag indbetales, og pensionsalder op- tjenes på basis af den orlov, der er meddelt/vars- let og aftalt med arbejdsgiveren inden 8 uger ef- ter modtagelsen af barnet. Hvis der efterfølgende indgås andre aftaler eller ændres i orloven, er det dette orlovsforløb, der bliver gældende, og der indbetales pension/optjenes pensions forholds- mæssigt i forhold til det bidragsbeløb / den op- tjening, der resterer.‌‌

Stk. 6

For pensionsordninger med karensbetingelser medregnes hele adoptionsorloven i karensperio- den. Når karensbetingelserne er opfyldt i orlovs- forløbet, etableres pensionsordningen den 1. i måneden, efter at betingelserne er opfyldt.

Kapitel 6. TILBAGEVENDEN EFTER XXXXX

§ 27. Tilbagevenden efter orlov

En ansat har ret til at vende tilbage til samme stilling efter xxxxx i forbindelse med fødsel, adop- tion eller orlov til børnepasning. Hvis dette ikke er muligt til en tilsvarende eller lignende stilling i overensstemmelse med ansættelseskontrakten eller ansættelsesforholdet.

I bestemmelsen implementeres § 2, pkt. 5 i Råds- direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 vedrørende ram- meaftale om forældreorlov mv., som er indgået mellem arbejdsmarkedets organisationer på europæisk niveau (UNICE, CEEP og EFS). Be- stemmelsen fremgår også af ligebehandlingslo- vens § 8a.

Udgangspunktet er, at en ansat, der vender tilba- ge til arbejdspladsen efter barselsorloven, har krav på at genindtræde i den samme stilling, som pågældende midlertidigt forlod. Omvendt kan der også opstå tilfælde, hvor arbejdsgiveren af saglige grunde – fx som følge af nødvendige generelle omstruktureringer på arbejdspladsen ændrer stil- lingsindhold/vilkår, som den ansatte må tåle.

Rådsdirektivet er vedlagt som bilag 9.

Kapitel 7. OMSORGSDAGE ‌‌

§ 28. Ret til omsorgsdage

Stk. 1

En ansat har ret til fravær fra arbejdet med sæd- vanlig løn i 2 dage pr. kalenderår pr. barn til og med det kalenderår, hvor barnet fylder 7 år med henblik på omsorg for barnet. Dette gælder uan- set antallet af ansættelser indenfor et kalenderår i kommuner.

BEMÆRKNING TIL STK. 1:

Omsorgsfravær kan afholdes som hele eller hal- ve dage. Det kan på arbejdspladsen drøftes eller forhandles, hvordan omsorgsdage afvikles. Ret- ten til omsorgsdage i et kalenderår gælder uan- set på hvilket tidspunkt af året, den pågældende tiltræder.

Eksempel 1: Barn født i 2008

Kalenderår Barns alder Antal dage
2008	0	2*
2009	1	2
2010	2	2

Xxxxxxxxxxx gives i forhold til barnets alder, og der stilles ikke noget krav om, at barnet skal være født/modtaget i ansættelsesforholdet. Ret til fra- vær efter denne bestemmelse gælder begge for- ældre. Er begge forældre kommunalt ansat, har hver af forældrene ret til 2 omsorgsdage pr. barn pr. år.

Der er ikke fastsat karensbetingelser for opnåelse af ret til omsorgsdage. For så vidt angår flere samtidige ansættelsesforhold er det Sundheds- kartellets opfattelse, at der i det enkelte ansættel- sesforhold er ret til omsorgsdage.

2011	3	2	enskomsterne til tjenestefrihed med løn på bar-
2012	4	2	nets 1. sygedag til også at omfatte barnets 2. sy-

Omsorgsdagene kan afholdes som halve, hele enkeltvise dage eller som en samlet periode. Der er forudsat en betydelig grad af fleksibilitet og gensidig hensyntagen vedrørende afholdelse af omsorgsfravær. Omsorgsdage kan endvidere af- holdes i fortsættelse af barnets 1. og 2. sygedag. Der er ved Ok08 aftalt, med virkning fra 1. april 2009, at udvide den nuværende mulighed i over-

2013	5	2
2014	6	2
2015	7	2

* Disse to dage kan overføres til næste kalenderår, jf. stk. 3, nr. 1.

Eksempel 2:

A er ansat i X region til og med 31. marts og bru- ger sine 2 omsorgsdage. Pr. 1. juli ansættes A i Y region. A er ikke berettiget til flere omsorgsdage i løbet af kalenderåret. Hvis A ikke har anvendt omsorgsdage i X region eller har anvendt 1 om- sorgsdag, har A i Y region krav på henholdsvis 2 eller 1 omsorgsdag(e).

Situationen er den samme, selvom der ikke er et tidsmæssigt slip imellem de 2 ansættelsesfor- hold, fx hvis ansættelsesforholdet i X region af- sluttes 31. marts og ansættelsesforholdet i Y regi- on påbegyndes 1. april.

gedag.

Omsorgsfravær placeres altid på dage, der ellers ville have været arbejdsdage, og fraværets læng- de svarer derfor til hele eller halve dage.

Parterne har i forbindelse med OK-02 tilkendegi- vet, at det på arbejdspladsen drøftes eller for- handles, hvordan omsorgsdage afvikles. Såfremt der ikke kan opnås enighed herom, kan arbejds- giveren dog fastsætte, hvorledes omsorgsdage afvikles. Sundhedskartellet skal derfor opfordre til, at der på arbejdspladsen tages initiativ til en drøftelse/forhandling om, hvordan omsorgsdage afvikles.

Stk. 2

Retten til omsorgsdage omfatter biologiske for- ældre, adoptivforældre eller indehavere af foræl- dremyndigheden. Barnet skal have ophold hos den ansatte. Både mødre og fædre har ret til om- sorgsdage. Omsorgsdage kan afvikles uafhængig af den anden af forældrenes eventuelle orlov.

Bemærkningen om biologiske forældre, adoptiv- forældre og indehavere af forældremyndigheden er medtaget for at præcisere, at såkaldte ”pap- forældre” som udgangspunkt ikke har ret til om- sorgsdage.

BEMÆRKNING TIL STK. 2:

Ved ophold forstås, at barnet enten har adresse hos, eller har regelmæssigt samkvem med den pågældende ansatte.

Stk. 3

Ikke afholdte omsorgsdage bortfalder ved kalen- derårets udløb. Overførsel af omsorgsdage kan ske i følgende situationer:

1. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor barnet er født/modtaget kan overføres til det næstfølgende kalenderår. Ret til overførsel gælder uanset, hvornår barnet er født/modta- get i det pågældende kalenderår. Denne ret bevares ved umiddelbar overgang fra et an- sættelsesforhold indenfor kommuner.

2. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor den ansatte på grund af orlov efter kap. 3, 4 eller 5 er afskåret fra at afholde omsorgda- ge. Omsorgsdagene kan overføres til det ka- lenderår, hvor den pågældende ophører med at afholde orlov efter kap. 4 og 5. Retten til overførsel gælder alle de omsorgdage, som den ansatte har ret til i det pågældende tids- rum.

3. Ikke afholdte omsorgsdage fra det kalenderår, hvor den ansatte på grund af orlov efter kap. 8 i kombination med orlov efter kap. 3, 4 eller 5 er afskåret fra at afholde omsorgsdage. Om- sorgsdagene kan overføres til det kalenderår, hvor den pågældende ophører med at afholde orlov efter kap. 4 og 5. Det er en betingelse for retten til overførsel, at det ikke har været mu- ligt for den ansatte at planlægge sin orlov ef- ter kap. 8 på en sådan måde, at omsorgsda- gene kunne afholdes i det kalenderår, hvor der afholdes orlov. Retten til overførsel gælder alle de omsorgsdage, som den ansatte har ret til i det pågældende tidsrum.

I forbindelse med ajourføringen af aftalen, som led i opfølgningen på OK08, har parterne indar- bejdet en afgørelse fra Ligestillingsnævnet af 14. september 2006. Sagen vedrørte hvorvidt den hidtidige overførselsadgang, som alene gav den ansatte ret til at overføre uforbruget omsorgsda- ge fra fødselsåret til året efter, er forenelig med li- gebehandlingsloven, hvis den ansatte, på grund af barselsorlov året efter, er forhindret i at afholde disse. Ligestillingsnævnet udtalte, at den hidtidi- ge overførselsadgang, i den konkrete sag, var i strid med ligebehandlingsloven. Med den nugæl- dende formulering er bestemmelsen bragt i or- den, således at ansatte, også i situationer, hvor orloven strækker sig ud over ét kalenderår, som følge af ny fødsel/adoption, barns indlæggelse, forlængelse af barselsorlov og børnepasningsor- lov, kan overføre uforbrugte omsorgsdage, herun- der uforbrugte omsorgsdage for eventuelle sø- skende.

Undtagelsesbestemmelsen er typisk relevant for en ansat, der føder/modtager et barn i 2. halvdel af et kalenderår. Afholdelse af barselsorlov/adop- tionsorlov vil kunne betyde, at en ansat ikke vil have mulighed for at afholde omsorgsdage i ka- lenderåret, hvor barnet fødes/modtages.

Er der et tidsmæssigt slip mellem de 2 ansættel- sesforhold, jf. eks. 2 i § 28, stk. 2, er der ikke ret til at bevare de pågældende 2 omsorgsdage, fra bar- nets første kalenderår. Ω

BEMÆRKNING TIL NR. 1-3

Retten til at overføre ikke-afholdte omsorgsdage gælder alle de omsorgsdage, den ansatte har ret til – dvs. også eventuelle omsorgsdage for sø- skende.

BEMÆRKNING TIL NR. 2:

Der tænkes særligt på situationer, hvor den an- satte kombinerer følgende orlovstyper efter afta- len med orlov efter § 9, stk. 1, § 10, stk. 1, § 19 el- ler § 20, stk. 1:

Førtidig barselsorlov efter § 7. Graviditetsorlov efter § 8.

Forlængelse af orloven efter § 10, stk. 2 eller § 20, stk. 2.

Barnets indlæggelse efter § 14, stk. 2 eller § 24. Nyt adoptionsforløb efter § 17, § 18 eller § 19.

Der skal være tale om afholdelse af orlov i et helt kalenderår, før der kan ske overførsel.

BEMÆRKNING TIL NR. 3:

Der tænkes særligt på de situationer, hvor den ansatte i forlængelse af orlov efter kap. 8 starter førtidig graviditetsorlov efter § 7, graviditetsorlov efter § 8 eller nyt adoptionsforløb efter § 17, § 18 eller § 19.

Der skal være tale om afholdelse af orlov i et helt kalenderår, før der kan ske overførsel.

Bestemmelsen giver mulighed for overførsel af uforbrugte omsorgsdage i følgende situationer:

• Ny fødsel eller adoption: Det vil sige påbe- gyndelse af førtidig barselsorlov, graviditets- orlov, afhentning af barn i udlandet/Dan- mark mv.

• Barns indlæggelse: Det vil sige i den situati- on, hvor arbejdet ikke genoptages i indlæg- gelsesperioden, og hvor retten til fravær for- længes tilsvarende.

• Forlængelse af orlov: Det vil sige forlængelse med 8 eller 14 uger udover de 32 uger efter den 14. uge efter fødslen.

I bestemmelsen er taget højde for den situation, hvor en ansat i umiddelbar forlængelse af (eller ved afbrydelse af) børnepasningsorlov ved et æl- dre barn starter førtidig barselsorlov, graviditets- orlov eller et nyt adoptionsforløb.

Det gælder dog her, at afholdes der børnepas- ningsorlov for et ældre barn i forlængelse af fx barselsorloven, skal den ansatte sikre sig afhol- delse af sine omsorgsdage inden påbegyndelsen af børnepasningsorloven. Såfremt den ansatte ikke sikrer sig dette, vil uforbrugte omsorgsdage, som hidtil, ikke kunne overføres.

§ 29. Varsling af omsorgsdage ‌‌‌‌

Den ansatte skal varsle omsorgsdage tidligst muligt. Ved afvikling af en omsorgsdag tages hensyn til forholdene på tjenestestedet. Når bar- net er sygt indgår en afvejning af hensynet til tje- nesten over for barnets alder, sygdommens ka- rakter mv.

§ 30. Omsorgsdage ved ansættelses- forholdets ophør

Ikke-afholdte omsorgsdage kan ikke udbetales ved ansættelsesforholdets ophør.

Kapitel 8. ORLOV VED BøRNEPASNING

§ 31. Orlov til børnepasning

Stk. 1

Orlov til børnepasning afholdes i henhold til lov om børnepasningsorlov, dog jf. stk. 2. Xxxxx om- fatter ikke børn født eller modtaget i hjemmet ef- ter den 26. marts 2002. Ansatte med børn født eller modtaget mellem den 1. januar 2002 og til og med den 26. marts 2002 er som udgangs- punkt omfattet af lov om børnepasningsorlov.

Såfremt disse forældre vælger at følge de nye regler, gælder lov om børnepasningsorlov ikke. Lov om børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011.

Når omsorgsdage afholdes i forlængelse af bar- nets 1. og 2. sygedag, vil ”tidligst muligt” kunne være opfyldt med varsling på barnets 1. sygedag eller 2. sygedag, idet der ved afvikling af en om- sorgsdag i forbindelse med barns sygdom indgår en afvejning af hensynet til tjenesten over for bar- nets alder, sygdommens karakter mv.

Bliver den ansatte syg før påbegyndelse af varslet omsorgsfravær udskydes afholdelsen af om- sorgs-fraværet til senere. Sygdom under om- sorgsfravær medfører derimod ikke udskydelse.

Bestemmelsen gælder alene for ansatte med børn født før den 27. marts 2002, og som ikke har valgt at følge reglerne om den udvidede bar- selsorlov.

Loven om børnepasningsorlov ophæves med virkning fra 1. juni 2011.

I henhold til orlovsloven har begge forældre pr. barn i alderen 0-8 år ret til at gå på børnepas- ningsorlov i en sammenhængende periode på mindst 8 uger og højst 13 uger. Der optjenes an- ciennitet i ansættelses-forholdet under den rets- baserede orlov, jf. også § 34.

Herudover er der efter orlovsloven, efter aftale med arbejdsgiveren, adgang til orlov til at passe egne børn i alderen 0-8 år i sammenhængende Ω

perioder på mindst 8 uger, der – tilsammen med eventuelt afviklet orlov inden barnet er fyldt 1 år – højst kan udgøre 52 uger.

Hvis den ansatte ønsker et mindre antal retsba- serede orlovsuger end det højst opnåelige, kan op til 5 af de fravalgte uger overføres til den afta- lebaserede orlov. Resterende uger falder bort og kan ikke anvendes senere, jf. § 9 i bekendtgørelse om orlov til børnepasning.

Såfremt man benytter sig af retten til orlovsydelse flere gange, er man omfattet af nærværende afta- le for hvert barn i alderen 0-8 år.

Orlovsydelsen er fastsat til 60 % af arbejdsløs- ningsdagpengenes højeste beløb.

Der henvises i øvrigt til bilag 8 (Bekendtgørelse om orlov til børnepasning).

Stk. 2.

Den tidsmæssige placering af tjenestefrihedspe- rioden forudsættes aftalt mellem den ansatte og arbejdsgiveren. Dette skal ske under hensyn til bl.a. den ansattes mulighed for børnepasning og for at oppebære orlovsydelse. Der skal endvidere tages driftsmæssige hensyn, herunder mulighed for en hensigtsmæssig arbejdstilrettelæggelse samt til andre involverede interesser. Kan enig- hed ikke opnås, finder bestemmelserne i lov om børnepasningsorlov om varsling og eventuel ud- sættelse anvendelse.

Aftalen lægger op til fleksibilitet og gensidig hen- syntagen ved placering og afvikling af orloven.

For så vidt angår den retsbaserede orlov, gælder i henhold til bekendtgørelsen om orlov til børne- pasning § 8 (varsling) og § 11 og 12 (udsættelse):

Varsling:

Lønmodtageren skal efter bekendtgørelsen give meddelelse om, at den pågældende vil benytte sig af retten til orlov med 4 ugers varsel, og kan tidligst gøre det efter 3 måneders ansættelse i stillingen.

Der kan i overenskomsten være fastsat et andet varsel. Varslet kan ifølge bekendtgørelsen højst udgøre arbejdsgiverens opsigelsesvarsel, dog mindst 2 uger og højst 26 uger. Hvis orloven af- holdes i forlængelse af barselsorlov, kan det aftal- te varsel ikke overstige 16 uger.

Udsættelse:

Arbejdsgiveren kan udsætte den varslede orlov i indtil 26 uger, såfremt arbejdsgiveren kan godt- gøre, at der ikke kan formidles erstatningsar- bejdskraft, som kan overtage arbejdet ved orlo- vens begyndelse, eller hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at ansætte den formidlede arbejdskraft. Ω

Udsættelse af orloven kan dog ikke finde sted, hvis Arbejdsformidlingen – eller anden instans med tilsvarende funktion – har formidlet tre per- soner med de kvalifikationer, som arbejdsgiveren har opstillet, eller hvis orloven er varslet til afhol- delse i forlængelse af barselsorloven.

Arbejdsgiveren skal give meddelelse til lønmodta- geren og Arbejdsformidlingen om udsættelsen senest 14 dage inden orlovens varslede påbegyn- delse. Såfremt kortere varsel end 4 uger er aftalt, aftales det også, hvornår meddelelse om udsæt- telse kan ske.

Orlov, der er varslet til afholdelse i forlængelse af barselsorlov, kan dog ikke udsættes. Udsat orlov fortabes ikke, men kan afholdes på et senere tids- punkt, også selvom betingelserne ikke længere er opfyldt, fx fordi barnet er fyldt 1, henholdsvis 9 år.

Stk. 3

I forbindelse med tjenestefriheden er den ansatte omfattet af reglerne om afskedsbeskyttelse i lov om orlov til børnepasning. Når retsperioden for orlov til børnepasning er udløbet, har den ansat- te ret til at vende tilbage til den samme stilling, eller hvis dette ikke er muligt, til en tilsvarende eller lignende stilling i overensstemmelse med ansættelseskontrakten eller vilkårene i ansættel- sesforholdet.

BEMÆRKNING TIL STK. 3:

Retten til tilbagevenden efter orlov til børnepas- ning følger de regler og den praksis, som gælder i henhold til almindelig dansk ansættelsesret.

I henhold til orlovsloven er der generelt forbud mod afskedigelse af en lønmodtager med den be- grundelse, at denne har fremsat krav om orlov, udnytter retten til orlov eller har været fraværende på grund af orlov. Såfremt denne orlov udsættes af arbejdsgiveren, gælder afskedigelsesbeskyttel- sen udover i orlovsperioden også i den periode, som orloven er udsat i.

Udgangspunktet er, at en ansat, der vender tilba- ge til arbejdspladsen efter forældretjenestefrihed, har krav på at genindtræde i den samme stilling, som pågældende midlertidigt forlod. Omvendt kan der opstå tilfælde, hvor arbejdsgiveren af sag- lige grunde – fx som følge af nødvendige generel- le omstruktureringer på arbejdspladsen – ændrer stillingsindhold/vilkår, som den ansatte må tåle.

§ 32. Pensionsbidrag og optjening af pensi- onsalder under børnepasningsorlov ‌

Stk. 1

Der indbetales pensionsbidrag til overenskomst- ansatte og optjenes pensionsalder for tjeneste- mænd under børnepasningsorlov.

BEMÆRKNING:

Alle på børnepasningsorlov får indbetalt pensi- onsbidrag/optjener pensionsalder, såfremt ved- kommende har en pensionsordning, og eventu- elle karensbetingelser er opfyldt. Den ansatte optjener ret til betalt ferie efter ferieaftalen, når der indbetales pensionsbidrag/optjenes pensi- onsalder efter denne bestemmelse.

Der optjenes pensionsanciennitet i relation til eventuelle karensbestemmelser i orlovsperioden, jf. også stk. 5.

Stk. 2

Såfremt den ansatte efter eget ønske/eller på baggrund af forudgående varsling herom ændrer sin ansættelsesbrøk/timetal og/eller skifter job tilpasses pensionsbidraget til de nye forudsæt- ninger.

Stk. 3

Jf. kommentaren til stk. 2.

Stk. 4

Pensionsbidrag indbetales, og pensionsalder op- tjenes på basis af den orlov, der er meddelt/vars- let og aftalt med arbejdsgiveren. Hvis der efter- følgende indgås andre aftaler eller ændres i orloven, er det dette orlovsforløb, der bliver gæl- dende.

Stk. 5

For pensionsordninger med karensbetingelser medregnes hele børnepasningsorloven. Når ka- rensbetingelserne er opfyldt i orlovsforløbet, etableres pensionsordningen den 1. i måneden, efter at betingelserne er opfyldt.

Kapitel 9. TJENESTEFRIHED AF TVINGEN- DE FAMILIEMÆSSIGE ÅRSAGER ‌‌‌

§ 33. Ulykke og akut sygdom

Ansatte har ret til tjenestefrihed af kortere varig- hed, når tvingende årsager som sygdom eller ulykke i familien gør det påtrængende nødven- digt, at den ansatte er til stede øjeblikkeligt.

BEMÆRKNING:

Tjenestefrihed i sådanne tilfælde ydes i overens- stemmelse med gældende overenskomster, afta- ler og/eller praksis.

Bestemmelsen omfatter tilfælde af akut sygdom eller ulykker i den nærmeste familie. Efter Sund- hedskartellets opfattelse er det almindelig praksis i disse tilfælde på det kommunale område, at tje- nestefriheden til månedslønnede gives med sæd- vanlig løn.

§ 34. Ret til frihed med løn ved børns hospitalsindlæggelse

Stk. 1

Ansatte, som er forældre til børn under 14 år, har ret til tjenestefrihed med sædvanlig løn i op til 5 arbejdsdage pr. barn indenfor 12 på hinanden føl- gende måneder ved barnets hospitalsindlæggel- se, herunder hvis barnet under indlæggelsen op- holder sig i hjemmet.

Bestemmelsen er først og fremmest relevant ved kortere indlæggelser, og hvor den ansatte ikke er berettiget til fravær med sædvanlig løn efter § 35. For så vidt angår barnets indlæggelse inden for 46 uger henholdsvis 60 uger efter fødslen/mod- tagelsen af barnet henvises til §§ 14 og 24.

Stk. 2

Tjenestefriheden er i øvrigt betinget af følgende:

• Retten til tjenestefrihed efter denne bestem- melse kan for begge forældre tilsammen ikke overstige 5 arbejdsdage inden for 12 på hinan- den følgende måneder.

• Den ansatte skal på opfordring fremlægge do- kumentation for hospitalsindlæggelsen.

• Der er ikke ret til fravær med sædvanlig løn ef- ter denne bestemmelse i umiddelbar tilknyt- ning til fravær efter § 35 i aftalen.

Bestemmelsen er først og fremmest relevant i de situationer, hvor arbejdsgiveren har anvendt sin ret til at begrænse retten til fravær efter § 35.

BEMÆRKNING:

Ved forældre forstås biologiske forældre, adop- tivforældre eller personer, som har forældremyn- digheden over barnet.

§ 35. Pasning af alvorligt syge børn under 18 år ‌‌

Ansatte, som er forældre til alvorligt syge børn under 18 år, har ret til hel eller delvis tjenestefri- hed med sædvanlig løn, når betingelserne for at få dagpenge efter § 26 i barselloven er opfyldt. Arbejdsgiveren har dog mulighed for at begræn- se retten til tjenestefrihed til 1 måned pr. år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjene- stefrihed.

BEMÆRKNING:

Arbejdsgiveren er efter barselloven berettiget til dagpengerefusion, når der udbetales løn til den ansatte, der opfylder lovens betingelser. Arbejds- giveren skal senest en uge efter barnet er blevet rask anmelde kravet om refusion til den ansattes bopælskommune.

§ 36. Pasning af børn med nedsat funkti- onsevne mv.

Ansatte har ret til tjenestefrihed svarende til det antal arbejdstimer, hvortil bopælskommunen yder tabt arbejdsfortjeneste, når den ansatte i hjemmet forsørger et barn under 18 år med bety- delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funkti- onsevne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse, og som i henhold til § 42 i lov om social service er berettiget til tabt arbejdsfortjeneste.

Arbejdsgiveren har dog mulighed for, at begræn- se retten til tjenestefrihed til 1 år pr. barn. Der kan herudover aftales yderligere tjenestefrihed.

Den ansatte skal ansøge herom hos pågælden- des bopælskommune. For en nærmere beskrivel- se af betingelserne for at få økonomisk godtgørel- se henvises til § 26 i barselloven, jf. bilag 6.

I henhold til § 26 i barselloven følger, at forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge, hvis de i forbindelse med barnets syg- dom helt eller delvist opgiver lønarbejde, samt at det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lig- nende institution i 12 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det. Det er sygeperiodens længde, der er afgørende for, om barnet er omfat- tet af bestemmelsen, og ikke sygdommens art.

For en nærmere uddybning henvises til barsello- ven.

Ankestyrelsen har i en afgørelse af 23. august 2002 præciseret, at en forælder havde ret til dag- penge i forbindelse med barnets indlæggelse på sygehus på grundlag af et lægeligt skøn over sy- geperiodens længde, også selvom det efterføl- gende viste sig, at den faktiske sygeperiode vare- de mindre end 25 dage (den daværende mindsteperiode).

Af § 42 i lov om social service fremgår følgende:

”§ 42. Kommunalbestyrelsen skal yde hjælp til dæk- ning af tabt arbejdsfortjeneste til personer, der i hjemmet forsørger et barn under 18 år med bety- delig og varigt nedsat fysisk eller psykisk funktions- evne eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse. Ydelsen er betinget af, at det er en nødvendig konse- kvens af den nedsatte funktionsevne, at barnet pas- ses i hjemmet, og at det er mest hensigtsmæssigt, at det er moderen eller faderen, der passer det. Ydelsen fastsættes på bag grund af den tidligere bruttoind- tægt. Der indregnes bidrag til pensionsordning, der udgør G pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2003 og 10 pct. af bruttoydelsen pr. 1. januar 2004. Ω

Bidraget kan dog højst udgøre et beløb svarende til det hidtidige arbejdsgiverbidrag. Kommunen indbe- taler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Til- lægspension ATP-bidrag af hjælp til dækning af tabt arbejdsfor-tjeneste. Ydelsesmodtageren skal betale 1/3 af ATP-bidraget, og kommunen skal betale 2/3 af bidraget.‌

Stk. 2. Socialministeren fastsætter nærmere regler om beregning og regulering af tabt arbejdsfortjeneste efter stk. 1, herunder om indregning og indbetaling af bidrag til pensionsordning, og efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension regler om betaling af udgifter til ATP-bidrag.”

Den ansatte skal ansøge om tabt arbejdsfortjene- ste hos pågældendes bopælskommune.

§ 37. Pasning af døende i hjemmet

Ansatte kan få bevilget plejevederlag i henhold til

§ 119 i lov om social service for at passe en nært- stående, der ønsker at dø i eget hjem. Såfremt der bevilges plejevederlag, har den ansatte ret til hel eller delvis tjenestefrihed med sædvanlig løn. Arbejdsgiveren er efter lov om social service be- rettiget til at få udbetalt det beløb, som den an- satte ellers ville være berettiget til i plejevederlag, når der udbetales løn.

BEMÆRKNING:

Af lov om lønmodtagernes ret til fravær fra arbej- det af særlige familiemæssige årsager gælder føl- gende:

• Når en ansat ønsker at benytte retten til fra- vær, skal den ansatte give arbejdsgiveren meddelelse om det forventede tidspunkt for påbegyndelse og forventet varighed af pleje- orloven. Dette skal ske senest samtidig med indgivelse om ansøgning til bopælskom- Ω

Ankestyrelsen har i principafgørelse (C-21-03) truffet afgørelse om, at moderen var berettiget til hjælp til dækning af tabt arbejdsfortjeneste efter udløbet af barselsorlov med fuld løn, hvis hun i øvrigt opfyldte betingelserne i serviceloven. Mo- deren fik i henhold til afgørelsen således valgfri- hed mellem hjælp til dækning af tabt arbejdsfor- tjeneste efter serviceloven og barselsdagpenge efter barselloven, hvis hun opfyldte betingelserne i begge love.

Af §§ 119-121 i lov om social service fremgår føl- gende:

”§ 119. Personer, som passer en nærtstående, der øn- sker at dø i eget hjem, er efter ansøgning berettiget til plejevederlag som nævnt i § 120. Det er en betin- gelse for at yde plejevederlag, at hospitalsbehandling efter en lægelig vurdering må anses for udsigtsløs, og at den syges tilstand ikke i øvrigt nødvendiggør ind- læggelse eller forbliven på sygehus eller ophold i ple- jehjem, plejebolig el. lign. Det er endvidere en betin- gelse, at den syge er indforstået med etableringen af plejeforholdet.

Stk. 2. En arbejdsgiver, der yder løn til en ansat under dennes fravær fra arbejdet i forbindelse med pasning af en nærtstående efter stk. 1, således at den ansatte ikke har en tabt arbejdsindtægt, er berettiget til at få udbetalt det beløb, som den ansatte ellers ville være berettiget til i plejevederlag efter § 120, stk. 1. Ω

munen om plejevederlag. Hvis tidspunktet for fraværets begyndelse udskydes, skal den ansatte uden ugrundet ophold give arbejdsgi- veren meddelelse om det nye tidspunkt for fraværets begyndelse.

• Senest 2 hverdage efter den nærtståendes død skal den ansatte underrette arbejdsgive- ren om, hvornår arbejdet genoptages. Den ansatte har pligt til at genoptage arbejdet 14 dage efter den nærståendes død, medmindre andet aftales.

• Hvis plejeforholdet afbrydes, skal den ansat- te underrette arbejdsgiveren herom hurtigst muligt, herunder hvornår arbejdet genopta- ges. Den ansatte har pligt til at genoptage ar- bejdet senest 14 dage efter plejeforholdets af- brydelse, medmindre andet aftales.

§ 120. Plejevederlag efter § 119 udgør 1,5 gange det dagpengebeløb, som modtageren i tilfælde af egen sygdom ville have ret til efter lov om sygedagpenge, jf. dog stk. 2. Selvstændigt erhvervsdrivende, der ikke er tilmeldt den frivillige forsikring, eller som i hen- hold til den frivillige forsikring har ret til dagpenge fra tredje fraværsdag, kan få udbetalt plejevederlag fra første fraværsdag. Plejevederlaget kan ikke over- stige den hidtidige indtægt, jf. § 47 i lov om sygedag- penge.

Stk. 2. Personer, som ikke er berettiget til plejeveder- lag efter stk. 1, får udbetalt 11.G09 kr. månedligt i plejevederlag. Personer, som er berettiget til plejeve- derlag efter stk. 1, kan vælge i stedet at få udbetalt et plejevederlag som anført i 1. pkt. Plejevederlaget kan i dette tilfælde, jf. 1. og 2. pkt., ikke udbetales sammen med en anden offentlig forsørgelsesydelse. Hvis ffere personer deles om plejeopgaven, nedsættes beløbet svarende til den pågældendes forholdsmæs- sige andel af plejeopgaven.

Stk. 3. Hvis ffere personer deles om plejeopgaven, kan det samlede plejevederlag ikke overstige 1,5 gange det maksimale sygedagpengebeløb efter § 50, stk. 1, i lov om sygedagpenge.

Stk. 4. I ganske særlige tilfælde kan kommunalbesty- relsen beslutte at yde plejevederlag med et højere be- løb end anført i stk. 1-3.

§ 121. Retten til plejevederlag ophører ved plejefor- holdets afslutning. Ved den plejekrævendes død be- vares retten til plejevederlag i indtil 14 dage efter dødsfaldet. Den plejekrævendes indlæggelse af korte- re varighed på sygehus eller lignende medfører ikke i sig selv bortfald af plejevederlag.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsen kan undtagelsesvis træf- fe afgørelse om ophør af retten til plejevederlag, hvis pleje i hjemmet ikke fortsat kan anses for hensigts- mæssig.”

Kapitel 10. IKRAFTTRÆDEN OG ‌‌‌‌

OPSIGELSE MV.

§ 38. Ikrafttræden

Stk. 1

Aftalen træder i kraft den 1. april 2008 og erstat- ter aftalen af 2. juni 2005 mellem Sundhedskar- tellet og de kommunale arbejdsgivere om fravær af familiemæssige årsager samt protokollat til af- talen om fravær af familiemæssige årsager af 22. marts 2007.

Stk. 2

For fødsler/modtagelse før den 1. april 2008 gæl- der protokollat om aftale af familiemæssige årsa- ger af 2008.

§ 39. Opsigelse

Aftalen kan opsiges skriftligt med 3 måneders varsel, dog tidligst til den 31. marts 2011.

§ 40. Genforhandlingsadgang

I forbindelse med ændringer af relevante be- stemmelser i lovgivningen har aftalens parter genforhandlingsret.

København, den 17. november 2008

For KL

Xxxx Xxxxxx / Xxxx Xxxxxx

For Sundhedskartellet

Xxxxxx Xxxxxxx / Xxxxx Xxxxxxx

Bilag 1: Orlov i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Xxxxx i forbindelse med graviditet og fødsel

Medarbejdere har ret til orlov i følgende perioder:

1. Xxxxx med sædvanlig løn under graviditet for moderen: 8 uger før forventet fødsel.

2. Orlov efter fødslen for moderen: De første 14 uger med sædvanlig løn efter fødslen. De to første uger har moderen pligt til at holde orlov. Xxxxxxx har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge ef- ter fødslen, heraf 6 uger med sædvanlig løn.

3. Xxxxx for faderen: 2 uger med sædvanlig løn umiddelbart efter fødslen, eller når mor og barn kommer hjem fra hospitalet. Orloven kan efter aftale med ansættelsesstedet placeres samlet på et andet tids- punkt inden for de første 14 uger efter fødslen. Faderen har desuden ret til 32 ugers fravær efter den

14. uge efter fødslen, heraf 6 uger med sædvanlig løn. Faderen har ret til at anvende af sin ret til 32 ugers fravær i 14-ugers perioden efter fødslen. Såfremt faderen benytter denne ret har han ret til sæd- vanlig løn ved forlods anvendelse af sin ret til sædvanlig løn efter barnets 14 uge, jf. også pkt. 4.

4. Xxxxx for moderen eller faderen: Xxxxxxx eller faderen har udover pkt. 2 og 3 i 32- ugers perioden ret til 6 ugers sædvanlig løn. Er begge forældre omfattet af aftalen, kan der dog højest udbetales løn i 6 uger til forældrene tilsammen. Forældrene kan vælge at dele de 6 uger.

5. Forlængelse af orloven: Både moderen og faderen kan forlænge de 32 ugers fravær efter den 14. uge efter fødslen i op til 46 uger. Forældrene har tilsammen ret til 32 ugers dagpenge efter den 14. uge ef- ter fødslen. Hvis fraværet forlænges ud over de 32 uger, nedsættes dagpengene forholdsmæssigt, se nedenstående afsnit om lønforhold mv.

6. Ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger: Én af forældrene har efter den 14. uge efter fødslen ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger. Udskydelsen kan ikke anvendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter fødslen forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.

7. Aftalebaseret udskydelse af 32 uger af orloven: Den ansatte kan udskyde op til 32 uger af sin orlov ef- ter den 14. uge efter fødslen efter aftale med arbejdsgiveren. Udskydelsen kan ikke anvendes, hvis or- loven på 32 uger efter den 14. uge efter fødslen forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.

8. Genoptagelse af arbejdet i orloven: Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbej- det. Dette kan ske på to måder. Arbejdet kan genoptages i op til 80 procent af den arbejdstid, den an- satte var ansat på før orlovens begyndelse. I så fald forlænges orloven ikke. Arbejdet kan også genop- tages delvist, i så fald forlænges retten til fravær og sædvanlig løn med den tid arbejdet genoptages.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Ved fødsel ‌

Samlet barselsorlov – begge forældre tilsammen		Før fødsel Xxx	Efter fødsel Xxx	Efter fødsel Far	Efter fødsel Fælles

Fraværsret	8 uger før, op til 80 (108) uger efter fødsel, hvis begge forældre bruger hele fraværsretten (for- længer orloven)	8 uger	14 uger + op til 32 (40/46) uger	2 uger + op til 32 (40/46) uger
Løn	42 uger	8 uger	14 uger + 6 uger	2 uger + 6 uger	6 uger efter barnets 14. uge
Pension / pensionsalder	Der indbetales pensionsbidrag / optjenes pensionsalder i den lønnede del af orloven samt i den ulønnede del af dagpengeperioden efter fødslen.
Dagpenge- refusion	I perioder med sædvanlig løn modtager arbejdsgiveren dagpengene i refusion, dog ikke i perioden 8-4 uger før forventet fødsel. Moderen har 4 ugers dagpengeret før fødslen og 14 ugers dagpengeret efter fødslen. Faderen har 2 ugers dagpengeret i de første 14 uger efter fødslen. For- ældrene har tilsammen 32 ugers dagpengeret efter den 14. uge				Efter afholdelse af perioder med løn vil der, hvis begge forældrene er omfattet af af- talen, være 14 (28/34) ugers fuld dagpengeret tilbage

Orlov mv. i forbindelse med adoption

Medarbejdere har ret til orlov mv. i følgende perioder:

1. Fravær ved afhentning af barnet i udlandet: Indtil 8 uger med sædvanlig løn før modtagelsen af bar- net.

2. Fravær forud for modtagelse af barn i Danmark: I op til 1 uge før modtagelsen med sædvanlig løn. I visse situationer kan dette forlænges i op til 1 uge.

3. Adoptionsorlov til den ene af adoptanterne: De første 14 uger med sædvanlig løn efter modtagelsen af barnet. Pågældende har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge efter modtagelsen af bar- net, heraf 6 uger med sædvanlig løn.

4. Adoptionsorlov til den anden af adoptanterne: 2 uger med sædvanlig løn inden for 14 uger efter mod- tagelsen af barnet. Pågældende har desuden ret til 32 ugers fravær efter den 14. uge efter modtagel- sen af barnet, heraf 6 uger med sædvanlig løn. Pågældende har ret til at anvende af sin ret til 32 ugers fravær i 14-ugers perioden efter modtagelsen af barnet. Såfremt pågældende benytter denne ret, har den ansatte ret til sædvanlig løn ved forlods anvendelse af sin ret til sædvanlig løn, jf. også pkt. 5.

5. Adoptionsorlov til den ”ene” eller ”anden” adoptant: En adoptant har udover pkt. 3 og 4 i 32-ugers perioden ret til 6 ugers fravær med sædvanlig løn. Er begge adoptanter omfattet af aftalen, kan der dog højest udbetales løn i 6 uger til adoptanterne tilsammen. Adoptanterne kan vælge at dele de 6 uger.

6. Forlængelse af orloven: Begge adoptanter kan forlænge de 32 ugers fravær efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet i op til 46 uger. Adoptanterne har tilsammen ret til 32 ugers dagpenge efter den 14. uge efter modtagelsen. Hvis fraværet forlænges ud over de 32 uger nedsættes dagpengene forholdsmæssigt, se nedenstående afsnit om lønforhold mv.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

7. Ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger: Én af adoptanterne har efter den 14. uge efter mod-‌‌‌‌

tagelsen af barnet ret til at udskyde 8-13 uger af orloven på 32 uger. Udskydelsen kan ikke anvendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.

8. Aftalebaseret udskydelse af 32 uger af orloven: Den ansatte kan udskyde op til 32 uger af sin orlov ef- ter den 14. uge efter modtagelsen af barnet efter aftale med arbejdsgiveren. Udskydelsen kan ikke an- vendes, hvis orloven på 32 uger efter den 14. uge efter modtagelsen forlænges. Orloven skal afholdes inden barnets 9. år.

9. Genoptagelse af arbejdet i orloven: Den ansatte kan efter aftale med arbejdsgiveren genoptage arbej- det. Dette kan ske på to måder. Arbejdet kan genoptages i op til 80 procent af den arbejdstid, den an- satte var ansat på ved orlovens begyndelse. I så fald forlænges orloven ikke. Arbejdet kan også genop- tages delvist, i så fald forlænges retten til fravær og sædvanlig løn med den tid arbejdet genoptages.

Ved adoption

Samlet orlov for begge adoptanter tilsammen		Før modtagelsen – begge adoptanter	Efter modta- gelsen for den ene adoptant	Efter mod- tagelsen for den anden adoptant	Efter modtagel- sen - fælles
Fraværsret	8 uger før, op til 80 (108) uger efter modtagelsen, hvis begge adoptanter bruger hele fra- værsretten (forlæn- ger orloven).	Børn fra udlandet: Indtil 8 uger(begge adoptan- ter) Børn i Danmark: Op til 1 uge(begge adoptan- ter).	14 uger + op til 32 (40/46) uger	2 uger + op til 32 (40/46) uger
Løn	50 uger	Børn fra udlandet: Op til 8 uger (begge adoptanter). Børn i Danmark: Op til 1 uge (begge adoptanter).	14 uger + 6 uger	2 uger + 6 uger	6 uger efter 14. uge efter mod- tagelsen af bar- net.
Pension / pensions- alder	Der indbetales pension og optjenes pensionsalder i den lønnede del samt i den ulønnede del af dagpengeperioden.
Dagpenge- refusion	I perioder med sædvanlig løn modtager arbejdsgiveren dagpengene i refu- sion. Den ene adoptant har ret til dagpenge i 14 uger efter modtagelsen af barnet. Herefter har adoptanterne tilsammen 32 ugers dagpengeret.				Efter afholdelse af perioder med løn vil der, hvis begge adoptan- ter er omfattet af aftalen, være14 ugers fuld dagpenge- ret tilbage.

Lønforhold mv.

Retten til fuld løn i orlovsperioden efter den 14. uge efter fødslen eller modtagelsen er betinget af, at den ansatte ikke forlænger fraværet, således at dagpengene nedsættes (eller af andre årsager helt bortfalder) i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn. Hvis den ansatte forlænger orloven i perioder, hvor der ydes sædvanlig løn nedsættes dagpengerefusionen til arbejdsgiveren og lønnen til den ansatte reduceres til- svarende. Der optjenes sædvanlig anciennitet i relation til løn, pension, ferie, opsigelse, jubilæum mv. i perioder, hvor der udbetales løn eller indbetales pensionsbidrag og optjenes pensionsalder både i den lønnede samt i den ulønnede del af dagpengeperioden.

Der optjenes desuden beskæftigelsesanciennitet i den ulønnede del af barsels- og adoptionsorloven, hvor der ikke modtages dagpenge, jf. aftalen om beskæftigelsesanciennitet.

Tidsfrister for oplysning om orlov

En medarbejder, der vil holde orlov i forbindelse med graviditet, barsel og adoption, skal være opmærk- som på, at der gælder en række frister for, hvornår han eller hun skal oplyse ansættelsesstedet om gravi- diteten, orlovens begyndelse og tilbagevenden til arbejdet.

Xxxxxxx ved graviditet og fødsel:

Skal oplyse om

Tidspunkt

Graviditeten samt hvornår hun påregner at begynde orloven.

Tidspunktet for tilbagevenden til arbejdet, herunder om placeringen af:

• De 14 ugers orlov, som hun kan holde.

• Den eller de dele af de op til 32 (40/46) ugers or- lov efter den 14. uge efter fødslen hun vil holde, herunder om hun vil udskyde 8-13 uger af orloven til senere anvendelse.

Tidspunkt for anvendelsen af udskudt orlov:

• Anvendelse af 8-13 uger (retsbaseret).

• Anvendelse af op til 32 uger (aftalebaseret).

Senest 3 måneder før forventet fødsel.

Senest 8 uger efter fødslen. Senest 8 uger efter fødslen.

Med 16 ugers varsel.

Med 8 ugers varsel (med mindre andet er af- talt).

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Faderen ved fødsel

Skal oplyse om

Tidspunkt

Afholdelse af to ugers orlov i tilknytning til fødslen.

Afholdelse af den eller de dele af de op til 32 (40/46) ugers orlov efter den 14. uge efter fødslen han vil holde, herunder om han vil udskyde 8-13 uger af or- loven til senere anvendelse.

Forlods anvendelse af sin fraværsret på op til 32 (40/46) ugers xxxxx med sædvanlig løn inden for barnets 14. uge efter fødslen (ved forlods anvendelse af sin ret til sædvanlig løn efter den 14. uge efter fødslen).

Tidspunkt for anvendelsen af udskudt orlov:

• Anvendelse af 8-13 uger (retsbaseret).

• Anvendelse af op til 32 uger (aftalebaseret).

Senest 4 uger før orlovens forventede start. Senest 8 uger efter fødslen.

Senest 4 uger før orlovens forventet start, jf. dog at den ansatte senest 8 uger efter fødslen skal give meddelelse om anvendelse af de op til 32 (40/46) ugers orlov efter den 14. uge efter føds- len.

Med 16 ugers varsel.

Med 8 ugers varsel (med mindre andet er af- talt).

Xxxxxxx og faderen ved adoption:

Skal oplyse om

Tidspunkt

Den forestående adoption med angivelse af et for- ventet tidspunkt for den påtænkte orlov.

Ved afhentning af barn i udlandet skal dokumentati- on om afgiverlandets krav om ophold foreligge.

Fravær forud for modtagelsen af barn i Danmark.

Hvis orlovens længde og placering ikke er fastlagt ved modtagelsen af barnet:

En adoptant ønsker orlov svarende til en biologisk mor.

Den anden adoptant ønsker orlov svarende til en bio- logisk far.

Så vidt muligt med 3 måneders varsel.

Snarest muligt.

Samme varsel som for moderen ved fødsel.

Samme varsel som for faderen ved fødsel.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Rådet for Den Europæiske Union har ved direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 pålagt medlemsstaterne at sikre bestemmelser til iværksættelse af rammeaftalen om forældreorlov, som blev indgået den 14. de- cember 1995 mellem de generelle tværfaglige organisationer på europæisk niveau (UNICE, CEEP og EFS1).

Parterne på det kommunale og amtslige område er enige om at implementere direktivet ved aftale, jf. protokollat af 18. februar 1995 pkt. 16.2.

Parterne på det kommunale og amtslige område implementerede aftalen ved overenskomstforhandlin- gerne i 1997 i ”Aftale om forældretjenestefrihed og tjenestefrihed af tvingende familiemæssige årsager”. Aftalen blev senere i 1997 og 1999 inkorporeret i ”Aftale om fravær ved graviditet og barsel og af andre familiemæssige årsager”. Herefter er aftalen inkorporeret i aftale om fravær af familiemæssige årsager fra 2002.

Rammeaftalen muliggør indgåelse af aftaler, som tilgodeser en fleksibel tilrettelæggelse af forældrefri- hed. De amtslige og kommunale parter i denne aftale har valgt en nær tilknytning til lovgivningen, dels for at sikre overensstemmelse med den af lovgivningsmagten udtrykte familiepolitik, dels for så vidt mu- ligt at sikre lønmodtageren et indtægtsgrundlag, når retten til forældrefrihed udøves.

Med hensyn til adgangen til frihed som følge af tvingende familiemæssige årsager er der taget lignende hensyn.

1 UNICE: den europæiske organisation for private arbejdsgivere. CEEP: den europæiske organisation for offentlige arbejdsgivere. EFS: den europæiske faglige sammenslutning af lønmodtagerorganisationer.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Protokollat til aftale om fravær af familiemæssige årsager ‌‌

For fødsler/modtagelse før den 1. april 2008, gælder de hidtidige bestemmelser for så vidt angår ret til sædvanlig løn og særlig fædreorlov m.v. efter den 14. uge efter fødslen/modtagelsen.

Ansatte, som er blevet forældre til et barn født/modtaget før den 1. april 2008, er omfattet af aftalen om fravær af familiemæssige årsager af 18. september 2008 med nedenstående undtagelser. De anførte und- tagelser gælder i stedet for tilsvarende bestemmelse i aftalen om fravær af familiemæssige årsager.

§ 1. Orlov efter den 14. uge efter fødslen – fravær og løn

Følgende bestemmelser erstatter § 10, stk. 4 og 5 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

Stk. 1.

Faderen har efter begæring ret til sædvanlig løn i indtil 10 uger ved forlods anvendelse af sin fraværsret efter § 10, stk. 3 i aftale om fravær af familiemæssige årsager. Udnytter faderen denne ret sker en for- holdsmæssig reduktion af perioden med sædvanlig løn efter stk. 2.

Stk. 2.

I tilslutning til udløbet af de første 14 uger efter fødslen har en ansat ret til fravær fra arbejdet med sæd- vanlig løn i indtil 10 uger. Forældrene kan med sædvanlig løn:

• afholde fravær samtidigt og hermed dele de 10 uger,

• afholde fravær på skift i de 10 uger, eller

• vælge at den ene afholder fravær i 10 uger.

Den samlede fraværsperiode med sædvanlig løn kan ikke overstige 10 uger. Fraværet fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage.

BEMÆRKNING TIL STK. 1-2:

Den periode, hvor der er ret til barselsorlov beregnes fra kalenderdagen efter den dag, hvor barnet er født.

Faderens ret til orlov i forbindelse med barnets fødsel er ikke betinget af, at forældrene lever sammen, men det forudsættes, at faderen har ophold på samme sted som barnet under orlovsperioden.

BEMÆRKNING TIL STK. 2:

Såfremt forældrene fx afholder 5 ugers orlov sammen med sædvanlig løn er konsekvensen, at perioden med lønudbetaling i de 10 uger er opbrugt.

§ 2. Udskydelse af orlov efter den 14. uge

Følgende bestemmelse erstatter § 11, stk.3 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

Såfremt den udskudte periode efter § 11, stk. 1 og 2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager ligger in- den for de 10 uger, hvor der udbetales sædvanlig løn, jf. § 1, stk. 2, udskydes samtidig retten til at få ud- betalt sædvanlig løn, såfremt den ansatte vedbliver med at have samme arbejdsgiver.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

§ 3. Udvidet fædreorlov ‌‌‌‌

Faderen har yderligere ret til sædvanlig løn i indtil 2 uger. Disse 2 uger placeres efter aftale med arbejds- giveren. Hvis der ikke kan opnås enighed følges bestemmelsen i § 4. Perioden afholdes i sammenhæng, med mindre andet er aftalt. Fraværet afholdes inden barnets 46. uge.

§ 4. Meddelelse om afholdelse af orlov i forbindelse med fødsel

En fader, der anvender sin ret til at afholde op til 2 ugers udvidet fædreorlov med sædvanlig løn, jf. § 3, skal med 4 ugers varsel underrette sin arbejdsgiver om tidspunktet for fraværets begyndelse og længden heraf.

BEMÆRKNING:

Hvis faderen fx ønsker udvidet fædreorlov i uge 3 og 4 efter fødslen, skal han således varsle dette overfor sin arbejdsgiver 2 uger før forventet fødsel.

§ 5. Genoptagelse af arbejdet

Følgende bestemmelse erstatter § 13, stk.2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

Arbejdet kan genoptages delvist efter aftale med arbejdsgiveren. Delvis genoptagelse af arbejdet kan ske i fraværet i de første 14 uger efter fødslen og i op til de 32 uger herefter. Moderen kan ikke genoptage ar- bejdet i de to første uger efter fødslen. Retten til fravær og sædvanlig løn efter § 9, § 10, stk. 1 og 3, og § 11, stk. 2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager samt § 1 og § 3 efter dette protokollat forlænges med den tid, arbejdet genoptages. Forlængelsen kan ikke ske, såfremt den ansatte i forvejen har søgt sit fravær forlænget udover de 32 uger, jf. § 10, stk. 2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager. Forlæn- gelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der efter § 11, stk. 1 i aftale om fravær af familiemæssige årsager er udskudt til senere brug inden barnets 9. år. Hvis den ansatte fratræder, inden den forlængede orlov er afholdt, vil retten til dagpenge være betinget af, at den ansatte indgår aftale med den nye ar- bejdsgiver om forlængelsen.

BEMÆRKNING:

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås enhver genoptagelse med en arbejdstid, der er kortere end ar- bejdets normale omfang forud for orloven.

§ 6. Pensionsbidrag og optjening af pensionsalder i ulønnede dagpengeperioder under barselsorlov

Følgende bestemmelse erstatter § 16, stk.2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder, der svarer til 22 ugers orlov, jf. dog § 10, stk. 6, 2. pkt. og § 14, stk. 2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager. Ved modtagelsen af nedsatte dagpenge ved forlænget orlov, indbetales/optjenes der tilsvarende forholdsmæssigt. Ved gen- optagelse af arbejdet med forlængelse af orlov skal indbetalingerne/optjeningen fordeles på hele den for- længede periode.

§ 7. Orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet – fravær og løn

Følgende bestemmelse erstatter § 20, stk. 4 og 5 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

Bilag 3: fortsat

‌‌

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Stk. 1.

Den adoptant, som afholder orlov efter § 20 stk. 3 i aftale om fravær af familiemæssige årsager har efter begæring ret til sædvanlig løn i indtil 10 uger ved forlods anvendelse af sin fraværsret efter § 20 stk. 3 i af- tale om fravær af familiemæssige årsager. Udnytter den ansatte denne ret sker en forholdsmæssig reduk- tion af perioden til sædvanlig løn efter stk. 2.

Stk. 2.

I tilslutning til udløbet af de første 14 uger efter modtagelsen af barnet har en ansat ret til fravær fra ar- bejdet med sædvanlig løn i indtil 10 uger. Adoptanterne kan med sædvanlig løn:

• afholde fravær samtidigt og hermed dele de 10 uger,

• afholde fravær på skift i de 10 uger, eller

• vælge at den ene afholder fravær i 10 uger.

Den samlede fraværsperiode med sædvanlig løn kan ikke overstige 10 uger. Fraværet fra arbejdet kan kun ske i hele arbejdsdage.

BEMÆRKNING TIL STK. 2:

Såfremt adoptanterne fx afholder 5 ugers orlov sammen med sædvanlig løn er konsekvensen, at perio- den med lønudbetaling i de 10 uger er opbrugt.

§ 8. Udskydelse af orlov efter den 14. uge efter modtagelsen af barnet

Følgende bestemmelse erstatter § 21, stk. 3 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

Såfremt den udskudte periode efter § 21 stk. 1 og 2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager ligger in- den for de 10 uger, hvor der udbetales sædvanlig løn, jf. § 7, stk. 2, udskydes samtidig retten til at få ud- betalt sædvanlig løn, såfremt den ansatte vedbliver med at have samme arbejdsgiver.

§ 9. Udvidet orlov til adoptanter

I perioden fra modtagelsen og indtil udgangen af den 46. uge efter modtagelsen har adoptanterne ret til løn under fravær i yderligere 2 uger, jf. § 2, stk. 4 i aftale om fravær af familiemæssige årsager. Disse to uger placeres efter aftale med arbejdsgiveren. Hvis der ikke kan opnås enighed om placeringen, følges bestemmelsen i § 4. Den samlede periode med løn under fravær efter denne bestemmelse kan højst ud- gøre 2 uger for adoptanterne tilsammen. Perioden holdes i sammenhæng, medmindre andet aftales.

§ 10. Genoptagelse af arbejdet

Følgende bestemmelse erstatter § 23, stk.2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

§ 20 stk. 1 og 3 og § 21, stk. 2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager samt § 7 og § 9 efter dette pro- tokollat forlænges med den tid, arbejdet genoptages. Forlængelsen kan ikke ske, såfremt den ansatte i forvejen har søgt sin dagpengeperiode forlænget udover de 32 uger, jf. § 20, stk. 2 i aftale om fravær af fa- miliemæssige årsager. Forlængelsen kan desuden ikke finde sted i de perioder, der efter § 21, stk. 1 i afta- le om fravær af familiemæssige årsager er udskudt til senere brug inden barnets 9. år. Hvis den ansatte

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

fratræder, inden den forlængede adoptionsorlov er afholdt, skal der indgås ny aftale med den nye ar- bejdsgiver om forlængelsen.

BEMÆRKNING:

Ved delvis genoptagelse af arbejdet forstås enhver genoptagelse med en arbejdstid, der er kortere end ar- bejdets normale omfang forud for orloven.

§ 11. Pensionsbidrag og optjening af pensionsalder i ulønnede dagpengeperioder under adoptionsorlov

Følgende bestemmelse erstatter § 26, stk.2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager:

Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag / optjenes pensionsalder, der svarer til 22 ugers orlov jf. dog § 14 stk. 2 i aftale om fravær af familiemæssige årsager. Ved modtagelsen af nedsatte dagpenge ved forlænget orlov, indbetales / optjenes der tilsvarende forholdsmæssigt. Ved genoptagelse af arbejdet med forlængelse af orlov skal indbetalingerne / optjeningen fordeles på hele den forlængede periode.

København, den 17. november 2008

For KL:

Xxxx Xxxxxx / Xxxx Xxxxxx

For Sundhedskartellet:

Xxxxxx Xxxxxxx / Xxxxx Xxxxxxx

Bilag 4: Referat af 6. august 1998 vedrørende betaling af fast påregnelige arbejds-/ funktionsbestemte tillæg i visse fraværssituationer

KOMMUNERNES LANDSFORENING REFERAT

Lønservice Øst Den 6. August 1998

Ref. BES/mlh Lokal nr. 5406

X.xx. 81.01.01-5154/97

Tid

6. August 1998

Sted

Kommunernes Landsforening

Emne

Betaling af fast påregnelige arbejds-/funktionsbestemte tillæg i visse fraværssituationer.

Deltagere Repræsentanter for Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, Dansk Metalarbej- derforbund, Specialarbejderforbundet i Danmark, Amtsrådsforeningen og Kommunernes Landsforening.

Som opfølgning på referat af 3. juli 1992 og Tjenestemandsrettens dom af 6. maj 1997 er parterne enige om at indstille til godkendelse, at der med virkning fra ferieåret 1997/98 (startende 2. maj 1997) gælder følgende om betaling under fravær fra tjenesten, hvor der betales løn:

Fast påregnelige arbejdsbestemte tillæg indgår fra 2. maj 1997 i betalingen under fravær på grund af fe- rie, sygdom, barsel, adoption, omsorgsdage og genindkaldelse.

Endvidere indgår ovennævnte tillæg fra samme tidspunkt i beregningen af fratrædelsesgodtgørelse og efterløn/efterindtægt.

Ved ”fast påregnelige tillæg” forstås tillæg der gives som en del af vederlaget for den arbejdsydelse, som den pågældende er antaget til fast at udføre.

Fast påregnelige arbejds-/funktionsbestemte tillæg skal således udbetales i tjenestefrihedsperioder med løn, hvad enten de har været ydet for enkelte eller samtlige timer. Der gælder således nu samme betin- gelser for arbejdstidsbestemte og arbejdsbestemte tillæg.

Ovenstående principper gælder også for så vidt angår kvalifikations- og funktionsbestemte tillæg, som gives efter aftalen om nye lønformer.

Når denne aftale er godkendt udsendes der protokollater til de enkelte overenskomster og der foretages hurtigst muligt regulering.

Medarbejdere som overfor (amts)kommunen dokumentere, at de i ferieåret 1996/97 (startende 2. maj

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

1996) har været omfattet af ovenstående har – efter påkrav – ret til regulering for denne periode. Dog bør ansættelsesmyndigheden på eget initiativ foretage reguleringen, hvis det er praktisk muligt på grundlag af foreliggende oplysninger.

København, den 6. August 1998

For organisationerne For Kommunernes Landsforening

Xxxxxx Xxxxxxxxx, XXX Xxxx Xxxx Xxxxxxx

Xxxx Xxxxxxxxxx, Metal For Amtsrådsforeningen

Xxxxx Xxxxxxx Xxxxxxx, KTO Xxxxx X. Xxxxxx / Xxxxxxxx Xxxxxxxxx

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

I dette bilag er der givet en række eksempler på, hvordan barselsorlovsreglerne kan tilrettelægges.‌

Nedenstående eksempler er langt fra udtømmende, idet orlovsreglerne giver en række fleksibilitetsmu- ligheder, og derfor et utal af måder at tilrettelægge orloven på. Orlovsreglerne giver herved den ansatte en række muligheder for at tilrettelægge orloven i forhold til egne konkrete behov og ønsker.

Med hensyn til de konkrete lønforhold er der i nedenstående eksempler taget udgangspunkt i en situati- on, hvor begge forældre er beskæftiget i regioner eller kommuner. I eksemplerne vil den enkelte ansatte dog også kunne se, hvilke muligheder der gives i den nye aftale. Såfremt forældrene er ansat på forskelli- ge overenskomstområder, henvises til bestemmelser om de konkrete lønforhold i pågældendes overens- komst eller aftale.

I eksemplerne er der i () indsat henvisning til de bestemmelser i aftalen, som anvendes i de forskellige situationer. Ligeledes er hvert afsnit opdelt i et fraværsafsnit og i et afsnit om løn og dagpenge. I afsnittet om fravær beskrives, hvilket fravær den ansatte anvender i eksemplet. I afsnittet om løn og dagpenge be- skrives i hvilke dele af orlovsperioden, der ydes løn og i hvilke dele, der ydes dagpenge, samt pension ef- ter de nye bestemmelser aftalt ved OK-08.

Eksemplerne er grafisk illustreret. I illustrationen er perioderne markeret således:

Siden 1. oktober 2005 indbetales der pensionsbidrag til overenskomstansatte og optjenes pensionsalder for tjenestemænd under barsel- og adoptionsorlov i den ulønnede del af dagpengeperioden. Der kan maksimalt indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder, der svarer til 20 ugers orlov.(§16, stk.2).

Eksemplerne vil også kunne anvendes af adoptanter, idet en række af mulighederne/bestemmelserne ikke er forbeholdt moderen eller faderen, men vil kunne anvendes af den ene af adoptanterne, jf. kapitel 5 i aftalen.

Eksempel 1

Barnet er 27 uger, inden det skal passes ude.

A) Fravær

Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 + 6 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk.1) samt 1 uge af de 32 uger efter den 14. uge. Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). I forlængelse af disse 2 uger, holder faderen 6 uger (§ 9) samtidig med moderens 14 uger. Efter barnets 14.uge holder fa- deren orlov i 13 uger samtidig med moderen.

B) Løn og dagpenge

Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen(§ 8), heraf modtager arbejdsgiveren dagpenge- refusion i 4 uger før forventet fødsel.

Moderen modtager sædvanlig løn i 14 uger efter fødslen(§ 9, stk. 1), samt i de 6 + 6 uger efter udløb af den 14. uge efter fødslen(§ 10, stk. 5) og dagpenge i den sidste 1 uge (uge 15). I denne uge får hun indbe- talt pensionsbidrag/optjener hun pensionsalder(§ 17).

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i de 6 uger der afholdes i barnets 3. til 8. uge. Fra 15. til 27. uge modtager faderen dagpenge. I de 13 uger får faderen ind- betalt pensionsbidrag/optjener han pensionsalder(§ 17).‌

Eksempel 1

Eksempel 2: Barnet er 38 uger, inden det skal passes ude.

A) Fravær

Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Moderen afholder herefter 12 ugers orlov (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt 6 uger i barnets 33. og 38. uge (§ 12). Xxxxxxx udskyder 8 uger til en sammenhængende anvendelse inden barnets 9. år (§ 11, stk. 1).

B) Løn og dagpenge

Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), heraf modtager arbejdsgiveren dagpenge- refusion i 4 uger før forventet fødsel.

Moderen modtager sædvanlig løn i 14 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1) samt i de første 6 uger efter udløb af den 14. uge efter fødslen (§ 10, stk. 5). Herefter modtager moderen løn i de første 6 uger af 12 ugers peri- oden og dagpenge i de næste 6 uger. I disse 6 dagpengeuger får moderen indbetalt pensionsbidrag/op- tjener hun pensionsalder (§ 17).

Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Faderen modtager desuden sædvanlig løn i barnets uge 33 til 38 (§ 12).

Ved afholdelse af de udskudte 8 uger modtager moderen dagpenge. Ved afholdelse af de 8 uger får mo- deren indbetalt pensionsbidrag/optjener hun pensionsalder (§ 17).

Eksempel 2

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Eksempel 3: Barnet er 40 uger, inden det skal passes ude.‌‌

A) Fravær

Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). I forlængelse af disse 2 uger, holder faderen 6 uger samtidig med moderens 20 uger (§ 10, stk. 3). Efter barnets 20. uge holder moderen 6 ugers orlov (§ 10, stk. 1). Faderen holder herefter 14 ugers orlov (§ 10, stk.1).

B) Løn og dagpenge

Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), heraf modtager arbejdsgiveren dagpenge- refusion i 4 uger før forventet fødsel.

Moderen modtager sædvanlig løn i 20 uger (de 14 + 6) efter fødslen (§ 9, stk. 1).

Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i de 6 uger han afholder sammen med moderen i uge 3 til og med uge 8 efter fødslen (§ 10, stk. 4).

Moderen modtager sædvanlig løn i 6 uger efter udløb af den 20. uge efter fødslen (§ 10, stk. 5).

I de resterende 14 uger modtager faderen dagpenge. I disse 14 uger får han indbetalt pensionsbidrag/op- tjener han pensionsalder (§ 17).

Eksempel 3

Eksempel 4: Barnet er 40 uger, inden det skal passes ude.

A) Fravær

Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Xxxxxxx og faderen holder herefter 6 ugers orlov sammen (uge 20 - 26) (§ 10, stk. 1). Herefter holder begge forældre xxxxx i 20 uger på halv tid. De genoptager så- ledes begge arbejdet på halv tid, og kan på den måde skiftes til at være hjemme ved barnet i 20 uger (§ 10, stk. 1 og § 14, stk. 2).

B) Løn og dagpenge

Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), heraf modtager arbejdsgiveren dagpenge- refusion i 4 uger før forventet fødsel.

Moderen modtager sædvanlig løn i 20 uger (de 14 +6) efter fødslen (§ 9, stk. 1).

Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Moderen modtager sædvanlig løn i de 6 uger efter udløb af den 20. uge efter fødslen (§ 10, stk. 5).

Faderen modtager sædvanlig løn i 6 uger efter den 20. uge (§ 12 og § 14, stk. 2). Forældrene har efter den

14. uge efter fødslen tilsammen ret til 32 ugers orlov med dagpenge - i alt 46 uger. Der resterer derfor 14

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

uger med dagpenge (32 - (6+6+6)= 14). I faderens resterende orlov på 14 halve uger og moderens 14 hal- ve uger (ved genoptagelse af arbejdet på halv tid) modtager forældrene dagpenge for den del af tiden, de ikke er på arbejde (§ 14, stk. 2). Tilsvarende indbetales pensionsbidrag/optjenes pensionsalder for den del af tiden, de holder orlov på dagpenge (§ 17)‌

Eksempel 4

Eksempel 5: Barnet er 46 uger, inden det skal passes ude.

A) Fravær

Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8), de 14 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1) samt 20 uger (§ 10, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Faderen holder 6 uger i barnets 41. til 46. uge efter fødslen (§ 10, stk. 3).

B) Løn og dagpenge

Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), heraf modtager arbejdsgiveren dagpenge- refusion i 4 uger før forventet fødsel.

Moderen modtager sædvanlig løn i 14 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1), samt i de 6 uger efter udløb af den 20. uge efter fødslen (§ 10, stk. 5).

Moderen modtager dagpenge i de resterende 14 uger. I disse 14 uger får hun indbetalt pensionsbidrag/ optjener hun pensionsalder (§ 17).

Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i de 6 uger fra

41. til 46. uge efter fødslen (§ 12). Eksempel 5

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Eksempel 6: Barnet er 46 uger, inden det skal passes ude.‌‌

A) Fravær

Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Faderen holder 26 ugers orlov fra barnets 20. uge. (§ 10, stk. 1).

B) Løn og dagpenge

Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), heraf modtager arbejdsgiveren dagpenge- refusion i 4 uger før forventet fødsel.

Moderen modtager sædvanlig løn i 14 + 6 uger efter fødslen (§9, stk. 1).

Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i de 6 + 6 uger efter udløb af barnets 20. uge (§ 10, stk. 5). Faderen modtager dagpenge i 14, uger, hvor han får indbetalt pensionsbidrag/optjener pensionsalder (§ 17).

Eksempel 6

Eksempel 7: Barnet er 50 uger, inden det skal passes ude.

A) Fravær

Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). I forlængelse af disse 2 uger holder faderen 6 uger af de 32 uger samtidig med moderen i 3. til 8. uge efter fødslen (§ 10, stk. 3). Moderen afholder herefter 10 ugers orlov (§ 10, stk. 1). Herefter afholder hun 5 ugers ferie. I forlængelse af moderens ferie afholder faderen 5 ugers ferie. Herefter genoptager begge arbejdet på halv tid, og kan på denne måde skiftes til at være hjemme ved barnet i 20 uger. (fra barnets 30. - 50. uge)(§§ 11, stk. 2 og 14, stk. 2).

B) Løn og dagpenge

Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), heraf modtager arbejdsgiveren dagpenge- refusion i 4 uger før forventet fødsel.

Moderen modtager sædvanlig løn i 20 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). I de 10 uger efter udløb af den 20. uge efter fødslen (§ 10, stk. 5) får hun 6 uger med sædvanlig løn og 4 uger med dagpenge. Faderen mod- tager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2) samt i 3. til 8. uge efter fødslen.

Begge forældre har optjent ret til løn under ferie, og modtager derfor sædvanlig løn i de tilsammen 10 ugers ferie.

Xxxxxxx og faderen modtager dagpenge i de resterende 10 uger (ved genoptagelse af arbejdet på halv tid) for den del af tiden, som de ikke er på arbejde (§ 11, stk. 2). Tilsvarende indbetales pensionsbidrag/ optjenes pensionsalder for den del af tiden, de holder orlov på dagpenge (§ 17).

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Eksempel 7 ‌

Eksempel 8: Barnet er 54 uger, inden det skal passes ude.

A) Fravær

Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og de 14 + 6 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Moderen holder i forlængelse af de 14 + 6 + 6 uger 20 ugers orlov (§ 10, stk. 2). Faderen holder orlov sammen med moderen i barnets 21. til 26. uge (§ 10 stk. 3). I forlængelse af moderens i alt 46 ugers orlov holder faderen 8 ugers orlov (§ 10, stk. 2).

B) Løn og dagpenge

Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), heraf modtager arbejdsgiveren dagpenge- refusion i 4 uger før forventet fødsel.

Moderen modtager sædvanlig løn i 26 uger (14 + 6 + 6) efter fødslen (§ 9, stk.1 samt § 10, stk. 5). Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2), samt i barnets 21. til

26. uge (§ 12).

Xxxxxxx og faderen meddeler herefter deres bopælskommune, at de ønsker deres dagpengeperiode for- længet med 14 uger, så der resterer 28 uger med nedsatte dagpenge.

Xxxxxxx og faderen modtager nedsatte dagpenge i de resterende 28 uger (20 + 8). I de perioder, hvor moderen henholdsvis faderen modtager nedsatte dagpenge indbetales/optjenes pensionsbidrag/pensi- onsalder forholdsmæssigt.

I det konkrete eksempel modtager moderen i de 20 ugers orlov med nedsatte dagpenge, hvad der svarer til 14/28 x 20 uger = 10 ugers pensionsbidrag/pensionsalder, beregnet i forhold til det pensionsbidrag/ ansættelsesbrøk hun fik/var ansat på før orloven blev påbegyndt med efterfølgende overenskomstmæs- sige regulering mv. For faderens vedkommende udgør pensionsbidraget/pensionsalderen i de 8 uger 14/28 x 8 = 4 uger (§ 17).

Eksempel 8

Eksempel 9: Barnet er 71 uger, inden det skal passes ude.‌

A) Fravær

Moderen holder 8 uger før fødslen (§ 8) og 14 + 6 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1). Faderen holder 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Desuden holder faderen 26 ugers orlov efter barnets 20. uge (§ 10, stk. 1). Herefter afholder moderen 25 ugers orlov (§ 10, stk. 1).

B) Løn og dagpenge

Moderen modtager sædvanlig løn i de 8 uger før fødslen (§ 8), heraf modtager arbejdsgiveren dagpenge- refusion i 4 uger før forventet fødsel.

Moderen modtager sædvanlig løn i 20 uger efter fødslen (§ 9, stk. 1).

Faderen modtager sædvanlig løn i de 2 uger i forbindelse med fødslen (§ 9, stk. 2). Faderen modtager endvidere sædvanlig løn i 12 uger efter udløb af den 20. uge efter fødslen (§ 10, stk. 5). Faderen modtager dagpenge i de resterende 14 uger. I disse 14 uger får han indbetalt pensionsbidrag/optjener han pensi- onsalder (§ 17).

Moderen modtager hverken løn eller dagpenge i de resterende 25 uger. I de 25 uger modtager hun hver- ken løn, dagpenge eller pension.

Eksempel 9

Bilag 6: Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselsorlov mv.

‌‌

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

LBK nr 734 af 28/06/2006 Gældende Offentliggørelsesdato: 07-07-2006 Beskæftigelsesministeriet

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde m.v. Kapitel 2 Ligebehandling af mænd og kvinder Kapitel 3 Graviditet, barsel og adoption Kapitel 4 Ugyldighed m.v.

Kapitel 5 Dispensation

Kapitel 6 Godtgørelse, bevisbedømmelse m.v. Kapitel 7 Forskellige bestemmelser

Kapitel 8 Straffebestemmelser Kapitel 9 Ikrafttrædelsesbestemmelser

Bekendtgørelse af lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v. 1)

Herved bekendtgøres lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 711 af 20. august 2002 med de ændringer, der følger af lov nr.

1385 af 21. december 2005 og § 57 i lov nr. 566 af 9. juni 2006.

KAPITEL 1

LOVENS ANVENDELSESOMRÅDE M.V.

§ 1.

Ved ligebehandling af mænd og kvinder forstås i denne lov, at der ikke finder forskelsbehandling sted på grund af køn. Dette gælder både direkte forskelsbehandling og indirekte forskelsbehandling, navnlig under hen- visning til graviditet eller til ægteskabelig eller familie- mæssig stilling.

Stk. 2. Der foreligger direkte forskelsbehandling, når en person på grund af køn behandles ringere, end en an- den person bliver, er blevet eller ville blive behandlet i en tilsvarende situation. Direkte forskelsbehandling på grund af køn foreligger herunder ved enhver form for negativ forskelsbehandling i forbindelse med graviditet og under kvinders 14 ugers fravær efter fødslen.

Stk. 3. Der foreligger indirekte forskelsbehandling, når en bestemmelse, et kriterium eller en praksis, der tilsy-

neladende er neutral, vil stille personer af det ene køn ringere end personer af det andet køn, medmindre den pågældende bestemmelse, betingelse eller praksis er objektivt begrundet i et sagligt formål, og midlerne til at opfylde det er hensigtsmæssige og nødvendige.

Stk. 4. Chikane som defineret i stk. 5 og sexchikane som de- fineret i stk. 6 betragtes som forskelsbehandling på grund af køn og er derfor forbudt. En persons afvisning af eller indvilligelse i en sådan adfærd må ikke anvendes som begrundelse for en beslutning, der vedrører den pågældende.

Stk. 5. Der foreligger chikane, når der udvises enhver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd i relation til en persons køn med det formål eller den virkning at krænke denne persons værdighed og skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.

Stk. 6. Der foreligger sexchikane, når der udvises en-

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

hver form for uønsket verbal, ikkeverbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, yd- mygende eller ubehageligt klima.

Stk. 7. En instruktion om at forskelsbehandle en person på grund af køn betragtes som forskelsbehandling.

Stk. 8. Xxxxx er ikke til hinder for bestemmelser om beskyttel- se af kvinder, navnlig i forbindelse med graviditet og fødsel, jf.

Stk. 9. Xxxxx finder ikke anvendelse i det omfang, en tilsvarende pligt til ligebehandling følger af en kollektiv overenskomst.

KAPITEL 2

LIGEBEHANDLING AF MÆND OG KVINDER

§ 1 a.

Offentlige myndigheder skal inden for deres område arbejde for ligestilling og indarbejde ligestilling i al planlægning og forvaltning på de områder, denne lov omhandler.

§ 2.

Enhver arbejdsgiver skal behandle mænd og kvinder lige ved ansættelser, forflyttelser og forfremmelser.

§ 3.

Enhver arbejdsgiver, som beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår adgang til er- hvervsvejledning, erhvervsuddannelse, erhvervsmæssig videreuddannelse og omskoling.

Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der driver vejlednings- og uddannelsesvirksomhed som nævnt i stk. 1.

§ 4.

Enhver arbejdsgiver, der beskæftiger mænd og kvinder, skal behandle dem lige for så vidt angår arbejdsvilkår. Dette gælder også ved afskedigelse.

§ 5.

Pligt til ligebehandling gælder også enhver, der fastsæt- ter bestemmelser og træffer afgørelse om adgang til at udøve et selvstændigt erhverv. Dette gælder også opret- telse, indretning eller udvidelse af en virksomhed samt påbegyndelse eller udvidelse af enhver anden form for selvstændig virksomhed, herunder finansiering heraf.

Stk. 2. Pligt til ligebehandling gælder enhver, der fastsæt- ter bestemmelser og træffer afgørelse om erhvervsud- dannelse m.v. og om vilkår for udøvelse af et sådant erhverv.

§ 5 a.

Pligt til ligebehandling gælder tillige enhver, der træf- fer beslutning om medlemskab af og deltagelse i en lønmodtager- eller arbejdsgiverorganisation eller i orga- nisationer, hvis medlemmer udøver et bestemt erhverv, herunder de fordele, sådanne organisationer giver med- lemmerne.

§ 6. Det må ikke ved annoncering angives, at der til an- sættelse eller erhvervsuddannelse m.v. søges eller fore- trækkes personer af et bestemt køn.

KAPITEL 3

GRAVIDITET, BARSEL OG ADOPTION

§ 7. (Ophævet)

§ 7 a. (Ophævet)

§ 8.

Den tid, en lønmodtager har været fraværende i hen- hold til barsellovens §§ 6-14, medregnes ved beregning af anciennitet i arbejdsforholdet. Bestemmelsen vedrø- rer ikke pensionsforhold.

§ 8 a.

Forældre, der har udnyttet retten til fravær efter barsello- vens §§ 6-14, har ret til at vende tilbage til det samme el- ler et tilsvarende arbejde med arbejdsvilkår, som ikke er mindre gunstige for dem, og til at nyde godt af enhver forbedring i arbejdsvilkårene, som de ville have været berettiget til under deres fravær.

§ 9.

En arbejdsgiver må ikke afskedige en lønmodtager, fordi denne har fremsat krav om udnyttelse af retten til fravær eller har været fraværende efter barsellovens §§ 6-14 el- ler i øvrigt på grund af graviditet, barsel eller adoption.

§ 10. (Ophævet)

KAPITEL 4

UGYLDIGHED M.V.

§ 11.

Bestemmelser i aftaler og i virksomheders reglementer m.v., som er i strid med §§ 2-5, er ugyldige. Dette gæl- der også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstæn- dige erhverv.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Stk. 2. Bestemmelser i aftaler og i virksomheders regle- menter m.v., som vedrører mere end een arbejdsgiver, er ligeledes ugyldige, hvis de hjemler forskelsbehandling på grund af køn inden for de i §§ 2-4 nævnte områder.

Dette gælder også bestemmelser i vedtægter m.v. for selvstændige erhverv.

§ 12.

Xxxxxx bestemmelser kan ikke ved aftale fraviges til ugunst for lønmodtageren.

KAPITEL 5

DISPENSATION

§ 13.

Hvis det ved visse former for erhvervsudøvelse og ud- dannelse er afgørende, at udøveren er af et bestemt køn, og dette krav står i rimeligt forhold til den pågæl- dende erhvervsaktivitet, kan den minister, under hvis forretningsområde den pågældende virksomhed hører, fravige bestemmelserne i §§ 2-6.

Stk. 2. Den minister, under hvis forretningsområde en virksomhed hører, kan tillade foranstaltninger, der fra- viger §§ 2-6, med henblik på at fremme lige muligheder for kvinder og mænd, navnlig ved at afhjælpe de fakti- ske uligheder, som påvirker adgangen til beskæftigelse, uddannelse m.v.

Stk. 3. Ministeren for ligestilling kan efter lov om ligestil- ling af kvinder og mænd fastsætte nærmere regler for, i hvilke tilfælde der kan iværksættes foranstaltninger til fremme af lige muligheder for kvinder og mænd uden tilladelse efter stk. 2.

Stk. 4. De i stk. 1 og 2 nævnte fravigelser skal indberet- tes til ministeren for ligestilling af vedkommende mini- ster mindst hvert andet år inden den 1. november, første gang i 2002.

KAPITEL 6

GODTGØRELSE, BEVISBEDØMMELSE M.V.

§ 14.

Personer, hvis rettigheder er krænkede ved overtrædelse af §§ 2-5, kan tilkendes en godtgørelse.

§ 15.

En lønmodtager, herunder lønmodtagerrepræsentant, der afskediges eller udsættes for anden ufordelagtig behandling eller følge, fordi der er fremsat krav om lige- behandling efter §§ 2-4, skal tilkendes en godtgørelse fra arbejdsgiveren.

Stk. 2. Godtgørelse efter stk. 1, fastsættes under hensyn til lønmodtagerens ansættelsestid og sagens omstæn- digheder i øvrigt.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor pligt til ligebehandling følger af kollektiv overenskomst, men hvor der ikke i overenskomsten gives den pågæl- dende adgang til godtgørelse for afskedigelse, der ikke er rimeligt begrundet i lønmodtagerens eller virksomhe- dens forhold. Kravet behandles ad fagretlig vej.

§ 16.

Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, skal afske- digelsen underkendes, såfremt der nedlægges påstand herom, medmindre det i særlige tilfælde efter en afvej- ning af parternes interesse findes åbenbart urimeligt at kræve ansættelsesforholdet opretholdt eller genoprettet.

Stk. 2. Afskediges en lønmodtager i strid med § 9, uden at afskedigelsen underkendes, skal arbejdsgiveren be- tale en godtgørelse.

Stk. 3. Godtgørelsen, fastsættes under hensyn til løn- modtagerens ansættelsestid og sagens omstændighe- der i øvrigt.

Stk. 4. Såfremt en afskedigelse finder sted under gra- viditet, fravær efter barsellovens §§ 6-11, 13 og 14, og i varslingsperioder efter barsellovens § 16, stk. 2, påhviler det arbejdsgiveren at godtgøre, at afskedigelsen ikke er begrundet i disse forhold.

Stk. 5. Afskediges en lønmodtager i de i barsellovens

§§ 6-14 nævnte perioder, har lønmodtageren krav på en skriftlig fyldestgørende begrundelse for afskedigelsen.

§ 16 a.

Hvis en person, der anser sig for krænket, jf. §§ 2-5, 9 og

§ 15, stk. 1, påviser faktiske omstændigheder, som giver anledning til at formode, at der er udøvet direkte eller indirekte forskelsbehandling, påhviler det modparten at bevise, at ligebehandlingsprincippet ikke er blevet krænket.

KAPITEL 7

FORSKELLIGE BESTEMMELSER

§ 17.

Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler for søfarendes barselorlov m.v.

§ 18. (Ophævet)

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

KAPITEL 8

STRAFFEBESTEMMELSER

§ 19.

Overtrædelse af §§ 2-6 straffes med bøde.

Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske perso- ner) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

KAPITEL 9

IKRAFTTRÆDELSESBESTEMMELSER

§ 20.

Loven træder i kraft den 1. maj 1989.

Stk. 2. Lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 572 af 28. august 1986, og lov om barselorlov m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 6. marts 1987, ophæves.

§ 21.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 268 af 2. maj 1990 om ændring af lov om ligebe- handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti- gelse og barselorlov m.v. indeholder følgende ikrafttræ- delsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende og har virkning fra den 2. april 1990.

Stk. 2. § 1, nr. 5, træder dog først i kraft på det tidspunkt, som beskæftigelsesministeren fastsætter. 2)

Lov nr. 412 af 1. juni 1994 om ændring af lov om ligebe- handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti- gelse og barselorlov m.v. indeholder følgende ikrafttræ- delsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. oktober 1994.

Lov nr. 416 af 1. juni 1994 om ændring af lov om ligebe- handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti- gelse og barselorlov m.v. 3) indeholder følgende ikraft- trædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 1994.

Lov nr. 1111 af 29. december 1997 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel og lov om ligebe- handling af mænd og kvinder med hensyn til beskæfti-

gelse og barselorlov m.v. 4) indeholder følgende ikraft- trædelsesbestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. april 1998 og finder anven- delse i de tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted den 15. oktober 1997 eller senere.

Lov nr. 388 af 30. maj 2000 om ligestilling af kvinder og mænd 5) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestem- melse:

§ 24

Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Lov nr. 440 af 7. juni 2001 om ændring af lov om lige- behandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæf- tigelse og barselorlov m.v., lov om lige løn til mænd og kvinder, lov om børnepasningsorlov, lov om ligestilling af kvinder og mænd og lov om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de erhvervstilknyttede sikringsord- ninger 6) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestem- melse:

§ 6

Loven træder i kraft den 1. juli 2001.

Lov nr. 141 af 25. marts 2002 7) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 4

Stk. 1. Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. 8) Loven har virkning fra 1. januar 2002.

Stk. 2. Lov om børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011.

§ 5

Stk. 1. Forældre i forhold til egne børn, der er født efter den 31. december 2001, men inden lovens ikrafttræden, er fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselor- lov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Endvidere er forældre i forhold til adoptivbørn, der er modtaget efter den 31. december 2001, men inden lo- vens ikrafttræden, fortsat omfattet af de hidtil gældende regler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehand- ling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Forældre efter stk. 1, 1. pkt., kan dog inden den

1. juni 2002 i stedet vælge begge at blive omfattet af

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

denne lov ved at give skriftlig meddelelse herom til ar- bejdsformidlingen. Tilsvarende gælder for forældre efter stk. 1, 2. pkt., hvor de adoptionsundersøgende myndig- heder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 3. Forældre, der overgår til den udvidede barselorlov efter stk. 2, får modregnet afholdt børnepasningsorlov forholdsmæssigt i forældreorloven.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om overgang fra børnepasningsorlov til barselor- lov og modregning af perioder med børnepasningsor- lov.

Stk. 5. For børn født før den 1. januar 2002 finder de hid- til gældende regler om barselorlov i lov om ligebehand- ling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. samt lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel fortsat anvendelse.

Lov nr. 1385 af 21. december 2005, som ændrer fodnote til lovens titel, § 1, § 13, § 15 samt indsætter § 1 a, § 5

a, § 8 a og overskrift til kapitel 1, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovti- dende. 9)

Lov nr. 566 af 9. juni 2006, som ophæver lovens § 7, § 7 a og § 10 samt ændrer lovens titel, § 8, § 8 a, § 9 og § 16, indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 55

Loven træder i kraft den 3. juli 2006.

Beskæftigelsesministeriet, den 28. juni 2006 Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx /X. Xxxxxxxx

Officielle noter

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 76/207/EØF af 9. februar 1976 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder for så vidt angår adgang til beskæftigelse (EF-Tidende nr. L 039 af 14/02/1976, s. 0040-0042), som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/73/EF af 23. september 2002 (EF-Tidende 2002 nr. L 269, s. 15). Endvidere vedrører loven implementeringen af Rådets direktiv 92/85/EØF af

19. oktober 1992 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer (tiende særdirektiv i henhold til artikel 16, stk. 1, i direktiv 89/391/EØF) og indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 97/80/EF af 15. december 1997 om bevisbyrden i forbindelse med forskelsbehandling på grundlag af køn (EF-Tidende 1998 nr. L 14, s. 6) og Rådets direktiv 86/378/EØF af 24. juli 1986 om gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder inden for de er- hvervstilknyttede sociale sikringsordninger (EF-Tidende 1986 nr. L 225, s. 40), som ændret ved Rådets direktiv 96/97/EF af 20. december 1996 (EF-Tidende 1997 nr. L 46, s. 20) samt bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 96/34/EF af 3. juni 1996 om den rammeaftale vedrørende forældreorlov, der er indgået af UNICE, CEEP og EFS (EF-Tidende 1996 nr. L 145, s. 4), som ændret ved Rådets direktiv 97/75/EF af 15. december 1997 (EF-Tidende 1998 nr. L 10, s. 24).

2) Dvs. lovens § 21.

3) Dvs. lovens § 7 a.

4) Dvs. lovens § 7, stk. 1, § 7, stk. 4, § 10, stk. 2, § 10, stk. 3, § 10, stk. 5, § 10, stk. 6, § 10, stk. 7 og § 19, stk. 2.

5) Loven ændrer i denne lovs §§ 1, 13 og 19 og ophæver § 18.

6) Dvs. lovens § 1, stk. 2, og § 16 a.

7) Loven ændrer i denne lovs §§ 7, 7 a, 10 og 16, stk. 4.

8) Lov nr. 141 af 25. marts 2002 blev bekendtgjort i Lovtidende den 26. marts 2002.

9) Lov nr. 1385 af 21. december 2005 blev bekendtgjort i Lovtidende den 22. december 2005.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

LBK nr. 1047 af 28/10/2004 (Gældende)

LOV Nr. 1424 af 22/12/2004 § 19 a (vedlagt) LOV Nr. 1425 af 22/12/2004 (vedlagt) LOV Nr. 304 af 02/05/2005 § 3 (ikke vedlagt)

LOV Nr. 327 af 18/05/2005 § 6 (uddrag vedlagt) LOV Nr. 396 af 01/06/2005 § 1 (ikke vedlagt) LOV Nr. 431 af 06/06/2005 § 6 (ikke vedlagt) LOV Nr. 523 af 24/06/2005 § 5 (uddrag vedlagt)

Oversigt (indholdsfortegnelse)

Afsnit I

Kapitel 1

Afsnit II – Dagpenge under sygdom til lønmodtagere

Kapitel 2 – Beskæftigelseskrav

Kapitel 3 – Anmeldelse og dokumentation Kapitel 4 – Bortfald af dagpenge

Kapitel 5 – Dagpengenes størrelse

Afsnit III – Dagpenge under sygdom til selvstændige erhvervsdrivende

Kapitel 6

Afsnit IV – Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption Kapitel 7 – Betingelser for udbetaling

Afsnit V

Kapitel 8

Afsnit VI

Kapitel 9

Kapitel 10 – Varighedsbegrænsning og opfølgning Kapitel 11 – Finansiering og refusion

Kapitel 11a – Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension Kapitel 12 – Klageadgang m.v.

Kapitel 13 – Administration m.v. Kapitel 14 – Forsøgsordninger

Kapitel 15 – Ikrafttrædelse og overgangsbestemmelser Kapitel 11a – Bidrag til Arbejdsmarkeds Tillægspension

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Bekendtgørelse af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ‌‌

Herved bekendtgøres lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 761 af 11. september 2002 med de ændringer, der følger af § 5 i lov nr. 1032 af 17. december 2002, lov nr. 1033 af 17. december 2002, lov

nr. 372 af 28. maj 2003, § 3 i lov nr. 417 af 10. juni 2003, lov nr. 1153 af 19. december 2003, lov nr. 1201 af 27. december 2003 og § 2 i lov nr. 282 af 26. april 2004.

AFSNIT I

KAPITEL 1

ALMINDELIGE BETINGELSER

§ 1.

Dagpenge efter denne lov ydes på grund af sygdom, herunder tilskadekomst, eller ved barsel og adoption.

Stk. 2. Dagpenge ydes af

1) arbejdsgiveren til ansatte ved sygefravær i 2 uger fra

1. hele fraværsdag,

2) arbejdsgiveren til ansatte ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser og

3) kommunen i øvrige tilfælde.

Stk. 3. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, yder kommunen dagpenge fra 1. hele fraværsdag.

§ 2.

Dagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selv- stændig erhvervsindtægt.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

1) hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt og hvilke til selvstændig erhvervsindtægt,

2) i hvilket omfang personer med indtægter, som ikke er skattepligtige her i landet, har ret til dagpenge, og

3) at personer, der har ret til dagpenge i et andet land, ikke har ret til dagpenge her i landet.

AFSNIT II

DAGPENGE UNDER SYGDOM TIL LØNMODTA- GERE

KAPITEL 2

BESKÆFTIGELSESKRAV

§ 3.

Lønmodtagere, som ikke får udbetalt fuld løn under sygdom, har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren, hvis de

1) har været ansat i de sidste 8 uger før fraværet hos den pågældende arbejdsgiver og

2) i denne periode har været beskæftiget hos arbejds- giveren i mindst 74 timer.

Stk. 2. Har lønmodtageren tidligere været beskæftiget hos den nuværende arbejdsgiver, og udgør den sam- lede beskæftigelse hos denne mindst 74 timer inden for de sidste 8 uger, gælder betingelsen i stk. 1, nr. 1, dog ikke.

Stk. 3. Retten til dagpenge fra arbejdsgiveren gælder, uanset om ansættelsen ophører inden for de første 2 uger, fra 1. fraværsdag.

§ 4.

Ret til dagpenge fra kommunen har lønmodtagere, der

1) har været tilknyttet arbejdsmarkedet i de sidste 13 uger før sygdommens indtræden og i denne periode har været beskæftiget i mindst 120 timer samt ikke har ret til dagpenge fra arbejdsgiveren for samme periode og beskæftigelsesforhold eller

2) hvis uarbejdsdygtigheden ikke var indtrådt, ville have været berettiget til arbejdsløsheds-dagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller lov om arbejds- markedsuddannelser,

3) inden for den seneste måned har afsluttet en er- hvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

varighed eller ‌

4) er elever i lønnet praktik i en uddannelse, der er re- guleret ved eller i henhold til lov.

Stk. 2. Retten til dagpenge fra kommunen indtræder fra

1. hele fraværsdag eller 1. fraværsdag efter, at retten til dagpenge fra arbejdsgiveren er ophørt.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udbetaling af dagpenge fra arbejdsgiveren og kommu- nen, herunder dagpenge til

1) genansatte, jf. § 3, stk. 2, og nyansatte i nuværende beskæftigelsesforhold samt

2) personer, der har modtaget godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste efter lov om social service, eller

3) personer, der har modtaget ydelse efter lov om bør- nepasningsorlov.

§ 5.

Dagpenge ydes ved fuld uarbejdsdygtighed på grund af sygdom. Udbetaling af dagpenge ophører den dag, lønmodtageren er arbejdsdygtig, uanset om den pågæl- dende undlader at træde i arbejde eller at raskmelde sig.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til

1) nedsatte dagpenge ved delvis uarbejdsdygtighed og

2) dagpenge ved deltagelse i erhvervsmæssig uddan- nelse af begrænset omfang.

KAPITEL 5

DAGPENGENES STØRRELSE

§ 9.

Dagpenge beregnes på grundlag af den timeindtægt, som lønmodtageren ville have været berettiget til under sygefraværet efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag.

Hvis denne indtægt i det enkelte tilfælde ikke er egnet til beregning af dagpenge, anvendes i stedet den gen- nemsnitlige indtjening inden for de seneste 4 uger før sygdommens indtræden. Dagpenge fra arbejdsgiveren ydes dog kun på grundlag af indtjening hos den pågæl- dende arbejdsgiver.

Stk. 2. Dagpenge efter stk. 1 kan ikke udgøre mere end

2.546 kr. divideret med den normale overenskomstmæs- sige arbejdstid i timer pr. uge. Beløbet reguleres én gang årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Beløbet afrundes til nær- meste hele kronebeløb. Reguleringen sker med virkning fra den mandag, der ligger nærmest reguleringstids-

punktet. Beskæftigelsesministeren bekendtgør de regu- lerede beløb, herunder timetallet efter 1. pkt.

Stk. 3. Dagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udgør samme beløb, som den sik- rede kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde været syg. Til perso- ner, der ved deltagelse i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller lov om arbejdsmarkedsud- dannelser modtager ydelser, som træder i stedet for arbejdsløsheds-dagpenge, udgør dagpengene et beløb svarende til den aktuelle indtjening, dog maksimalt det højeste dagpengebeløb.

Stk. 4. Dagpenge til personer i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, beregnes på grund- lag af det timetal gange den timefortjeneste, som er lagt til grund ved beregningen af kommunens tilskud til arbejdsgiveren.

Stk. 5. Ved udbetaling af dagpenge fra kommunen, bort- set fra dagpenge ved arbejdsturnus, jf. stk. 7, kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i stk. 2 nævnte beløb.

Stk. 6. Udbetaler arbejdsgiveren løn under sygdom med et beløb, der overstiger de dagpenge, som beregnes ef- ter stk. 1-5, bortfalder dagpengene fra arbejdsgiveren. Er lønnen mindre end de beregnede dagpenge, udbetales det manglende beløb som supplement til lønnen.

Stk. 7. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om,

1) i hvilke tilfælde den gennemsnitlige indtjening in- den for de seneste 4 uger kan anvendes, jf. stk. 1,

2) i hvilke tilfælde der kan anvendes andre beregnings- perioder end fastsat i nr. 1, og

3) at reglerne i stk. 1-3 kan fraviges for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

AFSNIT IV ‌

Dagpenge til lønmodtagere og selvstændige er- hvervsdrivende ved graviditet, barsel og adoption

KAPITEL 7

BETINGELSER FOR UDBETALING

§ 11.

Kommunen udbetaler dagpenge under fravær på grund af graviditet, barsel og adoption.

Stk. 2. Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsun- dersøgelser. Bestemmelsen finder ikke anvendelse i det omfang, en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge eller anden passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til bestem- melserne i direktiv nr. 92/85 om iværksættelse af foran- staltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født, eller som ammer.

§ 12.

En kvinde er berettiget til dagpenge fra det tidspunkt, hvor der skønnes at være 4 uger til fødslen.

Stk. 2. Kvinden er berettiget til dagpenge inden 4-ugers- perioden før fødslen, hvis

1) det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at gravi- diteten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæf- tigelse vil medføre risiko for kvindens helbred eller fostret, eller

2) arbejdets særlige karakter medfører risiko for fo- stret, eller graviditeten på grund af offentligt fast- satte bestemmelser forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke har tilbudt hende anden passende beskæftigelse.

Stk. 3. Der kan ydes nedsatte dagpenge fra kommunen i forbindelse med delvist fravær fra arbejdet

1) ved sygeligt forløbende graviditet,

2) på grund af arbejdets særlige karakter,

3) i 4-ugers-perioden før fødslen.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 3.

§ 13.

Barnets moder har ret til dagpenge i de første 14 uger efter fødslen. Barnets fader har i samme periode ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger.

Stk. 2. Efter udløbet af den 14. uge efter fødslen har forældrene tilsammen ret til dagpenge i 32 uger, indtil barnet er 46 uger. Faderen har dog ret til at påbegynde dagpengeretten efter 1. pkt. inden for de første 14 uger efter fødslen.

Stk. 3. Retten til dagpenge i perioden efter stk. 1 og 2 kan uanset bestemmelsen i § 16 a, stk. 1, for en beskæftiget lønmodtager og en selvstændig erhvervsdrivende for- længes, når arbejdet genoptages delvis. Forlængelsen af perioden med ret til dagpenge kan ske med den tid, arbejdet genoptages. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale med arbejdsgi- veren om forlængelse af perioden. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den forlængede periode er holdt, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af pe- rioden. Retten til dagpenge under en forlænget periode kan ikke udnyttes, så længe den pågældende er ledig.

Stk. 4. Forældre, der vælger at holde orlov, indtil barnet er op til 54 uger, har tilsammen ret til dagpenge i 40 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Beskæftigede lønmodtagere og selvstæn- dige erhvervsdrivende, der vælger at holde orlov, indtil barnet er op til 60 uger, har tilsammen ret til dagpenge i 46 uger efter udløbet af den 14. uge efter fødslen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Dagpengene efter 1. og 2. pkt. nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales for 32 uger.

Stk. 5. Den ene af forældrene har ret til dagpenge, når den pågældende udskyder mindst 8 uger og højst 13 uger af den periode, der er nævnt i stk. 2, til senere af- holdelse i en sammenhængende periode, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 6. Forældrene har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger af den periode, der er nævnt i stk. 2, til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale herom med ar- bejdsgiveren. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den udskudte dagpengeret er udnyttet, er retten til dagpen- ge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte orlov. Denne ret til dagpenge kan ikke udnyttes, så længe den pågældende er ledig.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Stk. 7. Hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadop- teret inden den 32. uge efter fødslen, har moderen ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død eller bortadoption. I de tilfælde, hvor moderen lider af en graviditetsbe- tinget sygdom, kan hun modtage dagpenge, dog højst indtil udløbet af 46 uger efter fødslen. Er barnet død- født, har faderen ret til dagpenge i 2 sammenhængende uger efter fødslen.

Stk. 8. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 3-6.

§ 14.

Der kan ydes dagpenge ved adoption i indtil 46 uger efter modtagelsen af barnet, jf. dog stk. 4 og 5. Det er en betingelse, at de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 2. Dagpenge til adoptionssøgende ægtefæller ydes i de første 14 uger efter modtagelsen af barnet til en af ægtefællerne ad gangen, bortset fra i 2 sammenhæn- gende uger. Den anden af ægtefællerne har dog ret til at påbegynde dagpengeretten efter stk. 3 inden for de første 14 uger efter modtagelsen.

Stk. 3. Efter udløbet af den 14. uge efter modtagelsen af barnet har de adoptionssøgende ægtefæller tilsammen ret til dagpenge i 32 uger indtil 46 uger efter modtagel- sen.

Stk. 4. Retten til dagpenge i perioden efter stk. 2 og 3 kan uanset bestemmelsen i § 16 a, stk. 1, for en beskæf- tiget lønmodtager og en selvstændig erhvervsdrivende forlænges, når arbejdet genoptages delvis. Forlængelsen af perioden med ret til dagpenge kan ske med den tid, arbejdet genoptages. For en beskæftiget lønmodtager er det en betingelse, at der indgås aftale med arbejdsgi- veren om forlængelse af perioden. Hvis lønmodtageren fratræder, inden den forlængede periode er holdt, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om forlængelse af pe- rioden. Retten til dagpenge under en forlænget periode kan ikke udnyttes, så længe den pågældende er ledig.

Stk. 5. Adoptionssøgende ægtefæller, der vælger at holde orlov indtil 54 uger efter modtagelsen af barnet, har til- sammen ret til dagpenge i 40 uger efter udløbet af den

14. uge efter modtagelsen, jf. dog stk. 2, 2. pkt. Beskæf- tigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende, der vælger at holde orlov i indtil 60 uger efter modtagel- sen af barnet, har tilsammen ret til dagpenge i 46 uger efter udløbet af den 14. uge efter modtagelsen, jf. dog

stk. 2, 2. pkt. Dagpengene efter 1. og 2. pkt. nedsættes, således at den samlede dagpengeudbetaling højst kan udgøre det beløb, der ville kunne udbetales for 32 uger.

Stk. 6. Den ene af de adoptionssøgende ægtefæller har ret til dagpenge, når den pågældende udskyder mindst 8 uger og højst 13 uger af den periode, der er nævnt i stk. 3, til senere afholdelse i en sammenhængende pe- riode, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 7. Adoptionssøgende ægtefæller har tilsammen ret til dagpenge, hvis de udskyder op til 32 uger af den pe- riode, der er nævnt i stk. 3, til senere afholdelse, inden barnet fylder 9 år. Denne ret til at modtage dagpenge under udskudt orlov gælder for beskæftigede lønmodta- gere og selvstændige erhvervsdrivende. For en beskæfti- get lønmodtager er det en betingelse, at der indgås afta- le herom med arbejdsgiveren. Hvis lønmodtageren fra- træder, inden den udskudte dagpengeret er udnyttet, er retten til dagpenge betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte orlov. Denne ret til dagpenge kan ikke udnyttes, så længe den pågældende er ledig.

Stk. 8. Hvis barnet dør inden den 32. uge efter modta- gelsen, har en af de adoptionssøgende ægtefæller ret til dagpenge i 14 uger efter barnets død.

Stk. 9. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 4-7.

§ 15.

Hvis barnet er indlagt på sygehus, kan den periode, hvor der er ret til dagpenge, forlænges eller udsættes.

Stk. 2. Såfremt dagpengemodtageren ikke genoptager arbejdet, forlænges den periode, hvor der er ret til dag- penge, med indlæggelsesperioden, hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Dagpengeperioden kan dog højst forlæn- ges i 3 måneder. Retten til at forlænge dagpengeperio- den gælder ikke faderens ret til dagpenge i 2 uger efter § 13, stk. 1, eller de adoptionssøgendes ret til samtidig at modtage dagpenge, jf. § 14, stk. 2.

Stk. 3. Hvis dagpengemodtageren fortsætter eller genop- tager arbejdet ved indlæggelsen, udsættes retten til dag- penge for den resterende periode. Det er en betingelse, at den pågældende ophører med arbejdet ved udskri- velsen, og at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

§ 16.

Når ganske særlige omstændigheder taler for det, kan den ene af barnets forældre indtræde i den andens ret til dagpenge.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 1.

Stk. 3. Arbejdsgiveren udbetaler nedsatte dagpenge ved delvist fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser.

§ 16 a.

En lønmodtager kan genoptage arbejdet i dagpenge- perioden i op til 29 1/2 time af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er genoptaget. En selvstændig erhvervsdrivende kan i dagpengeperioden genoptage arbejdet i op til halvdelen af den normale ugentlige arbejdstid med den virkning, at retten til dagpenge bortfalder for den tid, hvor arbejdet er gen- optaget. Der ydes nedsatte dagpenge for de dage, hvor arbejdet er genoptaget delvis.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ret til dagpenge efter stk. 1.

§ 17.

Dagpenge efter dette kapitel udbetales til lønmodtagere, som ved påbegyndelse af fraværet opfylder de beskæf- tigelseskrav, der er nævnt i § 4. Dog kan der udbetales dagpenge efter dette kapitel fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets begyndelse opfylder det beskæfti- gelseskrav, der er nævnt i § 4, stk. 1, nr. 2.

Stk. 2. Dagpenge efter dette kapitel udbetales til perso- ner med indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, der ved begyndelsen af fraværet opfylder beskæftigelses- kravet i § 10, stk. 2.

Stk. 3. Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 og stk. 2 medregnes perioder, hvor den sikrede på grund af arbejdsforholdets særlige karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen, eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at den sikrede var skånet for arbejde, selv om betingel- serne i § 12, stk. 2, ikke var opfyldt.

Stk. 4. Betingelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for udbeta- ling af dagpenge efter § 11, stk. 2.

§ 18.

§ 9 og § 10 finder tilsvarende anvendelse ved beregning

af dagpenge efter dette kapitel. Dog kan den samlede dagpengeudbetaling pr. uge ikke overstige det i § 9, stk. 2, nævnte beløb.

Stk. 2. Personer, der deltager i en uddannelse, som er et led i en uddannelsesplan efter § 32 a i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og hvortil der enten ud- betales uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik eller godtgørelse efter lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse eller elevstøtte efter lov om arbejds- markedsuddannelser, har ret til dagpenge efter dette kapitel beregnet på grundlag af det beløb, som den på-

gældende modtog i arbejdsløshedsdagpenge, da retten og pligten til uddannelse indtrådte.

§ 18 a.

I dagpengeperioden efter § 13, stk. 1, 1. pkt., eller § 14, stk. 2, 1. pkt., 1. led, optjenes der ret til ferieydelse. Ferie- ydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår.

Stk. 2. Denne ret gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret

1) til løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven m.v.,

2) feriegodtgørelse efter ferieloven m.v. mindst sva- rende til dagpengesatsen efter § 9 eller

3) feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgen- de ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 3. Beskæftigelseskravet i § 4 finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse ved påbegyndelsen af ferien i det efterføl- gende ferieår.

Stk. 4. § 9, stk. 1 og 2, finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne bestemmelse.

Stk. 5. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferie- ydelse.

§ 19.

Anmodning om dagpenge efter dette kapitel skal indgi- ves til kommunen. Beskæftigelses-ministeren fastsæt- ter nærmere regler om fristen for indgivelse af denne anmodning.

§ 19 a.

Forældre med alvorligt syge børn under 14 år har ret til dagpenge fra kommunen, hvis de i forbindelse med barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Stk. 2. Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 25 dage eller mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen taler for det.

Stk. 3. Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 25 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbe- taling af børnebidrag.

Stk. 4. Dagpengene svarer til de dagpenge, modtageren i tilfælde af egen sygdom ville være berettiget til. Til selvstændige, som ikke er tilmeldt den frivillige sikring, kan der dog udbetales dagpenge fra 1. fraværsdag. Kom- munen kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i

§ 9, stk. 5.

Stk. 5. Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.

Stk. 6. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge børn under 14 år, herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem bar- nets forældre.

KAPITEL 11

FINANSIERING OG REFUSION

§ 25.

Arbejdsgiveren afholder udgifterne til dagpenge i de første 2 uger af en fraværsperiode under sygdom og ved fravær på grund af forebyggende graviditetsundersø- gelser, mens de øvrige udgifter til dagpenge afholdes af den sikredes opholdskommune, jf. dog § 30.

Stk. 2. Til personer i fleksjob, jf. kapitel 13 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, afholder kommunen udgif- terne til dagpenge under sygdom, jf. § 1, stk. 3.

§ 26.

En arbejdsgiver, der yder løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de dagpenge, som den sikrede ellers ville have ret til fra kommunen vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svaren- de til den udbetalte løn for samme tidsrum.

Stk. 2. Har den sikrede løn under fravær fra flere ar- bejdsgivere, deles dagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til de dagpengebeløb, som de enkelte arbejds- forhold berettiger til.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om an- meldelse af refusionskrav efter stk. 1 og om anmeldelse af sygefravær.

§ 27.

En privat arbejdsgiver kan tegne en forsikring, som giver arbejdsgiveren ret til fra lønmodtagerens 2. fraværsdag at få refunderet et beløb fra kommunen, som svarer til de dagpenge, som lønmodtageren har ret til fra arbejds- giveren. Beløbet kan dog ikke overstige det beløb, som lønmodtageren efter § 9, stk. 5, har ret til fra kommunen.

Stk. 2. Det er en betingelse, at virksomhedens samlede årlige lønsum ikke overstiger et beløb, hvis størrelse fastsættes af direktøren for Arbejdsdirektoratet, jf. stk. 5.

Stk. 3. De samlede præmier til forsikringen fastsættes således, at de dækker 70 pct. af udgifterne til ordningen.

Stk. 4. Private arbejdsgivere er:

1) Alle arbejdsgivere, bortset fra offentlige myndigheder og private institutioner, hvis udgifter dækkes med mindst 50 pct. af offentlige midler.

2) Forældre, der har valgt at få et økonomisk tilskud til privat pasning, jf. § 26 i lov om social service.

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsdirektoratet fastsætter regler om forsikringsordningen, herunder om virksom- hedens årlige lønsum, beregning af lønsum og præmie, optagelse og udtræden m.v.

§ 28.

Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, at en arbejdsgiver med kommunens godkendelse i særlige til- fælde kan indgå en aftale med lønmodtageren, hvorefter arbejdsgiveren kan få refunderet et beløb, som svarer til de dagpenge, som den sikrede har ret til fra arbejdsgi- veren. Kommunen kan maksimalt refundere det beløb, lønmodtageren har ret til efter § 9, stk. 5.

§ 29.

Beskæftigelsesministeren fastsætter præmien til den frivillige sikring efter § 20 i forhold til størrelsen af de sikrede dagpenge og den periode, de dækker. De sam- lede præmier skal fastsættes således, at de skønnes at dække 55 pct. af udgifterne, hvis der er sikret dagpenge

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

fra 3. fraværsdag, og 85 pct., hvis der er sikret dagpenge fra 1. fraværsdag.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om indbetaling af forsikringsbidrag efter stk. 1 samt efter § 27. Bidragene samt påløbne renter inddri- ves efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

§ 30.

Staten afholder kommunens udgifter til sygedagpenge i de første 4 uger, jf. § 25, og udgifterne til barseldagpen- ge. I øvrigt afholder staten 50 pct. af kommunens udgif- ter til dagpenge til og med 52. uge regnet fra 1. sygedag i det aktuelle sygefravær og ansættelsesforhold. Herefter afholder kommunen de fulde udgifter til sygedagpenge.

Stk. 2. Staten afholder 50 pct. af kommunens udgifter til dagpenge efter § 19 a.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden for anvisningen, regnskabs- aflæggelse og revision.

KAPITEL 11 a

BIDRAG TIL ARBEJDSMARKEDETS TILLÆGSPEN- SION

§ 30 a.

Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmod- tagere i alderen 16-66 år indbetales det dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs- pension. Arbejdsgivere, der udbetaler dagpenge efter dagpengelovens § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, indbetaler dog kun det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a og § 4 a, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægs- pension. Der indbetales ikke bidrag, når personen har valgt at få tillægspensionen udbetalt fra det 65. år eller senere.

Stk. 2. De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejds-markedets Tillægs- pension efter principperne i § 15 i lov om Arbejdsmarke- dets Tillægspension.

Stk. 3. Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af arbejdsgiveren eller, når der udbetales dag- penge efter §§ 4, 11 og 21, af kommunen. Ved udbetaling af dagpenge efter § 19 a betaler modtageren 1/3 af bidra- get, mens 2/3 betales af kommunen.

Stk. 4. Det af kommunen beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb, jf. § 9, stk. 2.

Kommunens andel af bidraget udgør det dobbelte heraf.

Stk. 5. Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.

§ 30 b.

Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Til- lægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Kommunens udgifter til indbetaling efter § 30 a, stk. 3, afholdes af staten.

Stk. 2. Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antal- let af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager dagpenge fra kommunen.

Stk. 3. Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidra- get, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven (momsloven) eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomhe- der og virksomheder på Færøerne og i Grønland.

Stk. 4. Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejds- markedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.

Stk. 5. Finansieringsbidrag efter stk. 4 kan opkræves sammen med andre finansieringsbidrag, der af Arbejds- markedets Tillægspension opkræves fra arbejdsgiverne.

Stk. 6. Finansieringsbidrag, der skal opkræves efter stk. 4, og som er under 100 kr. i en betalingsperiode, bortfal- der. Opkræves finansieringsbidrag sammen med andre finansieringsbidrag fra arbejdsgivere, jf. stk. 5, udgør bidraget i 1. pkt. summen af de samlede finansierings- bidrag.

Stk. 7. Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelses-ministeren efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finan- sieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger til Arbejds- markedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.

Stk. 8. Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarke- dets Tillægspension på grundlag af de samlede bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som betaling af finansieringsbi-

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

drag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigel- sesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for hver gang arbejdsgiveren indbetaler et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Stk. 9. Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre of- fentlige myndigheder om den pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag, renter og ekspeditionsgebyr, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Til- lægspensions registre.

Stk. 10. Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren betale renter af finansie- ringsbidraget med 1 pct. for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen.

Stk. 11. Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpant- ningsret for finansieringsbidrag, renter og ekspeditions- gebyr.

Stk. 12. Krav på finansieringsbidrag forældes efter reg- lerne i lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Stk. 13. Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finan- sieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmar- kedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om Arbejdsmarke- dets Tillægspension.

Stk. 14. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter for- handling med Arbejdsmarkedets Tillægspension nær- mere regler om beregningsperioder og indbetaling af finansieringsbidrag m.v., herunder om forfaldstid og frist for arbejdsgiverens indbetaling. Det kan ved disse regler bestemmes, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling, opkræve et ekspe- ditionsgebyr ved påkrav på grund af manglende betaling samt eftergive finansieringsbidrag, renter og eventuelle ekspeditionsgebyrer.

§ 30 c.

Ved udbetaling af dagpenge efter denne lov til lønmod- tagere indbetales en særlig pensions-opsparing, der udgør det i § 17 f, stk. 3, i lov om Arbejdsmarkedets Til- lægspension fastsatte.

Stk. 2. Kommunen eller arbejdsgiveren fratrækker op- sparingen af de beregnede dagpenge med henblik på indbetaling af beløbet til Arbejdsmarkedets Tillægspen- sion efter hvert kvartals udløb. Hver beløbsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter indstil- ling fra bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspen- sion nærmere regler om indbetaling af beløbet efter stk. 1 og 2 samt om indberetning herom til Arbejdsmarke- dets Tillægspension, herunder at beløb tilbageholdt af arbejdsgivere betragtes som, indbetales og indberettes sammen med bidrag efter § 30 a, stk. 1.

Stk. 4. Indbetales opsparingsbeløb ikke rettidigt, gælder de i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 17, stk. 2-5 og 7, fastsatte regler.

KAPITEL 12

KLAGEADGANG M.V.

§ 31.

Kommunen træffer afgørelse om retten til dagpenge. Hvis en arbejdsgiver helt eller delvis undlader at udbe- tale dagpenge og kommunen skønner, at dette er ube- rettiget, udbetaler kommunen forskud på dagpengene, herunder bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension, og underretter arbejdsgiveren herom.

Stk. 2. Når kommunen har udbetalt forskud efter stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

§ 32.

Kommunens afgørelse kan indbringes for det sociale nævn, jf. kapitel 10 i lov om retssikkerhed og admini- stration på det sociale område.

Stk. 2. Hvis det sociale nævn eller Den Sociale Ankesty- relse træffer afgørelse om, at arbejdsgiveren har pligt til at yde dagpenge, når kommunen har udbetalt forskud efter § 31, stk. 1, skal arbejdsgiveren refundere forskuddet inden 4 uger efter, at underretning herom er modtaget. Beløbet kan ved indeholdelse i løn m.v. inddrives efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskat- teloven.

§ 33. (Ophævet).

§ 34. (Ophævet).

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

KAPITEL 13

ADMINISTRATION M.V.

§ 35. (Ophævet).

§ 36.

Kriminalforsorgen underretter kommunen, såfremt en dagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægts- fængsling.

§ 37.

Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal un- derrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne modtage refusion.

Stk. 2. En person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og admi- nistration på det sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb, der er modtaget med urette.

Stk. 3. Inddrivelsen sker efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter.

Stk. 4. Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven, i delpension og i social pension.

§ 38.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 39.

Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til gen- stand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kun- ne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.

Stk. 2. Hvis en person modtager dagpenge fra kommu- nen, jf. §§ 4, 10, 21 og 26, som følge af en lidelse forvoldt af en ansvarlig skadevolder, kan kommunen gøre regre- skrav gældende for de udbetalte dagpenge, i det omfang de erstatningsretlige betingelser herfor er opfyldt.

Stk. 3. Forsikringsselskaber har pligt til at orientere ska- delidtes opholdskommune, når der udbetales erstatning til den pågældende som følge af en personskade.

§ 40.

Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om dagpenge til søfarende.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilket omfang der kan ydes dagpenge under ophold eller ved bopæl i udlandet, herunder regler for gennem- førelse af opfølgning i sygedagpengesager.

§ 40 a.

Beskæftigelsesrådet, jf. § 29 i lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, er råd- givende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.

§ 41.

Efter overenskomster med andre stater kan beskæftigel- sesministeren fastsætte regler om fravigelse af bestem- melser om indtægt og beregningsperioder.

Stk. 2. Beskæftigelsesministeren fastsætter bestemmel- ser om fravigelse af lovens regler i det omfang, det er nødvendigt for anvendelse af De Europæiske Fællesska- bers forordninger om social sikring for arbejdstagere og selvstændige erhvervsdrivende.

Stk. 3. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om rådgivning, vejledning og anden bistand til kommu- nerne i forbindelse med gennemførelse af opfølgningen over for sygemeldte, der modtager dagpenge under op- hold eller ved bopæl i udlandet.

KAPITEL 14

FORSØGSORDNINGER

§ 41 a.

Beskæftigelsesministeren kan efter aftale med en kom- mune tillade, at der bliver lavet forsøgsordninger, her- under forsøgsordninger med digital administration, der fraviger reglerne i §§ 6, 7, 20, 24, 26, 27 og 28.

KAPITEL 15

IKRAFTTRÆDELSE OG OVERGANGSBESTEMMEL- SER

§ 42.

Loven træder i kraft den 2. april 1990. Samtidig ophæ- ves lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 205 af 28. marts 1989. Med virkning fra den 1. januar 1990 ophæves lov nr. 271 af 3. maj 1989.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Stk. 2. Ved fravær på grund af sygdom finder loven an- vendelse på tilfælde, hvor første hele fraværsdag er den

2. april 1990 eller senere. Ved fravær på grund af barsel eller adoption finder loven anvendelse på tilfælde, hvor fødslen eller modtagelsen af barnet finder sted den 2. april 1990 eller senere. I tilfælde, hvor en sikret opnår ret til dagpenge i ét arbejdsforhold før lovens ikrafttræ- den og senere under samme fraværsperiode bliver be- rettiget til dagpenge i et andet arbejdsforhold eller ved selvstændig erhvervsvirksomhed fra et tidspunkt efter lovens ikrafttræden, anvendes de hidtil gældende regler for hele fraværsperioden.

Stk. 3. § 22 har dog virkning for sygdomstilfælde, der er indtrådt den 1. oktober 1989 eller senere. Ved optælling til varighedsbegrænsning medregnes for perioder, der ligger før den 2. april 1990, kun de dage, der efter de hidtil gældende regler blev medregnet ved varigheds- begrænsningen. For sygdomstilfælde, der er indtrådt før den 1. oktober 1989, ophører dagpengeretten senest den 30. september 1990, såfremt betingelserne i lovens

§ 22 i øvrigt er opfyldt.

Stk. 4. For personer, der tilmelder sig den frivillige sik- ring efter kapitel 8 i indtil 3 måneder efter lovens ikraft- træden, indtræder retten til dagpenge 3 måneder efter, at der er fremsat anmodning om optagelse i forsikrings- ordningen.

Stk. 5. § 16 har virkning fra den 2. april 1990, uanset om fødslen eller modtagelsen af barnet har fundet sted før den 2. april 1990.

Stk. 6. Personer, der ved lovens ikrafttræden har ret til at modtage dagpenge før fødslen under fravær på grund af graviditet, vil i den resterende del af fraværsperioden være berettiget til at modtage dagpenge med mindst samme beløb pr. uge som i tiden inden lovens ikraft- træden.

Stk. 7. Ved beregningen af beskæftigelsesperioder efter

§§ 3, 4, 10, stk. 2, og 17 medregnes beskæftigelse, der ligger før lovens ikrafttræden.

Stk. 8. § 32 får virkning for afgørelser, der er truffet efter denne lov. Afgørelser vedrørende fravær, hvor første hele fraværsdag er før lovens ikrafttræden, træffes efter de hidtil gældende bestemmelser.

Stk. 9. Det Dagpengeudvalg, der er nedsat efter de hidtil gældende regler, fortsætter funktionsperioden ud. Det kommunale medlem udpeges for den resterende funkti- onsperiode.

Stk. 10. Beskæftigelsesministeren fastsætter efter de hidtil gældende regler en procentsats for reguleringen af de årlige dagpengegivende indtægter efter indkomstud- viklingen for personer, der modtager dagpenge efter de hidtil gældende regler.

§ 43.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 141 af 25. marts 2002, der ændrer §§ 13, 14, 15, stk. 2 og 3, 16, stk. 2, 16 a og 19 (Udvidelse af barselor- loven og ændring af børnepasningsorloven), indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:

§ 4

Stk. 1. Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Xxxxx har virkning fra 1. januar 2002.

Stk. 2. Lov om børnepasningsorlov ophæves den 1. juni 2011.

§ 5

m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. End- videre er forældre i forhold til adoptivbørn, der er mod- taget efter den 31. december 2001, men inden lovens ikrafttræden, fortsat omfattet af de hidtil gældende reg- ler i lov om børnepasningsorlov, lov om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse og barselorlov m.v. og lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.

Stk. 2. Forældre efter stk. 1, 1. pkt., kan dog inden den 1. juni 2002 i stedet vælge begge at blive omfattet af den- ne lov ved at give skriftlig meddelelse herom til arbejds- formidlingen. Tilsvarende gælder for forældre efter stk. 1, 2. pkt., hvor de adoptionsundersøgende myndigheder bestemmer, at den adoptionssøgende eller den ene af de adoptionssøgende ægtefæller i en periode skal være i hjemmet.

Stk. 3. Forældre, der overgår til den udvidede barselorlov efter stk. 2, får modregnet afholdt børnepasningsorlov forholdsmæssigt i forældreorloven.

Stk. 4. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere reg- ler om overgang fra børnepasningsorlov til barselorlov og modregning af perioder med børnepasningsorlov.

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Lov nr. 249 af 8. maj 2002, der ændrer § 30 b (Opkræv- ning af finansieringsbidrag fra private arbejdsgivere) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 6

Stk. 1. Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Xxxxx har virkning fra den 1. januar 2002 og gæl- der første gang for de finansieringsbidrag, der opkræves på grundlag af ATP-bidrag, der modtages efter den 22. februar 2002.

Lov nr. 360 af 6. juni 2002, der ændrer § 30 a, stk. 1 (Forenkling af arbejdsgivers betaling af ATP af sygedag- penge), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestem- melse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2002.

Lov nr. 1032 af 17. december 2002, der ændrer § 30 b (Bortfald af ATP-kompensationsordningen), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 7

Stk. 1. Xxxxx træder i kraft den 1. januar 2003 og har virkning første gang for de kompensations-beløb, der skulle have været udbetalt på grundlag af ATP-bidrag, der er modtaget i perioden 23. februar - 22. maj 2003.

Stk. 2. ATP’s Ankenævn kan efter de hidtidige regler be- handle sager om beregning og udbetaling af kompensa- tionsbeløb efter § 17 a.

Lov nr. 1033 af 17. december 2002, der ændrer § 17, stk. 1 (Lempelse af beskæftigelseskravet), indeholder føl- gende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2003, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Xxxxx har virkning fra den 27. marts 2002. Der kan dog kun udbetales dagpenge, i det omfang de personer, der får ret til dagpenge i perioden fra den 27. marts 2002 til den 1. januar 2003, ikke i denne periode har modtaget en anden offentlig forsørgelsesydelse eller

har haft en arbejdsindtægt. Dagpenge udbetales af kom- munen efter anmodning, som skal være indgivet inden den 1. april 2003.

Lov nr. 372 af 28. maj 2003, der ændrer § 41 a (Ændring af forsøgsbestemmelse med henblik på forsøg med digital administration), indeholder følgende ikrafttræ- delsesbestemmelse:

§ 2

Xxxxx træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lov- tidende.

Lov nr. 417 af 10. juni 2003, der ændrer §§ 1, stk. 3, 4, stk. 1, 9, stk. 3 og 4, og 25, stk. 2 og indsætter § 40 a (Loft over kontanthjælpen, hjælp til unge og forsørgere, flytning af reglerne om aktive tilbud m.v.), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 9

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2003. Stk. 2-6. - - - - -

Lov nr. 1153 af 19. december 2003, der indsætter § 18 a (Optjening af ferieydelse under barselorlov) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Lov nr. 1201 af 27. december 2003, der ændrer § 27 (Egenbetaling for private arbejdsgivere), indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Lov nr. 282 af 26. april 2004, der ændrer §§ 40, stk. 2 og 41 (Hjælp til personer med visse former for opholdsret og opfølgning i sygedagpengesager i udlandet), indehol- der følgende ikrafttrædelses-bestemmelse:

§ 3

Loven træder i kraft den 1. maj 2004.

Beskæftigelsesministeriet, den 28. oktober 2004 Xxxxx Xxxxx Xxxxxxxxxxx /Xxxx Xxxxxx

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ‌

(Forbedring af reglerne for pasning af alvorligt syge børn) LOV nr 1424 af 22/12/2004 (Gældende)

Senere ændringer til forskriften

FORSKRIFTENS FULDE TEKST

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Forbedring af reglerne for pasning af alvorligt syge børn)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 19 a, stk. 1 og 6, ændres »14 år« til: »18 år«.

2. I § 19 a, stk. 2 og 3, ændres »25 dage« til: »12 dage«.

3. I § 19 a, stk. 6, ændres »Beskæftigelsesministeren« til: »Familie- og forbrugerministeren«.

§ 2

Xxxxx træder i kraft den 1. januar 2005 og har virkning for ansøgninger, der indgives efter den 1. januar 2005, selv om sygdommen er indtruffet inden lovens ikrafttræden

Givet på Marselisborg Slot, den 22. december 2004

Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Xxxxxxxxx Xxxx

SUNDHEDSKARTELLET / april 2009

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel ‌

(Adoptionssøgendes ret til dagpenge før modtagelsen af barnet) LOV nr 1425 af 22/12/2004 (Gældende)

Senere ændringer til forskriften

FORSKRIFTENS FULDE TEKST

Lov om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel

(Adoptionssøgendes ret til dagpenge før modtagelsen af barnet)

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde

Danmarks Dronning, gør vitterligt: Folketinget har ved- taget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1

I lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbe- kendtgørelse nr. 1047 af 28. oktober 2004, foretages følgende ændringer:

1. I § 14, stk. 1, ændres »stk. 4 og 5« til: »stk. 6 og 7«.

2. I § 14 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:

»Stk. 2. Til kommende adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, ydes dagpenge i op til 4 uger før modtagelse af barnet. Retten til dagpenge efter 1. pkt. kan forlænges i op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes den kommende adoptant.

Stk. 3. Til kommende adoptanter, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, ydes dagpenge i op til 1 uge før modtagelse af barnet, hvis barnet ikke allerede har op- hold i adoptanternes hjem. Det er en forudsætning for dagpenge, at adoptanterne af henyn til barnet opholder sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modta- gelsen. Retten til dagpenge efter 1. pkt. kan forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes den kommende adop- tant.«

Stk. 2-9 bliver herefter stk. 4-11.

3. I § 14, stk. 2, der bliver stk. 4, ændres »stk. 3« til:

»stk. 5«.

4. I § 14, stk. 4, der bliver stk. 6, ændres »stk. 2 og 3« til: »stk. 4 og 5«.

5. I § 14, stk. 5, der bliver stk. 7, ændres »stk. 2, 2. pkt.,« to steder til: »stk. 4, 2. pkt.,«.

6. I § 14, stk. 6, der bliver stk. 8, ændres »stk. 3« til:

»stk. 5«.

7. I § 14, stk. 7, der bliver stk. 9, ændres »stk. 3« til:

»stk. 5«.

8. I § 14, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »Beskæfti- gelsesministeren« til: »Ministeren for familie- og forbrugeranliggender«.

9. § 14, stk. 9, der bliver stk. 11, ændres »stk. 4-7« til:

»stk. 6-9«.

10. I § 15, stk. 2, ændres »§ 14, stk. 2« til: »§ 14, stk. 4«.

11. I § 18 a, stk. 1, ændres »§ 14, stk. 2, 1. pkt.,« til: »§ 14, stk. 4, 1. pkt.,«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2005.

Stk. 2. Kommende adoptanter, der opholder sig i udlan- det den 1. januar 2005 for at modtage et barn, har ret til dagpenge med virkning fra den 1. januar 2005.

Givet på Marselisborg Slot, den 22. december 2004 Under Vor Kongelige Hånd og Segl MARGRETHE R. /Xxxxxxxxx Xxxx

Document Metadata

Table of Contents

Fravær af familiemæssige årsager

Document Metadata

Fravær af familiemæssige årsager

Fravær af familiemæssige årsager