K E N D E L S E
Klagenævnet for Udbud | X.xx.: 21/05287 |
(Xxxxxxx Xxxxxxxxx, Xxxxxxx Xxxxxxx) | 27. juli 2022 |
K E N D E L S E
Edora A/S
(advokat Xxx X. Xxxxxx, Xxxxxxxx) mod
Københavns Kommune og Aalborg Kommune
(begge v/ advokat Xxxx Xxxxxxx Xxxxxx-Xxxx og advokat Xxxxxxxxxx Xxxxxxxx Xxxxxxxx, Hellerup)
Ved udbudsbekendtgørelse nr. 2021/S 048-120829 af 5. marts 2021 udbød Københavns Kommune og Aalborg Kommune (”kommunerne”) en kontrakt om levering af en borgerbookingløsning. Borgerbooking er et selvbetjenings- tilbud til borgere, der modtager ydelser fra kommunerne. Der er tale om en 8-årig kontrakt, som kan forlænges 2 gange i op til 12 måneder med en for- ventet værdi på 26.039.996 kr.
Edora A/S og Systematic A/S afgav tilbud, og den 23. april 2021 tildelte kommunerne kontrakten til Systematic.
Den 3. maj 2021 indgav Edora klage til Klagenævnet for Udbud over kom- munerne. Edora fremsatte ved klagen anmodning om, at klagenævnet i med- før af lov om Klagenævnet for Udbud § 12, stk. 2, skulle beslutte, at klagen skulle have opsættende virkning. Den 2. juni 2021 besluttede klagenævnet, at klagen ikke skulle have opsættende virkning. Kommunerne indgik herefter kontrakt med Systematic.
Klagen har været behandlet skriftligt. Edora har nedlagt følgende påstande:
Påstand 1
Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at kommunerne har handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og gennemsigtighedsprincippet i udbudslo- vens § 2 ved ikke at behandle tilbudsgiverne lige.
Påstand 2
Klagenævnet for Udbud skal konstatere, at kommunerne har handlet i strid med gennemsigtighedsprincippet i udbudslovens § 2 ved ikke at følge den fastlagte procedure ved evalueringen af de indkomne tilbud.
Påstand 3
Klagenævnet for Udbud skal annullere udbuddet.
Påstand 4 (subsidiær til påstand 3)
Klagenævnet for Udbud skal annullere kommunernes tildelingsbeslutning af
23. april 2021, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 13, stk. 1, nr. 2.
Kommunerne har nedlagt påstand om, at klagen ikke tages til følge.
Klagenævnet har den 4. maj 2021 meddelt Systematic, at det er muligt at intervenere i sagen, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 6, stk. 3. Virksom- heden har ikke ønsket at intervenere.
Sagens nærmere omstændigheder
Den udbudte kontrakt angår udvikling, implementering, vedligeholdelse, drift, support og videreudvikling af en borgerbookingløsning. Borger- bookingløsningen skal understøtte behovene inden for ”Forebyggelse og sundhedsfremme”, ”Genoptræning” og ”Hjemmepleje”. Målgruppen er pri- mært borgere og pårørende til borgere, der modtager ydelser fra kommu- nerne.
I udbudsbekendtgørelsen står bl.a.:
”…
Udligning af konkurrencefordele Ordregiver har forinden udbuddet af- holdt en PoC. For at udligne den eventuelle konkurrencefordel, som de deltagende leverandører har opnået, kan der i udbudsmaterialet forefin- des viden og dokumentation om Cura’s standard API’er som skal anven- des ved integration til Cura, herunder i forhold til Ordregivers i Cura. Disse elementer er vigtige i forhold til at idriftsætte og forstå behovet for konfiguration. Der henvises derfor til bilagene: - Cura API Examples - SLI0357 Cura API Introduction - FHIR Starter Eksisterende EOJ- leve- randør For adgang til dokumentation og detaljeret snitfladebeskrivelse skal tredjepart, skal der rettes henvendelse til Ordregivers eksisterende EOJ-leverandør, Systematic, via mailalias CuraOkosystem@systema- xxx.xxx. I forbindelse med Systematics tildeling af adgang udarbejdes tidsbegrænset aftale mellem tredjepart og Systematic.
…”
I udbudsbetingelserne står der: ”…
1.4 Udbudsmateriale
Udover nærværende udbudsbetingelser udgøres udbudsmaterialet af føl- gende dokumenter:
Udbudsbekendtgørelse | |
ESPD | |
Markedsdialog Borgerbooking Genudbud | |
Tilslutningsaftale - Økosystem – Tredjepartsleverandører | |
Kontraktbilag 0: | Definitioner |
Kontraktbilag 1: | Tidsplan |
Kontraktbilag 1a | Detaljeret tids- og aktivitetsplan |
Kontraktbilag 2: | Kravspecifikation |
Kontraktbilag 2a: | Løsningsbeskrivelse |
Kontraktbilag 2b: | Usecases |
Kontraktbilag 2c: | Cura Intended Use Dokument |
Kontraktbilag 2.1 | Krav til IT-system |
… Kontraktbilag 5: | Dokumentation |
Kontraktbilag 5.1: | Cura API1_SLI0357 Cura API Introduction |
Kontraktbilag 5.2: | Cura API2_USM0022 Snitflade til integration med Cura |
Kontraktbilag 5.3: | Cura API3_Cura API Examples.postman_collec- tion |
Kontraktbilag 5.4: | Cura API4_dotnet-fhir-starter-33.0.2149 |
Kontraktbilag 5.5: | Cura API5_fhir-starter-33.0.2219 |
Kontraktbilag 5.6: | Arkitekturtegning eksempel |
… Kontraktbilag 16: | Spørgsmål_svar |
…
2.2 Beskrivelse af den udbudte Kontrakt
…
Udligning af konkurrencefordele
Ordregiver har forinden det oprindelige udbud, offentliggjort d. 1. sep- tember 2020, afholdt en PoC.
For at udligne den eventuelle konkurrencefordel, som de deltagende le- verandører har opnået, kan der i udbudsmaterialet forefindes viden og dokumentation om Cura’s standard API’er som skal anvendes ved inte- gration til Cura, herunder i forhold til Ordregivers i Cura. Disse elementer er vigtige i forhold til at idriftsætte og forstå behovet for konfiguration.
Der henvises derfor til bilagene:
• Kontraktbilag 5.1 Cura API1_SLI0357 Cura API Introduction
• Kontraktbilag 5.2 Cura API2_USM0022 Snitflade til integration med Cura
• Kontraktbilag 5.3 Cura API3_Cura API Examples.postman_col- lection
• Kontraktbilag 5.4 Cura API4_dotnet-fhir-starter-33.0.2149
• Kontraktbilag 5.5 Cura API5_fhir-starter-33.0.2219
Eksisterende EOJ-leverandør
For adgang til dokumentation og detaljeret snitfladebeskrivelse, skal der rettes henvendelse til Ordregivers eksisterende EOJ-leverandør, Syste- matic, via mailalias XxxxXxxxxxxxx@xxxxxxxxxx.xxx. I forbindelse med Systematics tildeling af adgang udarbejdes tidsbegrænset aftale mellem tredjepart og Systematic (se vedlagte tredjepartsaftale).
…
5. Tildeling
…
5.2 Kriterier for tildeling
Ordregiver vil tildele den udbudte Kontrakt til den Tilbudsgiver, der har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, hvilket identificeres på grundlag af Tildelingskriteriet ”Bedste forhold mellem pris og kvalitet”.
Ordregiver vil anvende følgende underkriterier med den for hvert krite- rium anførte vægtning:
Underkriterium | Vurderingsgrundlag | Vægtning |
Pris | Kontraktbilag 3.a | 30 % |
Kvalitet | Kontraktbilag 1.a og 2.a | 70 % |
Der tildeles ét samlet pointtal for hvert underkriterium. Afslutningsvis sammenregnes alle underkriterier i henhold til deres vægtning til Tilbud- dets samlede antal point.
Tilbuddet med det højest samlede antal point er det økonomisk mest for- delagtige tilbud.
5.3 Ad. Pris
Underkriteriet vil blive evalueret ud fra Tilbudsgivers samlede Tilbud, jf. Bilag 3a, efter retningslinjerne i Bilag 3.
Den samlede vurderingstekniske pris er alene udtryk for en vurderings- teknisk pris, hvor Ordregivers aftag på Kontrakten kan blive både større og mindre end det i udbudsmaterialet angivne.
Primær evalueringsmetode:
Der anvendes en pointmodel, hvor de vurderingstekniske priser bliver omregnet til point på en skala fra minimum 0 point til maksimum 8 point, i henhold til nedenstående evalueringsmetode, jf. dog sekundær og terti- ære model:
• Laveste ”vurderingstekniske pris” tildeles 8 point.
• Vurderingstekniske priser højere end ”laveste vurderingstekniske pris” plus 50 procent (”loftet”), eller derover, tildeles 0 point.
• Øvrige vurderingstekniske priser tildeles point ved lineær interpo- lering mellem ovenstående to priser.
• Pointene ganges herefter med vægten for underkriteriet ”Pris”.
…
5.4 Ad. Kvalitet
Ved vurderingen af det kvalitative underkriterium gives der point på ne- denstående objektive skala fra minimum 0 point til maksimum 8 point for hvert kriterium.
Opfyldelse af kriteriet | Point |
Bedst mulige opfyldelse af kriteriet | 8 |
Glimrende opfyldelse af kriteriet | 7 |
Meget god opfyldelse af kriteriet | 6 |
God opfyldelse af kriteriet | 5 |
Tilfredsstillende opfyldelse af krite- riet | 4 |
Jævn opfyldelse af kriteriet | 3 |
Mindre tilfredsstillende opfyldelse af kriteriet | 2 |
Ringe opfyldelse af kriteriet | 1 |
Dårlig opfyldelse af kriteriet (opfyl- der kun mindstekrav) | 0 |
Der anvendes følgende evalueringsmetode:
• Der anvendes en absolut model, jf. prosa/pointskalaen ovenfor.
• Der vurderes på baggrund af Tilbudsgivers samlede opfyldelse af underkriteriet, hvor Ordregiver har angivet, hvad der vægtes posi- tivt.
• Der vurderes på baggrund af, om besvarelserne er veldokumente- rede og kan sandsynliggøre opfyldelsen af underkriteriet.
• Generelle betragtninger i henhold til formålet med anskaffelsen, jf. pkt. 2.2, vil indgå i vurderingen.
5.4.1 Ad. underkriterium Kvalitet
Underkriteriet vil blive evalueret ud fra Tilbudsgivers besvarelse af Kon- traktbilag 1a og 2a.
Det er angivet i Kontraktbilag 1a og bilag 2a, hvilke forhold Ordregiver vil vurdere positivt.
…”
Af de stillede spørgsmål og svar i udbudsprocessen fremgår bl.a. følgende: ”Spørgsmål 24:
40% af minimumskravene (14 ud af 35) vedrører integrationer. Hoved- parten af disse integrationer er til Københavns Kommunes EOJ-leveran- dørs (Systematics) system Columna Cura. Eftersom dette giver Systema- tic og de to POC leverandører CapGemini og Mjølner en umiddelbar kon- kurrencefordel, vil opdragsgiveren da udsætte fristen for aflevering, så andre tilbudsgivere har tid til at analysere og prissætte disse integrationer korrekt?
Svar:
Kunden har udlignet en mulig konkurrencefordel ved at offentligøre API dokumentation og intended use af Cura i udbudsmaterialet. Anmodning om udsættelse af tidsfrist afvises.
Spørgsmål 25:
Vedr. Udbudsbetingelser, afsnit 2.2: Vil opdragsgiveren stå for at for- midle kontakten mellem tilbudsgiveren og Systematic vedr. specifikatio- ner af integrationer, så Systematic som den eneste tilbudsgiver ikke au- tomatisk finder ud, hvilke konkurrenter de er oppe imod i udbuddet?
Svar:
Tilbudsafgivelse forudsætter ikke kontakt med Systematic.
Som det fremgår af udbudsmaterialet kan alle Tilbudsgivere vælge at indgå en 3.part kontrakt med Systematic, se hertil bilag: ”Tilslutningsaf- tale - Økosystem – Tredjepartsleverandører” i tilfælde af at Tilbudsgiver ønsker at få adgang til Systematics Cura udviklingsmiljø/sandkasse for 0.xxxxx systemer, som Systematic stiller til rådighed som en del af Cura økonsystem.
Ønsker Tilbudsgiver ikke adgang til Systematics Cura udviklings- miljø/sandkasse for 0.xxxxx systemer i tilbudsfasen, er der ikke behov for kommunikation med Systematic forud for kontraktindgåelse.”
I Systematics standardtilslutningsaftale vedrørende testmiljøet (også kaldet sandkassemiljøet) står bl.a.:
”1.4 Med denne Aftale får Virksomheden adgang til et standard test- og udviklingsmiljø, hvor Virksomheden kan afprøve mulighe- derne for at integrere Løsningen med Columna Cura og evt. ud- arbejde en Proof of Concept og/eller (videre)udvikle integratio- nen.
…
2 Test- og udviklingsmiljø
…
2.8 Systematic forbeholder sig ret til at ændre i test- og udviklings- miljøet, herunder i forbindelse med opdateringer og andre æn- dringer af Columna Cura. Ændringer i test- og udviklingsmiljøet følger som udgangspunkt den normale release cyklus for Co- lumna Cura, som er almindeligvis er 4 gange årligt med ca. 3 måneders mellemrum. En release vil forventeligt blive installe- ret i test- og udviklingsmiljøet, når den er godkendt til produk- tion, og inden den rulles ud til Cura Kunderne. Dette er alene
vejledende, og afvigelser må påregnes, ligesom ændringer af an- dre årsager muligvis kan forekomme. Virksomheden vil ikke modtage særskilt orientering om ændringer.
…”
Krav- id: | 2.7.2 | Kravtype: | IK | |
Overskrift | Understøttelse af ”Find Ledig tid” i Aftalebooking | |||
Kundens krav | Cura indeholder ikke en specifik Find ledig tid service, men ledig tid kan udledes ved en sammensætning af forespørgsler til de eksisterende Cura services. Et eksempel på at udlede Ledig tid er ved at lave følgende forespørgsel via Cura's API'er: 1. Læs Citizen Aftaler 2. Læs aftaler til Practitioner 3. Hent GrantetProcedureRequiest 4. Hent Relevante Reservationer for Practioner ud for GrantetProcedureRequest Herefter matches resultater fra ovennævnte punkter, ud fra hvad der er optaget, og hvad der er muligt. For at vise Ledige tider på Ydelser som kommunen tilbyder Borger uden forudgående visitering (et specifikt Ydelseska- talog, som kan hentes fra Cura's API'er), skal man huske at oprette Ydelsen på Borgeren (Citizen) først, før man henter Ledige tider som ovenstående. For hold skal man huske at tage hensyn til xxx xxxxx delta- gere på et hold, når Ledige tider vises i et bookingsflow. Dette gøres ved at også forespørge via Cura's API'er på GroupSession, for at udlede tilladt max antal deltagere på et hold, som man holder op i mod det antal Borgere der er til- meldt aftalen. Leverandøren bedes beskrive, hvordan Løsningen understøt- ter ”Find Ledig tid”, herunder hvordan data hentes fra Cura og vises for Slutbrugeren. |
I bilag 2a til Edoras tilbud står der bl.a.: ”
Leverandø- rens svar | Leverandøren bedes beskrive ovenstående. Leverandørens beskrivelse må maksimalt fylde 1.000 anslag uden mellem- rum. Borgerbookingløsningen udleder, ved booking og om- booking, tid ved først at finde ud af hvilke practitioners der er tilknyttet og kan tilbyde den ønskede visiterede ydelse. Dette gøres ved at finde de <Practitioners> der i Cura er til- knyttet et givent <GrantedProcedureRequest>. Herefter findes ledig reserveret tid, til den valgte ydelses- type, for hver af de <Practitioners> der kan tilbyde ydelsen, og sammenholdes med den varighed den givne Citizen har fået tildelt den ønskede ydelse. Den ledige tid inddeles i tid- slots på baggrund af en <Citizens> tildelte aftalelængde og præsenteres for borgeren i borgerbookingløsningens bookingflow. I praksis trykker en borger på en ydelse hvorefter ledig tid udledes, og borgeren præsenteres med alle ledige tidsslots for hver af de practitioners der har ledig tid i den efterspurgte periode, hvorefter borgeren kan fortsætte bookingflowet ef- ter valg af specifik tid. Ved holdbooking tages højde for hvor mange ledige pladser der et tilbage ved at forholde sig til GroupSession og kun returnere ledige aftaler hvor der er ledige pladser. |
…
Krav- id: | 2.7.4 | Kravtype: | K | |
Overskrift | Bookingbegrænsninger |
Kundens krav | Borgerbookingsløsningen skal understøtte, at en Slutbruger be- grænses ved booking af nye Aftaler eller ændring af eksisterende Aftaler, der vises i Aftaleoverblikket, således at: • En Borger kun kan booke nye aftaler for visiteret Ydel- ser eller Ydelser kommunen tilbyde Borger uden forud- gående visitering (kan hentes ved at disse ydelser tilhø- rer et selvstændig Ydelseskatalog) • En Borger kun kan booke/ændre aftaler inden for det vi- siterede antal Ydelser. • En Borger kun kan booke/ændre aftaler i det omfang der er ledige tider indenfor de Ydelser, borgeren er visiteret til. • En Borger kun kan booke/ændre aftaler inden for en til- ladt frist. Borgerbookingsløsningen skal være fleksibel, således at hver kommune kan vælge hvilke Aftaletyper, det skal være muligt for at borger at booke/ombooke. Det vægtes højt, at en kommune kan tilpasse/konfigurere hvilke Bookingbegrænsninger, en kommune ønsker. Det vægtes særligt højt, at en kommune kan tilpasse/konfigurere hvilke Bookingbegrænsninger, en kommune ønsker. |
Leverandø- rens svar | Leverandøren bedes besvare om bookingbegrænsning un- derstøttes, og hvordan en begrænsning konfigureres. Leve- randørens beskrivelse må maksimalt fylde 1.000 anslag uden mellemrum. Borgerbookingløsningen understøtter at en borger ikke kan booke aftaler som denne ikke er visiteret til, ved at fore- spørge Cura hvilke ydelser der er tildelt. Når en borger til- går bookingsiden på borgerbookingsitet, vil borgerbooking lave et kald til CuraGrantedProcedureRequest ressourcen for at afklare dette og filtrere ydelser fra, som borgeren ikke er visiteret til. Ydelser der ikke kræver visitation kan stadig bookes hvis disse er konfigureret til booking i borger- bookingløsningen. Ved booking/ombooking vil løsningen forholde sig til visi- tationen i Cura og borgerbookingløsningen vil håndhæve, at det kun er muligt for borgeren at booke/ændre det inden for det omfang borgeren er visiteret til. En borger kan kun booke/ændre aftaler i det omfang der er ledige tider på den gældende ydelse, samt inden for den gældende frist. Tildeling af visiterede ydelser på en borger, samt frist for disse, konfigureres i Cura. For konfiguration af dette, se 2.2.4, 2.6.4, 2.6.5, 2.6.6. |
…”
I evalueringsnotatet står der:
”…
8 Kriterier for tildeling
Ordregiver tildeler den udbudte Kontrakt til den tilbudsgiver, der har af- givet det mest fordelagtige tilbud, hvilket identificeres på grundlag af til- delingskriteriet ”Bedste forhold mellem pris og kvalitet”, jf. Udbudsbe- tingelsernes punkt 5.2.
Ordregiver anvender følgende underkriterier med den for hvert kriterium anførte vægtning:
Underkriterium | Vurderingsgrundlag | Vægtning |
Pris | Kontraktbilag 3a | 30 % |
Kvalitet | Kontraktbilag 1a og 2a | 70 % |
Der er blevet tildelt ét samlet pointtal for hvert underkriterium. Afslut- ningsvis er alle underkriterier i henhold til deres vægtning blevet sam- menregnet til tilbuddets samlede antal point.
…
8.2 Kvalitet
Ved vurderingen af det kvalitative underkriterium gives der point på ne- denstående objektive skala fra minimum 0 point for hvert kriterium.
…
Der anvendes følgende evalueringsmetode:
• Der anvendes en absolut model, jf. prosa/pointskalaen ovenfor.
• Der vurderes på baggrund af Tilbudsgivers samlede opfyldelse af underkriteriet, hvor Ordregiver har angivet, hvad der vægtes positivt.
• Der vurderes på baggrund af, om besvarelserne er veldokumen- terede og kan sandsynliggøre opfyldelsen af underkriteriet.
• Generelle betragtninger i henhold til formålet med anskaffelsen, jf. punkt 5, vil indgå i vurderingen.
8.2.1 Underkriterium ”kvalitet”
Underkriteriet er evalueret ud fra tilbudsgivers besvarelse af Kontraktbi- lag 1a og 2a. Det er angivet i Kontraktbilag 1a og bilag 2a, hvilke forhold Ordregiver vil vurdere positivt.
9 Edora
Følgende punkter indeholder vurderingen af Edoras tilbud. Vurderingen er inddelt efter de i Kontraktbilag 2 angivne overskrifter. Ordregiver gør opmærksom på, at inddelingen af vurderingen i nærværende notat ikke afspejler den interne vægtning af de underliggende krav.
…
9.3 Krav til Borgerbookingsløsningens Aftaleoverblik – kontraktbilag 2, punkt 2.4
Det vurderes positivt, at der tilbydes mulighed for at en borger kan vælge en anden fortrukken visningstype som default indstilling. Der tilbydes, at løsningen understøtter, at borgeren får vist navn på leverandørorganisa- tion, adresse på leverandørorganisation samt navn på primær personres- source. Det vurderes positivt, at løsningen er fleksibel, således at kom- munen kan konfigurere adressen. Det fremgår ikke tydeligt af det til- budte, hvordan personressourcer på en aftale håndteres i visningen for borgeren. Der tilbydes mulighed for, at løsningen kan understøtte visning af forskelligt indhold ved Visning af Cura Aftalens varighed i et Aftale- overblik. Herudover tilbydes der mulighed for at kunne konfigurere på aftaletype-/ydelsesplan, hvordan varighed vises overfor slutbrugeren, hvilket vurderes positivt. Det vurderes positivt, at der gives adgang til, at den enkelte kommune kan konfigurere hvilke aftalenotattyper, der skal vises for borgeren. Det fremgår ikke af det tilbudte, hvordan konfigurati- onen af aftalenoter konfigureres i løsningen, og det kan derfor ikke væg- tes positivt. Det vurderes positivt, at der tilbydes mulighed for at vise relateret indhold tilknyttet aftalen. Det er dog ikke muligt at vurdere ud fra det tilbudte, om der skal tages stilling til visning af oplysninger hver gang der vises relateret indhold. Det vurderes særdeles positivt, at der tilbydes mulighed for fleksibel filtrering, herunder at der tilbydes de i krav-ID 2.4.11 angivne filtreringsmuligheder, samt at slutbrugeren selv kan tilpasse aftaleinformation. Der tilbydes mulighed for at konfigurere, hvilke Termer, som Cura udstiller. Det vurderes dog, at konfigurationen af løsningen ikke er optimal, da den kræver meget konfiguration. Det fremgår ikke af det tilbudte, om der er mulighed for at konfigurere, hvilke Termer Cura udstiller for organisationsnavne via SOR. Det vurderes sær- deles positivt, at der tilbydes, at en slutbruger kan eksportere aftaler fra aftaleoversigten til slutbrugerens egen kalender, på den elektroniske en- hed, som løsningen anvendes på.
…
9.7 Optioner – Kontraktbilag 2, punkt 2.8
Det fremgår af den tilbudte løsning, at Ordregiver kan tilkøbe mulighe- den for, at en slutbruger kan fremmøderegistrere, at en borger er ankom- met til en aftale og at dette fungerer ved, at slutbrugeren indtaster CPR- nummer, scanner sygesikringskort eller anvender en tilsendt QR-kode. Måden hvorpå slutbrugeren kan fremmøderegistrere vurderes at være særdeles god. Edora tilbyder en løsning, som understøtter, at en slutbru- ger kan blive præsenteret for en borgers stamdata hentet fra det Fælles Stamkort. Det vurderes dog, at måden, hvorpå borgeren stamdata opda- teres, ikke er optimal, da der tilbydes en løsning, hvor stamdata er uaf- hængig for henholdsvis NSP og borgerbooking. Det er positivt, at der tilbydes en løsning, hvori billeder af Cura medarbejdere kan vises for en slutbruger sammen med medarbejderens navn. Det er ikke muligt at im- portere billeder fra en ekstern kilde, hvilket derfor ikke kan vurderes po- sitivt.
…
10 Systematic A/S
…
10.6 Krav til Aftalebooking – Kontraktbilag 2, punkt 2.7
Det vurderes særdeles positivt, at en slutbruger ikke kan booke/ombooke sine aftaler, hvis denne funktion ønskes, samt at hver kommune selv kan tilpasse, om aftalebooking skal være en tilgængelig funktion for en slut- bruger. Der tilbydes mulighed for at den enkelte kommune kan foretage fleksible bookingbegrænsninger for både visiterede- og ikke-visiterede ydelser, hvilket vurderes positivt. Det er ikke muligt ud fra det tilbudte at vurdere, hvordan der begrænses på ledige tider på individuelle ydelser, hvilket derfor ikke kan vurderes positivt. Det vurderes, at der tilbydes en glimrende løsning vedrørende understøttelse af slutbrugerens mulighed for at booke og ændre eksisterende aftaler.
…
11 Samlet vurdering
…
Den samlede vurdering af de modtagne tilbud fremgår af nedenstående tabel:
På baggrund af vurderingen angivet i nærværende vurderingsnotat vur- deres det således, at Systematic har afgivet det økonomisk mest fordel- agtige tilbud baseret på tildelingskriteriet ”det bedste forhold mellem pris og kvalitet”.
Navn på Tilbuds- giver | Point - pris | Point - kvalitet | Samlet vægtet score |
Edora A/S | 8,00 | 7,01 | 7,31 |
Systematic A/S | 7,17 | 7,48 | 7,39 |
…”
Af en erklæring af 4. oktober 2021 fra Force Technology, der er indhentet af Edora, fremgår bl.a. følgende:
”Titel Columna Cura API dokumentation
…
Revisioner Version 2
- Tilføjet konkrete referencer og uddybende delkon- klusioner
…
3 Introduktion
Dette dokument fungerer som et teknisk notat om Columna Curas (her- efter bare Cura) API dokumentation og om denne er tilstrækkelig, for at en tredjepart vil kunne udvikle en service der bruger Curas API på lige fod med firmaet Systematic der har udviklet API’en.
Der er lavet et udbud på udviklingen af en service kaldet Borgerbooking, som skal hjælpe borgere med aftaler hos kommunen. To firmaer har givet tilbud på udvikling af denne service, hhv. Systematic og Edora. Borger- bookingservicen skal udvikles op mod Cura API’en. Eftersom Systema- tic har udviklet Cura og den dertilhørende API, kan de potentielt få en konkurrencemæssig fordel når der gives tilbud, hvis ikke dokumentatio- nen er tilstrækkelig.
Dokumentet fokuserer på eventuelle fejl og mangler, for at vurdere om dokumentationen for API’en er tilstrækkelig til at kunne udvikle en ser- vice op mod den. Det vil derfor heller ikke blive beskrevet hvad der er godt og fungerer.
…
4 Problem og scope
Problemet der undersøges i dette notat, er hvorvidt dokumentationen af Curas API er tilstrækkelig for at en tredjepart kan bruge Cura API’en, på lige fod med udvikleren af Cura API’en, i en ny service kaldet Borger- booking.
…
Materialet for undersøgelsen inkluderer nedenstående bilag, der dermed udgør scopet for undersøgelsen:
- Bilag 2c: Cura Intended Use
- Bilag 5.1: Proces for tilslutning til Cura’s Økosystem / FHIR services
- Bilag 5.2: Cura snitflade beskrivelse for 3 part integration
- Bilag 5.3: Cura API eksempler i Postman
- Bilag 5.4: .NET kodeeksempel på klientadgang
- Bilag 5.5: Java kodeeksempel på klientadgang
…
5 Konklusion
Ud fra undersøgelsen af det nævnte materiale der udgør API dokumenta- tionen for Curas FHIR API, vurderes det at dokumentationen ikke er fyl- destgørende, for at en tredjepart ville kunne lave denne API ud fra det undersøgte materiale. Dokumentationen virker flere steder mangelfuld ift. beskrivelsen af brugen af Cura og de forskellige API kald baseret på det materiale der er givet. Strukturen i materialet er ikke nem at overskue, hvilket sammen med mangelfuld dokumentation, vil gøre det vanskeligt for tredjepart at give et tilbud, der i kvalitet og pris, er sammenligneligt med Systematics. Dette afhænger dog også af hvad der findes af doku- mentation bag referencen der kræver login, nævnt i begrundelsen, og som derfor ikke er betragtet. Hvorvidt det er rimeligt at forvente, at der skaffes adgang til materiale bag login, kan FORCE ikke udtale sig om, da vi kun forholder os til det tekniske indhold i udbuddet. …”
Parternes anbringender:
Ad påstand 1
Edora har anført, at tilbudsfasen løb fra den 7. marts til den 7. april 2021. Den
30. marts 2021 forsvandt Edoras adgang til Cura-miljøet (sandkassemiljøet). Adgangen var nødvendig for at se, hvilken funktionalitet og data Cura under- støtter i forbindelse med integrationen. Edora fik først på ny adgang til mil- jøet den 15. april 2021 efter eskalation til ledelsen. Baggrunden viste sig at være en opdatering af Xxxx fra version 33 til version 34, hvor der var rettet i sikkerhedskomponenten. Edora kunne konstatere, at Systematic havde fore- taget ændringer, herunder med hensyn til aflysningsårsager, API-snitflade og data, som skal benyttes til at udarbejde en optimal borgerbookingløsning.
Der er tale om ændringer i vitale dele af Cura i tilbudsfasen uden orientering af de øvrige tilbudsgivere; disse tilbudsgivere mistede den nødvendige ad- gang til Cura og havde dermed ikke adgang til den samme information som Systematic. Dette er i strid med principperne om gennemsigtighed og ligebe- handling. Det kan endvidere ikke afvises, at nogle af ændringerne i Cura er relevante for at kunne tilbyde den mest optimale Borgerbookingløsning, hvil- ket giver Systematic en uretmæssig fordel.
Det er ikke godtgjort af kommunerne, at en tilbudsgiver uden adgang til sand- kassemiljøet ville kunne afgive tilbud. Dette understøttes også af svaret på spørgsmål 24. Det er nærliggende at antage, at bl.a. kombinationen af den korte tidsfrist og minimumskravene fik andre potentielle tilbudsgivere til at afstå fra at byde på opgaven.
Det er ikke i udbudsmaterialet anført, hvordan kommunerne ønsker integra- tionen etableret. Det er heller ikke anført i bilag 2c og 5.1-5.5, hvordan ud- budsmaterialets minimumskrav til teknisk eller forretningsmæssigt under- støttelse kan implementeres.
Som eksempel på manglende dokumentation kan nævnes, at alle standard FHIR Ressourcer [Fast Health Interoperability Resources] er listet i kontrakt- bilag 5.1. Cura anvender i praksis ikke de fulde standardressourcer, da mange af de afgørende felter ligger som extensions. I FHIR ressourcen CuraGrante- dProcedureRequest indgår antal, periode og frekvens mv., som er afgørende for, hvad en borger skal kunne booke i Borgerbookingløsningen og dermed afgørende for, hvordan bookingmulighederne skal udstilles. I henhold til kontraktbilag 2a krav 2.7.4 har Edora beskrevet, at kravet om bookingbe- grænsning understøttes. Edora har dog ikke været i stand til at beskrive hvor- dan på grund af den manglende dokumentation. Af den dokumentation, som Systematic har offentliggjort på sit Sharepoint-site, er det alene muligt at se, hvilke felter der kan findes i Cura, men ikke hvad felterne kan indeholde. Denne information kan alene skaffes ved tilgang til Cura-sandkassen hos Sy- stematic.
I kontaktbilag 2c er beskrevet, hvad der skal gøres ved hentning af ledig tid, jf. kontraktbilag 2a krav 2.7.2 ”Understøttelse af ”Find Ledig tid” i Aftale- booking”, men ikke hvordan det kan gøres. Der mangler således en snitfla- debeskrivelse om funktionalitet og indhold. Det er konkurrenceforvridende,
at integrations- og snitfladebeskrivelser ikke indgår i udbudsmaterialet. Sy- stematic har således fuldt kendskab til disse forhold, mens andre tilbudsgi- vere ikke kan få den nødvendige indsigt. Det understøtter vigtigheden i ad- gang til Cura-sandkassen. I den periode, hvor Edora ikke havde adgang til sandkassen, havde virksomheden ikke mulighed for at undersøge, hvordan udregning af ledig tid kunne implementeres. Derfor havde Edora ikke mulig- hed for at tilbyde den mest optimale løsning.
Edora havde således ikke kendskab til, hvad der kunne konfigureres i Cura, eller indsigt i hvordan konfigurationerne bedst spillede sammen. Dette kan have haft afgørende betydning for vurderingen af Edoras tilbudte løsnings- beskrivelse, set i lyset af den positive vurdering af Systematics tilbudte løs- ning for aftalebooking, jf. vurderingsnotatets punkt 10.6.
Idet spørgsmålet i høj grad er af teknisk karakter, har Edora indhentet en uaf- hængig eksperterklæring fra Force Technology. Erklæringens konklusion un- derstøtter, at kommunernes udbudsmateriale, herunder særligt kontraktbila- gene 2c og 5.1 – 5.5, ikke var fyldestgørende for en eventuel tilbudsgiver, som ikke kendte Cura, hvorved Systematics konkurrencefordel ikke blev ud- lignet.
Det bestrides, at erklæringen skal betragtes som partsindlæg. Force Techno- logy har haft adgang til det fulde udbudsmateriale, men har blot udvalgt det, der for Force Technology var relevant. Erklæringen har været forelagt Edora, men Edora har ikke påvirket de materielle konklusioner og har alene haft kommentarer til erklæringens omfang og form. Rapporten er således udar- bejdet af en uafhængig tredjepart og bør bevismæssigt tillægges vægt som en uvildig erklæring.
Kommunerne har således handlet i strid med ligebehandlingsprincippet og/eller gennemsigtighedsprincippet ved at lade Systematic ændre i Cura, herunder ændre i snitfladen og data i systemet under udbudsproceduren, ved ikke at give alle bydende de nødvendige oplysninger om grænsefladerne til Cura og ved under de foreliggende omstændigheder ikke at give alle mulige bydende den nødvendige tid til at gennemføre de krævede analyser af græn- sefladerne til Cura og herunder afvise at forlænge fristen for gennemgang.
Kommunerne har gjort gældende, at de ikke har handlet i strid med princip- perne om gennemsigtighed og ligebehandling. Udbudslovens § 2 indeholder
ikke en pligt til at ”behandle tilbudsgiverne lige”, men indebærer alene en pligt for ordregiveren til at sikre, at det lige behandles lige, medmindre en forskellig behandling er objektivt begrundet og proportional. Allerede fordi der ikke af udbudslovens § 2 følger en ubetinget pligt til at behandle tilbuds- giverne lige, skal påstanden ikke tages til følge.
Kommunerne har desuden gjort gældende, at tilbud kunne afgives på grund- lag af den offentliggjorte udbudspakke, dvs. uden adgang til Systematics sandkassemiljø.
Sandkassemiljøet er ikke udtryk for de to kommuners reelle Cura-løsning, men er et åbent tilbud fra Systematic. Sandkassemiljøet anvendes af mange aktører for at undersøge og prøve Systematics generelle Cura-løsning. Derfor fremgår det også klart af udbudsbetingelserne og de besvarede spørgsmål, at afgivelse af tilbud ikke forudsatte adgang til sandkassemiljøet. Aalborg Kommune er først den 4. maj 2021 overgået til Cura version 34, mens Kø- benhavns Kommune endnu ikke er overgået til denne version. Dette under- bygger, at opdateringen ikke har haft betydning for udbuddet.
Dertil kommer, at en sådan ændring af Xxxx – selv hvis den havde fundet sted
– ikke ville have haft betydning for tilbudsafgivelsen. Udbudsbetingelserne indeholder i punkt 1.4, kontraktbilag 2c og kontraktbilag 5.1-5.5 de snitfla- despecifikationer til Cura, som var relevante. Tilbud skulle således baseres på udbudsbetingelsernes snitfladebeskrivelse. Dette gælder, selvom der fandt en opgradering sted i tilbudsfasen. Tilbudsevalueringen er i konsekvens heraf alene foretaget på baggrund af udbudsbetingelserne. Opgraderinger er sæd- vanlige og håndteres som change requests under afklaringsfasen mellem or- dregiveren og den vindende tilbudsgiver.
Der er ikke tale om væsentlige ændringer i Xxxx, og Systematic har ikke haft en uretmæssig fordel. Aflysningsårsagerne indgår ikke i opdateringen til re- lease 34 i Cura. De findes alene i ”sandkassemiljøet”, hvortil de ikke er tilfø- jet af Systematic, men sandsynligvis af andre brugere, der har eksperimente- ret med at udvide aflysningsårsagerne.
Det stod desuden alle tilbudsgivere frit for at opnå adgang til sandkassemil- jøet. Det forhold, at Edora valgte ikke at følge den foreskrevne fremgangs- måde i udbudsgrundlaget og derfor i en kort periode ikke havde adgang til sandkassemiljøet, kan således ikke lastes kommunerne.
Det er alene kommunernes svar på spørgsmål 25, som vedrører sandkasse- miljøet. Spørgsmål 24 kan ikke meningsfuldt forstås sådan, at spørgeren skulle anse adgang til sandkassemiljøet for en forudsætning for tilbudsafgi- velse.
Samtidig er det kommunernes opfattelse, at udbudsgrundlaget og de deri fremlagte oplysninger og dokumenter vedrørende integration var fuldt ud til- strækkeligt til at udligne den fordel, Systematic måtte have som eksisterende leverandør til kommunerne.
Edoras tilbud indeholdt en velbeskrevet løsning. Det gælder også de krav, Edora har fremhævet. Det afspejles også i evalueringen, at Edora tilbød en løsning af høj kvalitet.
Tilbudsfristen overholder minimumsfristen i udbudslovens § 57, stk. 2, jf. stk. 4. Kommunerne lagde ved fastsættelse af tilbudsfristen desuden vægt på, at der forud for genudbuddet var gennemført en intensiv markedsdialog med potentielle leverandører. Udbudsmaterialet var også i langt overvejende grad identisk med materialet fra det første udbud. Kommunerne har derved sikret, at alle potentielle tilbudsgivere havde tilstrækkelig tid til at sætte sig ind i udbudsgrundlaget og afgive tilbud.
Der er således intet grundlag for at konkludere, at udbudsgrundlaget var man- gelfuldt eller på anden måde medførte, at tilbudsgiverne ikke blev behandlet lige.
Rapporten fra Force Technology er en ensidigt indhentet erklæring, hvorfor dens bevismæssige værdi er begrænset. Det fremgår desuden, at der er tale om en version 2 med tilføjelse af ”konkrete referencer og uddybende delkon- klusioner”. Der efterlades derfor det indtryk, at rapporten har været til gen- nemlæsning og godkendelse hos Edora inden udarbejdelsen af den ”ende- lige” version, der er fremlagt i sagen. Rapporten må derfor sidestilles med et partsindlæg, idet rapporten hverken er objektiv eller uafhængig.
Præmisserne i rapporten er endvidere forkerte, idet det afgørende er, om kommunerne i udbudsmaterialet har behandlet tilbudsgiverne lige, og ikke om Edora efterfølgende kunne udvikle en løsning. Kommunerne har ikke væ- ret forpligtet til at udligne enhver konkurrencefordel mellem Systematic og
andre tilbudsgivere, jf. herunder Rettens dom af 12. marts 2008 i T-345/03, Cordis. Den eksisterende leverandør vil altid have en de facto iboende fordel. Dette medfører ikke, at den hidtidige leverandør kan udelukkes fra at deltage i udbudsprocessen. Kun såfremt det er teknisk enkelt at foretage en sådan udligning, hvis udligningen er økonomisk rimelig, og udligningen ikke inde- bærer en tilsidesættelse af leverandørens rettigheder, er en ordregiver forplig- tet hertil. Denne forpligtelse har kommunerne opfyldt med det offentliggjorte udbudsmateriale. Dertil kommer, at rapporten ikke er baseret på hele udbuds- materialet. Klagenævnet må således se bort fra rapporten.
Ad påstand 2
Edora har gjort gældende, at Edora – såfremt pointgivningen for ”Kvalitet” var sket i overensstemmelse med udbudsbetingelserne – ville have vundet udbuddet. Kommunerne har ikke fulgt den fastlagte procedure ved evalue- ringen efter underkriteriet ”Kvalitet” og har derfor handlet i strid med gen- nemsigtighedsprincippet, jf. klagenævnets kendelse af 6. november 2020, Ortoflex ApS mod Region Sjælland.
Det fremgår af udbudsbetingelsernes punkt 5.4, hvordan der i relation til un- derkriteriet ”Kvalitet” gives point. Af vurderingsnotatets punkt 11 ses, at vur- deringen ikke er sket i overensstemmelse med skemaet i udbudsmaterialet, idet der ikke er givet point i hele tal, men i stedet point med decimaltal. Edora har fået 7,01 point, og Systematic har fået 7,48 point. Anvendelsen af deci- maler har ført til, at Systematic har vundet udbuddet med en samlet vægtet score på 7,39 point, mens en korrekt anvendelse af hele tal ville have medført, at Edora samlet havde fået 8 point, og Systematic samlet havde fået 7 point.
Kommunerne har anført, at klagenævnet i delkendelsen af 2. juni 2021 har forholdt sig til kommunernes anvendelse af pointskalaen, og der er ikke frem- kommet anbringender, der giver grundlag for en anden anvendelse.
Edoras forståelse af pointmodellen kan ikke genfindes i udbudsgrundlaget. Det fremgår ikke af udbudsmaterialet, at der alene kan tildeles hele pointtal. Derimod fremgår det, at kommunerne ville anvende ”en skala fra minimum 0 point til maksimum 8 point”. På den måde adskiller den pointmodel, kom- munerne har anvendt, sig afgørende fra modellen i kendelsen af 6. november 2020, Ortoflex A/S mod Region Sjælland.
En naturlig forståelse af den anvendte pointskala fører således til, at kommu- nerne ved evalueringen af tilbuddene efter underkriteriet ”Kvalitet” kunne anvende et hvilket som helst pointtal, herunder decimaler, imellem de to yderpunkter 0 og 8. Dertil kommer, at pointskalaen for underkriteriet ”Kva- litet” skal læses og forstås i sammenhæng med den skala, som kommunerne anvendte for underkriteriet Pris. Denne skala anvender samme sprogbrug – at der tildeles point mellem to yderpunkter (for pris ved lineær interpolation)
– og Edora ses ikke at bestride, at der i relation til underkriteriet Pris kunne anvendes decimaler.
Det har således stået klart for tilbudsgiverne, at kommunerne også kunne give point med decimaler for underkriteriet ”Kvalitet”. Det modsatte ville have medført, at pointskalaen for ”Kvalitet” ikke svarede til skalaen for Pris. Det ville have ført til en ”uligevægt”, som ville have påvirket den oplyste vægt- ning af underkriterierne.
Ad påstand 3
Edora har gjort gældende, at klagenævnet med henvisning til det ad påstand 1 og 2 anførte skal annullere udbuddet, jf. lov om Klagenævnet for Udbud § 13, stk. 1, nr. 2.
Kommunerne har anført, at kommunerne og Systematic indgik kontrakt den
7. juni 2021, hvorfor der ikke er grundlag for at tage påstand 3 til følge.
Ad påstand 4 (subsidiær til påstand 3)
Edora har gjort gældende, at det, der er anført ad påstand 1 og 2, medfører, at tildelingsbeslutningen skal annulleres.
Kommunerne har gjort gældende, at tildelingsbeslutningen ikke er behæftet med sådanne retlige mangler, at den skal annulleres.
Klagenævnet udtaler:
Ad påstand 1
I delkendelsen af 2. juni 2021, hvor klagenævnet traf afgørelse om ikke at tillægge klagen opsættende virkning, hedder det:
”Ad påstand 1
Udbudsbetingelserne indeholder i punkt 1.4, kontraktbilag 2c og kon- traktbilag 5.1-5.5 en beskrivelse af snitflade til integration til Cura, som skulle lægges til grund af tilbudsgiverne, hvilket efter det foreliggende gælder, uanset om Xxxx måtte blive opgraderet i tilbudsfasen.
Efter det oplyste om karakteren og indholdet af det såkaldte sandkasse- miljø vedrørende Cura, som Systematic A/S har stillet til rådighed, er det endvidere ikke sandsynliggjort, at det skyldes forhold, der kan henføres til kommunerne, at Edora A/S i en periode ikke havde adgang til Cura, eller at denne manglende adgang har haft betydning for Edora A/S’ til- budsafgivelse.
Klagenævnet har i denne forbindelse ikke fundet grundlag for at tilside- sætte kommunernes redegørelse, herunder det oplyste om at Edora A/S ikke havde anmodet om adgang ved brug af fremgangsmåden i udbuds- materialet.
Der er på denne baggrund foreløbigt vurderet ikke udsigt til, at påstand 1 vil blive taget til følge.”
Det er klagenævnets samlede vurdering, at kommunerne har truffet tiltræk- kelige foranstaltninger med henblik på at udligne de fordele, Systematic A/S har som leverandør af Cura, jf. også dom af 28. juni 2018 i sag T-211/17, Amplexor Luxembourg Sarl mod Kommissionen, præmis 37 og 38, og dom af 12. marts 2008 i sag T-345/03, Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen, præmis 76.
Det er i den forbindelse fortsat ikke sandsynliggjort, at det skyldes forhold, der kan henføres til kommunerne, at Edora A/S i en periode ikke havde ad- gang til sandkassemiljøet. Derimod må det lægges til grund, at Edora A/S ikke havde anmodet om adgang ved brug af fremgangsmåden i udbudsmate- rialet, selvom dette var nærliggende. Edora A/S må selv bære risikoen for eventuelle negative følger heraf, og dette gælder, uanset om adgangen må anses for nødvendig eller blot hensigtsmæssig ved udarbejdelsen af tilbud.
Herefter og i øvrigt af de grunde, der er anført i klagenævnets delkendelse, tages påstanden ikke til følge. Klagenævnet har herved også fundet, at kom- munerne ikke har handlet i strid med principperne om ligebehandling og gen- nemsigtighed i udbudslovens § 2 ved ikke at forlænge tilbudsfristen.
Erklæringen af 4. oktober 2021 fra Force Technology, der er ensidigt indhen- tet af Edora A/S under sagen, har ikke en sådan klarhed og bevismæssig be- tydning, at den kan føre til et andet resultat.
Ad påstand 2
Ved evalueringen efter underkriteriet Kvalitet (70 %) blev Edora A/S tildelt 7,01 point, mens Systematic A/S blev tildelt 7,48 point.
For underkriteriet Pris (30 %) blev Edora A/S tildelt 8,00 point, mens Syste- matic A/S blev tildelt 7,17 point.
Edora A/S blev herefter tildelt 7,31 point i alt (vægtet), mens Systematic A/S blev tildelt 7,39 point i alt (vægtet).
Edora A/S har gjort gældende, at det var fastsat i udbudsbetingelserne, at der ved evalueringen alene skulle anvendes hele tal. Tildelte pointtal med deci- maler skulle derfor afrundes til hele tal. Den vægtede score for Kvalitet skulle have været nedrundet til 7 point for begge virksomheder. Den vægtede score for Pris skulle have været nedrundet til 7 point for Systematic A/S’ vedkom- mende. Herefter ville Edora A/S have opnået en højere samlet vægtet score end Systematic A/S, og virksomheden ville være blevet tildelt kontrakten.
Det er i udbudsbetingelsernes pkt. 5.2 fastsat, at der tildeles ét samlet pointtal for hvert underkriterium. Afslutningsvis sammenregnes underkriterierne i henhold til deres vægtning til tilbuddets samlede antal point. Tilbuddet med det højeste samlede antal point er herefter det økonomisk mest fordelagtige tilbud.
I pkt. 5.3 er om underkriteriet Pris fastsat, at de evalueringstekniske priser bliver omregnet til point på en skala fra minimum 0 point til maksimum 8 point. Laveste vurderingstekniske pris tildeles 8 point. Vurderingstekniske priser højere end laveste vurderingstekniske pris plus 50 % tildeles 0 point. Øvrige vurderingstekniske priser tildeles point ved lineær interpolering. Det er endvidere fastsat, at pointene herefter ganges med vægten for underkrite- riet Pris.
I pkt. 5.4 er om underkriteriet Kvalitet fastsat, at der gives point på en objek- tiv skala fra minimum 0 point til maksimum 8 point for hvert kriterium, idet 8 point gives for den bedst mulige opfyldelse.
Der ikke er holdepunkter i udbudsmaterialet for at antage, at der ved evalue- ringen skal ske afrunding af pointtal, der er tildelt efter underkriterierne. En sådan afrunding harmonerer ikke med bestemmelsen i pkt. 5.2, hvorefter alle underkriterierne afslutningsvis ”sammenregnes” i henhold til deres vægtning til tilbuddets samlede antal point, således at tilbuddet med det højeste sam- lede antal point er det økonomisk mest fordelagtige tilbud. En afrunding ville endvidere kunne føre til skrævvridning af evalueringen og dermed et forkert resultat.
Påstand 2 tages ikke til følge. Påstand 3 - 4
Allerede fordi der er indgået kontrakt med Systematic A/S, tages påstand 3
ikke til følge.
Efter det ovenfor anførte tages påstand 4 heller ikke til følge. Herefter bestemmes:
Klagen tages ikke til følge.
Edora A/S skal i sagsomkostninger til Københavns Kommune og Aalborg Kommune samlet betale 30.000 kr., der betales inden 14 dage efter modta- gelsen af denne kendelse.
Klagegebyret tilbagebetales ikke.
Xxxxxxx Xxxxxxxxx
Genpartens rigtighed bekræftes.
Xxxxxx Xxxxxxx specialkonsulent