Aftale om ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler
1995
Cirkulære om
Aftale om ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler
4.5.2
INDHOLD Side
CIRKULÆRE
Generelle bemærkninger 1
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser 1
Ad § 2. Ansættelse mv. 1
Ad § 3. Lø Ad § 4.
Ad § 5. Sæ Ad § 6. Lø Ad § 7. De Ad § 8. Pe
Ad § 9. Gruppeliv 4
Ad § 10. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag 4
Ad § 11. Lokalløn 4
Ad § 13. Arbejdstid 4
Ad § 16. Fe Ad § 20. Tje Ad § 24. Op Ad § 25. Sæ Ad § 26. Af Ad § 31. Dæ
Ad § 47. Ikrafttræden 7
AFTALE
§ 1. Aftalens område 9
I. Månedslønnede
§ 2. Ansættelse mv. 10
§ 3. Løn mv. 10
§ 4. ...................................................................................................... 12
§ 5. Særligt tillæg (kostskoletillæg) 12
§ 6. Lønanciennitet 13
§ 7. Deltidsbeskæftigelse 14
§ 8. Pension 14
4.5.2
INDHOLD Side
§ 9. Gruppeliv 15
§ 10. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag 15
§ 11. Lokalløn 16
§ 12. Effektivisering og udvikling 16
§ 13. Arbejdstid 16
§ 14. Konvertering af ydelser til faste tillæg 16
§ 15. Funktion i højere stilling 16
§ 16. Ferie 16
§ 17. Sygdom 18
§ 18. Barsel, adoption og omsorgsdage 18
§ 19. Job på særlige vilkår (socialt kapitel) 18
§ 20. Tjenestefrihed 18
§ 21. Barns 1. sygedag 19
§ 22. Militærtjeneste mv. 20
§ 23. Efterindtægt 20
§ 24. Opsigelse 20
§ 25. Særlig godtgørelse ved uansøgt afsked ved efterskoler 20
§ 26. Afskedigelsesprocedure 21
§ 27. Frivillige fratrædelsesordninger 23
§ 28. Seniorordninger for gradvis tilbagetrækning 23
§ 29. Omstilling og efteruddannelse 23
§ 30. Videre- og efteruddannelse 23
§ 31. Dækning af udgifter 23
§ 32. Flyttegodtgørelse 23
§ 33. Funktionærbolig 24
§ 34. Telefongodtgørelse og tjenestestedstelefoner 24
§ 35. Jubilæumsgratiale 24
§ 36. Tillidsrepræsentantregler 24
§ 37. Lokal uoverensstemmelse 24
§ 38. Hovedaftale 25
II. Særlige bestemmelser for timelønnede
§ 39. .................................................................................................... 25
4.5.2
INDHOLD Side
§ 40. .................................................................................................... 26
§ 41. Løn 26
§ 42. Arbejdstid 26
§ 43. Opsigelse 26
§ 44. Sygdom 27
§ 45. Ferie 27
§ 46. Øvrige ansættelsesvilkår 27
III. Ikrafttræden og opsigelsesbestemmelser
§ 47. Ikrafttræden 28
§ 48. Opsigelse 28
CIRKULÆRE OM
AFTALE OM ANSÆTTELSESVILKÅR
FOR FORSTANDERE, VICEFORSTANDERE OG LÆRERE ANSAT VED EFTERSKOLER OG HUSHOLDNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLER
Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation har indgået en organisa- tionsaftale for forstandere, viceforstandere og læ rere ansat ved efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler. Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation er i forlængelse heraf enige om, at følgende aftale om ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler er en udtømmende sam- menskrivning af LC/OC fællesoverenskomsten af 19. juni 1995 og organi- sationsaftalen.
I aftalen er de bestemmelser i fællesoverenskomsten, der ikke er relevante for området, udeladt, og bestemmelser fra fællesoverenskomsten og organisationsaftalen, der supplerer hinanden, er sammenskrevet.
Der er i aftalen optaget henvisninger til gældende aftaler mellem Finans- ministeriet og centralorganisationerne. Dette udelukker dog ikke, at de ansatte kan være omfattet af andre generelle aftaler mellem de to parter.
Ad § 2. Ansættelse mv.
De ansatte er omfattet af aftale af 14. juni 1993 mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om arbejdsgiverens pligt til at underrette arbejdstageren om vilkårene for ansættelsesforholdet.
Det er en forudsætning, at den ansatte udviser loyalitet over for skolens målsætning og grundlag, således som den ansatte ved ansættelsen er blevet gjort bekendt med.
Ad § 2, stk. 3
Ved tidsbegrænset ansættelse forstås i denne aftale en ansættelse, hvor datoen for ansættelsens ophør fastsættes på ansættelsestidspunktet.
Ansættelse finder normalt sted uden tidsbegrænsning. Tidsbegrænset ansættelse kan eksempelvis benyttes ved
- vikariater for ansatte med hel eller delvis tjenestefrihed i etbestemt tidsrum
(barselsorlov, uddannelsesorlov eller lignende),
- vikariater ved sygdom
- varetagelse af en bestemt arbejdsopgave af begrænset varighed. Ansættelsen forudsættes at være af mindst 3 måneders varighed.
Endvidere kan tidsbegrænset ansættelse ske ved overgang fra timeløn til månedsløn, jf. § 39, stk. 2.
Den omstændighed, at der er en kortere periode mellem to undervisnings- forløb, kan ikke indebære, at ansættelserne gøres tidsbegrænsede, hvis tilsvarende undervisningsfrie perioder (0-dage eller tilsvarende efter arbejdstidsreglerne) kunne være lagt ind i tjenesteplanerne for de varigt ansatte lærere. Ved ansættelsen kan beskæftigelsesgraden fastsættes under hensyntagen til sådanne kortere perioder.
Den usikkerhed, der altid vil være om, hvor mange elever der vil blive tilmeldt undervisningen, kan ikke i sig selv begrunde en tidsbegrænset ansættelse.
Ad § 3. Løn mv.
For ansatte ved kombinerede fri- og efterskoler henvises til aftale af 26. maj 1994 om arbejdstid og klassificering for ledere og lærere ansat ved kombinerede fri- og efterskoler.
Iflg. aftale mellem Undervisningsministeriet og Lærernes Centralorganisation ydes endvidere et tillæg på 2.2.00 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984) til lærere på skalatrin 38.
Ad § 4.
Bestemmelsen finder anvendelse på lærere, der ansættes efter aftalens ikrafttræden.
Ansatte, der hidtil har været aflønnet efter § 3 i aftale af 25. juni 1993 om klassificering mv. ved husholdnings- og håndarbejdsskoler bevarer denne aflønning som en personlig ordning, så længe de forbliver ansat i samme stilling.
Ad § 5. Særligt tillæg (kostskoletillæg)
Tillægget ydes i stedet for godtgørelse for arbejde på ubekvemme tidspunk- ter.
Ad § 6, stk. 6. Lønanciennitet
Deltidsansattes optjening af lønanciennitet sker på grundlag af den be- skæftigelsesgrad, der er grundlag for udbetaling af månedslønnen. Ved merbeskæftigelse af fastere karakter foretages en ændring af den ansattes beskæftigelsesgrad (evt. tidsbegrænset).
Ad § 6, stk. 7
Det påhviler den ansatte at dokumentere de deltidsansættelser, der ønskes sammenlagt til brug ved beregningen af lønancienniteten.
Ad § 6, stk. 10
"Et højere skalatrinsforløb" er et skalatrinsforløb, hvor slutlønnen er højere end i pågældendes hidtidige lønforløb. Lønnen opgøres som skalatrinsløn inkl. generelle og særlige tillæg, men excl. tillæg der forudsætter en særlig arbejdsmæssig forpligtelse.
Ad § 7, stk. 2. Deltidsbeskæftigelse
Det er en betingelse for fortrinsretten til ledige timer, at den deltidsbe- skæftigede, der ønsker højere arbejdstid/fuld tid, efter skolens vurdering er kvalificeret til at varetage de ledige timer.
Ad § 8. Pension
Der henvises til Finansministeriets breve af 8. februar og 2. marts 1995 (vedlagt som bilag), hvad angår den personkreds, der som en personlig ordning har ret til pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse eller anden lignende statslig tjenestemandspensionsordning.
Ad § 9. Gruppeliv
Finansministeriet udsender cirkulære om den til enhver tid gældende ordning. Forsikringssummen hæves pr. 1. oktober 1995 fra 150.000 kr. til
200.000 kr. Bidraget til gruppelivsforsikringen hæves samtidig fra 19,03 kr. til 36,92 kr. Endvidere indføres ligeledes pr. 1. oktober 1995 børnedækning på 15.000 kr. pr. barn under 21 år.
Ad § 10. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag
Udbetaling af løn finder sted på månedens sidste bankdag.
Ad § 11. Lokalløn
Aftale om lokalløn indgås mellem skolens bestyrelse, eller den, som bestyrelsen bemyndiger hertil, og Efterskolernes Lærerforening (EL) for så vidt angår ansatte ved efterskoler henholdsvis Ernærings- og Hushold- ningsøkonomforeningen (EHF) for så vidt angår ansatte ved husholdnings- og håndarbejdsskoler.
Forslag om anvendelse af lokalløn fremsættes af og forhandles mellem skolens bestyrelse, eller den som bestyrelsen bemyndiger hertil, og den lokale repræsentant for vedkommende lærerforening eller selve foreningen, hvis der ikke er valgt en lokal repræsentant.
Ad § 13. Arbejdstid
For ansatte ved kombinerede fri- og efterskoler henvises til aftale af 26. maj 1994 om arbejdstid og klassificering for ledere og lærere ansat ved kombinerede fri- og efterskoler.
Ad § 16. Ferie
Som led i overenskomstforhandlingerne pr. 1. april 1995 indgik Finans- ministeriet og centralorganisationerne en ny ferieaftale fælles for tjene- stemænd og overenskomstansatte.
Da aftalen således omfatter personalegrupper omfattet af ferieloven, er der i overenskomstforliget taget forbehold om, at aftalen skal godkendes af Direktoratet for Arbejdstilsynet.
Da denne godkendelsesprocedure ved denne aftales underskrift endnu ikke er afsluttet, samt da den nye ferieaftaleaftale først forudsættes at træde i kraft med virkning fra optjeningsåret 1996, er der ikke p.t. i aftalen en henvisning til de nye regler.
Der vil senere blive udsendt særskilt meddelelse herom.
Særligt vedrørende ferie ved fratræden:
Ved beregning af feriegodtgørelse ved afgang (12 1/2 pct.) ses der bort fra løn, der er udbetalt under afholdt ferie, idet der i beregningsgrundlaget fradrages et beløb pr. times ferie svarende til 1/1924 af årslønnen, samt ydet særlig feriegodtgørelse (1 1/2 pct.).
Hvis den ansatte har fået udbetalt den særlige feriegodtgørelse (1 1/2 pct.), og ikke ved fratræden har afholdt hele den optjente ferie, fradrages en til den manglende ferie svarende brøkdel af den særlige feriegodtgørelse, ved beregningen af feriegodtgørelsen (12 1/2 pct.).
Ad § 20. Tjenestefrihed
Reglerne om tjenestefrihed til varetagelse af ombud o.lign. findes i Finansministeriets bkg. nr. 536 af 25. november 1985 med tilhørende cirkulære, som ændret ved bkg. nr. 263 af 27. april 1987 med cirkulære af
18. maj 1987 og bkg. nr. 859 af 2. november 1993 med cirkulære af 16. december 1993.
De ansatte er omfattet af Finansministeriets cirkulære om tjenestefrihed mv.
til pasning af alvorligt syge børn og slægtninge.
De ansatte er omfattet af Ministeriet for statens lønnings- og pensions- væsens cirkulæreskrivelse om deltagelse i uddannelseskurser for det i staten og folkeskolen ansatte personale.
Ad § 24. Opsigelse
Funktionærlovens § 2, stk. 6 giver mulighed for, at der kan træffes skriftlig aftale om forlængelse af opsigelsesvarslet fra den ansattes side, hvis opsigelsesvarslet fra skolens side forlænges tilsvarende, det vil sige med det samme antal måneder.
Det indføjes i den enkelte ansattes ansættelsesbrev, såfremt den pågældende har valgt at overgå til denne aftales regler om opsigelse.
For ansatte, der har bevaret de hidtidige opsigelsesvarsler, bør de hidtidige bestemmelsers ordlyd indføjes i den enkelte ansattes ansættelsesbrev inden udgangen af 1995. For ansatte, der hidtil har været omfattet af de op- sigelsesvarsler fra skolens side, som Foreningen af Frie Ungdoms- og Efterskoler og Efterskolernes Lærerforening har anbefalet i Afsnit II i deres arbejdspapir til ansættelsesgrundlag, anvendes den ordlyd, som disse parter bliver enige om.
Ad § 25. Særlig godtgørelse ved uansøgt afsked ved efter- skoler
Godtgørelsen ydes uafhængigt af eventuel fratrædelsesgodtgørelse i henhold til funktionærlovens regler og eventuel godtgørelse efter § 26.
Ad § 26. Afskedigelsesprocedure
Det henstilles, at den enkelte skole, inden afskedigelse iværksættes, giver den ansatte begrundet meddelelse om den påtænkte afskedigelse og giver den ansatte mulighed for at udtale sig.
Den ansatte er under hele afskedigelsesforløbet berettiget til at benytte bisidder.
Ad punkt 2
Den meddelelse om opsigelsen, der skal gives til organisatio nen, kan ske enten ved særskilt brev eller ved fremsendelse af kopi af opsigelsesbrevet, hvis dette ikke er i strid med den tavshedspligt, som følger af forvaltnings- loven og straffelo ven, herunder tavshedspligten med hensyn til personlige forhold.
Meddelelse om opsigelsen for ansatte ved efterskoler sendes til Efter- skolernes Lærerforening, Xxxxxxx Xxxxxxxxxxxx 0, 0000 Xxxxx N.
Meddelelse om opsigelsen for ansatte ved husholdnings- og håndarbejds- skoler sendes til Ernærings- og Husholdningsøkonomforeningen, Åbenrå 5, 4., 1124 Kbh. K.
Manglende meddelelse medfører sædvanligvis en bod på 25.000 kr. i Arbejdsretten.
Ad § 31, stk. 2. Dækning af udgifter
For indgåelse og opsigelse af lokalaftaler gælder de samme regler som for indgåelse af lokalaftaler om arbejdstid.
Ad § 47. Ikrafttræden
Aftalen træder i kraft 1. august 1995.
Finansministeriet Den 19. juni 1995 P.M.V.
E.B.
Xxxxxxxx Xxxxxxx
AFTALE OM
ANSÆTTELSESVILKÅR FOR FORSTANDERE, VICEFORSTANDERE OG LÆRERE ANSAT VED EFTERSKOLER OG HUSHOLDNINGS- OG HÅNDARBEJDSSKOLER
§ 1. Aftalens område
Aftalen gælder for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler, husholdnings- og håndarbejdsskoler.
Stk. 2. Aftalen omfatter ikke
1) tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte m.fl. med ret til tjenestemandspension i
a) staten, folkeskolen, folkekirken,
b) kommuner,
c) Grønlands Hjemmestyre og de grønlandske kommuner,
d) statsfinansierede virksomheder,
e) tilskudsområder,
f) koncessionerede virksomheder,
g) aktieselskaber,
2) pensionerede tjenestemænd og tjenestemandslignende ansatte mfl. fra de under 1) nævnte områder,
3) personer afskediget med ret til rådighedsløn eller ventepenge fra de under 1) nævnte områder,
4) andre pensionerede, der får understøttelse eller egenpension fra en
pensionsordning, som det offentlige har ydet tilskud til, og
5) personer, der er fyldt 70 år.
Stk. 3. Uanset bestemmelsen i stk. 2, 1) e), finder aftalen også anvendelse for de ansatte, der som en personlig ordning har bevaret retten til en tjene- stemandslignende pension.
I. MÅNEDSLØNNEDE
§ 2. Ansættelse mv.
Ved annoncering skal aftalen oplyses.
Stk. 2. Funktionærlovens regler om prøveansættelse kan benyttes.
Stk. 3. Hvis der foreligger konkrete årsager, som kan konstateres ved an- sættelsen, kan tidsbegrænset ansættelse ske.
§ 3. Løn mv.
De af aftalen omfattede aflønnes som følger, idet årslønnen fastsættes og reguleres efter den for perioden 1. april 1995 - 31. marts 1997 gældende lønjusteringsaftale:
1) Lærere aflønnes på skalatrinene 23, 25, 27, 29, 31, 33, 35, 37 og 38. Alle skalatrin er 2-årige.
2) Viceforstandere aflønnes således:
Særligt tillæg
Årselevtal Lønramme/skalatrin (grundbeløb 1.10.84)
000 - 029,9 | 30 (39-41-43) | 5.000 |
030 - 099,9 | 31 (40-42-44) | 2.000 |
100 - 124,9 | 32 (43-45) | 4.000 |
125 - | 33 (46) | 4.000 |
3) Forstandere aflønnes således:
Særligt tillæg (årligt grundbeløb
Årselevtal Lønramme pr. 1/10 84)
000 - 029,9 | 33 (skalatrin 46) | 4.000 kr |
030 - 099,9 | 34 (skalatrin 47) | 0 kr. |
100 - 124,9 | 34 (skalatrin 47) | 11.000 kr. |
125 - | 35 (skalatrin 48) | 4.000 kr |
Stk. 2. Ud over aflønningen efter stk. 1 ydes der efter 6 år i stillingen som forstander ved en fri kostskole et særligt tillæg på 7.300 kr. (grundbeløb pr.
1. oktober 1984).
Stk. 3. Når skolen i 2 skoleår i træk har haft et årselevtal, som efter skalaen i stk. 1, medfører en ændret aflønning af forstanderstillingen, ændres forstan- derens indplacering fra begyndelsen af det følgende skoleår efter god- kendelse i Undervisningsministeriet, jf. dog stk. 6.
Stk. 4. Hvis en efterskole/husholdningsskole/håndarbejdsskole er kombi- neret med en eller flere skoler under de andre frie skoleformer, og der er fælles forstander, lægges det samlede elevtal til grund for forstanderens lønindplacering.
Stk. 5. Forstandere ved nyoprettede skoler aflønnes de to første skoleår foreløbigt for et årselevtal på under 30. Ved udløbet af 2. skoleår klas- sificeres forstanderstillingen efter reglerne i stk. 1, med virkning fra skolens oprettelse. Undervisningsministeriet kan, hvis det på et tidligere tidspunkt sandsynliggøres, at årselevtallet i væsentligt omfang vil overstige 30, fastsætte stillingens klassificering før udløbet af de 2 første skoleår.
Stk. 6. En forstanders indplacering i lønramme kan ikke ændres i nedad- gående retning under den pågældendes ansættelse som forstander ved samme skole.
Stk. 7. Reglerne i stk. 3 til 6 finder tilsvarende anvendelse for vicefor- standere, stk. 4 dog kun hvis viceforstanderen er viceforstander for den samlede skolevirksomhed.
Stk. 8. De ansatte er omfattet af aftalen om udligningstillæg ved institutio ners flytning til lavere stedtillægsområde.
§ 4.
Lærere ved husholdningsskoler, som har været heltidsbeskæftiget med voksenpædagogisk virksomhed i mindst 6 år (eller har haft deltidsansættelse i tilsvarende længere årrække) fortrinsvis inden for humanistiske, sam- fundsmæssige og naturvidenskabelige fag, kan efter Undervisningsmini- steriets godkendelse oprykkes til aflønning efter et skalatrinsforløb, der ud over de i § 3, stk. 1, nr. 1) anførte skalatrin tillige omfatter skalatrinnene 40, 42 og 44. Ved indplaceringen i dette lønforløb tillægges den pågældende 5 års lønanciennitet, ud over den lønanciennitet der følger af § 6.
Stk. 2. Til lærere, der i 5 år har været aflønnet på skalatrin 44, ydes der et særligt tillæg på 11.000 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984).
§ 5. Særligt tillæg (kostskoletillæg).
Til lærere ved efterskoler ydes et særligt tillæg på 5.300 kr. årligt (grundbe- løb pr. 1. oktober 1984).
Stk. 2. Til lærere ved husholdnings- og håndarbejdsskoler med elevkolle- gium ydes et særligt tillæg på 4.900 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984). Ved husholdnings- og håndarbejdsskoler uden elevkollegium udgør tillægget 3.700 kr. årligt (grundbeløb pr. 1. oktober 1984).
Stk. 3. Til viceforstandere ydes tillægget med 50 % og til forstandere med 25 % af de i stk. 1 og 2 nævnte beløb.
Stk. 4. Til deltidsbeskæftigede udbetales tillæggene med en andel, der svarer til beskæftigelsesgraden.
§ 6. Lønanciennitet
Ved ansættelsen indplaceres den ansatte på 1. trin i lønforløbet, medmindre der tilllægges lønanciennitet efter nedenstående bestemmelser. Lønan- cienniteten regnes fra den 1. i ansættelsesmåneden og altid i hele måneder.
Stk. 2. Ansatte oprykkes til næste trin i lønforløbet efter hver 2 års lønan- ciennitet.
Stk. 3. Ved ansættelse i stillinger som lærer medregnes undervisning i folkeskolen og ved offentligt godkendte eller tilskudsberettigede skoler og eksamenskurser i lønancienniteten.
Stk. 4. For ansatte ved husholdningsskoler, der har gennemgået uddannel- sen til ernærings- og husholdningsøkonom (hushold ningslærer), gælder, at tidligere virksomhed, hvor denne uddannelse har været en forudsætning for ansættelsen, medregnes ved fastsættelsen af lønancienniteten. Tilsvarende gælder for ansatte ved håndarbejdsskoler, der har gennemgået uddannelsen til håndarbejdslærer.
Stk. 5. Ved ansættelse i stillinger som viceforstander medregnes tidligere ansættelse som viceforstander ved en fri kostskole i lønancienniteten.
Stk. 6. Der optjenes fuld lønanciennitet for beskæftigelse på 15/37 eller derover. Ved en beskæftigelsesgrad på under 15/37 optjenes lønanciennitet forholdsmæssigt.
Stk. 7. Hvis en ansat i en periode har (haft) mere end én deltidsansættelse kan ansættelserne sammenlægges til brug ved beregningen af lønancien- niteten i henhold til stk. 6.
Stk. 8. I ganske særlige tilfælde kan lønancienniteten forhøjes ved ansættel- sen, selv om den forudgående beskæftigelse ikke kan medregnes i lønan- cienniteten i henhold til stk. 3. Det forudsættes, at en konkret vurdering af den ansattes tid ligere arbejdsmæssige erfaringer og kvalifikationer mv. set i relation til stillingen giver grundlag herfor.
Stk. 9. Kun beskæftigelse af 1 måneds varighed eller derover medregnes ved fastsættelse af lønancienniteten.
Stk. 10. En ansat, der overgår til et højere skalatrinsforløb end det hidtidige, får en lønanciennitet, som svarer til, at pågældende opnår den løn i det højere skalatrinsforløb, der ligger nærmest over den senest opnåede løn i det lavere skalatrinsforløb. Indplaceringen i det nye skalatrinsforløb foretages således, at den ansatte allerede på indplaceringstidspunktet sikres såvel en aktuel som en fremtidig højere lønmæssig placering i forhold til det hidtidige skalatrinsforløb.
Stk. 11. Ved overgang til en stilling i et lavere skalatrinsforløb fastsættes lønancienniteten således, at såvel ansættelsestiden i det højere skalatrinsfor- løb som eventuel tidligere ansættelse i det lavere skalatrinsforløb medregnes.
§ 7. Deltidsbeskæftigelse
Til deltidsbeskæftigede ydes løn i forhold til den nedsatte arbejdstid med undtagelse af eventuelle tillæg, der ydes uafhængigt af arbejdstiden.
Stk. 2. Fuldtidsbeskæftigede kan opnå nedsættelse af arbejdstiden efter ansøgning, hvis tjenesten tillader det. Nedsættelsen kan enten være tidsbegrænset for et eller to skoleår eller gives indtil videre. Efter en tidsbegrænset nedsættelse har den ansatte ret til at vende tilbage til en hel stilling. Er nedsættelsen givet indtil videre, har den pågældende fortrinsret til ledige timer ved skolen, såfremt nedsættelsen ønskes ændret til en højere arbejdstid eller fuld tid.
§ 8. Pension
Skolen betaler pensionsbidrag til Lærernes Pension for ansatte, bortset fra ansatte der som personlig ordning har pensionsdækning i en statsgaranteret pensionskasse eller anden lignende statslig tjenestemandspensionsordning.
Stk. 2. Med virkning fra 1. august 1995 indbetales pensionsbidrag for ansatte med mindre end 15 timers ugentlig beskæftigelse, når ansættelsen ved skolen har varet 6 måneder. Pensionsbidraget indbetales med tilba- gevirkende kraft fra ansættelsen.
Stk. 3. Pensionsbidraget udgør i alt 15 % fordelt med 5 % i egetbidrag og 10 % i arbejdsgiverbidrag.
Stk. 4. Pensionsbidraget beregnes af den pensionsgivende løn opregnet med 100/95.
Stk. 5. Vedtægter/regulativer for pensionsordningerne og fremtidige ændringer heri skal godkendes af overenskomstens parter.
Tilbagekøb uden forbindelse med pensionsbegivenhedens indtræden (bortset fra emigration) kan ikke finde sted.
Stk. 6. Ud over de nævnte pensionsbidrag har den ansatte ikke nogen ret til pension eller understøttelse fra staten på grundlag af ansættelsen.
§ 9. Gruppeliv
Skolen indbetaler bidrag for alle månedslønnede ansatte til gruppelivsord- ning i Forenede Gruppeliv for overenskomstansatte (nr. 85034).
§ 10. Udbetaling af løn og indbetaling af pensionsbidrag Lønudbetaling og indbetaling af eventuelle pensionsbidrag finder sted månedsvis bagud.
Stk. 2. Ansatte, der umiddelbart forud for ansættelse efter aftalen har været forudlønnet, bevarer retten til forudløn.
Stk. 3. Skolen indbetaler egetbidraget og arbejdsgiverbidraget til pensions- ordningen i tilknytning til lønudbetalingen.
Stk. 4. Medarbejderne følger de regler, der gælder for tjenestemænd om lønfradrag/lønberegning, jf. for tiden cirkulære af 24. maj 1985 om lønfra- drag/lønberegning for tjenestemænd.
§ 11. Lokalløn
De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralor-
ganisationerne om lokalløn og chefløn.
§ 12. Effektivisering og udvikling
De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om effektivisering og udvikling
§ 13. Arbejdstid
Ansatte ved efterskoler er omfattet af aftale af 26. april 1993 om arbejdstid mv. for forstandere og lærere ved efterskoler samt aftale af 26 maj 1994 om arbejdstid mv. for ledere ansat ved efterskoler.
Stk. 2. Ansatte ved husholdnings- og håndarbejdsskoler er omfattet af aftale af 25. juni 1993 om arbejdstid mv. for hhv. forstandere og lærere ved hushold nings- og håndarbejdsskoler.
Stk. 3. De for tjenestemænd gældende regler om konvertering af ikke- afviklet over-/merarbejde til omsorgsdage gælder for ansatte efter denne aftale.
§ 14. Konvertering af ydelser til faste tillæg
De ansatte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om konvertering af over-/merarbejde, arbejdstidsbe- stemte ydelser mv. til faste tillæg.
§ 15. Funktion i højere stilling
Hvis skolens ledelse bestemmer, at en ansat midlertidigt skal fungere i en højere stilling, ydes funktionstillæg efter de for tjenestemænd gældende regler.
§ 16. Ferie
Der ydes ferie med løn efter ferielovens regler med de afvigelser, der fremgår af stk. 2 - 7.
Stk. 2. Til ansatte, som ved feriens afholdelse har anden arbejdstid end i det forudgående kalenderår (optjeningsår), ydes ferielønnen med samme brøkdel, som tjenesten har andraget i gennemsnit i det foregående kalenderår
(optjeningsår).
Stk. 3. Der ydes særlig feriegodtgørelse i stedet for ferietillæg efter ferielo- vens § 14, stk. 1.
Beregningsgrundlaget for den særlige feriegodtgørelse er den ansattes skattepligtige indkomst for tjenstligt arbejde i optjeningsåret med tillæg af
a) den ansattes egetbidrag til ATP og
b) arbejdsmarkedsbidrag og fradrag af
c) udbetalt særlig feriegodtgørelse,
d) løn for merarbejde af den art, som er beskrevet i stk. 4, samt
e) feriegodtgørelse (12,5 pct.) af løn for sådant merarbejde.
Pensionsbidrag, der ikke er skattepligtig indkomst, indgår ikke i bereg- ningsgrundlaget.
Den særlige feriegodtgørelse udgør 1,5 pct. af dette beregningsgrundlag.
Stk. 4. Til deltidsansatte, der i optjeningsåret har udført tjeneste ud over den faste arbejdstid, men inden for den normale 37 timers arbejdsuge, ydes for sådan tjeneste feriegodtgørelse med 12,5 pct.
Stk. 5. Når en medarbejder overgår til månedslønsansættelse, jf. § 31, stk. 2, skal der ske fradrag i lønnen, når medarbejderen holder ferie med feriegodtgørelse. Der foretages fradrag i lønnen for hver afholdt ferietime. Fradraget beregnes som 1/1924 af årslønnen for en fuldtidsansat på det aktuelle løntrin.
Stk. 6. Hvis ikke skolen inden udgangen af marts måned har fastsat andet, anses ferien for placeret med 5 uger regnet fra og med mandag i den uge, som omfatter den 1. juli.
Stk. 7. Såfremt en ansat bliver syg under afvikling af ferie, kan der - efter skolens skøn - ydes erstatningsfrihed, når særlige omstændigheder taler herfor. Det bør herved tages i betragtning, f.eks. om sygdommen er af længere varighed eller alvorligere karakter, om den hindrer den ansatte i at udnytte ferien på rimelig måde, eller om den skyldes tilskadekomst i tjenesten. Det er op til skolen at bestemme, om sygdom kræves dokumen- teret ved lægeerklæring. Skolen fastsætter tidspunktet for afholdelse af denne frihed.
§ 17. Sygdom
De ansatte får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskade- komst i tjenesten. I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. Finans- ministeriets cirkulære af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.
§ 18. Barsel, adoption og omsorgsdage
De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne om fravær fra tjenesten på grund af barsel, adoption og omsorgsdage.
§ 19. Job på særlige vilkår (socialt kapitel)
De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne om lokale aftaler om job på særlige vilkår.
§ 20. Tjenestefrihed
Tjenestefrihed uden løn kan gives, når det ikke strider mod skolens interesser. Der optjenes ikke ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse.
Stk. 2. Tjenestefrihed uden løn til de formål, der er nævnt i Finansmini- steriets bekendtgørelse nr. 518 af 3. juli 1991 om ret for tjenestemænd til tjenestefrihed uden løn til nærmere afgrænsede formål, ydes i det omfang, det ikke strider mod skolens interesser.
Stk. 3. Det er skolens ansvar, at der er en stilling ledig til den pågældende ved tjenestefrihedens ophør.
Stk. 4. Tjenestefrihed med hel eller delvis løn og evt. pensionsbidrag til ud- dannelsesformål kan gives efter reglerne i Finansministeriets bekendtgørelse nr. 543 af 14. september 1988, jf. Finansministeriets cirkulære af 8. marts
1990.
Stk. 5. Skolen kan give hel eller delvis tjenestefrihed til varetagelse af organisationsarbejde. Gives tjenestefrihed, følges reglerne i Finansmini- steriets cirkulære af 24. august 1981 om vilkår for tjenestefrihed til organisationsarbejde for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken.
Stk. 6. Finansministeriet og Lærernes Centralorganisation kan aftale, at skolen og den ansatte indbetaler sædvanlige pensionsbidrag af den hidtidige løn i de tilfælde, hvor tjenestefrihed ville kunne medregnes i pensionsalderen for tjenestemænd.
§ 21. Barns 1. sygedag
Skolen kan give den ansatte hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn, når:
- det er barnets første sygedag,
- hensynet til barnets forhold gør dette nødvendigt,
- forholdene på tjenestestedet tillader det,
- barnet er under 18 år og
- barnet er hjemmeværende.
Fraværet noteres på den liste, der føres om de ansattes sygefravær.
Stk. 2. Den ansatte oppebærer under tjenestefriheden indtægt, svarende til den indtægt, som den ansatte ville have oppebåret i sygdomstilfælde, idet der dog i denne fraværssituation ikke indgår de særlige ydelser, som er om- handlet i Finansministeriets vejledning om udbetaling af visse særlige ydelser under sygdom, jf. cirkulærer af 25. maj 1977 og 2. maj 1978.
Stk. 3. Adgangen til tjenestefrihed efter stk. 1 kan for den enkelte ansatte inddrages ved mis brug.
§ 22. Militærtjeneste mv.
Funktionærlovens § 6, stk. 2, om løn under genindkaldelse finder tilsvarende anvendelse for månedslønnede ikke-funktio nærer.
§ 23. Efterindtægt
De ansatte er omfattet af funktionærlovens regler om efterindtægt.
Stk. 2. Efterindtægten er lønnen på tidspunktet for dødsfaldet. Lønnen i den måned, i hvilken dødsfaldet sker, medregnes ikke i efterindtægten.
§ 24. Opsigelse
Funktionærlovens regler om varsling af opsigelse og om fratrædelsesgodt- gørelse gælder.
Stk. 2. Ansatte, der d. 31.7.95 har længere opsigelsesvarsler end Funktio- nærlovens, bevarer de hidtidige krav på opsigelsesvarsler, så længe pågæl- dende er ansat ved skolen, men kan vælge at overgå til denne aftales regler om opsigelse.
§ 25. Særlig godtgørelse ved uansøgt afsked ved efterskoler Varsles en ansat, der har funktionærlovens opsigelsesvarsler, og som har været ansat ved samme efterskole 2 år eller længere, til fratræden på et andet tidspunkt end en 31. juli, ydes en godtgørelse, der udgør
- 2 måneders løn for ansatte, der har været ansat ved skolen 2 år, men mindre end 4 år
- 3 måneders løn for ansatte, der har været ansat ved skolen 4 år men mindre end 6 år
- 4 måneders løn for ansatte, der har været ansat ved skolen 6 år eller læn- gere på fratrædelsestidspunktet.
Stk. 2. Den særlig godtgørelse i hh. til stk. 1 ydes ikke, ved opsigelser der varsles i tidsrummet 1. januar til 15. marts (begge dage inkl.), medmindre fratrædelse sker inden 31. juli.
Stk. 3. Endvidere ydes godtgørelse i hh. til stk. 1 ikke, hvis afskedigelsen er begrundet i
- alder
- sygdom
- strafbart forhold
- alvorlig misligholdelse af den ansattes forpligtelser i ansættelsesforholdet.
§ 26. Afskedigelsesprocedure
Ved afskedigelse af en ansat må vilkårligheder ikke finde sted, og klager over påståede urimelige afskedigelser kan behandles efter nedenstående regler:
1. Sager om påståede urimelige afskedigelser behandles hurtigst muligt. Sager, i hvilke der nedlægges påstand om underkendelse af en afskedigelse, skal så vidt muligt være afsluttet inden udløbet af den pågældende arbejdstagers opsigelsesvarsel.
2. Det påhviler skolen at meddele enhver opsigelse til den ansatte skriftligt med begrundelse for opsigelsen. Der gives samtidig skriftlig meddelelse om opsigelsen til organisationen.
3. Skønner organisationen, at afskedigelsen ikke kan anses for rimeligt begrundet i den pågældendes eller skolens forhold, kan organisationen inden for en frist af en måned efter opsigelsen (juli måned fraregnet) kræve spørgsmålet forhandlet med skolen.
4. Opnås der ikke enighed ved forhandlingen i hh. til pkt. 3, eller mener den ansatte, at afskedigelsen ikke er rimeligt begrundet, kan den ansatte/organi- sationen begære sagen indbragt for et i forbindelse med underskrivelsen af denne overenskomst nedsat forligsnævn inden for hver skoleforms område.
5. Indbringelse for forligsnævnet skal af den ansatte foretages inden for en frist af 1 måned fra den skriftlige opsigelse (juli måned fraregnet), jf. pkt. 2, og af organisationen senest 1 måned efter (juli måned fraregnet) den i pkt. 3 nævnte forhandling.
6. Såfremt enighed ikke opnås i forligsnævnet, og hvis den ansatte har været uafbrudt beskæftiget på skolen i mere end 8 måneder, kan organisationen inden for en frist af 1 måned (juli måned fraregnet) henvise sagen til endelig afgørelse ved en i denne anledning nedsat voldgiftsret, som består af 4 med- lemmer, hvoraf organisationen og skolen hver vælger 2, samt en opmand, der udpeges af voldgiftsrettens medlemmer.
7. Hvis der ikke opnås enighed om udpegning af opmanden, anmodes den pågældende landsrets præsident om at udpege denne.
8. Voldgiftsretten afsiger en motiveret kendelse. I de tilfælde, hvor voldgiftsretten måtte finde, at den foretagne afskedigelse er urimelig og ikke begrundet i arbejdstagerens eller skolens forhold, kan det pålægges skolen at afbøde virkningerne af opsigelsen.
Det kan herved pålægges skolen, såfremt den pågældende og ansættelses- myndigheden ikke begge ønsker ansættelsesforholdet opretholdt, at betale den pågældende en godtgørelse, hvis størrelse fastsættes af voldgiftsretten og skal være afhængig af sagens omstændigheder og pågældendes anciennitet ved skolen. Godtgørelsen kan maximalt udgøre 9 måneders løn, for skoleledere dog 12 måneders løn.
Hvis der for voldgiftsretten indbringes sager med påstand om, at der er sket en urimelig afskedigelse, og den afskedigede i henhold til lovgivningen har en bedre retsstilling end i henhold til bestemmelserne i denne aftale, lægger voldgiftsretten den pågældende lovgivning til grund ved sagens afgørelse.
9. Bortvisning er ikke omfattet af ovennævnte afskedigelsesregler. Be- rettigelsen af en bortvisning kan dog efterfølgende inden for en frist af 1 måned (juli måned fraregnet) af den ansatte/organisationen begæres indbragt for forligsnævnet.
10. Opnås der ikke enighed i forligsnævnet, kan organisatio nen kræve bortvis ningens berettigelse gjort til genstand for behandling ved en i denne anledning nedsat voldgiftsret. Voldgiftsrettens nedsættelse og virke følger de i punkterne 6-8 angivne regler.
§ 27. Frivillige fratrædelsesordninger
De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne om frivillige fratrædelsesordninger.
§ 28. Seniorordninger for gradvis tilbagetrækning
De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorga- nisationerne om seniorordninger for gradvis tilbagetrækning.
§ 29. Omstilling og efteruddannelse
De ansattte er omfattet af rammeaftalen mellem Finansministeriet og centralorganisationerne om omstilling og efteruddannelse.
§ 30. Videre- og efteruddannelse
De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne om en styrket videre- og efteruddannelsesindsats i staten.
§ 31. Dækning af udgifter
De ansatte får på tjenesterejser og ved udstationering befordringsgodt- gørelse samt time/dagpenge mv. efter de regler og satser, der til enhver tid er gældende for statens tjenestemænd.
Stk. 2. De i stk. 1 nævnte regler kan fraviges ved lokalaftale på den enkelte skole.
§ 32. Flyttegodtgørelse
Skolens bestyrelse kan i det enkelte tilfælde bestemme, om der skal ydes godtgørelse for afholdte udgifter ved flytning af bohave, og, i givet fald, om der ydes hel eller delvis godtgørelse.
§ 33. Funktionærbolig
Hvis der til en stilling er knyttet en funktionærbolig, og det af tjenstlige grunde er nødvendigt, at denne bliver beboet af den ansatte, er den pågældende forpligtet til at flytte ind i boligen. Lejevilkårene fastsættes efter
de regler, der gælder for statens tjenestemænds tjenesteboliger.
Stk. 2. Hvis der stilles bolig til rådighed for den ansatte, som pågældende ikke har pligt til at bebo, men pligt til at fraflytte ved fratræden af stillingen, fastsættes lejevilkårene efter de regler, der gælder for statens tjenestemænds lejeboliger.
§ 34. Telefongodtgørelse og tjenestestedstelefoner
De ansatte er omfattet af aftalen mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefoner.
§ 35. Jubilæumsgratiale
Jubilæumsgratiale ydes efter de for statens tjenestemænd gældende regler, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Kun ansættelse ved samme skoleform indgår i jubilæumsan- cienniteten.
Stk. 3. Ansættelse inden for beslægtede skoleområder kan efter skolens bestemmelse medregnes i jubilæumsancienniteten.
§ 36. Tillidsrepræsentantregler
De ansatte er omfattet af aftale mellem Finansministeriet og centralorgani- sationerne om tillidsrepræsentanter for ansatte på overenskomstvilkår i staten, folkekirken mv.
§ 37. Lokal uoverensstemmelse
Forinden en sag om lokal uenighed om forståelsen eller anvendelsen af aftalen og tilhørende regler indbringes for mæglingsmøde, jf. hovedaftalens
§ 7, stk. 1, skal der lokalt afholdes møde mellem repræsentanter for skolen og organisationens lokale afdeling.
Mødet skal afholdes inden for en frist af 2 uger. Fristen kan ved aftale mellem skolen og organisationens lokale afdeling forlænges. Hvis en part ikke overholder fristen, kan den anden part forlange sagen indbragt direkte for mæglingsmøde.
Såfremt en af parterne ønsker det, udarbejdes skriftlige mødereferater, som bør indeholde:
1) en præcis formulering af, hvad uenigheden drejer sig om,
2) hvem der deltog i mødet,
3) hvor og hvornår mødet fandt sted,
4) parternes stilling til uenigheden,
5) parternes enighed om sagens overgivelse til forhandling og afgørelse mellem på den ene side Lærernes Centralorganisation og på den anden side Finansministeriet, jf. hovedaf- talen,
6) de lokale parters underskrift.
Der kan ikke ved lokale forhandlinger træffes aftale, som strider mod denne aftales bestemmelser.
§ 38. Hovedaftale
De ansatte er omfattet af hovedaftale af 3. marts 1994 mellem Finans- ministeriet, Lærernes Centralorganisation og Overenskomstansattes Cen- tralorganisation.
II. SÆRLIGE BESTEMMELSER FOR TIMELØNNEDE
§ 39.
Som timelønnede ansættes personer, der ikke antages med henblik på varig beskæftigelse, men som vikarer i forbindelse med sygdom, andet fravær og lignende eller til anden midlertidig beskæftigelse af under 3 måneders varighed.
Stk. 2. Timelønnede lærere ansat i henhold til stk. 1 overgår til månedsløn senest på det tidspunkt, hvor der er læst fast skema i 3 måneder, medmindre de er ansat som vikarer for lærere omfattet af § 40.
Stk. 3. Timelønnede lærere ansat i henhold til stk. 1 varetager almindelige læreropgaver.
§ 40.
Som timelønnede kan endvidere ansættes lærere, der ansættes til mere end 3 måneders beskæftigelse, hvis det årlige arbejdstimetal ikke overstiger 320 timer. Timetallet nedsættes forholdsmæssigt, hvis ansættelsesperioden er kortere end 1 år.
Stk. 2. Timelønnede lærere ansat i henhold til stk. 1 varetager under- visningsopgaver og den dertil hørende forberedelse mv. I det i stk. 1 nævnte timetal kan indgå varetagelse af forældremøder, lærermøder o. lign. opgaver, hvor den timelønnede lærers deltagelse af skolen skønnes nødvendig.
§ 41. Løn
Timelønnede lærere aflønnes efter skolens vurdering med mindst kr. 85,- og højst kr. 120,- (grundbeløb pr. 1. oktober 1984) pr. time for det faktisk udførte antal arbejdstimer.
Stk. 2. Lønnen udbetales månedsvis bagud, også ved ansættelse i kortere perioder end 1 måned.
§ 42. Arbejdstid
Arbejdstiden beregnes som for månedslønnede lærere.
§ 43. Opsigelse
For timelønnede gælder følgende opsigelsesvarsler:
Ansættelsestid Fra arbejdsgiver Fra den ansatte
Efter 3 mdr. 3 dage 3 dage
Efter 6 mdr. 1 uge 3 dage
Efter 1 år 3 uger 1 uge
Efter 3 år 2 måneder 1 måned
Efter 5 år 3 måneder 1 måned
Det er forudsat, at den ansatte har været uafbrudt ansat ved skolen i de anførte tidsrum.
Varslerne bortfalder i tilfælde af, at der midlertidigt ikke kan tilbydes beskæftigelse på grund af arbejdsmangel.
§ 44. Sygdom
For timelønnede gælder i sygdomstilfælde og ved tilskadekomst i tjenesten reglerne i dagpengeloven.
§ 45. Ferie
Til timelønnede ydes feriegodtgørelse efter ferielovens regler.
§ 46. Øvrige ansættelsesvilkår
For timelønnede gælder endvidere følgende bestemmelser i denne aftale:
- § 11 om lokal- og chefløn
- § 12 om effektivisering og udvikling
- § 14 om konvertering af ydelser til faste tillæg
- § 18 om barsel, adoption og omsorgsdage
- § 19 om job på særlige vilkår (socialt kapitel)
- § 27 om frivillige fratrædelsesordninger
- § 28 om seniorordninger for gradvis tilbagetrækning
- § 29 om omstillling og efteruddannelse
- § 30 om videre- og efteruddannelse
- § 31 om dækning af udgifter
- § 34 om telefongodtgørelse og tjenestestedstelefoner
- § 36 om tillidsrepræsentanter
- § 37 om lokal uoverensstemmelse og
- § 38 om hovedaftale
III. IKRAFTTRÆDEN OG OPSIGELSESBESTEMMELSER
§ 47. Ikrafttræden
Aftalen træder i kraft 1. august 1995 og kan opsiges skriftligt af parterne med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst til den 31. marts 1997.
Stk. 2. Samtidig ophæves aftale af 31. maj 1995 om ansættelsesvilkår for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler og hushold- nings- og håndarbejdsskoler.
§ 48. Opsigelse
Opsiges LC/OC fællesoverenskomsten af 19. juni 1995 eller organisations- aftalen for forstandere, viceforstandere og lærere ansat ved efterskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler, er denne aftale automatisk opsagt pr. samme dato.
København, den 19. juni 1995
Lærernes Finansministeriet
Centralorganisation
P.M.V.
Xxxx Xxxxxxx Xxxxxxxx E.B. ..................
Xxxx X. Xxxxxx
29
Xxxx.xx. 38/95 | Aftale af 19. juni 1995 | Cirkulære af 19. juni 1995 |
X.xx. 95-3211/075-12 | PKAT | |
Henvendelse om dette cirkulære rettes til Finansministeriet, 11. kontor | ||
Adresse Telefon Xxxxxxxxxxxxxx Xxxxxxxxxx 0 XX-0000 Xxxxxxxxx K 33 92 33 33 | Telefax 33 32 80 30 |
f:\fo2\mas\cirkul.95\smskeft7.95