PLEO MasterCard
PLEO MasterCard
INDHOLDSFORTEGNELSE
Sektion A - Fælles betingelser
Sektion B - Rejseforsikringsbetingelser
SEKTION A
FÆLLES BETINGELSER
Police nr. 85.0.01.742
1.0 FORSIKRINGSGIVER OG FORSIKRINGSTAGER
Forsikringsgiver er AIG Europe Limited, herefter AIG Xxxxxx Xxxxxxxx Xxx 4
DK-2000 Frederiksberg Telefon: (x00) 00 00 00 00
CVR nr. 34617694
Forsikringstager er Pagobox ApS, herefter Xxxx Xxxxxxxxxxx 0-0
DK-1717 København V Telefon: (00) 00 00 00 00
CVR nr. 36538686
2.0 ANMELDELSE AF SKADE
Enhver forsikringsskade anmeldes straks til:
AIG Europe Limited eller SOS International A/S efter nedenstående retningslinjer:
I tilfælde af brug for assistance under rejsen kontaktes SOS International A/S hurtigst muligt:
SOS International a/s Nitivej 6
2000 Frederiksberg
Døgn skadeservice + 45 70 10 50 50
Skadeservice fra kl. 9.00-16.00 x00 00 00 00 00 E-mail: xxx@xxx.xx
Endvidere skal kortholder i så vidt muligt omfang i forbindelse med behandling i EU/EØS lande, Grønland, Færøerne og Schweiz vise sit blå EU sygesikringskort.
I øvrige skadetilfælde (herunder afbestilling) anmeldes forsikringsskaden hurtigst muligt, evt. efter hjemkomsten til: AIG Europe Limited på
Telefon (x00) 00 00 00 00
(hverdage ml. 8.30 og 16)
I tilfælde, hvor kortholder selv har lagt ud for behandling, indsendes alle originale bilag og kvitteringer samt udfyldt skadeanmeldelse til AIG Europe Limited. Blanket til brug for anmeldelse af skade udskrives på xxx.xxx.xx eller rekvireres ved henvendelse på telefon (x00) 00 00 00 00.
Medicinsk forhåndsvurdering, rejseservice:
Telefon (x00) 00 00 00 00
Telefax (x00) 00 00 00 00 E-mail: xxx@xxx.xx
Medicinsk forhåndsvurdering* søges online til SOS International:
Gå ind på xxx.xxx.xx - tryk på ”Selvbetjening” i menulinjen, dernæst vælges ”Medicinsk Forhåndsvurdering” og du vil kunne starte ansøgningen.
Medicinsk forhåndsvurdering*
En medicinsk forhåndsvurdering fortæller dig, om din kroniske eller nuværende sygdom også vil være dækket på din rejse, hvis du får brug for behandling jf. Sektion A, pkt. 2.3 i betingelser. Det er SOS Internationals læger, der vurderer, hvordan du vil være dækket på rejseforsikringen.
2.1 Generelt ved anmeldelse af skade
Ved anmeldelse af skade bedes følgende informationer opgivet:
• fulde navn, kortnummer og udløbsdato på Pleo MasterCard
• sted og telefonnummer hvor du kan træffes; og
• en kort beskrivelse af det pågældende problem og arten af den ønskede hjælp.
Ved anmeldelse af flyforsinkelse, skal forsikrede sende:
• skadeanmeldelsen
• flybilletten samt oplysning om flynummer, afgangssted og destination
• flyselskabets rapport om forsinkelse (Flight report)
• originale kvitteringer for afholdte udgifter.
Ved anmeldelse af bagageforsinkelse, skal forsikrede sende:
• skadeanmeldelsen
• flybilletten
• ved elektroniske billetter sendes rejseplanen med bookingnummer og navne på de rejsende
• flyselskabets rapport om forsinkelse (Flight report)
• tidspunkt for bagagens udlevering
• originale kvitteringer for afholdte udgifter.
Ved anmeldelse af afbestilling:
• skal forsikrede hurtigst muligt kontakte rejsearrangøren og få afbestilt rejsen
• lægeerklæring udfyldes af lægen
• lægeerklæringen, bekræftelse på afbestilling og opgørelse af refusion, rejsebevis, billetter og kvittering for rejsen, sendes straks til AIG.
Ved anmeldelse af forsinket fremmøde skal forsikrede sende:
• skadeanmeldelsen
• transportbilletter
• dokumentation for årsagen til forsinkelsen
• rejseplan.
Erstatningspligten er betinget af, at dokumenter, der er af betydning for bedømmelsen af ulykkestilfældet, indsendes til AIG. AIG kan forlange, at skadelidte fremstilles til undersøgelse hos speciallæge. AIG betaler de hertil forlangte attester.
Formidles transporten eller hjemrejsen ikke af SOS, erstattes maksimalt det beløb, der svarer til de udgifter AIG/SOS
ville have haft, hvis SOS havde stået for formidlingen af transporten eller hjemrejsen.
2.2 Udbetaling
Udbetaling af erstatning sker til forsikredes konto, som påføres skadeanmeldelsen.
2.3 Kroniske og eksisterende lidelser
Kroniske lidelser eller lidelser der har vist symptomer, eller er diagnosticeret før afrejse fra bopælslandet, er kun dækket, såfremt lidelsen må karakteriseres som stabil.
Herved forstås, at forsikrede inden for de sidste 2 måneder før afrejsen ikke har:
• været hospitalsindlagt
• modtaget behandling af læge (som ikke er kontrolbesøg)
• været underkastet ændringer i medicinering.
Hvis forsikrede har været ustabil inden for 2 måneder før afrejse, er det endvidere en forudsætning for at opretholde dækning, at der foretages lægelig vurdering umiddelbart før afrejse, og at denne vurdering ikke indikerer, at der er udsigt
til forværring under rejsen. En sådan forhåndsgodkendelse indhentes via SOS' Rejseservice.
2.4 Forsikringens varighed og ophør
Forsikringen dækker så længe forsikrede er indehaver af et gyldigt Pleo MasterCard med tilvalgt rejseforsikring udstedt af Pleo. Hvis kundeforholdet mellem Xxxx og kortholder opsiges, ophører forsikringen uanset baggrunden herfor. Opsigelsesvarslet er løbende måned + 1 måned.
Hvis forsikrede eller Xxxx opsiger forsikredes Pleo MasterCard, eller forsikringsdækningen bortfalder som følge af, at samarbejdet mellem Pleo og forsikringsgiver ophører el.lign., er rejser og reservationer købt med Pleo MasterCard dækket indtil kortet ophører. Skader der måtte indtræde efter Pleo MasterCard er ophørt, er ikke dækket af forsikringen.
3.0 GENERELLE UNDTAGELSER
Forsikringen dækker ikke:
3.1 Følger af en graviditet inden for 1 måned før forventet fødsel.
3.2 Forsikringsbegivenheder, der uanset sindstilstand eller tilregnelighed er fremkaldt af forsikrede med fortsæt, grov uagtsomhed, under selvforskyldt beruselse eller under påvirkning af narkotika eller andre lignende giftstoffer samt ved misbrug af medicin.
3.3 Deltagelse i kriminelle handlinger.
3.4 Deltagelse i slagsmål, undtagen i tilfælde af selvforsvar.
3.5 Deltagelse i professionel sport; dog er sportsudøveren omfattet af rejseforsikringen under transporten til og fra destinationerne samt under opholdet i sin egenskab af privatperson. (Professionel sport defineres som sport, hvor udøveren modtager andet vederlag end ren udgiftsrefusion, og som følgelig skal opgives som indkomst).
3.6 Deltagelse i motorløb af enhver art.
3.7 Følger af ulykkestilfælde, der rammer forsikrede som fører eller passager under kørsel på motorcykel eller scooter.
3.8 Forsikringsbegivenheder, der rammer forsikrede som besætningsmedlem under flyvning i luftfartøjer.
3.9 Forsikringsbegivenheder forårsaget af en offentlig transportørs konkurs.
3.10 Forsikringsbegivenheder, der skyldes civile uroligheder, lockout og/eller blokader.
3.11 Forsikringsbegivenheder, der skyldes nye love, regulativer eller retningslinjer udstedt af regering eller offentlig myndighed.
3.12 Forsikringsbegivenheder indtruffet under ekspeditioner til polarområder og/eller uudforskede steder.
3.13 Konfiskation eller beslaglæggelse af bagage af told- eller anden myndighed.
3.14 Rejser foretaget mens forsikrede ikke opfylder betingelserne i Sektion B punkt 1,
3.15 Rejser i bopælslandet. Rejser til Grønland og Færøerne er omfattet, selvom kortholder har bopælsland i Danmark.
3.16 Udgifter til advokatbistand, medmindre andet er udtrykkeligt anført.
3.17 Rejser, hvor det primære formål er medicinsk behandling.
3.18 Udgifter, som erstattes helt eller delvis af det blå EU-sygesikringskort.
4.0 KRIGS- OG ATOMSKADER
Undtaget fra forsikringen er forsikringsbegivenheder som følge af krig, krigslignende forhold, sabotage, terrorisme, oprør eller borgerlige uroligheder. Ligeledes vil skader, der skyldes bevidst militær nedkæmpning af førnævnte situationer, ikke være dækket.
Forsikringen dækker dog, hvis de før nævnte forhold indtræffer i det land, hvori forsikrede opholder sig på rejse uden for bopælslandet, i indtil 1 måned fra konfliktens udbrud.
Erstatningspligten er betinget af;
• at der ikke foretages rejser til et land, der på udrejsetidspunktet befinder sig i en af de ovennævnte situationer
• at forsikrede ikke selv deltager i handlingerne
• at konflikten ikke omfatter udledning af biologiske- og kemiske stoffer, udløsning af atomenergi, kerneeksplosion eller radioaktiv bestråling, der opstår i forbindelse med militære aktioner, eller som
opstår under den forsikredes tjeneste ved atomanlæg.
Forsikringsbegivenheder, der skyldes, at en regering som følge af ovenstående vælger helt eller delvis at indstille flyvning eller andre former for kollektiv trafik, er ikke dækket.
5.0 SANKTIONER
Forsikringsselskabet er ikke forpligtet til at foretage nogen betaling af skader eller andre krav, yde dækning eller opfylde noget tilsagn eller forpligtelser i henhold til denne aftale i det omfang sådan betaling, dækning, tilsagn eller forpligtelse ville udsætte selskabet, dets moderselskab eller dets endeligt kontrollerende ejer for en økonomisk sanktion, forbud eller begrænsning i henhold til en resolution besluttet af de Forenede Nationer eller en handels- eller økonomisk sanktion, lovregler eller forordninger vedtaget af den Europæiske Økonomiske Union, Danmark, United Kingdom eller United States of America.
6.0 DOBBELT FORSIKRING
Har du købt forsikring mod samme skade i et andet forsikringsselskab, er du dobbeltforsikret, og du skal også anmelde skaden dertil.
Hvis det andet forsikringsselskab undtager eller indskrænker erstatningspligten i tilfælde af dobbeltforsikring, gælder de samme undtagelser og indskrænkninger også denne forsikring. Det medfører, at AIG og det andet forsikringsselskab skal yde forholdsmæssig erstatning. Bestemmelsen gælder også i de tilfælde, hvor begge forsikringer er i AIG.
7.0 REGRES
Er der udbetalt erstatning, indtræder AIG i alle forsikredes rettigheder. Forsikrede er derfor forpligtet til at udfylde en samtykkeerklæring.
8.0 FORSIKRINGSAFTALELOVEN
For forsikringen gælder i øvrigt Lov om Forsikringsaftaler i det omfang denne ikke er fraveget i betingelserne.
9.0 KLAGER
Klager vedrørende skadebehandling eller forsikringen i øvrigt, herunder dækning, kan rettes til: AIG Europe Limited
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxx 0 XX-0000 Xxxxxxxxxxxxx Telefon (x00) 00 00 00 00
Der henvises til klagevejledning på xxx.xx
10.0 ANKENÆVN FOR FORSIKRING
AIG er tilsluttet Ankenævnet for Forsikring. Dersom der opstår uenighed mellem forsikrede og AIG om forsikringens dækning og en fornyet henvendelse til AIG ikke fører til et tilfredsstillende resultat for forsikrede, kan den forsikrede klage til:
Ankenævnet for Forsikring Anker Xxxxxxxxx Xxxx 0 XX – 0000 Xxxxxxxxx V Telefon (x00) 00 00 00 00
Ved indgivelse af klage skal der udfyldes et særligt klageskema, der kan rekvireres ved henvendelse til Ankenævnet for Forsikring, eller Forsikring og Pension.
Forsikring og Pension Xxxxxx Xxxxxxx Allé 1 2900 Hellerup
Telefon (x00) 00 00 00 00
10.0 BEHANDLING AF PERSONOPLYSNINGER
10.1 Forsikrede personer gøres udtrykkeligt opmærksom på, at Forsikringstager og Forsikringsgiver foretager elektronisk databehandling af forsikredes og andre i forsikringsbetingelserne nævnte personers personoplysninger, som indhentes af Forsikringstager, forsikringsgiver eller forsikringsgivers skadebehandler vedrørende forsikringsdækningen og behandlingen deraf og af skader omfattet deraf, og forsikrede erklærer sig ved anmeldelse af skader under denne forsikring sig indforstået dermed.
10.2 I henhold til Lov om behandling af Personoplysninger nr. 429 af 31. maj 2000 med senere ændringer gøres forsikrede udtrykkeligt opmærksom på, at afgivelse af personoplysninger er nødvendig for at opnå erstatning og for behandling i henhold til forsikringsprogrammet. Disse oplysninger er udelukkende bestemt for Forsikringstager og Forsikringsgiver og
deres partnere med henblik på opfyldelse af opgaver i henhold til forsikringsprogrammet og til brug for myndigheders eventuelle tilsynsopgaver. Forsikrede har krav på indsyn i og anmode om en kopi af de personlige data, der opbevares om dem (for et mindre gebyr), og bede om at eventuelle fejl bliver rettet.
Kontakt venligst AIG Europe Limited
Xxxxxx Xxxxxxxx Xxx 4 2000 Frederiksberg.
11.0 HVEM DÆKKER FORSIKRINGEN
11.1 Enhver indehaver af et Pleo MasterCard udstedt af Xxxx.
12.0 HVAD DÆKKER FORSIKRINGEN
Forsikringen dækker:
• Sygdom og tilskadekomst samt syge- og hjemtransport Pkt. 2
• Sygeledsagelse Pkt. 3
• Tilkaldelse Pkt. 4
• Hjemkaldelse Pkt. 5
• Flyforsinkelse Pkt. 6
• Forsinket fremmøde Pkt. 7
• Flybagageforsinkelse Pkt. 8
• Bagage Pkt. 9
• Privatansvar Pkt. 10
• Retshjælp, Sikkerhedsstillelse og Kaution Pkt. 11
• Selvrisikodækning på lejebil Pkt. 12
• Rejseulykke Pkt. 13
• Overfald Pkt. 14
• Afbestillingsforsikring Pkt. 15
SEKTION B REJSEFORSIKRINGSBETINGELSER
1.0 HVILKE REJSER ER OMFATTET AF FORSIKRINGEN
1.1 Dækningen træder i kraft, når Pleo MasterCard er blevet brugt til betaling eller reservation af rejsen.
1.2 Forsikringen dækker rejser, uden for bopælslandet i hele verden med en varighed på op til 60 på hinanden sammenhængende dage. Ved rejser af en varighed af mere end 60 dage, dækkes kun de første 60 dage af rejsen.
Ved rejser i EU-/EØS-lande skal det blå EU-sygesikringskort medbringes og benyttes.
1.3 Forsikringen dækker skader, som den forsikrede pådrager sig under rejsen. Dækningen træder i kraft, når
forsikrede forlader sin bopæl for at påbegynde sin rejse og ophører, når forsikrede returnerer til sin bopæl efter endt rejse.
1.4 Såfremt rejsens varighed overstiger 60 dage på grund af:
• en igangværende medicinsk behandling, forlænges dækning for sygdom og hjemtransport, til forsikrede kan udskrives eller hjemtransporteres.
• en uforskyldt forlængelse af hjemrejsen, forlænges dækningen automatisk i op til 48 timer.
Endvidere henvises til "Sektion A – Fællesbetingelser".
2.0 SYGDOM OG TILSKADEKOMST SAMT SYGE- OG HJEMTRANSPORT
Forsikringssum ved sygdom og hjemtransport: Ubegrænset
2.1 Dækning
Forsikringen dækker følgende rimelige og nødvendige udgifter forårsaget af akut opstået sygdom, dødsfald og/eller tilskadekomst under rejse.
2.2 Sygetransport/hjemtransport
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til lægeordineret hjemtransport i tilfælde af akut opstået sygdom eller tilskadekomst:
• Ambulancefly, som skønnes lægeligt nødvendigt, og hvor rutefly ikke kan anvendes. Transporten dækkes til nærmeste egnede behandlingssted.
• Lægeordineret rutefly-transport til bopælslandet samt transport til hjemmet, eller til et behandlingssted i bopælslandet i tilfælde, hvor transport er lægeligt forsvarlig.
• Lægeordineret ambulancetransport til og fra hospitalet.
• Hjemtransport med rutefly efter endt behandling såfremt oprindeligt udstedte billetter ikke længere kan bruges. Transporten gælder udelukkende den person, som har været syg. Såfremt den syge person ikke er fyldt 18 år dækkes ligeledes transport for en af de voksne personer, der har været med på rejsen. Der henvises til afsnittet om Sygeledsagelse.
• I tilfælde af forsikredes død på rejsen dækkes lovbefalede foranstaltninger, f.eks. balsamering, udgifter til bedemand, transport af afdøde til en bedemand i bopælslandet, samt udgifter til transportkiste.
2.3 Sygdom og tilskadekomst
Ved sygdom og tilskadekomst dækker forsikringen endvidere rimelige og nødvendige udgifter til:
2.3.1 Behandling af autoriseret læge.
2.3.2 Lægeordineret ophold på hospital.
2.3.3 Lægeordineret medicin og lægeordineret behandling.
2.3.4 Tandlægebehandling som følge af tandskade eller akut opstået tandlidelse, der kræver smertebehandling.
2.3.5 Hotelophold samt fortæring efter godkendelse af SOS, når behandling, der ellers vil kræve hospitalsindlæggelse, kan foregå ambulant.
2.3.6 Hotelophold samt fortæring, indhentning af fastlagt rejserute eller hjemrejse som følge af, at den planlagte rejserute ikke kan gennemføres af helbredsmæssige årsager hos forsikrede, såfremt, forsikrede ikke er blevet hjemtransporteret.
2.3.7 Hvis medforsikrede er nødsaget til at rejse hjem på originale flybilletter, selvom kortholders rejse forlænges grundet sygdom eller hjemtransport, dækkes medforsikrede på hjemrejsen.
2.3.8 Såfremt kortholder må rejse hjem og efterlade medforsikrede på rejsemålet pga. sygdom/ lægeordineret hjemtransport, er medforsikrede dækket af forsikringen frem til hjemtransport eller endt behandling.
2.4 Erstatning
2.4.1 Der ydes erstatning for rimelige og nødvendige udgifter pr. forsikrede i forbindelse med hospitalsophold samt behandling og operationer, lægebehandling og lægeordineret medicin.
2.4.2 Forsikringen dækker rimelige udgifter med ubegrænset forsikringssum til lægeordineret hjemtransport i tilfælde af akut opstået sygdom, tilskadekomst eller ulykkestilfælde med legemsbeskadigelse.
2.4.3 Behandling af en tandskade eller en akut, på rejsen opstået, tandlidelse, der kræver smertebehandling, med op til DKK 10.000 pr. forsikrede. Tandbehandlingen skal påbegyndes i udlandet, men afsluttende behandling kan om nødvendigt foretages i bopælslandet.
2.5 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke udgifter ved:
2.5.1 Behandling af sygdomme eller tilskadekomst opstået før rejsen, hvor behandlingen måtte påregnes at ske under rejsen.
2.5.2 Ambulancefly-transport i tilfælde, hvor anden transport kan finde sted på en lægelig forsvarlig måde, med mindre SOS’ læge har godkendt ambulancefly-transporten.
2.5.3 Anden transport til og fra behandlingssted, med mindre transporten må sidestilles med en ambulancetransport.
2.5.4 Hjemtransport eller anden transport som følge af en ikke dækningsberettiget sygdom eller tilskadekomst, eller som følge af forsikredes frygt for smittefare.
2.5.5 Ikke lægeordineret medicin.
2.5.6 Sygdom, tilskadekomst eller dødsfald som følge af selvmordsforsøg, beruselse, narkotika eller misbrug af medicin, medmindre det kan bevises at skaden ikke står i forbindelse hermed.
2.5.7 Skønhedspleje, rekreations- og kurophold.
2.5.8 Kosmetiske operationer eller plastikkirurgi, medmindre det er en del af medicinsk behandling som følge af tilskadekomst, sygdom eller andet skadetilfælde, som dækkes af forsikringen.
2.5.9 Følger af en graviditet inden for 1 måned før forventet fødsel.
2.5.10 Behandling efter hjemkomst til bopælslandet. Se i øvrigt pkt. 2.5.16.
2.5.11 Fortsat behandling eller ophold, såfremt forsikrede nægter at lade sig overflytte eller hjemtransportere, når SOS-læge og den behandlende læge har vurderet, at overflytning/hjemtransport er forsvarlig.
2.5.12 Behandling og ophold i udlandet, når SOS-læge har besluttet, og behandlende læge har godkendt, at behandling kan afvente ankomst til hjemlandet.
2.5.13 Udgifter, der på løber som følge af, at forsikrede ikke følger de anvisninger, der er afgivet af behandlende læge og/eller SOS læge.
2.5.14 Tandbehandling, dersom forsikrede ikke har fulgt normal tandpleje med regelmæssig eftersyn og behandling.
2.5.15 Tandskade opstået ved tygning eller bid (spisning).
2.5.16 Enhver udgift til efterbehandling, udover afsluttende behandling af påbegyndt behandling jf. 2.4.3, af en tandskade eller tandlidelse betalt af AIG.
Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
3.0 SYGELEDSAGELSE
Forsikringssum: Rimelige og nødvendige udgifter for 2 personer.
3.1 Dækning
Forsikringen dækker udgifter til sygeledsagelse, når en af de forsikrede personer:
• Behøver ledsagelse på grund af akut opstået sygdom og tilskadekomst, der kræver hospitalsindlæggelse i minimum 3 døgn.
• Behøver ledsagelse ved ordineret hjemtransport af SOS, på grund af akut opstået sygdom eller tilskadekomst.
• Afgår ved døden på rejsen.
3.2 Erstatning
Forsikringen dækker rimelige ekstra udgifter for op til 2 af de medrejsende forsikrede personer over 18 år, (efter forsikredes eget valg) til:
• Hotelophold og forplejning op til DKK 1.500 pr. person pr. døgn i max. 10 døgn.
• Transport i forbindelse med sygeledsagelsen.
• Transport til indhentning af fastlagt rejserute for forsikrede, dog max. ordinært rutefly - økonomiklasse.
• Transport til genoptagelse af rejsen, hvis denne genoptages inden 5 døgn efter, at sygeledsagelsen er fuldført, dog max. ordinært rutefly – økonomiklasse.
• Foregår rejsen i bil, kan andre transportmidler end bilen benyttes til sygeledsagelsen hjem, hvis det er aftalt med SOS. I et sådant tilfælde dækker forsikringen også udgifter til hjemtransport af bilen.
Endvidere dækkes ekstra udgifter for forsikredes medrejsende børn under 18 år på samme klasse, som forsikrede (ikke ambulancefly), hvis forsikrede rejser som følge af en dækket sygeledsagelse.
3.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke udgifter til:
• Sygeledsagelse efter hjemkomst til bopælsland.
• Sygeledsagelse i de tilfælde, hvor forsikrede gør brug af dækningen for tilkaldelse jf. afsnit Tilkaldelse.
Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
4.0 TILKALDELSE
Forsikringssum: Rimelige og nødvendige udgifter til 2 personer.
4.1 Dækning
Forsikringen dækker udgifter til rejse og ophold for op til 2 personer, der efter aftale med SOS’ læge kaldes ud til forsikrede, hvis forsikrede bliver akut syg, eller kommer alvorligt til skade, og dette medfører hospitalsindlæggelse i mindst 3 døgn, eller forsikrede afgår ved døden.
4.2 Erstatning
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter for 2 personer til:
• Transportudgifter ifølge originalregning, dog max. ordinært rutefly – økonomiklasse
• Hotelophold og forplejning med op til DKK 1.500 pr. døgn i max. 10 døgn.
Det er en betingelse for AIG's erstatningspligt, at det ikke forinden er blevet besluttet, at forsikrede skal hjemtransporteres inden for 3 døgn.
4.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke udgifter til tilkaldelse, hvor forsikrede over 18 år gør brug af dækningen for sygeledsagelse jf. Sygeledsagelse. Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
5.0 HJEMKALDELSE
Forsikringssum: Rimelige og nødvendige udgifter
5.1 Dækning
Forsikringen dækker, hvis forsikrede hjemkaldes til sit bopælsland pga. dødsfald eller hospitalsindlæggelse som følge af et alvorligt ulykkestilfælde, eller som følge af en pludselig opstået alvorlig sygdom blandt følgende personer i Danmark/bopælsland:
• Forsikredes ægtefælle/samlever.
• Forsikredes børn, svigerbørn eller børnebørn.
• Forsikredes forældre, svigerforældre eller bedsteforældre.
• Forsikredes søskende, svogre eller svigerinder.
• Forsikredes stedbørn og stedforældre,
• Endvidere dækker forsikringen, hvis følgende hændelser opstår:
• Xxxxx eller indbrud i forsikredes private bolig eller egen virksomhed, såfremt politirapport foreligger, og forsikredes tilstedeværelse er påkrævet.
• Bedrageriske handlinger i forsikredes egen virksomhed begået af en medarbejder, såfremt politirapport foreligger, og forsikredes tilstedeværelse er påkrævet.
• Overenskomststridig arbejdsnedlæggelse i forsikredes egen virksomhed.
5.2 Erstatning
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstra udgifter (max. ordinært rutefly, økonomiklasse) til transport.
• Genoptages rejsen, dækkes rimelig ekstraudgifter til returrejse. Det forudsættes dog, at der er mindst 15 dage tilbage af rejseperioden. Rejseperioden er det antal dage, som den planlagte rejse skulle have varet ifølge indsendt dokumentation.
• Ved en dækningsberettiget skade kan medrejsende forsikrede også afbryde rejsen.
• Foregår rejsen i bil, kan andre transportmidler end bilen benyttes til hjemtransporten, hvis det er aftalt med SOS. I et sådant tilfælde dækker forsikringen også udgifter til hjemtransport af bilen.
• Det er en betingelse for AIG's erstatningspligt, at forsikringsbegivenheden er indtrådt efter forsikredes afrejse.
Endvidere dækkes ekstra udgifter for forsikredes medrejsende børn under 18 år på samme klasse, som forsikrede (ikke ambulancefly), hvis forsikrede rejser hjem som følge af en dækket hjemkaldelse.
5.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke, hvis den begivenhed, der er årsag til hjemkaldelsen, er indtrådt før forsikredes afrejse. Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
6.0 FLYFORSINKELSE
Forsikringssum: Op til DKK 15.000 pr. skade.
6.1 Dækning
Forsikringen yder erstatning, når det fly forsikrede, har reserveret og skal med ifølge rejseplanen, bliver forsinket i mere end 3 timer som følge af:
• Aflyst fly.
• Forsinket fly.
• Forsikrede ufrivilligt ikke kommer med reserveret fly på grund af overbooking.
6.2 Erstatning
Forsikringen yder erstatning for nødvendige og rimelige udgifter til fortæring samt eventuelle overnatninger med op til DKK 15.000 pr. skade. Endvidere erstattes udgifter til nødindkøb af tøj og toiletartikler i forbindelse med overnatning, såfremt forsikrede allerede har checket sin bagage ind.
6.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
• Dersom flyet er forsinket i bopælslandet.
• Såfremt alternativt fly kan tilbydes med afgang senest 4 timer efter oprindeligt planlagt afgangstidspunkt.
• Udgifter til flybilletter.
Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
7.0 FORSINKET FREMMØDE
Forsikringssum: op til DKK 15.000 pr. skade.
7.1 Dækning
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige ekstraudgifter med op til DKK 15.000 pr. forsikrede til transport på økonomiklasse. Når forsikrede uforskyldt og uforudsigeligt møder for sent op til et offentligt transportmiddel eller et
af rejsearrangøren arrangeret transportmiddel i henhold til rejseplanen og af den grund efterfølgende skal indhente sin rejserute.
Forsikringen gælder fra det tidspunkt, hvor forsikrede forlader sin bopæl /opholdssted eller feriebolig til forsikrede, kommer frem til slutdestination i henhold til rejseplanen.
7.2 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
• Hvis forsikrede, på grund af egen skyld, ikke når at checke ind i lufthavn, havn, tog, bus eller andet transportmiddel, i henhold til rejseplanen.
• Forsikredes skift mellem to transportmidler, hvis den af transportøren mindst krævede transfertid ikke er overholdt.
• Forsinket fremmøde efter det tidspunkt, hvor forsikrede har foretaget check-in.
• Forsinket fremmøde, hvis rejsen er bestilt og betalt mindre end 24 timer før afrejse.
• Forsinket fremmøde, når det skyldes kø ved check-in.
• Forsinket fremmøde, hvis forsikrede ikke har indregnet rimelig transporttid til at nå første check-in.
• Forsinket fremmøde som skyldes ændrede afgangstider, der af transportøren er varslet skriftligt før afrejse.
• Transportbilletter i forbindelse med skift mellem transportmidler, når disse dækkes af rejsearrangør.
7.3 Særlige betingelser
For at opnå dækning i forbindelse med flyskift skal forsikrede lægge minimum en time til den officielle transfertid, når det
ikke er muligt at blive checket ind hele vejen til slutdestinationen.
Ved køb af nye transportbilletter skal SOS kontaktes for arrangering af dette.
Benytter forsikrede eget transportmiddel frem til afgangshallen, er det en betingelse, at et uheld har medført assistance fra et redningsselskab.
Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
8.0 FLYBAGAGEFORSINKELSE
Forsikringssum: Op til DKK 5.000 pr. skade.
8.1 Dækning:
Forsikringen yder erstatning i forbindelse med forsinkelse af indskrevet bagage, som den forsikrede medbringer på rejsen. Bagagen skal være forsinket i mere end 4 timer fra ankomst til destinationen, jævnfør rejseplanen. Det er en betingelse, at bagagen følger forsikrede på den planlagte rejserute.
8.2 Erstatning:
Forsikringen dækker rimelige og nødvendige udgifter til beklædningsgenstande og toiletartikler med op til DKK 5.000 pr. skade.
• Formålet med dækningen er ikke at erstatte de forsikrede genstande, men alene at give forsikrede mulighed for, gennem indkøb af rent tøj og toiletartikler, at afhjælpe et akut behov således at rejsens formål kan gennemføres uden større vanskeligheder. Når forsikrede modtager sin bagage, stilles denne som om skaden ikke var sket, og forsikringen dækker ikke genstande indkøbt til brug efter dette tidspunkt.
• Det er en forudsætning, at bagagen er indskrevet og taget i forvaring af et kommercielt luftfartsselskab, og at forsikrede rejser ifølge den planmæssige rute. Forsinkelsen skal dokumenteres af en original P.I.R.-rapport fra luftfartsselskabet eller luftfartsselskabets Handling Agent,
• Alle indkøb skal dokumenteres i form af originale specificerede kvitteringer og i videst muligt omfang foretages med kortet.
• I det omfang der er ydet erstatning for de indkøbte effekter, har selskabet ret til at kræve disse udleveret.
8.3 Undtagelser:
Forsikringen dækker ikke:
• Tab eller ekstraudgifter som følge af konfiskering eller beslaglæggelse af det pågældendes land toldmyndighed, lufthavnsmyndigheden eller anden offentlig myndighed
• Krav om told, skat eller moms på genstande indkøbt på rejsen.
• Indkøb af flere beklædningsgenstande end, hvad der med rimelighed kan anses for nødvendige til brug i den periode, hvor bagagen er forsinket.
• Den værdi af de indkøbte effekter, der må antages at ligge ud over "nødvendig og absolut påkrævet" ud fra genstandens funktionsværdi.
• Alle former for sportsudstyr, dog er sportsbeklædning dækket.
• Værktøj, rekvisitter og instrumenter, der anvendes erhvervsmæssigt.
• IT udstyr.
• Elektronisk udstyr samt foto- og videoudstyr, radio og TV apparater, samt tilbehør hertil.
• Cykler og lignende.
• Hvis bagagen er forsinket på hjemrejsen ved ankomsten til sidste destination i henhold til rejseplanen, uanset om dette er i eller uden for bopælslandet.
• Indkøb foretaget efter bagagen er udleveret.
Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A - Fællesbetingelser".
9.0 BAGAGEDÆKNING
Forsikringssum: Op til 25.000 kr. pr. skade.
9.1 Dækning: 9.1.1
Forsikringen dækker brand, røveri og indbrudstyveri af personlige effekter medbragt på rejsen. Effekter tilhørende arbejdsgiver er også dækket inden for forsikringssummen.
9.1.2
Erstatningen er begrænset til maksimalt 10.000 kr. pr. enkeltgenstand for følgende genstande: Foto- og/eller videoudstyr, radio, tv, pc, enhver form for elektronisk udstyr samt sportsudstyr.
9.1.3
Forsikringen dækker brand, røveri og indbrudstyveri af rede penge, checks, kreditkort og rejsechecks med indtil 6.000 kr. pr. rejse pr. forsikringsbegivenhed.58
9.1.4
Indbrudstyveri foreligger, når tyven har skaffet sig adgang til forsvarligt aflåst bygning eller ved at stige ind gennem åbning, der ikke er beregnet til indgang.
9.1.5
Røveri foreligger, når genstande eller værdier fratages eller aftvinges ved vold eller trussel om øjeblikkelig anvendelse af vold.
9.1.6
Bortkomst og beskadigelse af indskrevet bagage, når det er anmeldt til flyselskabet, og der er udleveret en kvittering for anmeldelsen i form af luftfartsselskabernes Property Irregularity Report (P.I.R.)
9.1.7
Nyværdi erstatning gives for effekter, der ikke er mere end 2 år gamle. For andre genstande kan AIG foretage fradrag for alder, brug, nedsat anvendelighed eller andre omstændigheder. AIG kan også lade tingene reparere og udbetale et beløb svarende til reparationsprisen eller overtage genstanden mod at betale en kontanterstatning.
9.2 Undtagelser:
9.2.1
Forsikringen dækker ikke skade på eller tab af frimærke-eller møntsamlinger, tabte eller forlagte genstande, slitage, forringelse eller ramponering af kufferter eller anden emballage, tyveri fra uaflåst lokale samt tyveri fra uaflåst bil.
9.2.2
Forsikringen dækker ikke skader sket ved simpelt tyveri.
Xxxxxxx tyveri defineres som tyveri, hvor der ikke er tegn på voldeligt opbrud, hvor der ikke er trussel om eller anvendelse af vold, eller når tyveriet ikke bemærkes i gerningsøjeblikket.
9.2.3
Erstatningen kan aldrig være større end den i policen angivne forsikringssum.
9.3 Forpligtelser:
Forsikrede skal udvise omhu og hensyn over for de forsikrede genstandes behandling og opbevaring. I tilfælde af tyveri/røveri skal anmeldelse straks ske til nærmeste politimyndighed.
Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
10.0 PRIVATANSVAR inkl. Juridisk bistand
Forsikringssum: DKK 8.000.000 ved personskade og DKK 8.000.000 ved tingsskade
10.1 Dækning
Forsikringen dækker det erstatningskrav, den forsikrede som privatperson pådrager sig på rejsen ved beskadigelse af personer og/eller ting i henhold til gældende lovregler om erstatningsansvar uden for kontraktforhold i det land, hvor skaden sker.
10.2 Erstatning
• Personskade DKK 8.000.000
• Tingsskade DKK 8.000.000
10.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke erstatningsansvar:
10.3.1 Forsikrede pådrager sig i forbindelse med udførelse af sit erhverv.
10.3.2 For skade på ting, som forsikrede ejer, har til låns, opbevaring, afbenyttelse, befordring, bearbejdning eller behandling, har sat sig i besiddelse af eller har i varetægt af anden grund.
10.3.3 For skade forvoldt ved benyttelse af motorkøretøj, camping -eller påhængsvogn, søfartøj eller luftfartøj eller skade forvoldt af hunde.
Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
11.0 RETSHJÆLP, SIKKERHEDSSTILLELSE OG KAUTION
Forsikringssum: DKK 150.000 ved retshjælp og DKK 150.000 ved sikkerhedsstillelse og kaution
11.1 Dækning
Forsikringen yder erstatning af forsikredes udgift til juridisk bistand, såfremt forsikrede under rejse som privatperson uforvarende og uden for aftaleforhold forvolder skade på tredjemand eller ufrivilligt overtræder lokal lov eller offentlige bestemmelser, og derved pådrager sig et civilretsligt erstatningsansvar.
11.2 Erstatning 11.2.1
AIG påtager sig at betale op til DKK 150.000 til juridisk bistand, såfremt forsikrede i anledning af skader bliver sagsøgt på et civilretligt
grundlag.
11.2.2
Herudover påtager AIG sig at deponere op til DKK 150.000 på forsikredes vegne som sikkerhed eller kaution for:
• Betaling af procedureomkostninger med undtagelse af sikkerhedsstillelse for bøder eller personlige hæftelser.
• Xxxxxxxxxx af forsikrede i tilfælde af dennes tilbageholdelse i forbindelse med et færdselsuheld. Et sådant udlæg betragtes som et lån, og tilbagebetaling sker straks efter tiltalefrafald eller senest 15 dage efter
domsafsigelse. Dog skal udlægget være tilbagebetalt senest 3 måneder efter, det er foretaget af AIG. Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
12.0 SELVRISIKODÆKNING PÅ LEJEBIL
Forsikringssum: Op til DKK 10.000
12.1 Dækning
Forsikringen dækker en eventuel selvrisiko som du som lejer vil blive opkrævet og bærer ansvaret for i forbindelse med skader på den bil som forsikrede, har lejet i udlandet i forbindelse med en forretningsrejse.
Ved skade forstås:
- Fysisk skade på bil ved kørselsuheld eller hærværk, eller
- Tyveri af bilen
Det er en betingelse, at:
• Lejeperioden max. udgør 15 døgn pr. rejse. Skulle lejemålet være længere, dækkes kun de første 15 døgn.
• Bilen er lejet i forsikredes navn med gyldigt kørekort, som også underskriver lejekontrakten.
• De gældende betingelser i lejekontrakten er overholdt. Bilen skal være lejet i sikredes navn for at være omfattet af forsikringen.
12.2 Undtagelser
Der ydes ikke erstatning i følgende tilfælde:
- Skader på enhver genstand, som ikke er en permanent del af bilen,
- Pletter eller anden skade på polstring og tæpper, hvis ikke skaden skyldes kollision, brand, tyveri eller hærværk,
- Tab eller skade som følge af mekanisk eller elektrisk nedbrud af bilen,
- Tab eller skade som alene skyldes vejrlig, slidtage, insekter, skjulte fejl eller eksisterende fejl på lejebilen ved overtagelse,
- Skader, der er sket under påvirkning af alkohol eller andre euforiserende stoffer, herunder også ordineret medicin, som kan påvirke sikredes evne til at køre,
- Skader, der er sket, hvor kontrakten for leje af bilen ikke er overholdt,
- Skader, der er sket, hvor sikrede ikke har et gyldigt kørekort,
- Skader, hvor der er blevet fyldt forkert brændstof på bilen,
- Skader, hvor sikrede ikke har overholdt forskrifterne for antal passagerer i bilen,
- Skader, hvor bilen bliver trukket af en anden bil eller lignende,
- Skader, hvor bilen er blevet brugt til konkurrencer eller fartkørsel,
- Skader, hvor der er kørt på ikke offentlig vej,
- Skader, der alene er opstået på den lejede bils dæk f.eks. punktering,
- Skader som følge af naturkatastrofer,
- Skader som følge af udslip af nukleare, biologiske eller kemiske stoffer,
- Skader, der er sket i forbindelse med svigagtig, uhæderlig eller kriminel handling begået af sikredes eller nogen I samråd med sikrede,
- Skader, som forsætligt er begået af sikrede eller af sikredes familie/medrejsende,
- Skader, som er sket ved myndighedernes konfiskation af bilen,
- For skader, hvor sikrede har handlet groft uagtsomt,
- For enhver forpligtelse, som sikrede, kan drages til ansvar for i forbindelse med arbejdsskade, nedsættelse af erhvervsevne eller lignende arbejdsrelaterede krav,
- Skader der betales af udlejningsfirmaet eller udlejningsfirmaets forsikringsselskab,
- Skader, som bliver refunderet af sikredes arbejdsgiver,
- Tyveriskader der ikke er anmeldt rettidigt til de lokale politimyndigheder.
Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A – Fællesbetingelser".
13.0 Rejseulykke
Forsikringssum ved dødsfald 500.000 kr.
Forsikringssum ved varigt mén 500.000 kr.
Forsikringssum ved tandskade 10.000 kr.
13.1 Dækning:
Forsikringen dækker ved død eller medicinsk invaliditet som følge af et ulykkestilfælde, hvorved forstås en pludselig hændelse, der forårsager personskade.
13.2 Erstatning:
13.2.1
Ret til dødsfaldserstatning foreligger, når et ulykkestilfælde har medført døden inden 1 år fra skadedatoen. Ved død udbetales 500.000 kr. Er der i anledning af samme ulykkestilfælde udbetalt méngradserstatning, fratrækkes dette beløb dødsfaldsudbetalingen.
13.2.2
Ret til erstatning for varigt mén foreligger, når et ulykkestilfælde har medført en varig medicinsk ménprocent på mindst 5 % og tilstanden er stationær. Erstatningen udbetales senest 3 år fra skadedatoen. Er tilstanden på dette tidspunkt ikke stationær, fastsættes erstatningen på grundlag af tilstanden på dette tidspunkt.
13.2.3
Forsikringssummen ved varigt mén udgør 500.000 kr. Erstatningen udbetales med en så stor del af forsikringssummen, der svarer til méngraden. Méngraden fastsættes efter den tilskadekomnes medicinske méngrad. Grundlaget for fastsættelsen sker ud fra Arbejdsskadestyrelsens vejledende méntabel. Den medicinske méngrad fastsættes uden hensyntagen til forsikredes erhverv. Tab af erhvervsevne dækkes ikke.
13.2.4
Ménprocenten kan ikke overstige 100 %.
13.2.5
En méngrad, der bestod før ulykkestilfældet, berettiger ikke til erstatning. Méngraden vil derfor blive fastsat uden hensyntagen til sådan bestående mén.
13.2.6
Behandling af en akut, på rejsen opstået, tandskade som følge af et ulykkestilfælde erstattes med op til 10.000 kr. Tandbehandlingen skal påbegyndes på rejsen, men afsluttende behandling kan om nødvendigt foretages i bopælslandet.
13.3 Undtaget fra rejseulykkesforsikringen er:
13.3.1
Ulykkestilfælde, der skyldes sygdom eller udløsning af latente sygdomsanlæg, selv om sygdommen er opstået eller forværret ved et ulykkestilfælde.
13.3.2
Forværring af følgerne af et ulykkestilfælde, der skyldes en tilstedeværende eller tilfældig tilstødende sygdom.
13.3.3
Følger af lægelig behandling, som ikke er nødvendiggjort af et af forsikringen omfattet ulykkestilfælde.
13.3.4
Skade på grund af smitte med virus og bakterier eller andre mikroorganismer samt forgiftning fra mad, drikke, nydelsesmidler og medicin.
13.3.5
Dækning for tab af erhvervsevne, svie og smerte og tabt arbejdsfortjeneste.
13.3.6
Tandbehandling, hvor forsikrede ikke har fulgt normal tandpleje med regelmæssige eftersyn og behandling.
13.3.7
Tandskade opstået ved tygning eller bidning (spisning).
13.3.8
Enhver efterbehandling af tidligere tandskader betalt af AIG. Endvidere henvises til ”Sektion A - Fællesbetingelser”.
14.0 Overfaldsforsikring
Forsikringssum 500.000 kr. pr. person
14.1 Dækning:
Forsikringen dækker vold overfor eller mishandling af den forsikrede, tilføjet forsætligt af tredjemand.
14.1.1
Overfaldet skal anmeldes til den nærmeste politimyndighed, og forsikrede skal godtgøre, at skadevolder er ukendt eller insolvent. Såfremt der rejses tiltale mod skadevolder, indtræder AIG i forsikredes ret imod skadevolder.
14.1.2
AIG/SOS betaler og organiserer hjemsendelse til bopælslandet i tilfælde af forsikredes død.
14.2 Erstatning:
Forsikringen dækker med indtil 500.000 kr. Erstatningen udregnes efter det beløb, en ansvarlig skadevolder efter dansk retspraksis skulle betale i erstatning ved en tilsvarende skade.
14.3 Undtagelser:
Forsikringen dækker ikke tab eller beskadigelse af rejsegods eller værdigenstande, herunder penge, ure, smykker Desuden dækker forsikringen ikke skade, som tilføjes forsikrede af en rejseledsager.
Endvidere henvises til ”Sektion A - Fællesbetingelser”.
5.0 AFBESTILLINGSFORSIKRING
Forsikringssum: Op til DKK 30.000 pr. skade
15.1 Dækning
Forsikringen dækker i perioden fra den dato, hvor rejsen bestilles, og depositum betales, og indtil påbegyndelse af afrejsen fra bopælslandet.
Forsikringen dækker, når kortholder ikke kan påbegynde rejsen på grund af dødsfald eller alvorlig akut opstået sygdom/tilskadekomst. Årsagen skal dokumenteres ved en lægeerklæring, eller hospitalsindlæggelse. Såfremt sygdommen dokumenteres ved lægeerklæring, skal sikrede, såfremt det er fysisk muligt, tilses af læge umiddelbart i forbindelse med at skaden sker. Den lægelige vurdering skal bekræfte, at det helbredsmæssigt
er uforsvarligt at gennemføre rejsen. AIG’s læge vil ud fra lægeattesten vurdere sygdommens/tilskadekomstens karakter, og om det er helbredsmæssigt forsvarligt at gennemføre rejsen.
15.2 Endvidere dækker forsikringen:
Når kortholder ikke kan påbegynde rejsen som følge af dødsfald, akut opstået sygdom eller tilskadekomst hos kortholder:
• Forældre/svigerforældre, stedforældre/stedsvigerforældre
• Børn/svigerbørn eller børnebørn, stedbørn/stedsvigerbørn
• Søskende, stedsøskende
• Svoger/svigerinde
• Bedsteforældre - med samme bopælsland som forsikrede
Årsagen skal dokumenteres ved en lægeerklæring eller hospitalsindlæggelse. Såfremt sygdommen dokumenteres ved lægeerklæring, skal sikrede, såfremt det er fysisk muligt, tilses af læge umiddelbart i forbindelse med at skaden sker. Den lægelige vurdering skal bekræfte, at det helbredsmæssigt er uforsvarligt at gennemføre rejsen. AIG’s læge vil ud fra lægeattesten vurdere sygdommens/tilskadekomstens karakter, og om det er helbredsmæssigt forsvarligt at gennemføre rejsen.
15.3 Undtagelser
Forsikringen dækker ikke:
• Hvis årsagen til afbestillingen er en anden end de i afsnit 15 nævnte årsager.
• Tab, der skyldes, at rejsearrangøren er insolvent, begæret konkurs eller har misligholdt sine økonomiske forpligtelser som transportør og rejseudbyder.
• Skadeårsager, der relaterer sig til stress, depression og andre sindslidelser.
• Hvis sygdommen var til stede ved tegningen af forsikringen, og et behandlingsbehov med stor sandsynlighed kunne forventes inden afrejsen.
• Udgifter som refunderes af rejsearrangøren, hotellet, luftfartsselskabet eller andre arrangører.
15.4 Særlige vilkår
Forsikringen dækker den del af rejsens pris, der af rejsearrangøren ikke refunderes, når en af forsikringen dækket hændelse er indtruffet. Sammen med lægeerklæringen indsendes relevante dokumenter afhængig af den konkrete situation, eksempelvis:
• Rejsearrangørens skriftlige dokumenterede krav og vilkår for købet af rejsen.
• Originale transportbilletter.
• Dødsattest.
• Politirapport.
• Faktura/rejsebevis.
• Dokumentation for betalte arrangementer i forbindelse med rejsen.
• Andre relevante dokumenter
15.5 Det er en betingelse, at:
• rejsen er bestilt efter forsikringens ikrafttrædelse og at udgiften til lægeerklæringen afholdes af kortholder.
15.6 Afbestillingsforsikringens ophør:
Dækningen på afbestillingsforsikringen ophører, når forsikrede har checket ind i lufthavnen eller sidder i det transportmiddel, som benyttes til at foretage rejsen, jf. rejseplanen. Ved rejser i egen bil ophører dækningen, når forsikrede sidder i sin bil for at påbegynde sin rejse.
Endvidere henvises til afsnittet "Sektion A - Fællesbetingelser".